Kendelse
Vestre Landsrets 10. afdeling holdt den 24. juni 2019 kl. 15.00 møde på tingstedet i Viborg.
Som dommere fungerede landsdommerne Peter Buhl, Ida Skouvig og Allan Sørensen (kst.).
V.L. B – 0188 – 19
Kærende A/S, tidligere Rekvirent A/S
mod
Indkærede, tidligere Modpart
Fremlagte bilag:
−kæreskrift
−brev af 12. april 2019 fra Fogedretten i Aarhus
−udskrift af retsbogen (sag nr. FS 20-12035/2018).
Ved kendelse af 26. marts 2019 har Fogedretten i Aarhus bestemt, at sagen nægtes fremme.
Kendelsen er kæret af Kærende A/S, tidligere Rekvirent A/S med påstand om, at sagen fremmes, subsidiært at sagen hjemvises til fortsat behandling i fogedretten. Til støtte for påstanden har Kærende A/S, tidligere Rekvirent A/S navnlig anført, at misbrug af NemID, hvor brugernavn, nøglekort samt personlig kode anvendes, forudsætter en sådan grad af uagtsomhed, at indehaveren af det pågældende NemID som udgangspunkt må hæfte for lånet i forhold til kreditor. Det er endvidere anført, at brugernavn, personlig adgangskode og nøglekort til Indkæredes, tidligere Modpart NemID er anvendt til at opnå det pågældende lån, at hun opbevarede oplysningerne om brugernavn og nøglekort frit tilgængelige i sit hjem, og det må lægges til grund, at hun har oplyst sin personlige kode til sin tidligere samlever, idet denne kode er nødvendig for at anvende hendes NemID. Endvidere har hun undladt at tage nærmere forholdsregler i forbindelse med indsættelse af låneprovenuet på hendes NemKonto. Herudover er der ikke sket en reel politianmeldelse af hendes tidligere samlever, idet Indkærede, tidligere Modpart alene har oplyst at have ”givet dem hans navn” . Dette medfører
efter en samlet vurdering, at Indkærede, tidligere Modpart aftaleretligt er forpligtet overfor Kærende A/S, tidligere Rekvirent A/S, og at der kan ske tvangsfuldbyrdelse for bankens krav.
Indkærede, tidligere Modpart har ikke udtalt sig vedrørende kæremålet.
Fogedretten har ikke haft bemærkninger til kæremålet.
Landsretten afsagde
K e n d e l s e:
Det fremgår af sagens oplysninger, at der ved kreditaftale af 27. december 2017 blev optaget et lån hos Kærende A/S, tidligere Rekvirent A/S på 25.000 kr. Lånedokumentet blev underskrevet ved brug af Indkæredes, tidligere Modpart NemID, og det fremgår af lånedokumentet, at provenuet ville blive udbetalt til hendes NemKonto. Det fremgår endvidere af en udskrift fra Indkæredes, tidligere Modpart bankkonto i Danske Bank A/S, at der er indbetalt 25.000 kr. fra Kærende A/S, tidligere Rekvirent A/S den 5. januar 2018, og at der den 5., 6. og 8. januar 2018 er foretaget kontanthævninger for i alt 26.000 kr.
Indkærede, tidligere Modpart har forklaret, at hun ikke har optaget lånet, men at hendes NemID er blevet brugt af hendes daværende kæreste uden hendes viden eller accept. Hun har ikke givet ham koden til sit NemID eller sit nøglekort. Hun har desuden forklaret, at hun, da hun blev bekendt med misbruget, spærrede sin konto, og at hun indgav en anmeldelse til politiet. Der er til dokumentation herfor fremlagt en kvittering af 6. marts 2019 fra Østjyllands Politi til Indkærede, tidligere Modpart for anmeldelse af databedrageri den 26. februar 2018.
Spørgsmålet i sagen er, om Indkærede, tidligere Modpart på den baggrund aftaleretligt er forpligtet af det udstedte gældsbrev, således at dette kan danne grundlag for tvangsfuldbyrdelse i medfør af retsplejelovens § 478, stk. 1, nr. 5.
Af Højesterets kendelser afsagt den 8. januar 2019 i sag 82/2018 og 87/2018 fremgår bl.a., at afgørelsen af, om indehaveren af NemID bliver aftaleretligt forpligtet i tilfælde af, at tredjemand misbruger indehaverens digitale signatur, må træffes på grundlag af en konkret vurdering af det samlede hændelsesforløb.
På baggrund af Indkæredes, tidligere Modpart forklaring må det lægges til grund, at hun ikke har udleveret koden til sit NemID eller nøglekortet til sin daværende kæreste. Det forhold, at det uden hendes viden er lykkedes for ham at aflæse disse oplysninger, indebærer ikke, at der er etableret et fuldmagtsforhold i forhold til ham. Hun er derfor ikke aftaleretligt forpligtet over for Kærende A/S, tidligere Rekvirent A/S, og gældsbrevet kan som følge heraf ikke danne grundlag for gennemførelse af en fogedsag mod hende i medfør af retsplejelovens § 478, stk. 1, nr. 5.
Det tiltrædes derfor, at sagen er afvist fra fogedretten, idet det bemærkes, at der ikke herved er taget stilling til, om Indkærede, tidligere Modpart kan gøres erstatningsansvarlig for Kærende A/S', tidligere Rekvirent A/S krav i anledning af lå noptagelsen.
T h i b e s t e m m e s:
Fogedrettens kendelse stadfæstes.
Kæremålets omkostninger ophæves.
Sagen sluttet.
Peter Buhl