Gå til indhold
Tilbage til søgning

Højesteret stadfæster landsrettens dom i sag om hvorvidt en kommunes refusionskrav mod en anden kommune, for en række udgifter afholdt vedrørende en borger, er forældet

HøjesteretCivilsag3. instans18. april 2024
Sagsnr.: 69/24Retssagsnr.: BS-58804/2023-HJR
Anket

Sagens oplysninger

Afgørelsesstatus
Endelig
Faggruppe
Civilsag
Ret
Højesteret
Rettens sagsnummer
BS-58804/2023-HJR
Sagstype
Almindelig civil sag
Instans
3. instans
Domsdatabasens sagsnummer
69/24
Sagsdeltagere
PartsrepræsentantBirgitte Pedersen; PartsrepræsentantMorten Jensen; Rettens personaleMichael Rekling; Rettens personaleLars Hjortnæs; Rettens personaleKurt Rasmussen; Rettens personalePeter Mørk Thomsen; PartGuldborgsund Kommune; PartVarde kommune; Rettens personaleOle Hasselgaard

Dom

HØJESTERETS DOM

afsagt torsdag den 18. april 2024

Sag BS-58804/2023-HJR

(2. afdeling)   

Varde Kommune

(advokat Birgitte Pedersen)

mod

Guldborgsund Kommune

(advokat Morten Jensen)

I tidligere instans er afsagt dom af Vestre Landsrets 2. afdeling den 31. oktober 2023 (BS-33152/2022-VLR).

I pådømmelsen har deltaget fem dommere: Michael Rekling, Lars Hjortnæs, Kurt Rasmussen, Ole Hasselgaard og Peter Mørk Thomsen.

Påstande

Appellanten, Varde Kommune, har nedlagt påstand om, at indstævnte, Guldborgsund Kommune, skal betale 3.335.357 kr., subsidiært 1.141.979 kr., samt sagsomkostninger for landsret og Højesteret.

Guldborgsund Kommune har påstået frifindelse, således at landsrettens dom stadfæstes, og at Varde Kommune skal betale sagsomkostninger for landsret og Højesteret.

Varde Kommunes principale påstand vedrører tilbagebetaling af 2.920.491 kr. og renter heraf med 414.866 kr., som Varde Kommune har betalt til opfyldelse af dommen. De 2.920.491 kr. svarer til Guldborgsund Kommunes udgifter til Person 1's ophold for perioden fra 11. maj 2007 til 14. december 2011. Varde Kommunes subsidiære påstand vedrører tilbagebetaling af 2.920.491 kr. og renter med 136.116 kr. med fradrag af 1.914.628 kr., hvilket svarer til Guld-

2

borgsund Kommunes udgifter til Person 1's ophold for perioden fra 11. maj 2007 til 11. maj 2010.

Parterne er enige om opgørelsen af påstandene.

Højesterets begrundelse og resultat

Sagens baggrund og problemstilling

Person 1 havde bopæl i Varde Kommune frem til 1993, hvor han blev indskrevet på forsorgshjem først i Esbjerg Kommune og efterfølgende i Guld-borgsund Kommune. I 2000 blev han indlagt på Amtshospitalet i Vordingborg, og han fik efterfølgende bevilget et botilbud efter servicelovens § 108 i Vording-borg Kommune, hvor han havde ophold frem til sin død i 2017.   

Guldborgsund Kommune (tidligere Nykøbing Falster Kommune) har betalt for Person 1's ophold i Vordingborg Kommune (tidligere Møn Kommune), og Guldborgsund Kommune har fremsat refusionskrav over for Varde Kom-mune vedrørende udgifterne til opholdet.   

Hovedspørgsmålet i sagen er, om et refusionskrav på 2.920.491 kr., som Guld-borgsund Kommune har rettet mod Varde Kommune vedrørende udgifter af-holdt til Person 1's ophold mv. i perioden 2007-2011, er helt eller delvist forældet eller er bortfaldet som følge af retsfortabende passivitet.

Parterne er enige om, at Varde Kommune var Person 1's seneste op-holdskommune før opholdet i Vordingborg Kommune, og Varde Kommune har med virkning fra den 25. januar 2012 og frem til Person 1's død be-talt Vordingborg Kommune for opholdet.

Forældelse

Varde Kommune har gjort gældende, at refusionskravet er forældet efter den absolutte forældelsesfrist på 10 år i forældelseslovens § 3, stk. 3, nr. 4, idet Guld-borgsund Kommunes refusionskrav vedrører perioden fra den 11. maj 2007 til den 14. december 2011, og fordi Guldborgsund Kommune først har udtaget stævning den 24. maj 2022.

Efter retssikkerhedslovens § 9 c, stk. 13, 1. pkt., skal refusionskrav mod en tidli-gere opholdskommune rejses senest 3 år efter, at hjælpen er ydet. Efter stk. 13, 2. pkt. – der trådte i kraft den 1. september 2012 og har virkning for hjælp ydet efter lovens ikrafttræden – skal krav efter serviceloven dog rejses senest 12 må-neder efter, at hjælpen er ydet. Der er enighed mellem parterne om, at kravet i denne sag skulle rejses senest 3 år efter, at hjælpen var ydet, jf. den dagældende retssikkerhedslov § 9 c, stk. 11.

3

Forældelseslovens § 28 bestemmer, at når der i anden lov er fastsat særlige for-ældelsesfrister eller andre særlige bestemmelser om forældelse, finder forældel-seslovens bestemmelser anvendelse, i den udstrækning andet ikke følger af den anden lov eller af forholdets særlige beskaffenhed.

Det fremgår af forarbejderne til § 28, at der herved opstilles en formodning for, at specielle forældelsesregler i anden lovgivning suppleres af de almindelige forældelsesregler. I mangel af holdepunkter for det modsatte er det således for-ældelseslovens regler, der gælder, jf. Folketingstidende 2006-07, tillæg A, lov-forslag nr. L 165, s. 5644-5645.

Højesteret har i dom af 28. juni 2019 (UfR 2019.3264) fastslået, at der efter for-holdets særlige beskaffenhed ikke er grundlag for at anvende forældelseslovens regler om afbrydelse af forældelsesfristen på krav i medfør af retssikkerhedslo-vens regler om mellemkommunal refusion.   

På den anførte baggrund, og i øvrigt af de grunde som er anført af landsretten, tiltræder Højesteret, at det samme gælder med hensyn til den absolutte foræl-delsesfrist på 10 år i forældelseslovens § 3, stk. 3, nr. 4. Der er således ikke grundlag for at anvende den absolutte forældelsesfrist på 10 år i forældelseslo-ven på krav i medfør af retssikkerhedslovens regler om mellemkommunal refu-sion.

Varde Kommune har endvidere gjort gældende, at Guldborgsund Kommune ikke har rejst refusionskravet for perioden efter den 11. maj 2010 rettidigt efter retssikkerhedslovens § 9 c, stk. 13.

Højesteret tiltræder af de grunde, som er anført af landsretten, at kravet på 2.920.491 kr. er opgjort og fremsat rettidigt over for Varde Kommune i henhold til retssikkerhedslovens § 9 c, stk. 13.

Guldborgsund Kommunes refusionskrav er derfor ikke forældet.

Passivitet

Højesteret tiltræder med samme begrundelse som landsretten, at der efter sa-gens omstændigheder ikke er grundlag for at fastslå, at Guldborgsund Kom-mune har udvist retsfortabende passivitet.

Konklusion

Højesteret stadfæster landsrettens dom og frifinder Guldborgsund Kommune for Varde Kommunes tilbagebetalingskrav.

THI KENDES FOR RET:  

4

Landsrettens dom stadfæstes, og Guldborgsund Kommune frifindes for Varde Kommunes påstande.

I sagsomkostninger for Højesteret skal Varde Kommune betale 150.000 kr. til Guldborgsund Kommune. Det idømte beløb skal betales inden 14 dage efter denne højesteretsdoms afsigelse og forrentes efter rentelovens § 8 a.

Publiceret til portalen d. 18-04-2024 kl. 12:00

Modtagere: Advokat (H) Morten Jensen, Advokat (H) Birgitte Pedersen

Domsresume

Krav om mellemkommunal refusion opretholdt

Krav om mellemkommunal refusion var ikke forældet eller bortfaldet ved retsfortabende passivitet

Sag BS-58804/2023-HJR

Dom afsagt den 18. april 2024

Varde Kommune

mod

Guldborgsund Kommune

Person 1 havde bopæl i Varde Kommune frem til 1993, hvor han blev indskrevet på et forsorgshjem først i Esbjerg Kommune og efterfølgende i Guldborgsund Kommune. I 2000 blev han indlagt på Amtshospitalet i Vordingborg, og han fik efterfølgende bevilget et botilbud efter servicelovens § 108 i Vordingborg Kommune, hvor han havde ophold frem til sin død i 2017. Guldborgsund Kommune havde betalt for Person 1's ophold i Vordingborg Kommune, og Guldborgsund Kommune havde fremsat refusionskrav over for Varde Kommune vedrørende udgifterne til opholdet.

Hovedspørgsmålet i sagen var, om et refusionskrav på 2.920.491 kr., som Guldborgsund Kommune havde rettet mod Varde Kommune vedrørende udgifter afholdt til Person 1's ophold mv. i perioden 2007-2011, var helt eller delvist forældet eller var bortfaldet som følge af retsfortabende passivitet.

Varde Kommune havde gjort gældende, at refusionskravet var forældet efter den absolutte forældelsesfrist på 10 år i forældelseslovens § 3, stk. 3, nr. 4.

Der var enighed mellem parterne om, at kravet i denne sag skulle rejses senest 3 år efter, at hjælpen var ydet, jf. den dagældende retssikkerhedslov § 9 c, stk. 11.

Forældelseslovens § 28 bestemmer, at når der i anden lov er fastsat særlige forældelsesfrister eller andre særlige bestemmelser om forældelse, finder forældelseslovens bestemmelser anvendelse, i den udstrækning andet ikke følger af den anden lov eller af forholdets særlige beskaffenhed.

Det fremgår af forarbejderne til § 28, at der herved opstilles en formodning for, at specielle forældelsesregler i anden lovgivning suppleres af de almindelige forældelsesregler. I mangel af holdepunkter for det modsatte er det således forældelseslovens regler, der gælder.

Højesteret har i dom af 28. juni 2019 (UfR 2019.3264) fastslået, at der efter forholdets særlige beskaffenhed ikke er grundlag for at anvende forældelseslovens regler om afbrydelse af forældelsesfristen på krav i medfør af retssikkerhedslovens regler om mellemkommunal refusion.

På den anførte baggrund, og i øvrigt af de grunde som landsretten havde anført, tiltrådte Højesteret, at det samme gjaldt med hensyn til den absolutte forældelsesfrist på 10 år i forældelsesloven. Der var således ikke grundlag for at anvende den absolutte forældelsesfrist på 10 år i forældelsesloven på krav i medfør af retssikkerhedslovens regler om mellemkommunal refusion. Kravet var derfor ikke forældet af den grund.

Højesteret var også enig med landsretten i, at der efter sagens omstændigheder ikke var grundlag for at fastslå, at Guldborgsund Kommune havde udvist passivitet.

Højesteret kom derfor frem til det samme resultat som landsretten.

Oplysning om appel

3. instansHøjesteretHJR
DDB sags nr.: 69/24
Rettens sags nr.: BS-58804/2023-HJR
Afsluttet
2. instansVestre LandsretVLR
DDB sags nr.: 1242/23
Rettens sags nr.: BS-33152/2022-VLR
Anket

Øvrige sagsoplysninger

Dørlukning
Nej
Løftet ud af den forenklede proces
Nej
Anerkendelsespåstand
Nej
Politiets journalnummer
Påstandsbeløb
2.920.491 kr.