Dom
RETTEN I ROSKILDE
DOM
afsagt den 10. januar 2022
Sag BS-11877/2021-ROS
Sagsøger
(advokat Charlotte Rosenberg Gransøe)
mod
Ankestyrelsen
(advokat Inge Houe)
Denne afgørelse er truffet af Dommer.
Sagens baggrund og parternes påstande
Sagen, der er anlagt den 23. marts 2021, vedrører spørgsmålet, om Sagsøger som følge af sin arbejdsskade er blevet påført et varigt erhvervsevnetab på 15 pct. eller derover.
Spørgsmålet om erstatningskravets forældelse er udskilt til særskilt behandling og afgørelse, jf. retsplejelovens § 253, stk. 1, og stk. 2.
Sagsøger, har fremsat følgende påstand:
Sagsøgers eventuelle krav på erhvervsevnetab som følge af den anerkendte arbejdsskade den 7. april 2011 er ikke forældet.
Sagsøgte, Ankestyrelsen, har fremsat påstand om frifindelse.
2
Dommen indeholder ikke en fuldstændig sagsfremstilling, jf. retsplejelovens § 218 a.
Oplysningerne i sagen
Arbejdsskadestyrelsen traf den 19. juni 2013 afgørelse om, at Sagsøgers u-lykke den 7. april 2011, hvor han som pædagogvikar på Skole 1 blev sparket i ryggen af en elev, blev anerkendt som en arbejdsskade.
Den 18. november 2013 traf Arbejdsskadestyrelsen afgørelse om, at Sagsøger ikke havde ret til erstatning for tab af erhvervsevne. Af afgørelsen fremgår blandt andet:
”
Sagens oplysninger
…
Du oplyser, at du har prøvet at finde et job inden for faget pædagog, men du følte ikke, at du kunne klare dette. Du var på et tidspunkt ansat på 33 timer ved Skole 2 i marts 2012.
…
Begrundelse
Du har et begrænset skånebehov i forhold til rygbelastende arbejde. Selvom du ikke længere er i stand til at arbejde som pædagog, vil du ikke have nogen begrænsninger i forhold til et arbejde som ufaglært. Ef-ter vores vurdering vil du derfor kunne påtage dig et arbejde med en indtægt på næsten samme niveau, som du havde før skaden, det vil si-ge omkring 300.000 kr. Din unge alder i forhold til arbejdsmarkedet samt at du tidligere har taget ny uddannelse på grund af rygsmerter, ta-ler for, at du vil kunne påtage dig et arbejde til næsten samme indkomst som før skaden samt tilpasse dig arbejdsmarkedet.
Du er ikke afklaret inden for kommunen. Du har ikke været i arbejds-prøvning/virksomhedspraktik/jobafklaring. Vi er opmærksomme på, at du ikke fuldt ud har gjort alt hvad du kunne for at afklare, hvor meget du vil kunne arbejde. Vi henviser til tabsbegrænsningspligten, hvor det som udgangspunkt lægger op til, at det er din pligt at begrænse dit tab.
Genoptagelse efter arbejdsskadeloven
…
3
Når din sag er blevet anerkendt
Vi kan genoptage spørgsmålet om dækning af udgifter, varigt mén og tab af erhvervsevne indtil 5 år fra den første afgørelse herom.
Efter 5 år kan vi kun genoptage din sag, hvis der er særlige forhold.
…”
Den 16. december 2013 klagede Sagsøger over Arbejdsskadestyrelsens af-gørelse om erhvervsevnetab, og ved brev af 3. februar 2014 til Arbejdsskadesty-relsen uddybede Sagsøger ved dennes advokat sin klage over afgørelsen. Af brevet fremgår blandt andet:
”…
Det gøres således gældende, at min klient har betydelige ryggener efter ulykken den 7. april 2011. Arbejdsskadestyrelsen har da også selv vur-deret min klients varige mén til 15%, hvoraf l2% er henført til arbejds-skaden.
Det gøres endvidere gældende, at der er betydelige begrænsninger og skånebehov både i forhold til faglærte og ufaglærte erhverv.
Som illustreret ovenfor har min klient forsøgt at bevare en tilknytning til arbejdsmarkedet, men han har nu måtte sande, at han ikke kan klare dette uden hjælp. Han har derfor varet i kontakt med kommunen, som har besluttet at iværksætte en afklaring.
Det er herefter min opfattelse, at der burde fastsættes en midlertidig er-statning for tab af erhvervsevne, indtil der foreligger en afklaring af min klients erhvervsevne.
…”
Arbejdsskadestyrelsen meddelte ved brev af 10. februar 2014 til Sagsøger, at klagen var modtaget, og at sagen blev oversendt til Ankestyrelsen. Af Anke-styrelsen brev fremgår i øvrigt følgende:
”Det oplyses i anken, at tilskadekomne har fået kontakt til kommunen. Vi vil på den baggrund samtidig genoptage sagen i forhold til tab af er-hvervsevne.”
Af Jobcenter Køges journaloversigt vedrørende Sagsøger fremgår det af no-tat af 11. februar 2014 vedrørende ”Hændelsesdato 29-01-2014” følgende:
”Sagsøger ringer da han ønsker at få en samtale ift. arbejdsfastholdelse.
4
Sagsøger oplyser at han ikke er sygemeldt, har formået at holde sig på 37 ti-mer om ugen, men oplyser at det kun har kunne lade sig gøre idet, at Sagsøger arbejder som selvstændig tømrer og som tilkaldevikar på døgnin-stitution, altså vekslende arbejdsopgaver, Sagsøger oplyser at han må tage mange smertestillende for at holde den gående hele dagen.
…”
Af specifik helbredsattest af 31. marts 2014 udstedt af læge Person 1 til Jobcenter Køge vedrørende Sagsøger fremgår følgende:
”…
A. Sygehistorie og igangværende behandling
Debuterede med rygsmerter i lænden efter arbejdesskade for 3 år siden hvor pt. fik et slag/spark i ryggen. MR-scannet og følges på RH fortsat idet man fandt et schwanom i lænden som følges med kontrol nu hvert 2. år.
…
D. Vurdering af helbredsforholdenes betydning for sagen …
Patienten kan aktuelt klare max. 25 timer/uge som pædagogvikar i ikke-rygbelastende situationer.
Kan kun klare at sidde ned 10 min af gange pga lændesmerterne. Kan pga sin ryglidelse ikke anbefales fortsat tømrerarbejde.
Mener ikke at yderligere stærkere smertebehandling vil kunne hjælpe patientens erhvervsevne.
…”
Af Jobcenter Køges brev af 17. juni 2014 til Sagsøger fremgår følgende:
”Hermed fremsendes brev vedr. afklaring af din sag. Du har rettet hen-vendelse til Jobcentret m.h.p. vurdering af muligheden for bevilling af fleksjob.
Du oplyser, at du sammenlagt arbejder 25 timer om ugen dels som pæ-dagog og som selvstændig tømrer.
Du oplyser endvidere, at du har svært ved at klare et arbejde på fuld tid p.g.a. rygproblemer.
Der er indhentet specifik helbredserklæring fra din læge …
…
Når et fleksjob bevilges, skal arbejdsevnen være nedsat med mindst
5
50% (væsentlig og varig nedsættelse af arbejdsevnen).
På baggrund af de modtagne lægelige oplysninger vurderer jeg fortsat ikke, at du er omfattet af reglerne for bevilling af fleksjob, idet jeg skøn-ner, at du med de rette arbejdsbetingelser (ikke rygbelastende arbejde samt en arbejdsplads, hvor der er mulighed for afvekslende arbejdsstil-linger) vil være i stand til at klare et arbejde, som er på ca. 25 timer ugentligt.
…”
Ankestyrelsen traf den 28. maj 2015 afgørelse om, at Sagsøger ikke havde ret til erstatning for tab af erhvervsevne. Af afgørelsen fremgår følgende:
”Begrundelsen for afgørelsen
Vi vurderer, at arbejdsskaden ikke har nedsat din erhvervsevne med 15 procent eller derover. Vi vurderer også, at der er andre årsager til, at du er gået ned i indtjening end arbejdsskadens følger.
Vi har lagt vægt på, at der er meget begrænsede følger efter arbejdsska-den i form af muskulær påvirkning i ryggen. Vi vurderer således, at di-ne yderligere funktionsbegrænsninger som følge af arbejdsskaden er meget beskedne.
Arbejdsskaden medførte opblussen af lænderygsmerterne og der blev foretaget en MR-scanning uden påvisning af traumefølger efter arbejds-skaden. Samtidig blev der påvist en godartet svulst, der efter vores vur-dering med overvejende sandsynligt ikke skyldes arbejdsskaden. Svul-sten påvirker nerveroden til højre ben og dele af smerterne i ryggen og de udstrålende smerter skyldes med overvejende sandsynlighed svul-sten.
Forud for arbejdsskaden fik du påvist medfødt holdningsanomali (Mor-bus Scheuermann), der disponerer for lænderygsmerter. I 2008 og 2009 er der beskrevet tilbagevendende lænderyggener.
Vi har også lagt vægt på, at du allerede før arbejdsskaden var ved at neddrosle aktiviteterne i din selvstændige tømrervirksomhed.
…
Du har oplyst, at der efter 2012 har været yderligere nedgang i virk-somheden. Vi bemærker, at der vil være funktionsbegrænsninger i ar-bejdet som tømrer på grund af ryggen, men dette skyldes med overve-jende sandsynlighed dine forudbestående sygdomme i ryggen.
6
Derudover har vi lagt vægt på, du tidligere er blevet omskolet fra tøm-rer til pædagog. Der findes efter vores opfattelse arbejde som pædagog, hvor der ikke er rygbelastende arbejde, og som du bør kunne varetage på fuld tid på trods af dine skånehensyn for ryggen.
…”
Af notat af 8. juli 2015 fra afdelingslæge Person 2, Ortopædkirurgisk ambulatorium, Rigshospitalet, vedrørende Sagsøger, fremgår følgende:
”Rygsektionen – notat:
Pt. følges for asymptomatisk neurinomsuspekt proces sv.t. hø. L2 rod, ekstraforaminært. På given foranledning skal det bekræftes, at jeg ikke forventer at den befundne tumor kan være årsag til hans lændesmerter.
…”
Ved brev af 3. august 2015 anmodede Sagsøger Ankestyrelsen om at revur-dere sin afgørelse af 28. maj 2015 og henviste herunder til notatet fra afdelings-læge Person 2 fra Ortopædkirurgisk ambulatorium på Rigshospitalet.
Ankestyrelsen meddelte ved brev af 20. august 2015 til Sagsøger, at afgø-relsen ikke blev genoptaget. Af begrundelsen fremgår følgende:
”Vi bemærker, at de nu indsendte oplysninger efter en lægefaglig vur-dering ikke giver anledning til et ændret skøn over Sagsøgers funk-tionsbegrænsninger som følge af arbejdsskaden.
…
Vi bemærker endvidere, at vi finder funktionsbegrænsningerne forene-lige med, at Sagsøger bør kunne varetage en fuldtidsstilling som pædagog med skånehensyn i forhold til rygbelastende arbejde.
Vi finder således fortsat, at den nuværende erhvervsmæssige situation med overvejende sandsynlighed skyldes andre forhold end den aner-kendte arbejdsskade.”
Efter anmodning fra Sagsøger om status på sagen meddelte Arbejdsska-destyrelsen den 8. januar 2016, at ”Der verserer aktuelt en genoptagelsessag om erhvervsevnetab.”
Den 7. juli 2016 meddelte Arbejdsmarkedets Erhvervssikring (tidligere Arbejds-skadestyrelsen) til Sagsøger, at ”Vi kan som svar oplyse at sagen beror hos vores sagsbehandlere, og afventer nærmere sagsbehandling.”
7
Arbejdsmarkedets Erhvervssikring meddelte den 8. februar 2017 til Sagsøger, at ”Vi kan oplyse, at status er uændret i forhold til det brev, der er sendt fra os den 07. juli 2016 til jer.”
Af Arbejdsmarkedets Erhvervssikrings brev af 14. februar 2017 til Sagsøgers advokat anmodede Arbejdsmarkedets Erhvervssikring om følgende:
”I forbindelse med stillingtagen til erstatning for tab af erhvervsevne skal vi anmode om følgende:
1)Årsrapporter for 2012-2015 samt kvartalsrapporter for 2016 for virk-somheden ”Virksomhed” .
2)En kort redegørelse for Sagsøgers aktuelle erhvervsmæssige si-tuation, herunder arbejdsopgaver og arbejdstid i egen virksomhed.
…”
Ved e-mail af 16. marts 2017 sendte Sagsøgers advokat de ønskede oplys-ninger til Arbejdsmarkedets Erhvervssikring.
Den 30. juni 2017 traf Arbejdsmarkedets Erhvervssikring afgørelse om, at Sagsøger fortsat ikke havde ret til erstatning for tab af erhvervsevne. Af afgø-relsen fremgår blandt andet:
”Begrundelse
Vi traf afgørelse om dit tab af erhvervsevne den 18. november 2013. Din advokat ankede afgørelsen.
Ankestyrelsen fastsatte d. 28. maj 2015 dit tab af erhvervsevne til min-dre end 15 procent.
Man lagde vægt på, at dårligere resultat af selvstændig virksomhed med overvejende sandsynlighed skyldes forudbestående sygdom i ryg-gen. Man lagde endvidere vægt på, at du efter skaden ville kunne ar-bejde på fuld tid som pædagog under hensyn til skånehensyn fra din ryg. Begrundelserne blev udbygget i Ankestyrelsens brev af 20. august 2015.
De yderligere oplysninger din advokat fremkom med i forbindelse med klagen over Arbejdsskadestyrelsens afgørelse, herunder kontakt med kommunen ad afklaring at erhvervsevnen, fik Arbejdsskadestyrelsen til samtidig at betragte klagen som en anmodning om genoptagelse.
Vi har derfor genoptaget din sag om tab af erhvervsevne.
Årsagen er, at der er nye oplysninger om dine erhvervsmæssige for-hold.
8
…
Du har de sidste 3 år arbejdet som selvstændig tømrermester svarende til maksimalt 25 timer om ugen. Din advokat oplyser ligeledes, at det ikke har varet muligt at finde en pædagogstilling, hvor du kan arbejde det tilsvarende antal timer.
Din advokat oplyser, at du som følge af arbejdsskaden ikke kan arbejde over 25 timer ugentligt.
Der er nu forløbet mere end 6 år efter arbejdsskaden og vi må derfor lægge til grund, at din erhvervsmæssige situation er afklaret, - du har valgt at fortsætte arbejdet som selvstændig tømrermester. Vi har derfor truffet en endelig afgørelse om dit tab af erhvervsevne som følge af ar-bejdsskaden.
…
Ved vurderingen at, om du bruger din erhvervsevne efter arbejdsska-den på den mest hensigtsmæssige måde og under hensyn til følgerne efter arbejdsskaden (samlet betegnet tabsbegrænsningsforpligtigelsen) har vi taget udgangspunkt i Ankestyrelsens afgørelse af 28. maj 2015 og uddybende brev af 20. august 2015.
Ankestyrelsen fandt på de da foreliggende oplysninger blandt andet, at du burde kunne varetage en fuldtidsstilling som pædagog med skåne-hensyn i forhold til rygbelastende arbejde. Under henvisning til forud-bestående ryglidelse vurderede man de yderligere funktionsbegræns-ninger som følge af arbejdsskaden for beskedne.
Ankestyrelsen er Arbejdsskadestyrelsens (Nu Arbejdsmarkedets Er-hvervssikrings) overinstans og der er efter vores vurdering ikke efter-følgende tilkommet sagen nye oplysninger, som giver os grundlag for at foretage en ny vurdering.
Det må derfor lægges til grund, at du burde kunne bestride en fuldtids-stilling som pædagog under passende hensyn til skånebehov fra din ryg.
…”
Sagsøger påklagede Arbejdsmarkedets Erhvervssikrings afgørelse af 30. juni 2017 til Ankestyrelsen.
9
Ankestyrelsen stadfæstede ved afgørelse af 24. maj 2018 Arbejdsmarkedets Er-hvervssikrings afgørelse af 30. juni 2017 om, at Sagsøger ikke havde ret til erstatning for tab af erhvervsevne. Af afgørelsen fremgår blandt andet:
”Begrundelsen for afgørelsen
..
Hvad er afgørende for resultatet
Vi har vores afgørelse af 28. maj 2015 truffet afgørelse om afslag på er-statning for tab af erhvervsevne, som følge af arbejdsskaden den 7. april 2011.
…
Arbejdsmarkedets Erhvervssikring af 30. juni 2017 genoptaget spørgs-målet om erstatning for tab af erhvervsevne, da der er kommet nye op-lysninger om dine erhvervsmæssige forhold.
Du har arbejdet som selvstændig tømrer i højest 25 timer om ugen, og det har ikke været muligt at finde en pædagogstilling, hvor du kunne arbejde et tilsvarende antal timer. Når du arbejder som tømrer, får du hjælp til de rygbelastende opgaver.
Vi vurderer, at der fortsat ikke er tilstrækkeligt sandsynliggjort, at ar-bejdsskaden har medført funktionsbegrænsninger i et sådant omfang, at du ikke vil kunne varetage et arbejde som pædagog på fuld tid med skånehensyn overfor rygbelastende arbejde.
Vi lægger ved denne vurdering vægt, at der siden vores afgørelse af 28. maj 2015, samt vores brev af 20. august 2015 ikke er kommet nye oplys-ninger, som giver anledning til en ændret vurdering. Vi henviser i den-ne forbindelse til vores begrundelse for afgørelsen af 28. maj 2015 samt vores brev af 20. august 2015.
…”
Parternes synspunkter
Sagsøger har i sit påstandsdokument af 22. oktober 2021 vedrørende for-ældelse anført følgende:
”…
10
Det bestrides, at der er indtrådt forældelse af Sagsøgers eventuelle krav som følge af arbejdsskaden den 7. april 2011.
Det gøres gældende, at der ikke var indtrådt forældelse, da Arbejdsmarkedets Erhvervssikring meddelte den 10. februar 2014, at man havde genoptaget spørgsmålet om erhvervsevnetab.
Arbejdsmarkedets Erhvervssikrings afgørelse af 30. juni 2017 om afslag på erstatning på erhvervsevnetab blev anket inden ankefristen. Anke-styrelsen traf herefter en ny afgørelse den 24. maj 2018, hvor Ankesty-relsen forholdt sig til Arbejdsmarkedets Erhvervssikrings afgørelse vedrørende afvisning af erhvervsevnetab på baggrund af de nye oplys-ninger. Herved foretog Ankestyrelsen en realitetsbehandling af sagen og de nye oplysninger og traf en materiel afgørelse om, at Sagsøger ikke har ret til erstatning for tab af erhvervsevne.
Ankestyrelsen har ikke i deres afgørelse af 24. maj 2018 truffet afgørelse
om, at der ikke var grundlag for at genoptage sagen.
Da Ankestyrelsen har truffet en afgørelse om tab af erhvervsevne på baggrund af de nye oplysninger i sagen, gælder herefter en tillægsfrist på 3 år fra den 24. maj 2018, jf. arbejdsskadesikringslove § 36, stk. 4.
I Sagsøgers sag var således hverken genoptagelsesfristen eller søgsmålsfristen overskredet, da Arbejdsmarkedets Erhvervssikring på anmodning fra Sagsøger genoptog sagen i 2014 (…). Det forhold, at Arbejdsmarkedets Erhvervssikring anmodede om yderligere oplysnin-ger i 2017 og herefter realitetsbehandlede sagen gjorde, at Sagsøger havde en berettiget forventning om, at der ville blive truffet en ny afgø-relse, som han kunne anke, hvis den gik ham imod, og herefter at han kunne indbringe sagen for domstolen, hvis også Ankestyrelsens afgø-relse gik ham imod.
Det gøres gældende, at sagen ikke kan forælde, så længe arbejdsskade-myndigheden har meddelt skadelidte, at man – indenfor fristerne – har genoptaget sagen og realitetsbehandler den.
Hvis Ankestyrelsen får medhold i sagen, vil det betyde, at skadelidte er nødsaget til at udtage stævning, selvom arbejdsskademyndigheden har genoptaget sagen og er i gang med at indhente yderligere oplysninger, hvis der er risiko for, at myndigheden ikke når at træffe afgørelse in-denfor 3-års fristen fra Ankestyrelsens seneste afgørelse.
11
Når der samtidig skal anmodes om fri proces, hvilket kan tage op til 12 måneder, så betyder det, at Sagsøger i denne sag skulle have søgt fri proces allerede senest i maj 2017, dvs. inden Arbejdsmarkedets Er-hvervssikrings afgørelse forelå.
Hvis Arbejdsmarkedets Erhvervssikring først havde truffet afgørelse ef-ter den 28. maj 2018, ville stævning skulle være indgivet, inden det var afklaret, om Sagsøger ved afgørelsen var fundet berettiget til er-statning for tab af erhvervsevne.
Det gøres gældende, at det aldrig har været lovgivers hensigt at stille skadelidte i en situation som den, der er skitseret ovenfor. Der kan her drages en parallel til øvrige personskadesager, hvor sagerne ikke foræl-der, så længe der hos modparterne pågår vurdering af skaden.
Det gøres desuden gældende, at det aldrig har været lovgivers hensigt at afskære skadelidte fra at få prøvet en afgørelse ved domstolene inden for 3-års fristen i ASL § 36, stk. 4, i sager hvor arbejdsskademyndighe-den har truffet afgørelse om, hvorvidt den skadelidte er berettiget til er-statning.
Det gøres herefter gældende, at der skal ske afvisning af Ankestyrelsens forældelsespåstand.
…”
Ankestyrelsen har i sit påstandsdokument af 26. oktober 2021 vedrørende for-ældelse anført følgende:
”…
Til støtte for frifindelsespåstanden gøres det gældende, at Sagsøgers eventuelle krav på erstatning for erhvervsevnetab er forældet.
Forældelsesfristen løb fra det tidspunkt, hvor Sagsøger blev be-kendt med sit krav på erstatning for erhvervsevnetab eller hvor hans manglende kendskab må tilregnes ham som groft uagtsom.
Sagsøger oplyste i skema vedrørende job- og lønforhold den 30. marts 2012 (…), at han som følge af arbejdsskaden fik mindre i løn end før. Den 25. november 2012 fremsendte Sagsøger supplerende op-lysninger (…). Han oplyste, at han kunne arbejde mellem 20 og 30 timer ugentligt og nogle gange mindre, og at hans løn var påvirket af arbejds-skaden, da han ikke kunne arbejde på fuld tid. Sagsøger var såle-des på dette tidspunkt bekendt med sit krav eller det må tilregnes ham groft uagtsomt, hvis ikke han var bekendt med kravet.
12
I anden række gøres det gældende, at Sagsøger i hvert fald på tids-punktet for den uddybende klage af 3. februar 2014 til Arbejdsskadesty-relsen (…) var bekendt med det eventuelle krav. Den 5-årige frist udløb herefter senest 3. februar 2019.
Den 3-årige tillægsfrist, jf. arbejdsskadesikringsloven § 36, stk. 4, skal regnes fra Ankestyrelsens afgørelse 28. maj 2015 (…), og medfører der-for ikke en forlængelse i nærværende sag, da tillægsfristen udløb den 28. maj 2018 og dermed før den 5-årige forældelsesfrist.
Tillægsfristen skal ikke regnes fra Ankestyrelsens afgørelse af 24. maj 2018 (…). Denne afgørelse er et resultat af det forhold, at Arbejdsska-destyrelsen genoptog sagen i medfør af § 42 på baggrund af oplysnin-gerne i klagen af 3. februar 2014 (…), hvorefter kommunen skulle have ”besluttet at iværksætte en afklaring ”.
Det fremgår imidlertid, at der ikke er gennemført arbejdsprøvninger, praktik el.lign. Af journal fra Jobcenter Køge (…) fremgår, at Sagsøger den 29. januar 2014 kontaktede kommunen med henblik på en sam-tale om arbejdsfastholdelse. Det fremgår, at kommunen den 27. maj 2014 skrev til Sagsøger, at man ikke skønnede ham berettiget til fleksjob, jf. herved notat af 28. maj 2014 og … Herefter fulgte korrespon-dance om den faktiske ugentlige arbejdstid. Kommunen meddelte dog den 17. juni 2014, at Sagsøger uanset korrektionen for så vidt angår timetal, ikke var berettiget til fleksjob, da han skønnedes at kunne ar-bejde de 25 timer om ugen, som var det Sagsøger selv havde op-lyst, at han arbejdede.
Sagsbehandlingen i anledning af genoptagelsen afdækkede ikke for-hold, der kunne føre til et andet resultat, end det der kom til udtryk ved Ankestyrelsens afgørelse af 28. maj 2015 (…), hvorved Ankestyrelsen vurderede, at Sagsøger med de rette skånehensyn kunne arbejde som pædagog på fuld tid og ikke havde lidt et erhvervsevnetab. Derfor anførte Ankestyrelsen da også i afgørelsen af 24. maj 2018 (…), at der ikke var kommet nye oplysninger, der kunne føre til en ændret vurde-ring og henviste i den forbindelse til begrundelsen for afgørelsen af 28. maj 2015 (…) og brev af 20. august 2015 (…).
Sagsøger har gjort gældende, at et krav ikke kan forælde, så længe sagen afventer en afgørelse fra arbejdsskademyndigheden, og så længe genoptagelsesfristen og ankefristen er overholdt som i denne sag.
13
Det følger imidlertid af netop af U2020.4174H, at forældelse kan indtræ-de, selv om genoptagelsesfristen efter § 41, stk. 1 ikke var udløbet. I nærværende sag er genoptagelsen blot sket i medfør af § 42.
Sagsøger kan ikke opnå en forlængelse af forældelsesfristen på grundlag af en genoptagelse, der sker som følge af den forkerte oplys-ning om, at kommunen ville iværksætte afklaring. Hans eventuelle krav var baseret på de samme omstændigheder, som da Ankestyrelsen traf afgørelse den 28. maj 2015.
Sagsøger henviser i sit påstandsdokument til, at Ankestyrelsen i forbindelse med afgørelsen af 24. maj 2018 traf realitetsafgørelse og ikke traf afgørelse om, at der ikke var grundlag for genoptagelse. Heroverfor skal det præciseres, at beslutninger om at genoptage i medfør af §§ 41-43 alene har processuel karakter. Når først Arbejdsmarkedets Erhvervs-sikring har genoptaget sagen, kan Ankestyrelsen ikke træffe afgørelse om, at der ikke var grundlag for genoptagelse, jf. herved også princip-afgørelse 110-10.
Det bemærkes i øvrigt, at Ankestyrelsen også i sagen U2020.4174H efter den afgørelse, der dannede grundlag for beregning af tillægsfristen, havde truffet realitetsafgørelse efter at Arbejdsmarkedets Erhvervssik-ring (da Arbejdsskadestyrelsen) havde genoptaget sagen. Det medførte imidlertid ikke, at der løb en ny tillægsfrist fra den sidste afgørelse.
De af Sagsøger anførte generelle betragtninger om lovgivers inten-tion med genoptagelses- og forældelsesreglerne kan ikke føre til et an-det resultat. Der er tale om to forskellige regelsæt uden indbyrdes sam-menhæng, jf. U2020.4174H.
Som anført af Bo von Eyben (Forældelse efter forældelsesloven af 2007, 2. udgave, s. 978) medfører genoptagelse ikke, at der løber en tillægs-frist fra den nye afgørelse. Om forældelsestidspunktet er udskudt, vil i stedet bero på, om fremkomsten af nye oplysninger kan begrunde, at forældelsesfristen har været suspenderet. Det er ikke tilfældet i Sagsøgers sag, hvor han som anført ovenfor har haft den fornødne viden siden senest 3. februar 2014.
…”
Parterne har under hovedforhandlingen nærmere redegjort for deres opfattelse af sagen.
Rettens begrundelse og resultat
14
Sagsøger kom den 7. april 2011 til skade under udførelsen af sit arbejde som pædagogvikar på Skole 1.
Den 19. juni 2013 traf Arbejdsskadestyrelsens afgørelse om, at Sagsøgers ulykke den 7. april 2011 blev anerkendt som en arbejdsskade.
Den 18. november 2013 traf Arbejdsskadestyrelsen afgørelse om, at Sagsøger ikke havde ret til erstatning for tab af erhvervsevne, hvilken afgørelse Sagsøger den 16. december 2013 påklagede til Ankestyrelsen. Sagsøger ud-dybede ved brev af 3. februar 2014 til Arbejdsskadestyrelsen desuden sin klage til Ankestyrelsen.
Efter bevisførelsen lægger retten derfor til grund, at Sagsøger i hvert fald den 3. februar 2014 var bekendt med sit eventuelle krav som følge af den aner-kendte arbejdsskade, hvorfor den 5-årige forældelsesfrist udløb senest den 3. februar 2019, jf. arbejdsskadesikringslovens § 36, stk. 3.
Ankestyrelsen stadfæstede den 28. maj 2015 Arbejdsskadestyrelsen afgørelse om, at Sagsøger ikke havde ret til erstatning for tab af erhvervsevne.
Arbejdsmarkedets Erhvervssikring (tidligere Arbejdsskadestyrelsen) traf – efter sin genoptagelse af sagen – den 30. juni 2017 afgørelse om, at Sagsøger fort-sat ikke havde ret til erstatning for tab af erhvervsevne og henviste herunder til, at Sagsøger ikke var fremkommet med nye oplysninger, som kunne danne grundlag for en ny vurdering.
Sagsøger påklagede Arbejdsmarkedets Erhvervssikrings afgørelse til An-kestyrelsen, der den 24. maj 2018 stadfæstede Arbejdsmarkedets Erhvervssik-rings afgørelse og herunder henviste til, at der ikke var fremkommet nye oplys-ninger siden Ankestyrelsens afgørelse af 28. maj 2015, som kunne give anled-ning til en ændret vurdering.
Efter den stedfundne bevisførelse finder retten ikke grundlag for at tilsidesætte Arbejdsmarkedets Erhvervssikring og Ankestyrelsens vurdering af, at Sagsøger under genoptagelsessagen ikke er fremkommet med nye oplysninger. Der er derfor heller ikke grundlag for at fastslå, at der under genoptagelsessa-gen er fremkommet sådanne nye oplysninger, som kan begrunde, at der skal løbe en ny tillægsfrist fra Ankestyrelsens afgørelse af 24. maj 2018.
Retten finder derfor, at den 3-årige tillægsfrist i arbejdsskadesikringslovens § 36, stk. 4, skal regnes fra den 28. maj 2015 og dermed udløb den 28. maj 2018.
15
På denne baggrund, og da Sagsøger først har anlagt retssag den 23. marts 2021, er Sagsøgers krav herefter forældet, hvorfor retten tager Ankestyrel-sens påstand om frifindelse til følge.
Det forhold, at Sagsøger afventede arbejdsskademyndighedernes afgørelse i genoptagelsessagen, kan efter omstændighederne ikke føre til et andet resul-tat, jf. herved Højesterets dom i UfR 2020.4174H.
Sagsøger skal som den tabende part betale sagsomkostninger til Ankesty-relsen. Sagsomkostningerne er efter sagens værdi, forløb og udfald fastsat til dækning af advokatudgift med 50.000 kr. Ankestyrelsen er ikke momsregistre-ret.
Retten har ved fastsættelsen af sagsomkostningerne lagt vægt på, at spørgsmå-let om forældelse er udskilt til særskilt afgørelse og behandling, og at hovedfor-handlingen havde en varighed på under 2 timer.
THI KENDES FOR RET:
Ankestyrelsen frifindes.
Sagsøger skal til Ankestyrelsen betale sagsomkostninger med 50.000 kr.
Beløbet skal betales inden 14 dage.
Sagsomkostningerne forrentes efter rentelovens § 8 a.
Publiceret til portalen d. 10-01-2022 kl. 12:37
Modtagere: Advokat (H) Charlotte Rosenberg Gransøe, Sagsøger, Advokat (H) Inge Houe, Sagsøgte Ankestyrelsen