Gå til indhold
Tilbage til søgning

Landsretten finder, at en afgørelse om, hvem af forældrene der midlertidigt skal have forældremyndigheden over fælles barn, er af en sådan karakter, at afgørelsen ikke kan anses for omfattet af kærebegrænsningsreglen i RPL § 389 a. Kære kan derfor ske uden tilladelse fra Procesbevillingsnævnet

Vestre LandsretCivilsag2. instans8. januar 2016
Sagsnr.: 1612/23Retssagsnr.: BS-2068/2015-VLR
Anket

Sagens oplysninger

Afgørelsesstatus
Endelig
Faggruppe
Civilsag
Ret
Vestre Landsret
Rettens sagsnummer
BS-2068/2015-VLR
Sagstype
Forældreansvarssag
Instans
2. instans
Domsdatabasens sagsnummer
1612/23
Sagsdeltagere
Rettens personaleJohn Lundum; PartsrepræsentantPalle Melchior Jensen; Rettens personaleBirthe V. Jespersen; Rettens personaleIda Skouvig

Kendelse

Vestre Landsrets 14. afdeling holdt den 8. januar 2016 januar 2016 kl. 9.00 møde på ting-stedet i Viborg.

Som dommer fungerede landsdommer Ida Skouvig.

V.L. B – 2068 – 15

Far

mod

Mor

Fremlagte bilag:

kæreskrift

brev af 16. december 2015 fra Retten i Aarhus

udskrift af retsbogen (sag nr. BS 6-1736/2015)

Den 30. november 2015 har byretten truffet afgørelse om, at forældremyndigheden over Barn midlertidigt tillægges Mor.

Kendelsen er kæret af Far ved advokat Palle Melchior Jensen med principal påstand om, at byrettens kendelse ophæves, subsidiært, at forældremyndigheden midlerti-digt tillægges Far.

Landsdommerne Ida Skouvig, John Lundum og Birthe V. Jespersen (kst.) har behandlet sagen.

Landsretten afsagde

K e n d e l s e:

Efter retsplejelovens § 389 a kan kendelser og andre beslutninger, der afsiges af byretten under hovedforhandlingen eller under dennes forberedelse, ikke kæres. Procesbevillings-nævnet kan dog meddele tilladelse til kære, hvis kendelsen eller beslutningen angår

- 2 -

spørgsmål af væsentlig betydning for sagens forløb eller af afgørende betydning for parten, og der i øvrigt er anledning til at lade afgørelsen prøve af landsretten som 2. instans.

Højesteret har i kendelse af 23. april 2015 i sag nr. 262/2014 (optrykt i UfR 2015.2540) anført, at retsplejelovens § 389 a efter sin ordlyd og forarbejderne må forstås på den måde, at bestemmelsen som udgangspunkt afskærer fri kære af kendelser og beslutninger, der træffes under hovedforhandlingen eller under dennes forberedelse, også selv om afgørelsen ikke kan siges at vedrøre sagsforberedelsen eller hovedforhandlingen som sådan.

Den påkærede afgørelse om midlertidig forældremyndighed er truffet under sagens forbe-redelse.

En afgørelse om, hvem af forældrene der midlertidigt skal have forældremyndigheden over barnet, træffes i medfør af forældreansvarslovens § 26, stk. 1. Afgørelsen fastlægger foræl-dremyndigheden i en tidsmæssigt afgrænset periode, idet afgørelsen gælder, indtil der fore-ligger en endelig aftale eller afgørelse om forældremyndighed over barnet, som kan fuld-byrdes, eller afgørelsen bortfalder, jf. forældreansvarslovens § 26, stk. 2 og 3.

Selve afgørelsen om midlertidig forældremyndighed kan under sagen fuldbyrdes i medfør af retsplejelovens § 536, stk. 1. En afgørelse om midlertidig forældremyndighed kan også under sagen ændres, hvis det er til barnets bedste, jf. forældreansvarslovens § 30, jf. § 4.

Landsretten finder, at en afgørelse om, hvem af forældrene der midlertidigt skal have for-ældremyndigheden over barnet, er af en sådan karakter, at afgørelsen ikke kan anses for omfattet af kærebegrænsningsreglen i retsplejelovens § 389 a. Kære kan derfor ske uden tilladelse fra Procesbevillingsnævnet.

T h i b e s t e m m e s:

Dette kæremål afvises ikke.

Sagen overføres til landsrettens 8. afdeling, hvortil eventuelle fremtidige henvendelser skal ske.

Sagen sluttet.*

- 3 -

Ida Skouvig

- 4 -

Berigtiget ved retsbog af 15. januar 2016. Oprindelig tekst: ”Sagen sluttet” . Nuv æ-rende tekst ”Sagen udsat” .

Oplysning om appel

2. instansVestre LandsretVLR
DDB sags nr.: 1612/23
Rettens sags nr.: BS-2068/2015-VLR
Afsluttet
1. instansRetten i AarhusARH
DDB sags nr.: 1611/23
Rettens sags nr.: BS-1736/2015-ARH
Kæret

Øvrige sagsoplysninger

Dørlukning
Nej
Løftet ud af den forenklede proces
Nej
Anerkendelsespåstand
Nej
Politiets journalnummer
Påstandsbeløb