Dom
KØBENHAVNS BYRET
DOM
afsagt den 1. juli 2022
Sag BS-1515/2021-KBH
Sagsøger
(beskikket advokat Olivia Karen Höcky Hansen)
mod
Udlændinge- og Integrationsministeriet
(advokat Paw Bladt Fruerlund)
Denne afgørelse er truffet af dommerne Mette Bytofte, Gitte Cordes og Bjarke Gano.
Sagens baggrund og parternes påstande
Under denne sag, der er anlagt den 13. januar 2021, har Sagsøger, nedlagt påstand om, at sagsøgte, Udlændinge- og Integrationsministeriets, afgørelse af 10. december 2020 om frakendelse af Sagsøgers danske statsborgerskab er ugyldig, subsidiært at Udlændinge- og Integrationsministeriets afgørelse af 10. december 2020 skal hjemvises til fornyet behandling.
Sagsøgte, Udlændinge- og Integrationsministeriet, har nedlagt påstand om afvisning, subsidiært frifindelse.
Sagsøgtes påstand om afvisning er i medfør af retsplejelovens § 253 udskilt til særskilt forhandling og afgørelse.
2
Sagsøger, har under delhovedforhandlingen nedlagt påstand om, at sagen skal fremmes.
Dommen indeholder ikke en fuldstændig sagsfremstilling, jf. retsplejelovens § 218 a, stk. 3.
Oplysningerne i sagen
Efter forudgående partshøringsskrivelse af 24. november 2020, der blev sendt til Sagsøgers e-Boks, traf Udlændinge- og Integrationsmini-steriet den 10. december 2020 afgørelse om fratagelse af dansk statsborgerskab.
I afgørelsen, der tillige blev sendt til Sagsøgers e-Boks, hedder det bl.a.:
”Afgørelse om fratagelse af dansk statsborgerskab
Udlændinge- og Integrationsministeriet har behandlet sagen om frata-gelse af dit danske statsborgerskab.
Dit danske statsborgerskab fratages. En nærmere begrundelse for af-gørelsen findes i det følgende.
…
Sagsfremstilling:
Udlændinge- og Integrationsministeriet modtog den 13. november 2020 Politiets Efterretningstjenestes (PET) notat af 13. november 2020, hvoraf det bl.a. fremgår, at PET vurderer, at du har udvist en handle-måde, som er til alvorlig skade for landets vitale interesser.
Endvidere modtog Udlændinge- og Integrationsministeriet den 23. november 2020 oplysninger om dig fra Udenrigsministeriet.
Udlændinge- og Integrationsministeriet anmodede dig ved brev af 24. november 2020 om at indsende dine bemærkninger til PET’s notat af 13. november 2020 og Udenrigsministeriets oplysninger af 23. novem-ber 2020, ligesom ministeriet anmodede om bemærkninger til de øv-rige oplysninger indhentet om dig om dine statsborgerskabsretlige forhold samt oplysninger fra CPR. Ministeriet anmodede dig om at indsende dine bemærkninger til disse oplysninger inden 14 dage.
Udlændinge- og Integrationsministeriet ses ikke at have modtaget be-mærkninger fra dig.
3
Oplysninger fra PET:
PET har den 13. november 2020 til Udlændinge- og Integrationsmini-steriet fremsendt vedlagte notat af 13. november 2020, hvoraf det bl.a. fremgår, at PET vurderer, at du har udvist en handlemåde, som er til alvorlig skade for landets vitale interesser. PET vurderer, at du indrej-ste i Syrien, formentlig i 2013, hvor du tilsluttede dig Islamisk Stat. Det er PET’s vurdering, at du kan have deltaget aktivt i kamphandlin-ger for Islamisk Stat. PET vurderer ligeledes, at du har bidraget med at opretholde og konsolidere IS's position i Syrien.
Det fremgår videre, at Statsadvokaten i Viborg den 10. november 2020 har vurderet, at du vil kunne sigtes for overtrædelse af straffelovens §§ 114 j, stk. 1 (indrejse eller ophold i område med indrejse og op-holdsforbud), og 114 c, stk. 1 (hvervning til terrorisme), subsidiært 114 e (støtte til en terrorgruppe).
Det fremgår endvidere af notatet, at du er muslimsk gift med Person 1, og at I har fire børn.
Oplysninger fra Udenrigsministeriet:
Udenrigsministeriet har den 23. november 2020 oplyst over for Ud-lændinge- og Integrationsministeriet, at Udenrigsministeriets Borger-service har oplysninger i sagen om dig. Oplysningerne er bl.a. baseret på kontakt med din familie. Det kan oplyses, at dine pårørende i Dan-mark flere har gange anmodet Udenrigsministeriets Borgerservice om hjælp til at få dig og Person 1 samt jeres børn til Danmark.
Det bemærkes, at Udenrigsministeriet ikke har haft mulighed for at bekræfte oplysningerne givet af din familie.
Den 6. marts 2015 kontaktede Person 2, som er far til Person 1, Udenrigsministeriets Borgerservice med bekymring om, at du og Person 1 samt je-res fire børn skulle være indrejst i Irak eller Syrien, da du ud fra det oplyste er en meget troende muslim. Ifølge Person 2 havde du og Person 1 forladt jeres lejlighed i Varde den 28. november 2014 uden forudgående at have meddelt det til nogen. De pårørende forsøgte efterfølgende forgæves at finde frem til dig og Person 1. Person 2 op-lyste ligeledes, at hans yngste datter havde haft kontakt med Person 1. Det fremgik heraf, at du og
4
Person 1 og børnene havde det godt. Der var dog usikkerhed omkring, hvorvidt det var dig og Person 1, som selv skrev, ligesom der i denne kontakt heller ikke blev svaret på, hvor I befandt sig, eller hvordan I fik penge. Person 2 oplyste ligeledes, at familien i Danmark havde kontaktet banken. Det fremgik heraf, at alle penge på kontoen var hævet, samt at der flere gange var overført 7.000-8.000 kr. til en mand og hans familie. Uden-rigsministeriets Borgerservice henviste Person 2 til at tage kontakt til politiet.
Den 24. september 2018 kontaktede din søster, Person 3, Udenrigsministeriets Borgerservice og oplyste, at du sammen med Person 1 og jeres fire børn havde været forsvundet siden slutningen af 2014. Person 3 oplyste ligeledes, at hun tidligere via Interpol havde efterlyst jer, men ikke havde hørt noget efterfølgende. Person 3 oplyste dog, at familien i Danmark flere gange havde modtaget anonyme opkald fra en kvinde i Danmark, som angiveligt ville videregive en besked fra Person 1 om, at hun sammen med jeres børn opholdt sig i et område i Derek, samt at du angiveligt skulle være fængslet i samme område. Person 3 kontaktede Uden-rigsministeriets Borgerservice, da hun ønskede hjælp til at få oplys-ningerne bekræftet.
Den 3. oktober 2018 kontaktede Person 3 igen Uden-rigsministeriets Borgerservice og oplyste, at familien havde modtaget en besked på whatsapp fra Person 1, der be-kræftede, at I var taget til fange af PKK og bad om hjælp til at komme ud. Det fremgik ligeledes, at familien var i tvivl om, hvorvidt du var sammen med resten af familien eller alene (i fængsel).
Den 5. december 2018 orienterede Udenrigsministeriets Borgerservice Person 3 om, at den Internationale Røde Kors Komité (ICRC) over for Udenrigsministeriet havde oplyst at have besøgt dig. ICRC oplyste ikke, hvilken tilbageholdelsesfacilitet du sad i.
Den 11. december 2018 oplyste Person 3 til Udenrigs-ministeriets Borgerservice, at familien i Danmark havde fået et brev fra dig, hvoraf det fremgår, at du efter omstændighederne havde det godt og blev behandlet udmærket. Du nævnte i brevet noget om, at Danmark kunne forhandle, så du kunne komme hjem. Familien for-stod ikke, hvad du mente, men ville kigge nærmere på det.
5
Den 24. januar 2019 modtog Udenrigsministeriets Borgerservice en henvendelse fra en dansk freelancejournalist, som oplyste, at han havde interviewet dig i et fængsel i Syrien. Journalisten fremsendte et referat fra samtalen, som bl.a. indeholdt oplysninger om dit ophold i Syrien. Journalisten anmodede om kontakt til din familie/pårørende. Udenrigsministeriets Borgerservice svarede samme dag journalisten og oplyste ham, at Udenrigsministeriets Borgerservice har tavsheds-pligt i personsager og ikke kan formidle kontakt til familier eller pårø-rende.
Den 18. februar 2019 kontaktede Person 3 Udenrigsmi-nisteriets Borgerservice for at spørge, om der var nyt i sagen. I den forbindelse oplyste hun ligeledes, at du alene var dansk statsborger — ikke somalisk.
Den 4. juli 2019 kontaktede Person 3 Udenrigsministe-riets Borgerservice og oplyste, at hun havde talt med en journalist, der havde interviewet dig i den tilbageholdelsesfacilitet i Derek/Rojava, hvor han også i januar havde interviewet dig. Du formodedes fortsat at være i de samme faciliteter som tidligere, men pga. besøgsforbud (i hvert fald ift. ICRC) har det ikke været muligt for ICRC at etablere kontakt.
Den 29. maj 2020 kontaktede Person 3 Udenrigsmini-steriets Borgerservice med oplysning om, at familien i Danmark kraf-tigt overvejede at forsøge at få smuglet dig, Person 1 og børnene ud af Roj lejren/fængslet.
Det fremgår endvidere af oplysningerne fra Udenrigsministeriet, at det ligeledes fremgår ud fra oplysningerne fra de pårørende, at Person 1 i lejren har fået yderligere et barn.
Oplysninger om statsborgerskabsretlige forhold:
Udlændinge- og Integrationsministeriet kan oplyse, at det fremgår af oplysninger i Det Centrale Personregister (CPR), at du er Født 1982 i Somalia til en mor, Person 4, der er født i Somalia og en far, Person 5, der er født i Somalia.
Udlændinge- og Integrationsministeriet skal i den forbindelse be-mærke, at du har erhvervet dansk indfødsret (statsborgerskab) som biperson sammen med dine forældre ved deres erhvervelse af dansk indfødsret i henhold til lov af 16. december 1998 med virkning fra den 23. december 1998.
6
Udlændinge- og Integrationsministeriet kan herudover oplyse, at det fremgår af dine forældres ansøgninger om dansk statsborgerskab, at dine forældre på tidspunktet for din fødsel var statsborgere i Somalia.
Det fremgår af ministeriets baggrundsoplysninger om erhvervelse af somalisk statsborgerskab, at et barn erhverver statsborgerskab i So-malia, hvis faren er statsborger i Somalia. Det er henset hertil Udlæn-dinge- og Integrationsministeriets vurdering, at du erhvervede stats-borgerskab i Somalia ved din fødsel, som barn af en somalisk mand.
Det fremgår endvidere af Udlændinge- og Integrationsministeriets baggrundsoplysninger, at Somalia i praksis accepterer dobbelt stats-borgerskab.
Det fremgår således af rapporten "Somalia: Whether persons born in Somaliland and in the Ogaden region of Ethiopia are entitled to So-mali citizenship; citizenship status of women married to foreign natio-nals; requirements and procedures to obtain ond reacquire Somali ci-tizenship (2015-November 2017)" udgivet af Immigration and Refugee Board of Canada den 3. april 2018, bl.a. at den provisoriske forfatning fra 2012 giver somaliere ret til dobbelt statsborgerskab, og at et tidli-gere forbud mod dobbelt statsborgerskab i statsborgerskabsloven fra 1962 ikke er blevet håndhævet. Rapporten kan tilgås på følgende link:
…
Udlændinge- og Integrationsministeriet er ikke i besiddelse af oplys-ninger, som indikerer, at du efterfølgende har fortabt eller er blevet løst fra dine statsborgerlige forhold til Danmark eller til Somalia.
Sammenfattende er det derfor Udlændinge- og Integrationsministeri-ets vurdering, at du efter de for ministeriet foreliggende oplysninger, erhvervede statsborgerskab i Somalia ved din fødsel, og at Somalia i praksis tillader dobbelt statsborgerskab. Det er endvidere ministeriets vurdering, at du erhvervede dansk statsborgerskab ved naturalisation med virkning fra den 23. december 1998, og at du ikke efterfølgende har fortabt eller er blevet løst fra dine statsborgerlige forhold tit Dan-mark.
Det er henset hertil Udlændinge- og Integrationsministeriets vurde-ring, at du er statsborger i både Somalia og Danmark og således er i besiddelse af dobbelt statsborgerskab.
7
Oplysninger fra CPR:
Ifølge oplysninger fra CPR er du indrejst i Danmark den 20. december 1989, og du har efterfølgende haft adresser j Varde og Esbjerg.
Siden den 15. januar 2015 har du været registreret som udrejst af Dan-mark.
Ifølge CPR er du ugift.
Det fremgår endvidere af CPR, at du er far til Barn 1, Født 2008, Barn 2, Født 2009, Barn 3, Født 2010 og Barn 4, Født 2011. Det fremgår af CPR, at dine børn også er registreret som udrejst den 15. januar 2015 af Danmark.
Begrundelse:
Udlændinge- og Integrationsministeriet har vurderet, at du har udvist en handlemåde, som er til alvorlig skade for landets vitale interesser, og at du derfor, idet du vurderes også at have somalisk statsborger-skab, kan fratages dit danske statsborgerskab.
Udlændinge- og Integrationsministeriet har ved vurderingen af sagen lagt vægt på, at PET i notatet af 13. november 2020 bl.a. har oplyst, at PET vurderer, at du indrejste i Syrien, formentlig i 2013, hvor du til-sluttede dig Islamisk Stat, ligesom det fremgår af notatet, at det er PET's vurdering, at du kan have deltaget aktivt i kamphandlinger for Islamisk Stat. PET vurderer ligeledes, at du har bidraget med at opret-holde og konsolidere IS’s position i Syrien.
Det bemærkes, at Statsadvokaten i Viborg den 10. november 2020 har vurderet, at du vil kunne sigtes for overtrædelse af straffelovens §§ 114 j, stk. 1 (indrejse eller ophold i område med indrejse og opholds-forbud), og 114 c, stk. 1 (hvervning til terrorisme), subsidiært 114 e (støtte til en terrorgruppe).
Det fremgår af lovens § 3, stk. 4, at der ved fratagelse efter indføds-retslovens § 8 B, stk. 3, kan lægges vægt på handlinger, der er begået forud for lovens ikrafttræden, i det omfang handlingerne kunne føre til frakendelse efter indfødsretslovens § 8 B, stk. 1, da handlingerne blev foretaget. Det fremgår videre af forarbejderne til loven, at det herved forstås, at handlingerne, da de blev foretaget, var omfattet af gerningsbeskrivelsen i en eller flere af bestemmelserne i straffelovens
8
kapitel 12 og 13, der i dag kan danne grundfag for frakendelse ved dom efter indfødsretslovens § 8 B, stk. 1. Udlændinge- og Integra-tionsministeriet har vurderet, at dine handlinger, da de blev foretaget, var omfattet af gerningsbeskrivelserne i en række bestemmelser i straffelovens kapitel 12 og 13, der før lov nr. 1057 ikrafttræden kunne danne grundlag for frakendelse ved dom efter indfødsretslovens § 8 B, stk. 1.
Det bemærkes i den forbindelse, at det ikke ved vurderingen af hand-lemåden og afgørelsen om administrativ fratagelse af statsborgerska-bet vurderes, om den pågældende har gjort sig skyldig i overtrædelse af en eller flere bestemmelser i straffelovens kapitel 12 og 13, herun-der om der foreligger det til domfældelse fornødne forsæt.
Udlændinge- og Integrationsministeriet har konstateret, at du har dansk statsborgerskab. Ministeriet har endvidere vurderet, at du til-lige er somalisk statsborger.
Udlændinge- og Integrationsministeriet har endelig vurderet, at en fratagelse af det danske statsborgerskab ikke vil være et uproportio-nalt indgreb i forhold til dig. Udlændinge- og integrationsministeriet har i den forbindelse lagt vægt på alvoren og karakteren af din hand-lemåde. Det bemærkes i den forbindelse, at du som led i dine handlin-ger på eget initiativ forlod Danmark for at tage ophold i et krigsom-råde i Syrien.
Du er ifølge oplysninger fra PET muslimsk gift med Person 1. Det fremgår af CPR, at du er far til Barn 1, Født 2008, Barn 2, Født 2009, Barn 3, Født 2010 og Barn 4, Født 2011. Endvi-dere fremgår det af CPR-registeret, at du er udrejst den 15. januar 2015 sammen med dine børn. Ministeriet finder på den baggrund ikke, at hensynet til dit familieliv og privatliv i Danmark taler afgø-rende imod fratagelse af dansk indfødsret.
Der er i sagen heller ikke oplysninger om, at du har tilknytning til an-dre EU-lande, som f.eks. betyder, at du ved en fratagelse af dit danske statsborgerskab og dermed også unionsborgerskabet udsættes for vanskeligheder ved at opretholde en familie- eller beskæftigelsesmæs-sig tilknytning i et (eller flere) medlemsland(e), der allerede er opbyg-get under din udøvelse af retten til fri bevægelighed i EU.
9
Efter en samlet afvejning finder Udlændinge- og Integrationsministe-riet derfor, at fratagelse af dansk indfødsret ikke udgør et uproportio-nalt indgreb i forhold til dig.
Vejledning om genoptagelse:
Udlændinge- og Integrationsministeriet skal oplyse, at hvis du frem-kommer med oplysninger om væsentlige nye retlige eller faktiske om-stændigheder, som vil kunne føre til et andet resultat eller om væsent-lige sagsbehandlingsfejl, kan du anmode om at få sagen genoptaget.
Domstolsprøvelse:
Det bemærkes, at en person, der administrativt har fået frataget sit danske statsborgerskab, i medfør af grundlovens § 63 vil kunne ind-bringe den administrative afgørelse for domstolene.
Det er dig selv, der skal indbringe sagen for retten. Sagen skal ind-bringes for Københavns Byret.
Fristen for indbringelse for domstolene er 4 uger efter afgørelsens meddelelse.
Retten kan dog undtagelsesvis tillade en indbringelse efter 4 uger. Den administrative afgørelse om fratagelse står således ved magt un-der sagens behandling for retten og under en eventuel anke af sagen til en højere ret.”
Ved brev af 22. december 2020 skrev Advokat bl.a. følgende til Udenrigsministeriet:
”Jeg henvender mig til de danske myndigheder i håb om, at I vil være behjælpelig med at opspore en forsvundet dansk statsborger i det nor-døstlige Syrien.
Jeg er netop hjemvendt fra en rejse til det nordøstlige Syrien, hvor jeg mødtes med mine egne klienter samt en kollegas klient, som har givet mandat til at jeg må rette henvendelse til Udenrigsministeriet på den-nes klients vegne.
Kvinden min kollega er advokat for, er dansk statsborger og har 5 danske børn, og opholder sig i al-Roj lejren. Min henvendelse vedrø-rer denne familie. I forsøget på at få børnene og deres mor evakueret hjem til Danmark, er det nødvendigt at få afklaret, om faderen til bør-nene lever, idet der er delt forældremyndighed over børnene.
10
Familien har senest hørt livstegn fra faderen for et år siden, da en dansk journalist interviewede ham. Da jeg selv besøgte Syrien for et par dage side, forsøgte jeg at tage kontakt til faderen, Sagsøger, cpr.nr …, men uden held. Her fik jeg at vide, af de overordnede myndigheder i det kurdisk kontrollerede område i det nordøstlige Syrien, at han var "forsvundet" og "ikke eksisteret". Man-den har siddet fængslet i Hasakah området siden september 2018.
Vilkårene i Syrien:
Det er ubestridt, at vilkårene for fanger i de syriske fængsler er dår-lige. Flere internationale menneskerettighedsorganisationer har kriti-seret forholdene og kaldt dem umenneskelige jf. rapport fra Amnesty International "It breaks the human — torture, disease and death in Sy-ria's prison", der vedlægges dette brev…
Dertil kommer mine egne observationer fra min netop afsluttede rejse til det nordøstlige Syrien, hvor jeg talte med en dansk statsborger, der sidder fængslet i det nordøstlige Syrien. Han bekræftede det billede, som er blevet tegnet af forholdene i de syriske fængsler. Jeg frygter derfor, at Sagsøger lider under tortur, og at han kan være død. Den usikre situation i landet, sammenholdt med mange års krig og ustabile myndighedsinstitutioner bevirker at det ikke har været muligt for mig, at finde frem til, Sagsøger.
Jeg skal på den baggrund anmode om, at den danske stat retter hen-vendelse til de relevante myndigheder i de kurdisk kontrollerede om-råder i det nordøstlige Syrien, for at fa afklaret, om børnenes far forsat befinder er i live, og om han vil samtykke til en eventuel evakuering.”
Den 7. januar 2021 blev der afholdt møde i Udenrigsministeriet med bl.a. Advokat og repræsentanter fra ministeriet. Det er oplyst, at advoka-ten på mødet blev underrettet om, at ministeriet ikke ydede bistand, da Sagsøger ikke længere havde dansk statsborgerskab.
Ved stævning af 13. januar 2021 blev den foreliggende sag anlagt ved Køben-havns Byret på vegne af Sagsøger. Der er i stævningen henvist til en fuldmagt dateret den 27. november 2015 med bl.a. følgende ordlyd:
”Jeg er Sagsøger Født 1982…
11
Giver hermed min mor Person 4 Født 1961… hermed lov til at varetage min økonomiske og juridiske interesser da jeg tager væk fra Denmark i noget tid og indtil jeg er tilbage igen.
Sagsøger”
Forklaringer
Der er afgivet forklaring af Vidne.
Vidne har forklaret, at hun nu arbejdede på samme ad-vokatkontor som sagsøgers advokat. Hun var uddannet inden for kommunika-tion og havde tidligere arbejdet som journalist. Hun havde siden 2014 fulgt mange familier, hvor de unge var rejst til Syrien. De første to gange, hun var i Syrien, var hun der som journalist og de sidste 4 gange som repræsentant for den forening, de havde stiftet med det formå at hjælpe familierne.
Hun havde mødt sagsøger og kendte hans børn, kone, mor, søskende og sviger-familie. Hun lærte familien at kende, da hun var i Syrien som journalist og la-vede et interview med sagsøgers kone. Da hun mødte sagsøger i november 2021, skete det i hærens sikkerhedstjenestes lokaler i Syrien. Mødet kom i stand på hendes initiativ og anmodning. Under mødet var en soldat, sikkerhedschefen og en person, der filmede seancen, til stede. Sagsøger blev ført ind i håndjern med bind for øjnene. De måtte ikke tale om sagsøgers nuværende situation, men kun om hans barndom og opvækst. De måtte ikke tale om verserende sager i Dan-mark, eller at han havde mistet sit statsborgerskab. De talte om hans familie, som han i flere år ikke havde haft kontakt med. Han nævnte ikke, at han havde været for en dommer. Hans familie havde dansk statsborgerskab.
Retsgrundlaget
Af lovbekendtgørelse nr. 1191 af 5. august 2020 om dansk indfødsret fremgår bl.a. følgende:
”§ 8 B. Den, som dømmes for overtrædelse af en eller flere bestem-melser i straffelovens kapitel 12 og 13, kan ved dom frakendes sin danske indfødsret, medmindre den pågældende derved bliver stats-løs.
…
Stk. 3. Den, som har udvist en handlemåde, som er til alvorlig skade for landets vitale interesser, kan af udlændinge- og integrationsmini-steren fratages sin danske indfødsret, medmindre den pågældende derved bliver statsløs.
12
…
Stk. 5. Hvis det trods rimelige bestræbelser ikke er muligt at meddele fratagelsen efter stk. 3 til den, der efter stk. 3 har fået frataget sin dan-ske indfødsret, på andre måder, optages fratagelse af statsborgerskab som meddelelse i Statstidende.
…
§ 8 F. Sager omfattet af § 8 B, stk. 3, kan indbringes for Københavns Byret af den, som efter § 8 B, stk. 3, har fået frataget sin danske ind-fødsret, inden 4 uger efter afgørelsens meddelelse. Københavns Byret kan dog undtagelsesvis tillade en indbringelse efter 4 uger. I afgørel-sen af sagen ved byretten deltager 3 dommere… Sagens indbringelse for retten kan ikke tillægges opsættende virkning.
…”
§ 8 B, stk. 3-5, og § 8 F blev indsat ved lov nr. 1057 af 24. oktober 2019 om æn-dring af lov om dansk indfødsret og udlændingeloven (Fratagelse af statsborger-skab fra fremmedkrigere m.v.), som trådte i kraft den 25. oktober 2019. Af de al-mindelige bemærkninger til lovforslaget (lovforslag nr. 38 af 22. oktober 2019) fremgår bl.a.:
”2.2.3 Sagens behandling
Afgørelsen om administrativ fratagelse vil være en afgørelse i forvalt-ningslovens forstand. Pågældende vil således som udgangspunkt være omfattet af de retssikkerhedsgarantier, som følger af forvalt-ningsloven og forvaltningsretten, herunder bl.a. partshøring, ret til at afgive udtalelse og begrundelse.
Som udgangspunkt vil det være muligt at partshøre via e-boks, selvom den pågældende er rejst ud af landet. Det følger af lov om Di-gital Post fra offentlige afsendere, at hvis en fysisk person, der er til-sluttet efter stk. 1 (krav om obligatorisk tilslutning for fysiske perso-ner på 15 år eller derover med bopæl eller fast ophold i Danmark), ikke længere har bopæl eller fast ophold i Danmark, fortsætter tilslut-ningen efter stk. 1 uændret, medmindre den pågældende anmoder om fritagelse.
I tilfælde, hvor pågældende er undtaget fra Offentlig Digital Post eller har anmodet om fritagelse efter udrejsen af Danmark, afhænger parts-høringen af, hvorvidt det vil være forbundet med væsentlige vanske-ligheder at partshøre den pågældende, jf. § 19, stk. 2, nr. 5, 2. led i for-
13
valtningsloven. Det vil eksempelvis ikke være muligt at partshøre i tilfælde, hvor Udlændinge- og Integrationsministeriet ikke er bekendt med den pågældendes opholdssted. Der henvises i den forbindelse til ombudsmandens udtalelse refereret i FOB 2006.414.
Administrativ fratagelse af statsborgerskab vil efter almindelige for-valtningsretlige regler skulle meddeles til den person, afgørelsen træf-fes over for. Meddelelse vil bl.a. kunne ske via Offentlig Digital Post. I tilfælde, hvor det trods rimelige bestræbelser herpå ikke er muligt på andre måder, herunder via Offentlig Digital Post, at meddele bortfal-det til den pågældende, vil der blive optaget en meddelelse i Statsti-dende om, at den pågældendes statsborgerskab er frataget, og at nær-mere oplysninger kan fås ved henvendelse til Udlændinge- og Inte-grationsministeriet. Det vil ikke af den optagne meddelelse fremgå, hvad baggrunden for fratagelsen er.
…
3. Forholdet til Danmarks internationale forpligtelser
Det vurderes, at lovforslaget er i overensstemmelse med Danmarks internationale forpligtelser. Nedenfor følger en kort gennemgang af forholdet til de mest relevante konventioner på indfødsretsområdet.
…
3.1.2 FN's konvention af 1961 om begrænsning af statsløshed (statslø-sekonventionen)
Det følger af statsløsekonventionens artikel 8, stk. 1 og 2, bl.a., at en kontraherende stat ikke må fratage nogen person statsborgerretten, hvis en sådan fratagelse vil gøre den pågældende statsløs. Som undta-gelse hertil hører dog tilfælde, hvor statsborgerretten eksempelvis er opnået ved urigtige anbringender eller svig.
Herudover følger det af konventionens artikel 9, at ingen kontrahe-rende stat må fratage nogen person eller persongruppe deres statsbor-gerret af racemæssige, etniske, religiøse eller politiske grunde.
Det er en forudsætning for fratagelse efter den foreslåede bestem-melse, at pågældende ikke bliver statsløs. Der er endvidere ikke tale om fratagelse af statsborgerskab af racemæssige, etniske, religiøse el-ler politiske grunde.
14
Definitionen af statsløse er angivet i artikel 1, stk. 1, i konventionen af 28. september 1954 om statsløse personers retsstilling. Det fremgår af bestemmelsen, at ”For denne konventions vedkommende betyder ud-trykket »statsløs person« en person, som ingen stat i medfør af sin lovgivning anser som sin statsborger. ”
Det fremgår af pkt. 24-26 i UNHCR’s guidelines on statelessness no. 4 vedrørende tildeling af statsborgerskab til statsløse, at en stat ikke er forpligtet til at tildele statsborgerskab til en statsløs, hvis den pågæl-dende kan opnå et andet statsborgerskab ved blot at lade sig regi-strere i det pågældende land. Det er en forudsætning, at der ikke er tillagt myndighederne et skøn i forhold til tildeling af statsborgerskab, men at det alene beror på en registrering.
…
3.1.3 Den Europæiske Menneskerettighedskonvention (EMRK)
3.1.3.1 EMRK artikel 6 og 7
Efter EMRK artikel 6, stk. 1, har enhver, når der skal træffes afgørelse enten i en strid om hans borgerlige rettigheder og forpligtelser eller angående en mod ham rettet anklage for en forbrydelse, ret til en ret-færdig og offentlig rettergang inden en rimelig tid for en ved lov op-rettet uafhængig og upartisk domstol.
Efter EMRK artikel 7, stk. 1, kan ingen kendes skyldig i en strafbar lo-vovertrædelse på grund af en handling eller undladelse, der ikke ud-gjorde en strafbar overtrædelse af national eller international ret på den tid, da den blev begået.
Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol (Domstolen) har i flere sager fundet, at sager om erhvervelse og fortabelse af statsborgerskab ikke udgør sager om borgerlige rettigheder og forpligtelser eller en straffesag i EMRK’s forstand, hvorfor EMRK artikel 6 ikke finder an-vendelse herpå, jf. bl.a. Domstolens afvisningskendelse af 4. januar 2005 i Naumov mod Albanien, samt Domstolens dom af 7. februar 2012 i Al-Hamdani mod Bosnien-Herzegovina.
For så vidt angår straffesager antages det, at udtrykket strafbar lo-vovertrædelse i EMRK artikel 7 svarer til begrebet anklage for en for-brydelse i artikel 6, stk. 1. Det må derfor antages, at heller ikke artikel 7 finder anvendelse på afgørelser om fratagelse af statsborgerskab. Der henvises i denne forbindelse til Domstolens dom af 19. november
15
2015 i Mikhaylova mod Rusland, pr. 55-56, samt Jon Fridrik Kjølbro, Den Europæiske Menneskerettighedskonvention for praktikere, 4. ud-gave (2017), side 737.
Det bemærkes endvidere, at det ikke er en forudsætning for udnyt-telse af den foreslåede hjemmel til administrativ fratagelse af statsbor-gerskab, at den pågældende er dømt for eller i øvrigt har begået noget strafbart. Det skal alene vurderes, om den pågældende har udvist en handlemåde, der er til alvorlig skade for Danmarks vitale interesser. Som det fremgår ovenfor af pkt. 5.2.1, vil det ved en afgørelse om ad-ministrativ fratagelse ikke skulle vurderes, om den pågældende har gjort sig skyldig i et strafbart forhold, herunder om der foreligger det til domfældelse fornødne forsæt, i overtrædelse af en eller flere straf-felovsbestemmelser.
Det er på den baggrund Udlændinge- og Integrationsministeriets op-fattelse, at sager om administrativ fratagelse af statsborgerskab på baggrund af en udvist handlemåde, der er til alvorlig fare for Dan-marks vitale interesser, ikke udgør straffesager i EMRK’s forstand.
3.1.3.2 EMRK artikel 8
For så vidt angår EMRK artikel 8 har Domstolen udtalt, at en frata-gelse af statsborgerskab efter omstændighederne kan rejse spørgsmål i relation til bestemmelsen. I sådanne sager vurderer Domstolen dels konsekvenserne af fratagelsen for den pågældende, herunder om den pågældende ved fratagelsen bliver statsløs, dels om fratagelsen kan karakteriseres som vilkårlig, jf. f.eks. Domstolens afvisningskendelser af 7. februar 2017 i K2 mod Storbritannien, og 22. januar 2019 i Said Abdul Salam Mubarak mod Danmark.
For så vidt angår konsekvenserne af fratagelsen bemærkes det, at det fremgår udtrykkeligt af forslagets § 1, nr. 8, at der ikke kan ske frata-gelse, hvis den pågældende bliver statsløs. Som det fremgår af pkt. 5.2.2 ovenfor, forudsættes det endvidere med forslaget, at der i forbin-delse med sagen om administrativ fratagelse skal foretages en konkret proportionalitetsvurdering af fratagelsens betydning for den pågæl-dende sammenholdt med handlemådens grovhed.
Det vurderes, at det ikke vil være i strid med Den Europæiske Menne-skerettighedskonventions artikel 8, hvis en person fratages sit stats-borgerskab i det tilfælde, hvor den pågældende har statsborgerskab i
16
et andet land eller er berettiget hertil ved den blotte registrering hos det andet lands myndigheder.
Ved vurderingen af, om fratagelsen er vilkårlig, lægger Domstolen navnlig vægt på, om fratagelsen er foreskrevet ved lov, om fratagel-sen er ledsaget af nødvendige processuelle garantier, herunder om der er mulighed for at indbringe afgørelsen for domstolene, og om myndighederne har handlet omhyggeligt og hurtigt. Der henvises til afvisningskendelser af 7. februar 2017 i K2 mod Storbritannien og af 22. januar 2019 i Said Abdul Salam Mubarak mod Danmark.
Navnlig henset til, at den foreslåede adgang til at træffe afgørelser om administrativ fratagelse af statsborgerskab – som det fremgår af pkt. 2.2.5 ovenfor – er omfattet af adgangen til domstolsprøvelse af for-valtningens afgørelser, jf. grundlovens § 63, og at der for så vidt angår handlinger foretaget forud for lovens ikrafttræden – som det fremgår af pkt. 2.2.4 ovenfor – alene kan lægges vægt på forhold, som allerede på tidspunktet for handlingernes foretagelse kunne føre til fraken-delse af statsborgerskab ved dom, er det Udlændinge- og Integra-tionsministeriets vurdering, at administrative fratagelser af statsbor-gerskab efter dette lovforslag ikke vil kunne anses som vilkårlige.
Det bemærkes, at der for så vidt angår administrativ fratagelse af statsborgerskab på baggrund af handlinger, der er foretaget forud for lovens ikrafttræden, vil være tale om et mere intensivt indgreb end en tilsvarende fratagelse på grundlag af handlinger foretaget efter lovens ikrafttræden. Lovforslaget indebærer imidlertid alene, at der kan læg-ges vægt på handlinger foretaget forud for lovens ikrafttræden i det omfang, de pågældende handlinger kunne have medført frakendelse ved dom efter indfødsretslovens § 8 B, stk. 1, da handlingerne blev fo-retaget. Der vurderes på den baggrund at være en vis mindre proces-risiko forbundet med ordningen, navnlig idet der ikke ses at foreligge praksis fra Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol vedrørende spørgsmålet om, hvorvidt et statsborgerskab inden for rammerne af artikel 8 kan fratages administrativt, selvom dette ikke var muligt på det tidspunkt, hvor handlingen blev foretaget. Det bemærkes i øvrigt, at den pågældende i forbindelse med en eventuel fratagelse af stats-borgerskabet i helt ekstraordinære tilfælde vil kunne have ret til en opholdstilladelse i Danmark under henvisning til EMRK artikel 8.
Det er på den baggrund Udlændinge- og Integrationsministeriets vur-dering, at forslaget kan gennemføres inden for rammerne af EMRK artikel 8.”
17
Af de specielle bemærkninger til § 8 B, stk. 3-5 (lovforslagets § 1, nr. 1) fremgår bl.a. følgende:
”Efter den foreslåede bestemmelse i stk. 5 optages fratagelsen efter stk. 3 til den, der efter § 8 B, stk. 3, har fået frataget sin danske ind-fødsret, som meddelelse i Statstidende, hvis det trods rimelige bestræ-belser herpå ikke er muligt på andre måder at meddele fratagelsen til vedkommende.”
Af de specielle bemærkninger til § 8 F (lovforslagets § 1, stk. 3) fremgår bl.a. føl-gende:
”En person, der administrativt har fået frataget sit danske statsborger-skab, vil i medfør af grundlovens § 63 kunne indbringe den admini-strative afgørelse for domstolene.
Henset til, at der undtagelsesvist kan være oplysninger i sagen af for-trolig karakter, vil der være behov for – også i forbindelse med dom-stolsprøvelsen – af sikkerhedsmæssige grunde at kunne undtage dette fra partens kendskab.
Det foreslås derfor, at der fastsættes særlige processuelle regler i ind-fødsretsloven som § 8 F for denne domstolsprøvelse. De foreslåede regler tager udgangspunkt i udlændingelovens kapitel 7 b, som inde-holder særlige regler for domstolsprøvelse af visse beslutninger om administrativ udvisning af udlændinge, der må anses for en fare for statens sikkerhed.
Med den foreslåede bestemmelses stk. 1 vil det i sager om fratagelse af dansk indfødsret være den, der har fået frataget sin danske ind-fødsret, der skal indbringe sagen for domstolene. Der vil således ikke ske en automatisk indbringelse af sagen.
Baggrunden herfor er, at det er Udlændinge- og Integrationsministeri-ets vurdering, at den pågældende vil have mulighed for at varetage sine interesser under behandlingen af den administrative sag, herun-der i forbindelse med partshøring, hvorfor afgørelsen ikke vil have en sådan karakter, at der er behov for en automatisk efterprøvelse af af-gørelsen.
Der foreslås fastsat en frist for indbringelse for domstolene på 4 uger af hensyn til sagens fremme. Retten kan dog undtagelsesvis tillade en
18
indbringelse efter 4 uger. Retten kan således give oprejsningsbevil-ling. Dette kan f.eks. være i tilfælde, hvor parten pga. undskyldelige forhold kan godtgøre ikke at være blevet bekendt med klagefristen til domstolene. Det bemærkes i den forbindelse, at det ikke vil være et undskyldeligt forhold, at parten har bragt sig selv i en situation, hvor det ikke er muligt for vedkommende at tilgå sin e-boks eller læse Stat-stidende.
Som følge af sagernes særlige karakter foreslås det, at der i sagens af-gørelse ved byretten deltager 3 dommere ligesom i sager efter udlæn-dingelovens kapitel 7 b. Dette indebærer, at der ved hovedforhandlin-gen i byretten deltager 3 dommere, mens en enkelt dommer uden for hovedforhandlingen som udgangspunkt kan handle på rettens vegne, jf. retsplejelovens § 12, stk. 2.”
Af lov om digital post fra offentlige afsendere (dagældende lovbekendtgørelse nr. 801 af 13. juni 2016) fremgår bl.a.:
”Obligatorisk tilslutning
§ 3. Fysiske personer, der er 15 år eller derover, og som har bopæl el-ler fast ophold i Danmark, skal tilsluttes Digital Post, medmindre per-sonen fritages for obligatorisk tilslutning, jf. § 5, stk. 1 og 3.
…
Stk. 4. Hvis en fysisk person, der er tilsluttet efter stk. 1, ikke længere har bopæl eller fast ophold i Danmark, fortsætter tilslutningen efter stk. 1 uændret, medmindre den pågældende anmoder om fritagelse. Anmodning om fritagelse skal ske i henhold til regler, der fastsættes i medfør af § 5, stk. 1.
…
Fritagelse
§ 5. Finansministeren fastsætter regler om fritagelse af fysiske perso-ner fra obligatorisk tilslutning til Digital Post efter § 3, stk. 1, for så vidt angår kommunikation om forhold, der ikke er omfattet af stk. 3, hvor der foreligger særlige omstændigheder, som kan bevirke, at en person er hindret i at modtage sin post digitalt. En anmodning om fri-tagelse fra en person, der ikke længere har bopæl eller fast ophold i Danmark, jf. § 3, stk. 4, medfører altid fritagelse.
Stk. 2. Afgørelse om fritagelse af en fysisk person efter regler, der ud-stedes i medfør af stk. 1, træffes af kommunalbestyrelsen i den kom-
19
mune, hvor den pågældende person er eller senest har været folkere-gistreret. Har vedkommende ikke været folkeregistreret i CPR med bopæl eller fast ophold i Danmark, træffes afgørelse af finansministe-ren eller den myndighed, som ministeren bemyndiger hertil.
…
Anvendelsen af Digital Post
§ 7. Offentlige afsendere, jf. stk. 5, kan, jf. dog § 9 og regler fastsat i medfør af § 11, stk. 1, anvende Digital Post til kommunikation med fysiske personer og juridiske enheder, der er tilsluttet postløsningen efter § 3 eller § 4 med de retsvirkninger, der følger af § 10. Ved kom-munikation forstås afsendelse af alle dokumenter og meddelelser m.v., herunder afgørelser.
…
§ 10. Meddelelser, der sendes under anvendelse af Digital Post, anses for
1) at være kommet frem på det tidspunkt, hvor meddelelsen er til-gængelig for adressaten i postløsningen, og
2) at være afsendt af den angivne afsender.”
Af de specielle bemærkninger til § 7 og § 10 (lovforslag nr. 160 af 13. april 2012) fremgår bl.a.:
”Bestemmelsen omfatter alle former for skriftlig kommunikation. Be-stemmelsen omfatter således blandt andet afgørelser og påbud, der kan have indgribende karakter for dem, de retter sig til, men også al anden form for kommunikation, såsom processuelle henvendelser til borgere såsom partshøringer efter forvaltningslovens § 19.
…
Det er uden betydning, om adressaten har bragt sig i stand til at logge sig ind i Offentlig Digital Post, herunder om den pågældende har skaffet sig den fornødne offentlige digitale signatur NemID eller digi-tal signatur for borgeres vedkommende og NemID medarbejdersigna-tur eller digital medarbejdersignatur for virksomheders vedkom-mende. Adressaten bærer således risikoen ved ikke at gøre sig be-kendt med indholdet af post i vedkommendes digitale postkasse.
Det bemærkes i den forbindelse, at en meddelelse efter lovforslagets § 10 også skal anses for at være kommet frem til borgere, der ikke (længere) har bopæl eller fast ophold i Danmark, men som er omfattet
20
af den obligatoriske eller frivillige tilslutning, jf. dels forslagets § 3, stk. 4, om borgere, der ikke længere har bopæl eller fast ophold i Dan-mark og dels borgere i udlandet, der har tilsluttet sig frivilligt efter § 4. Også for så vidt angår disse personer i udlandet er en meddelelse således kommet frem, når den er tilgængelig for adressaten i den digi-tale postløsning.”
Parternes synspunkter
Sagsøger har i sit påstandsdokument anført:
”…
Anbringender vedrørende overskridelsen af fristen på fire uger.
Grundlovens § 63 giver adgang til at få prøvet lovligheden af en administrativ afgørelse ved domstolene. Det kræver selvsagt, at sagsprocessen er tilrettelagt på en sådan måde, at en borger reelt har adgang til at få sin afgørelse prøvet ved domstolene og kan varetage sine interesser i forbindelse med domstolsprøvelsen på betryggende vis. Der følger desuden en processuel beskyttelse i sager, der omhandler EMRK artikel 8, jf. bl.a. al-Nashif mod Bulgarien (C-50963/99), særligt para. 130-138 og Ramadan mod Malta (C-76136/12), særligt para. 86-89, og en af-skæring fra domstolsprøvelse må derfor bero på en vurdering af de konkrete omstændigheder i sagen.
Til støtte for påstanden om, at sagen skal fremmes, gøres det indledningsvist gældende, at fristoverskridelsen skyldes, at Sagsøger har været og fortsat er afskåret fra at tilgå sin e-Boks, og at han derfor ikke har kunnet gøre sig bekendt med, at der løb en frist for indbringelsen af sagen for domstolene. Sagsøger har været afskåret fra at tilgå sin e-Boks fordi han sidder fængslet i Syrien. Han har ikke været fremsat for nogen dommer eller på anden vis haft en retfærdig rettergang i Syrien, og det kan derfor ikke lægges til grund, at Sagsøger af egen fri vilje har sat sig selv i en position, hvor han er afskåret fra at tilgå sin e-Boks.
Det bestrides, at det faktum, at Sagsøger er rejst til Syrien i 2014, kan sidestil-les med, at han frivilligt har sat sig i en situation, hvor han er afskåret fra at tilgå sin e-Boks.
Det bestrides også, at det kan lægges til grund, at Sagsøger har tilsluttet sig Islamisk Stat og dermed af den grund kan siges frivilligt at have sat sig i en situ-ation, hvor han måtte forvente at blive fængslet uden adgang til en retfærdig ret-tergang og dermed være afskåret fra at tilgå sin e-Boks.
21
Det gøres derfor gældende, at der er tale om en undskyldelig omstændighed, der har medført, at Sagsøger ikke har kunnet gøre sig bekendt med fristen via e-Boks.
Det gøres desuden gældende, at der også kan inddrages andre momenter i vur-deringen af, om der skal gives tilladelse til domstolsprøvelse efter udløbet af fire ugers fristen.
I de ovenfor citerede bemærkninger til indfødsretslovens § 8 F, stk. 1, står der, at domstolene f.eks. kan tillægge det vægt, at der har været undskyldelige forhold, der har medført, at afgørelsen ikke er indbragt inden for fristen på fire uger. Det må forstås således, at det faktum, at der har været tale om et undskyldeligt for-hold blot er ét ud af flere forhold, som kan indgå i domstolenes samlede vurde-ring af, om der skal gives tilladelse til en domstolsprøvelse af sagen. Ordlyden indikerer dog samtidig, at andre forhold kan tillægges vægt.
Retsplejelovens § 367 (genoptagelse af en udeblivelsesdom), § 372 (oprejsnings-bevilling i ankesager) og § 394, stk. 2 (oprejsningsbevilling i kæresager) indehol-der tilsvarende formuleringer som i indfødsretslovens § 8F, stk. 1 om, at retten undtagelsesvist kan dispensere fra en fire ugers frist og meddele oprejsningsbevil-ling.
Det gøres gældende, at fordi der i indfødsretslovens § 8 F, stk. 1 er tale om ny lovgivning, hvor der endnu ikke foreligger retspraksis, så kan retspraksis for op-rejsningsbevillingsbestemmelser i retsplejeloven anvendes analogt som fortolk-ningsbidrag til, hvilke forhold retten kan tillægge vægt i deres vurdering af, om der skal meddeles oprejsningsbevilling efter indfødsretslovens § 8 F, stk. 1.
Sagsøgte har heroverfor gjort gældende, at det ” taler afgørende imod” en analog anvendelse af ovennævnte bestemmelser, at der er tale om en sag mellem en myndighed og en borger fordi at sagen derfor vil kunne genoptages, hvis Sagsøger fremkommer med væsentlige nye faktiske eller retlige oplysninger.
Dette bestrides.
Sagsøgtes anbringende bestrides allerede fordi, det ikke er en forudsætning for at anvende oprejsningsbevillingsbestemmelserne i retsplejeloven, at der er tale om en sag mellem to civile parter. Bestemmelserne kan med andre ord lige så vel anvendes på sager, der handler om, at en borger har indbragt en forvaltnings-mæssig afgørelse for domstolene. Tværtom fremkommer der ifølge artiklen U1992.457B (bilag 24) at være et mindre hensyn at tage til en offentlig myndig-hed end til en civilpart, som har indrettet sig i tiltro til at en dom har fået rets-kraft, når det skal vurderes, om der kan gives oprejsningsbevilling.
22
For det andet bestrides Sagsøgtes anbringende, fordi denne sag ikke kun handler om at få efterprøvet nye faktiske og retlige forhold, men også om at få efterprø-vet afgørelsens gyldighed ud fra de foreliggende oplysninger, som afgørelsen hviler på. Denne sag handler også om at sikre, at Sagsøger kan varetage sine partsrettigheder i et domstolsregi med adgang til kontradiktion og partsdelta-gelse.
Det gøres derfor gældende, at retsplejelovens bestemmelser om oprejsningsbe-villing kan anvendes analogt.
Det følger herefter af retspraksis for retsplejelovens bestemmelser om oprejs-ningsbevilling, at det beror på en konkret vurdering og proportionalitetsafvej-ning, hvor det bl.a. kan indgå, hvor kort fristoverskridelsen har været, hvor hur-tigt sagen blev indbragt efter, man blev bekendt med afgørelsen og hvor indgri-bende en afgørelse, der er tale om, og dermed hvor stort et retstab den pågæl-dende lider ved, at en forkert afgørelse bliver opretholdt.
I forhold til fristoverskridelsens længde gøres gældende, at der alene er tale om
en kort fristoverskridelse på seks dage.
Af spørgsmål nr. 8 til lovforslag nr. 38 af 22. oktober 2019, fremgår det da også, at formålet med den korte frist i indfødsretslovens § 8 F, stk. 1, er hensynet til sa-gens fremme samt hensynet til, at domstolene ikke bliver mødt med meget gamle sager, hvor sagens faktum og beviser ligger lang tid tilbage. Det gøres i den forbindelse også gældende, at den korte fristoverskridelse i denne sag ikke har haft betydning for bevisførelsen ved domstolene.
Det gøres desuden gældende, at sagen blev indbragt hurtigst muligt efter, at man blev bekendt med afgørelsen.
Det gøres også gældende, at der er tale om en særdeles indgribende afgørelse med risiko for, at Sagsøger lider alvorlige retstab, hvis afgørelsen oprethol-des, og at domstolene derfor bør være tilbageholdende med at afskære Sagsøger fra en domstolsprøvelse.
Det bør i den forbindelse tillægges vægt, at Sagsøger har boet i Danmark si-den 1986 og haft dansk statsborgerskab siden 1996, og at han ingen tilknytning har til Somalia. Han og hans familie har ikke en gang været bekendt med, at de i de danske myndigheders øjne fortsat blev anset for at have et somalisk statsbor-gerskab.
Det bør også tillægges vægt, at Sagsøgers ægtefælle og fem børn er alle dan-ske statsborgere, og børnene er af danske læger blevet vurderet til at have brug for lægefaglig udredning og behandling i trygge rammer sammen med deres
23
mor. Dette er ensbetydende med, at Sagsøgers familie ikke har mulighed for at udleve deres familieliv sammen med Sagsøger i Somalia. Derfor er det også til støtte for påstanden om afgørelsens ugyldighed gjort gældende, at afgø-relsen er i strid med den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 8, hvilket understreger afgørelsens indgribende karakter.
Der er også tale om en indgribende afgørelse, fordi sagen lider af formalitets-mangler ved ikke at være tilstrækkeligt oplyst, og der består derfor en risiko for, at afgørelsen er ugyldig.
Det gøres også gældende, at der er tale om en særdeles indgribende afgørelse, fordi Sagsøger har været afskåret fra at benytte sig af sine partshøringsrettig-heder. Afgørelsen om at frakende hans danske statsborgerskab hviler med andre ord alene på de af Sagsøgte frembragte oplysninger, og da der er tale om en ind-gribende forvaltningsafgørelse, der hviler på en vurdering af en persons konkrete handlemåde, bør det anses for helt afgørende, at begge parter kan bidrage til sa-gens oplysning.
Afslutningsvist gøres det gældende, at er der også er tale om en indgribende af-gørelse, fordi afgørelsen kan udgøre en krænkelse af EMRK artikel tre (forbud mod tortur) og udlændingelovens § 31 (forbud mod at udsende en person til et land, hvor vedkommende risikerer tortur) fordi Sagsøger risikerer at blive udsat for tortur og/eller dødsstraf i Somalia.
Anbringender vedrørende dobbelt statsborgerskab:
Spørgsmålet om afgørelsens gyldighed, herunder spørgsmålet om, hvorvidt Sagsøger overhovedet har dobbelt statsborgerskab, indgår ikke i delhovedfor-handlingen.
Det er alligevel Sagsøgers opfattelse, at spørgsmålet er af så afgørende betyd-ning, da det kan medføre, at Sagsøger bliver statsløs og dermed reelt står uden nogen rettigheder. Derfor medtages der særskilte anbringender herom.
Det gøres i den forbindelse gældende, at Sagsøger ikke opfylder betingelsen
om dobbelt statsborgerskab, som er en forudsætning for, at hans danske stats-borgerskab overhovedet kan frakendes efter indfødsretslovens § 8 B, stk. 3, og at afgørelsen derfor er i strid med FN’s statsløsekonventions artikel 8 (1), som fast-slår, at ingen kontraherende stater må fratage et statsborgerskab, hvis den på-gældende dermed bliver statsløs.
Der henvises i den forbindelse til, at hans forældre erklærede i 1995, at de ville frasige sig deres somaliske statsborgerskab, da de ansøgte om dansk statsborger-skab (bilag 25 og 26, s. 7.). På det tidspunkt var der efter den daværende somali-
24
ske forfatning fra 1962 et forbud mod dobbelt statsborgerskab, hvilket er ube-stridt af sagens parter. Det må derfor lægges til grund, at forældrene, og dermed også Sagsøger, blev løst fra deres somaliske statsborgerskab, da de erhver-vede dansk statsborgerskab i 1996.
For at kunne anses for at have dobbelt statsborgerskab er det en forudsætning, at man enten har et andet statsborgerskab, eller at man automatisk kan erhverve et
statsborgerskab i et andet land ved blot at lade sig registrere ved dette lands myndigheder (jf. UNHCR’s bemærkninger i bilag 11, s. 9). Det gøres gældende, at Sagsøgte ikke har løftet bevisbyrden for, at Sagsøger automatisk kan er-hverve sit somaliske statsborgerskab ved blot at lade sig registrere hos myndig-hederne.
Det faktum, at der i 2012, sytten år efter Sagsøger mistede sit somaliske stats-borgerskab, blev vedtaget en provisorisk forfatning i Somalia, som tillader dob-belt statsborgerskab, er ikke ensbetydende med, at personer, som tidligere har mistet deres somaliske statsborgerskab, automatisk kan generhverve deres so-maliske statsborgerskab. Den provisoriske forfatning fra 2012 fastslår nemlig alene, at et somalisk statsborgerskab ikke kan fratages, hvis man som somalisk statsborger får statsborgerskab i et andet land, jf. forfatningens artikel 8, stk. 3 (bilag i).
Bestemmelsen i den provisoriske forfatning fra 2012 omhandler med andre ord det omvendte tilfælde, hvor vedkommende har et somalisk statsborgerskab og så efterfølgende erhverver et andet statsborgerskab, hvorimod bestemmelsen in-tet siger om, hvorvidt man som tidligere somalisk statsborger automatisk kan få sit somaliske statsborgerskab tilbage ved blot at lade sig registrere hos de soma-liske myndigheder.
Det bemærkes desuden, at det fremgår af det af Sagsøgte fremlagte bilag i, som er et notat udarbejdet af sagsøgte ministerium om statsborgerskabslovgivning i Somalia, at det i øvrigt er vanskeligt at udtale sig om statsborgerskabsreglerne i Somalia, at der reelt ikke findes nogen regeringsinstitutioner, og at der ”reelt ikke findes en procedure for erhvervelse af statsborgerskab” i Somalia (bilag i, s. 1.). Samtidig fremgår det ingen steder af notatet, at man som tidligere somalisk statsborger automatisk modtager statsborgerskab på ny ved blot at lade sig regi-strere hos de somaliske myndigheder.
Selv hvis retten kommer frem til, at Sagsøgte har løftet bevisbyrden for, at Sagsøger automatisk kan opnå somalisk statsborgerskab blot ved at lade sig regi-strere hos de somaliske myndigheder, så gøres det gældende, at Sagsøger også er de facto statsløs, ved opretholdelsen af afgørelsen om at frakende hans danske statsborgerskab. Baggrunden herfor er, at han og hans familie flygtede
25
fra landet, fordi de blev forfulgt for at tilhøre en minoritetsklan i Somalia. Det må formodes, at Sagsøger fortsat er i risiko for forfølgelse.
Han kan derfor ikke henvende sig til de somaliske myndigheder for at få et so-malisk statsborgerskab, og det bestyrker desuden risikoen for, at statsborgerskab ikke vil blive givet automatisk.
Det må derfor af Retten lægges til grund, at det ikke er blevet godtgjort, at Sagsøger har dobbelt statsborgerskab, og sagen bør også af den grund fremmes til realitetsbehandling.
…”
Udlændinge- og Integrationsministeriet har i sit påstandsdokument anført:
”…
Sagsøgerens overskridelse af indbringelsesfristen
Til støtte for påstanden om afvisning gøres det overordnet gældende, at denne sag er anlagt efter udløbet af indbringelsesfristen, jf. indfødsretslovens § 8 F, stk. 1, 1. pkt., idet stævningen er indleveret senere end 4 uger efter, at ministeriets af-gørelse af 10. december 2020 om fratagelse af dansk indfødsret (bilag 2) blev gjort tilgængelig i sagsøgerens e-boks. Fristen på 4 uger løber fra tidspunktet, hvor afgørelsen blev gjort tilgængelig i e-boks, jf. § 10, stk. 1, nr. 1 i lov om Digi-tal Post fra offentlige afsendere. Derfor skal søgsmålet altså afvises, medmindre der er grundlag for undtagelsesvis at se bort fra fristoverskridelsen. Udlæn-dinge- og Integrationsministeriet gør gældende, at der ikke er grundlag for und-tagelsesvis at se bort fra fristoverskridelsen.
Det fremgår af de ovenfor citerede bemærkninger til bestemmelsen i indføds-retslovens § 8 F, stk. 1, at et eksempel, hvor retten undtagelsesvis skal tillade ind-bringelse af sagen efter udløbet af 4-ugersfristen, er ”undskyldelige forhold” .
Det skal imidlertid bemærkes, at det fremgår udtrykkeligt af bemærkningerne i lovforslag nr. 38 af 22. oktober 2019 til bestemmelsen i indfødsretslovens § 8 F, stk. 1 (s. 15, 8. afsnit), at det ikke er et undskyldeligt forhold, som bevirker, at der skal ses bort fra indbringelsesfristen, at sagsøgeren har bragt sig selv i en situa-tion, hvor han angiveligt ikke kan tilgå sin e-boks. Det gøres i den forbindelse gældende, at det alene skyldes sagsøgerens forhold, at han har bragt sig i en så-dan situation, at han ikke kan tilgå sin eboks. Hertil kommer samtidigt, at han har undladt at søge sig fritaget for brug af e-boks.
Det forhold, at sagsøgeren har bragt sig selv i en situation ved at udrejse af Dan-mark for at indrejse til Syrien, ved at undlade at søge fritagelse fra obligatorisk
26
tilslutning fra digital post, jf. lov om Digital Post fra offentlige afsendere § 3, stk. 4, hvilket han ville have fået, jf. lovens § 5, stk. 1, 2. pkt., og ved at tilslutte sig Is-lamisk Stat (IS) og herefter angiveligt være blevet tilfangetaget i den anledning og fængslet af den kurdisk dominerede lokaladministration i Syrien, hvor han ikke kan tilgå sin e-boks, udgør ikke sådanne ganske særlige omstændigheder, som bevirker, at retten undtagelsesvis bør tillade indbringelse efter indbringel-sesfristen, jf. indfødsretslovens § 8 F, stk. 1, 2. pkt. Det forhold, at han af samme grund angiveligt ikke har kunne bidrage til sagsoplysningen gennem partshø-ring, eller i øvrigt ikke har kunnet udøve partsbeføjelser, ændrer ikke herpå.
I tilknytning hertil bemærkes, at ministeriet har været berettiget til at sende afgø-relsen til sagsøgerens e-boks, da det følger af lov om Digital Post fra offentlige afsendere § 3, stk. 4, at hvis en fysisk person, der er tilsluttet efter bestemmelsens stk. 1 (krav om obligatorisk tilslutning for fysiske personer på 15 år eller derover med bopæl eller fast ophold i Danmark), ikke længere har bopæl eller fast op-hold i Danmark, fortsætter tilslutningen efter stk. 1 uændret, medmindre den pågældende anmoder om fritagelse, hvilket sagsøgeren ikke – heller ikke i for-bindelse med sin udrejse – har anmodet om. Derfor har ministeriet altså været berettiget til at sende afgørelsen til sagsøgerens e-boks. Ministeriet har ikke væ-ret forpligtet til at lokalisere sagsøgeren i Syrien med henblik på – ved forkyn-delse eller på tilsvarende vis – at give ham meddelelse om afgørelsen.
Udenrigsministeriet har heller ikke forsømt nogen pligt til at ”sikre” , at Advokat ”blev oplyst om afgørelsen af 10. december 2020, således at det havde været muligt at indbringe sagen inden fristens udløb” , allerede fordi Advokat heller ikke ifølge det i stævningen anførte stillede spørgsmål om tidspunktet for indbringelsesfristens udløb.
Det bemærkes i denne sammenhæng, at Udlændinge- og Integrationsministeriet hverken var bekendt med fuldmagtsforholdet mellem sagsøgeren og dennes mor (bilag 1), eller at Advokat skulle repræsentere sagsøgeren.
Retsplejelovens regler om fristoverskridelser kan ikke anvendes analogt
I forhold til sagsøgerens anbringender om, at bestemmelsen i indfødsretslovens § 8 F, stk. 1, 2. pkt., skal fortolkes i lyset af bestemmelser i retsplejeloven om gen-optagelse, anke og kære, skal Udlændinge- og Integrationsministeriet bemærke, at bestemmelsen skal fortolkes med udgangspunkt i indfødsretslovens regler og bemærkninger hertil. Der er ingen støtte i forarbejderne til bestemmelsen eller i øvrigt til at fortolke bestemmelsen i lyset af bestemmelser i retsplejeloven. Det bestrides derfor, at der kan anvendes analogier fra retsplejeloven til fortolknin-gen af indfødsretslovens § 8 F, stk. 1, 2. pkt.
27
Det bemærkes i den sammenhæng, at retsplejelovens bestemmelser om genopta-gelse af udeblivelsesdomme, jf. retsplejelovens § 367, stk. 1, 2. pkt., og tilladelse til kære eller anke efter fristens udløb, jf. retsplejelovens §§ 372, stk. 1, 5. pkt., og 394, stk. 2, 4. pkt., alle har til formål at sikre, at parten ikke lider et uopretteligt retstab, som følge af fristoverskridelser, som må anses for undskyldelige.
I den sammenhæng skal det bemærkes, at det fremgår af Udlændinge- og Inte-grationsministeriets afgørelse af 10. december 2020 (bilag 2), at sagen vil kunne genoptages i det omfang, sagsøgeren fremkommer med væsentlige nye retlige eller faktiske omstændigheder, som vil kunne føre til et andet resultat (bilag 2, s. 9). En sådan adgang foreligger selvsagt ikke, hvis der er tale om en sædvanlig ci-vil sag mellem private parter, hvor en endelig dom har retskraft. Det forhold, at der kan ske genoptagelse af afgørelsen efter almindelige forvaltningsretlige reg-ler, taler derfor også afgørende imod, at principperne i retsplejelovens regler om genoptagelse af udeblivelsesdomme og oprejsningsbevilling skulle finde anven-delse tilsvarende i forhold til indfødsretslovens § 8 F, stk. 1.
Muligheden for genoptagelse af ministeriets afgørelse imødegår således de hen-syn, der ligger bag reglerne om oprejsningsbevilling til tilladelse til kære eller anke efter fristens udløb og genoptagelse af udeblivelsesdomme.
Men selv hvis retten måtte finde, at indfødsretslovens § 8 F, stk. 1, 2. pkt., skulle fortolkes i overensstemmelse med praksis i forhold til retsplejelovens bestem-melser, skal det bemærkes, at det forhold, at der alene er tale om en kortere fri-stoverskridelse, eller at parten har reageret hurtigt efter at være blevet bekendt med fristoverskridelsen, ikke kan tillægges selvstændig eller afgørende betyd-ning ved vurderingen af, om der skal meddeles tilladelse til genoptagelse af ude-blivelsesdomme eller oprejsningsbevilling efter retsplejelovens bestemmelser.
I den af sagsøgeren fremhævede retspraksis, var det forhold, at parten reagerede hurtigt efter at være blevet bekendt med udeblivelsesdommen, eller at der var tale om korte fristoverskridelser, alene elementer i vurderingen af, om der und-tagelsesvis kunne ses bort fra fristoverskridelsen, jf. retsplejelovens § 367, stk. 1, 2. pkt. Omvendt sagt er hurtigheden i reaktionen en nødvendig, men ikke til-strækkelig betingelse for indrømmelse af genoptagelse, anke eller kære efter retsplejelovens §§ 367, stk. 1, 2. pkt., 372, stk. 1, 5. pkt., og 394, stk. 2, 4. pkt.
I U.1999.525 Ø tillagde landsretten det således afgørende betydning, at byretten ikke kunne dokumentere, hvilken dato indkaldelsen til retsmødet blev afsendt med almindelig post til kærende. Herudover tillagde landsretten det betydning, at den kærende rettede henvendelse kort tid efter, at han fik forkyndt en indkal-delse til fogedretten i anledning af udeblivelsesdommen.
28
I U. 2007.1164 Ø fandt landsretten efter en samlet vurdering, at betingelserne for undtagelsesvis at genoptage udeblivelsesdommen var til stede, jf. retspleje-lovens § 367, stk. 1, 2. pkt. Landsretten lagde vægt på, at det var tvivlsomt, hvor-når den kærende havde opnået kendskab til den afsagte udeblivelsesdom, og om Forening havde repræsenteret hende under boligretssagen. Herudover til-lagde landsretten det vægt, at den kærende reagerede kort tid efter modtagelse af indkaldelse til fogedretten samt sagens indgribende betydning for den kæ-rende.
I forhold til dommen U.2017.732 Ø skal det bemærkes, at landsretten tillagde det bl.a. vægt, at der efter det oplyste ikke var sket korrekt forkyndelse af stævnin-gen, samt at byretten ikke forinden havde oplyst om, hvornår udeblivelsesdom-men ville blive afsagt. Herudover tillagde landsretten det vægt, at anmodningen om genoptagelse var fremsat kort tid efter udløbet af 4-ugersfristen. Det bemær-kes, at landsretten ikke tillagde det vægt, at indkærede havde oplyst, at han ikke
havde sit nøglekort og dermed adgang til e-boks.
I forhold til sagsøgerens overskridelse af indbringelsesfristen i indfødsretslovens § 8 F, stk. 1, 1. pkt. synes det eneste anbringende, som sagsøgeren reelt gør gæl-dende til støtte for, at der er tale om ”undskyldelige forhold” , som bevirker, at retten ”undtagelsesvis” bør tillade indbringelse efter udløbet af fristen – udover, at der er tale om en kort fristoverskridelse, og at sagsøgeren reagerede hurtigt ef-ter at være blevet bekendt med afgørelsen – at han ikke har haft adgang til e-boks, som følge af, at han angiveligt er fængslet af den kurdisk dominerede loka-ladministration i Syrien.
Selv hvis der kunne drages analogier til retsplejelovens bestemmelser, og selv hvis omstændighederne vedrørende sagsøgerens angivelige fængsling og mang-lende adgang til e-boks sammenholdt med de øvrige forhold i udgangspunktet ville kunne føre til, at der ”undtagelsesvis” kunne ses bort fra fristoverskridelsen ud fra retsplejelovens regler, så vil det i forhold til indfødsretslovens § 8 F, stk. 1, 2. pkt., netop ikke være tilfældet. Det skyldes, at det af de ovenfor citerede be-mærkninger til bestemmelsen i indfødsretslovens § 8 F, stk. 1, specifikt fremgår, at det ikke er et undskyldeligt forhold, som bevirker, at der skal ses bort fra ind-bringelsesfristen, at sagsøgeren har bragt sig selv i en situation, hvor han angive-ligt ikke kan tilgå sin e-boks.
Det forhold at der var tale om en kort fristoverskridelse, og at sagsøgeren reage-rede hurtigt efter at være blevet bekendt med afgørelsen kan herefter ikke – selv hvis der kunne drages analogier til retsplejelovens bestemmelser – i sig selv være tilstrækkeligt til, at der undtagelsesvis kan ses bort fra fristoverskridelsen.
Så selv hvis ovennævnte retspraksis skulle udstrækkes til også at dække ind-fødsretslovens § 8F, stk. 1, så ville heller ikke denne praksis derfor danne grund-
29
lag for undtagelsesvis at se bort fra indbringelsesfristen i indfødsretslovens § 8 F, stk. 1, 1. pkt.
Der foreligger ingen krænkelse af EMRK artikel 6 eller grundlovens § 63
Det følger af EMRK artikel 6, stk. 1, at enhver har ret til en retfærdig og offentlig rettergang inden en rimelig frist for en uafhængig og upartisk domstol, der er oprettet ved lov, når der skal træffes afgørelse enten i en strid om hans borger-lige rettigheder og forpligtelser eller angående en mod ham rettet anklage for en forbrydelse.
Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol (Domstolen) har i flere sager fun-det, at sager om erhvervelse og fortabelse af statsborgerskab ikke udgør sager om borgerlige rettigheder og forpligtelser eller straffesager i EMRK artikel 6’s forstand, hvorfor bestemmelsen ikke finder anvendelse herpå, jf. bl.a. Domsto-lens afvisningskendelse af 4. januar 2005 i sag 10513/03 Naumov mod Albanien, samt Domstolens dom af 7. februar 2012 i sag 31098/10 Al-Hamdani mod Bosnien-Herzegovina, præmis 72.
EMRK artikel 6 finder derfor ikke anvendelse på en sag af denne karakter, og retspraksis giver intet grundlag for sagsøgerens synspunkt om, at bestemmelsen i artikel 6, stk. 3, skulle være anvendelig analogt.
Grundlovens § 63 er desuden ikke til hinder for, at der ved lov fastsættes en ind-bringelsesfrist, og der er ingen retskildemæssige holdepunkter for, at Grund-lovens § 63 skulle være til hinder for, at en sådan lovbestemt indbringelsesfrist kan håndhæves i en situation som den foreliggende.
Sagsøgeren er ikke blevet statsløs
Spørgsmålet om, hvorvidt sagsøgeren skulle være blevet statsløs, henhører ikke under det spørgsmål, som er udskilt til særskilt og forlods behandling.
Ministeriet bemærker dog, at sagsøgeren ikke er blevet statsløs ved afgørelsen om fratagelse af dansk indfødsret, idet han erhvervede statsborgerskab i Somalia ved sin fødsel. Der henvises i den sammenhæng til gennemgangen i Ministeriets afgørelse (bilag 2), side s. 6-8.
Ministeriet har den 18. juni 2020 udarbejdet notat om dobbelt statsborgerskab for statsborgere i Somalia (bilag I). Det fremgår af notatet, at ifølge den somaliske statsborgerskabslov af 1962 tillades dobbelt statsborgerskab ikke. Imidlertid er det i Somalias provisoriske forfatning af 1. august 2012 anført:
“Article 8: The People and the Citizenship
30
1. The people of the Federal Republic of Somalia are one, are indivisible and consists of all the citizens.
2. There shall be only one Somali citizenship, and the House of the People of the Federal Parliament of Somalia shall enact a special law that shall define how to obtain, suspend, or lose it.
3. A person who is a Somali citizen cannot be deprived of Somali citizen-ship, even if they become a citizen of another country.
4. Denial, suspension, or deprivation of Somali citizenship may not be based on political grounds.”
Den nyere forfatning har forrang frem for den ældre lov, hvorfor statsborger-skabsloven af 1962, selv om den stadig er gældende, ikke kan håndhæves i det omfang, den strider mod forfatningen.
Et eksempel på den fortsatte accept af dobbelt statsborgerskab i Somalia fremgår af en artikel fra Politiken af 18. september 2020 (bilag J) om udnævnelsen af en svensk-somalier til premierminister i Somalia. Det bemærkes, at han ifølge artik-len blev svensk statsborger ca. i år 1997.
I denne sag foreligger der derfor ikke sådanne ganske særlige omstændigheder, at undtagelsesbestemmelsen i indfødsretslovens § 8 F, stk. 1, 2. pkt., bør bringes i anvendelse.
…”
Parterne har under hovedforhandlingen nærmere redegjort for deres opfattelse af sagen.
Rettens begrundelse og resultat
Udlændinge- og Integrationsministeriet traf den 10. december 2020 afgørelse om fratagelse af Sagsøgers danske indfødsret, jf. indfødsretslo-vens § 8 B, stk. 1. Afgørelsen blev sendt til Sagsøgers e-Boks.
Det er ubestridt, at Sagsøger efter lov om Digital Post fra offentlige afsendere § 3, stk. 1, er tilsluttet Digital Post (e-Boks). Det fremgår af lovens § 3, stk. 4, at hvis en fysisk person, der er tilsluttet efter stk. 1, ikke læn-gere har bopæl eller fast ophold i Danmark, fortsætter tilslutningen efter stk. 1 uændret, medmindre den pågældende anmoder om fritagelse. En anmodning om fritagelse fra en person, der ikke længere har bopæl eller fast ophold i Dan-
31
mark, vil efter § 5, stk. 1, 2. pkt., altid medføre fritagelse. Sagsøger har ubestridt ikke anmodet om en sådan fritagelse.
Der er herefter enighed om, at Sagsøgers indlevering af stævning den 13. januar 2021 er sket efter udløb af den i indfødsretslovens § 8 F, stk. 1, 1. pkt., fastsatte frist på 4 uger.
Spørgsmålet er derfor, om der, som påstået af Sagsøger, fo-religger sådanne ganske særlige omstændigheder, at retten undtagelsesvis kan tillade en indbringelse efter 4 uger i medfør af indfødsretslovens § 8 F, stk. 1, 2. pkt.
Sagsøger har anført bl.a., at det faktum, at han er rejst til Syrien i 2014, ikke kan sidestilles med, at han frivilligt har bragt sig i en situa-tion, hvor han er afskåret fra at tilgå sin e-Boks, og at der er tale om en undskyl-delig omstændighed, der har medført, at han ikke har kunnet gøre sig bekendt med fristen via e-Boks.
Det fremgår af forarbejderne til lov nr. 1057 af 24. oktober 2019 om ændring af lov om dansk indfødsret og udlændingeloven, lovforslag L 38 af 22. oktober 2019, bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser vedrørende § 8 F, bl.a., at
"Der foreslås fastsat en frist for indbringelse for domstolene på 4 uger af hensyn til sagens fremme. Retten kan dog undtagelsesvis tillade en indbringelse efter 4 uger. Retten kan således give oprejsningsbevilling. Dette kan f.eks. være i til-fælde, hvor parten pga. undskyldelige forhold kan godtgøre ikke at være blevet bekendt med klagefristen til domstolene. Det bemærkes i den forbindelse, at det ikke vil være et undskyldeligt forhold, at parten har bragt sig selv i en situation, hvor det ikke er muligt for vedkommende at tilgå sin e-boks eller læse Statsti-dende..."
Det lægges til grund, at Sagsøger i hvert fald den 28. november 2014 havde forladt sin lejlighed i Danmark, og at han sammen med sine børn og deres mor, Person 1, indrejste i Syrien, som på det tidspunkt og de følgende år var præget af borgerkrig. Det er ubestridt, at Sagsøger på et tidspunkt blev taget til fange i Syrien og blev fængslet, og at han sandsynligvis fortsat er fængslet. Retten finder, at Sagsøger herved selv har bragt sig i en situation, hvor det ikke er muligt for ham at tilgå sin e-Boks.
Herefter, og da Sagsøger den 27. november 2015 meddelte fuldmagt til sin mor, Person 4, hvorefter hun bemyndigedes til "...at varetage min økonomiske og juridiske interesser da jeg tager væk fra Danmark i
32
noget tid og indtil jeg er tilbage igen", findes Sagsøger ikke at have godtgjort, at der foreligger undskyldelige omstændigheder, som kan be-grunde, at han ikke var bekendt med indbringelsesfristen, men at det alene beror på Sagsøgers egne forhold, at han ikke har indbragt sagen rettidigt.
Allerede fordi der hverken i indfødsretslovens § 8 F eller i bestemmelsens forar-bejder er henvist til retsplejelovens regler om oprejsningsbevilling, finder retten ikke holdepunkter for at antage, at disse bestemmelser kan anvendes analogt, hvortil kommer, at det af Udlændinge- og Integrationsministeriets afgørelse af 10. december 2020 fremgår, at sagen kan begæres genoptaget, såfremt der frem-kommer oplysninger om væsentlige nye retlige eller faktiske omstændigheder.
Herefter, og da der i øvrigt ikke er anført omstændigheder, der giver grundlag for undtagelsesvis at se bort fra fristoverskridelsen, tages sagsøgtes påstand om afvisning til følge.
Efter sagens karakter findes ingen af parterne at skulle betale sagsomkostninger til den anden part eller til statskassen.
THI KENDES FOR RET:
Sagsøgte, Udlændinge- og Integrationsministeriets, påstand om afvisning tages til følge.
Ingen af parterne skal betale sagsomkostninger til den anden part eller til statskassen.
33
Publiceret til portalen d. 01-07-2022 kl. 13:00
Modtagere: Advokat Olivia Karen Höcky Hansen, Advokat (H) Paw Bladt Fruerlund, Sagsøgte Udlændinge- og Integrationsministeriet, Sagsøger