Gå til indhold
Tilbage til søgning

Tiltale for overtrædelse af færdselslovens § 117, jf. § 54, stk. 1. Påstand om frakendelse af førerretten

Retten på FrederiksbergStraffesag1. instans22. marts 2013
Sagsnr.: 1553/23Retssagsnr.: SS-4375/2012-FRB
Anket

Sagens oplysninger

Afgørelsesstatus
Appelleret
Faggruppe
Straffesag
Ret
Retten på Frederiksberg
Rettens sagsnummer
SS-4375/2012-FRB
Sagstype
Øvrige straffesager
Instans
1. instans
Domsdatabasens sagsnummer
1553/23
Sagsemner
Færdsel

Dom

Retten på Frederiksberg

Udskrift af dombogen

D O M

afsagt den 22. marts 2013

Rettens nr. 2-4375/2012

Politiets nr. BE-G 0109-80244-00002-12

Anklagemyndigheden

mod

Tiltalte

CPR nr. (Født 1991)

Adresse

2700 Brønshøj

Anklageskrift er modtaget den 15. maj 2012.

Tiltalte er tiltalt for overtrædelse af

færdselslovens § 117, jf. § 54, stk. 1,

ved den 2. januar 2012 ca. kl. 17.50 at have ført personbil Reg. nr., ad Kabbelejevej i København, efter at have indtaget bevidsthedspåvirkende stoffer, hash, i et sådant omfang, at indholdet i blodet under eller efter kørs-len oversteg bagatelgrænsen.

Anklagemyndigheden har nedlagt påstand om bødestraf.

Anklagemyndigheden har endvidere nedlagt påstand om, at tiltalte i medfør af færdselslovens § 126, stk. 1, nr. 2, jf. nr. 9, frakendes førerretten ubetin-get.

Tiltalte har påstået frifindelse.

Forklaringer.

Der er afgivet forklaring af tiltalte og vidnerne politibetjent Vidne 1, Vidne 2 og Vidne 3. Forklaringer-ne gengives ikke, jf. retsplejelovens § 218 a, stk. 4, jf. § 712, stk. 1.

Øvrige oplysninger i sagen.

Der er dokumenteret retskemiske erklæringer af 11. januar 2012 og 22. marts 2012, hvoraf blandt andet fremgår, at der i en prøve af tiltaltes blod udtaget den 2. januar 2012 kl. 18.46 er påvist 0,0092 mg/kg tetrahydrocan-nabinol.

Std 75273

side 2

Sagen har været forelagt Retslægerådet, som i erklæring af 26. februar 2013 har udtalt:

"Retslægerådet kan med den nuværende viden om optagelse af THC ved passiv udsættelse af røg fra andre brugere af hash ikke udelukke, at den på-viste koncentration af THC i sigtedes blod kan være betinget af passiv opta-gelse ved et nyligt ophold i et aflukket rum, hvor andre personer aktivt har røget hash (Cannabis).

Retslægerådet skal imidlertid påpege, at den påviste koncentration af THC i sigtedes blod lige så vel kan være betinget af aktiv hash-rygning såvel kort tid inden prøvetagningen som 1-2 døgn forud for prøvetagningen."

Personlige oplysninger.

Tiltalte har om sine personlige forhold forklaret, at han bor Adresse 2700 Brønshøj. Adressen er hos hans forældre. Han er i arbejde i et vikar-bureau. Det er ikke så tit han er på arbejde. Han har ADHD.

Tiltalte er tidligere straffet ved udenretlige vedtagelse af bøde og kørselfor-bud den 22. februar 2011, jf. færdselslovens § 42, stk. 1.

Rettens begrundelse og afgørelse.

Henset til de afgivne vidneforklaringer og til indholdet af Retslægerådets er-klæring findes det ikke imod tiltaltes benægtelse med tilstrækklig sikkerhed godtgjort, at tiltalte er skyldig i overensstemmelse med tiltalen.

Tiltalte vil derfor være at frifinde.

Thi kendes for ret:

Tiltalte frifindes.

Statskassen skal betale sagens omkostninger.

Dommer

Oplysning om appel

2. instansØstre LandsretOLR
DDB sags nr.: 1554/23
Rettens sags nr.: SS-968/2013-OLR
Afsluttet
1. instansRetten på FrederiksbergFRB
DDB sags nr.: 1553/23
Rettens sags nr.: SS-4375/2012-FRB
Anket

Øvrige sagsoplysninger

Dørlukning
Nej
Løftet ud af den forenklede proces
Nej
Anerkendelsespåstand
Nej
Politiets journalnummer
0109-80244-00002-12
Påstandsbeløb