Tiltale for forsøg på manddrab, vold og brandstiftelse. Påstand om erstatning og udvisning

RETTEN I RANDERS

Udskrift af dombogen

D O M

afsagt den 13. maj 2024

Rettens nr. 9-4042/2023

Politiets nr. 4200-71111-00002-23

Anklagemyndigheden

mod

Tiltalte

født Dato (1997)

Der har medvirket nævninger ved behandlingen af denne sag.

Anklageskrift af 28. november 2023 er modtaget den 7. december 2023.

Tiltalte er tiltalt for overtrædelse af

1.

Principalt

straffelovens § 237, jf. § 21, forsøg på manddrab, og straffelovens § 181, stk. 1, jf. stk. 3, brandstiftelse under særligt skærpende omstændighe-der, ved den 14. marts 2023 umiddelbart forud for kl. 20.06 på Adresse, By 1, at have forsøgt at dræbe Forurettede 1 ligesom tiltalte forvoldte ildebrand på fremmed ejendom under særligt skærpende om-stændigheder, idet tiltalte satte ild på adressen i den hensigt at dræbe Forurettede 1, hvorved Forurettede 1 som opholdt sig på lejlig-hedens badeværelse blev forbrændt i ansigtet, på hals, nakke, ryg, arme, hæn-der og venstre ben svarende til forbrænding af 23 procent af kroppens over-flade alt hvorved Forurettede 1 kan have været i livsfare, hvilket drabs-forsøg mislykkedes, idet det lykkedes Forurettede 1 at flygte fra den brændende lejlighed,

Subsidiært

straffelovens § 180, ved den 14. marts 2023 umiddelbart forud for kl. 20.06 på Adresse, By 1, at have forvoldt ildebrand på fremmed ejendom under sådanne omstændigheder, at tiltalte indså, at Forurettede 1's liv derved blev udsat for overhængende fare, idet tiltalte satte ild på adressen, hvorved Forurettede 1 som opholdt sig på lejlighedens bade-værelse blev forbrændt i ansigtet, på hals, nakke, ryg, arme, hænder og ven-

stre ben svarende til forbrænding af 23 procent af kroppens overflade alt hvorved Forurettede 1 kan have været i livsfare,

2.

straffelovens § 244, stk. 1, jf. § 247, stk. 1, vold i gentagelsestilfælde, ved den 14. marts 2023 umiddelbart forud for kl. 20.06 på Adresse, By 1, flere gange at have slået Forurettede 1 i ansigtet med knyttet hånd, hvorved Forurettede 1 blandt andet fik brud på næsen,

3.

straffelovens § 245, stk. 1, jf. § 21, jf. § 247, stk. 1, forsøg på legemsang-reb af særlig rå, brutal eller farlig karakter i gentagelsestilfælde, ved den 14. marts 2023 umiddelbart forud for kl. 20.06 på Adresse, By 1, at have forsøgt at stikke Forurettede 2 i halsen/nakken med en saks, hvilket mislykkedes, idet hun afværgede med hænderne, hvorved saksen ram-te hendes fingre alt med skade til følge.

Påstande

Anklagemyndigheden har nedlagt påstand om fængselsstraf.

Anklagemyndigheden har nedlagt påstand om skærpet straf efter straffe-lovens § 81, nr. 6, idet gerningerne helt eller delvist har baggrund i andres et-niske oprindelse, tro, handicap, seksuelle orientering, kønsidentitet, køns-ud-tryk, kønskarakteristiks eller lignende.

Anklagemyndigheden har endvidere nedlagt påstand om, at tiltalte udvises i medfør af udlændingelovens § 22, nr. 6, med et  indrejseforbud i medfør af udlændingelovens § 32, stk. 4, nr. 7, for bestandigt.

Tiltalte har nægtet sig skyldig i forhold 1 og 3, og erkendt sig skyldig i for-hold 2.

Tiltalte har over for påstanden om skærpet straf nedlagt påstand om frifin-delse.

Tiltalte har overfor påstanden om udvisning nedlagt påstand om frifindelse.

Forurettede 1 har påstået, at tiltalte skal betale 365.976,35 kr. i erstat-ning og tortgodtgørelse til ham.

Tiltalte har bestridt erstatningspligten og erstatningskravets størrelse bortset fra opgørelsen af kravet om erstatning for udgifter til medicin.

Sagens oplysninger

Tiltalte har forklaret, at han er født og opvokset i Syrien. Han er muslim.

Han kom til Danmark sammen med sin mor og sine tre søstre. Det kan godt passe, at det var i 2016. Hans far kom først til Danmark senere. Hans søstre hedder Vidne 1, Forurettede 2 og Person 1. I de sidste fire år har han boet for sig selv. Hans yngste søster boede hos deres mor, og hans to ældste søstre, Forurettede 2 og Vidne 1, boede sammen i en lejlighed. Hans forældre boede i By 2. Han er selv flyttet en del, men de sidste tre år har han boet  i By 1. Forurettede 2 og Vidne 1 flyttede til By 1 for at par år siden. Hans far bor nu i Grækenland. Det gjorde han også den 14. marts 2023. Han ønsker ikke at tale om grunden til, at hans far er flyttet. De er tætte i familien og taler meget sammen. De taler også om fortrolige og personlige ting. Han havde et forhold til en pige ved navn Vidne 2. De var ikke gift, men de boede sammen og levede som ægtefolk. De var heller ikke muslimsk gift. For at blive muslimsk gift, skal der være en imam og vidner, der ikke er familie, til stede. For ham er ægteskab ikke et religiøst anliggende. Det er en ed mellem to mennesker.

Foreholdt sin forklaring under grundlovsforhøret, fil 2, side 1007, har han forklaret, at han var i chok, da han blev fremstillet i grundlovsforhør. Han husker ikke, om han dengang forklarede, at han var muslimsk gift med Vidne 2. Foreholdt fil 2, side 673, afhøringsrapport, har han forklaret, at de ønskede at blive gift. De aflagde ed over for hinanden, men der var ikke en imam til stede. De levede sammen, som om de var gift. For ham var det ikke vigtigt, om der var en præst eller en imam til stede. Hans familie var der. Han har forklaret som gengivet i afhøringsrapporten. Vidne 2 er ik-ke muslim, men det var ikke vigtigt, for de elskede hinanden. De levede sam-men i et år, inden de afgav deres løfter. Løfterne var ikke vigtige af hensyn til hans religion. Han tror, at hans søstre må leve sammen med nogen uden at afgive en ed. Han og Vidne 2 afgav løfter, fordi de gerne ville leve som et gift par. I hans kultur afhænger det af omstændighederne, hvem der har ansvar for familien. I deres familie er det deres mor. Hans far var ofte ude at sejle. Han har følt sig som en beskytter over for sine søstre. Han har brugt meget tid med dem, fordi han elsker dem højt. Vidne 1 havde engang en kæreste, og det kom hun og fortalte ham. Forurettede 2 har ikke fortalt ham, at hun havde et forhold. Han ved ikke hvorfor. Han har ikke oplevet, at andre i familien hørte om kærester, men at han ikke måtte vide det.

Den 14. marts 2023 vågnede han sent. Han var kommet sent i seng, fordi han havde hjulpet Forurettede 2 med et matematikprojekt. Da han vågnede, gik han ind for at tjekke sine egne karakterer. Det var gode karakterer, og han ringede til sin mor for at fortælle hende det og gøre hende glad og stolt. Hans mor for-talte, at Forurettede 2's telefon var slukket. Han prøvede selv at ringe til Forurettede 2 en en-kelt gang, men hun svarede ikke. Han blev bekymret. Han hentede sin mor, og mens de talte sammen, begyndte hun at græde. Han tilbød at finde ud af noget og besluttede sig for at besøge Forurettede 2. Hans mor ville ikke med. Han tog afsted sammen med Vidne 2. De kørte i en sort VW Golf, der til-hørte hans mor. Da de kom til Forurettede 2's lejlighed, gik han hen og bankede på døren, men ingen svarede. Han kunne se, at der var lys i lejligheden. Han blev ved med at banke på, fordi han blev mere bekymret, da ingen åbnede

døren. Der var gardiner for ruden. Der var en lille sprække i gardinet, og gennem den så han en fremmed mand, der holdt fast i halsen eller nakken på Forurettede 2. Manden havde ingen T-shirt på. Han troede, at Forurettede 2 blev overfaldet eller voldtaget. Han blev ved med at banke hårdt på døren, men ingen åbne-de. Han havde ikke set manden før. Han kunne høre stemmer fra lejligheden, men han kunne ikke høre, om der var god eller dårlig stemning derinde. Han ved ikke, hvor langt de var fra døren. Efter et stykke tid åbnede Forurettede 2 døren. Hendes øjne var vidt åbne, som om der var sket noget. Hun havde alminde-ligt tøj på. Manden var ikke længere i rummet, og han tænkte, at han var lø-bet væk eller gemte sig. Han tænkte, at der var noget galt, siden manden ikke blev der. Han husker ikke, om han spurgte Forurettede 2, hvad der var sket. Han fik ikke at vide, at der var noget galt. Han gik hen til badeværelset.

Døren var låst. I hans hoved havde manden gjort noget galt. Han slog derfor døren ind, og de begyndte at slå hinanden. Han husker ikke, om han spurgte manden om noget. Det hele gik meget hurtigt.

Foreholdt fil 2, side 1008, 3. afsnit, tiltaltes forklaring afgivet under grund-lovsforhør, har han forklaret, at han godt kan havde forklaret som anført. Han husker ikke, om han dengang forklarede, at manden havde hænderne oppe ved Forurettede 2's hals. Det var en meget dårlig tolk, der medvirkede under grundlovsforhøret. Han ønskede at tale engelsk, men fik at vide, at han skulle tale arabisk. Tolken gengav hans forklaring om, at han troede, hans søster var ved at blive voldtaget. Han fik derefter at vide af anklageren, at manden var Forurettede 2's kæreste. Han havde ikke talt dansk i lang tid, og han var chokeret over alt det, der foregik omkring ham. Han følte sig derfor ikke i stand til at forklare sig på dansk.

Da han så manden på badeværelset, havde han T-shirt på. Han slog døren til badeværelset ind, fordi han ville forsvare sin søster. Han husker ikke, hvem af dem, der slog først. Han slog med hænderne, men husker ikke om det var med flad eller knyttet hånd. Han slog mere end én gang, men han kan ikke si-ge hvor mange gange. Han ved heller ikke, hvor mange gange manden slog ham. Han gik ikke i dialog med manden, måske fordi der var meget adrenalin i kroppen. Vidne 2 og Forurettede 2 var et stykke fra dem. De var i rummet el-ler måske lige udenfor. Han bemærkede dem ikke. Han og manden blev ved med at slå hinanden. Da han opdagede, at mandens næse blødte, stop-pede han med at slå. Han var trådt til side og havde grebet en tallerken, men lige inden han slog med den, stoppede han og smed tallerkenen fra sig igen. Han var virkelig vred. Han har en dårlig vane med at smide rundt med ting, når han vil af med sin vrede. Det gjorde han i lejligheden. Han smed med mange ting, men husker ikke hvilke. Vidne 2, Forurettede 2 og Forurettede 1 var i rummet imens. På et tidspunkt kom hans  mor og Vidne 1 til lejligheden. Han tror, no-gen havde ringet efter dem. De kom, mens han smed med ting. Han havde noget skarpt i hånden, måske en kniv eller en saks. Forurettede 2 eller Vidne 1 sagde "nej, nej" og tog den fra ham. Han rørte ingen med genstanden, inden den blev taget fra ham. Han slog ikke Forurettede 2 med genstanden. Han truede hende heller ikke. Det ville han aldrig gøre. Foreholdt fil 2, side 1010, 2.

afsnit, tiltaltes forklaring afgivet under grundlovsforhør, har han afvist at have forklaret, at han gav Forurettede 2 en lussing.

Efter han havde smidt med ting, forlod Forurettede 2 og Vidne 1 stedet. Han havde sta-dig fornemmelsen af, at der var foregået noget forkert. Han var vred og gik hen til et skab, som væltede, da han forsøge at lukke det. Han stod og talte med sin mor, der skældte ham ud, da de pludselig opdagede, at der kom ild fra det sted, hvor skabet havde stået. Han har ingen ide om, hvordan ilden opstod. Hans mor prøvede at slukke ilden, men det så nærmest ud til, at det gav ilden mere ilt. Han prøvede at hjælpe hende med at slukke ilden, men han kunne hurtigt se, at det krævede særligt udstyr. Manden var på badeværelset, da de opdagede ilden. Ilden startede i hjørnet til venstre, og toiletdøren var til højre tæt ved hjørnet. Hans mor skreg flere gange, at der var ild i lokalet, og at de skulle forlade rummet. Hun besvimede, og han prø-vede at bære hende ud. Han er helt sikker på, at manden også hørte, at der var ild, og at de skulle ud. Da han havde båret sin mor ud, så han, at manden efter 30-40 sekunder også kom ud. Han lagde ikke mærke til, hvor Vidne 2 var. Han kørte derfra i den bil, de var kommet i. Vidne 2 og hans mor var også med i bilen. Han ved ikke, hvor Forurettede 2 og Vidne 1 var taget hen. Han ringede ikke til brandvæsnet. Han hørte en alarm og vidste derfor, at der ville komme hjælp. Der var mange folk uden for lejligheden, og han så, at de hjalp manden. Han koncentrerede sig i stedet om at hjælpe sin mor. Han ringede ikke til politiet for at anmelde, hvad der var sket i lejligheden. Han var traumatiseret og havde svært ved at tænke klart. Det var politiet, der kontaktede ham. Han var ikke på noget tidspunkt alene med manden i lejlig-heden.

Det var ikke ham, der satte ild til lejligheden. Han har ikke på nogen måde haft til hensigt at dræbe Forurettede 1. I hans kultur er der som i andre kulturer ting, der er rigtige og forkerte.

Foreholdt fil 2, side 1008, tiltaltes forklaring afgivet under grundlovsforhør, har han forklaret, at manden ikke var i rummet, da han kom ind, så det har han ikke forklaret. Anklageren spurgte ind til hans kultur, men han husker ik-ke de konkrete spørgsmål. Hvor han kommer fra, er der mange forskellige kulturer. I hans kultur er det i orden, at en mand er alene med en kvinde. Han tror ikke, han forklarede anderledes under grundlovsforhøret. Foreholdt fil 2, side 1005, har han forklaret, at det indledningsvist blev konstateret, at han og tolken forstod hinanden. Det viste sig dog senere, at han talte bedre dansk end tolken. Tolken kunne ikke gengive de ord, han gerne ville bruge. Han gjorde opmærksom på problemet og begyndte i stedet at forklare sig på en-gelsk. Under grundlovsforhøret blev der spurgt, om det i hans kultur er til-ladt at dræbe en mand og en kvinde, hvis de er sammen uden at være gift. Han forklarede sig ud fra en anden forståelse af spørgsmålet. Foreholdt fil 2, side 1009, 2. afsnit, har han forklaret, at han ikke forklarede, at han ville dræbe manden, men at han havde haft mulighed for det, hvis han havde ønsk-et det. Han havde kun i tankerne, at han ville forsvare sig selv og sin

søster, og ikke at manden skulle dø. Der var olie på gulvet i lejligheden. Mås-ke havde han kastet med noget, der var olie i. Han ved ikke, om der var ild i olien. Ilden startede i et hjørne, men han ved ikke, om den spredte sig via oli-en. Foreholdt fil 2, side 705, lægeerklæring, har han forklaret, at han fik de anførte skader, da manden slog ham. Han lagde ikke mærke til, om han fik en skade i højre håndflade. Han husker ikke, om han havde slebet knive i dagene forinden.

Håndtaget på yderdøren kan være faldet af, fordi han bankede så hårdt på døren. Men han ved det ikke. Foreholdt fil 2, side 119, foto af deodorant og lighter, har han forklaret, at han ikke har set disse ting før. Han ryger ikke og havde ikke en lighter på sig. Han havde heller ikke en deodorant med. Han lagde ikke mærke til, om nogen af de andre i lejligheden havde disse ting. Han brugte ikke tingene til at sætte ild til lejligheden med.

Foreholdt fil 2, side 514-515, foreløbig gennemgang af tiltaltes telefon, har han forklaret, at Vidne 2 havde hans telefon. Han husker ikke, hvilket tidspunkt han ringede til Forurettede 2. Foreholdt fil 2, side 516, sms, har han be-kræftet, at han sendte denne sms til Forurettede 2 den 12. marts 2023. Forurettede 2 skulle gøre noget for ham, men det skete ikke. Han havde brugt weekenden på at skrive hendes afsluttende matematikopgave, og det eneste, hun skulle gøre, var at rette den til med sine egne ord. Det er normalt på arabisk, at man kal-der hinanden for "dyr". Det var et kælenavn. Det havde ikke noget at gøre med, at hun var kvinde. Han ville vide, hvor hun var, fordi der ikke var ret lang tid tilbage til at færdiggøre opgaven.

Person 2 var en af hans venner, indtil han blev skør, fordi han tog for man-ge stoffer. De holdt dog kontakten. Foreholdt fil 2, side 517, sms, har han forklaret, at han ikke ved, hvad det handler om. Beskeden viser, at Person 2 var skør. Han grinede bare, da han så beskeden. Foreholdt fil 2, side 518, sms, har han forklaret, at han ikke ved, hvorfor Person 2 bad ham om at ringe. Han ringede ikke til Person 2. Foreholdt fil 2, side 519-523, sms-korrespondance, har han forklaret, at han ikke ved, hvad beskederne handlede om. Han var ikke i skole, som han skrev, men han ønskede ikke at tale med Person 2. Han holdt kun kontakt med Person 2, fordi han ikke ville forlade ham, som alle andre havde gjort. Han håbede, at han kunne få Person 2 til at stoppe med at tage stoffer. Han svarede ikke på de sidste beskeder, fordi han ikke forstod dem.

Foreholdt fil 2, side 712, øverst, rapport om brev fra tiltalte til Vidne 2, har han bekræftet, at han sendte dette brev til Vidne 2. Han skrev, at lige meget hvad, så ville han altid forsvare sin søster. Da han skrev om ære, handlede det om hans familie. Det er en ære for ham at forsvare sin familie og sit hjem, ligesom det er en ære at forsvare sit land. Det, han skrev, havde ikke noget at gøre med, at manden havde bar overkrop, eller normerne for rigtigt og forkert. Foreholdt fil 2, side 712, nederst, har han forklaret, at han undskyldte over for Vidne 2, fordi hun var kommet i fængsel. Han ville forklare hende, at han altid ville forsvare sin søster.

Foreholdt fil 2, side 652, har han forklaret, at han talte med en politibetjent under transporten. De talte om mange forskellige emner. De talte bl.a. om kulturelle forskelle. Han sagde ikke "jeg". I Syrien er det ikke ok at slå en mand ihjel, hvis han befandt sig på ens søsters værelse. Hvis man forsvarer sin søster, der er ved at blive voldtaget, vil det ikke være strafbart. Han talte ikke med betjenten om den konkrete sag. Han har ikke sagt til betjenten, at han mener, mænd skal lede kvinder. Det er direkte løgn. De talte om og diskuterede mange forskellige emner, bl.a. lighed/ulighed, filosofi, islam og feminisme. Han gav ikke udtryk for sine personlige holdninger. Han har ikke sagt, at det er hans ansvar at lede sine søstre. Han bestemmer ikke over sine søstre, det gør hans mor. De ting, der er refereret, er taget fuldstændig ud af konteksten. De ting, de talte om, havde ikke relation til sagen.

Han husker ikke, om han spurgte om noget, da han kom ind i lejligheden. Måske råbte han noget. Hans vrede skyldtes ikke, at hans søster var i lejlig-heden med en fremmed mand, som havde bar overkrop. Grunden til hans vrede var, at han så noget, han opfattede som voldtægt. Han ved ikke, hvor-for han først forklarede dette i juni 2023. Måske kunne han ikke udtrykke sig bedre, fordi han var vred og traumatiseret.

Det var kun ham og hans mor, der prøvede at få fat på Forurettede 2, inden han tog derhen. De var begge bekymrede for Forurettede 2. Han tilbød at køre over og tjek-ke, om hun var ok. Han havde ikke kørekort, og derfor kørte Vidne 2. Han tror ikke, han talte med Vidne 2 om, hvad der var galt. Sprækken mellem gardinerne var 2-3 cm bred. Der gik 3-5 minutter, før døren blev åbnet. Det føltes som meget længe, så han forsøgte at komme ind ad døren. Da han kom ind, havde manden gemt sig på badeværelset. Han har aldrig for-klaret, at han sagde goddag til manden. Forurettede 2 skreg og græd, da han havde smidt rundt med tingene, men han forstod ikke, hvad hun sagde. Han tror, at Vidne 2 gik med ind. Da de sloges, var de på badeværelset hele tiden. Han så ikke manden være ude i rummet. De slog på hinanden sam-tidig. Da han gik tilbage til rummet og greb en tallerken, var manden stadig i "angrebsmode" og stak hovedet ud af døren til badeværelset. Han kunne nemt have slået manden med tallerkenen, hvis han ville, men han stoppede. Alt skete så hurtigt. Hans mor og Vidne 1 kom, mens han var i færd med at ka-ste med ting. Han ved ikke, hvorfor de kom, men han gætter på, at nogen havde ringet til dem. Han ved ikke, hvor længe de var i lejligheden, før Forurettede 2 og Vidne 1 gik derfra. Han lagde ikke mærke til, hvor Vidne 2 var, for han havde fokus på sin mor. Hans mor besvimede og "forsvandt" i kort tid ad gangen. Han tog hende over skuldrene og hjalp hende ud. Hans mor har diabetes. Han skubbede til det skab, der væltede. Efter skabet var væltet, stod han i et stykke tid og talte med sin mor, før han opdagede ilden. At smi-de med ting, når han bliver vred, er en dårlig vane, som han har haft siden barndommen. Han ved ikke, om Vidne 1 og Forurettede 2 gik eller kørte derfra. Han ved heller ikke, hvor de tog hen. Han ved ikke, om den saks, der blev fundet i bilen, var den, han havde i hånden i lejligheden. Hvis det var den samme,

var det ikke ham, der tog den med ned i bilen. Nogen tog den fra ham i lejlig-heden. Alle de andre prøvede at stoppe ham, da han kastede med ting. Da de så, han havde saksen i hånden, råbte de, hvad han lavede, og sagde, at han skulle aflevere den. Da de kørte derfra, talte de ikke om branden. Han var helt i chok og sad som stivnet i bilen. Der var nærmest panik og kaos i bilen.

Han søster kan også finde på at kalde ham for et dyr. De bruger ikke ordet i forhold til deres forældre, men de bruger det søskende imellem. Samtalen med betjenten i bilen var på engelsk. Det var betjenten, der startede samtalen. I starten spurgte betjenten til sagen, men han sagde, at han ikke ville tale om det. Derefter talte de om andre emner. Han er vred over, at samtalen er ble-vet fordrejet og taget ud af kontekst. Ordene er blevet fordrejet i rapporten. Under grundlovsforhøret, svarede han på anklagerens spørgsmål. Han husker ikke, om hun havde særlig interesse i kultur. Han opfattede mest, at anklage-ren ville have ham i fængsel, fordi han var en farlig person.

Da han forlod lejligheden, var der ikke så meget ild, kun i det ene hjørne. Han ved ikke, om manden svarede på hans mors råb. Efter alarmen var gået, prøvede de at slukke ilden, men det viste sig hurtigt at være umuligt. Da hans mor besvimede, kunne de ikke gøre noget. Han ved ikke, hvor længe de var i lejligheden, efter han hørte alarmen. Da han gik på svalegangen, kiggede han sig tilbage for at se, om manden kom ud, og det gjorde han.

Det er ikke korrekt, at man i islam opfatter dyr som urene. Mennesker er ikke bedre end dyr, men mennesker har ansvar for dyr. Både kristne og islamiske religiøse kan have en opfattelse af, at seksuelle relationer før ægteskabet er forbudt. Man må gerne have en kæreste, hvis der ikke er en seksuel relation. Der var ingen, der havde grund til at frygte hans reaktion, hvis han fik at vide, at Forurettede 2 havde en kæreste.

Forurettede 1 har som vidne forklaret, at han lærte Forurettede 2 at kende omkring februar 2023. De gik begge på Gymnasie. Han kendte Forurettede 2's søster, Vidne 1, gennem fælles bekendte, og han blev inviteret over til hende for at spille kort. På den måde lærte han også Forurettede 2 at kende. Han kunne godt lide Forurettede 2. De blev venner, og senere indrømmede han over for hende, at han godt kunne lide hende. Han ville gerne giftes med hende. De havde talt om det og var enige om, at de skulle giftes. Han havde også fortalt det til sin familie. Forurettede 2's mor vidste det også. I forhold til dansk kultur vil han betegne dem som kærester. I deres kultur kan man ikke være kærester. Man bliver forlovet og derefter gift, hvis familierne er enige. Han har mange danske venner og føler sig meget integreret i Danmark. Når han talte med sine venner, kaldte han Forurettede 2 for sin kæreste. Han har overnattet hos Forurettede 2, som havde to separate senge. Han havde kun én seng, og derfor kunne de ikke sove hos ham. De holdt ikke deres forhold hemmeligt. Hele skolen vidste, at de var sammen. Deres forhold var også ok i deres kultur, for de skulle lære hinanden at kende. Ordet "kærester" findes bare ikke. Han syntes, det var ok, at de var alene, når de sov separat. For andre, som var

mere troende, ville det nok ikke være ok. Hans bror og hans søstre vidste, at han havde fundet en pige, som han syntes godt om. Hans forældre vidste det ikke. Han havde valgt at vente med at fortælle det, til han var blevet student. De ville synes, at han skulle koncentrere sig om skolen i de sidste måneder og ikke en pige. Forurettede 2's søstre og hendes mor vidste, at de var sammen. De sagde ikke noget til det, og han gik derfor ud fra, at de syntes, det var ok. Forurettede 2's far og tiltalte vidste det ikke. På et tidspunkt rejste Forurettede 2's far til Grækenland. Han og Forurettede 2 ville besøge ham i Grækenland, men de nåede det ikke, fordi han døde. Vidne 1 havde sagt til ham, at han skulle snakke med til-talte, men han havde ikke fået det gjort. Tiltalte var den eneste tilbage, der havde ansvar for familien, og det var en stor ting for vidnet at skulle spørge ham, om han måtte gifte sig med hans søster. Normalt er man lidt ældre, når man skal tage så stor en beslutning. Han var sikker i forhold til Forurettede 2, men han følte sig ikke helt klar til at tale med tiltalte. Han tror, det var tiltalte og Forurettede 2's mor, der skulle give tilladelse til hans forhold til Forurettede 2. Han tror, at til-talte ville have reageret positivt, hvis de havde fået talt sammen. Han kan ik-ke se, hvorfor han skulle andet.

Foreholdt afhøringsrapport, fil 2, side 384, nederst, har han forklaret, at det nok skal passe, at han forklarede sådan. Han tænkte nok bare over, hvad der var det værste, der kunne ske. Han ville ikke være bange for, at tiltalte blev vred, hvis han havde spurgt. Han havde ikke været bange for, at tiltalte ville blive vred, hvis han opdagede det, men det kunne godt være, at tiltalte ville blive vred.

Han og Forurettede 2 gik ud sammen og foretog sig ting sammen med deres venner. De var opmærksomme på, om tiltalte var i nærheden, så han ikke opdagede det. I forbindelse med en eksamen gik han fx forbi Forurettede 2 og Vidne 1 uden at vi-se noget.

Tiltalte var gift med Vidne 2. De var blevet muslimsk gift, efter at Vidne 2 havde konverteret til islam. Det var hemmeligt i forhold til Vidne 2's familie, men han ved ikke hvorfor. Han ved ikke, hvordan vielsen foregik. Man gifter sig muslimsk, når man er troende og ikke vil være sam-men med en person udenfor ægteskab.

Den 14. marts 2023 om aftenen var han sammen med Forurettede 2 i hendes lejlig-hed. Han prøvede at sove, og Forurettede 2 arbejdede på en aflevering, men hun ville ikke have, at han skulle sove. Det var en etværelses lejlighed. Badeværelset er bagerst i rummet i forhold til hoveddøren. Sengene var op mod væggen ved døren med et bord imellem. Han lå i sengen mod væggen, og Forurettede 2 sad på kanten af sengen. Der var et vindue i væggen ved siden af døren. Gardinet var trukket for, så dem, der gik forbi, ikke kunne se direkte ind i lejligheden. Det var ikke på grund af nogen bestemt. Forurettede 2 kildede ham og prøvede at holde ham vågen. Han lå på ryggen. Han havde shorts og T-shirt på. Forurettede 2 var fuldt påklædt. Han tror, hun havde shorts og en zip-hoodie på. Han blev ikke sur over, at Forurettede 2 drillede ham. Der var en sjov stemning

mellem dem. De råbte ikke, men han vil tro, at de grinede. Han ved ikke, om man kunne høre dem udefra. Han havde ikke på noget tidspunkt hænderne oppe ved Forurettede 2's hals. Det giver ingen mening, at nogen udefra skulle have opfattet det som en slåskamp. Foreholdt tiltaltes forklaring om, at han troe-de, at Forurettede 2 var ved at blive voldtaget, har han forklaret, at det er noget slud-der. De hørte et slag og banken mod døren. Det lød som om, at døren var ved at blive sparket ind. Der blev sparket flere gange. De fik et chok. De stod op og kunne se, at det var tiltalte. Forurettede 2 sagde, at han skulle gå ud på toilettet, så hun kunne tale med sin bror og få ham til at falde til ro. Det lød voldsomt, og han var sikker på, at tiltalte ikke kom for at snakke. Han gik ud på toilettet. Han mener, han låste døren. Forurettede 2 åbnede døren og lukkede til-talte ind. Tiltalte sagde noget i retning af: "Hvor er han henne?" Tiltalte kun-ne regne ud, at han var på toilettet, og efter få sekunder var døren smadret på den måde, at den var sparket ind, så hængslerne flækkede. Døren fløj mod væggen. Han nåede ikke at sige noget, før tiltalte begyndte at slå ham i ansig-tet. Han slog tilbage i selvforsvar. Han fik sagt: "Din mor vidste godt det om os" for at minimere tiltaltes vrede, og fordi han regnede med, at tiltalte troe-de, at han var sammen med hans søster uden tilladelse. Tiltalte stoppede med at slå, og det samme gjorde han selv. Tiltalte tog så armene op som i bokse-position og slog ham i ansigtet, så næsen brækkede. Han vil tro, at tiltalte gav ham ialt 10-15 slag i ansigtet. Tiltalte slog med knyttet hånd. Det foregik på badeværelset. Forurettede 2 og Vidne 2 var i lejligheden, man han havde ik-ke fokus på dem. Efter det slag, hvor hans næse brækkede, slog han tiltalte på siden af hovedet, så tiltalte røg ud af døråbningen. Tiltalte greb en saks. Forurettede 2 prøvede at stoppe ham ved at råbe. Hun græd. Vidne 2 skældte Forurettede 2 ud og spurgte, hvorfor hun var så dum at gøre sådan noget. Han fik døren lukket til. Den lukkede ikke tæt, og gennem en sprække kunne han se, at tiltalte gik frem og tilbage foran badeværelset. Han begyndte at smide med ting og smadre service. Forurettede 2 prøvede at tale ham til ro. Hun sagde flere gan-ge, at det ikke var, som han troede. Tiltalte sagde, at han havde fået nok af at høre på hende. Han gik over mod Forurettede 2, mens han holdt saksen frem foran sig. Den spidse ende vendte fremad. Han holdt saksen op mod Forurettede 2's hals. Han kunne ikke se, om saksen rørte Forurettede 2's hals, eller om den kun var tæt på. Han var bange for, at tiltalte ville stikke Forurettede 2 ned, og derfor åbnede han dø-ren. Han havde før hørt, at nogen kunne finde på at stikke deres søster ned på grund af ære. I nogle kulturer skal begge dræbes, hvis man er sammen u-den tilladelse. Han var bange for, at det var dét, der var ved at ske. Han og tiltalte kiggede på hinanden. Tiltalte løb over mod ham. Han lukkede døren igen, da tiltalte var gået væk fra Forurettede 2. Hans intention var, at de skulle ud af situationen, uden at nogen kom til skade. Han husker ikke, om der blev sagt noget. På et tidspunkt ringede Forurettede 2 til sin mor og Vidne 1, og de kom derhen. Han hørte dem sige til tiltalte, at han skulle give dem kniven og saksen. Han så ikke, at tiltalte havde en kniv. Vidne 1 forsøgte at stoppe tiltalte ved at sige til ham, at han var den eneste mand, hun havde tilbage i huset, efter deres far var væk. Tiltalte blev ved med at gå frem og tilbage og smadre ting. Vidnet blev på badeværelset, fordi han tænkte, at hvis han gik ud, så ville enten han eller tiltalte komme til skade. Han havde stor tiltro til, at Vidne 1 kunne løse si-

tuationen. Moren sagde også, at hun ikke ville miste tiltalte, og at han var den eneste, hun havde tilbage, og at det ikke var, som han troede. Han kan ikke huske noget om, at der blev nævnt noget om ønsker.

Foreholdt afhøringsrapport, fil 2, side 388, 3. afsnit, har han forklaret, at det er rigtigt, at moren sagde: "Det du ønsker, kommer til at ske". Han tror ikke, at moren ønskede, han skulle komme til skade, men at hun godt vidste, hvad der ville ske, hvis de stod overfor hinanden, og at tiltalte ønskede at dræbe ham.

Pludselig så han flammer i siden af døren. Han ved, at der lå en spraydeo i værelset. Han tror, det var ved siden af døren. Han hørte lyden af deo og lighter sammen. Han genkendte lyden, fordi han før havde set, at der blev sat ild til spray fra en deo. Han tænkte, at det var mærkeligt, og at tiltalte nok prøvede at gøre ham bange. Lyden var tæt på døren. Da han kort efter kigge-de ud gennem dørsprækken, så han tiltalte stå tæt ved døren. Kort efter hørte han brandalarmen. Vidne 2 sad på sengen, og moren var på vej over til tiltalte. Han så flammerne ved døren et par sekunder efter, at han havde hørt lyden.

Foreholdt foto af deodorant, fil 2, side 101, har han forklaret, at det var hans deo. Det er ikke ham, der har smidt den på reposen. Den lå på værelset. Han tror, der var en lighter i værelset. Der var ikke tændte stearinlys i lejligheden. Han er sikker på, at det var tiltalte, der antændte ilden. Tiltalte var uden tvivl villig til at skade både ham og Forurettede 2.

Foreholdt foto af lighter, fil 2, side 119, har han forklaret, at han ikke havde placeret en lighter på det sted.

Han undrede sig meget over flammerne ved døren, men han reagerede ikke rigtigt. Flammerne var der, mens deodoranten blev holdt ved døren, men der-efter forsvandt de igen. Der var ikke ild i selve døren, men flammerne kom op langs med døren. Da han hørte brandalarmen, prøvede han at kigge ud. Han så, at de alle tre stod ved døren. Moren råbte, at han skulle komme ud, men han vidste ikke hvorfor. Tiltalte prøvede at skubbe sin mor ud, og hun prøvede at komme ind igen. Han kunne ikke se flammer. De kom alle tre ud, og døren blev smækket. Det var tiltalte, der lukkede døren. Da han åbnede badeværelsesdøren, kunne han se, at der var ild i venstre side af værelset ved tøjstativet. Han kunne se skyggen af tiltalte uden for døren. Han tænkte der-for, at han var nødt til at blive derinde lidt længere, fordi tiltalte ville forhind-re ham i at komme ud. Det var hans opfattelse, at tiltalte ville slå ham ihjel. Han tænkte, at han måtte holde ud og vente på, at brandvæsnet kom. Han vidste, at brandstationen lå tæt på. Han prøvede at slukke ilden med vand, men der var for meget ild i tøjstativet og langs væggene. Han tændte bruse-ren på badeværelset og satte sig under den. Han drak også vand. Ilden spred-te sig mod badeværelset, og han indså, at han var nødt til at komme ud. Han løb ud, men gled. Han kom op igen og prøvede at åbne hoveddøren, men det

kunne han ikke. Han slog og sparkede til døren, men den kunne ikke åbnes. Han var bange for at dø, og han følte, han var tæt på at besvime. Han vil tro, at der stod en udenfor, for ellers ville han kunne åbne døren. Da han var tæt på at besvime, fik han døren op. Han så, at tiltaltes bil holdt uden for. Tiltalte sad i bilen. Da han var på vej hen til trappen eller på trappen, så han, at bilen kørte væk. Han var blevet forbrændt, og det gjorde meget ondt. Han råbte, og der kom nogen og hjalp ham.

Det var kun moren, der prøvede at hjælpe ham, inden de gik ud. Han lagde ikke mærke til, om der var dørhåndtag på den udvendige side af døren. Han hørte dem snakke om, at moren blev syg. Han tror, at hun måske "fakede det" for at få tiltaltes opmærksomhed væk fra ham. På grund af de ting, der var sket, troede han, at tiltalte ville forhindre ham i at komme ud ad døren, da han så hans skygge uden for. Han ved ikke, om tiltalte stod uden for, da han prøvede at få døren op. På det tidspunkt var det hans eneste udvej, så han kiggede ikke efter ham. Man kunne løbe ned til bilen på højst 10 sekun-der.

Da han var kommet ned ad trappen, råbte han på hjælp. Der kom en ung mand, som fik ham ind under en bruser. Han så Forurettede 2, og hun spurgte, hvad der var sket. Han fortalte, at hendes bror havde forsøgt at slå ham ihjel. Forurettede 2 prøvede at få ham til at falde til ro, men han havde kraftige smerter. Han har aldrig prøvet noget, der gjorde så ondt. Den unge mand tilkaldte en ambulance. Da han gik ud til ambulancen, var politiet også kommet. De spurgte ham, hvem der havde gjort det, og han svarede: "Forurettede 2's bror".

Foreholdt lægeerklæring, fil 2, side 356ff, har han forklaret, at han fik de anførte skader. Skaderne opstod i forbindelse med episoden.

Han var kæreste med Forurettede 2 indtil for tre dage siden. Der har været meget pres på Forurettede 2 fra hendes familie, som prøver at redde tiltalte. De prøver at få Forurettede 2 til at forklare noget andet end dét, der faktisk skete. Han har også væ-ret presset psykisk, og han valgte til sidst at afslutte forholdet. Det påvirkede Forurettede 2 meget, da hun mistede sin far. Efter farens død er det tiltalte, der er manden i familien. Han kender Vidne 1's arbejdsgiver, Vidne 4, og har efter episo-den spurgt ham, om Vidne 1 kom tilbage på arbejde den aften, for han undrede sig meget over, at hun forlod ham i situationen. Han havde som sagt haft stor tiltro til, at hun ville få styr på det, da hun kom.

Foreholdt afhøringsrapport, fil 2, side 391, har han forklaret, at han ikke helt kan huske, hvad der blev sagt.

Han ved, at Vidne 1 også har fortalt Vidne 5, at hendes bror var ved at slå ham ihjel. Vidne 5 er indkaldt som vidne.

Han tror, at tiltalte valgte at tænde ild, fordi han ikke kunne få fat på ham gennem døren. Tiltalte ville slå ham ihjel, fordi han havde ansvar for familien.

Tiltalte lyttede ikke til hverken ham eller Forurettede 2, men angreb med det samme. De kendte ikke hinanden, og han mener kun, at tiltaltes voldsomme reaktion kan skyldes hans forhold til Forurettede 2. Det er et spørgsmål om ære inden for der-es kultur. I nogle familier skal både drengen og pigen dø, hvis man opdager sådan noget. I andre familier er det drengen, det skal gå ud over.

Han har det ikke godt i dag. Han lider af hukommelsesproblemer, flash backs og panik. Han føler sig aldrig tryg og kan ikke sove. Hvis han ikke tager sovepiller, kan han ikke falde i søvn, og hvis han tager sovepiller, får han mareridt. Hans uddannelse er blevet forsinket i to år, og han kan ikke passe sit fritidsjob, fordi han er nødt til at gå med handsker hele tiden. Han går med handsker, fordi hans hænder er blevet meget sensitive. Han har ar mange steder på kroppen.

Han lærte Vidne 1 at kende kort tid før, han mødte Forurettede 2. Han fik hurtigt en god relation til Vidne 1. Han syntes godt om Forurettede 2, og Vidne 1 var villig til at hjælpe ham. Han og Forurettede 2 holdt hinanden i hånden, men de kyssede ikke, og de sov i hver deres seng. De ville vente med at sove i samme seng, til de var blevet gift. I starten overnattede han hos Forurettede 2, fordi de gerne ville være meget sammen. Hans lejlighed stod derfor tom, og han tilbød Forurettede 2's mor, at hun kunne sove der. Han overvejede at overnatte et andet sted, fordi han havde en mærkelig fornemmelse i kroppen. Han og Forurettede 2 havde mærkedag den 3. marts 2023. Det var den dag, de blev kærester. Han var sikker på, at han ville giftes med Forurettede 2. Vidne 1 fortalte det til Forurettede 2's mor, og hun god-kendte det. Tiltalte skulle have det at vide, når vidnet blev klar til at fortælle ham det. Det var en stor beslutning. Han havde ikke mødt Forurettede 2's mor før branden. Han havde kun talt i telefon med hende.

Den 14. marts 2023 var han og Forurettede 2 i lejligheden efter skole. Han husker ik-ke, om de inden "hang ud" et sted i løbet af eftermiddagen. Han husker ikke, om de havde spist.

Foreholdt afhøringsrapport, fil 2, side 392, 2. og 3. afsnit, har han forklaret, at han ikke husker, om han forklarede, at han tog en T-shirt på, mens han løb hen mod toilettet. Han husker ikke, om han havde bar overkrop, men han vil tro, at han havde en t-shirt på. Han er sikker på, at han havde trøje på, da han var på toilettet. Forurettede 2 drillede ham ved at kilde ham i siden og tage dynen af ham. Han tog dynen tilbage og prøvede at sove. Han kildede ikke hende, og han rørte hende ikke ved halsen.

Foreholdt afhøringsrapport, fil 2, side 386, andetsidste afsnit, har han forkla-ret, at han ikke husker i detaljer, hvordan Forurettede 2 drillede ham.

Da der blev slået hårdt på døren, rejste han sig op og skulle lige finde ud af, hvad der skete. Forurettede 2, som sad op, kiggede ud med det samme og sagde, at det var tiltalte. De var i den seng, som stod tættest ved vinduet. Der skete ikke noget seksuelt mellem dem, da de legede og drillede hinanden. Der var

et lille rundt bord mellem sengen ved vinduet og den anden seng. Det var Forurettede 2, der sagde, at han skulle gå ud på toilettet. Hvis han tog T-shirten på un-dervejs, kan han ikke sige, hvor han tog den fra. Det afhænger af, om han havde haft den på tidligere på dagen. Fordi der blev slået så voldsomt på dø-ren, vidste han, at tiltalte ikke kun ville snakke. Så snart de kom ind, kunne han høre, at Vidne 2 var med. Han havde set tiltalte og Vidne 2 et par gange på skolen, men han havde aldrig talt med dem. Da tiltalte havde slået ham på næsen, slog han tilbage. Slaget fik tiltalte til at træde tilbage, og det var på det tidspunkt, han greb en saks. Da han så, at tiltalte havde en saks i hånden, tænkte han, at han ikke ville tage den kamp. Han lukkede døren og stemte imod med hænderne. Han støttede sin fod på toilettet eller mod væggen. Han kunne se ud i et mellemrum mellem døren og karmen. Dø-ren åbnede indad. Det var højre side af døren, han kunne se ud ad. Branden startede i venstre side, og derfor kunne han ikke se den. Gennem sprækken kunne han se hen til hoveddøren. Han så ikke en kniv, men han hørte moren eller Vidne 1 sige til tiltalte, at han skulle lægge kniven fra sig. De havde en køkkenkniv på værelset. Han ved ikke, om der var almindelige knive. Han hørte, at Forurettede 2 ringede til Vidne 1 og sagde, at deres bror var der. Hun sagde noget i retning af, at han prøvede at smadre eller slå vidnet ihjel, og at hun skulle tage deres mor med. Forurettede 2 havde sin telefon på sig. De lader deres te-lefoner op ved sengen. Han havde ikke sin telefon på sig. Han havde sin computer i en taske. Forurettede 2's computer var også i en taske eller på bordet. Han så ikke Vidne 2 gøre noget. Hun sad bare på sengen og skældte Forurettede 2 ud.

Foreholdt afhøringsrapport, fil 2, side 392, 3. afsnit, har han forklaret, at han, når han får det læst op, godt kan huske, at Vidne 2 sagde til tiltalte, at han skulle lade være med at gøre sådan noget. Tiltalte lyttede ikke. Det vir-kede til, at han havde bestemt sig for, hvad han skulle gøre. Han så ikke, at der blev sat ild til noget. Han så kun flammerne. Da han blev afhørt tre dage efter episoden, var han påvirket af morfin. Han kom på det tidspunkt ikke i tanke om den detalje, at han havde hørt lyden af deo og lighter sammen. Af-høringen dengang var ikke lige så detaljeret som de spørgsmål, han er blevet stillet i dag.

Foreholdt afhøringsrapport, fil 2, side 394, 3. afsnit, har han forklaret, at han godt kan have forklaret politiet som anført. Det var Forurettede 2, der gik op i, om der var stearinlys. Han lægger ikke mærke til det. Hvis ilden var opstået ved, at tiltalte væltede ting på gulvet, ville den havde udviklet sig meget før. Ilden startede først et godt stykke tid efter, at tiltalte havde smidt med ting.

Vidne 1 var gået, da han så flammer i lejligheden. Han ved ikke, hvornår hun gik. Han mistede tidsfornemmelsen, mens han var på toilettet. Hun så, at han blødte meget fra næsen, efter han var blevet slået, og han hørte hende prøve at stoppe tiltalte. Gennem sprækken ved døren kunne han se et stykke frem til højre i rummet. Han kunne ikke se til venstre eller helt til højre. Han kig-gede ud, da han havde hørt lyden af en deo, og på det tidspunkt sad

Vidne 2 på sengen. Da han kiggede ud igen efter at have set flammer, kunne han ikke længere se hende i rummet. Han har svært ved at vurdere, hvor læn-ge der gik, fra han hørte hoveddøren smække, til han selv prøvede at åbne døren. Der gik måske et minut.

Foreholdt afhøringsrapport, fil 2, side 389, nederst, har han forklaret, at han ikke husker, om han forklarede politiet som anført. Det passer dog med dét, han har forklaret i dag. Han gled i noget på vej ud. Da han kom op at stå igen, havde ilden spredt sig. Der var ild i et tøjstativ, og det bredte sig til væggen. Han tog fat i dørhåndtaget, men kunne ikke komme ud. Han be-gyndte i stedet at slå og sparke på døren. Til sidst lykkedes det ham alligevel at åbne døren ved hjælp af håndtaget. Det var inden branden, at han hørte snak om, at moren blev syg. Han ved ikke, om Vidne 1 var der på det tids-punkt. Tiltalte gik på det tidspunkt frem og tilbage i værelset. Han ved ikke, om tiltalte gjorde noget for at hjælpe sin mor. Han ved ikke, hvordan moren kom hen til døren. Hun stod selv ved døren, da han kiggede ud. Tiltalte skubbede eller trak hende nærmest ud. Hun ville ind og hjælpe vidnet, men tiltalte ville have hende ud. Moren råbte: "Kom ud".

Foreholdt foto, fil 2, side 168, har han forklaret, at han løb hen til trappen, da han kom ud. Bilen holdt til højre for trappen. Han så tiltalte sidde i bilen. Han så bilen bagfra, og den var få meter fra ham. Han husker det som om, at det var tiltalte, der kørte bilen.

Foreholdt afhøringsrapport, fil 2, side 372, 3. afsnit, har han forklaret, at han ikke husker, om han forklarede politiet som anført. Han husker ikke mærket på bilen, men det var den bil, han tidligere havde set tiltalte og Vidne 2 køre i.

Foreholdt afhøringsrapport, fil 2, side 389, 4. afsnit, har han bekræftet, at han forklarede, at han ikke kunne se, hvor mange der var i bilen. Han bemærkede tiltalte, men ellers fokuserede han mest på sine hænder. Han ved ikke, hvor længe tiltaltes skygge var uden for døren. Forurettede 2 var der, da ambulancen kom. Han har ikke talt med Vidne 1 siden. Han har set Vidne 2 et par gange i skolen og i byen, men de har ikke talt sammen. Han har ikke mødt Forurettede 2's mor efter episoden.

Forurettede 2's mor sov i hans lejlighed, men hun vidste ikke, at den var tom, fordi han sov hos Forurettede 2. De fandt på en løgn om, at han sov hos nogle venner, fordi deres forældre havde en gammeldags kulturtankegang. I deres kultur bliver der talt meget om tingene og om hinanden. Nogen er ikke så "open mindede", og de ville gerne undgå, at der blev snakket.

Foreholdt afhøringsrapport, fil 2, side 371, nederst, har han forklaret, at han ikke husker, om han forklarede som anført. Han var påvirket af morfin, da han blev afhørt.

Foreholdt afhøringsrapport, fil 2, side 373, nederst, og side 374, 2. afsnit, har han forklaret, at han ikke husker noget fra denne afhøring. Der gik ikke ild i døren, da han så flammer. Han ved ikke, hvordan ilden i tøjstativet blev an-tændt.

Foreholdt afhøringsrapport, fil 2, side 388, andetsidste og sidste afsnit, har han forklaret, at han ikke husker, om han forklarede politiet som anført.

Foreholdt afhøringsrapport, fil 2, side 389, andetsidste afsnit, har han forkla-ret, at han ikke husker, om han forklarede politiet som anført. Han er enig i dét, der står.

Foreholdt afhøringsrapport, fil 2, side 393, nederst, har han forklaret, at han ikke husker, om han forklarede politiet som anført. Under episoden sagde Forurettede 2 til tiltalte, at det ikke var, som han troede. Hun bad ham om at falde til ro, så hun kunne forklare sig. Hun græd meget. Han husker ikke, om hun sagde noget om, hvad de lavede, da han kom. Det er muligt.

Foreholdt afhøringsrapport, fil 2, side 387, 2. afsnit, har han forklaret, at det er rigtigt, at Forurettede 2 sagde, at hun sværgede, at de ikke gjorde noget. Hun ville understrege, at de ikke havde gjort noget, som var forbudt i deres kultur. Til-talte lyttede ikke.

Vidnet har forklaret, at han var indlagt til den 3. april 2023. Han har ar på hænderne, som ikke vil hele. Han har også ar på arme, skuldre, ryg og nakke. Hans næse er blevet skæv, efter den brækkede. Han skal til kontrol på Rigs-hospitalet til sommer. Han skal indtil da smøre sig ind i creme to gange dag-ligt. Som tidligere forklaret skal han gå med handsker, fordi hans hænder er meget sensitive. Efter episoden havde han svært ved at spise, drikke og sove, og han skulle lære at gå nærmest forfra. Han har haft smerter de steder, hvor han blev forbrændt. Han fik smertestillende medicin i to måneder. Derefter skulle han fortsat have medicin mod kløe. Han føler, han har betalt en høj pris for noget, han ikke har gjort forkert. Han har psykiske mén. Hans hver-dag er blevet anderledes. Han har svært ved at huske, og han kan ikke sove. Han føler sig hele tiden omringet af flammer. Han føler sig utryg og overvå-get. Han fik psykologisk krisehjælp på hospitalet. Han har efterfølgende kon-taktet sin læge for at få hjælp, men det har været svært, fordi han er flyttet mellem regioner. Han blev indlagt på psykiatrisk afdeling i oktober 2023 og igen efter nytår, fordi han begyndte at høre stemmer. Han har fået at vide, at den egentlige behandling skal afvente afslutningen på retssagen.

Ved branden blev det tøj, han havde i lejligheden, ødelagt. Han havde taget alt sit tøj med fra sin egen lejlighed, fordi Forurettede 2's mor skulle sove der. Pri-ser-ne er købspriser og tingene er samlet over flere år. Han havde også en iPhone og en MacBook i lejligheden. Hans kørekort, som var i hans telefon-cover, og hans pas blev også ødelagt. Han pas lå i lejligheden, fordi han skul-le have det fornyet. Hans tøj lå i et skab i lejligheden. Han og Forurettede 2

delte skabet.

Han gik i 3.G, men han kunne ikke klare at gå til eksamen. Han er nu i gang med at læse fire fag op. Det tager ca. to år. Hvis han havde gennemført sin STX-eksamen, kunne han havde gjort det på et par måneder. Han har svært ved skolen pga. stress og koncentrationsbesvær.

Vidne 2 har som vidne forklaret, at hun har været kæreste med tiltalte. Hun er ikke født i Danmark. Hun kom til Danmark i 2019 og har dobbelt statsborgerskab. Hun mødte tiltalte et par måneder efter, hun var kommet til landet. De blev kærester og flyttede sammen i By 1. Hun er ikke religiøs, men hun er døbt. Tiltalte er muslim. Deres religion havde ikke betydning for deres forhold. De blev ikke gift - heller ikke muslimsk. Hvis man bliver muslimsk gift, skal det ske foran en imam, og det har de ikke været. I overværelse af tiltaltes familie lovede de hinanden, at de ville være sammen for evigt. Man kan sige, at det var lige som at blive muslimsk gift, men det var det reelt ikke. De afgav løftet, fordi de elskede hinanden. Hun ville ikke giftes i en moske, derfor blev de ikke gift. Hun tænker, at tiltalte godt måtte have en kæreste. Hun ved, at han havde haft kærester før hende. De sagde derefter til andre, at de var gift. Hun sagde det for at blive fri for alle spørgsmålene om, hvorfor hun var sammen med ham så længe o.lign. Tiltaltes søster, Vidne 1, havde en kæreste for ca. to år siden. Hun ved ikke, om det var i orden med familien, eller om de havde afgivet løfter til hinanden. Hun kender tiltaltes familie. Det var forældrene, der bestemte over børnene. Hun fik ikke indtryk af, at manden bestemte mere end andre. Tiltaltes foræld-re boede sammen, men på et tidspunkt flyttede faren til Grækenland. Derefter tog moren over. Tiltalte var ikke med til at bestemme. Han havde samme sta-tus som de andre søskende. Hun kender også Forurettede 2, men kendte ikke Forurettede 1 før den 14. marts 2023. Hun vidste ikke, at Forurettede 2 var kæreste med Forurettede 1 eller kendte ham på anden måde. Hun var ikke klar over, at Forurettede 1 gik på deres skole.

Den 14. marts 2023 om aftenen tog hun hen til Forurettede 2 sammen med tiltalte. Det var ikke aftalt på forhånd. Det var normalt, at familien besøgte hinanden uden aftale. Tiltalte eller hans mor havde flere gange prøvet at ringe til Forurettede 2, men hun tog ikke telefonen. Det var derfor, de besluttede at tage derhen. Det var hende, der kørte bilen. De kørte i tiltaltes mors bil, som er en sort VW Golf. De var nervøse for Forurettede 2. Moren boede i By 2, men hun var på besøg i By 1 og ville gerne se dem alle. Tiltalte bankede først al-mindeligt på døren. Der blev ikke åbnet, men man kunne høre, at der var no-gen derinde. Der var gardiner for vinduet ved siden af døren, men man kunne se lidt gennem dem. Hun kunne se skygger og høre stemmer. Hun kunne ik-ke høre, hvad der blev sagt, eller hvordan stemningen var. Hun tænkte, det var mærkeligt, at Forurettede 2 ikke tog telefonen eller åbnede døren, når hun var derinde. Tiltalte bankede hårdt på døren mange gange. Hun husker ikke, om han også sparkede på døren. Hun kunne se på hans ansigts-udtryk, at han var bekymret for Forurettede 2. Han var ikke vred. Han sagde ikke no-

get. Efter et par minutter åbnede Forurettede 2 døren. Det var lang tid i forhold til, hvor lille værelset var. Forurettede 2 havde almindeligt tøj på. Hun så forskrækket ud. Tiltalte og Forurettede 2 talte sammen på arabisk i nogle sekunder. Hun forstod ikke, hvad de sagde. Hun husker ikke, om de stod i døren, eller om de var kommet lidt indenfor. Tiltalte virkede stadig bekymret, og Forurettede 2 så forskræk-ket og bange ud. Der var ikke andre i rummet, men lige da de kom ind, så hun, at toiletdøren blev trukket i. Hun talte ikke selv med Forurettede 2. Det hele gik meget hurtigt. Tiltalte gik hen til badeværelset og prøvede at åbne døren. Da han ikke kunne få den op med håndtaget, slog eller sparkede han den op. Det var ret voldsomt. Han virkede vred. Hun tænkte, at det var fordi nogen gem-te sig på toilettet. Hun ved ikke, hvorfor han blev vred over det. Han råbte noget på arabisk, men hun ved ikke hvad. Både hun og Forurettede 2 kiggede på, hvad der skete ved badeværelset. De talte ikke sammen. Da døren blev spar-ket op, så de Forurettede 1 på badeværelset. Han og tiltalte begyndte at slå på hi-nanden med hænderne. Hun ved ikke, hvem der startede. De slog med hæn-derne mod hovedet og kroppen. Der kom på et tidspunkt blod, og hun tror, det var dem begge der blødte. Der blev råbt noget, men hun forstod ikke ordene. Hverken hun eller Forurettede 2 blandede sig. Hun var chokeret og stillede ingen spørgsmål. Forurettede 1 fik lukket døren til igen. Den var gået løs, og han blev bag døren. Tiltalte gik rundt i værelset og smed med ting. Hun husker ikke, om han talte med Forurettede 2. Han var vred, men hun ved ikke, om det var rettet mod Forurettede 2. Hun fik Forurettede 2's telefon og ringede til tiltaltes mor. Hun tænkte, at moren kunne komme og hjælpe med at få tiltalte til at falde til ro og få Forurettede 1 ud fra badeværelset. Tiltalte smed stadig med ting og prø-vede at få Forurettede 1 ud. Moren og Vidne 1 kom efter et stykke tid. De prøvede at få tiltalte til at falde til ro og talte med ham på arabisk. Der lå en saks på værelset. Den tog tiltalte i hånden, mens han gik rundt i cirkler på værelset. Han truede ikke Forurettede 2 med saksen. Hun så eller hørte ikke noget om en kniv. Hun ved ikke, hvor længe de var i værelset, måske 15-20 minutter. På et tidspunkt gik Forurettede 2 og Vidne 1. Hun ved ikke, hvorfor de gik, eller hvor de gik hen. De kom ikke tilbage. Tiltalte var stadig vred. Hun og moren prøvede at få ham til at falde ned. Han smed ting på gulvet, og der var et stort skab, der væltede. Skabet stod tæt ved badeværelset. Da skabet væltede, kom der ild på gulvet og i noget tøj. Ilden kom fra skabet, da det væltede. Hun ved ikke, hvordan ilden opstod. Tiltalte stod midt i værelset. Hun så ikke, om han hav-de noget i hænderne. Der var ingen stearinlys på værelset. Hun har ikke set tiltalte have en deodorant, lighter, stearinlys eller andet i hånden.

Foreholdt at politiet efterfølgende fandt en deodorant og en lighter på repo-sen, har hun forklaret, at hun ikke ved, hvordan de var kommet derud. Hun så ikke andre mennesker der. Ilden spredte sig, men ikke voldsomt. Hun blev chokeret, da der kom flammer. De prøvede ikke at få Forurettede 1 ud. Tiltalte og hans mor råbte på arabisk hen mod døren, og hun gik ud fra, at de råbte, at han skulle komme ud. Moren viftede med noget for at stoppe ilden, men det lykkedes ikke. Kort efter blev moren dårlig. Hun blev blå i hovedet og var ved at besvime. Hun har sukkersyge, og vidnet gik derfor ned til bilen for at hente en sodavand til hende. Bilen holdt ved en brandvej neden for trap-

pen. Kort efter kom tiltalte og moren ned. Hun ringede ikke efter brandvæs-net, for der var ikke ret meget ild, da hun forlod værelset. Man kunne ikke se ilden udefra. De satte sig ind i bilen og kørte derfra. Hun var helt chokeret og lagde ikke mærke til, om andre ringede til brandvæsnet. Hun så ikke, om Forurettede 1 kom ud. Hun spurgte heller ikke de andre om det. Da hun forlod lejligheden, var der dørhåndtag på begge sider af hoveddøren.

Foreholdt tiltaltes forklaring om, at han gennem gardinet så noget, han troe-de var en voldtægt, har hun forklaret, at hun ikke så noget i den retning. Hun blev selv anholdt og kortvarigt varetægtsfængslet efter episoden. Foreholdt den forklaring hun afgav under grundlovsforhøret, fil 2, side 978, har hun forklaret, at hun ikke husker, hvad hun forklarede under grundlovsforhøret. Hun kan huske, at hun ikke nævnte, at tiltalte var med oppe i lejligheden. Hun ved ikke hvorfor. Hun var chokeret og ville nok dække over ham, fordi han havde slået Forurettede 1. Det, hun forklarede under de første afhøringer, var løgn. Foreholdt den forklaring, hun afgav under grundlovsforhøret, fil 2, side 979, har hun gentaget, at hun ikke fortalte sandheden. Foreholdt afhørings-rapport, fil 2, side 751, næstsidste og sidste afsnit, har hun forklaret, at hun godt kan have forklaret som anført. Hun ved ikke, om tiltalte sparkede døren op. Tiltalte prøvede at få døren op både med hænderne og med benene. Fore-holdt fil 2, side 752, 1. afsnit, har hun forklaret, at det godt kan være, hun forklarede som anført. Hun kan i dag ikke huske, om tiltalte var vred på Forurettede 2, og om hun derfor prøvede at holde ham væk fra Forurettede 2. Han var generelt vred. Foreholdt fil 2, side 752, næstsidste afsnit, har hun forkla-ret, at hun godt kan have forklaret som anført. Der var gardiner for vinduet. Foreholdt fil 2, side 752, sidste afsnit, har hun forklaret, at hun kan have for-klaret som anført. På et tidspunkt tog hun tiltalte om livet for at få ham til at falde til ro. Hun husker ikke, om han da var tæt på Forurettede 2. Foreholdt fil 2, side 753, sidste afsnit, har hun bekræftet, at hun forklarede som anført. Tiltalte gik rundt med saksen, men han holdt den ikke frem mod nogen. Det kan godt være, hun sagde til Forurettede 2, at hun skulle lade være med at råbe. Hun ville gerne have dem allesammen til at falde til ro. Hun ved ikke, hvordan Forurettede 2 fik en skade på fingeren. Hun så ikke tiltalte holde saksen op mod Forurettede 2's hals. Hun ved ikke, om hun kan have overset noget. Foreholdt fil 2, side 754, nederst, har hun forklaret, at hun ikke husker, om hun forklarede som anført. Hun gennemgik rapporten med sin daværende forsvarer. Det skete, som hun har forklaret i dag. Hun forklarede anderledes dengang, fordi hun gerne ville løslades. Foreholdt fil 2, side 755, nederst, har hun forklaret, at hun ikke husker, hvad hun forklarede. Foreholdt fil 2, side 756, næstsidste afsnit, har hun forklaret, at hun godt kan have forklaret som anført. Hun ved ikke, hvorfor hun måske har sagt, at det godt kunne være, at tiltalte blev vred, hvis Forurettede 2 havde en kæreste. Foreholdt fil 2, side 756, nederst, har hun forklaret, at tiltalte gik rundt med saksen. Han gik forbi dem allesammen med saksen, men han gik ikke hen mod nogen. Foreholdt fil 2, side 757, 2. afsnit, har hun forklaret, at hun godt kan have forklaret, at det var vigtigt, at tiltalte ikke kom tæt på Forurettede 2. Det var, fordi han var vred, og når han var vred, ple-jede han at smide med ting. Foreholdt fil 2, side 757, sidste afsnit, har hun

bekræftet, at hun forklarede som anført. Hun tænkte, at hvis hun forklarede, hvordan hun troede, ilden var opstået, ville hun komme ud af fængslet. Fore-holdt fil 2, side 758, 3. afsnit, har hun forklaret, at det godt kan være, hun forklarede sådan. Hun prøvede at lægge skylden på tiltalte. Foreholdt fil 2, side 758, nederst, har hun forklaret, at hun forklarede sådan for at lægge skylden på tiltalte, så hun selv kunne komme ud. Foreholdt fil 2, side 759, 2. afsnit, har hun forklaret, at hun ikke husker, om hun forklarede som anført. Det er rigtigt, at hun et tidspunkt forklarede, at hun prøvede at slukke ilden, men det er ikke rigtigt. Det var moren, der prøvede at slukke ilden. Hun har også på et tidspunkt forklaret, at der ikke var ild i lejligheden, da hun gik. Da hun var blevet løsladt, bad hun om at blive afhørt igen. Hun ville gerne ændre sin forklaring. Hun var blevet frarådet at gøre det før, da hun så risikerede at blive fængslet igen. Foreholdt genafhøringen af hende, fil 2, side 765, 2. af-snit, har hun forklaret, at hun efter genafhøringen gennemgik rapporten med sin advokat. Det er rigtigt, at hun sagde, at hun ville ændre sin forklaring, fordi det gav hende skyldfølelse, at hun havde beskyldt tiltalte for at have tændt ild. Hun forklarede under denne afhøring, at der kom ild, da skabet væltede, og at moren prøvede at slukke ilden. Foreholdt fil 2, side 766, 3. af-snit, har hun forklaret, at hun sagde til politiet, at alt, hvad hun havde sagt før kl. 10.03, var sandt. Foreholdt fil 2, side 768, sidste afsnit, har hun bekræftet, at hun forklarede, at hun ville starte bilen, så de kunne køre derfra. Både de-nne forklaring og hendes forklaring i dag om, at hun ville hente en sodavand, er rigtige. Hun ville hente en sodavand og samtidig starte bilen. Det var en dieselbil, som skulle startes i god tid. Da hun havde gjort det, kom tiltalte og hans mor ned. Foreholdt fil 2, side 770, sidste afsnit, har hun forklaret, at det godt kan være, hun forklarede om Forurettede 2 som anført. Hun ved ikke, hvorfor tiltalte skulle være vred på Forurettede 2. Han var generelt vred. Foreholdt fil 2, side 771, 2. afsnit, har hun forklaret, at hun godt kan have forklaret som anført.

Foreholdt Forurettede 1's forklaring om, at han hørte ilden opstå ved brug af en deodorant og en lighter, har hun fastholdt, at hun ikke så tiltalte tænde ild. Il-den opstod, da skabet væltede. Hun ved ikke, hvordan der kunne opstå ild på den måde. Der blev smidt rundt med ting.

Hendes forhold til tiltalte stoppede i sommers. De har ikke været i kontakt med hinanden, efter hun blev løsladt. Hun har talt med Vidne 1, som er hendes gode veninde. Hun talte med Forurettede 2 i januar, da hun var på besøg hos dem. Familien er kede af, at tiltalte er varetægtsfængslet, men de har ikke talt nær-mere om sagen. Hun ved godt, at de skal vidne, og de ved også, at hun skal vidne. De har ikke talt om, hvad de skulle forklare. Hun troede, at Forurettede 2 og Forurettede 1 stadig var kærester. Foreholdt Forurettede 1's forklaring om, at Forurettede 2 presses af familien til ikke at forklare sandheden, har hun forklaret, at hun ikke føler sig presset af familien. Ingen har sagt til hende, at hun skulle forklare, at ilden opstod, da skabet væltede. Hun ventede otte måneder med at ændre sin forklaring, fordi hun skulle have ro i hovedet. Desuden skulle hun til eksamen og have orden på lejligheden. Hun talte med både med sin daværende advokat og en advokat i Tjekkiet om at ændre sin forklaring.

Hun oplevede ikke tiltalte som troende muslim. Han bad ikke, og han havde ingen mening om, hvorvidt nogen skulle gå med tørklæde. Den 14. marts 2023 havde tiltaltes familie en aftale om, at de alle skulle spise sammen, fordi moren var i byen. Tiltalte hjalp både hende og Forurettede 2 med en opgave, der snart skulle afleveres. De kørte hen til Forurettede 2, fordi tiltalte var bekymret over, at hun ikke tog telefonen. Der gik 15-20 minutter fra tiltalte ikke kunne få kontakt med Forurettede 2 til de kørte hen til hende. Vidnet tog med, da tiltalte ikke havde kørekort. Hun ved ikke, hvad tiltalte så gennem gardinet. Hun ved ikke, om Forurettede 2 kiggede ud gennem gardinet. Hun ved stadig ikke, hvorfor til-talte blev så vred. Han kommunikerede ikke med hende i lejligheden. Han sagde kun noget på arabisk. Hun ved ikke, hvor lang tid der gik, før døren blev åbnet. Det var relativt lang tid. Hun kunne ikke ud fra skyggerne i lejlig-heden se, om personerne havde tøj på. Sengene stod ved vinduet. De var skubbet sammen. Der var ikke en gang mellem sengene. Hendes telefon var løbet tør for strøm, og derfor lånte hun Forurettede 2's telefon, da hun skulle ringe til Vidne 1. Hun havde sin egen telefon med op i lejligheden, og hun lånte en opla-der af Forurettede 2. Hun ringede til Vidne 1, fordi hun ikke kunne tale med moren, som kun taler arabisk. Vidne 1 kom sammen med moren. Tiltalte var begyndt at kaste med ting, inden Forurettede 2 og Vidne 1 gik. De var gået, da skabet væltede. Hun havde før oplevet, at tiltalte kastede med ting, når han blev sur. Han har aldrig været voldelig over for hende, og hun har heller aldrig været bekymret for det. Måske ville tiltalte slås med manden på badeværelset. Der opstod ild, da skabet væltede. Hun hørte ikke brandalarmen gå i gang. Inden hun blev løsladt, havde hun talt med sin mor og sin advokat om, at hun skulle afgive forklaring, da hun gerne ville løslades. På TV havde hun set, at man kunne tænde ild ved at holde en lighter hen til en deodorant. Hun havde talt med sin advokat om, hvad hun ville forklare om ildens opståen. Hun kunne ikke ændre sin forklaring, så længe hun selv var sigtet. Advokaten advarede hende mod at fortælle noget nyt. Der var lidt flammer i lejligheden, da hun forlod den, men ilden havde ikke fået fat. Hun var ikke bekymret for, om alle kunne komme ud. Der var ingen, der havde rykket i hoveddøren, så hun går ud fra, at der var dørhåndtag på begge sider af den. Døren stod åben, da hun gik ud. Foreholdt foto, fil 2, side 163, foto af lejligheden oppefra, har hun forklaret, at bilen holdt neden for træerne, der ses i nederste venstre hjørne. Hun gik ned ad trappen i venstre side af billedet. Det var også den vej, tiltalte og hans mor kom ned til bilen. Hun så ikke, om Forurettede 1 kom ud af lejligheden. Det var hende, der kørte bilen derfra. Hun tror, at tiltalte sad ved siden af hende, og at hans mor sad på bagsædet. Hun ved ikke, hvor Forurettede 2 og Vidne 1 tog hen, da de forlod lejligheden. Hun talte med flere mennes-ker om, hvad hun skulle gøre, og alle rådede hende til at vente med at ændre sin forklaring. Tiltalte og hans mor talte sammen på arabisk. Stemningen i bilen var kaotisk. Hun koncentrerede sig om at køre.

Vidne 1 har som vidne forklaret, at hun lærte Forurettede 1 at kende 3-4 måneder før marts 2023. De blev gode venner. En dag var Forurettede 2 sammen med hende, da de mødte Forurettede 1, og på den måde lærte hun også

Forurettede 1 at kende. Forurettede 2 og Forurettede 1 blev kærester. Hun og Forurettede 2 er musli-mer, men ikke religiøse. Der er mange ting i deres religion, som de ikke må, men de gør det alligevel. Fx har hun selv en kæreste, og hun går ikke med tørklæde. Forurettede 2's forhold til Forurettede 1 var ikke hemmeligt. Hendes anden søster og hendes mor vidste det godt. De ville fortælle det til tiltalte, når eksamen var slut. Hun ved ikke, om Forurettede 2 og Forurettede 1 sov sammen. Da der-es mor kom på besøg i By 1, overnattede hun i Forurettede 1's lejlighed. Hun ved ikke, hvor Forurettede 1 sov imens. Hun boede normalt i lejligheden sammen med Forurettede 2, men var flyttet, mens de forberedte sig til eksamen. Hun tror ik-ke, at hendes far havde fået at vide, at Forurettede 2 havde en kæreste. Hendes far var blevet udvist af Danmark. Hun ved ikke, hvorfor de ikke havde fortalt til-talte om deres forhold. Hun tænkte, at det var deres sag, og at det ikke var hende, der skulle fortælle det. Foreholdt afhøringsrapport, fil 2, side 909, fjerdesidste afsnit, har hun forklaret, at hun havde sagt til Vidne 4, at de sloges, men at hun ikke vidste hvorfor. Tiltalte er normalt ikke aggressiv og slet ikke over for sine søstre.

Tiltalte boede sammen med Vidne 2. De var kærester og ville gerne gif-tes. De havde afgivet et løfte over for hinanden og familien. De gjorde det, fordi de elskede hinanden. Det havde ikke noget at gøre med, at de ikke kun-ne være kærester uden at være gift. Både hun og tiltalte havde haft kærester før, som familien kendte til. Hun ved ikke, om Vidne 2 vidste noget om Forurettede 2's kæreste.

Den 14. marts 2023 var hun i Forurettede 2's lejlighed om aftenen. Hun var kommet sammen med sin mor. Vidne 2 ringede fra Forurettede 2's telefon og spurgte, om hun kunne få fat i sin mor, så de kunne komme og dysse situationen ned. Hun vidste ikke, hvad det var for en situation, hun talte om. Hun var på arbejde, men ringede til sin mor og fortalte hende, hvad hun havde fået at vide. Hun hentede sin mor, som var i tiltaltes lejlighed, hvor de havde aftalt at spise samme. Da de kom hen til Forurettede 2, var tiltalte sur. Forurettede 2, Vidne 2 og tiltalte var i lejligheden, og Forurettede 1 var der også - på toilettet. Tiltalte havde et mærke ved øjet og halsen, og der lå ting smidt på gulvet. Der var lidt blod på gulvet, og man kunne se på hans øje, at han havde været oppe at slås. De var chokerede, for tiltalte plejede ikke at blive vred. Forurettede 2 så forskrækket ud. Vidnet spurgte Forurettede 2 og Vidne 2, hvad der var sket. Forurettede 2 fortalte, at der havde været slåskamp. Tiltalte havde en saks i hånden. Hun så ikke, om han var henne ved Forurettede 2 med saksen. Hun prøvede at tage den fra ham, men først lykkedes ikke, fordi han var bange og holdt fast i den. Forurettede 2 gik ud af værelset. Hun prøvede igen at tage saksen fra tiltalte, og denne gang gav han den fra sig. Hun gik ud fra værelset og kiggede efter Forurettede 2, men kunne ikke finde hende. Hun gik ned til tiltaltes mors bil og satte sig der. Hun var bange og sad rystede. Hun ved ikke, hvor længe hun sad i bilen, men det var under en halv time. Hun ringede til sin arbejdsgiver, Vidne 4, og sagde, at hun ikke kom tilbage på arbejde. Vidne 4 sagde, at hun var nødt til at komme med firmabilen og de ordrer, hun havde taget imod. Hun gik der-for over til firmabilen og kørte den tilbage. Hun så ikke nogen af de andre

komme ud, mens hun sad i tiltales bil. Vidne 4 kørte hende tilbage til campus, og hun kunne se, at der nu var ild i lejligheden. Hun blev meget bange, for hun troede, at hendes familie var derinde. Både hun og Forurettede 2 ryger og har derfor en lighter liggende udenfor. De må ikke ryge på værelset. Foreholdt foto, fil 2, side 119, har hun forklaret, at de plejede at sidde og ryge på det sted, hvor pladen ligger. Lighteren lægger de normalt et sted på risten, hvor den ikke kan falde ned. Hun husker ikke, om hun så en deodo-rant på reposen. Hun husker ikke, at noget var unormalt, da hun skulle ind i lejligheden, så hun tror, at der var håndtag på hoveddøren. Hun har ingen ide om, hvordan ilden opstod.

Da hun blev afhørt første gang, forklarede hun, at hun ikke have været i lej-ligheden, og at hun ikke havde set noget. Hun ville hjælpe sin familie. Hun var bange og blev presset af politiet til at sige noget. Hun var bange for at blive anholdt ligesom resten af familien. Foreholdt udskrift af sms-korre-spondance på vidnets telefon, fil 2, side 574, har hun forklaret, at hun ikke kunne finde Forurettede 2. Hun skrev derfor til hende og spurgte, hvor hun var. Foreholdt Messenger-korrespondance, fil 2, side 575, har hun forklaret, at denne handlede om en matematikopgave, Forurettede 2 skulle aflevere. Hun havde fået hjælp af tiltalte. Når de som søskende kalder hinanden for dyr, er det det samme som at sige dum eller idiot.

Da Vidne 2 ringede, fik hun at vide, at det handlede om tiltalte. Hun kørte i en firmabil, da hun hentede sin mor. De kom til lejligheden 15-20 mi-nutter senere. Da hun havde fået saksen fra tiltalte, tog hun den med ned i bilen. Deres naboer sidder også udenfor og ryger. Foreholdt foto, fil 2, side 163, har hun forklaret, at tiltaltes bil holdt tæt på det sted, hvor den røde bil ses på billedet. Hendes firmabil holdt i den modsatte side. Hun ved, hvem Person 2 er. Tiltalte lærte ham at kende, da han kom til Danmark. Hun har hørt, at han tager stoffer og er "unormal". Han og hans familie er meget reli-giøse. Hun har fortalt tiltalte, når hun havde en kæreste. Hun har haft en kæreste, han ikke kunne lide, men derudover har der ikke været problemer. Tiltalte bestemmer ikke over hende. Både hun og hendes søstre kan spørge tiltalte til råds, men de bestemmer selv, om de vil rette sig efter dem.

Da hun kom tilbage og så, at der var ild i lejligheden, prøvede hun at komme derop, men hun blev skubbet tilbage. Hun skreg sin søsters navn, fordi hun ikke kunne finde hende. Politiet var der og sagde, at Forurettede 2 var okay. Hun rin-gede til sin mor for at spørge, hvad der var sket. Moren spurgte: "Er han kommet ud?". Kort efter blev hele hendes familie anholdt, og hun havde ikke mulighed for at tale med dem om, hvad der var sket.

Forurettede 2 har som vidne forklaret, at hun lærte Forurettede 1 at kende i februar 2023. De blev kærester den 3. marts 2023. De besøgte hinan-den og sov nogle gange sammen. Hun er troende muslim. Hun måtte gerne have en kæreste, de måtte bare ikke gå i seng sammen. Foreholdt den forkla-ring, hun afgav under grundlovsforhøret, fil 2, side 1048, har hun forklaret,

at hun ikke mener, hun forklarede, at det ikke var tilladt at være kærester. Om det er tilladt afhænger af familien, og i hendes familie må man gerne. Hendes mor og hendes to søstre vidste godt, at hun havde en kæreste. Hun tror ikke, de vidste, at hun og Forurettede 1 var alene sammen. Hendes mor vid-ste ikke, at de sov sammen. Hendes storesøster vidste det måske godt. Hun fortalte det ikke, fordi det var noget privat. Hun syntes ikke, det var vigtigt. De sov i samme værelse, og hun tror ikke, at hendes familie ville synes, at det var ok. Da hendes mor var på besøg i By 1, sov hun i tiltaltes eller Forurettede 1's lejlighed. Hendes far vidste ikke, at hun havde en kæreste. Han boede i Grækenland, og hun ville vente med at fortælle ham det, til det blev mere seriøst. De havde planlagt at blive gift i fremtiden, så det var seriøst. Hun ville vente med at fortælle det, til de var blevet studenter. I deres familie er det moren, der bestemmer mest. Tiltalte var ikke klar over, at hun havde en kæreste. De havde planlagt at fortælle ham det to dage efter episoden. De havde aftalt, i hvilken rækkefølge de ville fortælle familiemedlemmerne om deres forhold. Den næste var tiltalte og til sidst hendes far. Hun glædede sig til at fortælle det til tiltalte, men hun var også lidt nervøs. Hun havde ikke haft en seriøs kæreste før og vidste ikke, hvordan det ville blive at fortælle det. Det var en stor beslutning, at de ville giftes i så ung en alder. Foreholdt den forklaring, hun afgav under grundlovsforhøret, fil 2, side 1049, har hun forklaret, at hun ikke husker, om hun forklarede, at de tænkte, at tiltalte ville blive vred. Hun var nervøs og stresset, da hun var i grundlovsforhør. Det kan godt være, hun forklarede, at Forurettede 1 og tiltalte kunne komme op at slås. Der er gået lang tid, og hun kan ikke huske detaljerne. Det kan godt være, at hun forklarede, at de var bange for, at tiltalte opdagede dem, hvis de gik rundt sammen offentligt.

Tiltalte boede sammen med Vidne 2. Hun ved ikke, om Vidne 2 er muslim. Det kan godt være, at tiltalte og Vidne 2 er islamisk gift. Hun ved, at hun forklarede dette under grundlovsforhøret, men i dag er hun ikke helt sikker på det. Hun har ikke været med til et bryllup. Man skal helst være islamisk gift for at bo sammen. Hun fortalte ikke Vidne 2, at hun var kærester med Forurettede 1. Hun og Vidne 2 havde ikke et tæt forhold, og de talte ikke sammen ret ofte.

Den 14. marts 2023 om aftenen ville Forurettede 1 tage en lur. De havde begge opgaver, der skulle afleveres, og derfor ville hun ikke have, at han sov. Hun drillede ham, kildede ham og prøvede at tage dynen for at holde ham vågen. Han lå på sengen, og hun sad ved siden af ham. Der var en god stemning. Gardinerne var trukket for, så man ikke kunne kigge lige ind i lejligheden. Det havde ikke noget med tiltalte at gøre. Hun trak altid gardinerne for, fordi hun ikke havde lyst til, at man kunne kigge lige ind. Hun havde shorts, en top og en zip-up hoodie på. Som hun husker det, havde Forurettede 1 shorts og T-shirt på. Det kan godt være, at han havde bar overkrop. De grinede højt, så det kan godt være, at man kunne høre det uden for. Hun ved ikke, om lydene kunne opfattes, som om Forurettede 1 overfaldt eller voldtog hende. Der skete ikke noget seksuelt mellem dem. Der blev banket hårdt på døren flere gange.

Hun mener, Vidne 2 sagde, at hun skulle åbne døren. Hun sagde til Forurettede 1, at han skulle gå ud på toilettet, så hun kunne få tid til at tale med til-talte. Hun kunne høre på den måde, han bankede på, at han ikke var stille og rolig. Hun var lidt nervøs for, hvordan tiltalte ville reagere på, at der var en dreng, han ikke kendte, på hendes værelse. Da Forurettede 1 var gået ud på toi-lettet, åbnede hun døren. Tiltalte kom ind og gik direkte hen til badeværel-sesdøren. De nåede ikke at tale sammen. Tiltalte var ikke glad, men man kunne heller ikke se på ham, om han var vred. Døren gik i stykker, men hun husker ikke, hvordan det skete. Hun tror, det var tiltalte, der brød døren op. Foreholdt den forklaring, hun afgav under grundlovsforhøret, fil 2, side 1050, 4. afsnit, har hun bekræftet, at det foregik på den måde. Det var vold-somt, da døren flækkede, og hun tænkte, at tiltalte var vred. Da døren var åbnet, kom tiltalte og Forurettede 1 op at slås. De slog begge på hinanden med hænderne. Hun tror, det var tiltalte, der startede. Hun ved ikke, hvor mange slag der blev givet. Forurettede 1 blev bl.a. ramt på næsen. Hun prøvede at sige til tiltalte, at hun ville tale med ham først. Ud af det blå gav han hende "en flad". Han har aldrig slået hende før. Vidne 2 sad på sengen og blande-de sig ikke. Vidne 2 lånte hendes telefon, så hun kunne ringe efter vid-nets mor og storesøster. Tiltalte gik rundt i værelset og kastede med ting, blandt andet madvarer fra skabet. Forurettede 1 var stadig på toilettet. Han havde fået døren lukket til igen. Hun havde en saks liggende på et bord. Tiltalte tog saksen og gik rundt med den i hånden i et stykke tid. Lige efter hendes mor og søster kom, gik han imod hende med saksen i hånden, mens han sagde no-get. Hun husker ikke, hvordan saksen vendte. Hun var bange, for stemningen var ikke ok. Hun lagde sig på sengen og lukkede øjnene. Moren og Vidne 1 kom, og hendes mor fik tiltalte væk fra hende, og derefter gik vidnet fra lej-ligheden og ned på fællesområdet. Foreholdt den forklaring hun afgav under grundlovsforhøret, fil 2, side 1051, fjerdesidste afsnit, har hun forklaret, at hun godt kan have sagt: "Vi gjorde ikke noget, jeg sværger". Hun husker ik-ke, om hendes mor sagde, at det, han ønskede, ville komme til at ske. Saksen ramte hende på fingeren, men det var ikke alvorligt. Det kan godt være, at tiltalte havde saksen i hånden, da den ramte hende. Hun husker ikke helt, hvordan det skete. Foreholdt den forklaring, hun afgav under grundlovsfor-høret, fil 2, side 1053, øverst, har hun forklaret, at det godt kan være, hun forklarede som anført. Hun tror ikke, at han sigtede efter hendes hals eller nakke. Hun havde på det tidspunkt svært ved at forklare sig på dansk, så måske blev det opfattet anderledes, end hun mente det. Det er rigtigt, at hun holdt hænderne op for halsen, da han kom imod hende med saksen i hån-den. Hun var bange og ville gemme sig. Hun ved ikke, hvordan hun fik ridsen på fingeren. Hun lå i sengen, og det kan godt være, hun forklarede, at tiltalte pressede hende ned i sengen. Det lyder mere alvorligt, end det var. Det kan godt passe, at Forurettede 1 kom ud fra toilettet for at distrahere tiltalte. Tiltalte tog ikke fat i hende ved brystet. Der var kun almindelige smøreknive i værel-set. Foreholdt den forklaring, hun afgav under grundlovsforhøret, fil 2, side 1054, har hun forklaret, at tiltalte havde en kniv i hånden, men at hun ikke var bange for den. Hun kan ikke huske, om hun forklarede, at hun var bange for, at tiltalte ville slå hende ihjel. Hun var ikke i stand til at blive afhørt un-

der grundlovsforhøret. De andre prøvede at få tiltalte væk fra hende, og det kan godt passe, at de tog fat i ham ved taljen. Det kan godt være, hun forkla-rede, at hun lukkede øjnene, fordi hun var bange for, at han ville ramme hen-de med saksen i halsen. Da hun var blevet ramt på fingeren, gik han væk. Hun var bange for alt det, der skete. Det var en stressende situation. Fore-holdt den forklaring hun afgav under grundlovsforhøret, fil 2, side 1054, sy-vendesidste afsnit, har hun forklaret, at hun ikke var bange for, at tiltalte ville slå hende ihjel. Hun ved ikke, hvorfor hun sagde det under grundlovsforhøret. Da hun forlod lejligheden, gik hun ned på et toilet i fælle-sområdet, hvor hun satte sig på gulvet og skrev til sin storesøster, Vidne 1.

Hun var ikke i lejligheden, da der opstod ild. Hun ved ikke, hvordan det ske-te. Der var ikke stearinlys på værelset, for det måtte de ikke have på grund af brandfaren. Foreholdt fotos af deodorant, fil 2, side 101 og 119, har hun for-klaret, at Forurettede 1 havde sådan en deodorant i lejligheden. Hun ved ikke, hvordan den er endt udenfor. Hun kan godt have lagt en lighter på reposen, for de sidder derude og ryger. Hun kan også have tabt den. I fællesområdet hørte hun, at én bankede på vagtens dør og sagde, at der var ild. Hun gik ud fra toilettet og spurgte, hvad der var sket. Hun hørte Forurettede 1's navn blive nævnt. Hun så ikke sin mor, tiltalte eller Vidne 2. Hun så dem heller ik-ke køre væk. Hun mener, hun på et tidspunkt så Vidne 1. Da hun så Forurettede 1 igen, sad han under en bruser i en anden lejlighed. Foreholdt foto, fil 2, side 881, har hun bekræftet, at det var den skade, hun fik, da saksen ramte hende. Foreholdt retsmedicinsk undersøgelse, fil 2, side 858, har hun bekræf-tet, at lægen så skaden på hendes finger. Det var lægen, der tog billedet. Hun ved ikke, hvordan hun har fået hudafskrabninger på armene. Hun tror ikke, det havde noget med sagen at gøre.

Hun er ikke længere kæreste med Forurettede 1. Deres forhold stoppede fredag i sidste uge. Efter hendes far gik bort, har hun ikke været i stand til at have et forhold. Det var Forurettede 1, der afbrød forholdet. Hun har ikke snakket med sin familie om, hvad hun eller de skulle forklare i retten. Hendes forhold til familien er stadig fint.

Hun ved ikke, hvorfor tiltalte var så vred på Forurettede 1. Hun har ingen idé om, hvordan der opstod ild i lejligheden. Foreholdt afhøringsrapport, fil 2, side 848, har hun bekræftet, at hun først sagde, at hun var i køkkenet for at varme mad. Foreholdt afhøringsrapport, fil 2, side 851, har hun forklaret, at hun ik-ke husker denne forklaring. Foreholdt sms, fil 2, side 516, har hun forklaret, at hun fik denne besked fra tiltalte. Søskende kan godt kalde hinanden for dyr. Det er en slags kælenavn, men ikke på en god måde.

Hun havde en matematikopgave, som skulle have været afleveret en uge tid-ligere. Hun havde brug for tiltaltes hjælp til opgaven. Hun husker ikke, om tiltalte havde forsøgt at få kontakt med hende forud for beskeden. Den 14. marts prøvede hendes mor at ringe til hende, men der var problemer med for-bindelsen. Først da hun kom ned i fællesområdet efter episoden, opdagede

hun, at tiltalte også havde prøvet at ringe til hende. Hun husker ikke, om hun havde en aftale med familien den dag. Det er rigtigt, at hendes mor var på be-søg i byen. Vidnet sad på kanten af sengen, da hun kildede Forurettede 1. Han kildede også hende.

Foreholdt afhøringsrapport, fil 2, side 1050, 2. afsnit, har hun forklaret, at hun i dag ikke husker, om Forurettede 1 havde T-shirt på. Hun er sikker på, at hun både havde shorts, top og zip-up hoodie på. Hun ved ikke, hvad hoved-døren var lavet af. Det var ikke glas. Hun kunne fra starten høre, at både Vidne 2 og tiltalte stod udenfor. Forurettede 1 havde meget tøj liggende hos hende. Det lå i et skab sammen med hendes tøj. Der var ikke et fast sted, hvor Forurettede 1's deodorant plejede at stå. Foreholdt afhøringsrapport, fil 2, si-de 1054, 2. afsnit, har hun gentaget, at deodoranten ikke havde en fast plads. Hun havde to skriveborde og et sengebord i lejligheden. Hun husker ikke, hvor hendes computer var. Den kunne ligge på bordet eller sengen. Hun hav-de sin telefon på sig. Hun havde den i hånden, da hun åbnede døren, og ellers havde hun lommer i sine shorts og i sin hoodie. Hun fik sin telefon tilbage, efter Vidne 2 havde brugt den. Hun husker ikke, hvor Forurettede 1's telefon var. Hun havde aldrig før oplevet, at tiltalte smed med ting. Når man kom ind i værelset, stod der en seng, et natbord og en seng mere. Der-efter stod der et skab, hvori de havde tøj, madvarer og service. Forespurgt om hun regist-rerede, hvad der faldt på gulvet, da skabet væltede, svarede hun nej.

Hun havde planlagt, at hun ville tage til Grækenland og  fortælle sin far om forholdet, når hun var blevet student. Det var specielt for hende at skulle for-tælle det, og derfor ville hun ikke gøre det telefonisk. Hun har ikke hørt om, hvorfor branden opstod. Hun opdagede det først senere. Mens hun var i fæl-lesområdet, ringede Vidne 1 og spurgte, hvor hun var. Hun tror, det var efter ilden var opstået. Hun ved ikke, hvor de forskellige biler var parkeret. Det kan godt være, at tiltalte spurgte, om hun var okay, da hun åbnede døren. Hun kan generelt ikke huske, hvad der blev sagt. Det kan godt være, han var optaget af, om hun var okay. Foreholdt den forklaring, hun afgav under grundlovsforhøret, fil 2, side 1051, 3. afsnit, har hun forklaret, at hun ikke husker, om hun forklarede som anført. Hun husker ikke, om hendes mor blev dårlig, mens hun var i lejligheden.

Vidne 6 har som vidne forklaret, at hun var klar over, at Forurettede 2 var kærester med Forurettede 1. Hun vidste ikke, at de besøgte hinan-dens bopæl og sov sammen. Hun er troende muslim, og hun tror også, at Forurettede 2 er det. Ifølge deres religion må man ikke have kærester, men Forurettede 2 havde ret til det. Deres forhold var ikke hemmeligt, for Forurettede 1 havde talt med hende og fortalt, at han gerne ville giftes med Forurettede 2. Forurettede 2's søstre kendte også til forholdet. Mændene i familien kendte ikke til forholdet. Det er hende, der bestemmer mest i familien. Hun og hendes mand plejede dog at tale om tingene og blive enige. Forurettede 1 har ikke været hjemme hos dem. Hun har kun talt med ham én gang. Da han sagde, at han ville gifte med Forurettede 2, svarede hun, at de kunne tale nærmere om det efter deres eksamen.

Det var meningen, at Forurettede 2 og Forurettede 1 ville tale med tiltalte og fortælle ham, at de elskede hinanden. Alle hendes børn var pressede af deres studier, og de havde ikke meget tid til at tale sammen. Foreholdt afhøringsrapport, fil 2, side 808, 2. afsnit, har hun bekræftet, at hun forklarede som anført. Det var meningen, at hun ville tage en snak med tiltalte, når han var færdig med skolen. Hun ville fortælle ham, at hans søster var blevet voksen, og at en mand interesserede sig for hende.

Tiltalte boede sammen med Vidne 2. De skulle giftes, men det blev ikke til noget. Foreholdt afhøringsrapport, fil 2, side 819, 2. afsnit, har hun forklaret, at der må have været en misforståelse. Hun forklarede dengang kun, at det var meningen, de skulle giftes. Hun husker ikke, om de havde afgivet kærlighedsløfter, mens familien så på. Hun havde forklaret dem, at de ikke måtte bo sammen uden at være muslimsk gift, men de bestemte selv. Vidne 2 vidste ikke, at Forurettede 2 og Forurettede 1 skulle giftes. Hun tænkte, at tiltalte ville fortælle hende det, når han var blevet informeret.

Den 14. marts 2023 om aftenen kom hun hen til Forurettede 2's lejlighed sammen med Vidne 1. Nogen havde ringet til Vidne 1 og fortalt, at der var skænderi mellem tiltalte og Forurettede 1. Hun så ikke Forurettede 1, da hun kom. Tiltalte var meget vred, og der lå ting rundt omkring på gulvet. Hun vidste ikke, at der var nogen  på badeværelset, før Vidne 1 gik tættere på døren og spurgte: "Er du ok?". Foreholdt afhøringsrapport, fil 2, side 821, 4. linje, har hun forkla-ret, at det godt kan være, hun forklarede politiet som anført. I dag husker hun det, som om hun fandt ud af det, fordi Vidne 1 gik hen til døren. Det er ba-re for sjov, når man kalder andre for "hund", "æsel" eller lignende. I starten vidste hun ikke, hvorfor tiltalte var så vred. Senere sagde han, at det var nor-malt at reagere, når man så sin søster blive voldtaget. Hun husker ikke, om hun forklarede dette, da hun blev afhørt første gang eller under grundlovsfor-høret. Hun var meget påvirket af situationen. Hun har ikke talt med nogen om, at hun skal fortælle, at tiltalte sagde dette til hende. Hun kender ingen her, og hun har ikke fået lov at besøge tiltalte. Hun hørte ikke tiltalte spørge Forurettede 2, hvad der var sket. Hun kom senere. Kort efter hun var kommet, forlod Forurettede 2 lejligheden. Forurettede 2 var bange, fordi hun havde overværet et slagsmål mellem sin bror og sin kæreste. Da de kom ind, havde tiltalte en saks i hån-den. Han afleverede den kort efter til sin søster. Han stillede spørgsmål til Forurettede 2 med høj stemme, og hun blev bange. Foreholdt Forurettede 2's forklaring om, at hun holdt hænderne op for sin hals og blev ramt af saksen på en finger, har hun forklaret, at hun ikke så Forurettede 2 blive ramt af saksen. Tiltalte har et godt forhold til sine søstre, og de elsker hinanden højt. Foreholdt Forurettede 2's forklaring om, at hun fik en lussing af tiltalte, har hun forklaret, at det godt kan være sket. Det skete ikke, mens hun var til stede. Tiltalte har temperament, og hvis han bliver vred, kan han finde på at kaste med ting.

Tiltalte væltede et skab, og lige efter opstod der ild. Hun ved ikke, hvordan det skete. Der lå mange ting på gulvet. Hun så ikke nogen tænde ild med en lighter eller deodorant. Hun har ikke et klart billede af, hvad der skete.

Skabet væltede, og pludselig var der flammer. Hun fik fat i et håndklæde og prøvede at vifte ilden væk. Kort efter blev hun svimmel på grund af lavt blodsukker. Hun ved ikke, hvor Vidne 2 var. Forurettede 1 var stadig på ba-deværelset. Hun råbte flere gange til ham, at der var ild i værelset, og at de skulle ud. Hun blev svimmel, og tiltalte hjalp hende ud. Mens de stod uden-for på reposen, så hun Forurettede 1 løbe væk. Kort efter kørte de fra stedet. Hun var ikke klar over, hvad der skete, men hun hørte lyden af ambulancer. Hun husker ikke, om Vidne 2 var med i bilen. De første to gange hun blev afhørt, havde hun det meget skidt. Det er rigtigt, at hun forklarede anderledes, da hun blev afhørt tredje gang. Foreholdt afhøringsrapport, fil 2, side 809, 2. afsnit, har hun forklaret, at hun ikke husker, om hun forklarede som anført. Foreholdt den forklaring, hun afgav under grundlovsforhøret, fil 2, side 980, 2. afsnit, har hun forklaret, at hun heller ikke husker denne for-klaring. Hun havde det meget skidt under grundlovsforhøret. Hun var påvir-ket af hele situationen, hendes blodsukker var ustabilt, og hun frøs og var is-kold. Foreholdt Forurettede 1's forklaring om, at han hørte lyden af en deodorant og en lighter, inden der kom ild, har hun forklaret, at hun ikke har set tiltalte tænde ild på den måde. Tiltalte trak hende ikke ud derfra. Hun gled på gulvet og fik hjælp af tiltalte. Foreholdt Forurettede 1's forklaring om, at han så tiltalte, men ikke vidnet stå uden for døren et stykke tid efter, de var gået ud, har hun forklaret, at tiltalte støttede hende hele vejen derfra. Hvis han ikke havde hjulpet hende, skulle hun være hentet af en ambulance, da der var risiko for, at hun kunne gå i koma. Muligvis var Vidne 2 gået i forvejen for at starte bilen. Hun prøver ikke at dække over sin søn. Hun har svært ved at huske detaljerne.

Det var i orden for hende, at hendes børn havde kærester. Det samme ville gælde, hvis de boede i Syrien. Hun tænkte ikke, at det ville give problemer, når de fortalte tiltalte, at Forurettede 2 havde en kæreste. Han havde jo også selv en kæreste. De var ikke bekymrede for at fortælle ham det, de havde bare ikke fundet tid til det. De ville fortælle det sammen. Da hun blev tilkaldt den 14. marts, fik hun at vide, at der var et skænderi. Det var Forurettede 2, der gik først ud. Vidne 1 talte med tiltalte og fik ham til at falde til ro. Han gav saksen til Vidne 1, og derefter gik hun også. Hun bevægede sig ikke meget rundt i lejlig-heden, for der lå ting på gulvet. Hun havde fokus på tiltalte. Foreholdt afhø-ringsrapport, fil 2, side 821, 1. afsnit, har hun forklaret, at hun ikke husker, om hun forklarede som anført. Foreholdt afhøringsrapport, fil 2, side 818, øverst, har hun forklaret, at hun ikke ved, om tiltalte troede, han så en vold-tægt eller et forsøg på voldtægt. Hun var på vej hen til badeværelsesdøren for at sig til Forurettede 1, at han skulle komme ud, da hun gled i olie på gulvet. Hun så ikke en deodorant, heller ikke på svalegangen. Foreholdt afhøringsrapport, fil 2, side 821, 2. afsnit. 4. linje, har hun forklaret, at hun ikke husker, om hun forklarede som anført. Hun kan ikke huske, hvor lang tid de brugte på at komme ned til bilen. Hun var næsten bevidstløs. Hun husker ikke, om hun hørte en brandalarm.

Brandsagkyndig Vidne 7 har som vidne forklaret, at han har været med

til at udfærdige den kriminaltekniske erklæring med brandteknisk undersøgel-se i sagen, fil 2, side 143. Da han ankom til stedet, var branden slukket. De kontrollerede, at de uopsættelige efterforskningsskridt var foretaget. I dette tilfælde var det bl.a. fundet af en spraydåse og sikring af fingeraftryk. Deref-ter blev der foretaget afdækning. De havde en elektriker med til undersøgel-sen. Deres efterfølgende undersøgelser skulle afklare, om de kunne finde ar-nestedet og angive en brandårsag. Lejligheden bestod af en stålcontainer med indvendige trævægge, hvilket udgjorde en kæmpe stor brandbelastning. Tem-peraturen stiger dermed meget hurtigt og sætter andre ting i brand. Meget brandbart materiale i kombination med høje temperaturer giver flere brandba-re dampe, som sætter alt andet muligt i brand. Der var kun én vej ud. De fjer-nede de øverste lag brandrester, som var faldet ned under branden, for at komme ned til gulvet. En brandhund søgte efter brændbare væsker, men fandt ingen. Elektrikeren udelukkede, at elinstallationerne var årsag til bran-den. Ud fra brandresterne var der intet, der tydede på, at rygning var bran-dårsagen. Der blev ikke fundet askebægere, lightere eller lignende. Branden havde været omfattende, og det tog lang tid at slukke den, hvilket gjorde det svært at udfinde et helt konkret arnested. De konkluderede, at arnestedsom-rådet var i opholdsrummet. Vidneafhøringerne angav, at der var sket noget inden for en meget kort tidsperiode. Han udelukkede gløder som årsag, fordi gløder skal have en del tid, høj temperatur og brandbare materialer, for at an-tænde en brand. Gløder var derfor ikke en sandsynlig årsag. Han vurderede, at det i stedet måtte være en åben flamme i form af en tændstik, en lighter el-ler andet og muligt i kombination med en accelerator. En deodorantspray som den, der blev fundet uden for, består af gas. Når man trykker på denne, opstår der en "tåge" fra spraydysen, og hvis denne antændes, vil der opstå en stikflamme. Andre eksempler på acceleratorer kan være benzin, diesel eller sprit. Foreholdt fil 2, side 157, har han bekræftet, at det anførte lå til grund for konklusionen: "taler i meget høj grad for". Der var ikke noget konkret analyseresultat, idet der ikke blev fundet spor af brændbare væsker. På den baggrund er konklusionen angivet med den højst mulige sikkerhed. De lave-de et forsøg med en tilsvarende deodorant på politiets anmodning. Da forstø-veren blev antændt, opstod der en stikflamme på ca. 70 cm. Flammen gik ud, så snart man slap trykket. Hvis man kun slukkede lighteren, blev flammen ved med at brænde. Han vil vurdere, at det ville vare ved, indtil den var tom.

De lavede en supplerende undersøgelse, fordi politiet spurgte, om olie af en slags på gulvet kunne ændre konklusionen. Der blev ikke fundet plast- eller glasrester fra en olieflaske. Olie brænder ikke bare sådan lige. Hans under-sø-gelse viste, at der skal meget høje temperaturer - 200-300 grader - til for at antænde en sådan olie. Foreholdt fil 2, side 202, har han bekræftet, at der ikke blev fundet spor af, at der havde været ild i en brændbar væske på gul-vet. Foreholdt fil 2, side 151, 1. afsnit, har han forklaret, at spraydysen på de-odoranten, som blev undersøgt, ikke havde sod eller smelteskader. Deres for-søg viste, at flammerne først startede ca. 1½ cm ude fra dysen, idet væsked-råberne først antændes på det tidspunkt. Han kender ikke noget til, om der var dørhåndtag på hoveddøren. Det meste af facaden var pillet ned, da han

ankom. Der var rigeligt med materiale, fx tøj, papirer og madrasser, i rummet til, at ilden kunne udvikle sig hurtigt. Stålkonstruktionen gjorde, at det nær-mest virkede som en brændeovn. Der er mange forskellige faktorer, der er afgørende for, hvor hurtigt en brand udvikler sig. Deres vurdering var, at dø-ren til værelset stod åben, hvilket har givet branden ilt.

Flammen kan være antændt med en lighter, en tændstik eller et stearinlys. Det er ikke muligt at sige hvilken, da ingen af disse ting eller rester heraf blev fundet i rummet. Grunden til, at væsken ikke antændes lige efter spraydysen, er, at der først skal ilt til, og den rammer ikke den første del. Hvis ild opstår af en glød, skal gløden først blive til en flamme. Inden det sker, vil der være røgudvikling, som kan ses og lugtes. Elektrikeren fandt et kortslutningsmær-ke ved loftsventilatoren i badeværelset. Elektrikeren forklarede ham, at to ledninger kan lave en kortslutning, hvis de rammer hinanden, efter at isoleringen er brændt væk. Sikringerne vil springe, og det var sket. Vidnet undersøgte antændelsestemperaturen på forskellige madolier. Man ville kunne se på gulv og fodlister, hvis der havde været ild i olie på gulvet foran badeværelset, og det var ikke tilfældet. Det skab, der var væltet, var lavet af stål. Han tror ikke, at der kan være opstået en gnist eller en glød, da skabet væltede og måske ramte noget.

Vidne 5 har som vidne forklaret, at han kun kender tiltalte af navn. Han kender en smule til hans søster Forurettede 2, og Vidne 1 kender han. Forurettede 1 har været hans ven i 8 år. Han havde hørt lidt om, at Forurettede 2 og Forurettede 1 var kærester, men han var ikke sikker på det. Han er selv muslim. I deres re-ligion må man ikke have sex før ægteskabet. Man må nok gerne have kærester, men man må ikke være alene sammen. Den 14. marts 2023 om aftenen mødte han Vidne 1. Han var blevet ringet op af en ven, som fortalte, at Forurettede 1 var blevet forbrændt. Han tog hen til campus, hvor han mødte Forurettede 2 og Vidne 1 og nogle af sine venner. Han talte ikke med Forurettede 2, som virke-de chokeret. Han kørte en tur med Vidne 1 og to andre venner. Hun sagde, at hun ville fortælle dem noget, men at de skulle sværge ikke at sige det videre. En af hans venner sagde, at han ikke ville høre det og steg ud af bilen. Vidne 1 gentog, at de ikke måtte fortælle det til nogen, og at hun ville sende nogen efter dem, hvis de gjorde det. Derefter fortalte hun, at det var hendes bror, der havde brændt stedet. Hun fortalte, at hun havde hentet sin mor, så hun kunne hjælpe med at få tiltalte til at falde til ro. De var bange, fordi tiltalte havde en saks i hånden. Moren besvimede, og Vidne 1 gik ud af værelset. Til-talte havde set Forurettede 2 og Forurettede 1 sammen, og det var han vist blevet sur over. Da Forurettede 2 åbnede døren, kom han op at slås med Forurettede 1. Der blevet sagt: "Din mor ved det godt". Han husker ikke, om Vidne 1 sagde noget om, hvorfor tiltalte var vred over at se Forurettede 2 og Forurettede 1 sammen. Han tænker, at hvis tiltalte er troende, så måtte de efter hans opfattelse ikke være sammen på værelset. Han har ikke hørt noget om, at tiltalte havde opfattet det som om, at Forurettede 1 var ved at voldtage Forurettede 2. Han fik fortalt, at tiltalte satte saksen i halsen på Forurettede 2. Han ved ikke, hvad baggrunden var. Mens de var ude at køre, bad Vidne 1 om at blive kørt tilbage til campus. Han har ikke talt

med Forurettede 2 eller Vidne 1 siden. Han er stadig venner ned Forurettede 1.

Han har talt med Forurettede 1 om episoden. Han har ikke talt med andre end Vidne 1 og Forurettede 1 om det. Det, han har forklaret, er det Vidne 1 sagde, men han kan dog godt have blandet det lidt sammen med det, Forurettede 1 har for-talt. Foreholdt afhøringsrapport, fil 2, side 477, 4. afsnit, har han bekræftet, at han forklarede som anført. Han husker ikke konkret, om Vidne 1 sagde, at hun ville komme efter dem, eller at nogen ville komme efter dem. Han ved ikke, hvor Vidne 1 havde oplysningerne fra. Han husker ikke, om hun fortalte, om hun selv havde set noget. Foreholdt afhøringsrapport, fil 2, side 477, sid-ste afsnit, har han forklaret, at han ikke husker, om han forklarede som an-ført. Han tror ikke, at de i bilen talte om, hvilke skader Forurettede 1 havde fået. Foreholdt afhøringsrapport, fil 2, side 477, 2. afsnit, har han forklaret, at han ikke husker, om han forklarede som anført. Han tror, han spurgte, hvordan Forurettede 1 havde det. Han havde selv en kæreste, selv om det ikke var okay i forhold til hans tro. Han ved ikke, hvordan Forurettede 2 og Forurettede 1's forhold var. Foreholdt afhøringsrapport, fil 2, side 476, 2. afsnit, nederst, har han forkla-ret, at han ikke husker, om han forklarede til politiet som anført. Det er rig-tigt, at Forurettede 1 havde nævnt for ham, at han syntes godt om Forurettede 2. Han tænkte, at de nok var kærester på den måde, som var i orden i forhold til der-es religion. Man må ikke voldtage i deres tro.

Det var hans ven, Person 3, der ringede og fortalte ham om branden. Det var en helt kort samtale, hvorefter han lagde på og straks kørte til stedet. Foreholdt afhøringsrapport, fil 2, side 477, 2. afsnit, har han bekræftet, at han forklare-de til politiet som anført. Person 3 havde været sammen med Forurettede 2 og Vidne 1 på stedet, før han kom. Det, Person 3 fortalte, passede med dét, Vidne 1 senere for-talte ham i bilen.

Vidne 1 sagde, at tiltalte blev sur, fordi han så noget gennem vinduet. Hun sag-de ikke, hvad det specifikt var.

Vidne 8 har som vidne forklaret, at han er ambulancefø-rer og blev kaldt til branden den 14. marts 2023. Da de ankom, løb en masse unge mennesker rundt, og der kom flammer fra en lejlighed. Han mener, de var de første på stedet. Der var store flammer, måske 2-3 meter høje. De så ud til at komme ud fra lejlighedens terrasse. Der var kaos, og de havde svært ved at finde patienten. En ung mand førte dem hen til en anden bygning, hen ad en gang og ind i en lejlighed, hvor der stod en ung mand under en bruser. Han skreg af smerte. Han havde brandsår på begge hænder og underarme, på brystet og lidt på ryggen. De skyllede ham og anlagde en venflon, så de kun-ne give ham smertestillende. Der stod en ung pige hos ham. Hun var meget oppe at køre. Hun var ked af det og skreg, græd og råbte. Han hørte ikke rigtig nogle konkrete ord. Det virkede til, at de to unge mennesker havde et forhold. Da de fik patienten ud i gangen og op på en båre, råbte patienten til pigen: "Sig nu sandheden". Han husker ikke, om det blev råbt på engelsk el-ler dansk. Pigen svarede ikke, men græd videre. Vidnet talte lidt med patien-

ten under behandlingen. Han fortalte, at han var blevet slået ned. Hans næse så ud til at være brækket. Han fortalte, at han vågnede på grund af røg og ik-ke kunne komme ud. Det lykkedes ham til sidst at komme ud gennem en brændende dør. Han sagde, at det var et familiært problem. Det var noget med, at noget familie ikke ville have, at de havde et forhold. Han nævnte, at de ikke måtte have sex sammen pga. deres religion. Vidnet ved ikke, om de havde haft sex. Patienten havde voldsomt ondt, mens han forklarede sig. Hans smerteniveau var det højeste på deres skala, og de havde svært ved at smertedække ham. De fik instruks om, at de skulle mødes med en helikopter, som skulle hente patienten. Patienten var på trods af smerterne habil, vågen, klar og relevant. Han virkede ikke bange. Udover vidnet talte patienten med vidnets kollega, nogle betjente og personalet på helikopteren, inden han blev fløjet væk.

Pigen var chokeret og ked af det. Hun råbte og skreg, men det var ikke ord, som gav mening. Foreholdt afhøringsrapport, fil 2, side 483, nederst, har han bekræftet, at han forklarede, at pigen stod og græd. Som han husker det, var hun oppe at køre. Hun var ca. to meter fra patienten, da han sagde, at hun skulle sige sandheden. Han råbte ikke, men han talte, så hun kunne høre ham. De talte ikke arabisk, for så ville han ikke kunne forstå dem. Vidnet er ambulancebehandler, og det var hans opgave at smertedække patienten. Foreholdt afhøringsrapport, fil 2, side 484, 3. afsnit, har han forklaret, at han efterfølgende er kommet i tvivl om, hvorvidt patienten sagde, at de havde dyrket sex, eller at de troede, de havde haft sex. "De" må være dem, der var sure på ham og havde slået ham. De talte ikke om, hvordan branden var op-stået. Foreholdt afhøringsrapport, fil 2, side 484, 3. afsnit, har han bekræftet, at han forklarede, at patienten nikkede, da han spurgte, om der var noget re-ligion i det. De talte ikke nærmere om det. Han nævnte, at han var blevet slå-et ned. Han sagde ikke, om han havde slået tilbage. Vidnet talte med patien-ten før politiet. Han mener, han talte ganske kort med politiet, da patienten var blevet hentet af helikopteren. Han husker ikke, om han nævnte, hvad pa-tienten havde fortalt ham.

Vidne 9 har om vidne forklaret, at hun den 14. marts 2023 var i en spejderhytte, som ligger 50-100 meter fra kollegiet i By 1. Hun var i spej-derhytten fra kl. 18 til kl. 21. På et tidspunkt så hun, at der kom store flam-mer op fra taget på en af bygningerne på kollegiet. De små spejdere var gået hjem, da hun så det, så hun vil tro, at klokken da var mellem 20 og 21. Hun bemærkede, at en lille mørk bil kørte derfra i relativ høj fart rundt i svinget. Det var mørkt, men hun tænkte, at det var en Citroën eller lignende. Den kørte på brandvejen mellem svømmehallen og spejderhytten. Hun kunne se, at der sad nogen i bilen. Som hun husker det, var der i hvert fald én mand i bilen. Efter hun var blevet afhørt af politiet, sendte hun dem en sms, fordi hun følte, at hun var kommet i tanke om noget mere. Hun blev genafhørt bl.a. om personerne i bilen og bilens registreringsnummer. Det kan godt være, at hun gav et signalement af føreren af bilen. Hun mindes, at hun for-klarede, at det var en mand med kort hår. Foreholdt afhøringsrapport, fil 2,

side 473, sidste afsnit, har hun bekræftet, at hun forklarede til politiet som anført. Hun var dengang sikker på dét, hun sagde, men i dag er det lang tid siden. Bilen kom i retning fra campus eller skoven. Fra spejderhytten kom bilen fra præcis den retning, hun kunne se branden i. Bilen kørte relativt stærkt, for de talte om, at der godt nok var nogen, der havde travlt. På det tidspunkt relaterede hun ikke bilen til branden. Da bilen kørte væk, var der høje flammer. Hun kunne høre, at der var panik på campus. Det var lyden af skrig og ubehag. Hun opfattede skrigene, som om der var én, der ikke havde det godt og måske havde smerter. Hun vurderede, at det var en kvinde, der skreg. Hun hørte ingen mandeskrig. Hun tror, hun hørte skrigene, før bilen kørte forbi. Hun hørte ingen råbe om hjælp. Da bilen var kørt forbi, gik de hen for at se, om der var noget, de kunne hjælpe med. Hun hørte da kort snak om, at nogen var kommet til skade.

Hun blev opmærksom på flammerne, fordi hun kom ud og så, at alle spejder-ne stod og kiggede i samme retning gennem træerne. Flammerne var så høje, at de kunne se dem over bygningerne. Hun kunne ikke vurdere, hvilken byg-ning der var ild i. Foreholdt kort fra Google Maps forklarede hun, at campus er bygningerne nederst i billedet. Bilen kørte mellem svømmehallen og spej-derhytten og videre ad Vej. Det var ikke en stationcar. Da de havde set flammerne, tog hun børnene med ind i spejderhytten for at skabe ro. Gennem vinduerne så hun derefter bilen køre forbi. Hun så ingen personer uden for bilen. Foreholdt afhøringsrapport, fil 2, side 473, 5. afsnit, har hun forklaret, at hun efter afhøringen fik "indre billeder" af bilens fører og bilens registre-ringsnummer. Hun kan i dag ikke huske registreringsnummeret, men hun me-ner, at det startede med X. Hun kan ikke beskrive mandens hår eller frisure nærmere. Hun ved ikke, om han havde skæg.

Foreholdt foto af en VW Golf 5 variant 009, har hun forklaret, at denne vir-ker større end den bil, hun så. Hun vil mene, at hun kan udelukke, at det var sådan en type bil. Der kører normalt ikke biler på den vej. Hun talte med en af sine venner, som også havde set bilen og ringet til politiet. De talte om, at bilen var på størrelse med en Aygo eller lignende.

Vidne 10 har som vidne forklaret, at han var nabo til den lejlighed, der brændte. Han kender ikke tiltalte. Han kender hans søstre, Forurettede 2 og Vidne 1. Forurettede 2 var hans nabo. De har talt sammen uden for, når det var godt vejr. Han kender Forurettede 1 fra skolen. Den 14. marts 2023 om aftenen var han på sit værelse. Han lavede lektier. Han kunne høre tre men-nesker, der løb forbi på reposen. Han husker ikke tidspunktet, men det var om aftenen. Han husker ikke, om han hørte andet. Foreholdt afhøringsrap-port, fil 2, side 427, nederst, har han forklaret, at han ikke husker, om han forklarede politiet som anført. Det kan godt passe, at det, han hørte, var kl. 19.30. Foreholdt afhøringsrapport, fil 2, side 428 øverst, har han forklaret, at han ikke husker, om han forklarede som anført. Han husker ikke, om han hørte to brag. Den støj og larm, han beskrev, var lyden af fodtrin, der løb for-bi. Han kunne lugte røg, men han tænkte, at det var fra en cigaret. Der stod

nogle gange nogen uden for og røg. Efter et stykke tid - måske 15 minutter - gik han ud. Han kunne nu se, at der var mange flammer. Han vil tro, at der var gået 30 minutter, fra han hørte trin, til han kunne lugte røg. Foreholdt at der skulle være blevet sparket på Forurettede 2's dør, har han forklaret, at han ikke hørte dette. Han havde rullet gardinerne for, så han kunne ikke se ud. Da han kom ud og så flammerne, var der ingen mennesker. Han så eller hørte ikke Forurettede 1. Han husker ikke, om han så nogle biler. Han har ikke se en deodorant ligge på reposen. Han tror ikke, det kan være én, han har smidt. Foreholdt foto af deodorant, fil 2, side 119, har han forklaret, at han ikke havde en deodorant af det mærke. Da han så flammerne, løb han ned ad trapperne og hen til nogle andre, der stod samlet. Han har ikke talt med Forurettede 2 eller Vidne 1 efter branden.

Forurettede 2 og Forurettede 1 var meget sammen i skolen. Han har også set dem gå ind i lejligheden sammen. Han ved ikke, om det var en flirt. Man kunne se, at de var mere end venner. Der var ikke flammer i hans lejlighed, kun lidt røg. Han er ikke ryger og ved ikke, om rygere lagde lightere på reposen. Foreholdt af-høringsrapport, fil 2, side 428, 3. afsnit, har han forklaret, at han ikke husker, om han forklarede, at han så, der kom meget røg fra Forurettede 2's lejlighed. Han så flammerne, da han kom ud på reposen. Han så ingen mennesker. Han havde ikke mulighed for at tjekke, om der var nogen inde i lejligheden, for der var for mange flammer. Han hørte lyden af tre personer, der kom løbende hen til Forurettede 2's lejlighed og derefter tilbage igen. Han ved ikke, hvor lang tid der gik, før de løb tilbage igen.

Han husker ikke, om der var lydt i lejligheden. Han bor der ikke mere. Han har ikke talt med Forurettede 2, Vidne 1 eller andre fra deres familie om, at han skulle afgive forklaring i retten. Han har heller ikke talt med Forurettede 1.

Vidne 11 har som vidne forklaret, at han kender tiltalte. De er venner, men ikke tætte venner. Han kender tiltaltes søstre ved navn, men han er ikke ven med dem. Han kender ikke Forurettede 1. Den 14. marts 2023 om aftenen kom tiltalte forbi hans lejlighed. Han tror, klokken var om-kring 22. De havde ingen aftale, men hans venner er altid velkomne. Han be-mærkede, at tiltalte havde et sår ved venstre kind/øje, og at der var noget, der lignede et blodstænk, på brystet af hans trøje. Tiltalte fik noget vin og noget mad. Han tog også et bad. Tiltalte blev og overnattede hos ham. Det var ikke sædvanligt, at tiltalte tog bad og sov hos ham. Begge dele var første gang. Da han spurgte, hvorfor tiltalte ville blive der, svarede han, at han hav-de en grund til det. Han talte om, at han var stødt ind i noget med sin bil. Han omtalte ikke ulykken nærmere. Tiltalte lånte noget tøj af ham, hvilket han heller ikke havde gjort før. Dagen efter gav han tiltalte en telefon og nogle penge. Det var tiltalte, der bad om det. I løbet af natten brugte tiltalte hans iPad. Tiltalte fortalte ikke, hvorfor han skulle låne tingene. Han sagde, at det var bedre for vidnet, hvis han ikke vidste noget om det. Han syntes, det var underligt, men han stolede på tiltalte og var tryg ved at låne ham tin-gene. Han har ikke fået telefonen tilbage. Det var en ekstra telefon, som han

havde liggende i et skab. Tiltalte tog afsted igen mellem kl. 11 og 14 næste dag. Han ville hjem til sin lejlighed, men han havde ingen nøgle. De ringede til udlejer for at få en nøgle. Vidnet tog med ham hen til lejligheden. Vidne 2 var ikke hjemme. Tiltalte fortalte måske, at hun var ude eller lavede noget andet, men han husker det ikke. Det var sidste gang, han havde kon-takt med tiltalte, før han blev fængslet. Han skrev efterfølgende sms'er med tiltaltes søster, Vidne 1, som fortalte ham, hvad der var sket. Han havde læst om sagen i nyhederne.

Foreholdt afhøringsrapport, fil 2, side 487, 1. afsnit, 2. linje, har han bekræf-tet, at han forklarede politiet som anført. Tiltalte sagde noget vrøvl om en bil, og vidnet fornemmede, at det ikke var den rigtige forklaring. Tiltalte sagde, at han ikke ville tale om det, fordi han ikke ville sætte vidnet i en dårlig situa-tion. Han spurgte ikke mere ind til det. Det var vidnet, der tilbød, at tiltalte kunne låne noget tøj. Han mener, det var en T-shirt og en hoodie. Tiltalte ef-terlod sin sweatshirt hos ham, og den gav han senere til politiet. Vidnet spurgte, om han skulle vaske trøjen, og han lagde den sammen med sit eget vasketøj. De gik fra hans lejlighed og hen til tiltaltes. Tiltalte spurgte, om han ville gå med. Der var ingen grund til, at han skulle med, det var bare som ven. Det var ikke en normal situation.

Vidne 12 har som vidne forklaret, at han var på campus i By 1 den 14. marts 2023 om aftenen. Han så branden og var den første, der ringede 112. Han talte med ham, der blev forbrændt. Han så en bil, som der stod tre personer ved. Foreholdt oversigtsfoto, fil 2, side 162, har han udpe-get, hvor bilen holdt, som det brede stykke vej bag campus overfor svømme-hallen. Han bemærkede ikke, hvor den kørte hen. Der går en vej ind i skoven umiddelbart til højre for det sted, bilen holdt. Han ved ikke, om det er en brandvej. Han syntes, at den ene af personerne ved bilen så bekendt ud. Han fandt i dagene efter frem til, at han gik på gymnasiet med denne person. Det var tiltalte. Han husker ikke, hvad det var for en bil. Han tænkte ikke så me-get over de andre personer, men som han husker det, var det to kvinder. De tre personer stod og talte sammen. De stod først ved hjørnet af bygningen over for og bevægede sig derefter ned mod bilen. Han tænkte på det tids-punkt ikke over, at der var noget mærkeligt ved det, og han bed ikke mærke i, hvad de talte om. Foreholdt afhøringsrapport, fil 2, side 443, øverst, har han forklaret, at han syntes, det var besynderligt, at de kørte væk, når der var en brand. Efter han fik øje på ham, der var kommet til skade, bemærkede han ikke, hvad der skete med bilen. Foreholdt oversigtsfoto, fil 2, side 162, har han forklaret, at han hørte nogen råbe ved trappen på venstre side af bygnin-gen. Det var Forurettede 1, der råbte, at han var blevet forbrændt og skulle have hjælp. Han husker ikke, om bilen på det tidspunkt var kørt. Vidnet var sam-men med 4-5 andre. Han husker ikke, om han havde set flammer, da han hør-te råbet. Han vil tro, der gik 20-30 sekunder fra han så bilen, til han hørte Forurettede 1 råbe. Det hele gik meget hurtigt. Han vil mene, at personerne ved bilen kunne høre Forurettede 1. De kunne i hvert fald se og lugte røgen. Forurettede 1 kom hen imod dem, og vidnet spurgte, om han skulle ringe 112. Der var in-

gen fra bilen, der kom hen til dem. Han lagde ikke mærke til, om en af perso-nerne ved bilen så ud til at være syg. De tre stod bare og talte sammen. Han kunne ikke høre, om de talte dansk eller udenlandsk. Det så stille og roligt ud. Han ved ikke, om bilen kørte hurtigt eller langsomt derfra. De hjalp Forurettede 1 ind under en bruser. Han var svær at snakke med, for han var meget ude af den. Han sagde ikke noget om, hvad der var sket. Forurettede 1's kæreste kom til, men hun var også helt ude af den.

Som han husker det, sad Forurettede 1 midt på trappen. Han så ikke, hvem der kørte bilen derfra. Han husker det som om, at to af personerne stod ved ba-gagerummet, men det var mørkt, og der skete meget, så han er ikke sikker. Personerne kiggede sig omkring.

Da han så personerne, var de sammen alle tre.

Vidne 13 har som vidne forklaret, at han var på campus i By 1 den 14. marts 2023 om aftenen. Han var sammen med Vidne 12 og to andre. Foreholdt oversigtsfoto, fil 2, side 162, har han forklaret, at de til at starte med stod øverst i billedet. Senere bevægede de sig længere ned, fordi de så, at der kom røg. Han så tre personer komme gående fra hjør-net ved lejlighederne. De satte sig ind i en bil og kørte væk. Han husker ikke, hvad det var for en bil. Den holdt næsten samme sted, som den røde bil på billedet. Den kørte væk ad vejen til højre. Han ved ikke, om det er en brandvej. Han tror ikke, at der normalt kører biler på den vej. Han følte, at de kortvarigt fik øjenkontakt med de tre personer, inden de satte sig ind i bilen. Han tror, der var to kvinder og en mand. Han kunne ikke se, hvem der kørte bilen. Han lagde ikke mærke til, om nogen blev støttet. Han tror, de alle tre gik selv. Bilen kørte væk med normal hastighed. Da bilen var kørt, gik de om for at se, hvad der skete. De hørte én råbe på hjælp. Han er næsten sikker på, at bilen var kørt, da de hørte råbet om hjælp. De mødte den for-brændte mand og fik tilkaldt hjælp. Der kom en masse andre til, og vidnet talte ikke selv med manden.

Foreholdt oversigtsfoto, fil 2, side 162, har han forklaret, at de tre personer kom gående fra det bagerste hjørne af bygningen. Foreholdt foto af trappe, fil 2, side 167, har han forklaret, at manden sad på det nederst trappetrin, da de kom rundt om hjørnet. Foreholdt afhøringsrapport, fil 2, side 446, 2. afsnit, har han bekræftet, at han forklarede politiet som anført. Han så per-sonerne sætte sig ind i bilen. Der gik kun få sekunder. Han husker det, som om de fulgtes hen til bilen. Han havde sin opmærksomhed rettet mod røgen og ikke bilen. Foreholdt afhøringsrapport, fil 2, side 445, øverst, har han for-klaret, at han ikke kan afvise, at han så manden gå ned ad trappen, men idag husker han det som om, at manden sad på trappen.

Foreholdt afhøringsrapport, fil 2, side 447, 3. afsnit, har han forklaret, at han tvivler på, at han brugte ordet brandsti under afhøringen. Han ved ikke, om vejen er en brandsti.

Vidne 3 har som vidne forklaret, at han var på campus i By 1 den 14. marts 2023 om aftenen. Han var på sit værelse. Foreholdt oversigtsfoto, fil 2, side 162, har han forklaret, at hans værelse ligger på 2. sal på hjørnet længst mod højre i billedet. Han kunne lugte røg og høre lyde uden for, og derfor gik han ud for at se, hvad der skete. Han hørte folk skrige, og han så, at der var brand. Det lød som om, at skrigene kom fra bagsiden af campus. Han så en bil, der kørte væk. Han kan ikke sige, hvad det var for en bil. Foreholdt oversigtsfoto, fil 2, side 162, har han forklaret, at bilen holdt foran det sted, hvor den røde bil ses på billedet. Bilen kørte væk ad vejen til højre. Det er normalt, at der kører biler den vej. Han så ingen personer sætte sig ind i bilen. Han så kun, at den kørte derfra. Han så nogle mennesker løbe rundt på campus, men han husker ikke, om de løb hen mod bilen. De kom løbende omkring hjørnet fra venstre side af bygningen. Han antager, at der allerede sad personer i bilen. Foreholdt afhøringsrapport, fil 2, side 426, øverst, har han forklaret, at han ikke mener, bilen var en VW Golf, som er en lille bil. Det var en større bil. Han husker ikke, om han forklarede politiet som anført. I dag husker han ikke, at han så nogen sætte sig ind i bilen. Han husker heller ikke noget om en fjerde person. Det må være rigtigt, hvad han forklarede po-litiet umiddelbart efter episoden. Han kan ikke huske, hvordan de personer, der løb, så ud. Han husker, at én af dem havde kort, mørkt hår. Han lagde mærke til en fyr, som lå på jorden og skreg. Han antog, at manden var kom-met til skade. Han så en mand, og han hørte en kvinde skrige. Foreholdt af-høringsrapport, fil 2, side 426, tredjesidste afsnit, har han bekræftet, at han forklarede politiet som anført. De personer, der løb, så ud til at være arabis-ke. Det vurderede han ud fra deres hudfarve, sorte hår og skæg. Han kan ik-ke sige, om de alle var mænd. Han er sikker på, at han hørte kvinde-skrig. Nogle mennesker samlede sig om manden, der lå på jorden. Han antog, at manden var kommet til skade. De andre mennesker råbte, men han skreg. Foreholdt afhøringsrapport, fil 2, side 425, har han forklaret, at han ikke hus-ker, om de fire personer løb over mod bilen. Han husker det som to forskelli-ge forløb; han så bilen køre væk, og han så mennesker der løb. Han så ikke den tilskadekomne person senere. Han så, at der kom en ambulance, og han antog, at de kom for at hente personen. Det var næsten samtidig, at han så bilen køre væk, og manden der lå på jorden. Han blev først opmærksom på dem, der løb, fordi de råbte. De samlede sig om manden på jorden. Da bilen var kørt, gik han ind på sit værelse for at samle de vigtigste ting. Det tog måske 3-4 minutter. Da han kom ud igen, var alle væk.

Han kender tiltalte fra skolen, og de har mødt hinanden i svømmehallen. Han så ikke tiltalte den pågældende aften. Han så ikke, hvem der sad i bilen, da den kørte væk. Foreholdt foto, fil 2, side 166, har han forklaret, at han boede på øverste etage. Foreholdt oversigtsfoto, fil 2, side 162, har han forklaret, at manden lå på jorden ud for det firkantede hvide tag og til højre for de parke-rede biler. Vidnet stod ved trappen på samme niveau som sit værelse. Bilen kørte enten fra det sted, hvor den røde bil ses på billedet, eller måske et styk-ke længere til højre. Bilen kørte mod højre ved den røde pil. Han husker ikke,

om han forklarede politiet, at der var en chauffør i bilen, som samlede de an-dre op. Han husker heller ikke, om det var dét, der skete. Bilen kørte derfra i høj fart. Samtidig med at han hørte råbene, hørte han lyden af en motor, der startede, og umiddelbart efter kørte bilen væk. Han ved ikke, om det i tiltal-tes kultur var okay at have en kæreste. Han havde hørt nogen på skolen næv-ne, at tiltalte havde en kæreste. Han ved ikke, om tiltaltes søstre havde kære-ster. Han ved ikke, om tiltalte var gift.

Politiassistent Vidne 14 har som vidne forklaret, at han og en kollega fik til opgave at køre tiltalte til arresten efter grundlovsforhøret. Under køretu-ren talte han med tiltalte. Samtalen foregik på engelsk, som han mener, han mestrer. De forstod hinanden. Køreturen varede ca. 1½ time. Tiltalte havde nogle holdninger til kvinder og til regler og love i Danmark, som vidnet stud-sede over. Tiltalte ville også gerne fortælle om, hvordan en brand kunne op-stå. Omkring kvindesyn forklarede tiltalte, at i deres religion var mænd og kvinder lige, men at det i sidste ende var mandens ansvar at træffe rationelle og gode valg, da kvinder var hormonelt forstyrrede. Han husker ikke, hvem af dem der startede samtalen. Efter turen fortalte han nogle kolleger om sin samtale med tiltalte. Det var dem, der opfordrede ham til at skrive noget af det ned. Som han husker det, skrev han nogle notater til eget brug samme dag. Efter at have rådført sig med en sagsbehandler, skrev han en egentlig rapport på baggrund af sine noter. Foreholdt rapport, fil 2, side 652, 2. af-snit, har han bekræftet, at det nogenlunde var dét, tiltalte sagde. Han husker ikke, om de konkret talte om kvinders status i tiltaltes familie. Han kan hen-holde sig til det, han har skrevet i rapporten. Tiltalte forklarede, at han havde en uddannelse inden for fysik og kemi, og at årsagen til branden sagtens kun-ne være, at et skab faldt ned oven på en computer, da en computer er fyldt med neutroner. Han bekræftede, hvad han har skrevet om dette i rapporten. De talte om, at der for længe siden i Syrien var andre regler - øje for øje. De diskuterede noget om reglerne i Danmark, og tiltalte sagde, at han ikke hav-de sagt ja til at underkaste sig disse. Foreholdt rapport, fil 2, side 652, neder-st, har han bekræftet, at tiltalte sagde som anført. Han mener ikke, at han svarede på tiltaltes spørgsmål om, hvorvidt vidnet havde sagt ja til reglerne. Tiltalte forklarede, at den forurettede selv var muslim og derfor godt kendte reglerne om, at man skulle underrette familien, hvis man blev kærester. Det var vidnets klare indtryk, at den forurettede havde overtrådt reglerne. Det blev sagt i relation til sagen. Tiltalte, som havde erkendt, at han havde været der, og at han havde slået forurettede, retfærdiggjorde det med, at forurette-de ikke havde overholdt reglerne. Tiltalte sagde noget om, at hvis han i Syri-en havde slået forurettede ihjel, så ville han ikke blive straffet for det, fordi forurettede havde brudt reglerne. Vidnets hensigt med rapporten var at be-skrive en stemning og give en profil af tiltalte. Det var hans klare indtryk, at tiltalte var vred på forurettede. De talte ikke om tiltaltes søster andet end på den måde, at hun var kvinde og ikke kunne træffe beslutninger. Tiltalte sag-de, at det var hans job som overhoved i familien at hjælpe kvinderne med at træffe gode beslutninger. Som han forstod det, var tiltaltes far ikke kommet med til landet, hvorfor tiltalte havde ansvar for søstrene og moren. Foreholdt

tiltaltes forklaring, retsbog af 4. april, side 6, har han forklaret, at han ikke kan afvise, at tiltalte har opfattet køreturen sådan. Vidnet fastholdt sin forkla-ring.

Han er enig i, at de under turen diskuterede religion og ideologier. Han er selv ateist, og på den måde repræsenterede han ikke de kristne værdier under samtalen. Han husker ikke, om tiltalte beskrev reglerne i Syrien i nutid eller datid. Han kan ikke afvise, at tiltalte udtalte sig hypotetisk, da de talte om, hvem der var overhovedet i familien. Han husker ikke, hvilket konkret en-gelsk ord, tiltalte brugte. Han lavede sine egne noter på computeren umiddel-bart efter turen, og på opfordring skrev han dem senere ind i en officiel rap-port. Han husker ikke, om de talte om, hvorvidt "øje for øje-princippet" også har været brugt inden for kristendommen. Han anerkendte tiltaltes udtalelser og syntes, det var en interessant diskussion. Tiltalte talte om gamle regler i Syrien. Vidnet kender ikke selv specielt meget til islam. De talte om mange ting, og det var af oprigtig interesse fra hans side. Han vidste ikke ret meget om sagen, da han fik transportopgaven. Han sad på bagsædet sammen med tiltalte og spurgte åbent, hvad der var sket, og tiltalte begyndte at fortælle. Han vejledte ikke tiltalte om hans rettigheder inden samtalen. Han mener, at han et stykke inde i samtalen gjorde ham opmærksom på, at han ikke havde pligt til at udtale sig. Rapporten er hans oversættelse og "sammenkog" af deres lange samtale på engelsk. Han havde ikke overværet grundlovsforhø-ret. Han husker ikke, om de talte om den demokratiske proces og om, hvor-dan regler bliver til i Danmark.

Tiltalte virkede til at være i fint humør, og stemningen var god.

Røgdykker Vidne 15 har som vidne forklaret, at han er røgdyk-ker og blev kaldt ud til branden på campus den 14. marts 2023. Han ankom som en af de første. Han husker ikke tidspunktet. Situationen på stedet var hektisk. Branden stod i lys lue, og rummet var overtændt. Politiet sagde, at de ikke måtte gå ind, og de påbegyndte derfor slukning udefra. De fik at vide, at der ikke var personer i rummet. Slukningen foregik på sædvanlig vis. Så vidt han husker, tog det en times tid at slukke branden. Det var ikke unormalt. Foreholdt afhøringsrapport, fil 2, side 75, 2. afsnit, har han for-klaret, at han ikke husker, om han forklarede politiet, at det varede 1½ time, før de kunne se bunden af lejligheden. Det kunne skyldes fjernvarmedampe, at det tog så lang tid, inden de kunne se bunden af lejligheden. Han husker, at noget tydede på, at døren var brækket op ude fra. Der lå en spraydåse på reposen. Han lagde ikke mærke til, om den blev flyttet på. Han husker ikke, om der var dørhåndtag på den udvendige side af døren. Brandfolkene tog ikke håndtaget af. Døren var åben, da de kom.

Han så først spraydåsen under efterslukningen. Han kan ikke sige, om den havde ligget uden for hele tiden, eller om den var sprunget ud af lejligheden.

Røgdykker Vidne 16 har som vidne forklaret, at han er røgdykker og

blev kaldt ud til branden på campus i By 1. Det var om aftenen, men han husker ikke det præcise tidspunkt. De var de første på stedet. Flammerne stod ud af lejligheden, og situationen var kaotisk. De trak slanger ud og gik i gang med slukningen. En metalplade faldt ned lige foran dem. De havde svært ved at vurdere, hvor langt de kunne gå ind. Det hele var overtændt, hvilket betyder, at der var flammer over det hele. De fik ret hurtigt besked om, at de ikke måtte gå ind. Det sker typisk ved brande, hvor der er mistæn-kelige forhold. De havde fået oplyst, at der ikke var personer i lejligheden. Der var ingen gennemgående cirkulation, og røgen blev derfor i rummet, hvilket gav meget dårlig sigtbarhed. De ankom efter 8-10 minutter og på-begyndte slukningen med det samme. Konstruktionen i lejemålet gjorde, at branden kunne udvikle sig hurtigt. Der er stor forskel på, om en brand er startet ved fx et fyrfadslys, eller om der har været en væske. Foreholdt brandteknisk erklæring, fil 2, side 145, har han forklaret, at en brand startet af et fyrfadslys ikke vil accelerere så kraftigt, som det var tilfældet i denne lejlighed. Der lå en deodorant på reposen, hvilket han orienterede politiet om. Den kan ikke være kommet fra lejligheden, for de havde ikke en fod inden for. Det eneste, der skete uden for indgangspartiet, var, at udhænget faldt ned. Håndtaget på hoveddøren manglede. Det blev han opmærksom på, efter han havde stået og kigget på stedet i et stykke tid. Han gjorde politiet opmærksom på dette. Hverken de eller politiet havde fjernet håndtaget.

De ankom fem mand, og senere kom der en tankvogn og en lift. I de første 5-10 minutter var han og hans kollega alene oppe ved lejligheden. De var nødt til at påbegynde slukningen med det samme, så der ikke opstod yderli-gere skade. De prøvede at passe på, at de ikke med vandstrålen kom til at flytte ting i lejligheden. De sprøjter sædvanligvis mod loftet. Det var politiet, der bestemte, at de ikke måtte gå ind. De fik beskeden via radio fra deres holdleder. De ventede 1-½ time, før de kunne gå ind og forsøge at slukke helt ned. Der var små lommer rundt om i lejligheden, hvor det stadig ulmede. Hvis der fx ligger en stak tøj, vil det stadig ulme i bunden. Der var træ på vægge og lofter.

Det undrede ham, hvordan lejligheden så ud, da de fik sigtbarhed. Det hele var væltet rundt i lejligheden på en påfaldende måde. Bl.a. stod der i venstre side en seng med et stort stålskab væltet ned over.

Vidne 17 har som vidne forklaret, at han ikke kender tiltalte. Han kender tiltaltes søstre og forældre. Han kender Forurettede 1. Han tror, at Forurettede 2 og Forurettede 1 var kærester. Han tror ikke, at Forurettede 2's familie holdt stramt på de religiøse regler. Forurettede 1 havde fortalt ham, at han ville forloves med Forurettede 2. Den 14. marts 2023 omkring midnat ringede Vidne 1 til ham. Hun fortalte, at tiltalte havde været oppe at slås med Forurettede 1. Han hentede Vidne 1, og de kørte en tur. Hans ven Person 4 og dennes lillebror var også med i bilen. Vidne 1 græd og fortalte igen, at tiltalte og Forurettede 1 havde været oppe at slås. Hun havde ikke selv set det. Han talte sidst med Vidne 1 i går eller i forgårs. Han fortalte, at han skulle i retten og afgive forklaring. Det sagde Vidne 1 ikke

noget til. Under køreturen fortalte Vidne 1 også, at værelset var brændt, men at hun ikke vidste, hvem der havde gjort det. Foreholdt afhøringsrapport, fil 2, side 481, 1. afsnit, har han forklaret, at det godt kan passe, at han forklarede politiet som anført. Han og Person 4 var sammen, og han husker ikke, hvem af dem, Vidne 1 ringede til. Han sagde ikke til politiet, at Vidne 1 fortalte, at hen-des bror havde brændt lejligheden. Politiet må have misforstået ham. Det er rigtigt, at Vidne 1 fortalte, at politiet havde taget hendes mor og hendes søster. Han husker ikke, om Vidne 1 bad dem sværge på, at de ikke ville fortælle dét, hun sagde, videre til nogen. De kørte Vidne 1 tilbage til skolen, fordi hendes lærer ringede og bad om, at hun kom tilbage. Han besøgte Forurettede 1 på Rigs-hospitalet, fordi deres familier kender hinanden godt. Han ved ikke, om Vidne 1 fik at vide, at han besøgte Forurettede 1. Foreholdt afhøringsrapport, fil 2, si-de 481, 4. afsnit, har han forklaret, at han ikke mener, han forklarede politiet som anført. Han og Vidne 1 var venner på Snapchat, men hun har aldrig skre-vet "fuck dig" til ham. De har både skrevet og ringet sammen via Snapchat. Det er rigtigt, at han forklarede politiet, at Vidne 1 senere ringede og sagde, at det ikke var rigtigt, hvad hun fortalte i bilen. Han ved ikke, om Forurettede 2 og Forurettede 1 sov sammen. Foreholdt afhøringsrapport, fil 2, side 481, nederst, har han forklaret, at han ikke husker, om han forklarede politiet, at de sov sam-men. Vidne 1 vidste godt, at de var kærester. Han tror ikke, at tiltalte vidste det. Han kendte ikke tiltalte og vidste ikke, hvordan han ville reagere, hvis han fandt ud af det. Foreholdt afhøringsrapport, fil 2, side 482, øverst, har han forklaret, at han tænkte, at tiltalte selvfølgelig ville blive sur, hvis han fandt ud af det, før familien havde fortalt ham det. Det er normalt, at man i deres kultur fortæller sin familie, at man har en kæreste. Han ved ikke, hvad der skete mellem tiltalte og Forurettede 1, for han var der ikke. Han tror, tiltalte så Forurettede 2 og Forurettede 1 være på værelset sammen. De måtte godt være sam-men, hvis de fx læste sammen. Måske kom de op at slås, fordi de sagde grim-me ord til hinanden.

Det er hans opfattelse, at man i tiltaltes familie gerne må have en kæreste, hvis man fortæller det til familien. Han ved ikke, hvorfor man skal sige det til familien. Han ved heller ikke, hvad reaktionen er, hvis det bliver opdaget, at nogen er kærester, uden de har fortalt det til familien. Vidne 1 fortalte, at hun ikke var i lejligheden, da der opstod brand. Hun kom tilbage, da branden var startet. Han husker ikke, om hun fortalte noget om, at hun vidste, hvordan branden var opstået. Vidne 1 har ikke sagt til ham, hvad han skal forklare i ret-ten.

Vidne 18 har som vidne forklaret, at han er ambulance-red-der og fik et udkald til branden på campus. Da de kom, var der en masse un-ge mennesker - måske 100 - der løb rundt på kryds og tværs. Han var ikke tæt på branden, men han kunne tydeligt se flammerne. De fandt frem til den tilskadekomne, som stod under en bruser. Assistenten fra lægebilen var først fremme og havde anlagt venflon, så de kunne give smertestillende. Den til-skadekomnes kæreste var også til stede. Da de havde fået tilskadekomne op på båren, sagde han: "Tell them the truth". Som han husker det, svarede

kæresten ikke. Foreholdt afhøringsrapport, fil 2, side 53, midterst, har han bekræftet, at han forklarede politiet som anført. Han husker ikke, om kære-sten sagde: "No", men det kan godt passe, at hun svarede, at de kunne tale om det dagen efter. Tilskadekomne sagde: "Tell the truth" to gange. Han husker ikke, om kæresten sagde noget i mellem de to gange. Tilskadekomne var meget smerteforpint. Samtalen mellem dem virkede mystisk, og derfor bed han mærke i den. Han ved ikke, hvad det handlede om. Han opfattede det som om, at tilskadekomne ønskede, at sandheden om situationen skulle frem. Tilskadekomne fortalte, at han var blevet slået, og hans næse var tyde-ligvis brækket. Foreholdt afhøringsrapport, fil 2, side 53, midterst, har han forklaret, at han genkender det oplæste, men at han ikke husker det i dag. Han husker ikke, om denne samtale fandt sted før eller efter samtalen mellem tilskadekomne og hans kæreste. Han kørte ambulancen hen til helikopteren, mens Vidne 8 sad hos tilskadekomne. Han hørte ikke, hvad de talte om.

Da vidnet spurgte, hvad der var sket, svarede tilskadekomne, at det var kærestens bror, der havde slået ham. Han sagde ikke noget om branden.

Vidne 19 har som vidne forklaret, at han den 14. marts 2023 boede på campus i By 1. Han boede lige over for den lejlighed, der brændte. Han havde set Forurettede 2 et par gange, men han kendte hende ikke. Han kendte heller ikke hendes familie. Han sad og lavede lektier sammen med sin roommate. Han så en mand og en ung kvinde, der bankede på døren til Forurettede 2's lejlighed. I starten bankede manden almindeligt på døren, men tredje gang bankede han med knytnæve, og derefter sparkede han på døren. Det he-le skete inden for få sekunder. De stod med ret ryg og kiggede mod døren, og han tror derfor ikke, at de prøvede at kigge ind gennem gardinerne. Han opfattede situationen som meget aggressiv. Døren blev langsomt åbnet, og de blev begge lukket ind. Døren blev lukket igen bag dem. Han kendte ikke Forurettede 2's kæreste. Han fik først bagefter at vide, at hun havde en kæreste, og at han var i lejligheden. Der var stille i 30-45 sekunder, hvorefter der blev ka-stet noget på ruden. Han kunne se det, fordi gardinet fløj rundt. Han og hans roommate holdt øje med situationen i et par minutter. Der kom to kvinder, som også blev lukket ind, da de havde banket på. Kort efter kom Forurettede 2 ud, og to andre kvinder fulgte efter. De stod og talte sammen på balkonen. Det så ud til, at Forurettede 2 blev overtalt til at gå med ind igen. Mens døren blev åbent og lukket, kunne de høre, at der blev råbt og skreget i lejligheden. Han vil tro, at der i alt var gået ca. seks minutter. De rejste sig, fordi det virkede så voldsomt, at de ville hente skolelederen. Det tog et par minutter at gå hen til hendes kontor. De bankede på, men der blev ikke svaret. De gik derefter rundt i et par minutter og ledte efter nogle andre. Da de kom tilbage igen, stod bygningen i brand. Der var måske gået 5-6 minutter, fra han havde set Forurettede 2 komme ud og gå ind igen. De kunne se, at der kom ild ud fra døren. Få sekunder senere sprang ruderne, og der kom også ild ud fra vinduerne. Han så ikke den tilskadekomne. Han havde travlt med at løbe rundt og få folk ud. Han så ikke en bil køre væk, men han har hørt, at andre så det. Han vil tro,

der gik 10-11 minutter fra de så manden og kvinden komme, til de gik over for at hente nogen.

Foreholdt fotomappe, fil 2, side 42, har han bekræftet, at dette foto er taget fra hans lejlighed. Han så ikke, de to personer gå hen til døren. Han rettede først sin opmærksomhed derover, da hans roommate sagde: "Prøv lige at se". Han ved ikke, om der var blevet banket på, før han kiggede derover. Det var kun manden, der sparkede på døren. Han vil tro, han sparkede tre gange. Fo-reholdt afhøringsrapport, fil 2, side 422, 3. afsnit, har han forklaret, at han ik-ke husker, om han forklarede politiet, at der blev sparket mindste fem gange. Da han blev afhørt, kunne han bedre huske detaljerne. Foreholdt afhørings-rapport, fil 2, side 422, 3. afsnit fra neden, har han forklaret, at han godt kan havde forklaret politiet, at en kvinde kom ud og foretog en opringning. Han husker det ikke i dag. Forurettede 2 kom gående meget hurtigt ud. Hun stod på bal-konen og talte med én eller to andre kvinder. De gik alle ind igen. Alle dem, han havde set, var inde i lejligheden, da han forlod sin egen lejlighed. Der stod en masse unge og optog med deres mobiltelefoner, og derfor vil han tro, at personerne forlod stedet ad bagvejen. Han har ikke hørt, at nogen har op-taget noget, hvor man kan se personer komme ud. Han vidste ikke, hvor Forurettede 1 var. Han hørte, at han blev fløjet til Rigshospitalet med helikopter. Han så Forurettede 2 sidde ved et andet bord, da han blev afhørt af politiet senere samme aften. Han har ikke set nogen stå og ryge på balkonen foran lejlighederne over for. Foreholdt foto, fil 2, side 164, har han forklaret, at man nok godt kan stå uden for og ryge, men at han ikke har set nogen gøre det. Han op-holdt sig ikke så meget på sit værelse.

Vidne 4 har som vidne forklaret, at Vidne 1 ikke arbejdede for ham, men at hun var på prøve. Den 14. marts 2023 var hendes første dag. Om aftenen ringede hun grædende til ham og sagde, at hun ville komme til-bage til butikken. Hun fortalte, at hendes bror og Forurettede 1 havde været oppe at slås. Hun sagde ikke noget om hvor eller hvorfor. Hun bad ham køre hen-de hen til campus. Der var brand i en lejlighed, og Vidne 1 var bange for, at hendes familie var derinde. Foreholdt afhøringsrapport, fil 2, side 463, 2. af-snit, har han bekræftet, at han forklarede, at Vidne 1 græd, da hun kom hen til ham. Hun sagde ikke noget om baggrunden for slåskampen. Han tror ikke, han sagde til politiet, at Vidne 1's bror havde set Forurettede 2 og Forurettede 1 på samme værelse. Han sagde til Vidne 1, at hun skulle kontakte politiet, men hun svare-de, at det kunne hun ikke, fordi hun var bange for sin bror. Foreholdt afhø-ringsrapport, fil 2, side 463, 4. afsnit, har han forklaret, at han godt kan hav-de forklaret politiet som anført. Han husker i dag ikke, om Vidne 1 sagde, at hendes bror ville komme i fængsel. Vidne 1 sagde ikke noget om Forurettede 2. Vidne 1 spurgte på et tidspunkt, om han kunne hjælpe med nogle penge, men han ved ikke hvorfor. Foreholdt afhøringsrapport, fil 2, side 463, andetsidste afsnit, har han bekræftet, at Vidne 1 spurgte, om han ville hjælpe med at få Forurettede 2 og Forurettede 1 ud af lejligheden. Det var efter, de havde opdaget bran-den. Det er rigtigt, at han svarede Vidne 1, at han var nervøs for, om tiltalte vil-le slås med ham. Han kendte ikke tiltalte, og Vidne 1 havde lige fortalt, at han

var oppe at slås med Forurettede 1. Han talte sidst med Vidne 1 for en måneds tid siden. De har ikke talt om sagen siden en gang sidste år.

Vidne 1 var kørt ud for at levere pizza. Da hun ringede til ham, græd hun og sagde, at hun ville komme tilbage til butikken og tale med ham. Foreholdt af-høringsrapport, fil 2, side 463, 1. afsnit, har han forklaret, at han ikke husker, om Vidne 1 spurgte, om han havde andre biler. Han mener ikke, hun sagde no-get i telefonen. Hun græd bare og sagde, at hun ville komme tilbage. Da hun bad om hans hjælp, sagde han, at han ikke ville rodes ind i problemet, og at han ikke ville slås med hendes bror. De havde ikke talt om brand, før de kom tilbage til skolen. Der holdt en ambulance, men der var ikke kommet politi eller brandfolk. Der var mange mennesker på området, men han så ingen ved lejligheden. Både han og Vidne 1 prøvede at gå derop. Vidne 1 besvimede på svalegangen. Han talte ikke med Vidne 1 om, hvordan branden kunne være op-stået. Der er ingen, der har fortalt ham, hvordan branden opstod.

NKS, Nationalt Kriminalteknisk Center, har afgivet erklæringer af 9. maj 2023 og 24. august 2023. Af erklæringerne fremgår bl.a.:

"1. Sammenfatning

Branden blev anmeldt den 140323 kl. 20:06 af flere personer, der havde observeret røg fra bygningen, og at der på en trappe sad en mand med forbrændinger og råbte på hjælp. Ved politiets ankomst kl. 20:10 sås der høje flammer fra bygningen. Røgdykkere har til politiet forklaret, at kollegieværelset var overtændt ved ankomsten. Det var ikke muligt at se ind i lejligheden på grund af røg og flammer, og slukningen foregik udefra. I kollegieværelsets venstre side lå et væltet, større stålskab ned over et skrivebord.

Gerningsstedet var et kollegieværelse på ca. 22 m2 indrettet med et opholdsrum og et badeværelse beliggende på Gymnasie.

Gerningsstedsundersøgelsen viste, at de kraftigste og laveste brandskader var i den sydvestlige del af opholdsrummet ved sengen, samt i den østlige del ved et teknikskab, hvor der stod et tøjstativ. Beklædningen på væggene bestod af OSB træplader, hvilket sammen med rummets øvrige, brandbare materialer bl.a. beklædning og møbler udgjorde brandbelastningen. Hovedparten af OSB træpladerne var bortbrændte, men et væltet stålskab havde beskyttet en del af væggen. I forbindelse med rydningen af opholdsrummet blev der ikke fundet rester fra antændelseskilder i form af f.eks. tændstikker, lightere, stearinlys, fyrfadslys, askebægre eller remedier til rygning.

Brandskaderne var aftagende ind i badeværelset. Døren var kraftigt brandskadet og delvist bortbrændt. Der var sod på alle vægge og opadvendende overflader, og bruseforhænget var faldet ned og lå smeltet sammen på brusekabinens kant. På gulvet under brandresterne sås flere rødbrune tilsmudsninger, der blev spottestet med Combur, der gav

reaktion som for blod.

Brandhunden havde ingen markeringer som for tilstedeværelse af en brandbar væske. Dansk Brand- og sikringsteknisk Institut udelukkede el som årsag til branden.

Konklusion af den kriminaltekniske gerningsstedsundersøgelse: Arnested

Den tekniske undersøgelse taler i meget høj grad for, at arnestedsområdet er i opholdsrummet.

Brandårsag

Den tekniske undersøgelse taler i meget høj grad for, at brandårsagen er antændelse af tilstedeværende brandbare materialer med en åben flamme muligt i kombination med en accelerator.

Øvrige kriminaltekniske spor

Der blev sikret en deodorantspray og en lighter ud for gerningsstedet, og der blev sikret muligt blod tre steder på badeværelsesgulvet. Døren til kollegieværelset vurderes til at have været åben under branden. Et stålskab bestående af et højt stålskab med et mindre stålskab oven på, var væltet tidligt i brandforløbet."

"Ændrer det noget på brandbilledet, at Tiltalte forklarer, at der var olie på gulvet ?

...

Med hensyn til spørgsmålet "om de nye oplysninger ændrer noget på brandbilledet", så er vurderes det, at de nye oplysninger ikke ændrer på vores undersøgelsesresultat."

DBI, Dansk Brand- og sikringsteknisk Institut, har afgivet erklæringer af 24. marts 2023 og 6. maj 2024. Af erklæringerne fremgår bl.a.:

"5 Vurdering og konklusion

5.1 Arnested og brandårsag

Arnested vurderes ud fra tolkning af brandbillede at være i kollegieværelset. Grundet de kraftige brandskader i kollegieværelset er det ikke muligt ud fra undersøgelsen at bestemme et arnested nærmere i kollegieværelset. Den elektriske skade på badeværelset er med til at angive, hvor branden eller varme herfra har ramt de elektriske dele først. De svage brandskader i badeværelset viser, at branden ikke er startet i badeværelset, hvorfor hypotesen, om at arnested kunne være andre steder end i kollegieværelset, kan afvises.

Den faste elektriske installation sås kun med udefrakommende brandskader og uden elektriske skader, hvorfor hypotesen, om at disse skulle være brandårsag, kan afvises.

Der sås ikke, i de undersøgte brandrester, batterier, der kunne have været brandårsag, hvorfor hypotesen, om at disse skulle være brandårsag, kan afvises.

Der var tilsluttede elektriske brugsgenstande og fast elektrisk installation, som fandtes uden elektriske skader, i kollegieværelset, hvor branden var startet. Den udkoblede automatsikring og den fundne elektriske skade vurderes at være en følge af branden, da varme fra branden har smeltet isolering på ledninger i badeværelsesventilator i badeværelset og derved forårsaget kortslutninger med udkoblet automatsikring som følge. Det vurderes, at hvis brandårsag skulle have været en elektrisk årsag, skulle de elektriske dele med elektriske skader have været placeret i arnestedsområdet.

Hypotesen, om at branden er forårsaget af en af de elektriske dele, kan ud fra ovenstående afvises.

5.2 Konklusion

Arnested er i kollegieværelset.

Brandårsag er ikke de faste elektriske installationer, tilsluttede elektriske brugsgenstande eller batterier."

"Kan en brand opstå pga. varmeudvikling fra en computer, telefon eller lign., uden at det som sådan er de elektriske installationer, der er årsagen?

...

Ja, en brand kan godt opstå pga. varmeudvikling fra en computer, telefon eller lign. Hvor det ikke er de elektriske installation der er brandårsag. Men ikke i det konkrete tilfælde, da der ikke sås elektriske skader på de elektriske dele i arnestedsområdet."

Af farlighedserklæring af 24. marts 2023 udarbejdet af DBI fremgår bl.a.:

"6 Vurdering og erklæring

6.1 Vurdering aktuel og fortsat brandudvikling

Ud fra de brandmæssige forhold i bygningen vurderes der at være god adskillelse og lukning mellem de brandmæssige enheder værende mellem kollegieværelser med badeværelser. Mellem selve værelset og badeværelset har der ikke været brandadskillelse, men almindelig let vægkonstruktion samt almindelig brandmæssig uklassificeret dør. Selv ved den kraftige fuldt udviklede brand i kollegieværelset ses det, at branden ikke har medført brandspredning eller røgspredning til de øvrige kollegieværelser.

Personer, i de øvrige kollegieværelser end det brandramte kollegieværelse, havde flugtvejsmulighed direkte til det fri og på 1. sal direkte til terræn i det fri via udvendige trapper i begge retninger.

Det vurderes, at der ved den aktuelle brand og ved en eventuel fortsat brandudvikling i kollegieværelset vil være overhængende fare for de personer, som måtte have opholdt sig i badeværelset tilknyttet det brandramte kollegieværelse. Flugtveje herfra vurderes påvirket af branden i en sådan grad, at de ikke ville kunne benyttes, uden at vedkommende vil være i overhængende fare.

Det vurderes, at der ved den aktuelle brand og ved en eventuel fortsat brandudvikling i kollegieværelset vil være ingen fare for de personer, som måtte have opholdt sig i de øvrige kollegieværelser og badeværelser. Flugtveje fra disse vurderes ikke at blive påvirket af branden i en sådan grad, at de ikke ville kunne benyttes."

Forurettede 1 blev den 14. marts 2023 fløjet til Rigshospitalets traume-center til behandling. Af personundersøgelse udarbejdet af retspatologisk af-deling under indlæggelsen fremgår bl.a.:

"KONKLUSION:

Ved undersøgelsen den 15-03-2023 kl. 00:00 af Forurettede 1 ... fandtes en efter det oplyste 19-årig mand med alderssvarende udseende. Undersøgte vekslede mellem at være sovende og vågen, men stærkt smerteforpint, men medvirkede villigt til undersøgelsen, når han var vågen. Undersøgte fremstod påvirket af medicin, men der var ingen tegn på akut psykisk sygdom.

Der påvistes ingen punktformede blodudtrædninger i øjenlågshuden, i ansigtshuden i øvrigt eller i huden bag ørerne. Grundet undersøgelsesomstændighedeme var det ikke muligt at vurdere om der var punktformede blodudtrædninger i øjnenes bindehinder eller i mundslimhinden.

Som følger efter varmepåvirkning påvistes 2. gradsforbrændinger i ansigtet, på halsen, i nakken, på ryggen, begge arme, begge hænder og venstre underben. Udbredelsen af forbrændingerne svarede til 23% af kroppens overflade.

Læsionerne var friske og opstået som følge af varmepåvirkning, meget vel ved ildløs, som i sagen oplyst.

Der påvistes umiddelbart ingen karakteristiske brandsår, som det kan ses ved stænk eller overhældning med brandbar væske.

Af øvrige tegn på vold påvistes fejlstilling og hævelse af næsen, foreneligt med brud, som i sagen oplyst (l). Læsionen var frisk, muligt opstået på tidspunktet for aktuelle hændelse, ved moderat stump vold, meget vel ved slag mod ansigtet, som i sagen oplyst.

Der var blod tilsmudsning omkring næsen.

...

På det foreliggende grundlag, må det antages, at undersøgte kan have været i livsfare, idet undersøgte uden den foretagne lægelige behandling kunne være bragt i en tilstand, som han muligvis ikke havde overlevet"

Af foreløbig rapport om personundersøgelse af Forurettede 2 fremgår bl.a.:

"Forurettede 2 havde et frisk sår på 1 mm på første led på langefingeren på højre hånd"

Tiltalte er tidligere straffet ved

bødeforlæg af 22. juni 2016 for overtrædelse af bekendtgørelse om euforise-rende stoffer, våbenloven og våbenbekendtgørelsen,

betinget dom af 24. januar 2017 med fængsel i 40 dage og betinget udvisning for overtrædelse af straffelovens § 244 og

betinget dom af 12. februar 2019 med fængsel i 14 dage og betinget udvis-ning for overtrædelse af straffelovens § 293a.

Tiltalte har været mentalundersøgt. Af erklæringen af 27. oktober 2023 frem-går bl.a.:

"Konklusion og begrundelse:

25-årig mand sigtet for overtrædelse af straffelovens § 244, stk. 1, § 180 og § 237, jf. § 21 vedrørende vold, ildspåsættelse og forsøg på manddrab. Observanden erkender sig skyldig i sigtelsen om vold, men han nægter sig skyldig i de øvrige påsigtede forhold.

Observanden har siden grundlovsforhøret ved Retten i Randers den 16. marts 2023 været frihedsberøvet i sagen og varetægtsfængslet i Assens Arrest.

Observanden er tidligere dømt for voldskriminalitet i 2017 samt brugstyveri og trusler om vold i 2019. Han har været idømt betinget udvisning, betingede frihedsstraffe og samfundstjeneste.

Observanden er født og opvokset i Syrien, hvor mor arbejdede som lærer, og far var kaptajn. På grund af krigen boede han i en årrække i Dubai, hvor han har gennemført almindelig skolegang. I Syrien var han i gang med en gymnasial uddannelse og manglede 1 år, da fami-lien på grund af krigen flygtede til Danmark. I Danmark har obser-vanden gået på søfartsskole, hvorefter han startede på HF, og op til aktuelle varetægtsfængsling var han i færd med at færdiggøre Uddannelse, hvor han afsluttede med et karaktergennemsnit på 10. Hans plan var at søge ind på ingeniørstudiet efterfølgende. Observan-

den har haft fritidsbeskæftigelse i pizzeria og i en købmandsbutik.

Observanden er samboende med dansk-tjekkisk kvinde, som han kender fra skolen. Parret har ingen børn.

Observanden har haft en enkelt kontakt med psykiater på grund af søvnproblemer, et forløb som blev afsluttet på grund af udeblivelser. Han har aldrig været i medicinsk behandling mod depression, angst, sindssygdom eller søvnproblemer.

Observanden beretter noget garderet om den påsigtede kriminalitet, idet han også under mentalundersøgelsen nægter sig skyldig i ilds-påsættelse, men han erkender vold mod forurettede, idet han mente, at forurettede ville voldtage hans søster. Han forholder sig gennemgå-ende bortforklarende, ansvarsfraskrivende og bagatelliserende til den påsigtede kriminalitet, som han primært betragter som en misforstå-else, som han er blevet offer for i forbindelse med varetægtsfængs-lingen.

Observanden frembyder ikke tegn på sindssygdom, og han fremstår med sikkerhed ej heller mentalt retarderet.

Observanden har intet misbrug af rusmidler, og han har næppe på tids-punktet for den påsigtede kriminalitet været påvirket af rusmidler, og som sådan foreligger der ikke patologisk rus.

Karakterologisk præsenteres personlighedstræk i karakterafvigende retning.

Observanden findes herefter i kraft af fravær af symptomer på sinds-sygdom ikke at tilhøre den af straffelovens § 16, stk. 1 afgrænsede personkreds.

Han er klinisk normalt begavet og tilhører som sådan heller ikke den af straffelovens § 16, stk. 2 afgrænsede personkreds.

I kraft af personlighedstræk i karakterafvigende retning tilhører obser-vanden den af straffelovens § 69 afgrænsede personkreds.

Imidlertid findes der ikke foranstaltninger, der findes mere formåls-tjenlige for at forebygge yderligere fremadrettet ligeartet kriminalitet end almindelig straf."

Udlændingestyrelsen har den 6. januar 2024 udtalt:

"Opholdsgrundlag og længde

Tiltalte fik den 13. januar 2015 opholdstilladelse i Danmark efter udlændingelovens § 7, stk. 2 indtil den 13. januar 2020. Pågæl-

dendes opholdstilladelse er senest den 26. februar 2021 forlænget indtil den 26. februar 2023.

Pågældende har pt. en verserende sag om forlængelse af sin opholdstil-ladelse og har under alle omstændigheder ret til processuelt ophold, mens sagen verserer.

Længden af Tiltaltes lovlige ophold i relation til udvisnings-bestemmelserne regnes fra den 13. januar 2015, hvor pågældende fik opholdstilladelse i Danmark, jf. herved udlændingelovens § 27, stk. 2.

Efter udlændingelovens § 27, stk. 5, medregnes den tid, hvori en ud-lænding har været varetægtsfængslet forud for en senere domfældelse eller har udstået frihedsstraf eller været undergivet anden strafferetlig retsfølge, der indebærer eller giver mulighed for frihedsberøvelse, for en lovovertrædelse, der ville have medført ubetinget frihedsstraf, ikke i perioden beregnet efter udlændingelovens § 27, stk. 1.

Tiltalte har således – når den i udlændingelovens § 27, stk. 5 nævnte periode fratrækkes – haft lovligt ophold i Danmark i ca. 8 år og 2 måneder.

Udvisningshjemmelen

Udlændingestyrelsen vurderer, at opholdets karakter fører til, at betin-gelserne for en eventuel udvisning skal søges i udlændingelovens § 22, nr. 6.

Efter udlændingelovens § 22, nr. 6 kan en udlænding, som har haft lov-ligt ophold her i landet i mere end de sidste 9 år, og en udlænding med opholdstilladelse efter § 7 eller § 8, stk. 1 eller 2, som har haft lovligt ophold her i landet i mere end de sidste 8 år, udvises, hvis udlændingen efter straffelovens § 180, § 181, § 237, § 244 eller § 245 idømmes ube-tinget frihedsstraf eller anden strafferetlig retsfølge, der indebærer eller giver mulighed for frihedsberøvelse, for en lovovertrædelse, der ville have medført en straf af denne karakter.

§ 26, stk. 2

Vedrørende spørgsmålet om, hvorvidt en beslutning om udvisning af Tiltalte med sikkerhed kan antages at være i strid med Dan-marks internationale forpligtelser, skal Udlændingestyrelsen henvise til politiets afhøringsrapport af 21. juni 2023.

Heraf fremgår at Tiltalte blandt andet har oplyst, at han:

Har sin familie og kæreste i Danmark, som han tit ses med,

Har de seneste år gået på gymnasiet i By 1, som han næsten var færdig med inden sin anholdelse,

Har arbejdet på forskellige restauranter i og omkring By 2,

som han stoppede med, da han begyndte på gymnasiet, Forstår alt dansk og taler sproget udmærket, men kan bedre gøre sig forståelig på engelsk,

Har haft kæreste i 3-4, som han dog ikke har talt med siden sin an-holdelse 15. marts 2023,

Har ingen børn,

Har sine forældre, søstre og fætter i Danmark af familie, som han ofte ses med,

Har ingen familie i sit hjemland, samt

Behersker flydende arabisk i skrift og tale.

Det fremgår af CPR, at pågældende er ugift og uden børn.

Udtalelse om udvisningsspørgsmålet

Det bemærkes indledningsvis, at det følger af bestemmelsen i udlændin-gelovens § 26, stk. 2, at en udlænding skal udvises efter §§ 22 - 24, medmindre dette med sikkerhed vil være i strid med Danmarks interna-tionale forpligtelser.

På baggrund af anklagemyndighedens oplysninger om kriminalitetens karakter, og om at den pågældende forventes idømt en frihedsstraf af 6-9 års varighed sammenholdt med de i udlændingelovens § 26, stk. 2 nævnte hensyn, kan Udlændingestyrelsen tiltræde, at anklagemyndighe-den nedlægger påstand om udvisning.

Efter Udlændingestyrelsens vurdering bør påstanden om udvisning ned-lægges i medfør af udlændingelovens § 22, nr. 6.

Konsekvenser ved en eventuel udvisning

Det følger af udlændingelovens § 32, stk. 1, at der til en udvisning skal knyttes et indrejseforbud.

Fastsættelsen af indrejseforbuddets længde fremgår af udlændingelo-vens § 32, stk. 4, nr. 2 og nr. 4-7.

Det bemærkes, at efter udlændingelovens § 32, stk. 4, nr. 5 meddeles indrejseforbud i forbindelse med udvisning efter § 22, nr. 4-8 eller for udlændinge, som ikke har haft lovligt ophold her i landet i længere tid end de sidste 6 måneder, dog altid for mindst 6 år.

Det bemærkes endvidere, at indrejseforbuddet, efter stk. 5, nr. 1, kan meddeles af kortere varighed, hvis et indrejseforbud af den varighed, der er nævnt i stk. 4, vil indebære, at udvisning med sikkerhed vil være i strid med Danmarks internationale forpligtelser.

Det fremgår af udlændingelovens § 49 a, at forud for udsendelse af

en udlænding, som har haft opholdstilladelse efter § 7 eller § 8, stk. 1 eller 2, og som er udvist ved dom, jf. § 49, stk. 1, træffer Udlændinge-styrelsen afgørelse om, hvorvidt udlændingen kan udsendes, jf. § 31, medmindre udlændingen samtykker i udsendelsen. En afgørelse om, at udlændingen ikke kan udsendes, jf. § 31, skal tillige indeholde af-gø-relse om meddelelse eller nægtelse af opholdstilladelse efter § 7."

Tiltalte har om sine personlige forhold supplerende forklaret, at han læser og skrive dansk bedre, end han taler det. Han har ingen familie i Syrien, da alle er flygtet derfra. Hvis han bliver udvist til Syrien, vil han dø. Han vil blive forfulgt af politiske årsager, fordi både han og hans forældre har kæmpet imod systemet i Syrien.

Rettens begrundelse og afgørelse

Der er under sagen afsagt følgende kendelse om skyldsspørgsmålet:

Kendelse:

Forhold 1

Retten lægger som ubestridt til grund, at tiltalte den 14. marts 2023 om afte-nen sammen med sin kæreste, Vidne 2, opsøgte sin søster Forurettede 2 i hendes kollegielejlighed på Adresse i By 1, hvor også Forurettede 1 opholdt sig. Efter de samstemmende forklaringer herom læg-ger retten videre til grund, at Forurettede 1 ved tiltaltes ankomst gemte sig på badeværelset, og at tiltalte, da han blev lukket ind i lejligheden, straks gik hen til badeværelset, sparkede døren ind og overfaldt Forurettede 1 med knytnæveslag i ansigtet, indtil Forurettede 1 fik tiltalte ud af bade-værelset og trukket døren til.

Efter bevisførelsen lægges det yderligere til grund, at tiltalte var meget op-hidset og at han, mens Forurettede 1 fortsat opholdt sig på badeværel-set, gik rundt med en saks, kastede rundt med ting og væltede lejlighedens inventar, herunder et skab. Dette fortsatte efter tiltaltes mor, Vidne 6, og tiltaltes anden søster, Vidne 1, var ankommet til lejlighe-den, fordi Vidne 2 havde ringet og bedt dem komme og berolige tiltalte. På et tidspunkt herefter opstod der ildebrand i lejlighedens værelse, der udviklede sig så voldsomt, at lejligheden udbrændte. Om ilden fremgår det af farlighedserklæringen udarbejdet af Dansk Brand- og sikringsteknisk Institut den 24. marts 2023, at der ved branden har været overhængende livs-fare for personer, der måtte have opholdt sig på badeværelset i den aktuelle lejlighed, og at der ikke har været fare for personer i tilstødende lejligheder.

Af de kriminaltekniske erklæringer af 9. maj 2023 og 24. august 2023, ud-ar-bejdet af NKS, Nationalt Kriminalteknisk Center, samt Vidne 7's vidne-forklaring fremgår, at der ikke i forbindelse med rydningen af værelset blev fundet antændelseskilder i form af tændstikker, lightere, stearinlys, fyrfadslys,

askebægere eller remedier til rygning. I overensstemmelse hermed har Forurettede 1 og Forurettede 2 begge forklaret, at der ikke var tændt stea-rinlys på værelset, inden branden opstod, og Forurettede 2 har forklaret, at der ikke blev røget indenfor på værelset.  Det fremgår videre, at en brandhund ikke har reageret på brandbare væsker.

Tiltalte har under hovedforhandlingen forklaret, at han på et tidspunkt gik hen til et skab, som væltede, da han prøvede at lukke det. Han stod herefter og talte med sin mor, da de pludselig opdagede, at der kom ild fra det sted, skabet havde stået. Der var olie på gulvet i lejligheden. Han forklarede ligele-des i grundlovsforhøret den 16. marts 2023, at ilden måtte være opstået i for-bindelse med, at skabet væltede.

Vidne 6 blev efter branden anholdt, fremstillet i grundlovs-forhør og varetægtsfængslet, men blev løsladt den 30. marts 2023. Hun har under en politiafhøring den 24. august 2023 og under hovedforhandlingen forklaret, at der opstod ild lige efter, at tiltalte væltede et skab.

Vidne 2 blev efter branden anholdt, fremstillet i grundlovsforhør og varetægtsfængslet, men blev løsladt efter en politiafhøring den 30. marts 2023, hvor hun forklarede, at tiltalte havde sat ild til en dyne ved brug af en lighter, men at hun slukkede ilden og forlod lejligheden sammen med Vidne 6. Hun så ikke efterfølgende, at branden opstod, men hun tænkte, at tiltalte nok havde brugt lighteren og en deodorantspray, der lå på værelset. Ved en politiafhøring den 21. november 2023 og under hovedfor-handlingen har hun imidlertid forklaret, at hendes tidligere forklaring om, at tiltalte satte ild til noget i lejligheden, ikke var korrekt, og at ilden opstod i forbindelse med, at et skab væltede.

Vidne 5 har forklaret, at Vidne 1 i en bil fortalte ham og en anden, at tiltalte havde startet branden. Vidne 17, der har bekræftet, at han var med i bilen, har til politiet ligeledes forklaret, at Vidne 1 fortalte, at det var tiltalte, som havde starten branden. Denne forklaring har han delvist fra-gået under hovedforhandlingen.

Af konklusionerne i de kriminaltekniske erklæringer af 9. maj 2023 og 24. august 2023, og Vidne 7's vidneforklaring fremgår, at NKS’ undersø-gelser i meget høj grad taler for, at branden er opstået i opholdsrummet, og at brandårsagen er antændelse af tilstedeværende brandbare materialer med en åben flamme muligt i kombination med en accellerator. Det er vurderet, at en glød ikke var årsag til branden, og at friktion med meget stor sikkerhed kan udelukkes som brandårsag. Ved undersøgelserne blev der ikke konstate-ret en fedtet overflade på gulvet ved døren ud for badeværelset, som efter olie, og gulvbelægningen samme sted sås ikke med brandskader.

Dansk Brand- og sikringsteknisk Institut har i erklæring af 24. marts 2023 konkluderet, at brandårsagen ikke var de faste elektriske installationer, til-

sluttede elektriske brugsgenstande eller batterier. Af supplerende erklæring af 6. maj 2024 fremgår, at brand kan opstå på grund af varmeudvikling fra en computer, en telefon eller lignende, men at det ikke er tilfældet i sagen, da der ikke sås elektriske skader på de elektriske dele i arnestedsområdet.

Forklaringerne fra tiltalte og vidnerne Vidne 2 og Vidne 6 om, at branden opstod ved, at skabet i værelset væltede, kan derfor tilsidesættes som utroværdige og konstruerede. Også tidligere forklaringer fra tiltalte, om at olie eller computere og telefoner har forårsaget branden, til-sidesættes.

Uden for lejligheden blev der efter branden fundet en deodorantspray af mærket Hugo Boss. Forurettede 1 har forklaret, at deodoranten var hans, og at den blev opbevaret i værelset. Han har videre forklaret, at han, mens han stod på badeværelset og holdt døren, genkendte lyden af en lighter og en deodorant sammen, at han i en sprække ved badeværelsesdøren så til-talte stå tæt ved døren, og at han et par sekunder efter så flammer op langs døren. NKS’ forsøg med antændelse af en deodorantspray med en lighter gav udslag i en flamme på ca. 70 cm. Af de kriminaltekniske erklæringer fremgår, at gerigter og dørkarm til badeværelset havde de kraftigste brand-skader øverst, og at den elektriske skade på badeværelsesventilatoren viser, at det er her, varmen først har ramt de elektriske installationer.

Efter en samlet vurdering af erklæringerne fra NKS, erklæringerne fra Dansk Brand- og sikringsteknisk Institut, de sagkyndige forklaringer og vidneforklaringerne, er det herefter bevist, at tiltalte startede branden ved dø-ren til badeværelset med en flamme, som blev antændt ved brug af en lighter og en deodorantspray.

Det forhold, at deodoranten og den lighter, der blev fundet på reposen ved lejligheden, var uden spor af DNA eller fingeraftryk fra tiltalte, kan ikke føre til et andet resultat.

Efter de afgivne vidneforklaringer sammenholdt med indholdet af det brev, tiltalte skrev til Vidne 2 fra arresten, og tiltaltes forklaring under grundlovsforhøret, lægger retten til grund, at tiltaltes adfærd, da han kom ind i lejligheden, skyldtes, at han af religiøse og æresrelaterede grunde ikke kun-ne acceptere, at Forurettede 2 og Forurettede 1 var alene sammen i lej-ligheden.

Tiltalte var bekendt med lejlighedens indretning, herunder at eneste udvej fra badeværelset var via lejlighedens opholdsrum, og det massive omfang af brandbare materialer i rummet.

Forurettede 1 har afgivet en troværdig forklaring om, at han så tiltalte forhindre sin mor i at komme ham til hjælp, og at døren blev smækket udefra. Han så herefter skyggen af tiltalte uden for døren, hvorfor han af frygt for at

blive slået ihjel forblev på badeværelset et stykke tid. Han blev dog nødt til at forlade badeværelset, da ilden kort efter bredte sig hertil, men kunne ikke få hoveddøren åbnet og var tæt på at besvime, inden det lykkedes ham at kom-me udenfor. Han så da tiltalte sidde i bilen og kort efter køre derfra.

Røgdykker Vidne 16 har forklaret, at det ydre dørhåndtag på indgangs-døren ind til lejligheden manglede, da han med en kollega som de første an-kom til stedet. Dørhåndtaget blev ifølge politirapport af 15. marts 2023 om foreløbig undersøgelse af gerningsstedet med NKC fundet på reposen foran indgangsdøren.

Herefter er det bevist, at tiltalte påsatte branden og herefter smækkede døren i og fjernede dørhåndtaget udvendigt i et forsøg på at hindre Forurettede 1 i at komme ud af lejligheden, som kort efter var helt overtændt og herefter udbrændte, og at dette skete i den hensigt at dræbe Forurettede 1, som ved sin flugt gennem værelset blev 2. grads forbrændt på 23 % af kroppen, og derved ifølge den retspatologiske erklæring af 13. april 2023 kan have været i livsfare.

Tiltalte er herefter skyldig i den principale påstand i dette forhold.

Forhold 2:

Tiltalte har erkendt sig skyldig, og tilståelsen støttes af det, der i øvrigt er op-lyst. Det er derfor bevist, at han er skyldig i dette forhold. Da tiltalte tidligere er straffet for vold, henføres forholdet under straffelovens § 247, stk. 1.

Forhold 3

5 nævninger og 3 dommere udtaler:

Efter forklaringen fra Forurettede 2 sammenholdt med personundersøgelsen af hende lægges det til grund, at tiltalte i ophidset tilstand er gået frem mod hende med saksen i hånden, at hun lå på sengen med hænderne omkring sin hals, og at hun herefter blev ramt på den ene finger af den saks, som tiltalte holdt i hånden.

Tiltalte har i grundlovsforhøret erkendt under episoden i lejligheden at have udøvet vold mod Forurettede 2 i form af en lussing, og har under hovedfor-handlingen bekræftet at have haft en saks i hånden.

Forurettede 1 har forklaret, at han så episoden, hvor tiltalte gik mod Forurettede 2 med en saks, og at han var bange for, at tiltalte ville stikke Forurettede 2 i halsen, hvorfor han et kort øjeblik kom ud fra badeværelset, indtil tiltalte vendte sin opmærksomhed fra Forurettede 2 til ham.

Herefter, og da tiltalte som anført må antages at have været stærkt ophidset over Forurettede 2's ophold i værelset sammen med Forurettede 1, fin-der vi det bevist, at tiltalte har stukket ud efter Forurettede 2's hals med sak-

sen og således er skyldig i dette forhold.

1 nævning udtaler:

Flere vidner har beskrevet, at tiltalte gik rundt med en saks, som han fægtede om sig med i ophidset tilstand. Jeg finder ikke, at det med den til domfæl-delse i en straffesag tilstrækkelige sikkerhed er bevist, at tiltalte har haft for-sæt til at ramme Forurettede 2 med saksen. Jeg finder det derfor ikke bevist, at tiltalte er skyldig i dette forhold.

Der træffes afgørelse efter stemmeflertallet.

Om anvendelse af straffelovens § 81, nr. 6:

Som anført ovenfor lægger retten til grund, at tiltaltes adfærd, da han kom ind i lejligheden, skyldtes, at han af religiøse og æresrelaterede grunde ikke kunne acceptere, at Forurettede 2 og Forurettede 1 var alene sammen i lejligheden. Anklagemyndigheden har på det grundlag påstået strafskærpelse for forholdene efter straffelovens § 81, nr. 6 med henvisning til, at forholdene har baggrund i, at tiltaltes ære var krænket.

Det fremgår af straffelovens § 81, nr. 6, at det ved straffens fastsættelse i al-mindelighed skal indgå som en skærpende omstændighed, at gerningen har baggrund i andres etniske oprindelse, tro, seksuelle orientering, kønsidentitet, kønsudtryk, kønskarakteristika eller lignende.

Efter ordlyden af og formålet med bestemmelsen finder retten, at det er en betingelse for at anvende bestemmelsen, at de strafbare gerninger har haft baggrund i Forurettede 1's eller Forurettede 2's etniske oprindelse eller tro. Der er ikke fremført omstændigheder, som taler for, at det skulle være tilfældet. Forholdet henføres derfor ikke under straffelovens § 81, nr. 6. "

Sanktionsspørgsmålet

Straffen fastsættes efter straffelovens § 237, jf. § 21, § 181, stk. 1, jf. stk. 3, § 244, jf. § 247, stk. 1, og § 245, jf. § 21, jf. § 247, stk. 1.

Der var enighed om at fastsætte straffen til fængsel i 8 år.

Retten har ved straffastsættelsen lagt vægt på sagens omfang og karakter og navnlig lagt vægt på, at der ud over drabsforsøget ved ildspåsættelsen er sket omfattende materiel skade, hvorved hele lejligheden udbrændte, og at forhol-dene er begået uden at de forurettede på nogen måde har givet anledning hertil, og til karakteren af de skader Forurettede 1 blev på-ført.

Under hensyn til karakteren af den begåede kriminalitet og længden af den idømte fængselsstraf er betingelserne opfyldt for at udvise tiltalte efter ud-

lændingelovens § 22, nr. 6.

Det følger af udlændingelovens § 26, stk. 2, at udvisning herefter skal ske, medmindre dette med sikkerhed vil være i strid med Danmarks internationale forpligtelser, herunder navnlig tiltaltes ret til respekt for privatliv og familieliv efter artikel 8 i Den Europæiske Menneskerettighedskonvention (EMRK).

Efter EMRK artikel 8, stk. 2, er det afgørende, om udvisning må anses for nødvendig for at forebygge forbrydelse. Dette beror på en proportionalitets-vurdering, og der foreligger en omfattende praksis fra Den Europæiske Men-neskerettighedsdomstol herom. Ved afgørelsen af spørgsmålet om udvisning skal der således foretages en samlet vurdering af på den ene side kriminalite-tens art og grovhed og på den anden side tiltaltes tilknytning til Danmark, styrken af de familiemæssige, sociale og kulturelle bånd til henholdsvis Dan-mark og Syrien samt hensynet til familiens enhed.

Tiltalte er 26 år gammel og kom til Danmark som 16-årig, hvor han den 13. januar 2015 fik opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 7, stk. 2. Han har haft lovligt ophold i Danmark i 8 år og 2 måneder. Han taler, læser, skriver og forstår dansk, men synes selv bedre at kunne gøre sig forståelig på engelsk. Han har senest gået på gymnasiet i By 1. Han har haft lønnede an-sættelser i forskellige restaurationer. Han er ikke aktiv i foreningslivet og har brugt sin fritid sammen med en kæreste, som han ikke længere er kæreste med, samt sin herboende familie. Hans mor, tre søstre og en fætter er bosid-dende i Danmark. Han har ingen ægtefælle eller børn. Han er tidligere straffet for personfarlig kriminalitet og for overtrædelse af våbenloven og lov om eu-foriserende stoffer. Han er i den forbindelse 2 gange tidligere udvist betinget. Han taler, skriver og forstår arabisk. Han har ingen familie i Syrien. Han har gået i almindelig skole i Syrien og påbegyndte sin ungdomsuddanelse der.

Tiltalte vurderes samlet at have gode muligheder for at kunne klare sig efter en udsendelse til Syrien og skabe sig et familieliv der. Det bemærkes herved, at tiltalte efter EMRK artikel 8 ikke har et ubetinget krav på, at hans familie-liv kan udfoldes i Danmark.

Navnlig under hensyn til karakteren og grovheden af den begåede kriminali-tet, straffens længde og tiltaltes tilknytning til henholdsvis Danmark og Syri-en, finder retten efter en samlet vurdering, at hensynet til at forebygge krimi-nalitet nødvendiggør, at tiltalte udvises af Danmark og i overensstemmelse med udgangspunktet efter udlændingelovens bestemmelser meddeles indrej-seforbud for bestandig.

På den baggrund udvises tiltalte af Danmark med indrejseforbud for bestan-dig, jf. udlændingelovens § 49, stk. 1, jf. § 32, stk. 4, nr. 7, jf. § 22, nr. 6, jf. § 26, stk. 2.

Tiltalte har under denne sag været frihedsberøvet fra den 15. marts 2023.

Erstatning

Det er ubestridt, at Forurettede 1's fysiske og psykiske skader er en følge episoden den 14. marts 2023. Tiltalte er derfor erstatningsansvarlig for det tab, som forurettede har lidt i anledning heraf, herunder for personskade. Tiltalte har bestridt kravet størrelsesmæssigt, idet han dog har anerkendt størrelsen af kravet på godtgørelse af udgifter til medicin.

Om de enkelte krav bemærkes:

Svie og smerte

Det kan på grundlag af de lægelige erklæringer, senest fra egen læge af 23. februar 2024, udtalelserne fra IBC af 8. marts 2024 og fra Gymnasie af 11. marts 2024 lægges til grund, at forurettede fortsat er påvirket af episoden den 14. marts 2023 i et omfang, så han ikke er i stand til at gennemføre en uddannelse på fuld tid, og at han fortsat har behov for behandling af de psykiske følger efter episoden. Det fremgår ikke af de lægelige udtalelser, om der kan forventes en væsentlig bedring af de psykiske følger. De juridiske dommere tager på den baggrund kravet om svie og smerte til følge med 85.500 kr.

Godtgørelse for varigt mén i form af vansir

Godtgørelse for mén i medfør af erstatningsansvarslovens § 4 forudsætter, at méngraden er på 5 % eller derover. Méngraden for vansir fastsættes efter en konkret vurdering af vansirets placering på kroppen, udbredelse og udseende. Der foreligger ikke en sagkyndig vurdering heraf. Kravet henskydes derfor til afgørelse ved erstatningsnævnet.

Udgifter til medicin.

Kravet tages til følge med 3.340,35 kr. som opgjort.

Erstatning for tingsskade.

Forurettede har forklaret, at han havde en række effekter, særligt tøj, i lejligheden. Dette stemmer overens med sagens oplysninger i øvrigt. Rettens juridiske dommere finder ikke grundlag for at betvivle, at de effekter, der er opført på bistandsadvokatens bilag D, blev beskadiget ved branden. Den beløbsmæssige opgørelse af kravet er ifølge forurettedes forklaring sket på grundlag af købsprisen for effekterne. Der foreligger ingen oplysninger om tingenes alder og stand. Forurettede har særligt vedrørende sit pas oplyst, at det lå i lejligheden, fordi han skulle have det fornyet. Efter en samlet vurdering fastsætter rettens juridiske dommere skønsmæssigt erstatningen for tingsskade til 20.000 kr.

Erstatning for forlænget uddannelse

Forurettede har forklaret, at han forud for episoden den 14. marts 2023 havde forventet at afslutte sin studentereksamen i sommeren 2023, men at han, som følge af episoden og de skader han pådrog sig i forbindelse med episoden, endnu ikke har afsluttet sin studentereksamen. Han forventer, at der vil gå yderligere 1-2 år hermed. Hans forklaring herom støttes af erklæringerne fra IBC af 8. marts 2024 og fra Gymnasie af 11. marts 2024. Det kan derfor lægges til grund, at forurettede har fået forlænget sin uddannelse som følge af episoden. Et eventuelt tab i anledning heraf kan erstattes i medfør af erstatningsansvarslovens § 1. Forurettede har imidlertid ikke redegjort nærmere for, hvori hans tab består, eller omfanget af tabet. Kravet udskydes derfor til afgørelse ved erstatningsnævnet.

Tort

Forurettede er ved episoden den 14. marts 2023 blevet påført såvel fysiske varige skader i form af vansir som væsentlige psykiske skader. Efter en samlet vurdering heraf sammenholdt med karakteren af forbrydelsen har forurettede krav på godtgørelse i medfør af erstatningsansvarslovens § 26, stk. 4, som rettens juridiske dommere finder passende kan fastsættes til 15.000 kr.

Forurettedes krav tages derfor til følge for 123.840,35 kr., der forrentes med procesrente fra den 16. april 2024.

Thi kendes for ret:

Tiltalte straffes med fængsel i 8 år.

Tiltalte udvises af Danmark med indrejseforbud for bestandig.

Tiltalte skal betale sagens omkostninger.

Tiltalte skal inden 14 dage betale 123.840,35 kr. til Forurettede 1 v/ bistandsadvokat Charlotte Kjærgaard, jf. nr. 321967. Beløbet for-rentes med procesrente fra den 16. april 2024.

Drabsforsøg ved ildspåsættelse i By 1

Dom afsagt: 13. maj 2024

En 26 årig mand er idømt 8 års fængsel og udvisning for bestandig for drabsforsøg, ildspåsættelse og vold. Retten har lagt til grund, at drabsforsøget, blev begået, fordi tiltalte af religiøse og æresrelaterede grunde ikke kunne acceptere, at søsteren og forurettede var alene sammen i lejligheden

Sagsnummer: SS 9-4042/2023

Sagen kort fortalt

Den 14. marts 2023 indfandt tiltalte sig ved kollegielejlighederne på Vej i By 1 sammen med sin daværende kæreste. I lejligheden opholdt hans søster sig sammen med sin kæreste. Umiddelbart efter at tiltalte blev lukket ind, tiltvang han sig adgang til lejlighedens badeværelse, hvor søsterens kæreste havde søgt tilflugt, og overfaldt søsterens kæreste med slag. Efter at være blevet skubbet ud af badeværelset begyndte tiltalte at kaste om sig med ting og vælte inventar, herunder et større skab. Dette fortsatte, efter tiltaltes mor og en anden søster ankom til lejligheden. Under denne tumult forsøgte tiltalte at stikke sin søster i halsen med en saks, hvilket imidlertid mislykkedes, fordi søsterens kæreste afledte hans opmærksomhed.

På et tidspunkt, efter de to søstre og tiltaltes kæreste havde forladt værelset, opstod der brand i lejlighedens opholdsrum. Ifølge tiltaltes forklaring opstod branden ved, at et skab væltede. Efter branden var opstået, forlod tiltalte lejligheden sammen med sin mor, mens søsterens kæreste fortsat befandt sig på badeværelset. Ved sin flugt ud gennem lejligheden blev søsterens kæreste påført 2. grads forbrændinger på 23 % af kroppen.

Tiltalen var drabsforsøg, brandstiftelse og vold efter straffelovens § 237, jf. § 21, § 181, stk. 1, jf. stk. 3, § 244, jf. § 247, stk. 1 og § 245, jf. § 21, jf. § 247, stk. 1.

Tiltalte nægtede sig skyldig i drabsforsøg, brandstiftelse og vold overfor sin søster, men erkendte sig skyldig i vold overfor søsterens kæreste.

Dommens resultat

Retten fandt det bevist, at det var tiltalte, der påsatte ilden ved hjælp af en lighter og en deodorant, og at ilden blev påsat i den hensigt at slå søsterens kæreste ihjel. Retten lagde bl.a. vægt på tiltaltes adfærd i lejligheden, at udgang fra badeværelset alene kunne ske gennem indgangsdøren i lejlighedens opholdsrum, og at retten anså det for bevist, at tiltalte afmonterede dørhåndtaget udvendigt og forhindrede sin mor i at komme søsterens kæreste til hjælp.

Retten lagde på grundlag af vidneforklaringer, indholdet af et brev fra tiltalte til sin kæreste under varetægtsfængslingen og tiltaltes udtalelser under grundlovsforhøret til grund, at tiltaltes adfærd efter ankomsten til lejligheden skyldtes, at han af æresrelaterede og religiøse grunde ikke kunne acceptere, at søsteren og hendes kæreste var alene sammen i lejligheden.

Retten fandt det derimod ikke bevist, at tiltaltes adfærd var begrundet i søsterens og dennes kærestes tro eller etniske oprindelse. Der var derfor ikke grundlag for at henføre forholdet under straffelovens § 81, stk. 6, hvorefter straffen i almindelighed skal skærpes, hvis gerningen helt eller delvis har baggrund i fx andres etniske oprindelse og tro.

Anklagers påstand om straf var 9 års fængsel, mens forsvarerens påstand om straf var 6 års fængsel.

Straffen blev fastsat til fængsel i 8 år. Retten lagde navnlig vægt på, at der ud over drabsforsøget var sket omfattende materiel skade på grund af ildspåsættelsen, hvorved hele lejligheden udbrændte, og at forholdene blev begået, uden de forurettede havde givet anledning hertil. Desuden tog retten hensyn til omfanget og karakteren af de skader, som søsterens kæreste blev påført. Der blev ikke lagt særskilt vægt på motivet for forbrydelsen.

Tiltalte, der var kommet til Danmark som 16-årig og taler og forstår såvel dansk som arabisk, og som har familie, men ikke ægtefælle eller børn i Danmark, blev desuden udvist af Danmark med indrejseforbud for bestandig.

Sagen var en nævningesag, og alle nævninger og juridiske dommere var enige om, at tiltalte er skyldig i hovedforholdet, og i længden af den idømte straf.

Tiltalte ankede dommen til frifindelse, subsidært til formildelse af straffen.