Gå til indhold
Tilbage til søgning

Sagen drejer sig om meddelse af forbud mod tv-udsendelser mv.

Københavns ByretCivilsag1. instans7. maj 2024
Sagsnr.: 611/24Retssagsnr.: BS-21838/2024-KBH
Anket

Sagens oplysninger

Afgørelsesstatus
Endelig
Faggruppe
Civilsag
Ret
Københavns Byret
Rettens sagsnummer
BS-21838/2024-KBH
Sagstype
Forbud og påbud
Instans
1. instans
Domsdatabasens sagsnummer
611/24
Sagsemner
Pressen
Sagsdeltagere
PartsrepræsentantCarlo Siebert; PartsrepræsentantAsger Bagge-Jørgensen; PartsrepræsentantBjarke Vejby; PartWingman Media ApS

Kendelse

KØBENHAVNS BYRET

KENDELSE

afsagt den 2. maj 2024

(Lukkede døre)

Sag BS-21838/2024-KBH

Sagsøger

(advokat Carlo Siebert)

mod

Sagsøgte 1

(advokat Bjarke Vejby)

og

Wingman Media ApS

(advokat Bjarke Vejby)

og

Ansvarshavende redaktør Sagsøgte 2

(TV2/DANMARK A/S)

(advokat Asger Bagge-Jørgensen)

Denne afgørelse er truffet af Dommer.

Sagens baggrund og parternes påstande

Denne sag om midlertidigt forbud, der er anlagt den 26. april 2024, vedrører spørgsmålet om, hvorvidt Sagsøgte 1, Wingman Media ApS og ansvarshavende redaktør Sagsøgte 2 (TV2/DANMARK A/S) kan forbydes at offentliggøre eller viderebringe enhver billed- eller lydopta-gelse af Sagsøger, og enhver billed- eller lydoptagelse samt øvrige oplys-

2

ninger der er tilvejebragt af eller under medvirken af Sagsøger, herunder også skriftligt materiale, samt SMS- eller mailkorrespondance mellem de indstævnte, medarbejdere på TV2 og Sagsøger.

Sagsøger har anmodet om, at retten meddeler følgende forbud:

1. Sagsøgte 1, Wingman Media ApS og Sagsøgte 2 forbydes at offentliggøre og viderebringe i) enhver billed- eller lyd-optagelse af Sagsøger, ii) enhver billed- eller lydoptagelse samt øv-rige oplysninger der er tilvejebragt af eller under medvirken af Sagsøger, herunder også skriftligt materiale, samt SMS- eller mailkorre-spondance mellem de indstævnte, medarbejdere på TV2 og Sagsøger.

Forbuddet omfatter enhver offentliggørelse eller viderebringelse af for-anstående materiale og oplysninger, herunder ved forelæggelse af opta-gelser eller oplysninger for personer der indgår i eller er omtalt i optagel-serne eller i de øvrige tilvejebragte oplysninger.

Forbuddet omfatter enhver offentlig gengivelse eller fremførelse, herun-der i en eller flere dokumentarudsendelser i TV2 vedrørende økonomisk kriminalitet i Danmark, samt i form af reklamer, teasere eller lignende for denne eller disse udsendelser samt enhver offentlig fremførelse på anden måde, herunder ved offentlig fremførelse på TV, via internettet, i form af trykte billeder, lydgengivelser eller i andre medier.

Forbuddet omfatter også de indstævntes medvirken til offentliggørelse og/eller videregivelse, herunder i TV2, samt offentlig fremførelse på an-den måde, herunder ved offentlig fremførelse på TV, via internettet, i form af trykte billeder eller i andre medier.

2. Forbuddet skal på samme måde som anført i påstand 1 gælde enhver

billed- eller lydoptagelse samt andre oplysninger der uden at Sagsøger indgår direkte i optagelserne er egnede til at identificere hende.

3. Forbuddet skal nedlægges uden sikkerhedsstillelse.

Sagsøgte 1 og Wingman Media ApS har nedlagt påstand om frifindelse. Der er ikke fremsat krav om sikkerhedsstillelse i tilfælde af et forbud.

Ansvarshavende redaktør Sagsøgte 2 har principalt nedlagt påstand om frifindelse, subsidiært at begæringen efterkommes i et efter rettens skøn mindre omfang. Der er ikke fra TV2’s side fremsat krav om sikkerhedsstil-lelse i tilfælde af et forbud.

3

Parterne har i medfør af retsplejelovens § 412, stk. 1, jf. § 245, stk. 1, aftalt, at sa-gen behandles ved Københavns Byret.   

Kendelsen indeholder ikke en fuldstændig sagsfremstilling, jf. retsplejelovens § 218 b.

Oplysningerne i sagen

Det fremgår af sagen, at Sagsøger gennem mange år har haft forbindelser og kontakt og således indgående kendskab til kriminelle miljøer i Danmark, herunder særligt rocker- og bandemiljøet.

Fra forsommeren 2021 havde hun drøftelser med Person 1 om udgivelsen af en bog om hendes arkivmateriale og hendes liv. Fra 1. september 2021 og frem til starten af 2024 samarbejdet med hun med Wingman Media ApS med udvikling og produktion af en tv-produktion/serie samt om en option og/eller filmatiseringsret. TV2 Danmark A/S har fra sommeren 2022 i samarbejde med parterne deltaget i et projekt med henblik på at offentliggøre en række doku-mentarudsendelser i TV2.

Dørlukning

4

Dørlukning

5

Dørlukning

6

Dørlukning

”…

Foto udeladt pga. dørlukning

7

Foto udeladt pga. dørlukning

8

Foto udeladt pga. dørlukning

9

Foto udeladt pga. dørlukning

…”

10

Dørlukning

”…

Foto udeladt pga. dørlukning

11

Foto udeladt pga. dørlukning

…”

Der er under sagen fremlagt bl.a. advokat Carlo Sieberts henvendelse til NSK, mailkorrespondance mellem TV2 og advokat Person 2 og Sagsøger, mailkorrespondance mellem advokat Carlo Siebert og TV2 og Sagsøger, mailkorrespondance mellem Sagsøger og Sagsøgte 1, mailkorre-spondance mellem TV2 og Sagsøger, udkast til sikkerhedsplan af 12. fe-bruar 2024 fra CERTA, faktura fra Law & Audit til Wingman Media ApS og økonomioversigt vedrørende dokumentar til det internationale marked.   

Der har under sagen været afspillet fem udsendelser, der ikke er færdigredige-rede, hvorfor der ikke er tale om en offentliggørelse, idet materialet i såvel juri-disk, redaktionel og teknisk henseende, herunder sløring, ikke er endelig. Ret-ten har således ej heller fået materialet udleveret.   

Forklaringer

Sagsøger, Sagsøgte 1, Vidne 2 og Vidne 1 har af-givet forklaring.

Sagsøger har forklaret Dørlukning

12

Dørlukning

13

Dørlukning

14

Dørlukning

15

Dørlukning

16

Dørlukning

17

Dørlukning

18

Dørlukning

19

Dørlukning

20

Dørlukning

21

Dørlukning

22

Dørlukning

23

Dørlukning

Sagsøgte 1 har forklaret Dørlukning

24

Dørlukning

25

Dørlukning

Vidne 2 har forklaret Dørlukning

26

Dørlukning

27

Dørlukning

28

Dørlukning

29

Dørlukning

Vidne 2 forklarede Dørlukning

Vidne 1 har forklaret Dørlukning

30

Dørlukning

Parternes synspunkter

Sagsøger har i anmodning af 26. april 2024 anført bl.a.:

”…

Betingelserne for at nedlægge et midlertidigt forbud er opfyldt.

Betingelserne for nedlæggelse af et midlertidigt forbud fremgår af rets-plejelovens § 413, hvorefter den part der anmoder om meddelelse af et forbud skal godtgøre eller sandsynliggøre at følgende betingelser er op-fyldt:

1) Parten [Sagsøger] har den ret der søges beskyttet ved forbuddet.

1.1.

31

De billed- og lydoptagelser, samt øvrige oplysninger som forbuddet ret-ter sig mod, er omfattet af den options- og projektkontrakt Sagsøger har indgået med Wingman Media ApS.

Det fremgår af kontraktens punkt 2.4., at ”Det er aftalt, at vi [Wingman Media] ikke kan eller må offentliggøre følsomt materiale uden Sagsøgers tilladelse. Sagsøger definerer selv, hvad der er følsomt materiale.

Sagsøger har ikke noget kontraktforhold med TV2 Danmark A/S, der afleder sin ret til at offentliggøre eller viderebringe billed- eller lyd-optagelser af Sagsøger eller som er tilvejebragt af eller under med-virken af Sagsøger, herunder også skriftligt materiale fra Wingman Media ApS.

Det gøres gældende, at Sagsøger allerede på grundlag af options-og projektkontraktens punkt 2.4., har ret til at kræve at de indstævnte (og TV2 Danmark A/S) undlader at offentliggøre eller viderebringe bil-led- eller lydoptagelser af Sagsøger eller som er tilvejebragt af eller under medvirken af Sagsøger, herunder også skriftligt materiale i overensstemmelse med de nedlagte påstande herom.

1.2.

Det gøres endvidere og subsidiært gældende, at Sagsøger er beret-tiget til at tilbagekalde sit samtykke til at medvirke i de stedfundne bil-led- og lydoptagelser samt hendes samtykke til at de indstævnte (og TV2 Danmark A/S) kan anvende andet materiale hun har tilvejebragt.

1.3.

Det gøres herunder gældende, at Sagsøgers samtykke til at med-virke I optagelserne ikke er sket frivilligt eller på et oplyst grundlag.

1.4.

Det gøres endvidere gældende, at de optagelser som Wingman Media ApS og TV2 Danmark A/S ønsker at offentliggøre og viderebringe ræk-ker langt videre end det samtykke, som Sagsøger gav til at med-virke til optagelserne. Samtykket og hendes medvirken rakte oprindelig alene til at afsløre at personer fra ”det etablerede Danmark” , advokater og andre rådgivere, medvirker til og muliggør økonomisk kriminalitet i Danmark.

1.5.

Det gøres gældende, at forudsætningerne for Sagsøgers medvirken i optagelserne er bristet.

Det var hverken forudsat eller forventet at optagelser der var rettet mod at afsløre økonomisk kriminalitet i Danmark ville indeholde oplysnin-ger om grov kriminalitet af anden karakter og det var heller ikke for-ventet at Sagsøgers medvirken ville udsætte hende for stor fare for hendes liv og helbred.

1.6.

Wingman Media ApS’ og TV2 Danmark A/S’ ønske om at offentliggøre og viderebringe optagelserne er i strid med den aftale Sagsøger har

32

indgået med Wingman Media ApS, en offentliggørelse er derudover i strid med Sagsøgers accept til medvirken i optagelserne hvortil kommer at Sagsøger har tilbagekaldt sit samtykke til at medvirke.

1.7.

Det gøres af de ovenfor anførte grunde gældende at TV2 Danmark A/S ikke har nogen ret til at viderebringe eller offentliggøre optagelser med eller oplysninger om Sagsøger.

Det gøres gældende, at Wingman Media ApS’ og TV2 Danmark A/S’ of-fentliggørelse og viderebringelse af optagelserne sammenfattende end-videre vil være i strid med

• Den mellem Sagsøger og Wingman Media ApS indgåede op-tions- og projektkontrakt

• Det af Sagsøger meddelte samtykke til medvirken til de sted-fundne optagelser

• Straffelovens § 264c, jf. § 264a.

• Straffelovens § 264d.

• Den Europæiske Menneskerettighedskonvention artikel 8.

• De presseetiske regler.

• En orientering til og videregivelse af oplysninger til politiet og en henvendelse til samt en forelæggelse for de personer der indgår i eller omtales udsendelserne mv., vil desuden være i strid med TV2’s tavshedspligt.

Det er dermed godtgjort at en offentliggørelse eller viderebringelse af de billed- eller lydoptagelser som forbuddet retter sig mod, både i for-hold til hvert enkelt af de angivne punkter og samlet set vil være rets-stridige i forhold til Sagsøger, jf. herved retsplejelovens § 413, stk.1 nr. 1).

1.8.

Det gøres gældende, at det vil stride mod almindelige retsgrundsætnin-ger hvis de indstævnte vælger at viderebringe eller offentliggøre opta-gelser eller oplysninger der kan bringe andres [Sagsøgers] liv og helbred i fare.

2) Modpartens adfærd nødvendiggør at der meddeles forbud.

Sagsøgte 1, redaktionschef Vidne 2, TV2 Dokumentar og TV2’s advokat Asger BaggeJørgensen, har utvetydigt tilkendegivet at de ikke agter at respektere Sagsøgers ønske og krav om at TV2 ikke offentliggør eller viderebringer de billed- og lydoptagelser og an-dre oplysninger som forbuddet retter sig mod.

Dette standpunkt har de indstævnte indtaget selvom de anerkender at Sagsøger risikerer alvorlige repressalier rettet mod hendes liv og le-geme såfremt optagelserne videregives eller dokumentarudsendelserne publiceres som det er planlagt af TV2.

Undertegnede har forsøgt at indlede en dialog med TV2 Danmark A/S og jeg har tilkendegivet at en offentliggørelse og viderebringelse vil

33

være retsstridig i forhold til Sagsøger, hvilket imidlertid har været uden virkning.

Meddelelse af et forbud er derfor nødvendiggjort af den adfærd der ud-vises omkring fortsat at ville offentliggøre og viderebringe optagelserne og øvrige frembragte oplysninger. Der henvises til den i sagen frem-lagte mailkorrespondance.

3) Sagsøgers mulighed for at opnå sin ret vil forspildes hvis hun henvises til at afvente tvistens retlige afgørelse.

Sagsøger kan ikke afvente tvistens endelige retlige afgørelse. Hvis optagelserne offentliggøres eller viderebringes, er skaden sket og den er i så fald uoprettelig og vil ikke kunne redresseres ved en efterføl-gende retlig afgørelse.

Spørgsmålet om Sagsøgers samtykke.

Indstævnte 1 og TV2 henholder sig til at Sagsøger har meddelt et samtykke til sin medvirken og gør gældende at hun, på trods af det an-erkendte alvorlige trusselsbillede mod hende, ikke kan tilbagekalde sit samtykke.

Det er indlysende at Sagsøger kan tilbagekalde sit samtykke til at medvirke i udsendelserne og til at de billed- og lydoptagelser forbuddet retter sig mod offentliggøres eller viderebringes, særligt under hensyn til at hun allerede har modtaget konkrete, alvorlige og reelle trusler på livet, om voldtægt og om grov vold fra rocker- og bandemiljøet samt at hun vil stå overfor meget alvorlige repressalier fra de samme miljøer el-ler fra andre såfremt billed- og lydoptagelserne offentliggøres eller vi-derebringes. Som anført ovenfor definerer Sagsøger selv hvad der er følsomt materiale, jf. kontakten med Wingman Media ApS (bilag 3).

TV2 har henvist til at Sagsøger kendte risikoen ved at deltage i op-tagelserne om økonomisk kriminalitet og at hun derfor ikke kan tilbage-kalde sit samtykke til at medvirke i udsendelserne.

Der skal foretages en afvejning af TV2’s interesse i at kunne offentlig-gøre og viderebringe optagelserne overfor Sagsøgers interesse i at undgå at der sker en offentliggørelse af optagelserne der indebærer at hendes liv og helbred bringes i alvorlig fare.

I denne afvejning skal det indgå at optagelserne ikke bringer noget nyt i forhold til at afdække at der foretages hvidvaskning af penge gennem fakturafabrikker og lignende.

En offentliggørelse eller viderebringelse vil dernæst være i strid med Sagsøgers ret til privatliv, jf. herved Den Europæiske Menneskeret-tighedskonvention artikel 8. Det er indlysende at hensynet til nyheds-formidlingen ikke kan veje tungere end hensynet til Sagsøgers liv og helbred.

34

Det er ligeledes indlysende at samtykket heller ikke rækker til at Sagsøger skulle inkriminere sig selv i forbindelse med optagelserne. Det kan således ikke udelukkes at nogle af de stedfundne optagelserne kan have et indhold hvorved Sagsøger inkriminerer sig selv.

Sagsøgers samtykke til at medvirke rakte ikke længere end til at af-dække økonomisk kriminalitet, herunder særligt at denne kriminalitet faciliteres under medvirken af advokater og andre repræsentanter for ”det etablerede Danmark” .

Optagelserne kom imidlertid til at indeholde andre og uforudsete op-lysninger om mulige alvorlige kriminelle forhold begået af navngivne rockere og bandemedlemmer, hvilket rækker langt udover Sagsøgers samtykke til at medvirke til at indsamle dokumentation til udsen-delserne hvis formål det var at afdække økonomisk kriminalitet.

Retsplejelovens § 414 finder ikke anvendelse.

Det gøres gældende, at ”lovens almindelige regler om straf og erstat-ning ” ikke vil yde Sagsøger et tilstrækkeligt værn mod at hun ud-sættes for repressalier og trusler mod sit liv og legeme i anledning af hendes medvirken i de tilvejebragte billed- og lydoptagelser.

Sikkerhedsstillelse.

Det nedlægges som anført påstand om at et midlertidigt forbud ned-lægges uden betingelse om sikkerhedsstillelse.

Ex tuto gøres det gældende, at hverken Wingman Media ApS eller TV2 Danmark A/S lider tab ved at retten meddeler et midlertidigt forbud mod at offentliggøre og viderebringe de omhandlede billed- og lydop-tagelser eller ved at udsendelserne eventuelt bringes på et senere tids-punkt hvis retten i sin endelige afgørelse af sagen når frem til at et for-bud ikke var berettiget.

…”

Sagsøgte 1 og Wingman Media ApS har i svarskrift af 28. april 2024 an-ført bl.a.:

”…

*) Sagsøgte 2 tilslutter sig i det hele den beskrivelse af faktum og de an-bringender til støtte for frifindelsespåstanden, der indeholdes i det svar-skrift af 28. april 2024, der af TV2´s advokat afgives på vegne sagsøgte 3.

Til provokationen om oplysning om midler fra Det Danske Filminstitut bemærkes, at ansøgning om midler er indgivet af TV2. Besvarelsen af provokationen skal derfor komme fra TV2´s advokat.

Det gøres overordnet gældende, at sagsøger, der er jurist, under hele forløbet har været ganske opmærksom på den risiko, som en rolle som muldvarp ville medføre, og at det er derfor, at sagsøger og TV2 sam-

35

men indgik i tilrettelæggelsen af et sikkerhedsprogram, der sammen med ydelser fra politiet, kunne optimere hendes sikkerhed bedst mu-ligt. Dette er efter det oplyste fortsat gældende.

Den ophavsretsbeskyttede del af sagsøgers medvirken i TV-udsendel-serne er af sagsøger overdraget til sagsøgte 2, qua aftalegrundlaget (bi-lag 1, bilag 2 og det supplerende mundtlige aftalegrundlag mellem sagsøger og TV2). I sagsøgte 2´s kontraktgrundlag med TV2 er der ikke aftalt forbehold knyttet til ophavsret, redigering eller visning med hen-visning til særlige bestemmelser aftalt mellem sagsøger og sagsøgte 2.

Sagsøger har overfor såvel sagsøgte 2 som sagsøgte 3 løbende bekræftet sit samtykke til sagsøgte 3´s brug af overgivet materiale samt de opta-gelser, i hvilket sagsøger indgår eller har medvirket.

Det bestrides sammenfattende, at sagsøger er tillagt veto- og/eller redi-geringsret på de konkrete TV-udsendelser, og slet ikke i henhold til den som bilag 3 fremlagte ”options- og projektkontrakt ”.

Optionen i bilag 3 angår en fremtidig eksklusiv adgang for sagsøgte 2 til at filmatisere ”Sagsøgers og hendes liv” , jfr. projektbeskrivelsen i pkt. 1. TV-udsendelserne, som forbudssagen angår, reguleres derfor ikke af bi-lag 3.

For retten til at filmatisere sagsøgers liv, har sagsøgte 2 i henhold til op-tionskontrakten betalt 10.000 kr. om måneden plus 20.000 kr. om måne-den for tabt arbejdsfortjeneste. Den eneste sammenhæng, som options-kontrakten har med TV-udsendelserne, er, at optionskontrakten skal være gældende, så længe ”en igangværende produktion med TV2 oprethol-des ”. Dette er naturligt, da den påtænkte filmatisering af sagsøgers liv, skulle funderes på det grundlag, som de færdige TV-udsendelser måtte udgøre i forhold til sagsøger i rollen som whistleblower.

Sagsøger kan således ikke godtgøre, endsige sandsynliggøre, at sagsø-ger har den ret, der søges beskyttet ved forbuddet. Tværtimod er for-budsbegæringen primært begrundet i en fortolkning af en bestemmelse i en kontrakt, der aldrig efter kontraktens bestemmelser har omfattet TV-udsendelserne.

Den som bilag 2 fremlagte kontrakt blev forhandlet væk den 4. juli 2022, hvilket hænger sammen med det forhold, at TV2 var kommet ind over projektet, og at sagsøgte 2 i forhold til udsendelserne fik en langt mere tilbagetrukket rolle, primært som facility manager.

Frem til ophøret fremgik det af bilag 2, pkt. 7, at samtlige sagsøgers ret-tigheder blev overdraget til sagsøgte 2, ligesom det af bilag 2 fremgik, at der ikke var tillagt sagsøger nogen redigeringsret.

Mellem sagsøger og sagsøgte 3 er der efter det aftalte ophør af bilag 2 etableret et aftaleforhold på et mundtligt grundlag, hvis nærmere ind-hold må afdækkes ved afhøringer af de relevante personer fra produk-tionen.

36

Sagsøger har modtaget i alt Udeladt kr. i perioden fra marts måned 2022 til januar 2024.I perioden marts 20222 – juli 2022 foretages udbetalinger af løn i henhold til bilag 1. Pr. 1. august 2022 påbegynder sagsøger fak-turering i henhold til bilag 3, der som anført ovenfor angår en anden påtænkt produktion, jfr. den som Bilag A/1-2 fremlagte faktura af 3. au-gust 2022 (fejldateret). Betalingerne fra sagsøgte 2 for de i bilag 3 nævnte ydelser fra sagsøger er finansieret af Det Norske Filminstitut, og har således intet med de omhandlede udsendelser i TV2 at gøre.

Hvad angår sikkerhedsstillelse henviser jeg til det af TV2 anførte.

…”

Ansvarshavende redaktør Sagsøgte 2 har i svarskrift af 28. april 2024 anført bl.a.:

”…

Til støtte for den nedlagte påstand gøres det gældende, at der er tale om et emne af betydelig offentlig interesse, som TV 2 som led i sin rolle som offentlighedens kontrol- og informationsorgan er berettiget til at dække, jf. herved i øvrigt artikel 10 i Den Europæiske Menneskerettig-hedskonvention, der sikrer såvel ytrings- som informationsfriheden.

Adgangen til at meddele forbud skal vurderes i lyset af relevante be-stemmelser i Den Europæiske Menneskerettighedskonvention, herun-der f.eks. artikel 10 om ytringsfrihed. Et forbud mod et medies offent-liggørelse af oplysninger er et væsentlig indgreb i ytrings- og informa-tionsfriheden, som kun kan foretages, såfremt tungtvejende grunder ta-ler herfor. I afvejningen af hensynet til ytrings- og informationsfriheden over for andre hensyn, må det særligt indgå, at der ikke opstilles be-grænsninger, som hindrer medierne i på rimelig måde at udfylde rollen som offentlighedens kontrol- og informationsorgan. Det forhold, at en offentliggørelse kan medføre en krænkelse er derfor ikke tilstrækkeligt til, at et forbud kan nedlægges, medmindre krænkelsen er af en sådan grovhed, at hensynet til den potentielt krænkede overstiger hensynet til ytrings- og informationsfriheden

Sagsøger har selv henvendt sig til medierne, fordi hun ønskede at bidrage til en afdækning af særdeles samfundsrelevante forhold. Sagsø-geren har en juridisk uddannelse og færdes hjemmevant i kriminelle miljøer, hvor i hvert fald tidligere selv har gjort brug af ”ydelser” , der indebærer vold. Hun er derfor fuldt ud klar over, at der er sikkerheds-mæssige risici ved at optræde som kilde og muldvarp. Samtykket er så-ledes både motiveret og velovervejet, og domstolene bør udvise tilbage-holdenhed med at fastslå en ”fortrydelsesret” for beslutninger, som ude fra set kan fremstå risikable. Hun har været med til sammen med ledel-sespersoner på TV 2 at fastlægge præmisserne for sin deltagelse, herun-der håndteringen af hendes sikkerhed. Hun har efterfølgende en meget omfattende og direkte dialog med TV 2, herunder med advokatrepræ-sentation. TV 2 har gennem hele forløbet holdt fast i, at hun ikke har re-digeringsret, hvilket ikke før nu har givet hende særskilt anledning til indsigelser. Det fremgår af sagens bilag 5, at det har været kendt, at der knytter sig særlige sikkerhedsspørgsmål i den fase, hvor TV 2 skal fore-

37

lægge oplysninger for tredjemand. TV 2 har gennem hele forløbet loyalt og omhyggeligt fulgt op på de sikkerhedsmæssige forhold.   

Sagsøger har samtykket til deltagelsen, og samtykket er givet på et oplyst grundlag, som hun har fuldt ud tilstrækkelige forudsætninger for at vurdere, ligesom hun med sin baggrund har personlige forudsæt-ninger for at overskue konsekvenserne i form af en risiko. Samtykket, som er gentaget ved adskillige interviews til kamera over en periode på over et år, og hvor hun har haft rig lejlighed til at markere et ønske om fortrydelse, er derfor gyldigt. Samtykket er givet direkte over for TV 2, som kan støtte ret på det, og Sagsøgers kontrakter med Wingman Media ApS, som er omtalt i begæringen, ændrer ikke herpå, jf. afsnit 2.1. nedenfor.

Samtykket er gyldigt, og spørgsmålet er derfor alene, om der er noget grundlag for, at hun kan tilbagekalde det. Det finder TV 2 ikke grund-lag for at antage.

2.1 Om kontrakterne med Wingman

Bestemmelsen i pkt. 2.4 i den som bilag 3 fremlagte kontrakt mellem Wingman Media ApS og Sagsøger tillægger ikke Sagsøger ve-toret i forhold de ”dokumentarudsendelser i TV2 vedrørende økono-misk kriminalitet” , som er omtalt Sagsøgers påstande.

Wingman Media ApS og Sagsøger indgik i august 2021 den som bi-lag 1 fremlagte kontrakt med henblik på ”udvikling- og produktionen af en tv-produktion/serie” , idet Wingman Media ApS søgte at indgå et ”kontraktforhold med en broadcaster om tv-produktionen” .   

Wingman Media ApS og Sagsøger indgik efterfølgende i marts 2022 den kontrakt, der er fremlagt som bilag 2, og hvoraf det fremgår, at Wing-man Media ApS nu har indgået aftale med en ”broadcaster” . Den nye aftale angik således en ”medieproduktion (tv-serie/dokumentarfilm) med arbejdstitlen ”Program” , der produceres i samarbejde med TV2” , hvor Sagsøger skulle ”deltage i optagelser både foran og bag kameraet” . Aftalen indeholdt ikke nogen ”vetoret” for Sagsøger, og Wingman Media ApS havde alene tavshedspligt omkring Sagsøgers ”kon-traktuelle forhold” , jf. kontraktens pkt. 6.   

TV2 styrede dialogen med Sagsøger om hendes deltagelse/medvir-ken i TV2’s medieproduktion og rammerne for denne, jf. bl.a. den ved bilag 5 fremlagte mail af 3. juni 2022 fra TV2’s redaktionschef Vidne 1 til Sagsøger, hvori Vidne 1 under overskriften ”Sikkerhed og dogmer” gengav, hvad man havde aftalt på et møde, så ”vi er sikre på, at der ikke er misforståelser” . Mødet og mail ligger tids-mæssigt umiddelbart inden, at ”kontoret” åbner. TV 2 styrer i al væ-sentlighed processen herfra.

Herefter indgik Wingman Media ApS og Sagsøger senere, i juli 2022, den som bilag 3 fremlagte aftale, som erstattede de som bilag 1 og 2 fremlagte, tidligere aftaler mellem Wingman Media ApS og Sagsøger. Den nye aftale mellem Wingman Media ApS og Sagsøger, som indeholde den af Sagsøger påberåbte vetoret, vedrørte et an-

38

det – og for denne sag uvedkommende – projekt. Aftalens formål og genstand var således, at ”Wingman Media [fik] eksklusiv option og fil-matiseringsret til at producere en international dokumentarfilm om Sagsøger og hendes liv” , jf. kontraktens pkt. 1. Filmen skulle ”være af hø-jeste standard for internationale dokumentarfilm” og Sagsøger skulle som modydelse bl.a. modtage en ”royaltydel på 12% af alle ind-tægter” , jf. kontraktens pkt. 2 og 7.

Aftalen mellem Wingman Media ApS og Sagsøger fra juli 2022 an-går således ikke TV2’s dokumentarudsendelser eller rammerne for Sagsøgers deltagelse/medvirken i disse, jf. også aftalens pkt. 2.8, hvor det er anført, at ”[d]ette er altså ikke en lokalt forankret tv-serie (TV2)” . Aftalen og den ”vetoret” , som Sagsøgers tillægges i afta-lens pkt. 2.4, angår et filmprojekt, som TV2 ikke er involveret i.

Det er således ikke korrekt, når Sagsøger gør gældende, at den som bilag 3 fremlagte aftale skulle tillægge Sagsøger en ”vetoret” i for-hold til TV2’s kommende dokumentarudsendelser.

Rammerne for Sagsøgers deltagelse/medvirken i TV2’s dokumen-tarproduktion er fastlagt mellem Sagsøger og TV2, og TV2 har – li-gesom i sine øvrige dokumentarproduktioner – ikke givet ”vetoret” til en medvirkende person. Det strider fundamentalt med den redaktio-nelle frihed at afgive en sådan kontrol med journalistisk virksomhed, som har til formål at oplyse offentligheden om væsentlige samfundsan-liggender.

2.2 Om sikkerhed   

TV 2 har i alle henseender levet op til de forventninger som Sagsøger kan have til håndtering af sikkerhedsspørgsmål. Man har adresseret temaet tidligt og indgået aftaler med professionelle virksomheder. Der foreligger en sikkerhedsplan, som Sagsøger har tiltrådt mundtligt, men ikke underskrevet. Som aftalt har man rettet henvendelse til poli-tiet, som tager sagen alvorligt.

Det forhold, at der kan være et trusselsbillede, er også for Sagsøger forventeligt, og hun har siden hun selv tog initiativ med sin historie og efterfølgende i ”kontorets” åbningstid fra juni 2022 til februar 2023 haft intensiv kontakt til TV 2 og dermed mange lejligheder til at meddele, at hun ikke længere turde deltage. Det er ikke godtgjort, at forudsætnin-gerne bag det givne samtykke skulle være bristet på en sådan måde, at det given samtykke er uforbindende.

2.3 Optagelser i øvrigt

For så vidt angår de optagelser, som Sagsøger ikke har været klar over, at TV 2 har været i stand til at genskabe, foreligger der i sagens natur ikke samtykke til viderebringelse. Optagelserne belyser et emne af samfundsmæssig relevans, og der intet beskyttelseshensyn, der mod-siger, at TV 2 kan bringe det i en tv-udsendelse.

2.4. Sammenfattende

39

Det er ikke godtgjort, at TV 2 ved at fortsætte den redaktionelle proces og offentliggøre optagelser krænker sagsøgerens ret eller at en eventuel krænkelse måtte have en sådan grovhed at hensynet til Sagsøger overstiger hensynet til ytrings- og informationsfriheden, der i dette til-fælde er meget betydeligt. Der er derfor ikke grundlag for at meddele forbud.

…”

Rettens begrundelse og resultat

Det er mellem parterne ubestridt, at Option- og projektaftalen af 4. juli 2022 mellem Sagsøger og Wingman Media ApS erstatter alle tidligere kontrak-ter, således at konsulentaftalen af 26. august 2021 og projekt kontrakten af 20. marts 2022 ikke længere regulerer parternes forhold.   

Efter bevisførelsen, herunder Sagsøgte 1 og Sagsøgers forklaringer om bl.a. processen og projekternes forløb sammenholdt med ordlyden og indholdet af Options- og projektaftalen, lægger retten til grund, at Options- og projektaf-talen alene vedrører Wingman Media ApS’ eksklusive option og filmatiserings-ret til at producere en international dokumentarfilm om Sagsøger og hen-des liv. Således finder retten, at produktionen af udsendelserne med TV2 ikke er omfattet af en eventuel veto- og/eller redigeringsret i Options- og projektkon-traktens pkt. 2.4.   

Retten lægger endvidere på baggrund af sagens oplysninger og de af Vidne 2, Vidne 1 og Sagsøgte 1 afgivne forklaringer til grund, at rammerne for produktionen af udsendelserne med TV2 blev fastlagt mellem TV2 og Sagsøger bl.a. i mail af 3. juni 2022 fra Vidne 1 til Sagsøger, der ligger forud i tid i forhold til kontorets åbning og påbegyndelse af optagelserne, samt mundtligt, herunder ved samtykke afgivet gentagne gange for rullende kamera, og at Sagsøgte 1 alene agerede bindeled mellem TV2 og Sagsøger.   

Retten finder efter Sagsøgers egen forklaring om bl.a. motivationen for at opsøge medierne og hendes deltagelse i projektet samt efter sagens oplysninger i øvrigt, at samtykket, henset til Sagsøgers forudsætninger såvel juridisk som i relation til hendes indgående viden om rocker- og bandemiljøet og sikker-hedsrisikoen forbundet hermed, må anses for at være afgivet på et frivilligt og oplyst grundlag, ligesom det ikke efter bevisførelsen findes godtgjort, at indhol-det af udsendelserne rækker videre, end hvad Sagsøger har samtykket til.   

Det er herved indgået i rettens vurdering bl.a., at Sagsøger under hele pro-cessen har være vidende om og opmærksom på sikkerhedsrisikoen, og at samtykke er givet løbende under optagelserne, hvor hun således var bekendt med, hvilke informationer og materiale råbåndene indeholdt. Retten finder så-

40

ledes, at Sagsøger ikke har begrænset sit samtykke til alene at afdække for-hold vedrørende økonomisk kriminalitet, og at TV2’s planlagte brug af materia-let må have stået hende klart, hvorfor hendes forudsætninger for at medvirke i udsendelserne ikke kan anses for bristede, ej heller i relation til de sikkerheds-foranstaltninger, som TV2 har foranlediget, at der er blevet stillet til rådighed for Sagsøger.

Der findes især efter Sagsøgers udtalelser i de seneste interviews, herunder interviewet med norsk tv, endvidere ikke grundlag for at antage, at hun mod sin vilje skulle være blevet presset af Sagsøgte 1 til fortsat medvirken i optagel-serne. Retten finder herefter på baggrund af ovenstående, at Sagsøger ikke på dette grundlag er berettiget til at tilbagekalde sit samtykke.   

Som fastslået bl.a. i Højesterets kendelse af 12. april 2010 (UfR 2010.1859) er et forbud mod et nyhedsmedies offentliggørelse af optagelser et indgreb i ytrings-og informationsfriheden, som kun kan foretages, hvis tungtvejende grunde ta-ler for det, jf. herved principperne bag grundlovens § 77 samt artikel 10 i Den Europæiske Menneskerettighedskonvention, hvorefter begrænsninger i ytrings-friheden kun kan ske i det omfang, de er »nødvendige i et demokratisk sam-fund« af hensyn til bl.a. beskyttelse af »andres gode navn og rygte eller rettighe-der«. I afvejningen af hensynet til ytringsfriheden over for andre hensyn, herun-der hensynet til privatlivets fred, må det særligt indgå, at der ikke opstilles be-grænsninger, som hindrer medierne i på rimelig måde at udfylde rollen som of-fentlighedens kontrol- og informationsorgan. Det forhold, at en offentliggørelse kan medføre en krænkelse, er derfor ikke tilstrækkeligt til, at et forbud kan ned-lægges, medmindre krænkelsen er af en sådan grovhed, at hensynet til den krænkede overstiger hensynet til ytrings- og informationsfriheden.

I den foreliggende sag er Sagsøgers deltagelse i projektet og optagelserne foranlediget af Sagsøger selv, og indholdet af optagelserne samt TV2’s brug heraf må som nævnt have stået hende klart. Optagelserne afdækker bl.a. et sjæl-dent indblik i infrastrukturer i rocker- bandemiljøet og samspillet mellem den kriminelle og den etablerede verden i Danmark, der muliggør yderst samfunds-skadelig kriminalitet. Desuden vil optagelserne muligvis give anledning til poli-timæssig efterforskning med henblik på at klarlægge, om nogle af de medvir-kende kan ifalde straf for alvorlige kriminelle forhold. Optagelserne omhandler dermed spørgsmål af særdeles væsentlig samfundsmæssig interesse.

Heroverfor står imidlertid, at Sagsøger er det bærende element i forhold til at afdække og afsløre de kriminelle aktiviteter blandt profilerede personer i for-skellige samfundslag, og at hendes identitet straks vil stå klart for de involve-rede personer, hvilket med stor sandsynlighed vil udsætte hende for en høj sik-kerhedsmæssig risiko.

41

Ved afvejningen af, om der er sket en krænkelse, og om krænkelsen er af en så-dan grovhed, at hensynet til den krænkede overstiger hensynet til ytrings- og informationsfriheden, har retten tillagt det afgørende betydning, at Sagsøger oprindeligt selv har taget kontakt til medierne, og at hun har givet samtykke til optagelserne under de ovenfor nævnte forudsætninger, og at hun således un-der hele processen har været fuldt bevidst om, hvilke mulige og alvorlige kon-sekvenser hendes deltagelse i en tv-dokumentar vil kunne få for hendes liv og fremtid. Det er endvidere indgået i rettens vurdering, at TV2 i relation til sik-kerhedsrisikoen for Sagsøger har været i kontakt med NSK og Københavns Politi, der således er opmærksomme på situationen, og at de ikke har forhindret fortsættelsen af den redaktionelle proces, ligesom det er tillagt afgørende betyd-ning, at det under sagen er kommet frem, at Sagsøger har et samarbejde med myndighederne og politiet. Yderligere er det tillagt betydning, at Sagsøger under optagelserne søgte beskyttelse i rocker- og bandemiljøet.   

Efter en samlet vurdering finder retten herefter, og da det af Sagsøger i øv-rigt anførte ikke kan føre til et ændret resultat, at der ikke er grundlag for at nedlægge forbud mod offentliggørelsen af udsendelserne, hvorfor de sagsøgtes påstand om frifindelse tages til følge.

Efter sagens udfald skal Sagsøger til Sagsøgte 1 i sagsomkostninger betale 25.000 kr. til dækning af udgifter til advokat inkl. moms, til Wingman Media ApS betale 20.000 kr. til dækning af udgifter til advokat ekskl. moms og til ansvarshavende redaktør Sagsøgte 2 (TV2/DANMARK A/S) **) 40.000 kr. til dækning af udgifter til advokat ekskl. moms. Der er ved fastsættelsen af beløbene taget hensyn til sagens karakter, omfang, forløb samt hovedforhandlingens varighed, og det forhold at Sagsøgte 1 og Wingman Media ApS under sagen har været repræsenteret af samme advokat.   

THI BESTEMMES:  

Sagsøgte 1, Wingman Media ApS og ansvarshavende redaktør Sagsøgte 2 (TV2/DANMARK A/S) frifindes.   

Sagsøger skal i sagsomkostninger inden 14 dage betale 25.000 kr. til Sagsøgte 1, 20.000 kr. til Wingman Media ApS og **) 40.000 kr. til ansvarshavende redaktør Sagsøgte 2 (TV2/DANMARK A/S).

Sagsomkostningerne bliver forrentet efter rentelovens § 8 a.

*) Berigtiget fra sagsøgte 3’s svarskrift af 28. april 2024 til sagsøgte 1 og 2’s svar-skrift af 28. april 2024.

42

Berigtiget i medfør af retsplejelovens § 221 den 13. maj 2024.

**) ”20.000 kr.” berigtiges til ”40.000 kr.”    

Berigtiget den 13. maj 2024 med parternes samtykke.

Dommer

Publiceret til portalen d. 13-05-2024 kl. 15:58

Modtagere: Sagsøgte 1, Advokat (H) Bjarke Vejby, Advokat (H) Carlo Siebert, Advokat (H) Asger Bagge-Jørgensen, Sagsøgte TV2/DANMARK A/S, Sagsøger, Sagsøgte WINGMAN MEDIA ApS

Oplysning om appel

2. instansØstre LandsretOLR
DDB sags nr.: 612/24
Rettens sags nr.: BS-22906/2024-OLR
Afsluttet
1. instansKøbenhavns ByretKBH
DDB sags nr.: 611/24
Rettens sags nr.: BS-21838/2024-KBH
Kæret

Øvrige sagsoplysninger

Dørlukning
Ja
Løftet ud af den forenklede proces
Nej
Anerkendelsespåstand
Nej
Politiets journalnummer
Påstandsbeløb
0 kr.