Højesteret stadfæster landsrettens dom, og tiltræder dermed, at LG har været berettiget til at opgøre den andel af sagsomkostningerne, der vedrører lønkravet og dermed er dækket af garantien, til 57 %. og at der ikke er grundlag for at pålægge LG at dække nogen del af kæremålsomkostningerne

HØJESTERETS DOM

afsagt tirsdag den 4. juni 2024

Sag BS-58464/2023-HJR

(2. afdeling)   

Appellant, tidligere Appelindstævnte

(advokat Lars Kyhl Nielsen, beskikket)

mod

Lønmodtagernes Garantifond

(advokat Lise Lauridsen)

I tidligere instanser er afsagt dom af Retten i Hillerød den 30. september 2021 (BS-11400/2020-HIL) og af Østre Landsrets 11. afdeling den 15. maj 2023   (BS-20702/2022-OLR).

I pådømmelsen har deltaget 5 dommere: Poul Dahl Jensen, Lars Hjortnæs, Kurt Rasmussen, Ole Hasselgaard og Søren Højgaard Mørup.

Sagen er behandlet skriftligt, jf. retsplejelovens § 387.

Påstande

Appellant, tidligere Appelindstævnte har nedlagt påstand om, at indstævnte, Løn-modtagernes Garantifond, skal betale 2.995 kr. med procesrente fra den 10. april 2019 af 455 kr. og fra den 14. august 2020 af 2.500 kr., sådan at byrettens dom stadfæstes, subsidiært et mindre beløb.

Lønmodtagernes Garantifond har påstået stadfæstelse af landsrettens dom.

Retsgrundlag

§ 2 i lov om Lønmodtagernes Garantifond lyder således:

2

”§ 2. Garantien omfatter krav på løn og andet vederlag, erstatning for afbrydelse af arbejdsforholdet, godtgørelse i forbindelse med opsigelse eller afbrydelse af arbejdsforholdet samt feriegodtgørelse. Garantien omfatter dog ikke den del af kravet, som arbejdsgiveren skulle have in-deholdt i kildeskat eller i forbindelse med lønindeholdelse efter kilde-skattelovens § 73.

Stk. 2. I de i § 1, stk. 1, nr. 1-3, nævnte tilfælde forudsætter garantien, at kravene er eller i tilfælde af konkurs ville være omfattet af konkurslo-vens § 63, stk. 2, 1. pkt., eller § 95, stk. 1, nr. 1-5, jf. stk. 2. Garantien om-fatter i disse tilfælde tillige tilsvarende krav, der kan støttes på konkurs-lovens § 94, nr. 2, såfremt den skifteret, der behandler konkursboet eller dødsboet, attesterer, at boet ikke for tiden er i stand til at opfylde kra-vene.

…”

Konkurslovens § 95, stk. 1, lyder således:

Ӥ 95. Derefter betales i lige forhold:

1) Krav på løn og andet vederlag for arbejde i skyldnerens tjeneste, som er forfaldet i tidsrummet fra 6 måneder før fristdagen indtil konkursde-kretets afsigelse. Tilsvarende gælder krav ifølge en uforrentet opspa-ringsordning (frit valg-ordning), jf. stk. 4, der kræves udbetalt i samme tidsrum, eller som, uanset at kravet er optjent før konkursdekretets afsi-gelse, først kræves udbetalt efter dette tidsrum.

…

5) Krav som nævnt i nr. 1-3 for længere tid tilbage end angivet i disse bestemmelser, såfremt fordringshaveren efter skifterettens skøn har søgt kravet gennemført uden ugrundet ophold, men ikke har kunnet nå at foretage et udlæg, der opretholdes i forhold til konkursboet.

…”

§ 1, stk. 1, og § 4, stk. 4, i bekendtgørelse nr. 1456 af 4. december 2023 om Lønmodtagernes Garantifond har følgende ordlyd:

”§ 1. Anmeldelse af lønmodtageres krav sker via en digital anmeldelse, der findes på fondens hjemmeside. Lønmodtager skal signere anmel-delsen med elektronisk ID (eID). De krav, der kan anmeldes, er følgende:

1) Løn og andet vederlag.

…

5) Renter og sagsomkostninger.

3

…

§ 4.

…

Stk. 4. Som dokumentation for krav på renter og sagsomkostninger vedlægges kopi af breve og eventuel dom, der tilkender lønmodtager omkostninger, eller kvittering for afholdt retsafgift.”

Om Lønmodtagernes Garantifonds administrative praksis vedrørende sagsomkostninger fremgår bl.a. følgende af virk.dk:

”Ændrede beløbsgrænser for LG’s dækning af sagsomkostninger

De beløbsmæssige grænser for dækning af sagsomkostninger er hævet pr. 1. januar 2004.

De nye regler gælder for dækning af omkostninger, der er opstået i for-bindelse med inddrivelse af krav hos virksomheder med konkursdekret eller ophør og insolvens efter 1. januar 2004.

Sagsomkostninger tilkendt ved dom udbetales med det tilkendte beløb, når der har været egentlig procedure under retssagen.

Tilkendte sagsomkostninger ved udeblivelsesdomme samt retsforlig udbetales i det omfang LG vurderer, at kravet er tilstrækkeligt doku-menteret. For denne type af sager, hvor der ikke har været ført egent-lige domsforhandlinger, kan der maksimalt udbetales 3.000 kr. + moms og retsafgift.

Hvis det krav som sagsomkostningerne vedrører kun delvist er dækket af garantien, udbetales de afholdte sagsomkostninger forholdsmæssigt.

Hvis de afholdte omkostninger alene omfatter advokatens afsendelse af krævebreve til skyldneren, kan LG dække omkostningerne med op til 600 kr. + moms.

Bemærk, at krav på sagsomkostninger ikke direkte er omfattet af LG-loven. LG dækker derfor kun sagsomkostninger, hvis følgende tre betingelser er opfyldt:  

1. Omkostningerne skal vedrøre et krav som er omfattet af garantien

2. Kravet skal være taget til inkasso inden virksomhedens endelige op-hør

4

3. Det skal have været nødvendigt at afholde omkostningerne.”

Højesterets begrundelse og resultat

Sagens baggrund og problemstilling

Appellant, tidligere Appelindstævnte var i 2018 ansat i Virksomhed IVS. Den 22. december 2018 stævnede han sin arbejdsgiver med påstand om betaling af i alt 17.424 kr., heraf 9.924 kr. for manglende løn og 7.500 kr. i godtgørelse for mangelfuld an-sættelseskontrakt. Retten i Hillerød tilkendte ham ved udeblivelsesdom af 9. april 2019 det krævede beløb samt 500 kr. til dækning af retsafgift.   

Appellant, tidligere Appelindstævnte kærede afgørelsen om sagsomkostninger til Østre Landsret, der den 11. oktober 2019 tilkendte ham 2.800 kr. til dækning af udgifter til parts-repræsentation ud over beløbet på 500 kr. til dækning af retsafgift. Landsretten tilkendte ham ikke kæremålsomkostninger. Appellant, tidligere Appelindstævnte kærede landsret-tens kendelse til Højesteret med påstand om, at han blev tilkendt kæremålsom-kostninger. Højesteret tilkendte ham ved kendelse af 28. maj 2020 (UfR 2020.2419) i alt 2.500 kr. i kæremålsomkostninger for landsret og Højesteret.

Virksomhed IVS var den 24. juni 2019 taget under konkursbehandling, og Appellant, tidligere Appelindstævnte havde anmeldt et krav hos Lønmodtagernes Garantifond. Kravet omfattede foruden den manglende løn på 9.924 kr. et krav om dækning af sags-omkostninger vedrørende retssagen mod Virksomhed IVS.

Lønmodtagernes Garantifond har udbetalt 500 kr. til dækning af retsafgift samt 1.595 kr. til dækning af udgifter til partsrepræsentation svarende til ca. 57 % af det tilkendte beløb hertil på 2.800 kr., idet lønkravet på 9.924 kr. udgjorde ca. 57 % af det samlede påstandsbeløb på 17.424 kr. Lønmodtagernes Garantifond har afvist at dække nogen del af omkostningerne vedrørende kæremålene.

Appellant, tidligere Appelindstævnte har for Højesteret påstået sig tilkendt yderligere 2.995 kr., hvoraf 455 kr. angår udgifter til partsrepræsentation, mens 2.500 kr. angår kæ-remålsomkostninger.

Parterne er enige om, at Lønmodtagernes Garantifond skal dække nødvendige omkostninger, som er afholdt med henblik på inddrivelse af krav, der er omfat-tet af garantien i henhold til lov om Lønmodtagernes Garantifond, og at Appellants, tidligere Appelindstævnte lønkrav er omfattet af garantien.

Parterne er endvidere enige om, at Appellants, tidligere Appelindstævnte krav mod Virksomhed IVS om godtgørelse for mangelfuld ansættelseskontrakt ikke er omfattet af ga-rantien i henhold til lov om Lønmodtagernes Garantifond, og at fonden derfor ikke er forpligtet til at dække sagsomkostninger, der relaterer sig til dette krav.

5

Sagen rejser for det første spørgsmål om, hvorvidt den andel af sagsomkostnin-gerne, som Lønmodtagernes Garantifond er forpligtet til at dække, skal opgøres forholdsmæssigt, sådan som fonden har gjort, eller om andelen skal opgøres på en anden måde. For det andet er spørgsmålet, om Lønmodtagernes Garantifond er forpligtet til at dække kæremålsomkostningerne helt eller delvist.

Lovgivning om Lønmodtagernes Garantifond og fondens praksis

Lønmodtagernes Garantifond er oprettet ved lov til sikring af lønmodtageres krav på løn ved bl.a. arbejdsgiverens konkurs. Efter § 2, stk. 1, i loven om Løn-modtagernes Garantifond omfatter garantien krav på løn og andet vederlag, er-statning for afbrydelse af arbejdsforholdet, godtgørelse i forbindelse med opsi-gelse eller afbrydelse af arbejdsforholdet samt feriegodtgørelse.

Af § 1, stk. 1, nr. 1, i bekendtgørelse nr. 1456 af 4. december 2023 om Lønmodta-gernes Garantifond fremgår, at de krav, der kan anmeldes, endvidere omfatter sagsomkostninger.   

Der er ikke i loven eller bekendtgørelsen taget stilling til Lønmodtagernes Ga-rantifonds dækning af sagsomkostninger i den situation, hvor en lønmodtager under en retssag mod sin arbejdsgiver vedrørende et krav som nævnt i § 2, stk. 1, i loven om Lønmodtagernes Garantifond også har fremsat krav, der ikke er omfattet af bestemmelsen i § 2, stk. 1.

Efter det oplyste har Lønmodtagernes Garantifond i hvert fald siden 1982 dæk-ket omkostninger til retsafgifter og advokat, der er afholdt med henblik på ind-drivelse af krav, der er omfattet af garantien. Af fondens vejledning om fondens praksis pr. 1. januar 2004 fremgår bl.a., at fonden kun dækker sagsomkostnin-ger, hvis 1) omkostningerne vedrører et krav, som er omfattet af garantien, 2) kravet er taget til inkasso inden virksomhedens endelige ophør, og 3) det har været nødvendigt at afholde omkostningerne. Det er i vejledningen anført, at de afholdte sagsomkostninger udbetales forholdsmæssigt, hvis det krav, som sags-omkostningerne vedrører, kun delvist er dækket af garantien.   

De omhandlede krav

Højesteret finder, at der ikke er grundlag for at tilsidesætte Lønmodtagernes Garantifonds faste og langvarige praksis, hvorefter afholdte sagsomkostninger som anført i vejledningen udbetales forholdsmæssigt, hvis det krav, som sags-omkostningerne vedrører, kun delvist er dækket af garantien.   

Højesteret tiltræder derfor, at Lønmodtagernes Garantifond har været berettiget til at opgøre den andel af sagsomkostningerne, der vedrører lønkravet og der-med er dækket af garantien, til 57 %.

6

For så vidt angår kæremålsomkostningerne bemærkes, at disse omkostninger ikke er afholdt for at opnå dækning for lønkravet under garantien i henhold til § 2 i lov om Lønmodtagernes Garantifond, idet retten til dækning allerede var opnået ved udeblivelsesdommen af 9. april 2019. Højesteret tiltræder derfor, at der ikke er grundlag for at pålægge Lønmodtagernes Garantifond at dække no-gen del af kæremålsomkostningerne.

Højesteret stadfæster herefter landsrettens dom.

Under hensyn til sagens karakter finder Højesteret, at ingen af parterne skal be-tale sagsomkostninger for byret, landsret og Højesteret til den anden part eller til statskassen.

THI KENDES FOR RET:

Landsrettens dom stadfæstes.

Ingen af parterne skal betale sagsomkostninger for byret, landsret og Højesteret til den anden part eller til statskassen.

Publiceret til portalen d. 04-06-2024 kl. 12:00

Modtagere: Advokat (H) Lise Lauridsen, Advokat (H) Lars Kyhl Nielsen

Lønmodtagernes Garantifonds dækning af sagsomkostninger

Lønmodtagernes Garantifond var berettiget til at begrænse dækningen af de sagsomkostninger, som en lønmodtager ...

Sag BS-58464/2023-HJR

Dom afsagt den 4. juni 2024.

Appellant, tidligere Appelindstævnte

mod

Lønmodtagernes Garantifond

Lønmodtagernes Garantifond var berettiget til at begrænse dækningen af de sagsomkostninger, som en lønmodtager havde afholdt til forfølgning af krav mod arbejdsgiveren til en forholdsmæssig dækning i en situation, hvor lønmodtageren ud over et krav omfattet af garantien også havde forfulgt et andet krav. Der var ikke grundlag for at pålægge Lønmodtagernes Garantifond at dække kæremålsomkostninger med henblik på at blive tilkendt sagsomkostninger

Appellant, tidligere Appelindstævnte var i 2018 ansat i Virksomhed IVS. Den 22. december 2018 stævnede han selskabet med påstand om betaling for manglende løn og godtgørelse for mangelfuld ansættelseskontrakt. Denne sag var i byretten blevet afgjort ved en udeblivelsesdom, hvor selskabet i sagsomkostninger skulle betale 500 kr.

Appellant, tidligere Appelindstævnte kærede afgørelsen om sagsomkostninger til landsretten, der efterfølgende forhøjede omkostningsbeløbet samt bestemte, at ingen af parterne skulle betale omkostninger for landsretten til den anden part. Appellant, tidligere Appelindstævnte kærede landsrettens kendelse til Højesteret, der efterfølgende bestemte, at selskabet, nu under konkurs, skulle betale sagsomkostninger (kæremålsomkostninger) for både landsretten og for Højesteret.

Lønmodtageren anmeldte sit krav til Lønmodtagernes Garantifond. Kravet omfattede både manglende løn og sagsomkostninger vedrørende retssagen mod selskabet. Der var mellem parterne enighed om, at lønkravet skulle dækkes af Lønmodtagernes Garantifond, hvorimod kravet vedrørende mangelfuld ansættelseskontrakt ikke skulle dækkes af fonden. Parterne var derimod ikke enige om, i hvilken udstrækning Lønmodtagernes Garantifond skulle dække sagsomkostningerne.

For Højesteret angik sagen for det første spørgsmålet om, hvorvidt den andel af sagsomkostningerne, som Lønmodtagernes Garantifond var forpligtet til at dække, skulle opgøres forholdsmæssigt, sådan som fonden havde gjort, eller om andelen skulle opgøres på en anden måde. For det andet var

spørgsmålet, om Lønmodtagernes Garantifond var forpligtet til at dække kæremålsomkostningerne helt eller delvist.

Hverken loven om Lønmodtagernes Garantifond eller bekendtgørelsen om Lønmodtagernes Garantifond tager stilling til Lønmodtagernes Garantifonds dækning af sagsomkostninger i situation, hvor en lønmodtager under en retssag mod sin arbejdsgiver vedrørende et krav omfattet af garantien også fremsætter krav, der ikke er omfattet af garantien.

Lønmodtagernes Garantifond havde efter det oplyste i hvert fald siden 1982 dækket sagsomkostninger, der er afholdt med henblik på inddrivelse af krav, der er omfattet af garantien. Af fondens vejledning om fondens praksis pr. 1. januar 2004 fremgik bl.a., at afholdte sagsomkostninger blev udbetalt forholdsmæssigt, hvis det krav, som sagsomkostningerne vedrører, kun delvist er dækket af garantien.

Højesteret fandt, at der ikke var grundlag for at tilsidesætte Lønmodtagernes Garantifonds faste og langvarige praksis, hvorefter afholdte sagsomkostninger som anført i vejledningen udbetales forholdsmæssigt, hvis det krav, som sagsomkostningerne vedrører, kun delvist er dækket af garantien.

Højesteret tiltrådte derfor, at Lønmodtagernes Garantifond havde været berettiget til at opgøre den andel af sagsomkostningerne, der vedrører lønkravet og dermed er dækket af garantien, til 57 %.

Højesteret bemærkede herudover, at kæremålsomkostningerne ikke var afholdt for at opnå dækning for lønkravet under garantien i henhold til lov om Lønmodtagernes Garantifond, idet retten til dækning allerede var opnået ved udeblivelsesdommen. Højesteret tiltrådte derfor, at der ikke var grundlag for at pålægge Lønmodtagernes Garantifond at dække nogen del af kæremålsomkostningerne.

Højesteret stadfæstede herefter landsrettens dom.