Gå til indhold
Tilbage til søgning

Tiltale for bl.a. voldtægt og andet seksuelt forhold end samleje, legemsangreb af særlig rå, brutal eller farlig karakter i gentagelsestilfælde, til dels forsøg herpå, samt bedrageri. Påstand om dom til anbringelse i institution for personer med vidtgående psykiske handicap, tortgodtgørelse, godtgørelse for svie og smerte samt erstatning

Retten i HerningStraffesag1. instans5. februar 2024
Sagsnr.: 120/24Retssagsnr.: SS-2429/2023-HER
Anket

Sagens oplysninger

Afgørelsesstatus
Appelleret
Faggruppe
Straffesag
Ret
Retten i Herning
Rettens sagsnummer
SS-2429/2023-HER
Sagstype
Nævningesag
Instans
1. instans
Domsdatabasens sagsnummer
120/24
Sagsdeltagere
PartsrepræsentantLoa Nedergaard Olsen; PartsrepræsentantThomas Refning Poulsen; PartAnklagemyndigheden

Dom

RETTEN I HERNING

D O M

afsagt den 5. februar 2024

Rettens nr. 99-2429/2023

Politiets nr. 4100-72305-00027-21

Anklagemyndigheden

mod

Tiltalte

født Dato (1986)

Der har medvirket nævninger ved behandlingen af denne sag.

Anklageskrift er modtaget den 10. juli 2023.

Tiltalte er tiltalt for overtrædelse af

1.

Straffelovens § 216, stk. 1, og § 216, stk. 1, jf. § 225, voldtægt ved samle-je og andet seksuelt forhold end samleje,

ved den 23. april 2021, ca. kl. 04.15 på Adresse 1 i By 1, at have haft samleje og andet seksuelt forhold end samleje med Forurettede 1, der ikke havde samtykket heri, idet tiltalte lagde sig på en madras ved siden af Forurettede 1 og stak sine fingre op i hendes skede, hvoref-ter Forurettede 1 forsøgte at trække sig væk og flere gange sagde stop, og hvo-refter tiltalte tog hendes trusser af, spredte hendes ben og fastholdt hende og tiltvang sig samleje med Forurettede 1, selvom hun fortsat gentagne gange bad ham om at stoppe.

2.

Straffelovens § 245, stk. 1, jf. § 247, stk. 1, jf. § 21, legemsangreb af sær-ligt rå, brutal eller farlig karakter i gentagelsestilfælde, til dels forsøg herpå,

ved den 24. maj 2021, ca. kl. 11.55, på Adresse 2, Område 1, By 2, at have kastet en metal dørstopper i den hensigt at ramme Forurettede 2, hvilket mislykkedes, idet dørstopperen i stedet ramte Forurettede 3 i ryggen, der blandt andet pådrog sig et blåt mærke og et bøjet ribben.

3.

Straffelovens § 279, bedrageri,

ved den 21. september 2021, ca. kl. 15.00, på tankstationen, Adresse 3,

Std 75274

side 2

ved By 3, for at skaffe sig eller andre uberettiget vinding hos ekspedient Person 1 at have fremkaldt den vildfa-relse, at der dækning på hans mastercard, hvorefter tiltalte tankede benzin for 731,77 kr. og undlod at betale herfor, hvorved tankstationen led et tilsva-rende formuetab.

4.

Straffelovens § 244, jf. § 247, stk. 1, vold i gentagelsestilfælde,

Ved den 2. juni 2021, ca. kl. 16.45, på Adresse 4 i By 4, at have skubbet Forurettede 4 hårdt i brystet med hænderne, hvor-

ved Forurettede 4 faldt ned i en sofa og pådrog sig smerter i lænden.

5.

Straffelovens § 276 a, indbrudstyveri,

Ved den 4. januar 2022, i tidsrummet mellem ca. kl. 06.45 og ca. kl. 12.00, at være brudt ind på Adresse 5 i Område 2 ved By 5, og en stjålet en bærbar computer, mrk. Cepter Dreambook, til en værdi af 4.499 kr.

6.

Straffelovens § 235, stk. 2, jf. § 21, forsøg på besiddelse af børnepornog-rafisk materiale, og straffelovens § 232, stk. 1, 2. led, blufærdigheds-krænkelse over for et barn under 15 år,

Ved den 17. juli 2021, kl. 17.04, fra et ukendt sted og via det sociale medie Facebook Messenger at have sendt talrige beskeder til Forurettede 5, født Dato (2008), og forsøgt at formå hende til at mødes med ham med henblik på at tage nøgenbilleder af hende, hvilket er børnepornog-rafisk materiale i kategori 1, hvilket mislykkedes, idet Forurettede 5 undlod at gøre det, alt hvilket var egnet til at krænke Forurettede 5's blufærdighed.

Påstande

Anklagemyndigheden har nedlagt påstand om domfældelse i overensstem-melse med den rejste tiltale, dog således at tiltalte frifindes i forhold 3.

Anklagemyndigheden har endvidere nedlagt påstand om dom til anbringelse i institution for personer med vidtgående psykiske handicap i medfør af straffelovens § 68, 1. pkt., jf. § 16, stk. 2, og således at der ikke fastsættes en længstetid for foranstaltningen, jf. straffelovens § 68 a, stk. 2, jf. § 16, stk. 2.

Anklagemyndigheden har endeligt nedlagt påstand om, at den af Retten i Holstebro den 23. november 2018 idømte foranstaltning ophæves, jf. prin-cippet i straffelovens § 89 a.

side 3

Tiltalte har nægtet sig skyldig i forhold 1 og 3-6. Han har er-kendt sig delvis skyldig i forhold 2, idet han har erkendt forsøg i forhold til Forurettede 2.

Bistandsadvokat, advokat Loa Nedergaard Olsen, har på vegne af Forurettede 1 nedlagt påstand om tortgodtgørelse på 100.000 kr., med procesrente fra den 12. september 2021 (forhold 1).

Tiltalte har bestridt erstatningspligten og kravets størrelse.

Bistandsadvokat, advokat Thomas Refning Poulsen, har på vegne af Forurettede 3 nedlagt påstand om, at tiltalte skal betale 4.515 kr. i godtgø-relse for svie og smerte (forhold 2).

Tiltalte har bestridt erstatningspligten og kravets størrelse.

Forurettede 6 har nedlagt påstand om erstatning på 4.499 kr. for tab af en computer. (forhold 5).

Tiltalte har bestridt erstatningspligten og kravets størrelse, idet kravets størrelse alene kan anerkendes med 1.900 kr.

Sagens oplysninger

Der er afgivet forklaring af Tiltalte og af vidnerne Forurettede 1, Forurettede 6, Vidne 1, Vidne 2, Vidne 3, Forurettede 2, Forurettede 3, Forurettede 4 og Vidne 4.

Forurettede 1's forklaring er afgivet for lukkede døre, jf. rets-plejelovens § 29a, stk. 1.

Forklaringerne er i retsbogen gengivet således:

"

Tiltalte forklarede, at han er født og opvokset ved By 6. Han flyttede til Område 3 den 3. oktober 2012. Han var kommet ud i noget skidt og havde fået en overdosis af stoffer. Han husker ikke så meget fra dengang. Han flyttede for at komme ud af misbruget. Han har været stoffri siden. Han har været i gang med en uddannelse inden for landbruget, som han ikke har gennemført. Han får ledighedsydelse, fordi han er fleksjobber. Det har han været siden 2004. Han har nu boet i By 7 siden 1. april 2023. Han bor alene og har ingen kæreste eller børn.

Han kender Forurettede 1. De var kærester i en - to måneder i 2017. Han

side 4

har ikke haft kontakt med hende de seneste 7 måneder. Han havde kontakt med hende on and off ind til den 23. april 2021. De boede ved siden af hinanden. Efter at de havde været kærester, kunne de nogle gange snakke sammen, og nogle gange var de uvenner. I tiden op til den 23. april 2021 havde han ikke hørt fra hende i nogle uger. De hav-de ikke haft noget seksuelt sammen i perioden, og han havde ikke no-get ønske om, at de skulle være kærester.

Hun skrev til ham på SMS ved kl. 18-19 tiden, at hun gerne ville væk fra Sønderjylland, da hun var blevet uvenner med dem, hun opholdt sig hos. Han havde en aftale med Vidne 1 og Forurettede 6. Han spurgte dem, om det var i orden, at han hentede Forurettede 1 og tog hende med. Han brugte to-tre timer på at hente hende. Han var der nok omkring kl. 23.30-24. De snakkede fint sammen. De flirtede ikke. De snakkede ik-ke om, at han gerne ville være kæreste med hende. Han undrer sig sta-dig over, hvorfor hun ville hentes, men det vedkom ikke ham. Han hentede hende bare. Han havde hentet hende flere gange før. Hun har været rundt omkring, for eksempel i Skive og By 8.

Han sagde til hende, at de skulle hjem til Forurettede 6 og Vidne 1. Det var over midnat, da de kom derop. De sad i stuen og snakkede en times tid med Vidne 1 og Forurettede 6. Han syntes, at det var hyggeligt. Han snak-kede megagodt med Forurettede 6 og Vidne 1. Han syntes, at Forurettede 1 tog det pænt. De fik ikke noget alkohol.

Så gik han i seng. Han var træt efter at have kørt så lang tid. Han skul-le sove inde på et værelse. Efter lidt tid kom Forurettede 1 også derind. Han ved ikke, hvem der besluttede, at hun også skulle sove der. Han ved ikke, om der var blevet snakket om det. Han sov ikke, men lå og kiggede på sin telefon, da hun kom ind. De skulle sove på hver sin madras, så det sagde han ikke noget til. Forurettede 1 lå og snakkede med Vidne 2 og Vidne 3. Han kender Vidne 2. De har boet på samme op-holdssted i By 6.

Han husker ikke, hvad Forurettede 1 snakkede med dem om. Han har in-gen ide om, hvor lang tid det tog. Han rørte ikke ved hende på noget tidspunkt. Han havde givet hende et kram, da han hentede hende. Han var fuldt påklædt i Mascot arbejdsbukser og en gul trøje. Han mener, at Forurettede 1 også var påklædt, men at hun havde taget en langærmet trøje af. Han mener, at hun havde t-shirt og cowboybukser på. Hun lagde sig ikke med kun trusser på. De rørte slet ikke ved hinanden. Stemningen mellem dem var fin, syntes han.

Han fornemmede ikke, at hun var træt af at skulle ligge der. Hun hav-de travlt med at tale i telefon. På et tidspunkt hørte han, at hun sagde, at hun ville ind og ryge. Det måtte man kun i stuen. Hun kom ikke til-bage på værelset. Han gik på toilettet og kunne se, at hun sad i stuen

side 5

og røg. Han gik så tilbage i værelset og faldt i søvn igen.

Han vågnede, da betjenten stod og ruskede i ham. Han var forvirret over, hvad der skete. Han havde ingen fornemmelse af, hvor længe han havde sovet. Han blev anholdt. Han sagde, at de måtte gøre det, de skulle. Han var stille og rolig. Han husker ikke, hvad de sagde. Han fik ikke at vide, at han var sigtet for voldtægt. Han spurgte, hvorfor han blev anholdt, men det svarede de ikke på. Han havde ikke skrevet til Forurettede 6 om, at Forurettede 1 ikke ville sove der alligevel. Han så ikke mere til Forurettede 1 og har ikke set hende siden.

Han blev undersøgt af retsmedicinerne. Han gik frivilligt med til det, da han havde rent mel i posen. Han har ikke stukket sine fingre op i Forurettede 1's skede. Han ved ikke, hvor hun har det fra. Han har ikke ta-get hendes trusser af eller haft fat i hendes ben. Han havde ikke samle-je med hende. Han er 100% sikker på det. Han ved ikke, hvorfor Forurettede 1 har forklaret sådan. De var ikke uvenner overhovedet.

Han ved ikke, hvordan Forurettede 1's DNA er kommet på hans underbuk-ser. Han lå med arbejdsbukser på. Han har ikke haft nogle handsker. Det er ikke hans handsker, der er taget prøver fra.

Han ved ikke, hvordan Forurettede 1's DNA er kommet på hans hænder. Han ved heller ikke, hvordan hendes DNA er kommet på hans penis-hoved og penisskaft. Han kan ikke komme med en forklaring på noget af det. Han har satme ikke stukket fingre op i hendes skede.

På spørgsmål fra forsvareren forklarede tiltalte, at han havde aftalt med Vidne 1 og Forurettede 6, at han skulle på besøg og drikke lidt alkohol, men de skulle ikke have så meget, da Forurettede 6 var højgravid. Forurettede 1 kendte ikke Forurettede 6 og Vidne 1, så vidt han ved.

Forevist foto af to madrasser, byretsekstraktens side 17, forklarede til-talte, at han lå på madrassen med den blå pil og Forurettede 1 skulle ligge på den anden. De sov ikke under samme dyne. Det er han sikker på.

Foreholdt rapport af 23. april 2021, afhøring på politistationen, byret-sekstraktens side 26, 3. afsnit, forklarede han, at det ikke er rigtigt, at han har sagt, at de sov under samme dyne. Han husker det sådan, at Forurettede 1 lå på maven og talte i telefon. Han lå på siden. Da Forurettede 1 kom ind, lå han stadig og kiggede på sin telefon. Forurettede 1 sagde ikke på noget tidspunkt stop. Hun trak sig heller ikke væk fra ham.

Da han gik på toilettet, var Forurettede 1 inde i stuen. Han tog sine under-bukser af, satte sig på toilettet og tissede. Han tørrede sig, tog under-bukserne på og gik tilbage på værelset. Han så, at Forurettede 6 og Vidne 1 ik-ke var i stuen. Han tror, at de var gået i seng. Soveværelset lå til vens-

side 6

tre, når man kom ind ad hoveddøren. Han har besøgt dem flere gange. Man kan godt høre, hvis der bliver snakket i et andet rum. Han ved, at Forurettede 1 før har meldt en, der hedder Person 2, for voldtægt. Han mener ikke, at der kom noget ud af det, da han også havde rent mel i posen. Han og Forurettede 1 har skrevet lidt sammen, indtil for 7 måneder siden. Hun blandede sig i, at han skulle aflevere en computer, som Forurettede 6 og Vidne 1 påstår, at han har stjålet, og så blev de uvenner.

Om forhold 2 forklarede tiltalte, at han boede på Adresse 2 på dette

tidspunkt. Han boede der sammen med Forurettede 4. De var kærester. Han husker ikke, hvornår de blev kærester, men det var før episoden med Forurettede 1.

Forurettede 2 kender han rigtigt godt helt tilbage fra 2002.Forurettede 2 var på det tids-punkt kæreste med Forurettede 3. Han kender Forurettede 3 gennem en, der hedder Person 3, som hun har børn med. Han boede ovenover Person 3.

De havde været nede og hygge sig hos Person 3. På et tidspunkt blev han og Forurettede 2 uvenner. Han husker ikke, hvorfor. Han rejste sig og ville gå op for at forhindre, at stemningen blev værre, men Forurettede 2 rejste sig også og gik med.

Det kan godt være, at Forurettede 2 sagde, at han skulle holde sig fra en pige, og at han svarede, at det skulle han ikke blande sig i. Han tror, at det var Forurettede 1, han hentydede til. Han ved ikke, hvorfor han sagde det. Han kommer i tanker om, at det var Person 4, som han havde været kæ-rester med, som han blev ved med at kontakte. Efter at han havde stoppet kontakten med Person 4, blev han kærester med Forurettede 4.

Forurettede 2 sagde det kun i en god mening. Han ved, hvordan han er, når han er sur, og når han bliver frustreret og ked af det. På det tidspunkt var hans og Person 4's forhold lige gået over, og han havde det svært med det, men Forurettede 2 sagde, at han sommetider var nødt til at give slip. Han sagde til Forurettede 2, at han ikke skulle blande sig. Det kan godt passe, at han sagde noget om, at han ville sørge for, at Forurettede 2 ikke kunne se sine børn. Det gjorde Forurettede 2 endnu mere sur og gal. Derfor fulgte han efter ham.

Han gik op til sig selv ovenpå. Forurettede 2 fulgte med. Han tror, at han prøve-de på at skubbe Forurettede 2 ud ad døren. Han så ikke Forurettede 3 på noget tidspunkt. Han tog dørstolpen, som var af metal, og kastede den, fordi han var sur og gal, og fordi han syntes, at Forurettede 2 skulle lade være med at blande sig. Han var helt oppe på trappen, og Forurettede 2 var et par meter fra ham ne-de ad trappen, da han kastede den. Han husker ikke, om Forurettede 2 kiggede på ham, da han kastede. Han kastede for at ramme ham. Han ved ikke, hvor han ville ramme ham. I det øjeblik kom Forurettede 3 imellem ham og Forurettede 2 for at skubbe Forurettede 2 væk. Hun ville også forhindre episoden i at bli-ve værre. Han så hende først, da han havde kastet stolpen. Han tror, at

side 7

han ramte hende ved rygsøjlen over lænden.

Hun havde ryggen til, da hun prøvede at få Forurettede 2 med ned. Han blev først bagefter klar over, at han havde ramt hende, da hun begyndte at skrige på grund af slaget. Han havde ikke kigget ned. Han sagde unds-kyld mange gange. Han kom ned og snakkede med dem bagefter. Forurettede 3 sagde, at hun nok var nødt til at anmelde det. Han sagde, at det måtte hun så gøre.

Inden Forurettede 3 kom, truede Forurettede 2 med at stikke ham ned. Han hentede en kniv til Forurettede 2 for at gøre det lettere for ham. Forurettede 2 ville alligevel ikke gø-re det, og så lagde han kniven tilbage igen. Forurettede 2 havde også fat i ham. De var kommet op i hans og Forurettede 4's lejlighed. Forurettede 2 var fulgt efter og stod på trappeopgangen. Han holdt døren lukket for ham, så han ikke kunne komme ind.

Han har ikke snakket med Forurettede 2 siden juli/august 2023. Han har ikke været deroppe, siden han flyttede fra Holstebro Kommune for at starte et nyt kapitel i sit liv.

Han blev kendt med Forurettede 3 i 2017, hvor hun boede sammen med Person 3. Han og Forurettede 3 havde et fint nok forhold. Hun var en god veninde. Han tænker, at det, han havde sagt med Forurettede 2's børn, var det, der fik Forurettede 2 til at rejse en sag, men også at han ikke kunne lade Person 4 være. Han tænkte, at Forurettede 2 ville slå ham eller smadre ham. Han er et stort brød, der kunne gøre alt.

Tiltalte forklarede om forhold 3, at han den 21. september 2021 var på

tankstationen og tankede for 731,77 kr. Inden han kom til tankstatio-nen, havde han lige brugt sit Mastercard til at købe en cola i By 9. Han vidste, at der var omkring 900 kr. på kortet, inden han kørte der-ind. Han skulle have benzin på. Kortet blev afvist, og der stod, at kor-tet var reserveret. Inden han tankede, havde han været inde i butikken, så de kunne låse op for ham. Han sagde, at han skulle tanke på stande-ren. Man kunne ikke betale ved standeren på det tidspunkt. Han gik ind for at betale med hævekortet, men det blev afvist. Han sagde, at han lige havde brugt kortet, og at der var penge på. Tankpasseren så hans netbank og så, at der var reserveret et beløb. Han tilbød at ringe til banken, og tankpasseren snakkede med banken. Han sagde, at hvis han kørte, ville han melde ham til politiet. Han sagde, at det kunne han ikke gøre noget ved. 3 uger efter ringede han derop og spurgte, om han kunne få et kontonummer at betale på, men det kunne han ikke få. Han har stadig ikke fået et nummer at betale på, og han har ikke noget kø-retøj, så han kan komme derop.

Han havde ikke til hensigt at snyde dem, da han tankede. Tankstatio-nen forlangte at se hans kort og fik billede af kørekort og sygesikrings-bevis, så de havde hans identitet. Der kom to betjente, som han stod og

side 8

ventede på. Han forsøgte ikke at stikke af.

Tiltalte forklarede om forhold 4, at han flyttede til By 4 sammen

med Forurettede 4 og Person 5. Han flyttede fra Adresse 2 på grund af episoden med Forurettede 2 og Forurettede 3. De var i gang med at sætte ting på plads, da der var en episode den 2. juni 2021. Han havde gået i haven og slået græs, og så regnede han med, at de lavede noget inde i huset. Han følte, at det kun var ham, der lavede noget, da de sad inde i sofaen. Han var stres-set og frustreret. Han følte, at det hele bare skulle se godt ud. Han sag-de det til Forurettede 4, men hun sagde, at han jo ikke kunne se, hvad de lavede inden for, når han gik uden for. Efter to-tre dage kom de op at diskute-re. Person 5 var oven på. Han og Forurettede 4 var i det rum, hvor de skulle ha-ve stue. Der var to sofaer. Han sagde til Forurettede 4, at han følte, at det kun var ham, der lavede noget. Jo mere, hun snakkede, jo mere gal blev han. Han flyttede hende ved at tage fat i hende og rykke hende til si-den, og så satte hun sig i sofaen. Han har ikke skubbet hende i brystet. Han ved ikke, hvordan hun reagerede, fordi han var så ophidset. Hun meldte det til politiet, og så kom hun ind og blev undersøgt og fik la-vet en skadesanmeldelse. Han har snakket med hende siden. Hun kan ikke forstå, hvorfor sagen er rejst. Forurettede 4 blev hentet af Person 7 og Person 8. De var ikke kærester efter denne episode.

Foreholdt foto af stuen på Adresse 4, byretsekstrakten side 193, forklarede tiltalte, at det foregik henne ved den sofa under vinduet, hvor der er en pil. Han stod på den anden side af bordet. Han skulle over for at hente noget ovre i hjørnet ved siden af sofaen. Han husker ikke, hvad han skulle hente. Forurettede 4 stod mellem armlænet og bordet. Han kunne nok godt have ventet, men det tænkte han ikke på, fordi han var ophidset. Han kan ikke forklare det. Han har ikke skubbet til hende.

Foreholdt anmeldelsesrapport af 3. juni 2021, byretsekstrakten side 179, forklarede han, at politiet var på adressen, mens han var der. Poli-tiet ringede dagen efter. Han var stadig lidt ophidset, og derfor lagde han på. Han ved ikke, hvorfor han stadig var ophidset. Han har lidt problemer med sit temperament. Der går en sort skygge ind over, og så ved han ikke, hvad han laver, før han er faldet til ro.

Han nåede ikke at snakke så meget med politiet. Han sagde til dem, at han ikke havde slået Forurettede 4. De blev ved med at sige det samme, og han var nødt til at gentage sig selv, og det blev han sur over. Han har ikke sagt, at han har skubbet hende.

Om forhold 5 forklarede tiltalte, at han den 4. januar 2022 var på Adresse 5, hvor Vidne 1 og Forurettede 6 bor. Han havde opholdt sig der i 3-4 dage, da han ikke havde andre steder at være. Han var blevet uvenner, der hvor han var, og Vidne 1 og Forurettede 6 tilbød, at han kunne være hos

side 9

dem. Han tror, at han var der fra den 16. december 2021 til den 4. ja-nuar 2022.

Lige før jul spurgte Vidne 1, om han kunne køre hans tur, når Forurettede 6 skulle føde. Da de kom længere frem, til den 3. januar, spurgte han po-litiet, om han måtte køre Vidne 1's tur, når han ikke havde en varebilud-dannelse. Han fortalte Vidne 1, at han ikke måtte køre turen på hans vagt. Vidne 1 blev sur over det, da han skulle finde ud af, hvad han så skulle gøre. Han følte, at der var dårlig stemning, og så flyttede han den 4. januar, mens der ikke var nogen i lejligheden, så han kunne gø-re det stille og roligt. Han gad ikke at være der. Han kender sig selv, når han bliver sur, og han ville derfor tage sine forholdsregler.

Aftenen før skrev Forurettede 6 til ham, om han skulle med ud at køre. Han skrev tilbage, at han skulle over at besøge en kammerat. Den 4. januar skrev Forurettede 6 så, at hvis han havde tænkt sig at skride fra lejligheden, skulle han lade computeren blive. Han tog sine ting og ringede til en kammerat fra Lolland og spurgte, om han kunne være hos ham, og om han ville overføre nogle penge til benzin. Det ville han godt. Han var derefter på Lolland til den 16. januar.

Han har ikke taget deres computer med. Han har ikke lavet et indbrud. Han ved ikke engang, hvad det var for en computer. Han skrev, at han ikke vidste, hvad hun snakkede om.

Foreholdt SMS beskeder, byretsekstraktens side 218, forklarede tiltal-te, at Forurettede 6 skrev, at han skulle lade deres ting være. Han lavede nogle talebeskeder til hende. Han husker ikke, hvad han sagde til hende. Hun skrev, at der ville komme en og tjekke lejligheden. Da hun skrev, at computeren skulle tilbage, var han taget afsted. Han holdt på tanken. Han skrev, at han var træt af at blive beskyldt for noget, han ikke hav-de gjort. Person 9 er det barn, hun ventede. Vinduet stod åbent hele tiden til det værelse, som hun skulle have.

Han havde betalt 1000 kr. for at bo der. Han sov i mellemgangen mel-lem stuen og soveværelset på en klap-ud-seng. Han har ikke ødelagt vinduet i værelset, og han er ikke brudt ind. Han ved, at vinduet var pilråddent i forvejen. Han har ikke rørt det på noget tidspunkt. Han brugte nøglen, da han gik derfra.

Forurettede 6 var med Vidne 1 på arbejde, da hun skrev. Der var dårlig stem-ning, fra de kom hjem den 3. januar efter arbejde, til de kørte på arbej-de den 4. januar. Nøglen lå i et nøgleskab i gangen. Han havde ikke få-et en nøgle, så han kiggede efter der. Han har optaget en video af, at han låste hoveddøren, fordi han ikke ville beskyldes for noget. Han vi-ste dem, at han smed nøglen i deres postkasse. Han sendte ikke video-en, men han har vist den til politiet.

side 10

Om forhold 6 forklarede tiltalte, at han ikke mener, at han havde en

computer den 17. juli 2021. Han havde en telefon, og han havde Face-book og Messenger på telefonen. Han havde kode på telefonen. Han husker ikke, hvilken brugerprofil, han havde. Han havde to Facebook-konti, som var deaktiverede, en, som var aktiveret, og en, som han ik-ke var kommet på. Han husker ikke, om han har udfyldt oplysninger om sig selv. Hans mor hedder Person 10, og hans far hedder Person 6.

Han har ikke skrevet med børn. Han har ikke set det navn, før han så anklageskriftet. Der var en episode for mange år siden, hvor han blev anklaget for det samme. Han har skrevet med kvinder, som han kender i forvejen. Han tror ikke, at han har skrevet med nogen, som han ikke kender.

Foreholdt fotomappe, byretsekstraktens side 242 ff, forklarede tiltalte, at han ikke kender Forurettede 5. Det er ham, man kan se på billedet side 243. Han har ikke det billede. Han boede da i By 10.

Korrespondancen siger ham ikke noget overhovedet. Han har ikke skrevet det. Han er før blevet beskyldt for, at han skulle have skrevet til en mindreårig. Han ved ikke, hvad gruppen hedder.

Han udfylder sin profil med, hvor han er fra og den slags. Profiloplys-ningerne, byretsekstraktens side 260, viser den profil, hvor man kan se hans forældres fotos med navne.

Hans Facebook er tidligere blevet hacket, hvor han er dømt for det samme. Han skriver ikke med børn, og han har ingen seksuel præfe-rence for børn. Han kunne ikke finde på at skrive sådan til nogen. Han må være blevet hacket. Han har ikke kendskab til det.

Den profil, han bruger, ser anderledes ud. Det er ikke de profiler, der er blevet vist, som han har. Det er ikke blevet opklaret, hvem der hav-de hacket hans profil i den tidligere sag, som var i 2013. Der er ikke nogen, der har haft adgang til hans telefon.

Forurettede 1 forklarede Dørlukning

side 11

Dørlukning

side 12

Dørlukning

side 13

Dørlukning

Forurettede 6 forklarede om forhold 1, at

hun boede sammen med sin nuværende mand Vidne 1, som lige var flyttet ind. Hun kendte Tiltalte, som hun lige var begyndt at tale med igen efter en periode med uvenskab. Tiltalte ringede den 22. april 2021 og spurgte, om han måtte komme forbi. Det måtte han godt og aftalen var, at han kom senere. Hen på aftenen ringede Tiltalte og spurgte, om han måtte tage en veninde med, som også skulle sove hos dem. Hun kendte ikke veninden, Forurettede 1, men kan ikke afvise, at hun havde set hende en enkelt gang. Tiltalte fortalte, at de havde en flirt.

Tiltalte og Forurettede 1 kom efter midnat, og de sad alle sammen og hygge-de sig i stuen en time eller halvanden. Det virkede som om, at Tiltalte og Forurettede 1 havde en flirt. De sad tæt på hinanden og krammede ind imellem. Hun blev foreholdt, at Tiltalte havde forklaret, at han og Forurettede 1 ikke rørte ved hinanden og fastholdt, at det mente hun, at de gjorde. De gik alle sammen i seng på samme tidspunkt, og hun faldt i søvn. Hvor længe der gik, ved hun ikke, men der kan være gået mellem 5 og 30 minutter. Selv om der var papvægge mellem rumme-ne, hørte hun ikke noget, og havde nogen råbt efter hjælp, sparket ud eller lignende, ville hun have hørt det. Det første hun hørte, var nogle politibetjente, som stod foran hendes soveværelsesdør kl. 05.00. Vidne 1 var gået ud til dem, men han var så søvnig, at han ikke svarede rig-tigt på deres spørgsmål om, hvorvidt Tiltalte var i lejligheden. Da hun stillede ham det samme spørgsmål, løb han hen til vinduet og kiggede ned på gaden efter Tiltaltes bil. Betjentene troede, at han ville stikke af, hvilket der ikke var tale om. Vidne 1 vågnede herefter op og fortalte, at Tiltalte lå inde ved siden af. Da hun kiggede på sin telefon, bemærkede hun, at Tiltalte havde skrevet en besked til hende om, at Forurettede 1 var taget hjem, og at hun var blevet hentet af sin fætter. Politiet fortalte, at Forurettede 1 havde anmeldt Tiltalte for voldtægt, men hun kunne kun sva-re, at de ikke havde hørt noget.

Foreholdt afhøringsrapport af 2. juni 2021, byretsekstrakten s. 103, hvoraf fremgår, at hun til politiet har forklaret, at ”De virkede norma-le, og sad hver for sig, mens de snakkede. De virkede hverken som om de var romantisk involverede eller var sure på hinanden” forklarede hun, at hun kan have taget fejl. Hun tilføjer, at væggene i lejligheden var meget tynde, og at hun ikke har hørt noget.

Hun forklarede om forhold 5, at hun var flyttet til Adresse 5 i Område 2, hvor hun boede sammen med Vidne 1. De var fortsat gode

side 14

venner med Tiltalte, som havde fået lov til at være hos dem, da han ikke havde noget andet sted at være. Tiltalte kom og boede hos dem lige før eller lige efter jul og boede fortsat os dem den 4. januar 2022. Den 4. januar skulle hendes mand på arbejde. Han var chauffør og havde en rute, og hun tog med. Tiltalte havde samme dag spurgt, om han måtte lå-ne hendes nye computer. Dagen før havde både hun, Vidne 1 og Tiltalte været ud at købe en computer i Bilka. Tiltalte spurgte om morgenen, om han måtte låne computeren til at spille på. Det måtte han godt, og hun gav ham koden.

I løbet af formiddagen fik hun en uforklarlig fornemmelse af, at Tiltalte var i færd med at forlade lejligheden, og at han ville tage computeren med sig. Hun husker ikke, hvorfor hun havde det på fornemmelsen, men de havde været oppe at skændes den 3. januar 2022 om aftenen, og det kunne have noget med det at gøre. Hun ringede uden held til Tiltalte mange gange.

Da de kom hjem, opdagede de, at Tiltalte havde pakket alle sine ting, og at både han og computeren var væk. Hun havde haft et stort kontant beløb liggende i en kommode, men det var ikke fjernet. Det samme gjaldt fjernsyn eller andre ting af værdi. Da de langt om længe fik fat i Tiltalte, konfronterede de ham med mistanken og bad ham aflevere com-puteren. Han benægtede hårdnakket, at han havde taget den. Der var imidlertid ikke tegn på opbrud hos dem, og ingen andre end Tiltalte kun-ne have stjålet den. Hun tilføjede, at hun ikke er helt sikker på, at Tiltalte var med ude at købe computeren, men hun er sikker på, at han så den, da de kom hjem, og at han sagde, at han gerne ville have en computer.

Hun forklarede supplerende om Tiltaltes og Vidne 1's diskussion den fo-regående aften, at den drejede sig om, hvorvidt Tiltalte ville passe Vidne 1's kørerrute, hvis hun gik i fødsel. Det var ikke et skænderi, og de sagde heller ikke til Tiltalte, at han ikke måtte bo hos dem. Hvis det hav-de været tilfældet, ville hun heller ikke have givet Tiltalte koden til com-puteren.

Hun blev foreholdt en korrespondance fra telefonen med Tlf nr. og forklarede, at det var hendes telefon.

Hun skrev til Tiltalte for at høre, om han ville med på arbejde for at lære Vidne 1's kørerrute at kende. Hertil svarede han, at han blev hjemme og bad hende lade sine nøgler ligge.

Hun blev foreholdt, at hun kl. 9.27 skrev: ”Vis du har tænkt dig at skride så vil jeg råde dig til at lade alle vores ting være for du bliver meldt og der er sporing på computeren” og forklarede, at hun skrev beskeden, da hun fik mistanke om, at Tiltalte ville smutte med compute-ren.

side 15

Hun blev ikke beroliget i, at han ikke ville tage computeren og opda-gede blandt andet, at han havde fjernet sporingsenheden fra sin Snap-chat. Hun bad derfor sin veninde Person 12 om at køre hen til lejligheden og se efter, om alt var som det skulle være. Person 12 skrev tilbage, at vin-duet til hendes datters værelse stod åbent, og at hun, da hun ikke hav-de en nøgle, var gået ind igennem vinduet. Hun vidste med sikkerhed, at hun lukkede vinduet, før de tog afsted og tænkte, at det skulle se ud som om, at der var begået indbrud. Hun tilføjede, at vinduet var råd-dent, og at det helt sikkert ikke var brudt op. Tiltalte mente, at de skyldte ham 1.000 kr., idet han havde betalt for at bo hos dem i hele januar måned. Hun skrev også til ham, at han ikke fik de penge tilbage, med-mindre han afleverede computeren.

Hun forklarede videre, at computeren blev købt dagen før for 4.999 kr. i Power. De fik rabat som følge af en række abonnementer, som de købte samtidig, og betalte derfor kun 1.900 kr. Hun tilføjede, at de si-den har betalt af på abonnementerne, og at den reelle pris var på de an-førte 4.999 kr.

Vidne 1 forklarede om forhold 1, at han lærte Tiltalte

at kende i 2021 igennem sin kone, Forurettede 6* Den 22. april 2021 boede han og Forurettede 6* på Adresse 1 i By 1, hvor Tiltalte ind i mellem kom på besøg. Den 23. april 2021 kom Tiltalte og Forurettede 1 hjem til deres lejlighed efter midnat. De sad i stuen og talte sam-men, og Tiltalte fortalte, at det afkortede deres køretur at overnatte hos dem. Tiltalte og Forurettede 1 sad ved siden af hinanden. De sagde, at de var venner, og han havde ikke indtryk af, at de var kærester. De rørte heller ikke ved hinanden. På et tidspunkt gik han og Forurettede 6 i seng, og han faldt hurtigt i søvn. Normalt sover han tungt. Det næste han hus-ker var, at politiet bankede på. Han var ikke vågen og sagde til politiet,

at Tiltalte ikke var der. Han løb dernæst hen til vinduet og kiggede ud og så, at Tiltaltes bil holdt udenfor. Herefter viste han politiet værelset. De gik ind på værelset, hvor Tiltalte lå med ryggen til ham, og han tænkte derfor, at han sov. Han kunne se, at Tiltalte havde en dyne over sig, men han husker ikke, om han havde tøj på.

Vidnet forklarede om forhold 5, at han den 4. januar 2022 var flyttet til en ny adresse i By 12 sammen med Forurettede 6. Tiltalte opholdt sig hos dem, men om han var kommet før eller efter jul, husker han ikke. Den 3. ja-nuar 2022 købte han og Forurettede 6 en ny computer. De tog hjem, og han satte den op. Det indebar blandt andet, at han aktiverede computeres sporingsenhed. Tiltalte var der også og sagde, at han ønskede sig en ny computer. Han husker ikke, at de blev uvenner, men det kan godt pas-se, at han var træt af, at Tiltalte ikke ville passe hans kørerrute, hvis Forurettede 6 gik i fødsel. Uanset den uenighed talte de ikke om, at Tiltalte ikke måtte bo hos dem. Den 4. januar 2022 mødte han ind på arbejde mel-

side 16

lem kl. 06.00 og kl. 07.00. Forurettede 6 var taget med ham, mens Tiltalte blev tilbage i huset. De låste døren, men der lå en ekstra nøgle i huset. Se-nere på dagen ringede Tiltalte og spurgte Forurettede 6, om han måtte låne hen-des computer. Det måtte han godt, og Forurettede 6 gav ham koden til compu-teren. Da de senere kom hjem ved 16-17-tiden, var både Tiltalte og com-puteren væk. Der var ikke taget andet end computeren. De talte med Tiltalte i telefonen. Tiltalte sagde, at det var nogle andre, som havde taget computeren, idet et vindue til børneværelset stod åbent. De havde luk-ket vinduet før de tog afsted, og derfor kunne det ikke passe. Forurettede 6 an-meldte herefter tyveriet til politiet. Efterfølgende kunne de konstatere, at computerens sporingsenhed var slået fra. Han tilføjede, at det hver-ken er svært at slå sporingsenheden til eller fra.

Han forklarede supplerende, at han ikke kan udelukke, at han havde glemt at lukke vinduet ind til værelset, før de tog afsted, da det var svært at lukke.

Vidne 2 forklarede om forhold 1, at Forurettede 1

er hans kusine. Tiltalte har han kendt tilbage fra sin barndom. I april 2021 boede han og hans hustru, Vidne 3, på Sydals. Her boede desu-den Forurettede 1 og hendes kæreste Person 11. Den 22. april 2022 fik han og Forurettede 1 en uoverensstemmelse om noget med Person 11. Forurettede 1 havde i forvejen talt om, at hun kunne tænke sig at komme på besøg hos en veninde og kammerat, og hun sendte derfor bud efter en, som skulle komme og hente hende. Da hun tog afsted, sagde hun, at hun ville være væk i halvandet døgns tid. Hun sagde ikke, at det var Tiltalte, som hentede hende. Forurettede 1 var rimelig fredelig, da hun tog afsted. Samme nat hørte han fra Forurettede 1 igen ved 3 eller 4-tiden om morge-nen eller endda lidt senere. Forurettede 1 ringede til ham og sagde, at der var sket noget, og at hun gerne ville væk. Hun græd, og han spurgte ind til, hvad der var sket. Hun fortalte, at hun var blevet udsat for overgreb og voldtægt af Tiltalte. Han kunne høre noget baggrundsstøj og antog, at det nok var politiet. Det var ikke stemmer, som han kunne genkende.

Foreholdt afhøringsrapport af 3. juni 2021, byretsekstrakten s. 106, hvoraf fremgår, at han til politiet har forklaret, ”at de godt kunne gen-kende en stemme i baggrunden. Afhørte spurgte så Forurettede 1, om hun var OK? Hun svarede med sådan en anderledes stemme, at hun var ok. Både afhørte og hans kone snakkede i telefonen med Forurettede 1” forklarede han, at han kunne genkende en stemme, og det kan have været Tiltalte eller Person 11.

Forurettede 1 spurgte, om Person 11 ikke kunne låne hans bil for at hente hende. Forurettede 1 sagde ikke, hvor hun var, og han tænkte kun, at hun var oppe hos det omtalte vennepar, som skulle bo omkring Ringkø-bing. Han spurgte, om hun havde meldt det til politiet, og det bekræf-tede hun, at hun havde gjort.

side 17

Han forklarede videre, at Forurettede 1 ringede til ham tidligere på afte-nen og fortalte, at hun ville blive væk i halvandet døgns tid. Da han talte med Forurettede 1 de første gange, hørte han hende ikke sige hjælp eller stop. Hun ringede for at sige godnat, som hun plejede, og det kunne være her, at han hørte en stemme, som kunne være Tiltaltes. Det lød som om, at de var tætte på hinanden. Her talte han højst med hen-de i en halv times tid.

Vidne 3 forklarede om forhold 1, at hun

og hendes mand Vidne 2 boede sammen med Forurettede 1 og hendes kære-ste Person 11 på Sydals. Den her aften var de uvenner, men hun husker ikke grunden. Det var vist noget med Person 11, som endte med, at Forurettede 1 begyndte at råbe og skrige. Forurettede 1 blev hentet, og de hørte først fra hende om natten efter, at hun var gået i seng. Forurettede 1 ringe-de på Vidne 2's telefon og fortalte, at hun var blevet voldtaget. Telefonen var på medhør, og hun kunne høre, at Forurettede 1 græd og sagde, at hun gerne ville hjem. Det var svært at høre, hvad hun sagde, da hun græd så meget. Hun overhørte 5 – 10 minutter af samtalen, og her blev der ikke sagt noget om politiet. Hun kunne heller ikke høre, om Tiltalte var til stede. Herefter gik hun med hundene. Da hun kom tilbage, var Person 11 kørt, og Vidne 2 fortalte, at Person 11 var taget afsted for at hente Forurettede 1. Dagen efter kom Forurettede 1 hjem og fortalte, at det var Tiltalte, som havde voldtaget hende. Forurettede 1 havde ikke fortalt, at hun blev hentet af Tiltalte. Hun regner med, at det skyldtes, at der havde været nogle ting mellem hendes mand og Tiltalte.

Foreholdt afhøringsrapport af 3. juni 2021, byretsekstrakten s. 107, hvoraf fremgår, ”Afhørte kunne høre Tiltalte mumle noget i baggrun-den” forklarede hun, at hun kan have hørt Tiltalte mumle noget, men hun husker det ikke nærmere.

Forurettede 2 forklarede om forhold 2, at han har kendt Tiltalte i 18-20 år. De har været kammerater, men deres forhold har været anspændt i perioder. Han har været sammen med Forurettede 3 i 3½ år, og de er forlovede. Han har boet på Adresse 2 sammen med Forurettede 3.

Den 24. maj 2021 var Forurettede 3, Person 5, Forurettede 4, og han selv til stede. Forurettede 4 og Tiltalte var kærester. Huset var i to etager og opdelt i 4 lejemål. Forurettede 4 boede på 1. sal. Tiltalte boede der ikke. Han og Tiltalte kom op at diskute-re, men han husker ikke årsagen til det. Tiltalte brugte hans børn imod ham, og så slog det klik oveni hovedet på ham. Tiltalte kan godt have sagt noget med, at han ville sørge for, at han ikke kunne se sine børn. Han blev gal og for efter Tiltalte, som løb op ad trappen til Forurettede 4's lejlig-hed. Tiltalte barrikaderede sig bag døren ind til lejligheden. Han tror, at han nåede at sætte en fod i døren. De havde ikke fat i hinanden. Kort

side 18

tid efter stod Forurettede 3 bag ved ham og forsøgte at berolige ham og få ham ned til normalt niveau igen. Han fik ikke åbnet døren til lejligheden, da Tiltalte stod på den anden side og barrikaderede den. Han stod og råb-te ad Tiltalte. Forurettede 4 stod sammen med Tiltalte. Han kunne høre, at hun græd og var bange, men det var jo ikke hende, det skulle gå ud over. Der blev sagt nogle ting frem og tilbage, og han fik sagt, at hvis han kom ind, ville han slå Tiltalte ihjel. Så blev Tiltalte provokerende og tilbød ham en kniv. Pludselig stod han med en kniv og rakte den ud til ham. Han tror ikke, at Tiltalte lagde mærke til, at Forurettede 3 var der. Han ved ikke, om han kunne høre hende. Så slap han foden i døren og begyndte at gå ned ad trappen og ud på gaden. Forurettede 3 gik ikke med. Han så derefter ik-ke, hvad der foregik i gangen. Pludselig kunne han høre, at noget tungt faldt ned fra trappen. Han styrtede ind og så, at Forurettede 3 stod og var knæk-ket sammen midt på trappen, 5-6 trin nede, svarende til godt en meter neden for lejligheden. Forurettede 3 stod og tog sig til ryggen. Hun sagde, at hun havde fået dørstopperen i ryggen. Han så dørstopperen, der lå på trappen. Forurettede 3 kunne dårligt nok trække vejret. Hun havde ondt i ryg-gen og græd. Så ringede de til lægevagten og kørte ind på Herning Sy-gehus. Han så ikke noget til Tiltalte. Han så kun Forurettede 4, der stod oppe i døren. Han husker ikke, om hun sagde noget. Han hverken så eller hørte Tiltalte. Han gik ikke op for at snakke med ham, og han gik ikke tilbage senere. Han husker ikke, om han har snakket med Tiltalte senere om det, der var sket.

Tiltalte løb op ad trappen, fordi han ville gemme sig. Han løb efter ham, fordi han havde brugt hans børn imod ham. Han ved ikke, hvad han ville gøre ved ham, hvis han fik fat i ham, eller om han ville slå ham.

Foreholdt afhøringsrapport af 27. maj 2021 på Herning Politigård, by-retsekstraktens side 144, 2. afsnit, forklarede han, at han nok har sagt, at han skubbede døren op til Tiltaltes lejlighed, men han husker det ikke præcist.

Tiltalte rakte kniven ud mod ham, men han tog den ikke. Tiltalte sagde, at han lige så godt kunne gøre det slut. Det var anden gang, de havde så-dan en episode. Tiltalte lukkede formentlig døren, da han trak foden til sig, men det husker han ikke.

Foreholdt sin forklaring til politiet den 26. maj 2021, byretsekstrakten side 144, det store afsnit, forklarede han, at det godt kan passe, at han har sagt, at Tiltalte gik tilbage i lejligheden. Forurettede 3 stod stadig på trappen. Han kunne ikke se, hvad hun lavede. De fulgtes ad noget ad vejen ned ad trappen, men han var gået ud, da Forurettede 3 fik dørstopperen i ryggen. Han så ikke, at hun standsede. Det er en vinkeltrappe, der vinkler efter 3-4 trin, så er der 5-6 trin, og så vinkler den igen. Forurettede 3 gik ikke med ned. Han husker det som om, hun sagde: ”Gå du bare ud på gaden” , og det gjorde han så.

side 19

Forurettede 3 forklarede om forhold 2, at hun er forlovet

med Forurettede 2. Hun har kendt Tiltalte i 4-5 år. De har været venner. I maj 2021 var de også venner.

Forurettede 4 boede på Adresse 2, og Tiltalte kom der som Forurettede 4's kæreste. Hun boede selv lige under Forurettede 4's lejlighed i Nr. 1, med sin daværen-de kæreste Person 3. Denne dag var hun, Forurettede 2, Tiltalte og Forurettede 4 in-den for og Person 2 og Person 5 rendte rundt uden for. Person 3 var der ikke.

Hun og Forurettede 2 stod på trappen og snakkede. De havde alle været i gang med noget uden for, og da var stemningen okay. Tiltalte og Forurettede 4 var gået op og stod i døren oven på. De stod og snakkede og pludselig gik der en djævel i dem begge to. Det foregik nede i stuetagen. Tiltalte stod op-pe på 1. salen ved døren. Forurettede 2 stod ved svinget på trappen. Hun stod selv bag ved Forurettede 2, men Tiltalte kunne godt se hende. Hun tror ikke, at hun og Tiltalte sagde noget til hinanden. Forurettede 2 og Tiltalte snakkede lidt frem og tilbage, og så sagde Tiltalte noget i forhold til Forurettede 2's børn, og de kom op at skændes. De er lige stædige, og de var lige gode om det. Forurettede 2 for op mod døren, og Tiltalte gik ind og lukkede døren. Forurettede 2 fik sat en fod i døren, men han kunne ikke åbne den. Så stod de og skændtes. Hun husker ikke, hvad de skændtes om. De stod længe og skændtes, uden at hun kan sige, hvor længe det varede.

Hun ved ikke, om Tiltalte kiggede ud på noget tidspunkt. Hun tror, at hun sagde til Forurettede 2, at han lige så godt kunne gå ned, da det ikke førte til noget. Hun stod i svinget ved trappen, omkring en meter fra døren. Hun havde hele tiden stået på trappen, også da Tiltalte lukkede døren til.

Hun tror, at Forurettede 2 valgte at gå ned på et tidspunkt. Hun husker ikke, at Tiltalte sagde noget. Hun fokuserede mest på at få Forurettede 2 ud. Hun gik ikke med, da Forurettede 2 gik uden for. Hun forsøgte at bevare roen og få Forurettede 4 lidt ned, da hun var helt oppe at køre. Hun råbte til Forurettede 2 og Tiltalte, at de skulle slappe af begge to. Hun var på vej ud, da Tiltalte sagde noget til Forurettede 2, og hun sagde til Tiltalte: ”Stop nu for fanden!” og hun tilføjede, at det ville ende galt, hvis de blev ved.

Hun mærkede det mere end hun så, at Tiltalte åbnede døren og sagde no-get til Forurettede 2. Hun sagde: ”Stop nu!” , og så kom der noget flyvende, mens hun var ved at sige noget til Forurettede 4. Hun mindes, at hun sagde: ”Hvad skulle det til for?” og at Tiltalte svarede: ”Men det var jo ikke møntet på dig” . Så sagde hun: ”Kan du se andre?” og så bad hun om et glas vand. Hun mærkede, at hun blev ramt. Hun så det ikke, men hun har en formening om, at det var af en dørstopper. Det gjorde ondt, og hun kunne ikke bevæge sig. Hun var blevet ramt midt på rygsøjlen og var knækket sammen. Forurettede 4 kom med vand til hende, men hun så ikke noget til Tiltalte. Efter et stykke tid kom Forurettede 2 ind. Hun gik ud sammen

side 20

med ham, og så kørte de på Herning Sygehus, hvor hun blev under-søgt. Hun havde fået et stort rødt mærke i ryggen fra dørstopperen.

Hun husker ikke, om de tog tilbage på adressen. Hun har ikke talt med Tiltalte om det. De snakker ikke sammen. De talte først sammen igen, da de boede i Område 4 for halvandet år siden.

Foreholdt fotorapport, side 146 – 148, forklarede vidnet, at det er fotos af hendes skade i ryggen. Det var en sygeplejerske, der tog billederne.

Vidnet forklarede videre, at Forurettede 2 ville have fat i Tiltalte. Hun tænker, at han ville gøre ham noget. Hun hørte ham ikke true Tiltalte, som hun husker det. Hun fulgte efter Forurettede 2. Hun er ikke sikker på, at Tiltalte kunne se hende bagved Forurettede 2. Hun så, at døren til Forurettede 4's lejlighed ikke var luk-ket helt. Da Forurettede 2 gik ned igen, flyttede hun sig, så han kunne komme ned. Hun fulgte med Forurettede 2 et stykke ned ad trappen og var kommet ned før svinget, da hun blev ramt. Hun var måske et trin fra, at hun havde rundet svinget. Hun var ved at forlade lejligheden, men hun nåede det ikke.

Tiltalte sagde: ”Men så slå mig da for fanden ihjel” , da han stod med en kniv. Hun tror måske, at han forsøgte at række den til Forurettede 2, men Forurettede 2 tog ikke imod den. Da var hun stadig et-to trin fra Forurettede 2.

Da hun fik dørstopperen i ryggen, stod hun midt i svinget på trappen. Forurettede 2 var uden for. Han var gået stille og roligt ud ad døren. Hun vil ik-ke kalde det en undskyldning, at Tiltalte sagde, at det ikke var møntet på hende. Hun tænker, at Forurettede 4 så, hvad der skete.

Hun var hos lægen efter, at hun havde været på skadestuen. Hun blev sygemeldt og kom på Panodiler i omkring 3 uger. Hun fik ikke anden behandling. Hun har ikke haft følger senere. Det var en stor dørstop-per, der vejer 2½ kg. Foreholdt, at der er udstedt recept på Panodil den 20. maj 2021, forklarede vidnet, at hun også fik Panodil på recept in-den denne episode.

Forurettede 4 forklarede om forhold 4, at hun var

kærester med Tiltalte i 2021. Det stoppede lige efter episoden den 2. juni 2021. I dag har hun lidt kontakt med ham, men de er ikke kærester. Den 2. juni 2021 boede hun sammen med TiltalteAdresse 4 i By 4. De havde været kærester siden april, og det var en bopæl, som de var flyttet sammen på den 31. maj 2021 eller 1. juni 2021. Den 2. juni 2021 var hun i gang med at sætte ting på plads i huset. Hun husker ikke alle detaljer, men hun sad i en sofa og talte i telefon med sin far, da Tiltalte kom ind og afbrød hende. Han var sur og spurgte, om hun ikke skulle lave noget. Hun svarede, at hun talte med sin far, fordi hun havde brug for det. Da hun ikke ville skændes med Tiltalte, mens

side 21

hun talte i telefon, afbrød hun telefonsamtalen. Tiltalte stod ved trappen op til den anden stue i en afstand til hende på ca. 4 meter. Hun rejste sig op fra sofaen for at gå ud og lave noget. Han gik hen til hende, og før hun havde nået at flytte sig, skubbede han hende tilbage i sofaen. Det var et hårdt skub, som ramte hende i midten af brystkassen lige under halsen. Ved skubbet ramte hun sofaens ryglæn. Det gav samti-dig et knæk og gjorde ondt i lænden. Hun rejste sig og sagde, at hvis han gjorde det igen, ville hun ringe efter hjælp. Han sagde undskyld, men hun sagde, at hun ikke kunne tilgive det. Hun gik ud og ringede til en kammerat, som kom og hentede hende. Senere anmeldte hun det til politiet og var inde og få lavet en politiattest ved lægen i Skive. Hverken politiet eller lægen mente, at der ville komme en sag ud af det, idet der ikke var noget at se på hende. De følgende dage gjorde det fortsat ondt, når hun gik og lå. Tiltalte sagde efterfølgende, at han ikke havde gjort det med vilje. Da hun havde tillid til andre mennesker, tro-ede hun på ham, men hun var ikke i tvivl om, at han skubbede til hen-de, og at det ikke var et uheld, at han ramte hende.

Hun blev foreholdt et billede fra stuen, byretsekstraktens side 193, og forklarede, at hun sad i 2-personers sofaen bagerst, mens Tiltalte stod foran 3. personers sofaen. Da hun afsluttede telefonsamtalen, rejste hun sig op. Tiltalte gik langs 3-personers sofaen hen til 2-personers sofa-en, hvor hun stod og stillede sig overfor hende. Han satte hånden på hende og skubbede. Som hun husker det, lå der ikke noget på sofabor-det.

Hun forklarede videre, at hun den 31. december 2020 var ude for en lignende episode med sin daværende kæreste, og at hun her pådrog sig en mindre skade i lænden.

Vidnet forklarede om forhold 2, at hun boede på Adresse 2. Det var

en ejendom med 4 lejligheder, og hun boede i Nr. 2 på 1. sal. Tiltalte opholdt sig hos hende. Baggrunden for, at det hele eskalerede den dag, kender hun ikke. Hun var i sin stue i lejligheden og havde hele tiden været der. Pludselig blev der råbt og skreget fra trappen. Hun åbnede døren og så Forurettede 3 stå uden for døren og bede om at få et glas vand, da hun var blevet ramt af en dørstopper. Før det havde hun i et tidsrum på ca. 5 – 10 minutter hørt Tiltalte og Forurettede 2 men også i mindre omfang Forurettede 3 stå og råbe på trappen. Der blev samtidig råbt nede fra vejen, at hun skulle ringe til politiet. Hun ringede til politiet og bad dem komme. Hun fortalte, at der var tumult på hendes trappe, og at hun ikke selv kunne gå derud, da hun var konfliktsky. Da politiet havde andre pres-serende opgaver, kunne de ikke komme. Det var først, da der var ro på, at Forurettede 3 kom og bad om et glas vand. Hun havde hørt Tiltalte sige undskyld, og at det ikke var Forurettede 3, som han ville ramme, men da hun åbnede døren, var han ikke i opgangen. Hun så ikke, at Tiltalte kastede dørstopperen efter Forurettede 3, men Forurettede 3 sagde, at hun havde fået en dørstop-

side 22

per i ryggen, og at det var Tiltalte, som havde kastet den.

Vidne 4 forklarede om forhold 6, at hun

har en datter, Forurettede 5, som blev født i marts 2008. En dag gik de og handlede i Rema 1000 på vej til en grillaften hos hendes svoger og svi-gerinde. Forurettede 5 fortalte sin far, at der på Messenger var en mand, som skrev til hende. Forurettede 5 syntes, at manden virkede ubehagelig, da han var meget ældre end hende og havde fundet hende i en snapchat grup-pe for unge mellem 13 og 20 år. Hun havde skrevet, at hun kun var 13 år, men han skrev gladeligt, at han var 34 år gammel. Da de kom ud fra butikken, blev hun også involveret i korrespondancen, og de gav Forurettede 5 lov til at skrive videre, mens de kiggede med. De ville gerne vi-de lidt mere, hvis de skulle anmelde manden. Det var tydeligt, at der var noget galt, idet manden var meget insisterende. Da manden skrev noget om, at han ville hente hende og have hende med ud i en skov for at fotografere hende uden tøj, syntes de, at det var nok og ringede til politiet. De tog nogle screenshots af korrespondancen og sendte dem til politiet.

Efterfølgende var Forurettede 5 utryg, idet hun vidste, at manden havde fun-det hende på Facebook og kendte hendes adresse. Forurettede 5 har svær ADHD og gled efterfølgende ned i svær depression med forsøg på selvskade til følge. Senere fik hun ophold på et julemærkehjem, da hun havde det svært og ikke kunne være i Herning. I dag er hun på ef-terskole langt væk, og hun har fået det nogenlunde igen.

Hun forklarede endeligt, at Forurettede 5 ikke mødtes med manden, ligesom hun ikke talte i telefon med ham. Hun tror ikke, at Forurettede 5 har set man-den på Face Time.

"

Der blev den 23. april 2021 kl. 09.25 foretaget en personundersøgelse af Forurettede 1 (forhold 1). Der blev ikke fundet skader, der kan knyttes til episoden i forhold 1. Der blev senere samme dag kl. 11.00 foretaget en personundersøgelse af Tiltalte, hvor der ligeledes ikke blev fundet skader, der kan knyttes til episoden.

Det fremgår af erklæring vedrørende retsgenetiske undersøgelser af 18. maj 2021 vedrørende sammenligning af dna-profiler (forhold 1):

"...

KONKLUSION

Prøver/effekter sikret af politiet

a) KT nr. 4: Et par trusser

Ifølge fremsender sikret fra: Forurettede

side 23

Dna-profilen for det påviste biologiske spor fra område 1 på oven-nævnte effekt, jf. erklæring C2021-04902-1, taler imod, at det under-søgte dna stammer fra Tiltalte frem for en tilfældig anden person.

Dna-profilen for det påviste biologiske spor fra område 2 på oven-nævnte effekt taler imod, at det undersøgte dna i restcellefraktionen stammer fra Tiltalte frem for en tilfældig anden person.

b) KT nr. 1: Et par underbukser

Ifølge fremsender sikret fra: Sigtede

Dna-profilen for det påviste biologiske spor på ovennævnte effekt, jf. erklæring C2021-04902-1, taler for, at en del af det undersøgte dna stammer fra Tiltalte selv.

..."

Det fremgår af erklæring vedrørende retsgenetiske undersøgelser af 1. juni 2021 vedrørende sammenligning af dna-profiler (forhold 1):

"...

Prøver/effekter sikret af politiet

a) KT nr. 4: Et par trusser

Ifølge fremsender sikret fra: Forurettede

Dna-profilen for det påviste biologiske spor fra område 1 på oven-nævnte effekt, jf. erklæring C2021-04902-1, taler for, at det undersøg-te dna stammer fra Forurettede 1 selv frem for en tilfældig an-den person.

Dna-profilen for det påviste biologiske spor fra område 2 på oven-nævnte effekt taler for, at det undersøgte dna i restcellefraktionen stammer fra Forurettede 1 selv frem for en tilfældig anden per-son.

b) KT nr. 1: Et par underbukser

Ifølge fremsender sikret fra: Sigtede

Dna-profilen for det påviste biologiske spor på ovennævnte effekt, jf. erklæring C2021-04902-1, taler for, at en del af det undersøgte dna stammer fra Forurettede 1.

Dna-profilen for materialet blev beregnet til at være mere end 1.000.000 gange mere sandsynlig at observere, hvis en del af det un-dersøgte dna stammer fra Forurettede 1, end hvis ikke en del af det undersøgte dna stammer fra Forurettede 1. Beregningen er baseret på hyppigheder af dna-faktorer i den danske befolkning og for-udsætter, at ingen af de påviste dna-faktorer stammer fra nære slægt-ninge til Forurettede 1.

side 24

..."

Det fremgår af en yderligere erklæring vedrørende retsgenetiske undersøgel-ser af 1. juni 2021 vedrørende sammenligning af dna-profiler (forhold 1):

"...

KONKLUSION

Prøver fra retslægelig undersøgelse af Forurettede 1 Dato (Født 1996)

e) Materiale fra vagina

Dna-profilen for det påviste biologiske spor på ovennævnte prøve, jf. erklæring C2021-04902-3, taler imod, at det undersøgte dna i sædcel-lefraktionen stammer fra Tiltalte frem for en tilfældig an-den person.

Dna-profilen taler for, at det undersøgte dna i sædcellefraktionen stammer fra Forurettede 1 selv frem for en tilfældig anden per-son.

Dna-profilen taler imod, at det undersøgte dna i restcellefraktionen stammer fra Tiltalte frem for en tilfældig anden person.

Dna-profilen taler for, at det undersøgte dna i restcellefraktionen stam-mer fra Forurettede 1 selv frem for en tilfældig anden person.

f) Materiale fra vaginalindgangen

Dna-profilen for det påviste biologiske spor på ovennævnte prøve, jf. erklæring C2021-04902-3, taler imod, at den større mængde dna i sædcellefraktionen stammer fra Tiltalte frem for en tilfæl-dig anden person.

Dna-profilen taler for, at den større mængde dna i sædcellefraktionen stammer fra Forurettede 1 selv frem for en tilfældig anden per-son.

Der er ikke foretaget sammenligning med dna-profilen for den mindre mængde dna i sædcellefraktionen, da denne fandtes uegnet til personi-dentifikation.

Dna-profilen taler imod, at det undersøgte dna i restcellefraktionen stammer fra Tiltalte frem for en tilfældig anden person.

Dna-profilen taler for, at det undersøgte dna i restcellefraktionen stam-mer fra Forurettede 1 selv frem for en tilfældig anden person.

Prøver fra rets lægelig undersøgelse af Tiltalte

side 25

Dato (1986)

g) Materiale aftørret fra højre hånd

Dna-profilen for det påviste biologiske spor på ovennævnte prøve, jf. erklæring C2021-04902-3, er overensstemmelse med, at materialet in-deholdt dna fra to personer.

Dna-profilen taler for, at den ene del af det undersøgte dna stammer fra Forurettede 1 frem for en tilfældig anden person, og at den anden del af det undersøgte dna stammer fra Tiltalte selv frem for en tilfældig anden person.

Dna-profilen for materialet blev beregnet til at være mere end 1.000.000 gange mere sandsynlig at observere, hvis den ene del af det undersøgte dna stammer fra Forurettede 1, end hvis denne del af det undersøgte dna stammer fra en tilfældig anden person i den danske befolkning.

...

h) Materiale aftørret fra venstre hånd

...

Dna-profilen taler for, at den ene del af det undersøgte dna stammer fra Forurettede 1 frem for en tilfældig anden person

...

Dna-profilen for materialet blev beregnet til at være mere end 1.000.000 gange mere sandsynlig at observere, hvis den ene del af det undersøgte dna stammer fra Forurettede 1, end hvis denne del af det undersøgte dna stammer fra en tilfældig anden person i den danske befolkning.

...

i) Materiale aftørret fra penishovedet

...

Dna-profilen taler for, at den ene del af det undersøgte dna stammer fra Forurettede 1 frem for en tilfældig anden person, og at den anden del af det undersøgte dna stammer fra Tiltalte selv frem for en tilfældig anden person.

Dna-profilen for materialet blev beregnet til at være mere end 1.000.000 gange mere sandsynlig at observere, hvis den ene del af det undersøgte dna stammer fra Forurettede 1, end hvis denne del af det undersøgte dna stammer fra en tilfældig anden person i den danske befolkning.

...

j) Materiale aftørret fra penisskaftet

...

side 26

Dna-profilen taler for, at den ene del af det undersøgte dna stammer fra Forurettede 1 frem for en tilfældig anden person, og at den anden del af det undersøgte dna stammer fra Tiltalte selv frem for en tilfældig anden person.

Dna-profilen for materialet blev beregnet til at være mere end 1.000.000 gange mere sandsynlig at observere, hvis den ene del af det undersøgte dna stammer fra Forurettede 1, end hvis denne del af det undersøgte dna stammer fra en tilfældig anden person i den danske befolkning.

...

l) Fem negleskrab fra negle. venstre hånd

Dna-profilen for det påviste biologiske spor på ovennævnte effekt, jf. erklæring C2021-04902-3, taler for, at den større mængde dna stam-mer fra Tiltalte selv frem for en tilfældig anden person.

Dna-profilen taler imod, at den større mængde dna stammer fra Forurettede 1 frem for en tilfældig anden person.

..."

Forurettede 4 (forhold 4) henvendte sig den 4. juni 2021 hos egen læge. Det fremgår af den udarbejdede politiattest, om det objektive fund:

"

Obj. Ryg: Ingen hævelse el. misfarvning. Norm. bev. Muskulær palp. ømhed lavt lumbalt bilat. Palp. ømhed over spinae specielt S1. Ingen fractur mistanke.

"

Til spørgsmålene om det forefundne kan antages at være fremkommet på den angivne tid og måde, svarer lægen:

"

Ikke muligt at afgøre. De muskulære sm. kan være fremkommet ved et vrid som angivet.

"

Der har under hovedforhandlingen været forevist fotos vedrørende forhold 1, skaderne i forhold 2, forhold 4, og forhold 5. Der har endvidere været fo-revist screenshots vedrørende sms-korrespondance i forhold 5 og korrespon-dance på Messenger i forhold 6.

Personlige forhold

Tiltalte har været mentalundersøgt. Det fremgår af retspsykiatrisk erklærin-gen af 16. marts 2022:

"...

Konklusion

side 27

Tiltalte er ikke sindssyg og kan ikke antages at have været det på tidspunktet for de nu påsigtede handlinger. Han er dårligt bega-vet med en IQ mellem 60-71. Han har ikke på tidspunktet for de påsig-tede handlinger været under indflydelse af alkohol eller andre rusmid-ler.

Observandens opvækst var præget af omsorgssvigt. Der var trivsels-problemer og langsom udvikling de første leveår. Hans trivsel blev i tiltagende grad vurderet truet, og 10 år gammel blev han anbragt på børnehjem. 21 år gammel fraflyttede han børnehjemmet. Han levede herefter i en periode i et misbrugende, kriminelt miljø. Han ophørte med misbrug efter at have taget en overdosis i 2013.

Observanden har gået i specialklasse på flere forskellige skoler. Han er blevet mobbet, bl.a . med at han ikke kunne udtale sit eget navn, hvor-for han skiftede dette. Han har kun sporadisk været tilknyttet arbejds-markedet i skiftende fleksjobs. Han har haft svært ved at følge med, har haft meget fravær, har mistet interessen og er udeblevet. Senest var han i beskyttet beskæftigelse i 2020, tre timer, tre dage om ugen. Han ophørte på grund af ustabilt fremmøde.

Observanden er udredt intelligensmæssigt som 6½, 8 og 11 år gam-mel, og han er på ny testet med WAIS i 2011, 2014 samt forsøg herpå i 2016. Ved alle tests har man konkluderet, at han er mentalt retarderet i lettere grad.

Ved aktuelle undersøgelse fremtræder observanden dårligt begavet. Han har et ringe ordforråd og udtaler mange ord forkert med lidt for mange eller lidt for få endelser. Han bliver på ganske ringe eller ingen foranledning irritabel, opfarende, hæver stemmen, fremtræder aggres-siv og understreger, at han er ved at blive aggressiv. Han forekommer benægtende, afglidende og manipulerende, generelt umoden og med ringe evne til at lære af sin erfaring .

Observanden lever en isoleret, ensom og stillestående tilværelse uden kontakt til omverdenen af betydning. Der har været tilsyn af kommu-nen i en årrække i henhold til en dom, men han mener ikke, at kom-munen kan eller skal hjælpe ham med andet end samtaler og bolig.

Observanden findes uændret mentalt retarderet i lettere grad .

Tiltalte tilhører den personkreds, som omtales i straffelo-vens § 16, stk. 2. I fald han kendes skyldig skal anbefales en dom til anbringelse institution for personer med et vidtgående psykisk handi-cap.

..."

side 28

Samrådet vedrørende voksne udviklingshæmmede lovovertrædere i Midtjyl-land har den 11. oktober 2022 udtalt:

"...

Samrådets indstilling

Det er indgået i Samrådets vurdering, at Tiltalte siden september 2016 har skiftet bopæl et meget stort antal gange.

Samrådet er særdeles opmærksomt på, at de skiftende tilsynsmyndig-heder løbende har forsøgt at etablere kontakt til Tiltalte, men at det i en længere årrække har været vanskeligt at etablere et kontinuerligt og vedvarende kriminalpræventivt tilsyn samt at yde ham tilstrækkelig støtte, som følge af hans ustabile bopælsforhold og manglende erken-delse af behov for støtte.

Det er ligeledes indgået i vurderingen, med baggrund i det beskrevne i de retspsykiatriske erklæringer af 2. juni 2016 og 16. marts 2022, at Tiltalte, pga. sin rigide tænkning, vil have svært ved at konfliktløse, lige-som de allerede pådømte forhold indikerer, at han kan svært ved at håndtere en konfliktsituation.

Samrådet finder derfor ikke at kunne bortse fra Tiltaltes kendte vanskelig-heder i forhold til at styre sit temperament medførende risiko for vold.

Samrådet har desuden lagt vægt på, at Tiltalte ikke har været i beskæftigel-se siden tilkendelse af fleksjob i 2016, ligesom der ikke kan bortses fra, at der ikke er sket anbringelse i institution i henhold til den nuvæ-rende foranstaltningsdom på trods af, at Tiltalte vedvarende ikke har ønsk-et at medvirke til socialpædagogisk støtte og fortsat sigtes for ny kri-minalitet.

På det foreliggende og henset til, at Tiltalte er sigtet for ny kriminalitet, indstilles det fortsat, at han, ifald han kendes skyldig i det påsigtede, idømmes dom om anbringelse i institution for personer med vidtgåen-de psykiske handicap.

..."

Sagen har været forelagt Retslægerådet, der i en erklæring af 26. januar 2023 har udtalt:

"...

Med sagens tilbagesendelse skal Retslægerådet på baggrund af det fremsendte materiale, herunder retspsykiatrisk erklæring af 16. marts 2022 ved ledende overlæge Person 13,Hospital Psykiatrien, Retspsykiatrisk Afdeling, udtale, at Tiltalte ikke er sindssyg, og ikke har været sindssyg på tidspunktet for det på-

side 29

sigtede. Han var da ikke påvirket af alkohol eller rusmidler, og der er ikke mistanke om en abnorm rus kan have foreligget. Han er mental retarderet i lettere grad. Tiltalte lider ikke af epilepsi.

Tiltalte er født som nummer to af fire helsøskende, og han har to halvsøskende, som er faderens særbørn. Forældrene blev skilt, da han var seks år. Han boede hos faderen, indtil han var 10 år, hvor han blev fjernet fra hjemmet og anbragt på institution for børn med mental retardering og følelsesmæssige problemer. I 2005 fraflyttede han institutionen og boede i de næste to år i efterværnsbolig. Herefter har han haft vekslende boligforhold, dels i egen bolig, dels hos be-kendte, således hos en ven siden 2021. Han har haft flere kærestefor-hold, hvor de har været samboende, men aktuelt er han ikke i forhold. Han har ikke børn.

Tiltalte har gået i specialklasse på fire forskellige skoler. Han har haft skolepsykolog tilknyttet, og han gik ud af folkeskolen som 16- årig. Han har haft praktik i supermarked fra 2003 til 2005, i 2006 til 2007 ansættelse som chauffør. Senere har han haft vanskeligt ved at møde stabilt i praktikforløb. Det seneste var i 2020.

Som seksårig blev Tiltalte udredt på børnepsykiatrisk am-bulatorium, hvor han blev vurderet mentalt retarderet, som man også fandt ved undersøgelse, da han var l l år gammel. Muligvis som følger til meningitis. Han udviste afvigende, afvisende og aggressiv adfærd. I 201 l blev IQ vurderet til 60-71, og man fandt yderligere, at han havde ADHD, men Tiltalte ønskede ikke behandling herfor. Ved ny udredning i psykiatrien i 2014 fandt man ikke, at han kunne klare sig selvstændigt i dagligdagen, og man anbefalede tilbud om bosted. I 2016 blev han mentalundersøgt og igen fundet mental retarderet i let-tere grad. Han fik dom om tilsyn ved kommunen. Det har været van-skeligt at etablere et vedvarende tilsyn på grund af Tiltaltes ustabile bopælsforhold og manglende erkendelse af behov for støtte. I 2017 var han kortvarigt indlagt på psykiatrisk afdeling efter brud med kæreste.

Som toårig var Tiltalte indlagt på neurokirurgisk afdeling med krampeanfald. Der var mistanke om hjernebetændelse, men sikre abnorme fund blev ikke påvist.

Tiltalte har tidligere haft et stofmisbrug med en forgift-ningstilstand i 2013, men han har ikke senere haft misbrug.

Ved den aktuelle undersøgelse er Tiltalte orienteret og neutral af stemning. Han er begrænset evne til sproglig formulering med fejl i anvendelse af mange ord og fremtræder dårligt begavet. Han bliver let irritabel og opfarende med aggressiv attitude. Han erkender

side 30

selv, at han er ved at blive aggressiv. Den formelle og emotionelle kontakt er præget af hans begavelsesniveau. Han frembyder ikke psy-kotiske symptomer og har ikke tidligere haft sådanne. Personligheds-mæssigt fremtræder han umoden med nedsat evne til at lære af erfa-ring og i sociale relationer med tendens til at true for at opnå mål. Han er benægtende over for egne vanskeligheder.

Retslægerådet finder herefter at Tiltalte er mentalt retarde-ret i lettere grad og dermed kan henføres til personkredsen i straffelo-vens § 16, stk. 2. Såfremt han findes skyldig i det påsigtede, skal Ret-slægerådet, som mest formålstjenlig foranstaltning, jf. straffelovens § 68, 2. pkt., til forebyggelse af en øget risiko for fremtidig ligeartet kri-minalitet, anbefale dom til anbringelse i institution for personer med vidtgående psykiske handicap.

..."

Tiltalte har om sine personlige forhold supplerende forklaret, at han ikke har fået stillet diagnosen ADHD, men han har været i et medicinsk forløb, som dog ikke gav noget resultat. Han får nu ikke medicin overhove-det.

Grunden til, at han har været indlagt på psykiatrisk afdeling, er, at han ikke havde sovet i nogle dage, og så skulle han cykle fra Stadil til Ulfborg. Han faldt af cyklen, hvorefter der kom en ambulance og hentede ham. Han bad om at komme på psykiatrisk afdeling. Han husker ikke, hvorfor han bad om det. Han havde det svært, men det havde ikke noget med et kæresteforhold at gøre. Han har ikke haft kontakt med psykiatrisk afdeling siden.

Han er flyttet til Vejen den 1. april 2023. Det var ikke sjovt, at bo der, hvor han boede før, da naboerne var indblandet i kriminalitet. Det havde hele ti-den været planen, at han skulle flytte til Vejenområdet, hvor hans lillebror og hans mor bor. Han vil gerne blive boende der. Han og hans lillebror har snakket om at finde et hus at bo i sammen.

Han var ikke i praktik i 2020. Han har ikke haft arbejde siden 2016-2017. Han arbejdede hos GLS, hvor han kørte pakker rundt. Han var der et par må-neder ind til den 1. november 2017. Han har ikke noget arbejde nu. Han vil gerne have et arbejde, men det er svært med hans baggrund.

Han skal til møde med jobcenteret på onsdag. Han kan godt arbejde. Han vil gerne ud at køre igen.

Han flyttede til Vejen fra Holstebro Kommune. Han orienterede kommunen om, at han flyttede. Han havde haft kontakt til Holstebro Kommune, hvor han skulle til samtaler hver tredje måned. Han synes, at det gik fint nok. Han ved ikke, hvad kommunen synes. De har ikke sagt noget til ham. I Vejen Kommune har han kun haft kontakt med jobcenteret og sagsbehandleren. De

side 31

vidste godt, hvor han flyttede hen, men han har ikke hørt fra dem. Han vil gerne komme til tilsynssamtaler.

Han har aldrig været anbragt på en institution. Det har der ikke på noget tidspunkt været tale om. Han har ikke særligt meget med bistandsværgen at gøre. Det er nok fordi, han har skiftet telefonnummer og har glemt at give ham det. Han kan sagtens samarbejde med ham. De har et fint forhold. Han synes, at der er gået fint nok, siden afgørelsen i 2018. Han tænker, at han nok vil blive boende i Vejen Kommune, men måske flytter han til en an-den by. Han besøger sin mor i Fredericia. Han har også kontakt til sin far på Sjælland, men ikke lige så meget.

Tiltalte er tidligere straffet ved blandt andet:

-  ankedom af 28. februar 2017, dom til undergive si g tilsyn af kommu-

nen, således at domfældte skal efterkommer tilsynsmyndighedens be-stemmelser om ophold og arbejde og således, at tilsynsmyndigheden kan træffe bestemmelse om anbringelse i institution for personer med vidtgående psykiske handicap, længstetid 5 år, for overtrædelse af straffelovens § 232, 1. led, jf. 2. led, og § 287, jf. § 276,

-  dom af 23. november 2018, dom til at undergive si g tilsyn af kommu-

nen, således at domfældte skal efterkommer tilsynsmyndighedernes bestemmelse om ophold og arbejde, og således at tilsynsmyndigheder-ne kan træffe bestemmelse om anbringelse i institution for personer med vidtgående psykisk handicap, længstetid 5 år, for overtrædelse af straffelovens § 244, og § 119, stk. 3, den ved dom af 28. februar 2017 idømte foranstaltning blev ophævet,

-  ankedom af 25. november 2019, således at det har sit forblivende med

den behandlingsdom, domfældte blev idømt den 23. november 2018, for overtrædelse af straffelovens § 247, stk. 1, jf. § 244.

Retten i Esbjerg har ved kendelse af 11. december 2023 forlænget den ved dom af 23. november 2018 idømte foranstaltning i 2 år.

Rettens begrundelse og afgørelse

Der er under sagen afsagt følgende kendelse om skyldsspørgsmålet:

"

Forhold 1

Alle nævninger og dommere udtaler:

Det er ubestridt, at Tiltalte og Forurettede 1 på ger-ningstidspunktet begge befandt sig på Adresse 1 i By 1, og at de skulle sove på to madrasser ved siden af hinanden i et gæsteværelse.

side 32

Tiltalte har forklaret, at de begge lå fuldt påklædte på madrasserne, og han ingen fysisk kontakt havde med Forurettede 1, hverken mens de opholdt sig i værelset eller forud herfor bortset fra et enkelt kram, da han flere timer forinden hentede hende på hen-des bopæl.

Forurettede 1 har heroverfor afgivet en detaljeret, sammenhæn-gende og troværdig forklaring om, at hun bad Tiltalte hen-te hende, hvorefter de kørte til adressen, hvor de ankom efter midnat. De talte et stykke tid med husets beboere, Forurettede 6 og Vidne 1, hvorefter hun og Tiltalte gik ind i gæsteværelset for at sove. Tiltalte stak 1 eller 2 fingre op i hendes skede én gang. Hun forsøgte at trække numsen til sig og bad ham flere gange stoppe, men ved ikke om han hørte det, da hun ikke sagde det særligt højt. Hun talte under episoden i telefon med sin fæt-ter Vidne 2. Tiltalte havde hænderne ned i madrassen, og skilte hendes ben ad, hvorefter de havde samleje. Hun gjorde ikke anden modstand end at sige stop. Der gik et kvarter fra Tiltalte tog trusserne ned, og indtil de havde samleje, og hun tror, at han stoppede, da han hørte, at hun bad ham om det.

Forurettede 1's forklaring støttes af, at Forurettede 1's dna blev fundet på Tiltaltes underbukser, højre og venstre hånd samt penishoved og -skaft, at der ikke mellem hende og Tiltalte var noget modsætningsforhold den pågældende nat forud for episoden, at Forurettede 1 umiddelbart efter episoden kontakte-de sin fætter og grædende fortalte, at hun var blevet voldtaget, hvilket fætteren, Vidne 2 og hans ægtefælle Vidne 3, har bekræftet, og at hun umiddelbart he-refter anmeldte forholdet til politiet. Det støttes også af, at Forurettede 6 har forklaret, at hun kl. 03.39 modtog en besked fra Tiltalte om, at Forurettede 1 var taget hjem.

Retten finder det herefter bevist, at Tiltalte stak i hvert fald én finger op i Forurettede 1's skede, at hun forsøgte at træk-ke numsen væk, hvorefter han tog hendes trusser af, spredte hendes ben og uden hendes samtykke gennemførte samleje, indtil han hørte, at hun sagde stop. Efter forklaringen finder retten det ikke bevist, at Tiltalte anvendte vold eller tvang, herunder fastholdt hende.

Det forhold, at vidnerne Forurettede 6 og Vidne 1 har forklaret, at de ikke hørte noget, selvom der var meget lydt i huset, kan ikke føre til et andet resultat. Retten har herved lagt vægt på, at vidnerne sov, og at det efter Forurettede 1's forkla-ring må lægges til grund, at hun ikke på noget tidspunkt råbte op.

side 33

Med de ovenfor anførte begrænsninger er Tiltalte skyldig i overtrædelse af straffelovens § 216, stk. 1, og § 225, jf. § 216, stk. 1, i forhold 1.

Forhold 2

Alle nævninger og dommere udtaler:

Tiltalte har uden forbehold erkendt, at han kastede dørst-opperen i den hensigt at ramme Forurettede 2, men at han i stedet ved en fejl ramte Forurettede 3, som han ikke vid-ste befandt sig på trappen. Tilståelsen støttes af de øvrige oplysninger. Det er derfor bevist, at Tiltalte er skyldig i forsøg på vold som beskrevet i tiltalen i forhold til Forurettede 2.

Efter vidnerne Forurettede 2 og Forurettede 3's forklaringer lægger retten til grund, at hun under Tiltalte og Forurettede 2's skænderi stod bag Forurettede 2 på trappen. Efter Forurettede 3's forklaring om, at hun sagde ”stop nu for fanden” til Tiltalte, og at det vil-le ende galt, hvis han blev ved, sammenholdt med Forurettede 4's forklaring om, at hun før episoden med dørstopperen også – om end i mindre omfang - havde hørt Forurettede 3 stå og råbe på trappen, finder retten det bevist, at Tiltalte vidste, at Forurettede 3 stod på trappen, og at han i forbindelse med kastet indså muligheden for, at han kunne ramme hende, og accepterede denne mu-lighed. Tiltalte er herefter skyldig.

Da Tiltalte tidligere er straffet vold, og da der er tale om kast med en metaldørstopper, henføres forholdene til straffelovens § 247, stk. 1, jf. § 245, stk. 1, jf. til dels jf. § 21, stk. 1.

Forhold 3

Alle nævninger og dommere udtaler:

Efter anklagemyndighedens påstand og da der ikke er ført det til dom-fældelse fornødne bevis, frifindes Tiltalte i forhold 3.

Forhold 4

Alle nævninger og dommere udtaler:

Tiltalte har forklaret, at han var stresset og frustreret, fordi han følte, at det kun var ham, der lavede noget, men at han ikke skub-bede, idet han bare flyttede Forurettede 4, som han på det tidspunkt lige var flyttet sammen med. De var ikke kærester efter epi-soden.

Forurettede 4 har heroverfor forklaret, at hun lige var flyttet sammen med Tiltalte, og at han i forbindelse med en u-overensstemmelse om, hvorvidt hun lavede noget, gik hen mod hende og gav hende et hårdt skub i brystet, hvorefter hun faldt ned i sofaen

side 34

og pådrog sig smerter i lænden. Tiltalte undskyldte, men hun sagde, at hun ikke kunne tilgive det og forlod stedet.

Forklaringen støttes af, at der ikke forud for episoden havde været no-get modsætningsforhold mellem parterne, der lige var flyttet sammen og af, at vidnet som konsekvens af episoden forlod Tiltalte. Det støttes også af, at vidnet dagen efter anmeldte forholdet til po-litiet. Retten finder det herefter bevist, at Tiltalte er skyl-dig i overtrædelse af straffelovens § 247, stk. 1, jf. § 244, stk. 1, i for-hold 4.

Forhold 5

4 nævninger og 1 dommer udtaler:

Tiltalte har forklaret, at han ikke stjal den i forhold 5 an-førte computer fra Forurettede 6. Vidnerne Forurettede 6 og Vidne 1 har heroverfor forklaret, at de mener, at det var Tiltalte, der stjal computeren. Der er ikke i øvrigt ført beviser, der knytter Tiltalte til tyveriet af com-puteren. Disse voterende finder herefter ikke, at der alene ved de af-givne vidneforklaringer er ført det til domfældelse fornødne bevis for, at det var Tiltalte, der stjal computeren, hvorfor Tiltalte skal frifindes i forhold 5.

2 nævninger og 2 dommere udtaler:

Tiltaltes forklaring om, at han ikke vidste, hvad det var for en computer, fremstår utroværdig set i forhold til, at han boede på ad-ressen, da computeren blev købt. Efter vidnernes forklaringer om, at han dagen forinden havde set computeren og efterfølgende havde fået computerens password udleveret sammenholdt med, at han befandt sig på adressen omkring gerningstidspunktet, og mens husets beboere var ude at køre forlod adressen, fordi der tidligere havde været en uover-ensstemmelse parterne imellem, finder disse voterende, at det er be-vist, at Tiltalte stjal computeren. Med den begrænsning, at der alene er tale om et tyveri og ikke et indbrud, finder disse voterende herefter Tiltalte skyldig i overtrædelse af straffelovens § 276, i forhold 5.

Efter udfaldet af afstemningen frifindes Tiltalte herefter i forhold 5.

Forhold 6

Alle nævninger og dommere udtaler:

Tiltalte har forklaret, at han normalt ikke bruger den bru-gerprofil, hvorfra beskederne er sendt, og at han må være blevet hack-et.

Det fremgår af den fremlagte korrespondance, at beskederne er sendt

side 35

fra en brugerprofil med Tiltaltes navn, foto, og navne på Tiltaltes forældre. Gerningsmanden beskriver sig selv i korrespondancen som 34 år - svarende til Tiltaltes alder på gerningstidspunktet. Herefter, og da Tiltalte ikke tidligere har omtalt, at han skulle være blevet hacket, lægger retten til grund, at det var Tiltalte, der skrev beskederne i korrespondancen. Efter beskedernes indhold har han herved krænket Forurettede 5's blufærdighed. Da han endvidere har forsøgt at overtale hende til at sende nøgenfotos eller medvirke til, at han kunne tage nøgenfotos af hende, er Tiltalte endvidere skyldig i forsøg på besid-delse af børnepornografisk materiale. Tiltalte er herefter skyldig i forhold 6.

Derfor bestemmes:

Tiltalte er skyldig i overtrædelse af straffelovens § 216, stk. 1 og § 225, jf. § 216, stk. 1, i forhold 1, overtrædelse af straffelo-vens § 247, stk. 1, jf. § 245, stk. 1, jf. til dels § 21, i forhold 2, over-trædelse af straffelovens § 247, stk. 1, jf. § 244, stk. 1, i forhold 4, og overtrædelse af straffelovens § 235, stk. 2, jf. § 21, samt § 232, stk. 1, 2. led, i forhold 6.

Tiltalte er ikke skyldig i forhold 3 og 5.

"

Sanktionsspørgsmålet

Der er afgivet 12 stemmer for, at Tiltalte på gerningstidspunktet var mentalt retarderet i lettere grad, og derfor omfattet af personkredsen i straffelovens § 16, stk. 2. Tiltalte straffes derfor ikke.

For at forebygge nye lovovertrædelser, og da mindre indgribende foranstalt-ninger ikke findes tilstrækkelige, skal tiltalte anbringes i institution for per-soner med vidtgående psykiske handicap, jf. straffelovens § 68, 1. pkt.

Under hensyn til arten af den pådømte kriminalitet fastsættes ingen længste-tid for den idømte foranstaltning, jf. straffelovens § 68 a, stk. 2.

Den ved Retten i Holstebro den 23. november 2018 idømte foranstaltning ophæves, jf. princippet i straffelovens § 89 a.

Retten har ved valg af foranstaltning lagt vægt på, at tiltalte tidligere er straf-fet for personfarligt kriminalitet, indholdet af den retspsykiatriske erklæring, samrådets udtalelse og Retslægerådets erklæring, sammenholdt med karak-teren af de forhold Tiltalte ved denne dom er dømt for.

Erstatning/godtgørelse

side 36

forhold 1

Efter en samlet vurdering af sagens omstændigheder og resultat, tager de ju-ridiske dommere Forurettede 1's påstand om godtgørelse for tort til følge med 40.000 kr. Kravet forrentes med procesrente fra den 23. septem-ber 2021, en måned efter første retsmøde i sagen, jf. erstatningsansvarslo-vens § 16.

forhold 2

Efter en samlet vurdering af den foreliggende dokumentation, finder de juri-diske dommere ikke, at Forurettede 3's krav på godtgørelse for svie og smerte er tilstrækkeligt dokumenteret. Kravet tages derfor ikke under påken-delse, men henskydes til eventuelt civilt søgsmål.

forhold 5

Under hensyn til skyldvurderingen i forhold 5, hvor tiltalte er frifundet, ta-ges det rejste erstatningskrav ikke under påkendelse, men henskydes til eventuelt civilt søgsmål.

Thi kendes for ret:

Tiltalte skal anbringes i institution for personer med vidtgående psykiske handicap.

Der fastsættes ingen længstetid for foranstaltningen.

Den ved Retten i Holstebro den 23. november 2018 idømte foranstaltning ophæves.

Tiltalte skal betale sagens omkostninger.

Tiltalte skal inden 14 dage betale 40.000 kr. til Forurettede 1 ved bistandsadvokat Loa Nedergaard Olsen. Beløbet forrentes med pro-cesrente fra den 23. september 2021.

Dommer 1Dommer 2Dommer 3

* Berigtiget efter retsplejelovens § 221, stk. 1. (side 15)

side 37

Den 5. marts 2024

Dommer 1

Domsresume

Dom i nævningesag - voldtægt m.v.

Dom afsagt: 5. februar 2024

37-årig mand blev under en nævningeretssag dømt blandt andet for at have voldtaget og haft andet seksuelt forhold end samleje med en 27-årig kvinde på en adresse i By 1

En 37-årig mand var tiltalt for en nat i april måned 2021 at have haft samleje og andet seksuelt forhold end samleje med en nu 27-årig kvinde på en adresse i By 1. Udeladt pga dørlukning. Retten fandt det bevist, at manden havde stukket sin finger ind i kvindens skede og haft samleje med hende, uden at han havde sikret sig hendes samtykke, og at han derfor var skyldig i voldtægt ved samleje og andet seksuelt forhold end samleje. Retten fandt det ikke bevist, at manden havde anvendt vold eller tvang overfor kvinden og heller ikke, at han havde fastholdt hende. Manden var med de bemærkninger skyldig i overtrædelse af straffelovens § 216, stk. 1, og § 225, jf. § 216, stk. 1.

Manden blev desuden fundet skyldig i overtrædelse af straffelovens § 245, stk. 1, jf. til dels § 21, stk. 1, grov vold, ved i maj måned 2021 at have kastet en metaldørstopper ind i ryggen på en nu 32-årig kvinde og forsøg på grov vold ved at have forsøgt at ramme en nu 40-årig mand med dørstopperen. Under et skænderi i en trappeopgang i By 2 kastede manden dørstopperen imod den 40-årig mand. Den 40-årig mand nåede at komme ud ad en dør og blev derfor ikke ramt. I stedet ramte dørstopperen kvinden, som stod i opgangen, på ryggen med bl.a. den følge, at hun bøjede et ribben. Retten dømte manden for forsøg på grov vold ved at have forsøgt at kaste dørstopperen mod den 40-årig mand. Retten anførte desuden, at manden vidste, at kvinden befandt sig i trappeopgangen, og at han ved at kaste med dørstopperen måtte indse muligheden for, at han ville ramme hende, og at han accepterede den risiko.

Manden blev desuden dømt for overtrædelse af straffelovens § 244, vold, ved i juni måned 2021 på en ejendom udenfor By 4 at have skubbet en nu 25-årig kvinde hårdt i brystet med den følge, at hun faldt ned i en sofa og pådrog sig smerter i lænden, samt overtrædelse af straffelovens § 235, stk. 2, jf. § 21, stk. 1, forsøg på besiddelse af børnepornografisk materiale og § 232, stk. 1,

blufærdighedskrænkelse, ved via det sociale medie Facebook Messenger i juli måned 2021 at have sendt talrige beskeder til en dengang 13-årig pige og forsøgt at formå hende til at mødes med ham med henblik på at tage nøgenbilleder, hvilket imidlertid mislykkedes.

Manden blev dømt til anbringelse i en institution for personer med vidtgående psykiske handicap.

Tiltalte ankede dommen til Vestre Landsret.

Oplysning om appel

2. instansVestre LandsretVLR
DDB sags nr.: 1529/24
Rettens sags nr.: SS-334/2024-VLR
Afsluttet
1. instansRetten i HerningHER
DDB sags nr.: 120/24
Rettens sags nr.: SS-2429/2023-HER
Anket

Øvrige sagsoplysninger

Dørlukning
Ja
Løftet ud af den forenklede proces
Nej
Anerkendelsespåstand
Nej
Politiets journalnummer
4100-72305-00027-21
Påstandsbeløb