Kendelse
UDSKRIFT
AF
ØSTRE LANDSRETS RETSBOG
____________
Den 15. januar 2009 holdt Østre Landsret møde i retsbygningen, Bredgade 59, København.
Som dommere fungerede landsdommerne Nils Erik Jensen, Anne Louise Bormann og Lis-beth Feldvoss (kst.), førstnævnte som rettens formand.
Som protokolfører fungerede Medarbejder ved retten.
Der foretoges
18. afd. kære nr. B-3161-08:
Flinterup Invest ApS
(advokat Lene Østerberg)
mod
1) Indkærede 1, tidligere Person 3
2) Indkærede 2, tidligere Person 4
3) SKAT
(advokat Elo Jensen)
Ingen var mødt eller indkaldt.
Der fremlagdes udskrift af fogedbogen af 5. december 2008, hvoraf fremgår, at Flinterup Invest ApS har kæret Roskilde Fogedrets kendelse af 5. december 2008 (AS 10-257/2008), hvorved bestemtes, at der blev givet endeligt hammerslag til næsthøjestbydende, Indkærede 1, tidligere Person 3 og Indkærede 2, tidligere Person 4.
Endvidere fremlagdes fogedrettens fremsendelsesbrev af 10. december 2008 og kæreskrift af 10. december 2008.
- 2 -
De indkærede har ikke udtalt sig vedrørende kæren.
Fogedretten har ved sagens fremsendelse henholdt sig til den trufne afgørelse med be-mærkning om, at kæren er tillagt opsættende virkning.
De modtagne bilag var til stede.
Efter votering afsagdes sålydende
k e n d e l s e:
Det fremgår af pkt. 7 i bilag til bekendtgørelse nr. 652 af 15. december 1978 om tvangs-auktionsvilkår, der senest er ændret ved bekendtgørelse nr. 519 af 17. juni 2003, at køberen efter hammerslaget straks over for fogedretten skal stille sikkerhed for opfyldelse af aukti-onsvilkårene. Sikkerheden kan stilles ved deponering af penge eller børsnoterede værdipa-pirer, ved bankgaranti eller på anden måde, som godkendes af fogedretten. Stilles den kræ-vede sikkerhed ikke, ses der bort fra buddet.
Det fremgår af fogedbogen, at højestbydende fik en frist på 10 minutter, uden at det gjorde det muligt at stille sikkerhed for opfyldelse af auktionsvilkårene, og at fogeden derfor an-nullerede buddet og i stedet gav hammerslag til næsthøjstbydende, der stillede behørig sikkerhed.
Herefter, og af de grunde, der er anført af fogedretten, og da det for landsretten fremførte ikke kan føre til et andet resultat,
b e s t e m m e s:
Fogedrettens kendelse stadfæstes.
Retten hævet.
(Sign.)