Dom
UDSKRIFT
AF
ØSTRE LANDSRETS DOMBOG
____________
D O M
Afsagt den 18. december 2009 af Østre Landsrets 14. afdeling (landsdommerne B. O. Jespersen, Ole Dybdahl og Benedikte Holberg (kst.)).
14. afd. a.s. nr. S-1895-09:
Anklagemyndigheden
mod
Tiltalte
(CPR nr. (Født 1951))
(advokat Jacob Forman).
Holbæk rets dom af 22. juni 2009 (S 60-711/2008) er anket af anklagemyndigheden med påstand om domfældelse efter anklageskriftet samt skærpelse, således at der sker ubetinget førerretsfrakendelse, og således at bøden forhøjes.
Tiltalte har påstået stadfæstelse.
Forklaringer
Der er i landsretten afgivet supplerende forklaring af tiltalte og Vidne 2, der begge har forklaret i det væsentlige som i byretten.
Tiltalte har supplerende forklaret bl.a., at han har været vognmand i 37 år. Han har én gang fået en bøde på 500 kr. for overtrædelse af køre-/hviletidsreglerne. Han har to lastbiler, hvoraf han selv kører den ene. Hans virksomhed må lukke, hvis han frakendes førerretten ubetinget.
Konsulent Vidne 2, Rigspolitiet, har supplerende forklaret bl.a., at han har ar-bejdet med køre- og hviletidssager i ca. 25 år. Den opmålte køretid i forhold 2 er 6 timer og
- 2 -
8 minutter. Ved opgørelsen af køretiden udmåles køreskiven til chaufførens fordel, således at politiet med sikkerhed kan stå inde for opmålingen. Dette gælder både ved udmålingen af de enkelte køreperioder, men også ved, at perioder med skiftevis kørsel og pauser, der på køreskiven kommer til a t fremstå som såkaldt ”stakitkørsel” , ikke medtælles som kør e-tid.
Den i byretten af Vidne 1 afgivne forklaring er dokumenteret i medfør af retsplejelovens § 923.
Landsrettens begrundelse og resultat
Vedrørende forhold 2:
Efter bevisførelsen for landsretten, herunder navnlig konsulent Vidne 2's forkla-ring, hvorefter aflæsningen af køretiderne på køreskiven sker ”til tiltaltes fordel ”, findes tiltalte skyldig efter anklageskriftet.
Vedrørende forhold 4:
Tiltalte ifalder objektivt ansvar efter færdselslovens § 118, stk. 9, jf. bekendtgørelse nr. 328 af 28. marts 2007 § 13, jf. § 12, stk. 1, nr. 3, litra c, jf. også dommen gengivet i Ugeskrift for Retsvæsen 2009, side 2650 Ø. Tiltalte skal derfor også dømmes for dette forhold.
Vedrørende bøde og førerretsfrakendelse:
Bøden fastsættes herefter til 26.000 kr. med forvandlingsstraf som nedenfor bestemt
Idet tiltalte to gange har overtrådt bestemmelserne om køre-/hviletid med mere end 30 %, frakendes han førerretten ubetinget, jf. færdselslovens § 126, stk. 1, nr. 7, jf. § 125, stk. 1, nr. 6.
Førerretsfrakendelsen sker for et tidsrum af 6 måneder, jf. færdselslovens § 128.
I øvrigt stadfæstes byrettens dom.
- 3 -
T h i k e n d e s f o r r e t :
Byrettens dom i sagen mod Tiltalte ændres, således at han straffes med en bøde på 26.000 kr.
Forvandlingsstraffen er fængsel i 14 dage.
Tiltalte frakendes retten til at føre motordrevet køretøj for et tidsrum af 6 måneder.
Tiltalte skal betale sagens omkostninger for landsretten.
Tiltalte har selv sørget for sit forsvar.