Dom
UDSKRIFT
AF
ØSTRE LANDSRETS DOMBOG
____________
Afsagt den 14. marts 2012 af Østre Landsrets 11. afdeling
(landsdommerne Karsten Bo Knudsen, Thomas Lohse og Mette Undall-Behrend (kst.) med domsmænd).
11. afd. nr. S-2794-11:
Anklagemyndigheden
mod
Tiltalte
(cpr.nr. Født 1971)
(advokat Laurits Ivar Hviid, besk.)
Odense Rets dom af 14. september 2011 (5-3273/2011) er anket af Tiltalte med påstand om frifindelse i forhold 1 og 2.
Anklagemyndigheden har påstået skærpelse, således at straffen gøres ubetinget.
De i byretten af vidnerne Vidne 1 og kriminalassistent Vidne 2 afgivne forklaringer er dokumenteret i medfør af retsplejelovens § 923.
Tiltalte har supplerende forklaret blandt andet, at han ikke kan forklare, hvorfor han chattede om børnesex, og fastholdt, at han ikke havde interesse i sex med børn. Han regnede med, at Vidne 1 ville have afbrudt snakken længe inden. Det ville han selv have gjort i hendes sted. Den dag, han mødte op hos Vidne 1, ville han holde sin køre-hviletidspause på tre kvarter hos Vidne 1, også for at høre, hvordan det gik med hendes ryg. Formålet var en kop kaffe og måske sex med Vidne 1, men ikke med Barn. Foreholdt, at det fremgår af
- 2 -
chatten, at han ville have samleje med dem samtidig, og at Vidne 1 skulle gøre sin datter klar, forklarede han, at det bare var en chat, og han ikke mente noget hermed.
Adspurgt af forsvareren forklarede tiltalte, at han og Vidne 1 havde chattet om alt mellem himmel og jord. Vidne 1 havde ikke sagt fra, og han ville gerne se, hvor langt hun var parat til at gå. Han havde ikke fornemmelsen af, at der var noget galt. På en chat kan man fyre meget vrøvl af, og så sker der ikke mere.
Tiltalte forklarede om sine personlige forhold, at han skal giftes om fire uger med sin kæreste, som han har kendt siden nytår 2010-11. Han har to drenge fra sit tidligere ægteskab, som han har hver anden uge.
Tiltalte har under sagen været frihedsberøvet fra den 12. november 2010 til den 13. december 2010.
Landsretten tiltræder, at den foretagne efterforskning adskiller sig fra den såkaldte lokkedue-situation, navnlig derved at Vidne 1 ikke var tiltænkt en rolle som offer for forbrydelsen, men at politiet derimod – under Vidne 1's identitet – principielt udførte en objektiv medvirkenshandling derved, at der blev indgået en aftale med tiltalte om fremmøde på Vidne 1's bopæl med henblik på, at de sammen skulle udføre den kriminelle handling, samt at efterforskningen dermed falder inden for retsplejelovens regler om agentvirksomhed (§§ 754 a-754 e), og at politiet således burde have indhentet kendelse efter reglerne i § 754 c, jf. § 754 a.
Landsretten tiltræder endvidere af de af byretten anførte grunde, at der var tale om en formel fejl, som ikke tillægges betydning i relation til hverken skyldsspørgsmålet eller strafudmålingen, samt at provokationsforbuddet ikke er overtrådt.
Også efter bevisførelsen for landsretten findes tiltalte af de grunde, der er anført i dommen, skyldig efter anklageskriftet.
Straffen, der fastsættes efter straffelovens § 210, stk. 1, jf. stk. 3, jf. § 21 og § 23, § 222, stk. 2, jf. til dels § 224, jf. § 21 og til dels § 23, samt § 235, stk. 2, findes passende udmålt.
- 3 -
Landsretten stadfæster derfor dommen.
T h i k e n d e s f o r r e t :
Byrettens dom i sagen mod Tiltalte stadfæstes.
Tiltalte skal betale sagens omkostninger for landsretten.