Tiltale for overtrædelse af dyreværnslovens § 28, stk. 1, jf. stk. 9, jf. §§ 1, 2 og 3, stk. 1. Påstand om rettighedsfrakendelse

RETTEN  I  HJØRRING

Udskrift af dombogen

D O M

afsagt den 21. november 2022

Rettens nr. JEA-4388/2020

Politiets nr. 5100-89110-00087-20

Anklagemyndigheden

mod

Tiltalte

født Dato 1980

Der har medvirket domsmænd ved behandlingen af denne sag.

Anklageskrift er modtaget den 9. september 2020 og tillægsanklageskrift er modtaget den 28. oktober 2021.

Tiltalte er tiltalt for overtrædelse af

1.

dyreværnslovens § 28, stk. 1, jf. stk. 9, jf. §§ 1, 2 og 3, stk. 1, sammenholdt med § 29 jf. § 19 stk. 1 i lov om hold af malkekvæg og afkom af malkekvæg, jf. nugældende dyrevelfærdslovens § 58, stk. 1, jf. stk. 12, jf. § 2, § 3 og 18, stk. 1, sammenholdt med bekendtgørelse nr. 1743 af 30 november 2020 om dyrevelfærdsmæssige mindstekrav til hold af kvæg § 10, § 17, § 30, § 62 og § 97, og bekendtgørelse nr. 1746 af 30 november 2020 om dyrevelfærdsmæssige mindstekrav til hold af heste jf. § 12, stk. 1, § 24 og § 31 ved den 24. april 2020 og i tiden op til på ejendommen i Adresse i Brønderslev i forbindelse med udøvelse af erhverv som besætningsejer at have behandlet 87 kreaturer og 5 heste uforsvarligt, samt undladt at behandle dyrene omsorgsfuldt, herunder huset, vandet, fordret og passet dem under hensyntagen til deres fysiologiske, adfærdsmæssige og sundhedsmæssige behov, ligesom rum eller arealer, hvor dyr holdes ikke var indrettet på en sådan måde, at dyrenes behov blev tilgodeset, hvorved dyrene ikke blev beskyttet bedst muligt mod smerte, lidelse, angst, varigt men og væsentlig ulempe, idet

a.40 kreaturer i laden gik i dybstrøelse, hvor bunden bestod af et lag fugtig gødning og dyrene var beskidte af gødning under bugen og op ad lårene,

b.47 kraturer i kreaturstalden gik i dybstrøelse, hvor bunden bestod af et lag optrådt, våd gødning, således dyrene ikke kunne finde tørt leje og således at flere af kreaturerne var beskidte af gødning under bugen og på lårene,

c.5 heste gik i ustrøede bokse.

2.

dyrevelfærdslovens § 58, stk. 1, jf. stk. 12, jf. § 2, § 3 og 18, stk. 1, sammenholdt med bekendtgørelse nr. 1743 af 30 november 2020 om dyrevelfærdsmæssige mindstekrav til hold af kvæg § 10, § 17, § 30, § 62 og § 97, og bekendtgørelse nr. 1746 af 30 november 2020 om dyrevelfærdsmæssige mindstekrav til hold af heste jf. § 12, stk. 1, § 24 og § 31, ved den 15. september 2021 og i tiden op til i forbindelse med udøvelse af erhverv og som besætningsejer på ejendommen beliggende Adresse pr. Brønderslev at have behandlet flere kreaturer og heste uforsvarligt samt undladt at behandle dyrene omsorgsfuldt, herunder huset, fodret og passet dem under hensyntagen til deres fysiologiske, adfærdsmæssige og sundhedsmæssige behov, ligesom rum eller arealer, hvor dyr holdes ikke var indrettet på en sådan måde, dyrenes behov blev tilgodeset, hvorved dyrene ikke blev beskyttet bedst muligt mod smerte, lidelse, angst, varig men og væsentlig ulempe, idet

a.en stor del af kreaturerne i såvel kalvehytter, stald og lade samt 2 heste ikke havde adgang til passende tørt leje, der manglede strøelse og mange af dyrene gik i optrådt, våd gødning,

b.en del syge eller tilskadekomne dyr var ikke givet en passende behandling, idet tyr Nr. 1 viste afvigende adfærd og tegn på sygdom og sås mager. Den virkede nedstemt og kuet af de øvrige dyr. Tyr Nr. 2 havde et hævet rødt øje. I en boks gik 8 utrivelige tyre på ca. 8 mdr., som var i huld under middel, ligesom der i stalden gik 2 heste, som havde huld under middel enten som følge af manglende fodring eller sygdom

c.adskillige af kreaturerne i kalvehytter, bokse i stald samt i laden havde hårafslidninger i nakkekammen, flere med hudfortykkelse i nakkekammen og enkelte med hævelse samme sted og med beskidte forknæ, idet dyrene skulle ligge på forknæ med nakken presset mod forværkets overkant for at nå fodret,

d.i en fællesboks i stalden stod heste og kraturer opstaldet med flere fritstående forværk af jern og med spidse metaldele med risiko for at dyrene kunne komme til skade, ligesom der gik heste i boks med tyre, der havde horn – tillige med risiko for dyrene kunne komme til skade,

e.en brun plag i stalden havde unormal benstilling og med lange hove på forbenene.

Påstande

Anklagemyndigheden har nedlagt påstand om fængselsstraf.

Anklagemyndigheden har i medfør af dyrevelfærdslovens § 60, nedlagt

påstand om, at tiltalte frakendes retten til at eje, bruge, passe, slagte eller i det hele beskæftige sig personligt med produktionsdyr (inklusiv heste) for et af retten fastsat tidsrum.

Tiltalte har nægtet sig skyldig i forhold 1 og har erkendt sig delvist skyldig i forhold 2, idet tiltalte har erkendt sig delvist skyldig i forhold 2, litra a, og har erkendt sig skyldig i forhold 2, litra e.

Forklaringer

Der er afgivet forklaring af Tiltalte og af vidnerne embedsdyrlægerne Vidne 1 og Vidne 2.

Tiltalte har om forhold 1 forklaret, at hun ikke bor alene. Hun bor sammen med sin samlever. Det er hende, der ejer besætnin-gen, og det er primært hende, der passer den.

Hun har fedekalve på sin ejendom. De kommer ind som små, og så fodrer hun dem op, indtil de skal slagtes. Hun har også heste, som er til avl og salg. Hun ved ikke, hvor mange kreaturer hun har i dag. Hun har 7-8 heste.

I 2020 og i september 2021 havde hun ved siden af et fuldtidsarbejde, men det har hun ikke i dag. Hun passer i dag sine dyr på fuld tid.

Den dag, der var tilsynsbesøg af Fødevarestyrelsen, blev hun kaldt hjem.

Hun er ikke enig med Fødevarestyrelsen i, at bunden i laden og i kreaturstal-den bestod af optrådt, våd gødning. Den pågældende dag var hendes samle-ver i gang med at strø ny dybstrøelse, så derfor mener hun, at der var tørt nok. Da Fødevarestyrelsen kom, var han lige gået ind i huset, fordi han havde slået sit ben, hvilket han også viste Fødevarestyrelsens folk. Han fik besked på, at han ikke måtte fortsætte med at strø, for så ville han ødelægge bevis-materialet. Som man kan se af fotoene i sagen, var der strøelse på ryggen af flere af kreaturene, hvilket viser, at han havde været i gang med at strø.

Hun synes ikke, at dyrene på de billeder, hvor Fødevarestyrelsen mente, at der manglede strøelse (bilag 1-5, foto 1-2), er beskidte, ligesom hun heller ikke kan se, at der mangler strøelse i forhold til billederne 17-18, hvor politi-et mente, at der var tilstrækkelig strøelse.

De strøer dybstrøelse to gange om dagen, morgen og aften. Hun ved jo ikke, om nogle af dyrene har lagt sig i den del, hvor der ikke var tørt. Der er oftest ikke så tørt forrest i boksen, hvor de tit står, idet det er der, de spiser. Hun mener ikke, at dyrene var beskidte. Hun bruger hver dag en runddballe dyb-strøelse med en diameter på 2 meter. Hun strøer i dag i samme omfang som i 2020. Hun muger ud cirka 4 gange om året.

Hestene kunne gå ud og ind af boksene. Hvis der var behov for det, strøede hun to gange om dagen. Hun kan ikke huske, hvordan der så ud den 24. april 2020.

I alle kreaturboksene er der to vandkopper, der automatisk fyldes op, når dy-rene drikker af dem. Der kan godt være vådt ved disse, da dyrene også leger med vandkopperne.

Hvis hun sender beskidte dyr til slagteriet, vil hun få en anmærkning, og det har hun aldrig fået.

Tiltalte har om forhold 2 forklaret, at hun også denne dag blev kaldt hjem, da der var tilsynsbesøg. Hun kan ikke huske, om hun var med til hele tilsynsbe-søget.

Tiltalte har om forhold 2, litra a, nærmere forklaret, at hun havde fire store kalvehytter dengang. I alle kalvehytterne var der, så vidt hun husker, både tørt og vådt. Der er vådt blandt andet, fordi hytterne er åbne, så der slår slag-regn ind. Der trængte til at blive muget ud, kan hun se på billederne (bilag 2-5), men hun synes ikke, at hun kan se vådt snavs på dyrene.

Når hun ser på billederne fra stalden (bilag 2-5, foto 5-15) kan hun ikke se helt ind i alle staldboksene, så hun kan ikke se, om der var tørt leje andre ste-der i stalden end der, hvor der er taget billeder. Hvis dyrene har gået i stalden i 5 timer, kan der godt være vådt, hvis der ikke er muget ud. Men om det var tilfældet denne dag, husker hun ikke. Hun er sikker på, at hun har strøet om morgenen den pågældende dag, for det gør hun hver dag.

Hun kan se, at der på billederne af laden (bilag 2-5, foto 16-19) f.eks. er et foto af en kalv, der står oven på strøelsen, og det ville den ikke gøre, hvis strøelsen var våd. Så ville den være trådt ned gennem strøelsen (foto 16). Fo-to 18 viser den del af boksen, der er lige ved truget, og der vil der altid være mere fugtigt, fordi dyrene opholder sig meget der, mens der er tørt strøelse bagerst i boksene, som de kan lægge sig på. De prøver at få dyrene til at lade være med at lægge sig ved truget, så de i stedet lægger sig bagerst i boksen. Det ser heller ikke ud til, at det snavs, der er på benet af tyren på foto 18, er vådt. Hun kan se, at benet er helt tørt.

Tiltalte har om forhold 2, litra b nærmere forklaret, at der var nogle kalve, der skulle have lidt ekstra opmærksomhed, fordi de ikke trivedes i de hold, de gik sammen med. Når det er tilfældet, samler de disse dyr. Det kan derfor godt se lidt voldsomt ud. Hun havde haft dyrlæge til dem, og han sagde, at de bare skulle have noget at spise. Det var derfor, at de 8 tyre gik samlet. Al-le dyrene havde ringorm, og det kan påvirke deres udseende. Det er en hudli-delse, som kan klø.

Den hvide hest, som Fødevarestyrelsen har taget et billede af, var en hingst

på 20 år, der havde lidt svært ved at tage føde til sig, og hun kan ikke huske, hvordan den så ud den pågældende dag. Foto nr. 6 viser hesten fra en vinkel, hvor hesten strækker sig, og så vil ribbenene og skuldrene stå frem. Hun kan se, at pelsen var fin på hesten, idet den ikke strittede, og hesten ikke er spids op over ryggen, og det ville han have været, hvis han ikke var i tilstrækkelig huld. Hun har altid holdt øje med den pågældende hingst.

Den brune hest, mener hun, var i huld (litra b). Efter at der havde været til-synsbesøg, fik hun skåret af hestens hove, og der blev ikke taget mere end 3 centimeter. Hun synes, at det var lidt overdrevet fra tilsynets side. Hun kan ikke huske, at hesten skulle have en dårlig benstilling (litra e).

Det hævede røde øje på en af tyrene så hun først i forbindelse med tilsynsbe-søget. Det lignede en blomme/et bygkorn eller lignende, der sad så det gene-rede tårekanalen. Hun mener, at øjet så frisk ud, og at det var opstået efter, at hun havde været hos dyrene om morgenen. Hun havde dyrlæge til tyren ef-terfølgende, og dyrlægen sagde, at der ikke var behov for behandling. Det ville forsvinde af sig selv, hvilket det også gjorde.

Hun har normalt dyr med og uden horn til at gå sammen. Hun kan godt se, at tyren på foto 11 er til den tynde side, men hun husker ikke, om den var ned-stemt. Den blev efterfølgende taget fra, så den kunne få noget ekstra at spise. Hun havde også dyrlægen til at tilse tyren, som ikke fejlede noget. Den skulle bare have noget ekstra at spise. Dyrlægen behandlede ingen af hendes dyr.

Tiltalte har om forhold 2, litra c nærmere forklaret, at hun ikke havde be-mærket, at der skulle være problemer med kalvenes nakker. Hun kan godt se på foto 2 i bilag 2-5 b, at de stod lidt højt, og at der trængte til at blive muget ud. Dyrenes færdigfoder fik de i den krybbe, der stod på strøelsen inde i bok-sen. Høet uden for boksen var ikke deres primære foder, det var alene til be-skæftigelse af kalvene.

Forværket på foto 10 sidder 30 centimeter fra krybbens kant ind mod dyrene. Krybben er 90 centimeter bred. Dyrene kan derfor godt nå foderet uden at ramme forværket.

Tiltalte har om forhold 2, litra d nærmere forklaret, at hun ikke mener, at der var speciel risiko for, at dyrene kunne komme til skade på grund af forværk og spidse metaldele som i forholdet anført. Hvis der har været en tyr, der er gået sammen med hestene, har det ikke været meningen, for hun havde ikke heste og tyre gående sammen i stalden. Den må være hoppet over adskillel-sen og ind i hestenes stald. Hun havde ikke set den i hestenes stald om mor-genen.

Hun har ofte tilsynsbesøg og besøg af politiet. Hun har senest haft tilsynsbe-søg den 27. oktober 2022, hvor hun fik at vide, at der ikke var noget at be-mærke, og at det så godt ud, men hun har ikke fået rapporten endnu.

Embedsdyrlæge Vidne 1 har som vidne forklaret om forhold 1, at hun var på det pågældende tilsynsbesøg sammen med sin kollega Person. Det var rettelig den 27. april 2020. Det var om formiddagen kl. 9.15-11.15. De kom efter en anmeldelse fra Brønderslev Kommune. Politiet var med på tilsynet.

De konstaterede hurtigt, at der manglede tørt strøelse hos alle dyene, og der-efter overtog politiet sagen.

I laden, kreaturstalden og hos hestene var der stort set ingen ny strøelse i boksene. Der blev strøet sparsomt, mens de var der, men det var meget lidt strøelse, dyrene havde fået. Der var helt vådt i alle boksene, da de kom. Det var, efter at de havde kigget ind første gang, at der blev strøet, så vidt hun husker, men det er hun ikke sikker på. Hun husker ikke noget om, at perso-nen på stedet var kommet til skade med sit ene ben. Alle dyrene stod i vådt strøelse. Selv om det er dybstrøelse, skal de alle på kunne ligge tørt samtidig. Der skal være tør strøelse hele tiden. Det må ikke nå at blive vådt. Dyrene lægger sig almindeligvis kun, hvis der er tørt, men ikke hvis der er vådt. De kan få skader, hvis de ligger i våd strøelse. Det var over det hele i boksene, at der kun var våd strøelse. Også hos hestene var der kun våd strøelse, selv om der skal være 80 % med tør strøelse. Det kan man se af de fotos og de videoer, som hun og kollegaen tog.

Det, at dyrene var beskidte af gødning under bugen og på benene, viser, at der har været for vådt og beskidt i længere tid, for det tager nogen tid at op-bygge de kager af skidt, som hun observerede på dyrene. Dette kan man se af de fotos, som hun og kollegaen tog. Man kan også se f.eks., at der er kager af skidt på forknæene, op ad benene og midt på brystkassen på flere af dyre-ne. Selv på de fotos, der er i sagens bilag 1-5, kan man se, at der er utilstræk-kelig strøelse, selv om politiet ved flere af fotoene har skrevet, at der var til-strækkelig strøelse.

Embedsdyrlæge Vidne 2 har forklaret om forhold 2, at hun sammen med en kollega var på tilsynsbesøg hos tiltalte den pågældende dag.

Vidnet har om forhold 2, litra a nærmere forklaret, at underlaget var vådt, så de fleste af dyrene ikke havde mulighed for at ligge tørt, ligesom der var gød-ningskager på flere af dyrene, blandt andet på lårene. Det kan give ætsninger i huden. Det viser, at det er i hvert fald et par dage, at der ikke har været tørt leje, idet det tager flere dage, før der bliver skabt sådanne gødningskager. Der var ikke ret mange af dyrene, der lå ned, og det er unormalt, idet dyrene normalt gerne vil ligge ned. Det var værre i stalden og i kalvehytterne end i laden.

Dette vurderede hun og kollegaen var uforsvarligt.

Vidnet har om forhold 2, litra b nærmere forklaret, at en af tyrene stod ba-

gerst i en af boksene. Den havde ingen horn som de andre. Den var mager, og huldet var under middel. Den så tyndere ud end de andre tyre. Ørene hang, og øjnene var lift matte, og den virkede ikke, som om den var helt frisk. Sådan et dyr skal man tage sig af. Man skal isolere det og eventuelt til-kalde en dyrlæge. Efter hendes vurdering havde tyren haft det således i flere dage.

Problemet med øjet på en af tyrene kunne sagtens være opstået hen over nat-ten. Hun og kollegaen opfattede som noget akut opstået.

I en af boksene gik 8 tyre, som var utrivelige og med huld under middel. Det kunne være sygdom. Hun ville selv have tilkaldt en dyrlæge, når det var alle 8, der så sådan ud. Det kunne ikke være noget, der lige var opstået.

I stalden gik der i hvert fald en hest, som havde huld under middel.

Dette vurderede hun og kollegaen var uforsvarligt.

De fik ikke på stedet oplyst, at der havde været dyrlæge til de 8 tyre, der gik samlet, men selv om dette var tilfældet, vil hun stadig mene, at det var ufor-svarligt.

Vidnet har om forhold 2, litra c forklaret, at de så, at nogle af dyrene havde hårafslidninger i nakkekammen mv. som beskrevet, og de konstaterede, at der var bomme, som de pressede nakken mod, når de spiste fodret, fordi der var et forkert forhold mellem bommen/forværket og gulvets/dybstrøelsens højde. Det hårafslid, som de observerede, ville først opstå efter minimum 14 dage. Der var flere af dyrene, der var beskidte på forknæene og nedad, hvil-ket viser, at de har måttet ligge på knæ for at spise.

Dette vurderede hun og kollegaen var uforsvarligt.

Vidnet har om forhold 2, litra d forklaret, at der var nogle metallåger, metal-ender og forværk, der vendte ind i boksene og stak ud, så dyrene kunne komme til skade. De konstaterede også, at der i en boks med heste gik fire tyre, som det fremgår af deres anmeldelse. Tyrene havde horn, som hestene kan komme til skade på.

Dette vurderede hun og kollegaen var uforsvarligt.

Vidnet har om forhold 2, litra e forklaret, at der var en hest, der havde en u-normal benstilling, idet den var bagudstillet og med for lange hove på forbe-nene. De vurderede, at hovene var for lange på grund af den unormale bens-tilling.

Dette vurderede hun og kollegaen var uforsvarligt.

Sagens øvrige oplysninger

Der har været forevist fotos og afspillet videoer.

Tiltalte er tidligere straffet ved

dom af 12. marts 2018 med fængsel i 30 dage, betinget, prøvetid 1 år, for

overtrædelse af dyreværnslovens § 28, stk. 1, jf. stk. 9, jf. §§ 1, 2 og 3, sammenholdt med bekendtgørelse nr. 707 af 18. juli 2000 om mindstekrav til beskyttelse af landbrugsdyr § 19, stk. 1, jf. § 5, og bekendtgørelse nr. 35 af 11. januar 2016 om beskyttelse af kalve § 22, jf. § 14, stk. 2

dom af 29. august 2016 med fængsel i 30 dage, betinget, prøvetid 1 år, for overtrædelse af dyreværnslovens § 28, stk. 1, jf. til dels stk. 2, jf. stk. 9, jf. §§ 1, 2 og 3, sammenholdt med bekendtgørelse nr. 707 af 18. juli 2000 om mindstekrav til beskyttelse af landbrugsdyr § 5, bekendtgørelse nr. 999 af 14. december 1993 om beskyttelse af kalve § 2a, § 3, § 14, stk. 2, og § 17 (nu bekendtgørelse nr. 35. af 11. januar 2016 § 3 og 5, § 14, stk. 2 og § 17), lov nr. 470 af 15. maj 2014 om hold af malkekvæg og afkom af malkekvæg § 19 jf. § 29, bekendtgørelse nr. 756 af 23. juli 2010 om hold af malkekvæg og afkom af malkekvæg § 36 samt lov nr. 472 af 15. maj 2014 om hold af heste § 11, stk. 2 og § 22, stk. 1, bekendtgørelse nr. 1383 af 15. december 2014 om mærkning, registrering og flytning af kvæg, svin, får eller geder, § 74, stk. 1 nr. 1 jf. § 2 og § 3, samt bekendt-gørelse nr. 1448 af 15. december 2009 om identifikation af dyr af hestes-lægten med senere ændringer § 15, stk. 1 nr. 1, jf. Kommissionens forord-ning (EF) nr. 504/2008 af 6. juni 2008 om gennemførelse af Rådets direk-tiv 90/406/EØF og 90/427/EØF for så vidt angår metoder til identifikation af enhovede dyr, artikel 3, stk. 1 jf. bilag 1 nu bekendtgørelse nr. 1398 af 2. december 2015, § 9, stk. 1, nr. 1 jf. Kommissiongennemførelses For-ordning 2015/262, art. 12 , bekendtgørelse nr. 558 af 1. juni 2011 om op-bevaring m.m. af døde produktionsdyr § 14, stk. 1, jf. § 3 og § 9 og be-kendtgørelse nr. 423 af 17. maj 2016 om dyreejeres anvendelse af læge-midler til dyr mv. § 34, stk. 1 nr. 1 jf. § 4 stk. 1, § 5 stk. 1, § 6 stk. 1, § 10 og § 11, stk. 1 (tidligere bekendtgørelse nr. 1361 af 30. november 2015) og

dom af 21. oktober 2019 med fængsel i 10 dage betinget med prøvetid til i 1 år og en bøde for overtrædelse af straffelovens § 164, stk. 1, og færd-selslovens § 117 d, stk. 2, jf. § 56, stk. 1, 1. pkt. og 2. pkt.

Rettens begrundelse og afgørelse

Forhold 1

Efter vidnet embedsdyrlæge Vidne 1's forklaring sammenholdt med de videoer og fotos, som hun og kollegaen optog, lægger retten til grund, at

forholdene i laden, kreaturstalden og i hesteboksene var som anført i anklageskriftets forhold 1, litra a-c, og at kreaturene var beskidte som anført.

Retten finder, at der herved er sket uforsvarlig behandling af de pågældende dyr.

Det er derfor bevist, at tiltalte er skyldig i dette forhold.

Forhold 2

Retten bemærker indledningsvis, at det forhold, at gerningsdagen i dette forhold rettelig er den 27. april 2020 og ikke den 24. april 2020, ikke kan føre til frifindelse, idet der herved er tale om en biomstændighed, jf. retsplejelovens § 883, stk. 4.

Efter vidnet embedsdyrlæge Vidne 2's forklaring sammenholdt med de videoer og fotos, som hun og kollegaen optog, lægger retten til grund, at forholdene i kalvehytter, stald og lade var som anført i anklageskriftets forhold 2, litra a.

Retten lægger på samme baggrund til grund, at henholdsvis tyre og heste var som beskrevet, herunder med manglende huld og en øjenskade, i forhold 2, litra b.

Retten lægger på samme baggrund til grund, at kreaturerne havde de skader og beskidte forknæ som beskrevet i forhold 2, litra c.

Retten lægger på samme baggrund til grund, at der var flere fritstående forværk af jern og spidse metaldele, ligesom der gik tyre med horn i boks med heste som beskrevet i forhold 2, litra d.

Retten lægger på samme baggrund endelig til grund, at en hest havde en unormal benstilling, hvilket skyldtes lange hove på forbenene som beskrevet i forhold 2, litra e.

Retten finder, at der herved er sket uforsvarlig behandling af de pågældende dyr, bortset fra tyren med det hævede røde øje i forhold 2, litra b henset til, at skaden kunne være opstået kort tid forinden tilsynet.

Det er derfor bevist, at tiltalte i dette forhold er skyldig i det anførte omfang.

Straffastsættelse

Straffen fastsættes til fængsel i 50 dage, jf. dyreværnslovens § 28, stk. 1, jf. stk. 9, jf. §§ 1, 2 og 3, stk. 1, sammenholdt med § 29 jf. § 19 stk. 1 i lov om hold af malkekvæg og afkom af malkekvæg, jf. nugældende dyrevelfærds-lovens § 58, stk. 1, jf. stk. 12, jf. § 2, § 3 og 18, stk. 1, sammenholdt med

bekendtgørelse nr. 1743 af 30 november 2020 om dyrevelfærdsmæssige mindstekrav til hold af kvæg § 10, § 17, § 30, § 62 og § 97, og bekendt-gørelse nr. 1746 af 30 november 2020 om dyrevelfærdsmæssige mindstekrav til hold af heste jf. § 12, stk. 1, § 24 og § 31, samt dyrevelfærdslovens § 58, stk. 1, jf. stk. 12, jf. § 2, § 3 og 18, stk. 1, sammenholdt med bekendtgørelse nr. 1743 af 30 november 2020 om dyrevelfærdsmæssige mindstekrav til hold af kvæg § 10, § 17, § 30, § 62 og § 97, og bekendtgørelse nr. 1746 af 30 november 2020 om dyrevelfærdsmæssige mindstekrav til hold af heste jf. § 12, stk. 1, § 24 og § 31.

Straffen omfatter også den betingede straf i dommen af 21. oktober 2019, jf. straffelovens § 61, stk. 1.

Retten har lagt vægt på, at tiltalte to gange tidligere er straffet for overtrædelse af den dagældende dyreværnslov med betinget fængsel for lignende forhold.

Tiltalte frakendes retten til at eje, bruge, passe, slagte eller i det hele beskæftige sig personligt med produktionsdyr (inklusiv heste) i 2 år fra endelig dom, jf. dyrevelfærdslovens § 60.

Retten har lagt vægt på, at tiltalte tidligere er straffet to gange for uforsvarlig behandling af dyr, og at hun ved den seneste dom af 12. marts 2018 betinget er frakendt retten til eje, bruge, passe, slagte eller i det hele beskæftige sig personligt med produktionsdyr (inklusiv heste). Retten finder, at der på den baggrund er en nærliggende risiko for, at hun på ny vil gøre sig skyldig i uforsvarlig behandling af dyr. Det gør ingen forskel, at der ved det seneste tilsynsbesøg hos tiltalte angiveligt ikke var grundlag for påtale.

Thi kendes for ret:

Tiltalte skal straffes med fængsel i 50 dage.

Tiltalte frakendes retten til at eje, bruge, passe, slagte eller i det hele beskæftige sig personligt med produktionsdyr (inklusiv heste) i 2 år fra endelig dom.

Tiltalte skal betale sagens omkostninger.

Dommer