Dom
ØSTRE LANDSRET
DOM
afsagt den 15. maj 2023
Sag BS-20702/2022
(11. afdeling)
Lønmodtagernes Garantifond
(advokat Anders Hauge Gløde)
mod
Appelindstævnte, tidligere Sagsøger
(advokat Lars Kyhl Nielsen ved advokat
Charlotte K. Velling)
Retten i Hillerød har den 30. september 2021 afsagt dom i 1. instans (sag BS-11400/2020).
Landsdommerne Anne Birgitte Fisker, Ole Dybdahl og Benjamin Juul Johansen (kst.) har deltaget i ankesagens afgørelse.
Påstande
Appellanten, Lønmodtagernes Garantifond, har nedlagt påstand om frifindelse.
Appelindstævnte, tidligere Sagsøger, har påstået stadfæstelse, subsidiært betaling af et mindre beløb efter landsrettens skøn end tilkendt af Retten i Hillerød.
Supplerende sagsfremstilling
Det fremgår af sagen, at Appelindstævntes, tidligere Sagsøger krav mod sin tidligere arbejdsgiver, Virksomhed IVS, bestod af nettoløn 9.924 kr. og godtgørelse for mangelfuldt ansættelsesbevis 7.500 kr., i alt 17.424 kr. Nettolønnen udgjorde ca. 57 % af kravet. Der blev den 9. april 2019 afsagt udeblivelsesdom i sagen mod arbejdsgiveren, hvorved Appelindstævntes, tidligere Sagsøger krav i det hele blev taget til følge.
2
Anbringender
Der er for landsretten enighed om, at kun kravet vedrørende nettoløn er fortrinsstillet i medfør af konkurslovens § 95, mens godtgørelseskravet er et simpelt krav i medfør af konkurslovens § 97.
Lønmodtagernes Garantifond (LG) har for landsretten overordnet gjort gældende, at LG alene har hjemmel til at dække sagsomkostninger som fortrinsstillede i medfør af konkurslovens § 95 under forudsætning af, at de har været nødvendige at afholde og i øvrigt er rimelige.
LG har endvidere overordnet gjort gældende, at LG i tilfælde af en sag som den foreliggende, hvor lønmodtageren har sagsøgt sin arbejdsgiver for både et fortrinsstillet krav i medfør af konkurslovens § 95 og et ikke fortrinsstillet krav, skal dække sagsomkostningerne forholdsmæssigt.
LG har endeligt gjort gældende, at da LG allerede har foretaget en sådan forholdsmæssig dækning, skal LG frifindes i denne sammenhæng.
Af LG’s påstandsdokument fremgår herudover:
” Grundlaget for LG’s praksis for dækning af sagsomkostninger tilkendt en lønmodtager
LG dækker ifølge Lovbekendtgørelse 2011-06-20 nr. 686 om Lønmodtagernes Garantifonden (”LG-loven”) ”krav på løn og andet vederlag, erstatning for afbrydelse af arbejdsforholdet, godtgørelse i forbindelse med opsigelse eller afbrydelse af arbejdsforholdet samt feriegodtgørelse” , jf. LG-lovens § 2, stk. 1.
Det fremgår af LG-lovens § 2, stk. 2, at dækningen forudsætter, at kravene er, eller i tilfælde af konkurs ville være omfattet af konkurslovens § 63, stk. 2, 1 pkt. eller konkurslovens § 95, stk. 1, nr. 1-5.
Selvom det ikke direkte fremgår af LG-loven (eller konkursloven) følger det af en mangeårig praksis, at LG tillige kan dække sagsomkostninger knyttet til fortrinsstillede krav i medfør af konkurslovens 95, såfremt der er tale om omkostninger forbundet med inddrivelse af sådanne fortrinsstillede og dækningsberettigede lønkrav, og omkostningerne har været nødvendige for lønmodtageren at afholde og i øvrigt er rimelige.
LG’s praksis vedrørende dækning af nødvendige og rimelige sagsomkostninger må sammenholdes med konkurslovens § 95, hvorefter en lønmodtager kan fortabe kravets fortrinsstilling, hvis kravet har været forfaldent i mere end 6 måneder og lønmodtageren desuagtet ikke har søgt kravet gennemført ”uden ugrundet ophold” , jf. konkurslovens § 95, stk. 1, nr. 5.
3
Konkurslovsudvalget bemærkede i betænkning II nr. 606 af 1971 og i relation til betingelsen om ”uden ugrundet ophold” følgende:
” Udvalget finder dog anledning til at fremhæve, at henvendelse til advokat, fremsendelse af rykkerbreve og lign. ikke kan være nok til en forlængelse af fristen.”
Konkurslovsudvalget forudsatte således, at en lønmodtager om nødvendigt var nødsaget til at udtage stævning mod arbejdsgiveren for at kravet blev anset for gennemført ”uden ugrundet ophold” (hvorved fortrinsstillingen derved kunne opretholdes). Herved vil der uundgåeligt blive pålagt lønmodtageren en række omkostninger.
LG’s praksis tager sit udgangspunkt i et møde i 1982 mellem Advokatrådet og LG. I forlængelse af mødet udarbejdedes af LG et brev af 22. juli 1982 til Det Danske Advokatsamfund.
Af brevet fremgår et resumé af grundlaget for LG’s dækning af advokatomkostninger, hvorom parterne enedes (”Aftalen”). Følgende fremgår bl.a. af Aftalen:
” Fonden kan efter LG-loven kun dække privilegerede fordringer, og de sagsomkostninger, der knytter sig til en privilegeret fordring, har som hovedregel samme stilling som denne, forudsat at kravet er taget til inkasso inden afsigelse af konkursdekret, og hvis omkostningerne i øvrigt må anses for afholdt med føje.”
Det fremgår endvidere af Aftalen:
” LG kan kun betale omkostninger i forhold til de krav, der kan dækkes af garantien”
Der var dernæst opnået enighed om, at LG på det tidspunkt dækkede sagsomkostninger efter nogle generelle retningslinjer […]. Det fremgår bl.a. heraf (særlig i forhold til den konkrete sag) under pkt. ”C” :
” Har advokaten erhvervet udeblivelsesdom over arbejdsgiveren, udbetales 50 % af de vejledende salærtakster, dog maksimalt 1.500 kr. Salæret tillægges berammelsesgebyr og evt. andre dokumenterede positive udgifter”
Som det fremgår, blev der ved Aftalen også indført et loft for dækning af sagsomkostninger i sager, hvor der blev afsagt udeblivelsesdom over arbejdsgiveren.
Domstolene har ved enkelte afgørelser efterfølgende opretholdt Aftalens indhold.
Der blev pr. 1. januar 2004 foretaget ændringer i Aftalen. Disse ændringer er offentliggjort fremgår af virk.dk, ligesom de er gengivet af Advokatsamfundet i ”Advokaten” , nr. 2, 2009, som svar på en konkret forespørgsel […].
Det fremgår bl.a. af ændringen:
4
” Hvis det krav som sagsomkostningerne vedrører, kun delvist er dækket under garantien, udbetales de afholdte sagsomkostninger forholdsmæssigt.”
Om afsagte udeblivelsesdomme fremgår det endvidere:
” Tilkendte sagsomkostninger ved udeblivelsesdomme samt retsforlig udbetales i det omfang LG vurderer, at kravet er tilstrækkeligt dokumenteret. For denne type af sager, hvor der ikke har været ført egentlig domsforhandlinger, kan der maksimalt udbetales 3.000 kr. + moms og retsafgift.”
Det oprindelige dækningsloft blev således hævet men i øvrigt videreført.
LG har i hvert fald siden 2004 håndteret sager med anmodning om dækning af sagsomkostninger ensartet i overensstemmelse hermed.
I sager, hvor alene dele af det af lønmodtageren indtalte krav mod arbejdsgiveren anses for fortrinsstillet, foretager LG således en forholdsmæssig beregning af, hvor stor en del af det samlede påstandsbeløb, der vedrørte dækningsberettigede krav, og har i den forbindelse benyttet samme målestok i forhold til dækningen af tilkendte sagsomkostninger.
Det skal bemærkes i øvrigt, at LG i henhold til retspraksis ikke er bundet af de af domstolene fastsatte sagsomkostninger.
Den ovenfor nævnte praksis har indtil denne sag været anerkendt og respekteret, hvortil det yderligere bemærkes, at LG ledes af arbejdsmarkedets parter.
Det gøres gældende, at en forholdsmæssig dækning af (tilkendte) sagsomkostninger i sager som den foreliggende i alle sammenhænge er rimelig under hensyntagen til såvel LG, lønmodtageren og de øvrige kreditorer i konkursboet, idet procesbesparelsen ved at samle flere krav mod arbejdsgiveren – uagtet om disse krav er fortrinsstillede eller ej – bør komme alle parter til gode. Det gælder også LG og de øvrige kreditorer i konkursboet, jf. nedenfor.
Det gøres endvidere gældende, at den dækning som LG allerede har ydet til Appelindstævnte, tidligere Sagsøger, er i overensstemmelse med Aftalen og de efterfølgende ændringer, og også af den grund bør opretholdes i denne forbindelse.
Bemærkninger til den af Retten i Hillerød afsagte dom
Det gøres gældende, at Retten i Hillerød i sin dom har undladt at opretholde den forholdsmæssige dækning af sagsomkostninger i overensstemmelse med Aftalen (og de efterfølgende ændringer). I modsætning hertil har Retten i Hillerød taget udgangspunkt i, at LG skal foretage en selvstændig dækning af sagsomkostninger.
Det er LG’s klare opfattelse og gøres gældende, at der intet steds er hjemmel til, at dækning af sagsomkostninger skal ske på baggrund af
5
en vurdering af, hvad lønmodtageren kunne have gjort gældende overfor sin arbejdsgiver.
LG har derudover på intet tidspunkt dækket krav baseret på ”hypotetiske” hændelsesforløb, eller på hvad en lønmodtager ”ville være blevet tilkendt” , hvis denne havde gjort noget andet end det, som lønmodtageren faktisk valgte at gøre. Det gøres gældende, at der ej heller er hjemmel til en sådan dækning.
Endvidere undlader Retten i Hillerød at forholde sig til, at en sådan tilgang vil medføre utilsigtede konsekvenser. Der er særlig to årsager hertil.
For det første vil en selvstændig dækning af sagsomkostninger konkret kunne medføre, at LG reelt kommer til at dække alle sagsomkostninger uden hensyntagen til, at lønmodtageren (også) stævnede og fik dom for krav mod sin arbejdsgiver, der ikke var fortrinsstillet.
Som et eksempel kan fremhæves, at en lønmodtager, der både mangler betaling af løn med 20.100 kr. (dækningsberettiget krav) og evt. også har haft udlæg for sin arbejdsgiver med 4.000 kr. (ikke dækningsberettiget krav), ved en udeblivelsesdom i henhold til de faste satser vil blive tilkendt sagsomkostninger på 2.925 kr. (inkl. moms).
Hvis LG dernæst skal dække sagsomkostninger af det dækningsberettigede krav (lønnen på 20.100 kr.) som om, at lønmodtageren alene havde stævnet og fået dom for denne del af sit samlede krav, vil LG i henhold til de faste satser skulle dække sagsomkostninger for 2.925 kr. (inkl. moms) og dermed samtlige sagsomkostninger, idet der i forhold til tilkendte sagsomkostninger ikke vil være forskel på, om påstandsbeløbet er 20.100 kr. eller 24.100 kr.
Det gøres gældende, at det vil være urimeligt i forhold til konkursboets øvrige kreditorer og i øvrigt en tilsidesættelse af konkursordenen, hvis de simple kreditorer i et konkursbo i et sådant tilfælde skal respektere, at sagsomkostninger vedrørende usikrede krav reelt opnår dækning som fortrinsstillede, hvilket alt andet lige er en følge af, at LG ved udbetaling til lønmodtageren anmelder sit krav som et fortrinsstillet krav i medfør af konkurslovens § 95.
For det andet vil en selvstændig dækning af sagsomkostninger også give anledning til problemstillinger i beløbsmæssigt større sager, som er anlagt og hovedforhandlet efter de almindelige regler for civile sager, idet LG vil befinde sig i en situation, hvor LG på baggrund af en afsagt dom skal foretage et skøn over, hvilke sagsomkostninger retten ville have tilkendt, hvis den hovedforhandlede sag for retten alene havde vedrørt den del af lønmodtagerens krav, som er dækningsberettiget.
Det gøres gældende, at LG – som ikke var involveret i sagen forudgående – ikke vil have noget rimeligt grundlag for at sætte sig i domstolenes sted i en sådan situation.
6
LG’s dækning af kæremålsomkostninger
For så vidt angår de tilkendte kæremålsomkostninger kan det konstateres, at de ikke er tilkendt i forbindelse med domstolenes pådømmelse af de materielle krav, Appelindstævnte, tidligere Sagsøger fremsatte mod Virksomhed IVS under konkurs.
Appelindstævnte, tidligere Sagsøger har utvivlsomt været berettiget til at kære fastsættelsen af sagsomkostningerne i forhold til Virksomhed IVS (under konkurs), men på dette punkt adskiller kæremålene sig i væsentlig grad fra LG’s sædvanlige praksis som hjemlet i Aftalen (og den efterfølgende ændring), hvor LG efter en konkret vurdering dækker nødvendige og rimelige sagsomkostninger forbundet med, at en lønmodtager søger at opnå dom for sit udestående lønkrav mv. over for dennes arbejdsgiver.
Formålet med begge kæremål i denne sag har ikke været at iagttage konkurslovens § 95, stk. 1, nr. 5 og opretholde fortrinsstillingen for lønkrav mv., idet Appelindstævntes, tidligere Sagsøger krav mod sin arbejdsgiver – hvoraf alene det ene er fortrinsstillet – allerede var fastslået ved Retten i Hillerøds udeblivelsesdom af 9. april 2019, som ikke blev søgt genoptaget af det efterfølgende konkursbo.
Formålet med kæremålene har derimod alene været at blive tilkendt sags- og kæremålsomkostninger.
LG har ikke fast praksis for at dække kæremålsomkostninger, der er afholdt af en lønmodtager.
Disse omkostninger ses heller ikke at være omtalt i Aftalen mellem Advokatsamfundet og LG eller de efterfølgende ændringer.
Tværtimod fremgår det af Aftalen, at sagsomkostninger udbetales når de ”anmeldes og dokumenteres overfor LG, ved hjælp af domsudskrift, advokatopgørelse eller lign.” Opsummerende er det afgørende for LG’s eventuelle dækning, således at sagsomkostningerne er behørigt dokumenteret samtidig med, at der skal være tale om nødvendige samt rimelige omkostninger.
Det bemærkes i den forbindelse tillige, at LG i sager som den foreliggende, hvor der er afsagt en udeblivelsesdom, har et dækningsloft på sagsomkostninger på pt. 3.000 kr. ekskl. moms, og at der i almindelighed ikke kan ske kære af sagsomkostninger under 10.000 kr., uden at der gives tilladelse fra Procesbevillingsnævnet.
Den konkrete problemstilling er således – i alle sammenhænge – ganske usædvanlig. Hertil bemærkes at kæremålene, der er iværksat efter arbejdsgiverens konkurs, hverken er iværksat efter anmodning eller krav fra LG.
Appelindstævnte, tidligere Sagsøger har endelig anført, at den ”kærende lønmodtager pålægges den økonomiske risiko for fejlbehandling ved en sag mod en part, der under sagen går konkurs […]” . Det bemærkes hertil, at Appelindstævnte, tidligere Sagsøger på intet punkt godtgør, hvorfor det i stedet er LG (og
7
derved de øvrige kreditorer i konkursboet), der skal pålægges dennes risiko i tilfælde af ”fejlbehandling” , som ikke beror på forhold hos hverken LG, kurator i konkursboet eller de øvrige kreditorer.
Det gøres på denne baggrund gældende, at kæremålsomkostninger, der i alle sammenhænge er LG uvedkommende, ej heller skal dækkes af denne.”
Appelindstævnte, tidligere Sagsøger har heroverfor i alt væsentligt fremført anbringender i overensstemmelse med det i byrettens dom anførte.
Særligt for så vidt angår kæremålsomkostningerne har Appelindstævnte, tidligere Sagsøger i sit påstandsdokument anført:
”…
at kæremålene har været nødvendige for indstævntes krav på og dokumentation for nødvendige og rimelige sagsomkostninger, særligt fordi appellanten afviste at dække eller foretage en vurdering af rimelige og nødvendige sagsomkostninger i indstævntes først fremsendte krav på sagsomkostningerne,
at det følger af Rpl. § 260 stk. 5, at en sagsøger er berettiget til dækning af omkostninger til repræsentation ved kæremål, som derfor er nødvendige og rimelige omkostninger,
at det fremgår af Rpl. § 312 stk 3, at retten kan bestemme at den tabende part ikke skal dække de påførte udgifter – sagsomkostninger og kæremålsomkostninger - såfremt der er ”særlige grunde” og at denne mulighed ikke er anvendt i den pågældende sag,
at såfremt kæremålsomkostningerne ikke dækkes efter samme princip som sagsomkostninger er resultatet, at en den kærende lønmodtager pålægges den økonomisk risiko for fejlbehandling ved en sag mod en part, der under sagen går konkurs, og hele eller en del af kravet er omfattet af LGs dækning. Uden dækning af kæremålsomkostningerne vil den lønmodtager, der allerede er ramt af manglende betaling af løn og har afholdt omkostninger til bistand mv., komme til at betale for fejl, der ikke kan tillægges denne, og
at kæremålets indlevering efter konkurs er uden betydning, da det er sagsanlægget vedrørende lønkravet, der er afgørende i forhold til appellantens frister.”
Parterne har i alt væsentligt procederet i overensstemmelse med det i påstandsdokumenterne anførte.
Landsrettens begrundelse og resultat
8
Parterne er for landsretten enige om, at Lønmodtagernes Garantifond i overensstemmelse med lov om Lønmodtagernes Garantifond § 2, stk. 1, jf. stk. 2, alene er pligtig at dække sagsomkostninger, der er tilkendt en lønmodtager under en retssag anlagt mod dennes daværende arbejdsgiver, hvis sagsomkostningerne relaterer sig til krav, der kan kræves dækket af garantien. Parterne er således enige om, at Lønmodtagernes Garantifond ikke er pligtig at dække sagsomkostninger, der relaterer sig til det under retssagen mellem Appelindstævnte, tidligere Sagsøger og hans daværende arbejdsgiver, Virksomhed IVS pådømte krav om godtgørelse for mangelfuldt ansættelsesbevis.
Tvisten for landsretten angår herefter i første række spørgsmålet om, på hvilken måde beregningen af den relative del af sagsomkostningerne, tilkendt Appelindstævnte, tidligere Sagsøger i den tidligere retssag mod sin daværende arbejdsgiver, skal foretages.
Landsretten finder, at en fordeling af de tilkendte sagsomkostninger beregnet forholdsmæssigt efter størrelserne af de pådømte krav må anses for at være den beregningsmetode, der inden for rammerne af lov om Lønmodtagernes Garantifond § 2, stk. 1 og stk. 2, jf. konkurslovens § 95, stk. 1, nr. 1-5, jf. stk. 2, fører til den mest korrekte fordelingsmetode. Der er herved lagt vægt på, at en fordeling, hvor der ved beregningen tages udgangspunkt i de intervaller, der er indeholdt i de af Præsidenterne for landsretterne fastsatte vejledende takster for dækning af udgifter til advokatbistand i civile sager, vil kunne føre til en forholdsmæssig skæv fordeling - og i øvrigt en vanskeligt beregnelig opdeling -af sagsomkostninger for hvert af flere krav pådømt i en retssag.
På denne baggrund skal Lønmodtagernes Garantifond alene betale 1.595 kr. af de til Appelindstævnte, tidligere Sagsøger for byretten i sagen mellem ham og hans daværende arbejdsgiver tilkendte sagsomkostninger på 2.800 kr. til dækning af udgift til advokat.
Parterne er endvidere uenige om, hvorvidt de kæremålsomkostninger, som er fastsat ved Højesterets kendelse af 28. maj 2020, er omfattet af lov om Lønmodtagernes Garantifond § 2, stk. 1, jf. stk. 2. Da kæremålene ikke direkte angår det materielle krav omfattet af lov om Lønmodtagernes Garantifond § 2, stk. 1, jf. stk. 2, findes disse omkostninger ikke at være omfattet af lovens garanti.
Da Lønmodtagernes Garantifond har udbetalt beløb til dækning af retsafgiften på 500 kr. og 1.595 kr., frifindes Garantifonden.
Efter sagens udfald skal Appelindstævnte, tidligere Sagsøger i sagsomkostninger for begge retter betale 36.000 kr. til Lønmodtagernes Garantifond. 35.000 kr. af beløbet er til dækning af udgifter til advokatbistand inkl. moms og 1.000 kr. til retsafgift. Ud
9
over sagens værdi er der ved fastsættelsen af beløbet til advokat taget hensyn til sagens omfang, hovedforhandlingernes varighed og sagens betydning.
THI KENDES FOR RET:
Lønmodtagernes Garantifond frifindes.
I sagsomkostninger for begge retter skal Appelindstævnte, tidligere Sagsøger inden 14 dage betale 36.000 kr. til Lønmodtagernes Garantifond. Beløbet forrentes efter rentelovens § 8 a.