Dom
RETTEN I HOLSTEBRO
DOM
afsagt den 10. april 2024
Sag BS-20068/2023-HOL
Civilstyrelsen
(advokat Sanne H. Christensen)
mod
Sagsøgte
Denne afgørelse er truffet af dommerne Dommer 1 (retsformand), Dommer 2 og Dommer 3.
Sagens baggrund og parternes påstande
Retten har modtaget sagen den 20. april 2023.
Sagen drejer sig om domstolsprøvelse af Advokatnævnets kendelse af 21. december 2022, hvor Sagsøgte blev frakendt retten til at udøve advokatvirksomhed indtil videre.
Civilstyrelsen har nedlagt principal påstand om, at Sagsøgte frakendes retten til at udøve advokatvirksomhed indtil videre, subsidiært at Sagsøgte pålægges en mindre sanktion efter rettens bestemmelse. Overfor Sagsøgtes påstand om hjemvisning har Civilstyrelsen nedlagt påstand om frifindelse over for påstanden om hjemvisning til Advokatnævnet og afvis-ning over for påstanden om hjemvisning til Civilstyrelsen.
Civilstyrelsen har endvidere nedlagt påstand om, at retten bestemmer, at even-tuel anke af dommen ikke skal tillægges opsættende virkning.
2
Sagsøgte har nedlagt principal påstand om, at sagen hjemvises til Ad-vokatnævnet, subsidiært til Civilstyrelsen, og subsidiær påstand om frifindelse.
Dommen indeholder ikke en fuldstændig sagsfremstilling, jf. retsplejelovens § 218 a, stk. 3.
Oplysningerne i sagen
Advokatnævnet har ved kendelse af 21. december 2022 (Sagsnr. 2021-1719/HLR), hvor Person 1 har klaget over Sagsøgte, be-stemt, at Sagsøgte skal frakendes retten til at udøve advokatvirksom-hed indtil videre. Af advokatnævnets begrundelse fremgår bl.a. følgende:
”Skyldsspørgsmålet
Det følger af retsplejelovens § 126, stk. 1, at en advokat skal udvise en adfærd, der stemmer med god advokatskik.
Advokatnævnet bemærker indledningsvis, at advokat Sagsøgte også i tidligere sager ved Advokatnævnet og ved domstolene har gjort gældende, at han efter den 2. november 2020 fortsat har repræsenteret Vidne 1. Han har senest den 7. juni 2022 i et brev til Pro-cesbevillingsnævnet ageret på vegne af Vidne 1.
Advokatnævnet bemærker endvidere, at Vidne 1 den 1. september 2022 har klaget til Advokatnævnet over bl.a., at advokat Sagsøgte fortsat udgiver sig for at være hendes advokat, selvom hun skiftede advokat ultimo 2020.
Ved Advokatnævnets kendelse af 7. december 2021 (sagsnr. 2020-3712) lagde nævnet til grund, at der bestod et klientforhold mellem Vidne 1 og Advokat 1. Advokatnævnet fandt end-videre, at advokat Sagsøgtes påstand om, at Vidne 1 var uden handleevne i relation til valg af advokat, var udoku-menteret.
Det er Advokatnævnets vurdering, at advokat Sagsøgte ikke
har dokumenteret eller på anden måde sandsynliggjort,at han fortsat
repræsenterer Vidne 1, at han er blevet fortrængt af Advokat 1, eller at Vidne 1 er uden handle-evne.
På baggrund af sagens oplysninger finder Advokatnævnet det herefter ubetænkeligt at lægge til grund, at advokat Sagsøgte ikke har repræsenteret Vidne 1 efter den 2. november 2020.
Det kan endvidere lægges til grund, at Vidne 1 ikke øn-skede at anke Retten i Holstebros dom af 7. maj 2021, idet parterne havde forligt sagen.
Advokatnævnet finder herefter, at advokat Sagsøgte, da han den 4. juni 2021 kontaktede Retten i Holstebro og oplyste, at han repræ-
3
senterede Vidne 1, har givet retten urigtige eller vildle-dende oplysninger, og at han har foretaget et uberettiget og unødigt retsskridt ved den 4. juni 2021 på Vidne 1's vegne at anke Retten i Holstebros dom.
Advokatnævnet finder, at det er en skærpende omstændighed, at advo-kat Sagsøgte fortsat ses at fornægte sin tidligere klients ønske om advokatskifte og fortsat ses at agere på dennes vegne, herunder ved den 7. juni 2022 at søge om tredjeinstansbevilling til Procesbevil-lingsnævnet.
Advokatnævnet finder på den baggrund, at advokat Sagsøgte særdeles groft har tilsidesat god advokatskik, if. retsplejelovens § 126, stk. 1.
Sanktionen
Siden 2017 har Advokatnævnet afsagt 14 kendelser, hvor advokat Sagsøgte har tilsidesat god advokatskik, herunder tilsidesættelser af grov karakter, og hvor han er pålagt en række sanktioner, herunder en betinget frakendelse. Kendelserne omfatter særligt advokat Sagsøgtes ytringer i forbindelse med ægtefælleskiftet og i to tilfælde manglende medvirken til gennemførelsen af udmeldte tilsynsbesøg. Advokat Sagsøgte har indbragt samtlige kendelser for retten og har anket eller forsøg at anke alle domme.
Siden Advokatrådets indgivelse af anklageskrift af 20. december 2021 er syv ud af de 14 kendelser endelige. Af de syv kendelser, der fortsat ver-serer ved retten, er alle syv kendelser stadfæstet ved byretten.
De syv kendelser, som fortsat verserer ved retten, og som dermed ikke er endelige, er ikke tillagt gentagelsesvirkning ved fastsættelsen af sanktionen i nærværende sag.
De fire senest afsagte kendelser fra henholdsvis 29. september 2021, 7. december 2021 og 10. maj 2022 er stadfæstet ved retten den 13. og 20. december 2022, men ankefristen er endnu ikke udløbet. Uanset at for-holdet i nærværende sag er begået forud for disse fire kendelser, skal sanktionen ikke fastsættes som en tillægssanktion, jf. princippet i straf-felovens § 89, idet kendelserne ikke er endelige.
Advokatnævnet finder dog, henset til karakteren og omfanget af forhol-dene de afsagte kendelser i perioden fra 2017 og frem, at samtlige tidli-gere kendelser, uanset at de ikke er endelige, er relevante at inddrage i nævnets vurdering af, om der er grund til at antage, at advokat Sagsøgte for fremtiden vil udøve advokatvirksomhed på forsvarlig måde, jf. retsplejelovens § 147 c, stk. 8.
Det er samtidig nævnets vurdering, at der med forholdet i nærværende sag, sammenholdt med de syv endelige kendelser, i sig selv er et til-strækkeligt sikkert grundlag for at antage, at advokat Sagsøgte ikke for fremtiden vil udøve advokatvirksomhed på forsvarlig måde, jf. retsplejelovens § 147 c, stk. 8.
4
En betydelig del af de afsagte kendelser relaterer sig til ægtefælleskiftet mellem Vidne 1 og Person 1, som nærværende sag også vedrører. Advokatnævnet har ved bedømmelsen af, om betin-gelserne for frakendelse er opfyldt, tillagt det betydning, at advokat Sagsøgte ved sin handlemåde i ægtefælleskiftet har vist, at han ikke har til hensigt at rette sig efter Advokatnævnets kendelser. Der er herved lagt vægt på, at advokat Sagsøgte igennem flere år har fortsat med at fremkomme med grove beskyldninger og ytringer om modparten og dennes advokat på trods af, at han er sanktioneret herfor, og hans adfærd viser således, at det ikke kan forventes, at han for frem-tiden vil tage afgørelser afsagt af Advokatnævnet til efterretning.
Henset hertil, samt til grovheden af forholdet i nærværende sag, finder Advokatnævnet herefter grund til at antage, at advokat Sagsøgte ikke for fremtiden vil udøve advokatvirksomhed på forsvarlig måde.
På baggrund af det ovenfor anførte finder nævnet endvidere, at der ikke er grundlag for at begrænse frakendelsen til alene at omfatte virk-somhed relateret til den pågældende ægtefælleskiftesag.
Advokatnævnet tager derfor påstanden om frakendelse af retten til at udøve advokatvirksomhed indtil videre til følge.
Henset til resultatet tager Advokatnævnet endvidere påstanden om, at advokat Sagsøgte pålægges at betale omkostningerne til den udpegede forsvarer, til følge i medfør af § 25, stk. 5, jf. stk. 2, i bekendt-gørelse nr. 548 af 28. april 2020 om Advokatnævnets og kredsbestyrel-sernes virksomhed ved behandling af klager over advokater m.v.
Advokat Sagsøgte kan forlange Advokatnævnets afgørelse ind-bragt for retten inden 4 uger efter modtagelsen af kendelsen, jf. retsplej-elovens § 147 e. Anmodningen skal fremsættes over for justitsministe-ren.”
Sagsøgte har ved brev af 18. januar 2023 til Civilstyrelsen anmodet om, at Advokatnævnets afgørelse indbringes for retten. Af anmodningen fremgår bl.a.:
”Jeg kan foreløbigt oplyse, at der blandt andet vil blive nedlagt påstand om, at kendelsen er en nullitet, at sagen er materielt urigtig og i øvrigt, at den er i strid med flere af Den Europæiske Menneskerettighedskon-ventions bestemmelser.
Hustruen (ekshustruen) i det underliggende ægtefælleskifte har mindst haft et tab på kr. 4,5-5 mio. Personligt har jeg mindst haft et tab på kr. 1,6 mio., og det er endda opgjort uden godtgørelse i henhold til Den Eu-ropæiske Menneskerettighedskonvention.
Et tab og godtgørelseskrav, som jeg på vegne ekshustruen og på egne vegne gør gældende, at Advokatsamfundet skal godtgøre.”
5
Nærværende sag er efterfølgende anlagt af Civilstyrelsen jf. retsplejelovens § 147 e.
Sagsforløbet
Fra 2011 til 2021 verserede en konfliktfyldt bodelingssag mellem Vidne 1 og Person 1. Vidne 1 var fra sagens op-start repræsenteret af advokat Sagsøgte.
Sagsøgte har for retten fremlagt en betydelig mængde bilag vedrørende bodelingssagen, hvoraf fremgår bl.a., at bodelingen omfattede en lang række aktiver, herunder bl.a. en landbrugsejendom, om hvilken der var stor uenighed om værdifastsættelsen. Der var flere bobestyrere antaget under bobehandlin-gen, ligesom der i forløbet blev udarbejdet en lang række udkast til boopgørel-ser. Der er for retten dokumenteret omfattende korrespondance mellem par-terne, skifteretten og bobestyrerne, ligesom advokat Sagsøgte indgav klager over flere af de involverede parter, herunder en række medarbejdere ved Retten i Holstebro og Person 1's advokat, Advokat 2.
Den 2. november 2020 fremsendte Advokat 1 et brev til advokat Sagsøgte vedrørende bodelingssagen. Af brevet fremgår bl.a.:
”Vidne 1 har kontaktet mig i anledning af ovennævnte sag og bedt mig repræsentere hende frem over i sagen. ”
Advokat 1 blev samme dag registreret i civilsystemet som repræ-sentant for Vidne 1.
Ved efterfølgende brev af 6. november 2020 fra advokat Sagsøgte til Advokat 1 fremgår bl.a.:
”I ovennævnte sag har du hævdet, at min klient, Vidne 1, har kon-taktet dig og bedt om, at du repræsenterer hende. Det er givet realt ikke korrekt. Den, som du reelt er blevet kontaktet af, er en Person 2.
…
Jeg repræsenterer med andre ord fortsat Vidne 1.
…
Nærværende skrivelse har jeg selvsagt ikke fremsendt i kopi til min kli-ent, men foreløbigt alene fremsendt i kopi til min klients datter og svi-gersøn. Skrivelsens indhold er jo desværre egnet til yderligere at for-ringe min klients selvværd.”
Dette blev fulgt op af brev af 9. november 2020 ligeledes fra advokat Sagsøgte til Advokat 1. Af indledningen af brevet fremgår bl.a.:
6
”I forlængelse af telefonsamtale dags dato er det med stor beklagelse, at jeg konstaterer, at du ikke ønsker et møde. Den aftale, som du har ind-gået med Vidne 1, er rent faktisk ugyldig. Hun er p.t. ikke i stand til at handle fornuftsmæssigt.”
Ved dom af 7. maj 2021, i sagen BS-20828/2020-HOL, traf Skifteretten i Holste-bro afgørelse vedrørende en række tvister i boopgørelsen mellem Vidne 1 og Person 1. Det fremgår af dommen, at Vidne 1 var repræsenteret af Advokat 1, som førte sagen og mødte til hovedforhandlingen den 9. april 2021.
I mail af 4. juni 2021, skrev advokat Sagsøgte efterfølgende til Retten i Holstebro:
"Att. Person 3
Vi har behov for at anke jeres BS-20828-2020-HOL. Ankefristen udløber i dag.
Giv mig venligst hurtigst muligt adgang til retsportalen med henblik på anke.
Jeg repræsenterer naturligvis Vidne 1."
Advokat Sagsøgte blev herefter tildelt adgang til minretssag.dk som advokat for Vidne 1.
Samme dag, den 4. juni 2021, ankede advokat Sagsøgte, Skifteretten i Holstebros dom af 7. maj 2021 til Vestre Landsret. Advokat Sagsøgte anførte i ankestævningen, at han repræsenterede Vidne 1.
I mails af 6. og 7. juni 2021 oplyste Advokat 1 til Advokat 2, at advokat Sagsøgte ikke repræsenterede Vidne 1, og at han havde anket dommen på egen hånd.
Den 8. juni 2021 indgav advokat Sagsøgte et tillæg til ankestævningen af 4. juni 2021. I tillægget fremgik fortsat, at advokat Sagsøgte repræ-senterede Vidne 1.
Retten i Holstebro videresendte den 9. juni 2021 anken til Vestre Landsret med følgende bemærkninger:
"Vidne 1 var ved sagens anlæg repræsenteret af advokat Sagsøgte, men skiftede ifølge civilsystemet den 2. november 2020 til Advokat 1, som herefter førte sagen og mødte til hovedfor-handlingen den 9. april 2021.
7
Den 4. juni 2021 kontaktede advokat Sagsøgte retten og oply-ste, at han repræsenterede Vidne 1 og på hendes vegne ville anke dom af 7. maj 2021. Han blev på dette grundlag givet adgang til civilsy-stemet som advokat for Vidne 1, og han ankede dommen.
Retten kontaktede samme dag Advokat 1, som efter kon-takt med Vidne 1 oplyste, at Vidne 1 den 29. oktober 2020 skiftede til Advokat 1 og ikke siden havde benyttet anden advokat. Dette er skriftligt bekræftet den 7. juni 2021, ligesom det er be-kræftet, at Vidne 1 ikke ønsker at anke dommen.
Retten ændrede på dette grundlag igen partsrepræsentanten, således at Vidne 1 nu er repræsenteret af Advokat 1. Retten har ligeledes tilladt sig at passivere advokat Sagsøgte på landsrets-sagen d.d., og han har således ikke adgang til dette brev.
Det er i øvrigt oplyst at sagen er forligt på grundlag af byrettens dom, og at forligsbeløbet er afregnet."
I meddelelse af 10. juni 2021 til Vestre Landsret anførte Advokat 1, at hun fortsat var advokat for Vidne 1, samt at Vidne 1 ikke ønskede at anke dommen. Det blev ligeledes anført, at advokat Sagsøgte uberettiget havde indleveret ankestævning på vegne af Vidne 1.
Af Vestre Landsrets retsbog af 14. juni 2021 fremgår bl.a., at landsretten lagde det ovenfor beskrevne hændelsesforløb til grund, og henset hertil anså anken for bortfaldet. Sagen blev herefter afsluttet ved landsretten.
Ved breve af 17. februar og 2. marts 2022 til retspræsident ved Retten i Holste-bro samt Dommer 4, ligeledes Retten i Holstebro, gjorde advokat Sagsøgte indsigelser over rettens sagsfremstilling og håndte-ring af bl.a. spørgsmålet om, hvem der repræsenterede Vidne 1. Advokat Sagsøgte anførte bl.a. i brevet af 17. februar 2022:
"Det er således nu oplyst for mig, hvem det er, der er årsagen til, at min adgang til sagsportalen blev afvist. Det anføres i fremsendelsesskrivel-sen til Vestre Landsret, at min adgang til sagsportalen var blevet afskå-ret. jeg er derfor først nu blevet bekendt med, hvem det er, der har an-svaret for ankens (uretmæssige) bortfald.
Jeg repræsenterede naturligvis Vidne 1, hvilket jeg fort-sat gør, og jeg skal venligst bede om bemærkninger til den sagsfremstil-ling, som Dommer 4 har udarbejdet, men som desværre er fuldstændig forfejlet."
Ved brev af 7. juni 2022, ansøgte advokat Sagsøgte Procesbevil-lingsnævnet om tredjeinstansbevilling, til en række tvister vedrørende skiftet
8
mellem bodelingen mellem Vidne 1 og Person 1. Af ansøgningen fremgår bl.a.:
”Indledning:
Selv om det ser umiddelbart ud, som om fristen for ansøgning om 3. in-stansbevilling er sprunget, er den det ikke!
Begge betingelser i retsplejelovens § 389, stk. 4, sidste punktum, er op-fyldt, jfr. nedenfor.
Indledningsvis henvises til vedlagte ankestævning af 04.06.2021 med tilhørende processkrift af 08.06.2021 benævnt tillæg til ankestævning af 04.06.2021.
…
Enkeltsagstvisten(erne):
I enkeltsagstvisten(erne) gav jeg møde på vegne ekshustruen, jfr. med-delelse af 29.09.2020 og retsbogsudskrift, der angiver sig udstedt den 14.09.2020, men først er uploaded på sagsportalen den 29.09.2020. (De sidste 2 bilag i tillæg til ankestævningen.)
Min principale påstand på vegne ekshustruen var, jeg fristes til at sige naturligvis, hjemvisning til skifteretten med henblik på korrektion af boopgørelsen.
Herefter sker der det besynderlige - (ikke i bagklogskabens lys) - at Advokat 1 meddeler retten, at hun repræsenterer ekshu-struen.
I en efterfølgende korrespondance med Advokat 1 blev i hvert fald undertegnede klar over, at hendes reelle opdragsgiver var en Person 2. Med hensyn til Person 2's rolle i ægtefælleskiftet henvi-ses til vedlagte erklæring fra ekshustruens datter og svigersøn. Erklæ-ringen er vedlagt som bilag E til nedennævnte svarskrift i endnu en ad-vokatnævnssag mod undertegnede. Erklæringen er afgivet den 15.12.2021.
Som det fremgår af erklæringen, var datteren og svigersønnen bekendt nærmest med hele skifteforløbet.
Under hensyn til, at jeg eller rettere vi ikke havde grund til at antage på daværende tidspunkt, at Advokat 1 og Person 2 ikke ville varetage ekshustruens interesser tilfredsstillende, og i øvrigt under hensyn til min klients/ekshustruens mentale tilstand, jfr. i øvrigt ved-lagte erklæring fra datteren og svigersønnen, undlod jeg (vi) at lave en tvist ud af spørgsmålet om, hvem der repræsenterede ekshustruen i re-lation til retssagsførelsen.
Af svarskrift af 07.03.2022, hvoraf fremlægges siderne 1-5, 1. afsnit, med tilhørende underbilag, i endnu en advokatnævnssag mod underteg-nede, fremgår, at Advokat 1 ikke har varetaget ekshustru-ens interesser i den underliggende enkeltsagstvist.
9
Som det fremgår af svarskriftets indhold har hun forsøgt at bilde by-retsdommeren i enkeltsagstvisten ind, at ekshustruen ikke ønsker at anke sagen. Det lykkedes hun desværre med.
…
Og herefter anføres følgende af landsretten:
” Under hensyn til søgens oplysninger og forløb anser landsretten derfor anken for bortfaldet og slutter sagen,"
Ingen af dommerne, hverken landsrettens eller byrettens, har åbenbart kendskab til eller formentlig blot overset retsplejelovens regler om ret-tergangsfuldmægtige, herunder retsplejelovens § 265. De har åbenbart heller ikke kendskab til reglerne om kontradiktion (retten til at blive hørt, inden der træffes afgørelse) eller rettere overset pligten hertil.
Nævnte kendelse er først blevet mig bekendt i forbindelse med den klage, som Dommer 4 har indgiv et til Advokatnævnet.
Retsplejelovens § 265, stk. 2, citeres:
” Dog afkræves der ikke på embedets vegne advokater bevis for, at de er befuldmægtiget for parten, og når deres befuldmægtigelse benægtes af modparten, kan de forlange udsættelse for at tilvejebringe det fornødne bevis."
Jeg er ikke engang blevet hørt om sidstnævnte. Hvis jeg var blevet bedt om at fremlægge dokumentation for min repræsentation af ekshu-struen, kunne jeg hurtigt have fremlagt dokumentationen, jfr. vedlagte kopi af ekshustruens erklæring om, at jeg repræsenterer hende, afgivet den 21.06.2019"
Ansøgningen om tredjeinstansbevilling blev ved brev af 11. august 2022 fra Ci-vilstyrelsen afvist bl.a. med henvisning til, at advokat Sagsøgte ikke havde fremsendt en ny og opdateret fuldmagt fra Vidne 1.
Det fremgår af sagen, at Person 1 den 10. juni 2021 klagede til Ad-vokatnævnet over, at advokat Sagsøgte havde tilsidesat god advo-katskik ved urigtigt at have oplyst Retten i Holstebro, at han repræsenterede Vidne 1 i ægtefælleskiftet.
Den 10. januar 2022 indgav Dommer 4, Retten i Holstebro ligeledes en klage til Advokatnævnet over, at advokat Sagsøgte havde tilsidesat god advokatskik ved den 17. marts 2021 og den 4. juni 2021 at have handlet som advokat for Vidne 1, selvom Vidne 1 den 29. oktober 2020 havde skiftet til en anden advokat.
Vidne 1 indgav den 1. september 2022 ligeledes en klage til Ad-vokatnævnet over advokat Sagsøgte. Af klagen fremgår bl.a.:
”Hvordan har advokaten handlet i strid med god advokatskik?
10
Sagsøgte udgiver sig forsat som at være min advokat og sørger om fri proces gennem procesbevillingsnævnet, selv om jeg har skiftet advokat ultimo 2020. Ligeledes efterlever han ikke advokatnævnets af-gørelse d. 7. december 2021 omkring tilbagebetaling af for meget opkrævet salær inkl. procesrenter.
Sagsfremstilling
D. 7. december 2021 afgives der kendelse mod Sagsøgte om til-bagebetaling af for meget opkrævet salær.
Sagsøgte fremsender ansøgning til procesbevillingsnævnet d. 7. juni 2022, dog er det ikke første gang han forsøger at udgive sig som min advokat efter jeg har fået ny advokat.”
Advokatrådet er i medfør af § 16, stk. 5 i bekendtgørelse om Advokatnævnets og kredsbestyrelsernes virksomhed ved behandling af klager over advokater mv., alene indtrådt i den af Person 1 indgivne klage, idet klagerne fra Dommer 4 og Vidne 1, efter Advokat-rådets vurdering, i det væsentligste omhandlede samme forhold.
Tidligere sanktioner
Siden 2017 har Advokatnævnet afsagt 14 kendelser vedrørende advokat Sagsøgte. Nedenstående kendelser er nu alle endelige.
Kendelse af 27. januar 2017
Advokat Sagsøgte blev pålagt en bøde på 20.000 kr. for groft at have til-sidesat god advokatskik ved at have undladt på behørig vis at medvirke til gen-nemførelsen af et tilsynsbesøg, idet han nægtede Advokatrådets sekretariat ad-gang til pris- og opdragsoplysninger.
Retten i Holstebro stadfæstede ved dom af 1. februar 2018 kendelsen. Dommen er efterfølgende stadfæstet af Vestre Landsret den 5. juli 2019.
Kendelser af 20. december 2017 (to kendelser)
Begge kendelser relaterer sig til ægtefælleskiftet mellem Vidne 1 og Person 1. I begge sager, sagsnr. 2017-87 og 2017-276, blev advo-kat Sagsøgte pålagt en bøde på 10.000 kr. for at have tilsidesat god ad-vokatskik ved overfor skifteretten at have anført, at det var påvist, at modpar-tens advokat havde handlet svigagtigt.
Retten i Viborg stadfæstede ved dom af 14. maj 2021 begge kendelser. Den 2. juni 2021 afviste Vestre Landsret ankesagerne, idet der ikke forelå en anketilla-delse fra Procesbevillingsnævnet.
Kendelser af 21. november 2018 (to kendelser)
Begge kendelser relaterer sig til ægtefælleskiftet mellem Vidne 1 og Person 1. I begge sager, sagsnr. 2018-1393 og 2018-1460, blev ad-
11
vokat Sagsøgte pålagt en bøde på 10.000 kr. for at have tilsidesat god advokatskik ved igen overfor skifteretten at have anført, at modpartens advokat havde begået svig.
Retten i Viborg stadfæstede ved dom af 14. maj 2021 begge kendelser. Den 2. juni 2021 afviste Vestre Landsret ankesagerne, idet der ikke forelå en anketilla-delse fra Procesbevillingsnævnet.
Kendelse af 29. maj 2019
Advokat Sagsøgte blev pålagt en bøde på 20.000 kr. for i flere tilfælde at have tilsidesat god advokatskik i forbindelse med en inkassosag, herunder ved uberettiget at opkræve inkassoomkostninger samt ved ikke at efterkomme en anmodning om at redegøre for renteberegningen
Retten i Holstebro stadfæstede ved dom af 12. februar 2020 kendelsen med de ændringer, at advokat Sagsøgte ikke havde tilsidesat god advokatskik ved ikke at efterkomme en anmodning om at redegøre for renteberegningen, hvorfor den del af kendelsen blev ophævet og bøden nedsat til 10.000 kr.
Kendelser af 31. oktober 2019 (to kendelser)
Begge kendelser relaterer sig til ægtefælleskiftet mellem Vidne 1 og Person 1. I begge sager, sagsnr. 2018-3254/2019-542 og 2018-2257, blev advokat Sagsøgte pålagt en bøde på 60.000 kr. for groft at have til-sidesat god advokatskik ved at fremkomme med udokumenterede ytringer om modpartens advokats psykiske helbred. Advokatnævnet fandt endvidere, at advokat Sagsøgte havde handlet i strid med god advokatskik ved fort-sat både overfor skifteretten, bobehandlere og Civilstyrelsen at omtale modpar-tens advokats adfærd som svigagtig eller lignende, men i medfør af forbuddet om dobbeltstraf pålagde nævnet ikke en sanktion for forholdet.
Retten i Viborg stadfæstede ved dom af 14. maj 2021 begge kendelser. Vestre Landsret har ved retsbog af 15. maj 2023 afvist anken.
Kendelse af 29. maj 2020
Advokat Sagsøgte blev pålagt en bøde på 80.000 kr. og betinget fra-kendt retten til at udøve advokatvirksomhed i 5 år, for groft at have tilsidesat god advokatskik ved at have undladt at medvirke til gennemførelsen af et ud-meldt tilsynsbesøg, idet han nægtede Advokatrådets sekretariat adgang til pris-og opdragsoplysninger.
Retten i Holstebro stadfæstede ved dom af 9. februar 2022 kendelsen. Vestre Landsret har ved dom af 9. oktober 2023 afvist anken.
Kendelse af 20. juni 2020
12
Kendelsen relaterer sig til ægtefælleskiftet mellem Vidne 1 og Person 1. Advokatnævnet fandt, at advokat Sagsøgte havde tilsidesat god advokatskik ved fortsat i samme ægtefællefælleskiftesag i adskillige breve til skifteretten igen at have anført, at modparten havde begået svig. Da forholdet var begået forud for kendelse af 31. oktober 2019 blev advo-kat Sagsøgte ikke pålagt en tillægssanktion, jf. princippet i straffelovens § 89.
Retten i Viborg stadfæstede ved dom af 14. maj 2021 kendelsen. Ved dom af 2. juni 2021 afviste Vestre Landsret anken.
Kendelser af 29. september 2021 (to kendelser)
Begge kendelser relaterer sig til ægtefælleskiftet mellem Vidne 1 og Person 1. I kendelse i sagsnr. 2020-2192, fandt Advokatnævnet, at advokat Sagsøgte havde tilsidesat god advokatskik ved overfor Fo-gedretten i Holstebro at omtale modpartens adfærd som svigagtig. Advokat Sagsøgte blev ikke pålagt en tillægssanktion, jf. princippet i straffe-lovens § 89. I kendelse i sagsnr. 2020-3204 blev advokat Sagsøgte pålagt en bøde på 40.000 kr. for at have tilsidesat god advokatskik ved på et forbere-dende retsmøde uberettiget at have hævdet, at modpartens advokat var pro-cesinhabil. Advokatnævnet fandt endvidere, at advokat Sagsøgte havde tilsidesat god advokatskik ved fortsat overfor skifteretten og Vestre Landsret at omtale modpartens advokats adfærd som svigagtig. Der blev i hen-hold til forbuddet mod dobbeltstraf ikke pålagt nogen sanktion.
Retten i Holstebro stadfæstede ved dom af 13. december 2022 kendelserne. Ved dom af 29. juni 2023 afviste Vestre Landsret anken.
Kendelse af 7. december 2021
Kendelsen relaterer sig til ægtefælleskiftet mellem Vidne 1 og Person 1. Advokat Sagsøgte blev pålagt en bøde på 40.000 kr. for at have tilsidesat god advokatskik ved sin ageren i sagen at have indgi-vet talrige klager til skifteretten, ved gentagne politianmeldelser af modparten, ved at anvende et unødvendigt konfliktoptrappende sprog, samt ved sine mange kæremål, som for størstedelens vedkommende havde været resultatløse, og som havde påført klienten yderligere omkostninger, ikke i tilstrækkeligt om-fang havde bidraget til at løse tvisten og få afsluttet bodelingen i overensstem-melse med en samvittighedsfuld varetagelse af Vidne 1's interes-ser. Advokatnævnet nedsatte advokat Sagsøgtes salær til 375.000 kr. inkl. moms, og pålagde ham at tilbagebetale salær til Vidne 1.
Retten i Holstebro stadfæstede ved dom af 13. december 2022 kendelsen. Ved dom af 29. juni 2023 afviste Vestre Landsret anken.
13
Kendelse af 10. maj 2022
Advokat Sagsøgte blev pålagt en tillægsbøde på 20.000 kr. for at have tilsidesat god advokatskik ved ikke at have betalt, herunder til dels ikke retti-digt, den bøde på 20.000 kr. han blev pålagt ved Advokatnævnets kendelse af 27. januar 2017.
Retten i Holstebro stadfæstede ved dom af 20. december 2022 kendelsen.
Forklaringer
Sagsøgte har forklaret, det ikke passer, hvad der er forklaret af Vidne 1 og Person 1, og at bestemmelsen i retsplejeloven § 265 efter hans opfattelse er fejlfortolket af både Retten i Holstebro og Advokatnævnet.
Vidne 1 har som vidne forklaret, at Advokat 1 var advokat for hende i forbindelse med den dom, der blev afsagt den 7. maj 2021. Advokat 1 var advokat for hende både under sagens behandling i retten, og da dommen blev afsagt. Hun har ikke efterfølgende bedt Sagsøgte om at repræsentere hende igen. Hun havde ikke talt med Sagsøgte, inden han indgav en ankestævning til Vestre Landsret, hvor han angav at repræsen-tere hende. Vidnet har heller ikke talt med sin datter og svigersøn om, at sagen skulle ankes. Datteren og svigersønnen har været med til at høre, hvad der er blevet sagt under sagen, da flere ører hører bedre, og hun derfor har kunnet tale med dem om sagen undervejs. Det var inden, vidnet skiftede til Advokat 1. Det er rigtigt, at hun ikke talte med datteren og svigersønnen, efter hun skiftede til Advokat 1.
Vidnet havde heller ikke Sagsøgte som advokat den 7. juni 2022, da Sagsøgte, som det fremgår af ekstraktens s. 441, ansøgte om tredjein-stansbevilling til Procesbevillingsnævnet. Da havde hun også Advokat 1 som sin advokat.
Det var vidnet selv, som skrev klagen over Sagsøgte til Advokatrådet, der fremgår af ekstraktens s. 453, da Sagsøgte blev ved med at påstå, at han repræsenterede hende.
Vidnet fyrede Sagsøgte som advokat ved at skrive til ham i forbindelse med, at hun antog Advokat 1 som advokat. Det var Advokat 1, som skrev til Sagsøgte. Det skyldtes, at Sagsøgte havde været 9 år om at behandle skiftet, og der skete ikke noget. Vidnet havde hørt fra en anden, at det ikke skulle tage så lang tid.
Vidnet havde sin datter Vidne 2 med til møder hos Sagsøgte, så hun kunne tale med hende om sagen bagefter. Hun fik oprindeligt Sagsøgte
14
som advokat på anbefaling fra Vidne 2, som nok mente, at han var en god advo-kat.
Da hun i sin tid antog Sagsøgte som advokat, boede hun i By over for Vidne 2 og Vidne 3, som hun talte med om sagen. Hun var da flyttet fra gården, hvor hun havde boet med Person 1, et halvt til et år tidli-gere. Der var gået et stykke tid, inden skiftet blev påbegyndt, da hun nok var lidt bange for eksmanden. Hun havde ikke taget det hele med fra den tidligere bopæl, og hun kan i dag ikke huske, om hun blev beskyldt for at have fjernet det hele fra gården, da det nu er 12-13 år siden.
Person 2 er hendes ven. De bor ikke sammen. Person 2 har ikke haft no-get med sagen at gøre. Hun har talt med Person 2 om sagen, men han har ikke rådgivet hende om sagen.
Vidne 2 har som vidne forklaret, at hun er Vidne 1's og Person 1's datter. Hun er uddannet skolelærer.
Vidnet har haft med ægtefælleskiftesagen at gøre. Hendes far var utro, og hen-des mor var meget ulykkelig. Vidne 1 blev smidt ud af den fælles bopæl på gården, og hun flyttede ind i en tom lejlighed lige over for vidnet og hendes mand Vidne 3. Hendes far tilbød moren 500.000 kr. Vidnet kunne ikke forstå, at det kunne være nok og anbefalede moren at tale med en advokat. Vidnet kendte Sagsøgte og havde været tilfreds med hans ar-bejde. Vidnet skulle være med til alle møderne med advokaten, da hendes mor ikke forstår retssprog eller avanceret sprogbrug. Hendes mor er meget uselv-stændig, og vidnet har hjulpet hende lige fra barndommen. Sagsøgte blev koblet på sagen omkring 2011.
Vidnet har været med til at afgive ”Erklæring vedrørende ægtefælleskiftet Vidne 1 og Person 1” af 15. december 2021, der fremgår af ek-straktens s. 418. Erklæringen er udfærdiget sammen med Vidne 3.
Vidnets mor er kommet til hende og Vidne 3 gennem hele forløbet for at søge hjælp. Det var hårdt. Vidnet har to yngre søskende, som moren ikke inddrog. Moren truede også løbende med at ville begå selvmord. Vidnet kastede på et tidspunkt håndklædet i ringen og sagde, at hun ikke magtede mere, og hvorfor moren ikke brugte Person 2, som moren havde været kæreste med i mange år. Person 2 overtog herefter ligesom helt sagen, og de holdt et møde, hvor Person 2 græd. Vidnets mand spurgte, om de ikke skulle få en second opinion om råd-givningens kvalitet. Person 2 syntes, at det var en god ide, og Person 2 sagde, at det skulle han nok betale for. Vidne 3 kendte en advokat i Århus, der ville påtage sig
15
opgaven. Advokaten nåede frem til, at det var rigtigt nok, hvad Sagsøgte foretog sig.
Person 2 gik ligesom bag om ryggen på dem, og vidnet afskar herefter helt kontakten med hendes mor og Person 2. Vidnet ved ikke, om hendes mor afsatte Sagsøgte som advokat. Hendes mor sagde til alle møder, at hun ville have det, der tilkom hende. Vidnet ved ikke, om hun har fået det, da hun ikke er bekendt med, hvordan sagen er endt.
Det er rigtigt, at hendes mor på et tidspunkt blev politifremstillet til fogedret-ten. Hendes mor græd. Sagsøgte havde oplyst, at han ikke kunne komme til stede, men han kom dog hurtigt og kørte herefter igen.
Vidnet kan ikke sætte en diagnose på sin far, så hun kan ikke sige, om han er en succesfuld psykopat, men hans relation til moren var nok omfattet af den nye bestemmelse om psykisk vold. Det var ham, som styrede familien. Hun synes ikke, at hendes forældre skulle have haft børn. Vidnet flygtede hjemmefra som 17-årig.
Person 2 ønskede et møde med både Sagsøgte og de andre sø-skende, men Person 2 aflyste mødet kort tid før, og det blev vidnet ret sur over.
Vidnet har altid spurgt Sagsøgte, hvis der var noget, hun ikke kunne forstå. Vidnet har herefter ligesom oversat rådgivningen, så hendes mor kunne forstå det. Vidnet har derfor følt, at Sagsøgtes rådgivning var tilfreds-stillende.
Det er vidnets indtryk, at hendes far selv styrede forløbet med salget af gården. Det var vidnets indtryk, at de forskellige bobehandlere ikke gik ret meget ind i sagen.
Da der blev skiftet advokat, blev vidnet sur og ringede til moren og skældte hende ud. Vidnet afbrød kontakten og sagde, at moren var velkommen, hvis hun afsluttede skiftet på en pæn måde. Person 2 var aldrig velkommen hos vidnet igen. Hun har ikke haft kontakt med sin mor siden ultimo oktober 2020, og hun har ikke kendskab til, hvad der er sket i skiftet siden da.
Hun har ikke direkte haft med størrelsen af Sagsøgtes salær at gøre. Hun har nok sagt, at hun ikke troede, at Sagsøgte ville klæde moren af.
Vidne 3 har som vidne forklaret, at han har en konsu-lentvirksomhed med rådgivning inden for fødevareindustrien, særligt vedrø-rende Produktion.
16
Vidnets svigerfar Person 1 gik fra Vidne 1 og forsøgte at indgå en økonomisk aftale med hende. Person 1 ville give Vidne 1 500.000 kr. De øvrige søskende havde ikke lyst til at blive involveret. Vidne 1 havde forladt gården stort set uden at tage noget med. Vidnet og hustruen Vidne 2 anbefalede Vidne 1 at antage en advokat, og det blev Sagsøgte. Vidne 1 har svært ved at forstå mere komplicerede an-liggender. De forskellige bobehandlere var ikke deres opgave voksen, og skiftet tog alt for lang tid. Vidne 1 forstod ikke de forskellige breve i sagen, og de måtte ligesom oversætte de forskellige ting for hende. Det er ikke vidnets opfat-telse, at det var Sagsøgtes skyld, at skiftet trak ud. Det virkede indly-sende klart, at Person 1 trak sagen ud og udeholdt oplysninger fra Vidne 1. Gården blev solgt til et firma, der opstillede solceller. Vidnet kan ikke huske salgsprisen. Der var vist en ret stor difference i forhold til den oprin-delige udbudspris. Vidne 1 blev ikke orienteret om processen ved salget.
Vidnet har været med til at udfærdige erklæringen af 15. december 2021, der fremgår af ekstraktens s. 418. Han har ikke skrevet den del, der vedrører et fo-gedretsmøde.
Der blev holdt mange møder med Sagsøgte på dennes kontor, hvor vidnet og Vidne 2 deltog. Det var oplægget, at Vidne 1 skulle have, hvad der tilkom hende. Vidnet ved ikke, hvordan sagen er endt.
Foreholdt afsnit i den omtalte erklæring om relationen til Person 2 har vid-net forklaret, at Vidne 1 i lang tid kun ønskede at involvere Vidne 2 og ham, som til sidst ikke magtede at håndtere det hele, da Vidne 1 også tru-ede med at begå selvmord. De bad derfor Vidne 1 om at inddrage Person 2. Person 2 er tømrer, og han har også foretaget investeringer, så han er velhavende.
Der blev holdt et møde med Person 2, hvor de orienterede Person 2 om, hvad der var sket i sagen hidtil. Person 2 virkede ikke villig til at sætte sig ind i sagen. Et af møderne kom Person 2 slet ikke til. På et senere møde blev det aftalt, at der skulle laves en second opinion af en advokat i Århus, som vid-net kendte. Denne advokat i Århus påpegede, at der manglede nogle oplysnin-ger fra Person 1's side. Som vidnet husker det, var den anden advo-kat enig i det, Sagsøgte havde foretaget sig i sagen. Vidnet kan ikke hu-ske, om det blev aftalt, at der skulle føres en sag om enkelte tvister, og hvem der skulle føre den.
Vidnet og hustruen Vidne 2 trak sig væk fra sagen, da Advokat 1 blev invol-veret. Det er vidnets fornemmelse, at Vidne 1 ikke fik alt det, hun skulle have haft.
17
Det var aftalt, at Person 2 skulle betale for den second opinion, der blev sat i gang. Regningen til advokaten i Århus på omkring 10.000 kr. er aldrig blevet betalt.
Gården var vist bortforpagtet, men vidnet kender ikke omfanget heraf.
Parternes synspunkter
Civilstyrelsen har i sit påstandsdokument anført bl.a.:
”4. ANBRINGENDER
Til støtte for den principale påstand gøres det gældende, at der ikke er grundlag for at tilsidesætte Advokatnævnets kendelse af 21. december 2022 (bilag 1), hvorved Sagsøgte blev frakendt retten til at udøve advokatvirksomhed indtil videre. Retten kan således dømme Sagsøgte i overensstemmelse med den principale påstand.
4.1 Skyldsspørgsmålet
Som anført ovenfor følger det af retsplejelovens § 126, stk. 1, og de ad-vokatetiske regler, artikel 3, stk. 4, at en advokat skal udvise en adfærd, der stemmer med god advokatskik. Advokaten skal udføre sit hverv grundigt, samvittighedsfuldt og i overensstemmelse med, hvad beretti-gede hensyn til klientens tarv tilsiger, og sagerne skal fremmes med for-nøden hurtighed.
Advokatnævnet har med rette vurderet, at det på baggrund af sagens oplysninger var ubetænkeligt at lægge til grund, at Sagsøgte ikke repræsenterede Vidne 1 efter den 2. november 2020. I den forbindelse kan bl.a. henvises til, at Advokat 1's ved brev af 2. november 2020 (bilag 7) meddelte Sagsøgte, at
hun fremover repræsenterede Vidne 1,at Advokat 1
Advokat 1 ifølge civilsystemet den 2. november 2020 skiftede advokat fra Sagsøgte til Advokat 1, som oplyst af Retten i Holstebro (bilag 4), og at Advokat 1 førte sagen og mødte til hovedfor-handlingen den 9. april 2021.
Herudover har Advokatnævnet med rette lagt til grund, at Vidne 1 ikke ønskede at anke Retten i Holstebros dom af 7. maj 2021, idet parterne havde forligt sagen. I den forbindelse kan bl.a. hen-vises til, at Advokat 1 den 7. juni 2021 oplyste, at hun fort-sat var advokat for Vidne 1 (bilag 12), som hun repræ-
senterede under hovedforhandlingen den 9. april 2021,at Vidne 1
Vidne 1 klagede til Advokatnævnet over Sagsøgte, der fort-
satte med udgive sig for at være advokat for hende (bilag 17), ogat det
af Retten i Holstebros brev til Vestre Landsret af 9. juni 2020 (bilag 4, side 2) fremgår, at det var oplyst, at sagen blev forligt efter byrettens dom, og at forligsbeløbet var afregnet.
Advokatnævnet vurderede på det grundlag, at Sagsøgte den 4. juni 2021 ved at kontakte Retten i Holstebro og oplyse, at han repræsen-
18
terede Vidne 1, gav retten urigtige eller vildledende op-lysninger, og at han foretog et uberettiget og unødigt retsskridt ved den 4. juni 2021 på Vidne 1's vegne at anke Retten i Holste-bros dom.
Advokatnævnet anså det som en skærpende omstændighed, at Sagsøgte fortsat sås at fornægte sin tidligere klientens ønske om advo-katskifte og fortsat sås at agere på dennes vegne, herunder ved den 7. juni 2022 at søge om tredjeinstansbevilling til Procesbevillingsnævnet (bilag 6).
Advokatnævnet fandt på den baggrund med rette, at Sagsøgte særdeles groft havde tilsidesat god advokatskik, jf. retsplejelovens § 126, stk. 1.
For så vidt angår det anførte af Sagsøgte om, at Advokatnæv-net, Civilstyrelsen, Kammeradvokaten og Procesbevillingsnævnet skulle være i en vildfarelse med hensyn til forståelsen af retsplejelovens § 265, bemærkes det, at bestemmelsen er uden betydning for Sagsøgtes tilsidesættelse af god advokatskik, jf. retsplejelovens § 126, stk. 1, som fastslået ved Advokatnævnets kendelse (bilag 1).
End ikke under sagen for Advokatnævnet var det nævnets vurdering, at Sagsøgte dokumenterede eller på anden måde sandsynlig-gjorde, at han fortsat repræsenterede Vidne 1, at han blev fortrængt af Advokat 1, og at Vidne 1 var uden handleevne. Under denne retssag har Sagsøgte heller ikke tilvejebragt dokumentation herfor eller sandsynliggjort disse om-stændigheder.
For så vidt angår det anførte i Sagsøgtes foreløbige svarskrift nr. 8 om, at der er en ”hel del processuelle fejl ved Advokatnævnets håndte-ring af sagerne, herunder min sag ”, samt at der er flere overtrædelser af Den Europæiske Menneskerettighedskonvention, bestrides dette som ubegrundet og udokumenteret.
For så vidt angår det anførte i Sagsøgtes foreløbige svarskrift nr. 8 om, at det er en fejl, at Advokatnævnet overhovedet beskæftiger sig med disciplinærsager, hvor der er advokater på begge sider, be-mærkes, at Advokatnævnet er nedsat ved lov, jf. retsplejelovens § 144, og at nævnet bl.a. behandler disciplinærsager, jf. retsplejelovens kapitel 15 b. Det bestrides, at det skulle udgøre en fejl at behandle en sag, hvor klageren er en advokat.
4.2 Sanktionsfastsættelsen
En frakendelse af retten til at udøve advokatvirksomhed sker for et tids-rum fra 6 måneder til 5 år eller indtil videre, hvis advokaten har gjort sig skyldig i grov eller oftere gentagen overtrædelse af sine pligter som advokat, og hvis de udviste forhold giver grundlag for at antage, at vedkommende ikke for fremtiden vil udøve advokatvirksomhed på for-svarlig måde.
19
Advokatnævnet lagde ved sanktionsfastsættelsen vægt på, at Sagsøgte tidligere er pålagt en række sanktioner for tilsidesættelse af god advokatskik, hvoraf 7 af 14 kendelser var endelig på tidspunktet for anklageskriftet den 20. december 2021. I den forbindelse henvises til kendelserne i oversigten i Advokatnævnets kendelse (bilag 1, side 14-18), som er fremlagt som bilag 14 og 23-35. Efterfølgende er kendelserne stadfæstet af domstolene, og samtlige kendelser er således endelige nu (bilag 36-39).
Nævnet anførte, at kendelser, der fortsat verserede ved retten, ikke blev tillagt gentagelsesvirkning, men at kendelserne dog var relevante for nævnets vurdering henset til karakter og omfanget af forholdene i de afsagte kendelser fra 2017 og frem.
Videre fremhævede nævnet, at forholdet i kendelsen (bilag 1), sammen-holdt med de 7 endelige kendelser på daværende tidspunkt (bilag 23-28 og 32) i sig selv var tilstrækkeligt sikkert grundlag for at antage, at Sagsøgte ikke for fremtiden vil udøve advokatvirksomhed på for-svarlig måde.
Advokatnævnet lagde vægt på, at Sagsøgte ved sin handle-måde har vist, at han ikke har til hensigt at rette sig efter nævnets ken-delser, og at hans adfærd viser, at det ikke kan forventes, at han for fremtiden vil tage afgørelser afsagt af nævnet til efterretning. Henset hertil, samt til grovheden af forholdet i kendelsen (bilag 1), fandt Advo-katnævnet med rette grund til at antage, at Sagsøgte ikke for fremtiden vil udøve advokatvirksomhed på forsvarlig måde, jf. retsplej-elovens § 147 c, stk. 8, og at frakendelsen skulle ske indtil videre.
4.3 Den subsidiære påstand
Til støtte for den subsidiære påstand er der efter karakteren af Sagsøgtes adfærd under alle omstændigheder grund til at indskærpe ham alvoren i den gentagne og grove overtrædelse af advokat-pligterne ved at fastsætte en anden mærkbar sanktion.
Såfremt retten ikke finder, at Sagsøgte skal være frakendt ret-ten til at udøve advokatvirksomhed indtil videre, gøres det gældende, at Sagsøgte må ikendes en mindre sanktion efter rettens skøn. Det kan eksempelvis være en tidsbegrænset frakendelsesperiode, hvor den øvre grænse i henhold til retsplejelovens § 147 c, stk. 8, er op til 5 år, eller en betinget frakendelse med en mærkbar prøvetid, hvor den øvre grænse i henhold til retsplejelovens § 147 c, stk. 3, er op til 5 år, el-ler med en meget betydelig bøde, hvor den øvre grænse i henhold til retsplejelovens § 147 c, stk. 1, er op til 600.000,- kr.
4.4 Sagsøgtes eventuelle påstand om hjemvisning til Civilstyrelsen
Sagsøgte har ved meddelelse af 10. august 2023 og processkrift (1) af 10. august 2023 ændret sin påstand fra frifindelse til principalt, at sagen hjemvises til Advokatnævnet til fornyet behandling, subsidiært at sagen hjemvises til Civilstyrelsen til fornyet behandling.
20
Sagsøgte har dog ikke ændret sine påstande på retssagsportalen, hvor hans påstand er frifindelse.
Det fremgår af § 3, stk. 1, i bekendtgørelse nr. 1173 af 21. september 2016, at parternes påstande, oplysning om sagens værdi og oplysning om retsafgift, jf. stk. 1, kun gyldigt kan ændres ved, at parten udfylder ændringen i felter på sagsportalen, og ikke alene kan ske i et indlæst processkrift mv.
Af lovforslag om ændring af retsplejeloven, lov om Domstolsstyrelsen og lov om retsafgifter L22 af 7. oktober 2015 (s. 20) fremgår desuden føl-gende:
” Ved at indføre en pligt til, at parterne både skal udfylde deres oprindelige påstande og ændringer af påstandene på domstolenes sagsportal, sikres det, at de påstande, som er indtastet på sagsportalen, altid vil være de retvi-sende, og at disse påstande kan overføres uændret til udeblivelsesdomme, erkendelsesdomme og proceduredomme. Ved uoverensstemmelse mellem en
påstand, som er indtastet på domstolenes sagsportal, og en påstand, som er anført i et processkrift, vil det derfor være påstanden på sagsportalen, som
gælder.” (min understregning).
Denne retsstilling blev også bekræftet ved Højesterets kendelse af 27. juni 2022, trykt i U.2022.3836H.
Det er derfor fortsat alene Sagsøgtes frifindelsespåstand, der må anses for nedlagt, da det er angivelsen på portalen, der er gældende, i det omfang der er uoverensstemmelse.
Civilstyrelsen har i øvrigt ikke truffet afgørelse i denne sag, men er alene part i sagen, da det efter retsplejelovens § 147 e, stk. 2, 2. pkt., er Justitsministeren, der anlægger sag om prøvelse af Advokatnævnets af-gørelse. Sagen kan dermed ikke hjemvises til Civilstyrelsen som på-stået. Sagsøgte har ikke en retlig interesse for så vidt påstanden om hjemvisning til Civilstyrelsen.
På den baggrund vil Civilstyrelsen nedlægge en påstand om afvisning overfor Sagsøgtes påstand om hjemvisning af sagen til fornyet behandling ved Civilstyrelsen, såfremt Sagsøgte ændrer på-standen på portalen, svarende til det anførte i meddelelse af 10. august 2023 og processkrift (1) af 10. august 2023.”
Sagsøgte har i sit påstandsdokument anført bl.a.:
”4. Anbringender
Til Civilstyrelsens afsnit 4. benævnt ”anbringender” , skal blot bemær-kes, at der er alt mulig grund for at tilsidesætte Advokats nævnets ken-delse af den 21. december 2022. Desværre er de Advokatsnævns medar-bejder, der har haft indflydelse på forberedelsen af Advokatnævnets kendelser, fuldstændig inkompetente og har ikke taget den tidligere
21
fremførte argumentation, fra min side, seriøst. Hvilket blandt andet af-skæringen af bevisførelse, fra min side dokumenterer/sandsynliggøre.
4.1 Skyldsspørgsmålet
Til Civilstyrelsens afsnit 4.1 benævnt ”skyldsspørgsmålet” , skal blot be-mærkes, at det gentages at jeg rent faktisk repræsenterede Vidne 1. Det undrer mig, at Civilstyrelsen henviser til Advokat 1's brev af 2. november 2020 (bilag 7) og at Civilstyrelsen på-beråber sig anførelserne i civilsystemet, som oplyst af retten i Holstebro. Der henvises herom til indholdet af foreløbigt svarskrift nr. 2 af den 24.05.2023 og foreløbigt svarskrift nr. 3 af 25.05.2023, med tilhørende bi-lag, hvoraf bilag J ekstrakt udarbejdet af Advokat 1. Det heri anførte fastholdes. Det er herved, at Advokat 1 påfører sig selv en erstatningspligt på mindst 5 Mill. overfor ekshustruen og en meget betydelig godtgørelsespligt jf. i øvrigt også indholdet af forelø-bigt svarskrift nr. 4 af 25.05.2023 med tilhørende bilag K. I det forelø-bige svarskrift var bland andet anført, at Advokat 1 reelt har ført sa-gen på vegne af eks manden.
I næste afsnit lægger Civilstyrelsen og dennes advokat urigtigt til grund, at Vidne 1 ikke ønsker at anke sagen. Det anfø-res, at Advokatnævnet anså det som en skærpende omstændighed, at jeg gjorde gældende fortsat at repræsentere ekshustruen. De efterføl-gende bemærkninger, viser blot at Advokatnævnet er totalt uvidende om ægtefældeskifte reglerne. Og i øvrigt er fuldstændig uden kendskab til menneskets forskellige adfærdsformer, herunder det jeg har benævnt ”dukkeføreren” (succesfulde psykopater). Det i foreløbige svarskrift nr. 5 af den 25.05.2023 fastholdes og ligeledes fastholdes det, i foreløbige svarskrift nr. 6 af den 25.05.2023 anførte med tilhørende bilag.
Som bilag var fremlagt, sagsøgtes materialesamling vedr. psykopater og deres adfærd. Alligevel har respektive instanser, til trods for indhol-det af materialesamlingen ikke tillagt den nogen som helst betydning, hvilket desværre må forstås således at den rent faktisk ikke er læst, i hvert fald ikke af Civilstyrelsen og dennes advokat, der herved pådra-ger sig et mederstatningsansvar for ekshustruens tab jf. ovenfor i afsnit 2 mindst kan opgøres til 5 Mill. og et meget betydeligt godtgørelses-krav.
4.2 Sanktion fastsættelsen
Til Civilstyrelsens afsnit 4.2 benævnt ”sanktion fastsættelsen” , bemær-kes at jeg ingen bemærkninger har til dette punkt, bortset fra, at det er en konsekvens af mine egne påstande. Navnlig det forehold, at jeg me-ner, at samtlige instanser er blevet bedraget af eksmanden og hans respektive repræsentanter. Herunder fastholdes indholdet i det forelø-big svarskrift nr. 8 af den 25.05.2023 anførte med tilhørende bilag og til-svarende indholdet af foreløbig svarskrift nr. 7 af den 25.05.2023. Hvil-ket enkeltsagstvistens udfald/dom er det bedste bevis for.
4.3 Den subsidiære påstand
22
Til Civilstyrelsens afsnit 4.3 benævnt ”den subsidiære påstand” , skal blot bemærkes, at det følger af alt foranstående, at der intet som helst grundlag er for at sanktionere min adfærd. Jeg er den eneste, der har handlet i overensstemmelse med god advokatskik.
4.4 Sagsøgtes eventuelle påstand om hjemvisning til Civilstyrelsen
Til Civilstyrelsens afsnit 4.4 benævnt ”Sagsøgtes eventuelle påstand om hjemvisning til Civilstyrelsen” , bemærkes at nævnte påstand vil blive nedlagt. Også i relation til domstolenes sagsportal. Der er ikke tid til d.d. At få den nedlagt/ændret. Den vil blive nedlagt i uge 1.”
Parterne har under hovedforhandlingen nærmere redegjort for deres opfattelse af sagen.
Civilstyrelsen har herunder vedrørende påstanden om, at eventuel anke ikke skal tillægges opsættende virkning bl.a. henvist til, at der, navnlig henset til grovheden af én af forseelserne, at Sagsøgte har handlet uden bemyn-digelse samt de mange gentagelsestilfælde af tilsidesættelse af god advokatskik, er en overhængende risiko for, at Sagsøgte under ankesagens behand-ling fortsat vil begå handlinger, der er i strid med god advokatskik.
Sagsøgte har under sin procedure bl.a. understreget, at både Kamme-radvokatens repræsentant og sagens dommere, herunder i særlig grad retsfor-manden, er uegnede til at udføre deres opgaver. Det er samtidig gjort gæl-dende, at dommere ved Retten i Holstebro er inhabile, både som følge af tidli-gere afgørelser truffet af rettens jurister og som følge af, at han påtænker at an-lægge en erstatningssag mod retten.
Sagsøgte præciserede ligeledes, at det er hans opfattelse, at kendelsen fra Advokatnævnet er en nullitet, idet han ikke fik mulighed for at føre sin sag, samtidig med at han blev pålagt en advokat, han ikke ønskede. Kendelsen er materielt urigtig og i strid med flere af Den Europæiske Menneskerettigheds-konventions bestemmelser.
Under sin procedure supplerede Sagsøgte endvidere sine anbringender ved at henvise til en omfattende mængde litteratur vedrørende bl.a. det histo-risk menneskesyn, kønsroller, erkendelsesteori og psykopati, indenfor hvilket område han i særlig grad henviste til arketyperne: svindleren, tyrannen og duk-keføreren. Efter hans vurdering kan flere af parterne i bodelingssagen placeres under disse arketyper, hvilket Advokatnævnet og Retten i Holstebro ikke hidtil har forstået. Vidne 1 har gennem forløbet været kontrolleret af den persontype, som betegnes ”dukkeføreren” . Som følge heraf havde han fuld-magt til et føre Vidne 1's sag, hvilket også følger af retspleje-lovens § 264.
23
Sagsøgte redegjorde ligeledes for en række udgivelser vedrørende ”statsadministrationen” , herunder særligt bøger om Støjberg-sagen og FE-sa-gen, som efter hans vurdering bl.a. viser, at både statsadministrationen og hans pålagte forsvarer i sagen for Advokatnævnet tager fejl, og at der lyves for bor-gerne.
Rettens begrundelse og resultat
Sagsøgte har gjort gældende, at dommere ved Retten i Holstebro er in-habile under henvisning bl.a. til, at Sagsøgte vil anlægge sag mod Ret-ten i Holstebro med erstatningskrav, og at han vil indgive politianmeldelse mod retsformanden. Retten finder, at den omstændighed, at Sagsøgte gentagne gange har varslet, at han vil indgive erstatningskrav mod Retten i Holstebro og politianmeldelse mod retsformanden eller det i øvrigt anførte, ikke på det foreliggende grundlag kan føre til, at rettens dommere ikke kan be-handle sagen.
Retten finder, at der intet grundlag er for at antage, at advokatnævnets kendelse er en nullitet, eller at sagen skal hjemvises. Advokatnævnets behandling af sa-gen, herunder at Sagsøgte var repræsenteret af en advokat, som han ikke ønskede, det anførte om, at han blev afskåret fra at føre bevis under sagen, og at han efter det oplyste ikke var bekendt med replikken i sagen, findes ikke at kunne føre til et andet resultat. Retten har herved navnlig lagt vægt på, at Sagsøgte ikke var afskåret fra at indlevere processkrifter, som indgik i advokatnævnets behandling af sagen.
Sagsøgte har gjort gældende, at han uretmæssigt blev fortrængt fra sa-gen af Advokat 1, der efter Sagsøgtes opfattelse reelt re-præsenterede Person 2 og ikke Vidne 1. Efter forklaringen fra Vidne 1 og oplysningerne i sagen, herunder brevene fra Advokat 1 i tiden omkring november 2020, finder retten, at det ikke kan lægges til grund, at Sagsøgte uretmæssigt blev fortrængt af Advokat 1.
Retten er også enig i Advokatnævnets vurdering af, at Sagsøgte ikke har dokumenteret eller på anden måde sandsynliggjort, at han fortsat repræsen-terede Vidne 1, eller at Vidne 1 var uden handle-evne.
På denne baggrund finder retten det ubetænkeligt at lægge til grund, at Sagsøgte ikke har repræsenteret Vidne 1 efter den 2. november 2020. Det kan endvidere lægges til grund, at Vidne 1 ikke øn-skede at anke Retten i Holstebros dom af 7. maj 2021.
24
Retten finder herefter, at Sagsøgte, da han den 4. juni 2021 kontaktede Retten i Holstebro og oplyste, at han repræsenterede Vidne 1 har givet retten urigtige eller vildledende oplysninger, og at han har foretaget et uberettiget og unødigt retsskridt ved den 4. juni 2021 på Vidne 1's vegne at anke Retten i Holstebros dom. Hverken Sagsøgtes anbrin-gender om, at dommen var forkert, og at Vidne 1's interesser ikke blev varetaget under sagen, eller det i øvrigt af Sagsøgte anførte kan føre til et andet resultat.
Retten tiltræder Advokatnævnets vurdering af, at det er en skærpende omstæn-dighed, at Sagsøgte fortsat ses at fornægte Vidne 1's øn-ske om advokatskifte og fortsat ses at agere på hendes vegne, herunder ved den 7. juni 2022 at søge om tredjeinstansbevilling til Procesbevillingsnævnet. Retten bemærker i den forbindelse, at Sagsøgte også under nærværende sag har varslet, at han agter at anlægge en erstatningssag på vegne Vidne 1.
Retten finder på denne baggrund, at Sagsøgte særdeles groft har tilsi-desat god advokatskik, jf. retsplejelovens § 126, stk. 1.
Efter retsplejelovens § 147 c, stk. 8, kan Sagsøgte herefter frakendes ret-ten til at udøve advokatvirksomhed, hvis det udviste forhold giver grund til at antage, at Sagsøgte ikke for fremtiden vil udøve advokatvirksomhed på forsvarlig måde.
Efter det ovenfor anførte om Sagsøgtes adfærd under sagen, herunder ved sin fortsatte hensigt om at agere på vegne Vidne 1, og af de grunde, der er anført af Advokatnævnet, tiltræder retten, at der er grund til at antage, at Sagsøgte ikke for fremtiden vil udøve advokatvirksomhed på forsvarlig måde, ligesom retten tiltræder, at der ikke er grundlag for at be-grænse frakendelsen til alene at omfatte virksomhed relateret til den pågæl-dende ægtefælleskiftesag, og at frakendelsen skal ske indtil videre. Det bemær-kes i relation til Advokatnævnets begrundelse for at frakende retten til at udøve advokatvirksomhed, at Advokatnævnets kendelser ikke alle var endelige på tidspunktet for Advokatnævnets afgørelse, og således efter nævnets praksis ikke skulle tillægges vægt. Retten har ved vurderingen tillige henset til, at de talrige kendelser, hvorved Sagsøgte er pålagt sanktioner, og som har været indbragt for domstolene, alle nu er endelige. De hidtil begåede forseelser understøtter således såvel efter deres antal som efter deres karakter, at Sagsøgte ikke for fremtiden vil udøve advokatvirksomhed på forsvarlig måde.
Retten tager derfor Civilstyrelsens påstand til følge, hvorefter Sagsøgte frakendes retten til at udøve advokatvirksomhed indtil videre.
25
Af de samme grunde finder retten, at eventuel anke ikke skal have opsættende virkning, jf. retsplejelovens § 147, e, stk. 3, sidste punktum.
Sagsomkostningerne er efter sagens værdi, forløb og udfald fastsat til dækning af advokatudgift med 30.000 kr. inklusive moms, af retsafgift med 750 kr. og af øvrige udgifter med 193 kr., i alt 30.943 kr. Civilstyrelsen er ikke momsregistreret.
THI KENDES FOR RET:
Sagsøgte frakendes retten til at udøve advokatvirksomhed indtil videre.
Eventuel anke skal ikke have opsættende virkning.
Sagsøgte skal til Civilstyrelsen betale sagsomkostninger med 30.943 kr.
Beløbet skal betales inden 14 dage.
Sagsomkostningerne bliver forrentet efter rentelovens § 8 a.
2
Publiceret til portalen d. 10-04-2024 kl. 09:00
Modtagere: Advokat (H) Sanne H. Christensen, Sagsøgte, Sagsøger Civilstyrelsen