Gå til indhold
Tilbage til søgning

Kendelse om midlertidig forældremyndig mens børnesagkyndig undersøgelse laves

Retten i AarhusCivilsag1. instans30. november 2015
Sagsnr.: 1611/23Retssagsnr.: BS-1736/2015-ARH
Anket

Sagens oplysninger

Afgørelsesstatus
Appelleret
Faggruppe
Civilsag
Ret
Retten i Aarhus
Rettens sagsnummer
BS-1736/2015-ARH
Sagstype
Forældreansvarssag
Instans
1. instans
Domsdatabasens sagsnummer
1611/23
Sagsdeltagere
PartsrepræsentantGrethe Opstrup; PartsrepræsentantPalle Melchior Jensen

Kendelse

Retten i Aarhus

Den 30. november 2015 kl. 13:00 blev retten sat i Retssal L7, Lille Torv af Dommer.

Der blev foretaget i ikke offentligt retsmøde

sag nr. BS 6-1736/2015:

Mor

Adresse 1

By 1

mod

Far

Adresse 2

By 2

For og med sagsøgeren mødte som beskikket advokat Grethe Opstrup.

For og med sagsøgte mødte advokat Palle Melchior Jensen.

Der blev fremlagt

indbringelsesbrev fra Statforvaltningen

sagsøgerens processkrift 1 med bilag 1 - 7

sagsøgtes processkrift med bilag A- AK

sagsøgerens processkrift 2 med bilag 8

sagsøgerens processkrift 3 med bilag 9.

Parterne nedlagde påstande i overensstemmelse med processkrifterne.

Mor forklarede, at hun er Personfølsom oplysning år og arbejder som Stilling 1 i By 3. Hun er i gang med at tage sit Personfølsom oplysning. Hun lærte Far at kende i 2005, og de flyttede sammen i september 2006 i hans hus i By 4. De blev gift i juni 2007. De ønskede at få et barn, og fik Barn Dato 2009. De holdt af hinanden men havde et meget ustabilt forhold. Hun synes, at hun har været udsat for psykisk terror fra Far. Han blev ofte vred og ville skilles. Hun tror, at han gerne vil være i et forhold, men han har svært ved det. Det har været meget vanskeligt at være hende under samlivet, hvor der har været mange konflikter. På et tidspunkt indgav flere naboer underretninger til kommunen. De mente, at Far var Sygdom 1 og slog hende og Barn. Hun flyttede i en periode og boede på krisecenter. Hun flyttede kortvarigt sammen med Far igen, men det gik ikke, hvorefter hun flyttede igen. Kommunen lavede en forældrekompetenceundersøgelse på dem begge. Her i foråret overvejede hun selv separation. De har to huse i det samme rækkehuskompleks. Det ene hus bor hun og Far i sammen med Barn. Det andet hus er et rækkehus, som hun ejer, og som hun fortrækker til, når der er problemer med Far. Hun ville i sommer besøge sine forældre i By 5. Far har generelt set sig gal på hendes forældre. Hun tog af sted i 4 dage med

STD065986-S01-ST20-K899.02-T2-L01-M14-\R14

Side 2/4

Barn. Da hun kom tilbage, havde han flyttet hendes bohave hen i det andet rækkehus og skiftet låsene. Efter sommerferien var det meningen, at Barn skulle starte på en kristen friskole i By 4. Men Far kunne ikke lide lederen, så det gik desværre i vasken. I stedet begyndte Barn i Sfo i By 1. Op til det var det svært at tale med Far, og han hentede hende uden aftale i børnehaven. Han kom med et forslag gående på, at Barn skulle være en dag hos hver af dem på skift. Hun gik modvilligt med til det, men det gik ikke godt. Pludselig havde Far beholdt Barn, og skrev til hende, at han mente, at Barn skulle have en pause fra deres konflikt, og derfor ville han og Barn holde ferie. Hun vidste ikke, hvor Far og Barn var. Det var samtidigt med, at Barn skulle være startet i skolefritidsordning. Hun fik at vide af skolelederen, at Far havde meddelt dem, at han havde misforstået skolestart. Så meldte Far Barn syg i nogle dage. Derefter skrev Far til skolen, og meddelte, at Barn ville skifte skole. Hun blev chokeret. Hun fik at vide, at det var Skole 1 på Sjælland. Hun tog derover og havde i mellemtiden søgt midlertidig forældremyndighed. Hun søgte råd og hentede derefter Barn. Hun tog på krisecenter i By 3. Hun havde fået det råd at fjerne sig fra Far. Men da han stak fra hende med Barn, var det stærkt bekymrende for hende. Det er årsagen til, at hun har besluttet at flytte til By 3. Hun har sagt nej til børnesagkyndig rådgivning fordi det er så svært at lave aftaler med Far. Hun bor nu i en lejlighed i By 3. Hun betragter det som en midlertidig bolig. Barn går i skole og i sfo i By 3. Far har fået en 1-værelses lejlighed i By 3 tæt på hende. Barn har det godt i dag og trives i skolen, men savner sin far og er i klemme. Far kommer ofte forbi. Det er næsten dagligt. Hvis hun ikke selv lukker Far ind, gør Barn det. Han kommer udenfor de tidspunkter, hvor han har samvær. Der var en situation for ganske nylig, hvor Far mødte op og ville med dem i Forlystelsespark. Det satte hende i den problematiske situation, at hun måtte sige nej, og Barn blev ked af det. Far dukkede herefter op flere gange om aftenen. Barn åbnede døren for ham, og han ville tale med Barn på trappen. Hun sagde til ham, at han skulle gå, hvorefter Far sagde til Barn: ”Mor er ond, hun forhindrer os i at være sammen” .

 

Far forklarede, at han aldrig har været voldelig. Da de fik Barn, var hun et ønskebarn. Mor ønskede sig brændende et barn, og de har prøvet at få flere børn sammen. De boede på Adresse 3 i By 4, da de fik Barn. Han er uddannet Stilling 2 og solgte sin Virksomhed i 1986. Han var sygemeldt med Sygdom 2. Han solgte godt og fik mange penge for forretningen. Han ville have en Virksomhed i By 6, men det gik ikke. Han har Personfølsom oplysning børn med Personfølsom oplysning forskellige mødre og har mange problemer med sine børns mødre, men alle børnene har alligevel i lange perioder valgt at bo hos ham. Han har levet af pension og biindtægter siden 1986. Han har Personfølsom oplysning og arbejdet med Personfølsom oplysning. Han har efterfølgende studeret Personfølsom oplysning og passet sine børn. Han er ikke færdig på Personfølsom oplysning. Mor har ikke kørekort, så han har kørt hende meget rundt. Han har kørt Mor i et års tid, mens hun arbejdede i By 7. Hun fik derefter job på Skole 2. Det var vist i 2011. Han passede Barn, mens hun var på arbejde. Han passede

STD065986-S01-ST20-K899.02-T2-L01-M14-\R14

Side 3/4

også Barn, da Mor senere skiftede arbejde til Skole 3 i 2012. Han har ment, at det var vigtigt, at Mor skulle være hjemme i sin moderrolle. Han har set det som sin opgave at understøtte Mor i moderrollen. Da Mor i august 2013 startede på Skole 4, var det enten ham, der kørte hende, eller hun kørte med kolleger til By 3. Han har stået for alt det daglige arbejde. Han har også kørt Barn til fritidsinteresser. Det er ham, der har lavet alle aftaler med legekammerater. Han havde ikke hørt noget fra Mor, da hun i juli tog til By 5. Han hørte ikke fra Barn eller Mor, da hun tog til By 5. Han fortalte Mor om turen til København i august, inden han tog af sted. Han vidste, at der var tilgået Skole 5 mange oplysninger, som ikke passede. Derefter tog han affære, og tog Barn med til Sjælland. Han gik ned fra kommunen og meldte flytning og meldte Barn ind på en ny skole på Sjælland. Han er flyttet til By 3 i efterårsferien. Det er en lille lejlighed. Han får en større lejlighed på 90 kvm. i By 3 fra på onsdag. Mor bruger i øjeblikket forældremyndigheden til at sætte grænser med. Hans muligheder består i, at han går en tur om morgenen og om eftermiddagen, når han vil se Barn. Mor har aldrig været alene med barnet. Mor har bedt ham om hjælp mange gange i By 3. Han købte regntøj og støvler til Barn. Han har købt andre gode ting og tøj til hende, herunder en ipad. Han har også købt Legetøj til hende, så Mor kan få lidt fred og ro. Han er gået helt ”i klokke” med Mor og Barn, da hele hans sociale netværk tidligere er brudt sammen. Han har ikke præpareret Barn, men hun har selv sagt, at hun helst vil bo hos ham, da ”det er bedst for hende” . Barn er et stærkt barn. Han mener, at udtalelsen fra Skole 6 er farvet.

Han vil gerne have fælles forældremyndighed, da han ikke vil tage forældremyndigheden fra Mor. Han er den ældste af 4 søskende og er vant til at mediere. Han vil gerne tage i mod støtte fra kommunen. Barn er så meget i klemme, at det er nødvendigt at tage mod støtte. Det er Mor oplevelse, at han er svær at kommunikere med. Han har glædet sig over Barn og hendes udvikling. Han mener ikke, at Mor kan magte den fulde forældremyndighed alene. Der er gået noget i kludder med Mors følelser under fødslen. Han mener ikke, at Mor lytter til, hvad Barn udtrykker. I de to måneder, hun har haft den fulde forældremyndighed, har han været et sikkerhedsnet for hende. Ellers ville kommunen komme ind i billedet. Der var en episode, hvor en tidligere sundhedsplejerske underrettede kommunen, om at han igen skulle være forælder. Han har tidligere oplevet meget fra sundhedsplejersker, så han er meget skeptisk. Det har vist sig, at Mor skjult er blevet observeret af kommunen i den første periode af Barns liv. Han har ikke kontaktet sin datter Særbarn i anledning af denne sag.

 

Mor forklarede supplerende, at hun ikke havde fuldtidsarbejde i By 7, By 6 og By 1. Hun har kun været på fuld tid helt kortvarigt indtil perioden i By 3. Hun læste Personfølsom oplysning ved siden af. Men hun var også meget sammen med Barn i de tidlige år. Det er rigtigt, at hun var meget usikker i starten som mor. Men hun mødtes med

STD065986-S01-ST20-K899.02-T2-L01-M14-\R14

Side 4/4

sundhedsplejerske ude af huset, da Far ikke ønskede at få sundhedsplejersken hjem. Hun er ikke enig, når Far siger, at Barn var i fare for at bliver fjernet i august måned 2015.

Spørgsmålet om en børnesagkyndig undersøgelse blev drøftet. Parterne var

enige om, at det vil være en god idet at sagen bliver oplyst ved udarbejdelse af en undersøgelse.

Herefter besluttede retten, at der skal udarbejdet en børnesagkyndig undersøgelse til brug for sagen. Retten tager straks kontakt til en børnesagkyndig psykolog med henblik på undersøgelsen.

Advokat Palle Melchior Jensen begærede principalt, at retten træffer afgørelser om, at forældremyndigheden under sagens behandling midlertidigt skal være fælles og subsidiært, at den tillægges Far alene. Advokaten henviste til det i processkrifterne anførte.

Advokat Grethe Opstrup nedlagde påstand om, at den fælles

forældremyndighed midlertidigt under sagens behandling forbliver hos moderen, Mor. Advokaten henviste til, at parterne ikke kan samarbejde, og at det er bedst for Barn, at forældremyndigheden forbliver hos Mor. Der blev afsagt sålydende

 

Kendelse

Efter sagens oplysninger er der for øjeblikket et meget højt konfliktniveau mellem parterne, og de er meget uenige om Barns hverdag og i kontakten med hinanden og kommunikerer dårligt sammen.

Barn opholder sig for øjeblikket hos Mor i By 3 og går i skole dér.

Dette giver en vis stabilitet for Barn i en for hende i en ellers meget

turbulent tid. På denne baggrund finder retten, at det er bedst for Barn, at forældremyndigheden under sagens behandling forbliver hos Mor.

 

Thi bestemmes:

Forældremyndigheden over Barn tillægges midlertidigt Mor.

Sagen udsat.

Retten hævet.

Dommer

STD065986-S01-ST20-K899.02-T2-L01-M14-\R14

Oplysning om appel

2. instansVestre LandsretVLR
DDB sags nr.: 1612/23
Rettens sags nr.: BS-2068/2015-VLR
Afsluttet
1. instansRetten i AarhusARH
DDB sags nr.: 1611/23
Rettens sags nr.: BS-1736/2015-ARH
Kæret

Øvrige sagsoplysninger

Dørlukning
Nej
Løftet ud af den forenklede proces
Nej
Anerkendelsespåstand
Nej
Politiets journalnummer
Påstandsbeløb