Landsretten stadfæster byrettens afgørelse omkring forsøg på manddrab, ildspåsættelse under særligt skærpende omstændigheder med omfattende skader til følge, vold og forsøg på grov vold jf. § straffelovens § 237,jf. § 181 stk. jf. § 244 og § 245. Påstand om erstatning og udvisning

D O M

afsagt den 18. marts 2025 af Vestre Landsrets 13. afdeling (dommerne Astrid Bøgh, Kim Rasmussen og Clara Trolle Mikkelsen (kst.)) i nævningesag

V.L. S – 1041 – 24

Anklagemyndigheden

mod

Tiltalte

født Dato (1997)

(advokat Jan Schneider, Aarhus)

Retten i Randers har den 13. maj 2024 under medvirken af nævninger afsagt dom i 1. in-stans (9-4042/2023).

Påstande

Tiltalte har påstået frifindelse i forhold 1 og 3, dog har tiltalte i forhold 1 erkendt sig skyldig i overtrædelse af straffelovens § 181, stk. 1. Tiltalte har i øvrigt påstået formildelse, herunder frifindelse for påstanden om udvisning, subsidiært et tidsbegrænset indrejseforbud.

Anklagemyndigheden har påstået domfældelse i overensstemmelse med den i byretten rej-ste tiltale samt skærpelse, herunder således at forholdene henføres under straffelovens § 81, nr. 6. Anklagemyndigheden har endvidere nedlagt påstand om stadfæstelse af dommens bestemmelse om udvisning.   

Forurettede 1 har gentaget påstanden for byretten om erstatning og godtgørelse på 365.976,35 kr.

- 2 -

Tiltalte har påstået frifindelse for kravene, men har ikke haft indsigelser mod opgørelsen af kravene.

Supplerende oplysninger

Der er afspillet 112-opkald fra den 14. marts 2023 kl. 20.04.47 fra campusleder Person 5.

Der har i forbindelse med efterforskningen været foretaget forsøg med en deodorantspray mrk. Hugo, således at trykventilen holdes nede, hvorved indholdet forstøves, og der sker antændelse af dette indhold med en lighter. En videooptagelse af dette forsøg er afspillet.

I sammenfatningen i fotomappe af 16. maj 2024 vedrørende koster 6 (udvendigt langskilt fra hoveddør på gerningssted), udfærdiget af Afd. Personfarlig Kriminalitet – Brandsektio-nen, er anført:

”Ud fra varmeskader på de udvendige langskilt og placering af nedfaldet smeltet materiale på henholdsvis top af langskilt og overside af dørgreb, samt oppefra kommende varmepåvirkning af plast chiplæser og ring ved greb, vurderes langskitet at have siddet på sin oprindelige plads i opstar-ten af branden, og først et stykke inde i brandforløbet, som følge af bran-den, at væ re faldet ned på reposen.”

Konsulent i NSK Vidne 7 har i mail af 5. juli 2024 erklæret sig enig i vurderingen.

Forklaringer

Tiltalte og vidnerne Vidne 2, Vidne 1, Forurettede 2, Forurettede 1, Vidne 6, Vidne 7, Vidne 15, Vidne 16, Vidne 8, Vidne 18, Vidne 5 Vidne 4, Vidne 11, Vidne 10, Vidne 19, Vidne 12, Vidne 13, Vidne 17 og Vidne 9 har for landsretten i det væsentlige forklaret som i 1. instans.   

Tiltalte har supplerende forklaret, at han var 16 eller 17 år gammel, da han kom til Dan-mark fra Syrien med sin mor og sine søstre. De flygtede pga. krigen i Syrien. Hans far kom lidt senere til Danmark. Hele hans familie er muslimer. Deres hverdag i Syrien var ikke præget af islam. De kom fra en by i Syrien, hvor de fleste var kristne. Efter han kom til Danmark, var han ateist et par år, men blev muslim igen. Han har et tæt forhold til sin mor

- 3 -

og sine søstre. Søstrene og hans mor snakker nok mere sammen, fordi de er piger. Hans familie levede som almindelige muslimer. Det var deres mor, som havde ansvaret for dem, da de var små, men også da de blev ældre. Hans far var meget ude at sejle, men når han var hjemme, bestemte hans forældre lige meget i familien.   

I samlivet med Vidne 2 bestemte de begge. Han bestemte ikke over hende. De diskuterede tingene og rettede hinandens fejl. Foreholdt sin forklaring til politiet den 21. juni 2023 (byretsekstraktens fil 2, side 672, 4. afsnit, de sidste to linjer) har han måske un-der afhøringen sagt, at han var fysisk stærkere end kvinden og ”et step højere” . Han er ikke længere kæreste med Vidne 2. Han husker ikke, hvornår deres forhold stoppede, men det var i forbindelse med denne sag. Han var ikke muslimsk gift med Vidne 2, men de opførte sig, som om de var gift. Det har en betydning, at man opfatter sig som gift. Han har f.eks. haft flere kærester, men det var først Vidne 2, som han opfattede sig som gift med. I islam må man ikke bo sammen med en kvinde, hvis man ikke er gift. Sådan gælder det også i andre religioner, men det er ikke en regel, der følges. Det gjorde han og Vidne 2 heller ikke, og det vidste hans familie.

I hans familie var det i orden at have en kæreste. Man skal ikke spørge familien om lov til at få en kæreste, men familien skal give sin velsignelse eller accept, hvis der er tale om et giftermål. I Syrien kysser man ikke offentligt. Han har holdt Vidne 2 i hånden offent-ligt, da de var kærester. Han sov også sammen med Vidne 2.

Det er ifølge islam ikke i orden, at en mand er alene sammen med en kvinde. For ham er det hans egen beslutning, hvis han gør det. Det er i orden for ham, at hans søster er alene sammen med en mand og har en kæreste. Det er normalt. Foreholdt sin forklaring i grund-lovsforhøret (byretsekstraktens fil 2, side 1008, 3. afsnit, linje 11-14) om, at hvis en kvin-de, f.eks. en søster, er sammen med en mand, og de ikke er gift, så er det i hans kultur til-ladt at dræbe dem begge, har han forklaret, at der i grundlovsforhøret var problemer med tolken. Han forsøgte at forklare, at der er forskellige normer fra kultur til kultur, og hvad der er rigtigt og forkert. I hans familie må en kvinde godt være alene med en mand, men det afhænger også af omstændighederne. Hvis han fik at vide, at hans søster var alene med en mand, ville han gerne have det at vide, og så ville han måske spørge hvorfor. Hans mor synes ikke, at det er i orden at have sex før ægteskabet. Hans mor er mere troende end han selv og hans søstre. De er mere globaliserede og lever i det 21. århundrede, hvor man har adgang til prævention. Derfor kan man godt have sex inden ægteskabet, hvis man undgår

- 4 -

graviditet. Hans mor ville blive sur og måske ikke snakke med dem mere, hvis de gjorde noget, som hun ikke syntes var i orden.

Det er en selvfølge for ham, at han skal beskytte sine søstre. Det har i den forbindelse må-ske også en betydning, at hans far ikke var så meget hjemme.

Han har tidligere besøgt Forurettede 2 i hendes kollegieværelse, og han har også selv boet på kol-legiet. Han kunne godt besøge Forurettede 2 uden at ringe i forvejen. Den 14. marts 2023 var han bekymret for Forurettede 2, fordi hun ikke svarede på hans opkald. De havde fået karakterer denne dag, og han var bekymret for, om hun var ked af det, hvis hun havde fået dårlige karakte-rer.   

Da han kom til Forurettede 2's lejlighed sammen med Vidne 2, så han, at lyset var tændt. Han bankede stille og roligt på døren, men der blev ikke åbnet. Gennem en sprække i gardiner-ne så han en mand holde om Forurettede 2's hals med én hånd. Det så ud til at være ubehageligt for Forurettede 2. Der er ikke nogen, der skal gøre hans søster ondt, uden at han gør noget. Han kom derfor i kamptilstand og sparkede på døren for at komme ind. Når han ikke forklarede om dette i grundlovsforhøret, var det fordi, han var traumatiseret over, at han selv og familien var fængslet.

På et tidspunkt åbnede Forurettede 2 døren. Manden – Forurettede 1 – var ikke længere i værelset. Forurettede 1 måtte være stukket af, fordi han havde gjort noget forkert. Han vidste ikke, at han var gået ud på toilettet. Han kunne også have været i teknikskabet eller under sengen. Da han kom ind i værelset, gik han over til toilettet. Han tog i døren, der var låst. Herefter sparkede han døren ind. Han snakkede ikke med Forurettede 2, inden han sparkede døren ind. Han husker ikke, om han spurgte, om hun var ok. Hun var bange, da han spurgte, hvad der var sket. Han var sur. Forurettede 2 sagde ikke noget. Hun gik over til sengen og havde hæn-derne oppe ved halsen. Måske troede hun, at han ville stikke hende. Han sagde ikke noget, inden han sparkede døren ind. Derefter begyndte tiltalte og Forurettede 1 at slå på hinanden, uden at der blev sagt noget. Han har nok slået med knyttet hånd. Han slog Forurettede 1, fordi han havde gjort noget forkert i tiltaltes øjne. Han hørte ikke Forurettede 2 eller Vidne 2 sige noget under slåskampen. Han stoppede med at slå, da det begyndte at bløde fra Forurettede 1's næse. Han var vred, fordi Forurettede 1 ikke skulle behandle hans søster på den måde. Forurettede 1 havde ikke t-shirt på, da han kiggede gennem vinduet, men Forurettede 1 havde t-shirt

- 5 -

på, da han var ude på toilettet. Han blev ikke vred over, at Forurettede 1 var i bar overkrop. Han blev sur over halsgrebet.

Det er korrekt, at han efter slåskampen kastede rundt med tingene i lejligheden. Skabet, som man kan se på fotoet på byretsekstraktens fil 2, side 140, stod til venstre i værelset. Han skubbede til det, så det væltede.

Vidne 2 sagde, at han skulle tænke på deres fremtid. Forurettede 2 blev sur, fordi han kastede med tingene, og han gav hende en lussing. Når han i byretten forklarede, at han ikke gav hende en lussing, var det fordi, han var bange. Han ved ikke, om Forurettede 2 var sur, fordi han var efter Forurettede 1.

Vidne 1 og deres mor kom på et tidspunkt ind i lejligheden. Han går ud fra, at der var blevet ringet efter dem, fordi de skulle få ham til at falde til ro. Det lykkedes ikke. Hans mor og Vidne 1 begyndte at kramme ham og råbe og skrige. På et tidspunkt havde han taget en saks eller en kniv, som han havde i hånden, mens hans kastede med ting. Nogen tog saksen ud af hånden på ham. Han gik ikke på noget tidspunkt med saksen mod badeværelset. Han gik frem mod Forurettede 2, mens han havde den i hånden. Han var vred, men han har ikke haft saksen oppe ved hendes hals eller nakke for at stikke hende. Hvis han ville stikke hende, kunne han have gjort det et andet sted på hendes krop. Han ved ikke, hvordan Forurettede 2 fik en lille rift på fingeren. Der var ikke nogen, der prøvede at stoppe ham, da han gik frem mod Forurettede 2 med saksen.

Han vidste dengang ikke, at Forurettede 2 var kæreste med Forurettede 1, men hans mor, Vidne 1 og Person 1 vidste det åbenbart godt. Han ved ikke, hvorfor han selv og hans far ikke vidste det.

På et tidspunkt fik han en neglelakfjerner i hånden, mens han gik rundt i værelset. Der var også en lighter, som han tændte ild til sengen med. Vidne 2 slukkede ilden og tog neglelakfjerneren fra ham. Herefter fandt han en sprayflaske, som han sammen med lighte-ren antændte en trøje på tøjstativet med. Det skete på samme måde, som man kan se på videoen med politiets forsøg. Han ved ikke, om det var den deodorantspray, der senere blev fundet udenfor. Han tror, at han bare kastede sprayflasken fra sig, men han tog den ikke med udenfor. Vidne 1 og Forurettede 2 var gået på det tidspunkt. Han ved ikke, om Vidne 2 var i lejligheden, da han satte ild til trøjen. Hans mor var til stede, men han ved ikke, om hun har set ham sætte ild til trøjen. Hans mor prøvede at slukke branden ved tøjstativet

- 6 -

med et håndklæde. Hun kunne dog ikke, da der også var ild i væggen. Det var ikke en far-lig situation, men de skulle have hjælp til at slukke ilden. De hverken ringede eller råbte efter hjælp. Forurettede 1 var stadig ude på toilettet. Hans mor råbte til Forurettede 1, at der var brand, og at han skulle komme ud. Hun sagde, at hun og tiltalte smuttede nu. Hans mor fik det dårligt, og han tog hendes arm op på sin skulder og lagde en hånd om hendes talje. Hun var næsten besvimet. De forlod stille og roligt lejligheden. De lukkede ikke yderdøren til lejligheden. Ude på reposen, men inden de nåede hen til trappen, ville hans mor tilbage til lejligheden igen. Man kunne ikke se flammerne udefra på det tidspunkt. Han fulgte efter hende. Moderen råbte, at der var brand, og at Forurettede 1 skulle komme ud nu. Han sagde til sin mor, at Forurettede 1 ikke ville komme ud, hvis de stod der.

Når han ikke tidligere har forklaret, at han satte ild til nogle ting i lejligheden, skyldes det, at han har været bange for at komme i fængsel og miste alt.

Det er rigtigt, at der var olie på gulvet. Olien lå på gulvet fra radiatoren og hen mod toilet-tet. Der var ikke ild i olien.

Han satte ild til trøjen, fordi han ville ødelægge nogle ting. Lighteren lå i lejligheden. Han ved ikke, om han tog den med ned i bilen. Der var ikke ild i badeværelsesdøren. Tøjstativet stod til højre for radiatoren, når man står foran den. Der var ikke ild andre steder i lejlighe-den. Han holdt ikke vagt foran hoveddøren. Han er uforstående over for, at Forurettede 1 skul-le have set en skygge, fordi det ikke passede med lysforholdene på stedet. Han har ikke gjort noget med dørhåndtaget, da han gik ud. Det sad stadig på døren, da han forlod lejlig-heden.

Han tænkte, at der ikke ville ske noget med Forurettede 1 inde i lejligheden, fordi de havde sagt, at der var brand, og at han kunne bare komme ud. Tiltalte vidste godt, at Forurettede 1 ikke ville komme ud, hvis han var til stede. Da han gik ned ad trapperne med sin mor, kun-ne han høre Forurettede 1 skrige og tale med andre mennesker, men han så ham ikke komme ud af lejligheden. Han ved ikke, hvor lang tid der gik, før han hørte Forurettede 1, efter han selv forlod lejligheden.

Ilden i tøjstativet var en lille brand, og den var ikke farlig. Der var ikke særlig meget ild, da han forlod lejligheden; kun ved tøjstativet og op ad væggen. Man kunne ikke se ild eller røg udefra.

- 7 -

I bilen sad han selv, Vidne 2 og hans mor. Vidne 2 råbte, hvorfor han gjorde sådan noget. Han bad om at blive kørt hen til Vidne 11. Vidne 2's tele-fon lå i Forurettede 2's lejlighed. Han gav derfor Vidne 2 sin egen telefon, da han kunne låne en telefon af Vidne 11. Det er rigtigt, at han ringede til Vidne 2 kl. 23.20, men hun besvarede ikke opkaldet. Han ringede også til Vidne 2 kl. 20.13, fordi hun skulle komme med snus til ham. Det kan ikke passe, at hans mor ringede til ham kl. 20.27. Han snakkede ikke med sin mor efter branden. Vidne 2 havde hans telefon, så det er må-ske hende, der har ringet til hans mor. Han kunne ikke få fat på Vidne 1.

Han husker ikke, hvornår han kom til lejligheden, eller hvornår Vidne 1 og hans mor ankom. Han husker heller ikke, hvornår Vidne 1 og Forurettede 2 forlod lejligheden. De havde ringet til Forurettede 2 mange gange den 14. marts 2023. De var bekymrede over, at de ikke kunne få fat på hende. Han vidste ikke, at Forurettede 2 var alene med Forurettede 1, før han kom over til lejligheden. Han troede, at hun var i gang med at skrive en matematikopgave, som hun skulle aflevere.

Han var sur på sin familie, mens han var i fængsel, fordi de ikke havde fortalt ham, at Forurettede 2 var kæreste med Forurettede 1. Hvis han havde vidst det, ville han ikke have reageret, som han gjorde. Han kan ikke nærmere huske, hvad han skrev til Vidne 2, mens han var i arresten.   

Foreholdt sit brev til Vidne 2 fra den 16. marts 2023, linje 7-8 (byretsekstraktens fil 2, side 715), med teksten ”on the other hand, I know that my family worth nothing for me, and I don’t want anything to do with them anymore… Most of the time I wonder, why did god gave me this test and he knows that my ability of talking such thing is zero, I just can’t understand why he do that” har han forklaret, at det netop handler om, at han var sur over, at hans familie ikke havde sagt, at Forurettede 2 var kæreste med Forurettede 1. Den test, han skriver om, går på at være i fængsel og hele hans situation.   

Foreholdt brev til Vidne 2 dateret den 25. marts 2023, linje 5-7 (byretsekstraktens fil 2, side 716), med teksten ”I don’t care about my ego, my self, those were the words that ca me out… I know that, my wife and mother are there as a form of blackmailing, and also presure to tear the family against each other” har han forklaret, at det handler om, at han er ked af, at han var skyld i, at hans familie kom i fængsel for noget, de ikke havde gjort.

- 8 -

Foreholdt brev til Vidne 2 dateret den 26. marts 2023, linje 10-12 (byretsekstraktens fil 2, side 719), med teksten ”I will always do because of the values and honer that consesit me, because if i d id not protect those values, i won’t be who I am, I would just be a fraud..to you and to my self” har han forklaret, at det handler om hans egen families ære og værdier. Det har ikke noget med hans religion at gøre.   

Foreholdt brev til Vidne 2 dateret den 27. marts 2023, linje 16-20 (byretsekstraktens fil 2, side 720), med teksten ”You were right, I’’v shall gotten away from my sister from really long time ago, I only tried to pick them up and put them in the right way, in return they stabbed me, where it hurts me the moste and they sat and watched me losing my life and future. I’ve decied that my name is not Efternavn any more” har han forklaret, at det handler om, at Vidne 2 og hans søstre ikke kan lide hinanden. Når han skrev, at han skulle have valgt sine søstre fra for lang tid siden, var det fordi, de ikke havde fortalt ham om Forurettede 1. Han mente ikke det, han skrev; han var bare sur.

Oplysningerne i rapporten om den samtale, som han havde med en betjent i bilen efter grundlovsforhøret, er taget ud af en kontekst.   

Han satte ikke ild på tingene i lejligheden for at slå Forurettede 1 ihjel. Det gik ikke op for ham, at Forurettede 1 kunne dø. Han tænkte også, at Forurettede 1 ikke ville komme ud, hvis han var der. Derfor gik han.

Han ved ikke, om der var andre til stede i lejligheden end Forurettede 1, da han forlod lejlig-heden. Han er usikker på, hvornår Vidne 1 og Forurettede 2 forlod lejligheden, men det var før bran-den. Han er usikker på, hvornår Vidne 2 forlod lejligheden. Da tiltalte og hans mor kom ned til bilen, steg de ind i den med det samme. Vidne 2 var i bilen, da de satte sig ind. Herefter kørte de med det samme. Han tænkte ikke over, hvad der skete med Forurettede 2 og Vidne 1. De kørte i en VW Golf Variant. Han ved ikke, hvordan Vidne 1 og hans mor var kommet ud til lejligheden, men i byretten hørte han, at Vidne 1 var kommet i en firmabil. Han tænkte ikke over, hvad Vidne 1 og Forurettede 2 ville gøre, da de kørte fra stedet.

Vidne 2 har supplerende forklaret, at hun var kæreste med tiltalte i fire år. Til-talte introducerede hende for hans tro, og de snakkede lidt om religion. Det er naturligt, når man bor sammen. Da de blev kærester, talte de ikke med tiltaltes familie om det. Tiltalte sagde, at man gerne måtte have kærester i hans familie. Tiltaltes familie boede i Frederiks-

- 9 -

havn, da hun lærte ham at kende, så de så dem ikke så tit. Da tiltaltes søstre flyttede til By 1, besøgte de dem en gang i mellem, herunder også uanmeldt.   

Den 14. marts 2023 vidste hun ikke, at Forurettede 2 havde en kæreste, og tiltalte havde heller ikke snakket om det. Vidne 1 havde haft en kæreste, så hun gik ud fra, at det var i orden. Hun vid-ste heller ikke, at det var Forurettede 1's lejlighed, som tiltaltes mor lånte. Det var først efter, hun blev løsladt, at hun fik at vide, at det var Forurettede 1's lejlighed.

Tiltaltes mor var kommet til By 1, og det var meningen, at de skulle være sammen. De kunne ikke få kontakt til Forurettede 2, og de blev bekymrede. Vidnet og tiltalte kørte derfor ud til Forurettede 2's lejlighed. De vidste ikke, at Forurettede 2 havde besøg. Hun gik med tiltalte op til lejlighe-den. Hun husker ikke, om der var en sprække i gardinet, som man kunne se gennem ind til lejligheden. Hun kunne høre nogle stemmer og se nogle skygger. Det så ud til, at der var flere personer i lejligheden. Hun kunne ikke se eller høre, hvad der skete derinde. Det vir-kede ikke til, at der skete noget ubehageligt.

Forurettede 2 åbnede døren og så forskrækket ud. Hun kunne ikke se andre i værelset. Situationen var ikke normal. Hun husker ikke, om tiltalte spurgte Forurettede 2, om hun var ok. Tiltalte sagde ikke til vidnet, at der skete noget voldsomt i lejligheden. Da tiltalte var kommet ind i lej-ligheden, gik han over til badeværelsesdøren. Tiltalte fik døren op og begyndte at slås med Forurettede 1. Der blev givet mange slag fra begge sider. På et tidspunkt fik Forurettede 1 lukket døren. Tiltalte gik derpå rundt i lejligheden og kastede med ting. Efter et stykke tid ringede hun til Vidne 1, så Vidne 1 og moderen kunne komme og få ro på situationen. De var kommet, da tiltalte gik rundt med en saks. Tiltalte gik ikke truende frem mod Forurettede 2 med saksen i hånden. Nogen prøvede at tage saksen fra ham. Han gik heller ikke frem mod hende med saksen i hånden. Hun var dog i situationen nervøs for, hvad der kunne ske. Hun så ikke tiltalte slå Forurettede 2 på noget tidspunkt. Tiltalte virkede generelt vred, men hun ved ikke hvor-for. De andre talte arabisk sammen. Tiltalte sagde ikke noget på dansk. Hun var dengang ikke klar over, at Vidne 1 og tiltaltes mor vidste, at Forurettede 2 havde en kæreste, men efterfølgen-de har hun fundet ud af, at de vidste det. Forurettede 2 og Forurettede 1 måtte gerne være kærester for moderen.

Hun husker ikke, hvordan ilden opstod, men der kom ild, da skabet væltede. Der var ikke ild over det hele. Foreholdt tiltaltes forklaring om at have sat ild til nogle ting i lejligheden, har hun forklaret, at hun ikke har set tiltalte sætte ild til noget, herunder en dyne. Foreholdt

- 10 -

sin forklaring til politiet den 30. marts 2023 (byretsekstraktens fil 2, side 758, sidste afsnit) har hun fastholdt, at hun ikke har set tiltalte sætte ild til en dyne. Efter hun blev løsladt, har hun talt med tiltaltes familie, men ikke om, hvad der skete den pågældende aften. Hun har ikke set tiltalte stå med en deodorant eller spraydåse og en lighter i hånden. Hun så ikke, hvordan ilden opstod, men det skete, da skabet væltede. Det kan godt være, at der var også lidt flammer i tøjstativet, da hun forlod lejligheden. Hun mener ikke, at der var ild i døren til toilettet. Der var olie næsten overalt på gulvet i lejligheden. Hun så ikke, om der var ild i olien. Hun prøvede ikke at slukke ilden, men tiltaltes mor prøvede på et tidspunkt at slukke nogle flammer. Hun sagde ikke til Forurettede 1, at der var ild i lejligheden. Hvis de andre gjorde det, var det ikke på dansk. Der var ikke nogen, der lukkede ham ud af toilettet. Der var ikke særlig mange flammer, da hun forlod lejligheden. Foreholdt sin forklaring til poli-tiet til den 21. november 2023 (byretsekstraktens fil 2, side 769, linje 7-10) om, at det brændte over det hele, kan hun godt have forklaret sådan. Der var flammer i lejligheden, men hun husker ikke, hvor mange flammer der var. Hun ville ikke gå hen for at åbne døren ind til toilettet, for Forurettede 1 kunne selv komme ud. Hun gik fra lejligheden alene og ned til bilen. Det var ikke hendes lighter, saks eller tændstål, der lå i bilen. Hun ved ikke, om det var tiltaltes lighter. Hun ringede ikke til politiet. Da hun kørte, så hun ikke flammer fra lejligheden.

Tiltalte skrev til hende, mens han var fængslet. Hun ved ikke, hvad tiltalte mente, når han skrev, at han blev testet, eller hvad han mente med ære og værdier. Hun husker ikke ind-holdet af brevene i dag. Hun tænker, at tiltalte skrev om sine egne værdier.

Hun ved ikke, om tiltalte var sur over, at Forurettede 2 var alene med en mand i lejligheden, men hun tænker, at det var i orden, fordi Vidne 1 også havde haft en kæreste. Det seneste halve år har hun ikke talt med nogen fra tiltaltes familie.

Vidne 1 har supplerende forklaret, at hendes forklaring for byretten om, at hun er muslim, men ikke religiøs, betyder, at der er nogle regler i henhold til islam, som hun ikke følger. Hun faster f.eks. ikke under ramadanen, ligesom hun ikke går med tørklæde. Det er i orden i deres familie. Hun husker ikke, hvordan det var, da de var små og levede i Syrien. Forurettede 2 er ligesom hun muslim, men ikke religiøs. Sådan er det med alle hendes søskende. Deres mor er mere troende, end de er.

- 11 -

Hun og hendes søskende kan altid gå til deres mor, hvis de har problemer. Der er ikke no-gen, der bestemmer over andre i deres familie, men de kan godt diskutere forskellig ting. Tiltalte havde ikke en beskytterrolle over for sine søstre. Han boede i By 1, mens resten af familien boede i By 2. Hun og Forurettede 2 flyttede senere til By 1, hvor de boede sammen. De boede da tæt på tiltalte og så en del til hinanden.   

Det er ok i deres familie at have en kæreste, og det har hun også selv haft. Hun vil ikke fortælle familien om et nyt forhold, før hun er sikker på, at det er den rigtige person, hun er sammen med. Man må gerne kysse med en kæreste offentligt. De har ikke talt sammen i familien om, hvorvidt det er i orden at sove sammen med en kæreste. Hun har heller ikke spurgt sin mor, om det er i orden at have sex før ægteskabet. Det er en del af hendes privat-liv. Når hun den 15. marts 2023 har forklaret til politiet (byretsekstraktens fil 2, side 900, sidste afsnit), at det var ok at være kærester, men at sex før ægteskabet ikke er tilladt, er det et svar på, hvad der gælder inden for islam.   

I dagene omkring den 14. marts 2023 var hendes mor på besøg i By 1. Hun ville ikke forstyrre sine børn, da de alle skulle læse til eksamen, og hun overnattede derfor i Forurettede 1's lejlighed. Det var Forurettede 1, der havde tilbudt, at hun kunne låne den.   

Forurettede 1 var i 2023 hendes ven, og hun havde i marts 2023 været venner med ham i 3-4 måneder. De er ikke venner i dag. Forurettede 2 og Forurettede 1 var blevet kærester kort før den 14. marts 2023. Hun ved ikke, om de havde talt om at blive gift, men hun tænker, at det var alt for tidligt.   

Forurettede 2 havde planlagt at fortælle tiltalte, at hun havde fået en kæreste, når de havde været til eksamen. Hun ved ikke, hvorfor de ventede med at fortælle det til deres far og tiltalte. Det var ikke hemmeligt, at Forurettede 2 og Forurettede 1 var kærester, og de holdt i hånd på gymnasiet, hvor tiltalte også gik.

Hun ved ikke, om Forurettede 1 og Forurettede 2 var alene sammen. Det var ok for hende, hvis de var, men hun ved ikke, om det var ok for familien. For hende var det også i orden, hvis de sov sammen. Hun ved ikke, om tiltalte ville have noget imod det, hvis de sov sammen.   

Hun blev om aftenen den 14. marts 2023 ringet op fra Forurettede 2's telefon. Det var Vidne 2 og Forurettede 2, som bad hende komme, da tiltalte var sur. Vidne 2 fortalte, at tiltalte og

- 12 -

Forurettede 1 var oppe at slås. Hun hentede derefter sin mor og kørte derhen. Da hun kom, kunne hun godt se, at tiltalte og Forurettede 1 havde været oppe at slås. Hun bankede på døren til toilettet og spurgte, om Forurettede 1 var ok, og det svarede han ja til. Der var kastet rundt med ting i lejligheden. Hun spurgte tiltalte, hvad der var sket, men hun kan ikke huske, om han svarede. Forurettede 2 virkede stresset. De har ikke set tiltalte så sur før. Hun ved ikke, hvorfor han var det. Hun kan ikke huske, hvornår hun kom derud, men hun var på arbejde, så det har været efter kl. 18.

Hun tror, at beskeden fra kl. 19.33 om, at hun ikke skulle komme uden sin mor (byretseks-traktens fil 2, side 558), er sendt, inden de kom. Hun kan ikke huske, hvor hun var, da hun modtog den besked, hvor Forurettede 2 kl. 19.58 har skrevet ”Vidne 1 hvordan gik det” (byretseks-traktens fil 2, side 559).   

Da hun var i lejligheden, så hun ikke tiltalte gå hen mod Forurettede 2 på noget tidspunkt. Han har ikke haft saksen mod Forurettede 2's hals. Han stod bare med en saks i hånden, mens Forurettede 2 sad og så på ham. Vidnet har heller ikke set, at Forurettede 2 har fået et sår fra saksen. Forurettede 2 gik derfra, fordi hun var stresset. Det var ikke fordi, hun ville gemme sig for tiltalte, for han var ikke sur på Forurettede 2.

Da vidnet forlod lejligheden, gik hun ned i bilen, hun var ankommet i. Det var nok lidt mindre end en halv time, at hun sad i bilen, men det var mere end 10-15 minutter. Mens hun sad i bilen, ringede hun til sin arbejdsgiver, Vidne 4. Hun har ikke set ild i lejligheden. Det var først, da Vidne 4 kørte hende tilbage, at hun så flammer i en afstand af 3-4 km fra stedet.

Forurettede 2 var væk, da hun kom, så hun var bekymret. Hun ved ikke, hvad der skete efter, at hun var gået. Hun har ikke hørt om, hvordan ilden opstod.   

Hun var sammen med Vidne 5 senere denne aften. Det er ikke rigtigt, at hun har sagt til ham, at det var hendes bror, der startede branden. Det er rigtigt, at hun har sagt, at hun og hendes mor var der, fordi de skulle berolige tiltalte. Hun tror ikke, at hun har sagt til Vidne 5, at de var blevet bange, fordi han havde en saks. Det er heller ikke rigtigt, at hun skulle have sagt, at tiltalte var blevet sur, fordi han havde set Forurettede 1 og Forurettede 2 sammen.   

- 13 -

Hun har heller ikke sagt til Vidne 4, at tiltalte havde startet branden. Hun spurgte, om Vidne 4 ville hjælpe med at få ro på, men det ville han ikke, da det ikke havde noget med ham at gøre. Hun så Forurettede 1 på afstand ude på stedet, men hun talte ikke med ham. Hun kunne høre, at han græd og skreg.   

Person 2 bor i By 2. Beskederne fra Person 2 til tiltalte (byretsekstraktens fil 2, side 517) giver ikke mening for hende. Person 2 tager stoffer og er ikke normal.   

Hun har ikke hørt om, at tiltalte skulle have sat ild til en dyne eller et tøjstativ.

Forurettede 2 har supplerende forklaret, at hun følger de fleste muslimske regler, herunder om at bede, faste og ikke drikke alkohol. Hun tror, at de alle praktiserer islam på samme måde i hendes familie, herunder hendes mor og tiltalte. Religion fyldte ikke i deres op-vækst. Da de var børn, var det mest hendes mor, der havde ansvaret for dem, også når de-res far var hjemme. Tiltalte overtog ikke faderens rolle, da faderen tog til Grækenland. De måtte gerne have en kæreste for familien, fordi de var voksne. Hun ved ikke, om hun skul-le fortælle sin familie, at hun havde en kæreste, men det ville være en god ting. Hun tror ikke, at de ville blive sure, hvis hun ikke fortalte det. Hun ved ikke, om man måtte kysse sin kæreste offentligt for hendes familie. Hun og Forurettede 1 gjorde det ikke, fordi det var privat, men de gjorde det hjemme. Hun har ikke talt med nogen om, at hun sov sammen med Forurettede 1, og hun ved ikke helt, om hendes mor eller tiltalte ville blive sure, hvis hun de vidste, at hun og Forurettede 1 sov sammen.

Hun tror ikke, at tiltalte og Vidne 2 var muslimsk gift. Hun vil gerne være gift, før hun skal bo sammen med en mand, for det betyder noget for hende.

Hun og Forurettede 1 blev kærester den 3. marts 2023. Hun husker dagen, fordi Forurettede 1 kom med blomster denne dag. Hun tror, at hun fortalte det til sin mor. Moderen sagde, at det var fint og sagde tillykke. Vidne 1 havde forinden fortalt hendes mor, at vidnet og Forurettede 1 var kærester. Der var ikke nogen særlig grund til, at mændene i familien ikke fik det at vide, for de skulle have det at vide senere. I forhold til hendes far ville de gerne tage til Grækenland og sige det, fordi det var en vigtig begivenhed for hende. Hun og Forurettede 1 havde talt om at blive gift, og det vidste Vidne 1 og deres mor også.

- 14 -

Hun og Forurettede 1 måtte ikke sove sammen, men de måtte gerne være kærester. Hun ved ikke, hvorfor tiltalte og Forurettede 1 skulle komme op at slås, hvis hun sagde, at de var kære-ster. Hun havde ikke sagt til sin mor, at hun havde været alene med Forurettede 1. Hun mener ikke, at det var noget, hun skulle. Hendes mor har ikke sagt, at hun ikke måtte være alene med Forurettede 1. Foreholdt sin forklaring under grundlovsforhøret den 18. marts 2023 (by-retsekstraktens fil 2, side 1049, 5. afsnit) om, at de skulle passe på og ikke være alene sammen, har hun forklaret, at det handlede om, at hun og Forurettede 1 ikke måtte have sex sammen. Hun ved ikke, om det var forbudt, men det var ikke noget man gjorde, før man var gift. Det var også hendes egen opfattelse.

Hun, Vidne 1 og tiltalte så måske deres mor en gang om måneden, fordi moderen boede i By 2, og fordi de havde travlt med deres studier. Da hendes mor var på besøg op til den 14. marts 2023, var det var første gang, at hendes mor overnattede i Forurettede 1's lej-lighed. Vidne 1 vidste godt, at det var Forurettede 1's lejlighed, men det gjorde tiltalte ikke. Det var normalt, at de tre søskende i By 1 besøgte hinanden – også uanmeldt.

Hun og Forurettede 1 måtte ikke være alene sammen og sove sammen i hendes familie, men det var ikke alvorligt, hvis de gjorde det alligevel. Forurettede 1's familie havde et lidt mere strengt syn på dette. Hans forældre vidste ikke, at de var kærester, men hans søskende vid-ste det.

Forurettede 1 havde tit været i hendes lejlighed og havde også nogle af sine ting liggende hos hende. Hun havde altid trukket gardinet for, når hun havde besøg. Foreholdt et foto fra en tilsvarende lejlighed set ude fra (byretsekstraktens fil 2, side 120) har hun forklaret, at det så sådan ud, når gardinerne var trukket for. Man kunne ikke se skygger gennem gardiner-ne. Man kunne heller ikke se gennem hoveddøren. Hun ved ikke, om der har været en sprække i gardinet. Foreholdt sin forklaring under grundlovsforhøret den 18. marts 2023 (byretsekstraktens fil 2, side 1049, andet sidste afsnit) har hun forklaret, at hun ikke i dag husker, om hun var påpasselig med at trække gardinet for, når hun og Forurettede 1 var i hen-des lejlighed. Hun husker ikke i dag, om Forurettede 1 havde bar overkrop, inden hun lukkede tiltalte ind i lejligheden. Hun havde ikke tænkt, at tiltalte kunne blive sur over at se Forurettede 1 i bar overkrop.

Der var en god stemning mellem hende og Forurettede 1 i lejligheden. De grinede sammen, og det kunne måske høres uden for lejligheden. De var ikke i samme seng. Forurettede 1 lå i den

- 15 -

ene seng, og hun sad på den anden seng og kildede ham, så de var tæt på hinanden. Hun husker ikke, om Forurettede 1 havde hænderne i nærheden af hendes hals. Det er rigtigt, at hun ikke sagde noget om, at Forurettede 1 havde hænderne oppe ved hendes hals, da hun af-gav forklaring til politiet den 29. juni 2023. Foreholdt sms af 29. juni 2023, som hun kl. 11.51 sendte til politiet (byretsekstraktens fil 2, side 863), har hun bekræftet, at det var første gang, at hun oplyste, at Forurettede 1 havde haft sin hånd nær hendes hals, hage eller kind. Der var mange detaljer i sagen, og hun fik derfor ikke forklaret herom under afhørin-gen hos politiet. Foreholdt sin forklaring til politiet den 29. juni 2023 fra kl. 10.43 til kl. 11.15 (byretsekstraktens fil 2, side 861-862), har hun bekræftet at have forklaret således, herunder at Forurettede 1 ikke på noget tidspunkt havde en eller anden form for greb om hen-des hals eller tog kvælertag på hende. Det er korrekt, at hun under en time senere sendte sms’en, fordi hun var usi kker på, om hun havde fået det hele med. I dag husker hun ikke, om Forurettede 1 havde hånden oppe ved hendes hals.

Hun husker ikke nu, om det var almindelige eller hårde bank på døren til lejligheden, da tiltalte og Vidne 2 dukkede op. Vidne 2 plejede dog ikke at sige, at hun skulle åbne døren, og hun kunne derfor regne ud, at der var en dårlig stemning hos dem. Hun bad derfor Forurettede 1 om at gå ud på toilettet, så hun kunne tale med tiltalte. Hun ved ikke, om den dårlige stemning handlede om, at hun ikke måtte være alene med Forurettede 1 for tiltalte. Hun ved ikke, hvorfor hun ikke benyttede lejligheden til at introducere Forurettede 1 for tiltal-te. Forurettede 1 sagde ikke noget til at skulle gemme sig på toilettet.

Da hun åbnede døren, gik tiltalte direkte hen til badeværelset. Han kunne måske godt regne ud, at der var nogen derude. Det kan godt være, at tiltalte sagde noget, inden han skaffede sig adgang til badeværelset, men hun husker ikke hvad. Tiltalte virkede bekymret. Det kan godt være, at tiltalte spurgte, om hun var ok. Tiltalte spurgte ikke, hvem der var i lejlighe-den.

Tiltalte og Forurettede 1 begyndte slå på hinanden. Hun ved ikke, hvorfor tiltalte ville slå på Forurettede 1. Hun så ikke så meget. Hun var i chok, forvirret og stresset. Hun havde ikke set tiltalte så vred før. Måske var han også vred på hende. Det kan godt passe, at tiltalte gav hende en lussing, men hun ved ikke hvorfor. Hun husker ikke, om hun råbte noget. Hun blev overrasket over, at tiltalte slog hende. Det kan godt være, at hun i den forbindelse sa gde ”vi har ikke gjort noget” . Forurettede 1 kan godt have sagt noget til tiltalte, men hun husker ikke hvad, herunder om han sagde: ”det er ikke som du tror” og ”din mor ved det

- 16 -

godt” . Hun ved ikke, hvorfor tiltalte tog en saks. Tiltalte gik bare rundt i lejligheden med saksen. Han virkede helt anderledes end normalt. Foreholdt sin forklaring under grundlovs-forhøret den 18. marts 2023 (byretsekstraktens fil 2, side 1050 nederst og side 1051 øverst) har hun forklaret, at tiltalte ikke gik direkte mod toilettet med saksen i hånden, men gik rundt og kastede med ting i lejligheden. Hun ved ikke, om tiltalte gik rundt og ledte efter ting, der kunne gøre skade. De ringede efter hendes mor. Sms-beskeden kl. 19.33 ”Kom ikke uden vo res mor” blev sendt til Vidne 1. Beskeden e r skrevet af Vidne 2 fra vidnets telefon. Sms-beskeden ”Jeg bønfalder jer” sendt kl. 19.38 har hun nok skrevet, da den er skrevet på arabisk. På tidspunktet for lydopkaldet kl. 19.53 havde hun forladt lejligheden. Kl. 19.58 skrev hun ”Vidne 1 hvordan gik det” , da hun ville vide, hvad der var sket. Hun gik fra lejligheden, fordi hun ikke kunne håndtere det længere. Hun svedte og havde det dår-ligt. Det sidste, hun så, var, at hendes mor havde saksen i hånden.

Det kan godt være, at tiltalte gik direkte mod hende med saksen. Hendes forklaring i byret-ten om, at tiltalte gik imod hende med saksen i hånden, mens han sagde noget, er nogen-lunde, som det skete. Det var bare et prik, da tiltalte ramte hende med saksen på hånden, og det var måske ikke med vilje. Hun havde hænderne oppe ved halsen, fordi hun var bange for det hele. Det er overdrevet, når det i hendes forklaring fra grundlovsforhøret er gengi-vet, at tiltalte pressede hende ned i sengen med saksen. Hun tror ikke, at tiltalte sigtede med saksen mod hendes hals. Det kan godt passe, at Forurettede 1 gik ud fra badeværelset for at distrahere tiltalte. Det skete flere gange. Når Forurettede 1 kom ud fra badeværelset, så til-talte i retning mod Forurettede 1. Tiltalte var ikke længere så vred. Hun husker ikke, om deres mor sagde noget til tiltalte. Der var mange, der snakkede på en gang. Hun husker ikke, om hendes mor sagde ”det du ønsker, kommer til at ske” til tiltalte. Hun ved ikke, hvad tiltalte måtte ønske.

Efter hun forlod lejligheden, blev hun hentet ind igen af sin mor. Hun ved ikke hvorfor. Hun forlod dog lejligheden igen efter et par minutter. Foreholdt sin forklaring under grund-lovsforhøret den 18. marts 2023 (byretsekstraktens fil 2, side 1051, sidste afsnit, linje 1-6) har hun forklaret, at det godt kan godt passe, at hun skulle ind i lejligheden for at få tiltalte væk fra Forurettede 1. Hendes mor tænkte nok, at det var bedst, hvis de alle sammen var der. Hun var generelt bange og husker ikke nu, om hun frygtede, at der skulle ske noget med Forurettede 1. Hun var dog ikke bange for, at Forurettede 1 ville blive slået ihjel.

- 17 -

Hun så ikke ild i lejligheden, mens hun var der. Hun var i lejligheden, da skabet væltede. Hun tror ikke, at der kom flammer i den forbindelse. Hun lagde ikke mærke til, at der var røg i lejligheden. Hun husker ikke, om hendes mor blev dårlig, mens vidnet var i lejlighe-den. Moderen kan hurtigt blive dårlig på grund af sin sukkersyge.

Efter hun forlod lejligheden anden gang, gik hun ind på et toilet i fællesområdet og låste døren. Hun skrev til Vidne 1, mens hun var inde på toilettet. Vidne 1 troede, at hun stadig var i lejligheden. Hun opdagede, at der var ild i lejligheden 10 til maksimalt 25 minutter efter, at hun forlod lejligheden anden gang.   

Hun ved ikke, hvor længe Vidne 1 blev i lejligheden, eller om hun så, hvordan ilden startede. Hun snakkede ikke med Vidne 1 om, hvad der var sket, fordi der var politi omkring dem hele tiden. Hun husker ikke, om hun talte med Forurettede 1 senere på aftenen, men hun så ham, da han var under en bruser i en anden lejlighed. Det kan godt være, at han sagde noget til hen-de, men hun husker det ikke. Hun så, at Forurettede 1 var brandskadet. Foreholdt sin forkla-ring under grundlovsforhøret den 18. marts 2023 (byretsekstraktens fil 2, side 1052, andet afsnit, linje 7-11) har hun forklaret, at det er korrekt, at Forurettede 1 sagde til hende, at han var ved at dø. Han havde det dårligt. Hun husker ikke, at Forurettede 1 sagde noget om, at nogen havde tændt ild, eller at hun skulle sige sandheden.

Forevist diagram over telefonopkald i familien den 14. marts 2023 (tillægsekstrakt 2, side 5) kan hun ikke forklare, om dette opkaldsmønster er atypisk, men det forhold, at hendes mor var på besøg, kan måske gøre, at opkaldsmønstret var anderledes. Der var ikke forbin-delse til hendes telefon den pågældende dag, og hun havde derfor ikke set, at der var blevet ringet til den.   

Foreholdt gengivelsen af hendes forklaring i ”Rapport 1. vogn på gerningsstedet” (byrets-ekstraktens fil 2, side 31) har hun forklaret, at det godt kan passe, at hun ikke ude på stedet sagde til politiet, at der havde været andre end Forurettede 1 i lejligheden. Hun var i chok.

Hun har ikke hørt, at tiltalte skulle have sat ild til en dyne eller tøj på et tøjstativ.

Hun skulle aflevere en stor matematikopgave til eksamen. Tiltalte havde lavet den for hen-de, fordi hun var bagud med opgaven. Det havde hun snakket med tiltalte om. Tiltalte var

- 18 -

utilfreds med, at hun ikke var færdig. Hun skulle gøre opgaven færdig og aflevere opgaven den 14. marts 2023.

Hun husker ikke, om tiltalte slog eller sparkede til badeværelsesdøren. Hun tror, at den gik i stykker i hængslerne, da døren faldt helt af. Hun lagde ikke mærke til, om det var begge hængsler, men døren faldt af. Døren åbnede indad i badeværelset. Hun tror, at Forurettede 1 holdt døren, efter den var faldet af.

Det store vinduesparti i lejligheden kunne ikke åbnes, men vinduet ved siden af kunne åb-nes helt op, så man kunne kravle ud.

Hun taler engang i mellem med Forurettede 1. De snakker ikke om hendes familie. De er ikke længere kærester.

Forurettede 1 har supplerende forklaret, at han er muslim og har boet i Syrien. Han kom til Danmark i 2014, da han var 10 år gammel. Hans familie er også muslimer. Der er nogle i hans familie, som er mere troende end vidnet. Han følger de muslimske regler, så godt han kan. Han beder en gang i mellem. I hans familie har begge hans forældre ansvaret for familien. Hvis vidnets far er væk, vil vidnets storebror have ansvaret sammen med de-res mor. Hvis vidnet gør noget, der er imod muslimske regler, vil hans far snakke med ham og blive vred afhængigt af omstændighederne. Vidnets forældre vidste ikke, at han havde et forhold til Forurettede 2, men hans søskende vidste det.

I Forurettede 2's familie vil han tro, at tiltalte havde ansvaret, fordi han var ældst og den eneste mand. At have ansvaret betyder, at man giver beskyttelse, og at man er der, hvis der er brug for hjælp. Han ved ikke, om tiltalte ville blive vred, hvis de muslimske regler blev overtrådt. Tiltalte skulle efter vidnets opfattelse godkende, at han havde et forhold til Forurettede 2. Sådan er det i vidnets familie, og sådan var det også i Forurettede 2's familie. Han ved det, for-di Forurettede 2 og Vidne 1 havde sagt, at han skulle gå til tiltalte. Hvis han skulle giftes med Forurettede 2, skulle tiltalte acceptere det. Han forventede ikke at få et nej, og han opfattede det som en formalitet, fordi Vidne 1 kendte vidnet, og moderen havde godkendt det.

Det var relativt hurtigt i vidnets og Forurettede 2's forhold, at de talte om at blive gift. Forurettede 2 var også muslim. De snakkede ikke om, at de fulgte samme regler. De tog begge til fester på gymnasiet.

- 19 -

Den 3. marts 2023 var en mærkedag, fordi det var den dag, han spurgte Forurettede 2, om de skulle være kærester. Han gav Forurettede 2 blomster. Han ved ikke, om Forurettede 2 fortalte det til sin mor. Deres venner og omgangskreds vidste godt, at de var kærester. Det var i hans tro ikke ok, at de holdt i hånd, men de gjorde det. De kyssede hverken offentligt eller hjemme. De ville vente, til de blev gift. Han respekterede Forurettede 2 og hendes familie. Han ville have et seriøst forhold. Foreholdt sin forklaring til politiet den 17. marts 2023 (byretsekstraktens fil 2, side 381, 3. afsnit) har han ikke forklaret, at han og Forurettede 2 kyssede, når de var alene.

I hans familie var det ikke ok, at han var alene med Forurettede 2 eller sov sammen med hende. Det samme gjorde sig gældende i Forurettede 2's familie. Han sov med Forurettede 2, men de sov i hver sin seng.

Forurettede 2 var den første pige, han skulle introducere til sin familie, og derfor sagde han ikke til alle i familien, at de var kærester. Han skulle også fokusere på sin eksamen.

I Forurettede 2's familie var faderen der ikke længere. Faderen rejste ret hurtigt efter, at han og Forurettede 2 lærte hinanden at kende. Han følte sig endnu ikke helt klar til at fortælle tiltalte om forholdet. Vidne 1 fortalte moderen om forholdet, og han snakkede også i telefon med mode-ren. Samtalen gik fint, og hun accepterede forholdet. Vidne 1 var ikke jaloux på Forurettede 2 pga. deres forhold. Da han forklarede om dette til politiet, var det, fordi han havde fået dette at vide af nogle andre, men det var ikke rigtigt.

Det var en af Forurettede 2's søstre, der fortalte ham, at tiltalte og Vidne 2 var muslimsk gift. Han har forstået, at Vidne 2 var konverteret til islam.

Forurettede 2's søstre vidste godt, at det var vidnets lejlighed, som moderen overnattede i. Han tror ikke, at tiltalte vidste det.

Han havde ofte været i Forurettede 2's lejlighed. Han husker heller ikke i dag, om han havde t-shirt på, da han lå i sengen, men han havde shorts på. Foreholdt sin forklaring til politiet den 17. marts 2023 (byretsekstraktens fil 2, side 391, 3. afsnit, linje 2-3 og side 392, 2. afsnit) hu-sker han ikke at have forklaret, at han havde bar overkrop og tog en t-shirt på, da han løb ud på toilettet. Han var på morfin, da han blev afhørt af politiet. Han ved, at han havde en t-shirt på, da han var på badeværelset.

- 20 -

Da han lå i sengen, prøvede han at sove. Han og Forurettede 2 grinede, og der skete ikke noget, der kunne give anledning til at tro, at han gjorde noget ubehageligt ved Forurettede 2. Han havde ikke sin hånd oppe ved hendes hals på noget tidspunkt.   

Der blev banket hårdt på døren helt fra start. Forurettede 2 ville have, at han skulle gå ud på toilet-tet, men han var klar til at møde tiltalte og ville derfor ikke gå ud på toilettet. Forurettede 2 sagde dog, at det ville være bedst, og det accepterede han. Han ville ikke risikere at komme op at slås med tiltalte, fordi det ville påvirke forholdet. Det kan man konstatere i dag, hvor ingen af familierne vil godkende deres forhold. Han kunne godt være kravlet ind under en seng, men han kunne ikke være i skabet.

Tiltalte gik straks hen til badeværelset og sparkede døren ind. Døren røg helt af ved hængs-lerne, da tiltalte sparkede den op. Tiltalte slog ham uden at sige noget. Vidnet husker ikke, om han flere gange sagde ”det er ikke, som du tror” , og at tiltaltes mor vidste det. Fore-holdt sin forklaring til politiet den 17. marts 2023 (byretsekstraktens fil 2, side 370 nederst og side 371 øverst) har han forklaret, at det er korrekt, at han til politiet forklarede, at han flere gange bad tiltalte om at lade være med at slå, og at tiltaltes mor godt vidste det med vidnet og Forurettede 2. Han fik tiltalte ud fra toilettet, da tiltalte havde slået vidnet, så hans næse brækkede.   

Efter tiltalte kom ud fra toilettet, fandt tiltalte en saks og gik hen mod vidnet med den. Vidnet havde forsøgt at sætte toiletdøren op igen og holdt den fast op mod døråbningen. Han kunne se ud ad den sprække, der var der, hvor døren ikke længere sad fast. Vidnet ved ikke, om tiltalte prøvede at komme ind gennem toiletdøren med saksen. Han var dog bange for, at tiltalte ville bruge saksen mod ham. Allerede på dette tidspunkt var vidnet bange for sit liv.

Tiltalte gik derefter mod Forurettede 2 med saksen. Han tror, at det var fordi, Forurettede 2 hele tiden prø-vede at stoppe ham. Han så ikke tiltalte give Forurettede 2 en lussing. Tiltalte holdt på et tidspunkt saksen oppe ved Forurettede 2's hals, men han kunne ikke se, hvor tæt på halsen den var. Han ved ikke, om tiltalte ville stikke Forurettede 2 med saksen, men han var bange for det og åbnede derfor døren. Han er ikke bekendt med, at Forurettede 2 fik en skade på hånden. Han husker ikke, om Forurettede 2 havde hænderne oppe ved halsen. Episoden med saksen skete, inden moderen og Vidne 1 ankom til lejligheden.

- 21 -

Forurettede 2 ringede til Vidne 1 og moderen. Forurettede 2 sagde, at tiltalte prøvede at smadre vidnet og slå ham ihjel, og at de skulle komme hurtigt. Han ved ikke, hvor lang tid der gik, før de kom.

På et tidspunkt hørte han lyden af en deodorant og en lighter samtidig, og han så i det samme flammer ved højre side af døren, når man står vendt mod døren inde i badeværelset. Han så umiddelbart efter, at tiltalte bevægede sig væk fra døren. Der gik dog ikke ild i dø-ren på det tidspunkt. Han gik ud fra, at tiltalte havde forsøgt at antænde den. Der var ikke røg på det tidspunkt. Han så ikke nogen sætte ild til en dyne. Han tror, at tiltalte ville for-søge at brænde ham inde.

Da brandalarmen lød, hørte han moderen råbe, at vidnet skulle komme ud. Vidnet vidste ikke, at der var ild løs på det tidspunkt og undrede sig derfor over, at alarmen var gået i gang. Der gik nok 15-20 sekunder, fra alarmen lød, til de andre gik ud. Moderen prøvede at komme ind igen for at få vidnet ud, men tiltalte pressede hende ud af lejligheden. Tiltalte og Vidne 2 prøvede ikke at hjælpe ham ud fra badeværelset. Tiltalte råbte heller ikke, at der var ild. Vidnet hørte yderdøren smække, mens han stadig var på badeværelset. Han vidste, at tiltalte så ikke kunne komme ind igen, fordi man skal bruge en chip for at åbne døren. Kort tid efter han hørte hoveddøren smække, gik han ud fra toilettet. Der var ild i værelset ved tøjstativet og røgudvikling. Tøjstativet stod til venstre, når man kommer ud fra badeværelset. Han kan ikke sige præcist, hvor det stod. Der var store flammer fra tøjet. Ilden gik højt op og bredte sig langs væggen. Han ved ikke, om der var ild i væggene, der er af træ. Der var ikke ild i højre side af værelset, heller ikke ved sengene, men ilden bredte sig hurtigt langs væggen. Da han var kommet ud fra badeværelset, så han en skygge uden for lejligheden, der kun kunne være tiltalte. Han var bange for, at tiltalte ventede på ham udenfor. Vidnet besluttede sig derfor for at blive i lejligheden og holde ud, til brandvæse-net kom. Han vidste, at brandstationen lå i nærheden af kollegiet. Han løb derfor tilbage til badeværelset og tændte bruseren for at prøve at slukke ilden. Han hældte vand ud over sig selv og tog noget vand at drikke, fordi han var påvirket af røgen i halsen. Ilden var dog så kraftig, at han ikke kunne slukke den.

Han kunne se, at der kom flammer ind ad døren til badeværelset og indså, at han skulle ud, da han ellers ville blive fanget i ilden. Da han løb over til hoveddøren, gled han i noget på gulvet. Forevist billede af lejligheden (byretsekstraktens fil 2, side 177) har han forklaret,

- 22 -

at han gled på gulvet ved den første seng, efter man kom ud fra badeværelset. Ilden var da omtrent lige ud for ham på hans venstre side. Han følte, at der var ild over det hele.   

Da han stod ved hoveddøren for at komme ud, kunne han mærke, at hans øjne var ved at lukke sig, og han var meget tæt på at besvime. Ilden havde bredt sig langs væggen til halv-delen af værelset, og der var meget røg. Han kunne ikke åbne døren og slog og sparkede på den. Han rodede med døren, der til sidst åbnede. Ilden var bag ham, da han fik døren op. Der var heller ikke ild i højre side af værelset på det tidspunkt, men der var meget røg. Han tænkte i situationen ikke på at kravle ud ad det vindue, der kunne åbnes i den modsatte side af glaspartiet ind til lejligheden. Hans tidsfornemmelse er meget usikker, men der gik må-ske fra 1-1½ minut, fra tiltalte og moderen forlod lejligheden, og til han selv kom ud. Det hele gik meget hurtigt.

Han så ikke, om der kom flammer ud af lejligheden, da han kom ud. Han løb til højre, da han kom ud af lejligheden. Han havde store smerter. Han så tiltalte køre væk i en bil. Der kom mennesker til for at hjælpe ham. Han ved ikke, hvor lang tid der gik, før ambulance-folkene kom. Han ved ikke, hvor længe han sad under bruseren i et af de andre kollegievæ-relser. Han så også Forurettede 2, der spurgte, hvad var sket. Han sagde, at tiltalte havde prøvet at brænde ham ihjel. Han havde store smerter i hænderne. Forurettede 2 græd meget og virkede cho-keret. Det var ikke muligt at snakke sammen i situationen. Det kan godt passe, at han ved ambulancen sagde, at Forurettede 2 skulle fortælle sandheden. Han var bange for, at hun ikke ville fortælle sandheden af loyalitet over for tiltalte og pres fra tiltaltes familie.

Forurettede 2 var ikke til stede, da ilden startede. Han tror, hun forlod lejligheden, da moderen kom. Han tror ikke, at Vidne 1 var der, da ilden startede. Forurettede 2, Vidne 1 og deres mor forsøgte at stoppe tiltalte under hele forløbet, men Vidne 2 gjorde ikke noget.

Han fik brandskaden på benet, da han gled. Han tror, at han fik skaden i nakken, da han stod ved hoveddøren til sidst. Skaderne på hænderne fik han nok også, da han gled, og da han brugte bruseren.   

Det er hans opfattelse, at tiltalte prøvede at slå ham ihjel. Det var et spørgsmål om ære i familien. Da tiltalte kom ind i lejligheden, vidste han godt, at tiltalte ikke bare kom for at snakke. Vidnet har også fået at vide af Vidne 5 at Vidne 1 havde sagt, at tiltalte var ved at slå vidnet ihjel.

- 23 -

Han og Forurettede 2 fortsatte med at have et forhold efter episoden, men pga. familien var det meget on/off. Han fik psykiske problemer, der belastede forholdet, og i februar 2024 mi-stede Forurettede 2 sin far, hvilket også påvirkede forholdet. Forurettede 2's mor og Vidne 1 vidste godt, at forholdet fortsatte efter branden, men han så dem ikke.

Han bruger ikke længere handsker, men har stadig gener. Han er stoppet med at tage medi-cin for smerter og kløe, men tager stadig sovemedicin. Han har fortsat ikke gjort de fire sidste fag færdige, fordi han ikke kan koncentrere sig. Han har haft forskellige løse jobs, bl.a. som tolk. Han har ikke haft et fast arbejde. Siden han var i byretten, har han én gang været på psykiatrisk akutmodtagelse. I januar i år var han i konsultation hos en psykiater for at få hjælp. Han har svært ved at koncentrere sig og sove, og han får flashbacks. Der er ingen planer for fremtidig psykiatrisk eller psykologisk hjælp for ham, fordi han ikke har råd. Der er mistanke om, at han har fået PTSD pga. episoden.

Vidne 6 har supplerende forklaret, at det er forskelligt, hvor troende de en-kelte familiemedlemmer i hendes familie er. Der er f.eks. nogen, som faster og beder, mens andre ikke gør det.   

Det var meningen, at Forurettede 2 selv skulle fortælle sin far om forholdet til Forurettede 1. Efter eksamen skulle hun rejse til Grækenland, hvor hun kunne fortælle det til ham. Forurettede 1 og Forurettede 2 ville fortælle det sammen til tiltalte efter eksamen. Det var Forurettede 2 selv, der fortalte hende om forholdet. Vidne 1 var der også ved den lejlighed. Vidnet er tæt på sine børn i modsætning til deres far, som boede i Grækenland, og det var derfor naturligt, at det var hende, som havde fået besked om Forurettede 2 og Forurettede 1's forhold. Forurettede 2 kunne selv bestem-me, hvornår hun ville fortælle tiltalte om sit forhold til Forurettede 1. Hun ved ikke, hvorfor tiltalte ikke havde fået det at vide den 14. marts 2023, men det kan måske skyldes studie-pres.   

Hendes børn er kommet til Danmark som små, og nu er de voksne og velintegrerede i det danske samfund. De bestemmer selv, hvem de er i forhold med, og hun eller tiltalte skulle ikke give tilladelse til et forhold. Hun havde forstået på Forurettede 2, at hun og Forurettede 1 elskede hinanden, og at de skulle forloves. Det har været meningen, at Vidne 2 og tiltalte skulle giftes på islamisk vis. Efter muslimske regler måtte Forurettede 2 og Forurettede 1 ikke være

- 24 -

alene sammen, men det bestemte de selv. Hun kan ikke sige, hvad de må og ikke må, og hun har ikke ret til at bestemme, at de ikke må sove sammen med en kæreste.   

Den 14. marts 2023 blev hun ringet op og fik at vide, at der var et skænderi mellem tiltalte og Forurettede 1. Da hun kom til Forurettede 2's lejlighed, havde tiltalte saks i hånden. Hun så ikke tiltalte gå hen mod toiletdøren med saksen. Tiltalte råbte og gik frem og tilbage, men hun kan ikke huske, præcis hvad han sagde. Hun kunne ikke forstå, hvorfor han var så vred, og hun forsøgte at dæmpe ham ned. Tiltalte faldt lidt til ro og sagde, at han ikke havde noget imod, at hans søster havde en kæreste, men der var ikke nogen, der skulle voldtage hende. Der var skænderi og råb, og der var i situationen ikke mulighed for nærmere samtale om tingene. Det hele gik hurtigt, og Forurettede 2 virkede chokeret over det hele.   

Vidnet havde ikke mødt Forurettede 1 før, og hun tror heller ikke, at tiltalte havde mødt ham.

Hun ved ikke, hvordan ilden opstod. Hun havde det meget dårligt, og hendes blodsukker var lavt, så hun var ikke opmærksom på, hvad der skete. Hun tror, at hun var i lejligheden, da ilden opstod, men hun kan ikke huske, hvor i lejligheden ilden opstod først. Hun husker heller ikke, hvor i lejligheden hun befandt sig, da hun prøvede at slukke ilden, som hun har forklaret om for byretten. Forevist foto af lejligheden (byretsekstraktens fil 2, side 176) har hun forklaret, at det nok har været ved skabet i midten af rummet. Hun kan ikke huske, om Vidne 2 var der. Forurettede 2 og Vidne 1 var der, inden vidnet fik det dårligt, men hun ved ikke, hvornår Forurettede 2 gik. Det er muligt, at Forurettede 2 gik ud og kom tilbage igen. Vidnet var ved at besvime, og hun kan huske, at tiltalte holdt i hendes arme og hjalp hende ud.   

Hun kan ikke huske, hvordan Forurettede 1 kom ud. Hun hørte, at han kom ud, men hun så det ikke. Forurettede 1 råbte og skreg, da han kom ud. Forevist foto (byretsekstraktens fil 2, side 164) har hun forklaret, at hun hørte Forurettede 1's stemme, da hun var ud for nabolejligheden til højre set forfra. Tiltalte løftede hende næsten, da hun på det tidspunkt ikke kunne stå på sine ben. Hun kan ikke huske, hvor mange flammer der var, da hun og tiltalte gik ud af lejligheden. Hun har ikke set en deodorant på reposen, og hun ved heller ikke, om der var et dørhåndtag på ydersiden af døren til lejligheden. Hun husker ikke, hvor bilen, som de kørte fra stedet i, var parkeret.   

Tiltalte har tidligere reageret ved at kaste med ting, når han har været vred. Hun kan f.eks. huske en episode, da tiltalte var 16 år, hvor han har smadret glas og tallerkner på gulvet.

- 25 -

Han har ikke været sur på familien; det er nogle udefrakommende forhold, der har gjort ham vred. Det skete ikke så ofte, at han kastede med ting.   

Hun kan huske, at hun råbte til Forurettede 1, at han skulle komme ud, inden hun selv gik ud af lejligheden. Hun tror ikke, at tiltalte vil blive vred, hvis Forurettede 2 er sammen med en mand, som han ikke kender.

Brandsagkyndig Vidne 7 har supplerende forklaret, at branden godt kan være opstået på den måde, som tiltalte har forklaret, at han satte ild på, dvs. ved at antænde dampene fra en sprayflaske med en lighter og sætte ild til noget tøj. De kraftigste brandskader var der, hvor sengene og tøjstativet stod. Det er ikke nødvendigvis udtryk for, at branden startede der. Værelset er arnestedet, men hvor i værelset ilden er antændt, kan han ikke sige. Ilden har udviklet sig hurtigt. Der er kun en vej ud af værelset, og varmen kan hun komme ud ved indgangspartiet. Ilden vil derfor sprede sig hurtigt. Han kan ikke sige, hvor hurtigt il-den bredte sig i værelset. Lejlighedens stålramme og de metalgenstande, der lå i lejlighe-den, vil ikke antænde. Væggene var beklædt med nogle træplader, som stort set var brændt væk. Han kan ikke sige, hvor hurtigt ilden kunne bevæge sig fra radiatoren, som ses på fotoet (byretsekstraktens fil 2, side 177), og hen langs væggen frem mod døren.

Han kender ikke noget til fundet af en studenterhue med parfumerester fra brandstedet, og de effekter indgår ikke i hans undersøgelse.

Han har gennemset fotomappen af 16. maj 2024 om det udvendige langskilt i hoveddøren på gerningsstedet. Han er enig i Person 6's sammenfatning om, at dørhåndtaget er faldet af under branden. Det kan være faldet af som følge af varmen, men det kan også være faldet af i forbindelse med slukningsarbejdet. Der er varmeskader på håndtaget, og derfor må det have siddet på døren, mens det brændte. Hvis håndtaget var faldet af inden branden og havde ligget på reposen, havde det ikke fået samme varmepåvirkninger og ska-der. Håndtaget må være placeret af andre på det sted, hvor det blev fundet.

Den dør til værelset, der stod åben, som han forklarede om i byretten, er hoveddøren. Branden accelererer både, når døren åbnes, og glasset knuses.

Røgdykker Vidne 15 har supplerende forklaret, at værelset var overtændt. Det vil sige, at værelset var opslugt af flammer. Der var ingen steder, hvor det ikke brændte.

- 26 -

Han kan ikke huske præcis, hvornår de begyndte slukningsindsatsen, men det kan godt passe, at det var kl. 20.13, som det er anført i den brandtekniske erklæring (byretsekstrak-tens fil 2, side 147). De er nok ankommet et par minutter forud og skulle have deres udstyr ud af bilen, inden de kunne gå i gang med slukningen. Han har ikke flyttet spraydåsen, der blev fundet på reposen. Han kan heller ikke i dag huske, om der var et dørhåndtag på yder-siden af døren. Metalpladen, som man kan se på fotoet (byretsekstraktens fil 2, side 172), er faldet ned fra indgangspartiet over lejligheden. Han ved ikke, hvem der har flyttet pla-den eller dørhåndtaget hen til det sted, hvor de ses på fotoet (byretsekstraktens fil 2, side 173). Han og hans kollegaer fik at vide af politiet, at de ikke måtte røre noget, og de har derfor først flyttet genstandene på brandstedet, efter de fik tilladelse fra politiet.

Røgdykker Vidne 16 har supplerende forklaret, at flammerne slikkede op over taget, da de kom kørende i brandbilen. Han husker ikke, hvornår de kørte fra brandstationen. Det kan godt passe, at de startede slukningen kl. 20.13. Brandstationen ligger kun ca. 1 km væk. 5 minutter efter alarmen går, kører de fra stationen, og der er en køretid på ca. 1 mi-nut hen til kollegiet. Da de ankom, var vinduerne sprunget. Han husker ikke, om hoveddø-ren var åben. Metalpladen, som man kan se på fotoet (byretsekstraktens fil 2, side 172), fungerede som overdækning over indgangspartiet til lejligheden. De aluminiumsrammer, man kan se på fotoet (byretsekstraktens fil 2, side 173), var fra vinduer og døre, ligesom man kan se en dørlås. Da de havde slukket branden og ventede på at kunne gå ind i lejlig-heden, opdagede vidnet, at dørhåndtaget manglede i hoveddøren. Det har nok ligget lige uden for på reposen, og herefter har de samlet tingene sammen og lagt dem som vist på fotoet. Politiet havde travlt, og der gik derfor lang tid, før politiet kom op til lejligheden. Det er ikke vidnet eller hans kollegaer, der har flyttet deodoranten fra lejligheden og ud på reposen.

Ambulancebehandler Vidne 8 har supplerende forklaret, at der var kommet en lægebil, da han og hans kollega ankom i ambulancen. Måske var brandfolkene også ankommet. Han kan ikke huske det nærmere tidspunkt, men der var høje flammer. Patienten sagde på et tidspunkt på enten dansk eller engelsk til en pige, som han tænkte var patientens kæreste, at hun skulle sige sandheden. Pigen var helt oppe at køre og græd. Pati-entens næse så brækket ud, og patienten fortalte dem, at han havde været spærret inde og var kommet ud gennem en brændende dør. Han kan ikke huske, om patienten nævnte over for ham, hvem der havde skadet ham.   

- 27 -

Foreholdt sin forklaring til politiet den 8. maj 2023 (byretsekstraktens fil 2, side 484, 4. afsnit) om, at pigen gav udtryk for, at det var hendes bror, der havde slået patienten, kan det godt passe, at han har forklaret sådan til politiet. Det også sådan, han husker det i dag.   

Han kan ikke huske, om patienten sagde, at han havde haft sex med sin kæreste, eller om andre troede, at han havde haft sex med hende. Han forstod det sådan, at situationen skulle være opstået på grund af religion. Det var nok patienten, som fortalte det. Vidnet talte også lidt med pigen, men vidnet mener ikke, at han talte om religion med hende.

Ambulancebehandler Vidne 18 har supplerende forklaret, at de var første ambulance på stedet. Han husker ikke, hvornår de ankom. Der kom store flammer fra lej-ligheden. Han husker ikke, om pigen og patienten sagde, at de var kærester, men det var vidnets indtryk. Han husker ikke, om pigen sagde noget, inden patienten sagde ”tell the truth” . Pigen var oprørt, ked af det og græd, men virkede ikke vred. Han hørte ikke patien-ten og pigen snakkede om sex.

Vidne 5 har supplerende forklaret, at han stadig er venner med Forurettede 1. Han kendte ikke Vidne 1 helt så godt i marts 2023, men de snakkede sammen en gang i mellem. De hav-de kendt hinanden et års tid. Han vidste godt, at Forurettede 1 og Vidne 1 var venner. Da han var ude at køre i bil den 14. marts 2023, var Person 7, Person 3 og Vidne 1 med i bilen. Vidne 1 sagde, at tiltalte havde sat ild til lejligheden, men ikke hvordan. Han husker ikke, om det var Forurettede 1 eller Vidne 1, der nævnte noget om en saks. Vidne 1 sagde i bilen, at tiltalte var blevet sur, fordi Forurettede 2 havde været alene med Forurettede 1. Hvis en kvinde og en mand er alene sam-men, betyder det i islam, at det kan føre til samleje, og det må man ikke, hvis man ikke er gift. De sværgede over for Vidne 1, at de ikke ville sige videre, at tiltalte havde sat ild til lej-ligheden. At sværge er betydningsfuldt i deres religion. Person 3 ville ikke sværge og forlod derfor bilen. Der er ikke nogen, der er kommet efter vidnet efterfølgende. De kørte tilbage til kollegiet, da de havde talt med Vidne 1. Han ved ikke, hvad der er tilladt i Forurettede 2 og Vidne 1's familie; så godt kendte han dem ikke.

Vidne 4 har supplerende forklaret, at han driver en græsk restaurant. Han kendte Vidne 1 gennem Vidne 17. Han ved, hvem Vidne 1's søster er, men ken-der ellers ikke Vidne 1's familie. Vidne 1 ringede og græd i telefonen. Hun kørte til restauran-ten, hvor hun sagde, at tiltalte og Forurettede 1 havde været oppe at slås. Han anbe-falede, at Vidne 1 ringede til politiet, men det ville Vidne 1 ikke, fordi hendes bror så ville

- 28 -

komme i fængsel. Han ved ikke, om Vidne 1 havde set slagsmålet. Han husker ikke, om Vidne 1 sagde, at Forurettede 2 og Forurettede 1 havde været alene på værelset. Han kørte Vidne 1 tilbage til kollegiet, hvor han så en ambulance, men ikke politi eller brandfolk. Han vidste, at de var muslimer i Vidne 1's familie, hvilket han også selv er. I hans optik vil det ikke være et pro-blem, hvis en mand og en kvinde er alene på samme værelse, men han ved ikke, om det forholdt sig sådan i Vidne 1's familie.

Vidne 11 har supplerende forklaret, at tiltalte tidligere havde besøgt ham efter aftale. Det var usædvanligt, at tiltalte kom hjem til vidnet uanmeldt som den aften. Tiltalte fortalte, at hans skader i ansigtet skyldtes, at han havde haft en ulykke med sin bil. Dagen efter gik de sammen over til tiltaltes lejlighed. Han synes, at hele situationen lød mærkelig, og da tiltalte sagde, at han ikke ville sige mere om, hvad der var sket, ville vid-net ikke presse ham til det. Der blev talt om branden på skolen, og han hørte også om det i nyhederne.

Vidnet og Vidne 1 skrev sammen på sms, og han spurgte, hvad der var sket. Han var nysger-rig efter at høre, hvad der var sket med tiltalte, der var vidnets ven. Han tror ikke, at de skrev om, hvad der var sket på kollegiet. Han har efterfølgende kort talt med Vidne 2 på skolen, og hun fortalte, at tiltalte var fængslet.

Vidne 10 har supplerende forklaret, at han har set tiltalte på skolen, men han kender ham ikke. Han har ikke set tiltalte besøge Forurettede 2 i lejligheden, men han har flere gange hilst på Forurettede 1 ved Forurettede 2's lejlighed. Han vidste ikke, at Forurettede 2 og Forurettede 1 var kærester. Vidnets lejlighed ligger til højre for Forurettede 2's lejlighed. Han hørte løbende skridt på reposen den 14. marts 2023 ca. kl. 19.30. Han hørte tre forskellige stemmer, herunder en fra en mand. Han tror, at personerne gik ind i Forurettede 2's lejlighed, men han ved det ikke. Der kom en smule røg ind på vidnets værelse gennem en lille ventilationsrist nederst i hoved-døren. Først tænkte han ikke nærmere over det. Han troede, at det var cigaretrøg. Han skul-le mødes med en ven og gik derfor ud af lejligheden, hvor han så, at der kom røg og flam-mer fra Forurettede 2's lejlighed. På det tidspunkt var det mørkt. Han så ikke, om døren til Forurettede 2's lejlighed stod åben, eller om dørhåndtaget var på døren. Han husker ikke, om han tidligere havde hørt, at der blev banket eller slået på hoveddøren til Forurettede 2's lejlighed. Han husker heller ikke i dag, om der kom larm fra Forurettede 2's lejlighed. Han husker ikke, hvor lang tid der gik, fra han hørte de løbende trin, og til han kunne lugte røg eller se flammer. Han husker

- 29 -

ikke, om der blev råbt fra Forurettede 2's lejlighed. Han kendte ikke Vidne 1 og Forurettede 2 ret godt, men havde blot hilst på dem på campus.

Vidne 19 har supplerende forklaret, at han havde boet i sit kollegieværelse i fire måneder på tidspunktet for branden. Han ved ikke, hvor længe Forurettede 2 havde boet på kollegiet. Han lagde ikke mærke til, hvor ofte Forurettede 2 fik besøg. Han vidste ikke, at Forurettede 2 havde en kæreste, eller om kæresten havde været på besøg.

Han husker ikke, hvornår manden og kvinden kom til Forurettede 2's lejlighed. De gik ad reposen til højre for Forurettede 2's lejlighed. Foreholdt sin forklaring til politiet den 14. marts 2023 (by-retsekstraktens fil 2, side 421, 2. afsnit) har vidnet forklaret, at det nok var omkring kl. 19.30 til 19.45, at manden og kvinden ankom til Forurettede 2's lejlighed. Det var nok tættere på kl. 19.45. Manden bankede først almindeligt på døren. Kvinden stod bag ved manden til højre. Gardinerne var rullet for. Kvinden og manden kiggede ikke ind gennem gardinet. Der skete ikke noget specielt, da bankene gik over til at blive voldsomme med flad næve og derefter senere blev til spark. På det tidspunkt hørte han ikke, at der blev sagt noget.

Døren blev åbnet forsigtigt. Han kunne ikke se, hvem der åbnede døren. Efter 30-45 se-kunder blev der kastet med ting, idet han kunne se gardinerne rykke sig.

På et tidspunkt kunne han se en kvinde stå på reposen og tale i telefon. Før opkaldet kom der to kvinder til lejligheden. Han husker ikke, hvordan de så ud, eller om de havde samme alder. En af kvinderne havde tørklæde på.

Forurettede 2 gik på et tidspunkt ud af lejligheden. Hun gik frem og tilbage og virkede stresset. Der kom en ud fra lejligheden og snakkede med hende, og Forurettede 2 gik med tilbage. Mens døren stod åben, hørte han råb og skrig. Han husker ikke, om det var mande- eller kvinde-stemmer. Han så ikke, om der blev kastet med flere ting.

Ca. kl. 19.50 forlod vidnet og kammeraten vidnets kollegieværelse for at hente hjælp. Da de kom tilbage efter 4-5 minutter, var hele Forurettede 2's lejlighed i flammer. Han kunne ikke se, om hoveddøren til lejligheden stod åben, eller om der var håndtag på døren, da han stod nedenfor. Vidnet vil anslå, at der gik ca. 15 minutter, fra manden og kvinden kom til lejlig-heden, og til vidnet så ilden. Han så ikke nogen komme ud af lejligheden, efter der var ild i den. Han lagde ikke mærke til, at der kørte en bil fra stedet.

- 30 -

Der var mørkt på tidspunktet for episoden. Det var vidnets roommate, der sagde, at han skulle se over mod Forurettede 2's lejlighed. Han ved ikke, hvad hans roommate så. Da han selv så op, var manden og kvinden i bevægelse, og han så, at de kom fra højre. De tidsangivelser, som han har forklaret om, er vidnets skøn. Han så ikke andre personer komme ud af lejlig-heden.

Vidne 12 har supplerende forklaret, at bilen holdt bag den røde bil, som man kan se på fotoet på byretsekstraktens fil 2, side 162. Han husker ikke, om han så per-sonerne ved bilen i bevægelse. Han stod lidt længere bag ved det sted, hvor bilen var par-keret. Det var ved den bygning, hvor der er computerrum. Det var også herfra, at han så Forurettede 1. Han kunne da se røg fra lejligheden, men ikke flammer.

Han kunne ikke se, at nogle af de tre personer ved bilen så ud til at have det dårligt. De skulede i den retning, hvor vidnet og hans kammerat stod. De kunne høre Forurettede 1 råbe om hjælp, og det kunne man også høre fra bilen. Det kan godt passe, at han ringede 112 kl. 20.02. Han kunne nok se tidspunktet på sin mobiltelefon.

Han husker ikke, om han så bilen køre fra stedet, fordi han havde travlt med at tage sig af Forurettede 1 og snakke med alarmcentralen. Han var ikke ovre ved Forurettede 2's lejlighed i forbin-delse med branden.

Vidne 13 har supplerende forklaret, at bilen holdt bag den røde bil, som man kan se på fotoet på byretsekstraktens fil 2, side 162. Han bevægede sig ned mod en af bygningerne med hvidt firkantet tag. Der stod tre personer ved bilen. De kiggede lidt mær-keligt mod vidnet og vidnets venner. Han så ikke nogen af de tre personer blive støttet eller båret.

Han tror, at han så bilen køre væk ad asfaltvejen mod nord. Samtidig med at vidnet fik øjenkontakt med personerne ved bilen, hørte de råb fra ham, der var blevet forbrændt. De gik derefter over til manden, som sad på trappen. Han husker ikke, hvornår de så flammer, men det var efter, at de havde snakket med manden. Han så ikke døren i den udbrændte lejlighed.

- 31 -

Vidne 17 har supplerende forklaret, at han var venner med Vidne 1, men de taler ikke sammen længere. Han har kun talt med hende én gang efter branden. Han er venner med Forurettede 1's storebror og kender familien. Han kender også Vidne 4.

Han havde hørt fra flere, at Forurettede 2 og Forurettede 1 var kærester. Han husker ikke, om Vidne 1 under køreturen sagde, at Forurettede 2's forhold til Forurettede 1 var årsagen til slagsmålet. Han har forstået, at Forurettede 2's familie skulle godkende Forurettede 1 som kæreste. Han ved ikke, hvad der ville ske, hvis de ikke godkendte det.

Vidne 1 fortalte, at tiltalte og Forurettede 1 havde været oppe at slås. Han husker ikke, om hun sagde, at der havde været en brand. Vidne 1 havde ikke været til stede under branden. Han husker ikke, om hun sagde, at hun troede, at det var tiltalte, der havde startet branden. Vidne 1 ringede efterfølgende og sagde, at det ikke var rigtigt, hvad hun havde sagt i bilen. Han husker ikke, hvad det var, der ikke passede. Han tror, at Vidne 1 blev sur på ham, fordi han havde besøgt Forurettede 1 på Rigshospitalet et par dage efter branden. Han fik dog ikke snakket med Forurettede 1 på Rigshospitalet, fordi han var til undersøgelse. Han så ham på afstand og talte med Forurettede 1's storebror.

Vidne 9 har supplerende forklaret, at der mellem spejderhytten og svømmehallen går en vej. Det var på denne vej, hun så bilen komme kørende gennem svinget. Hun husker ikke i dag, hvornår hun så flammerne, men det var før, der kom udrykningskøretøjer. Hun tror, at føreren i bilen var en mand. Hun er usikker på, om der var flere i bilen. Hun husker ikke, hvad hun skrev i sms’en til politiet; måske skrev hun bare, at de skulle ringe t il hen-de. Hun kunne ikke skelne ord i de skrig, hun hørte.

Landsrettens begrundelse og resultat

Skyldsspørgsmålet:

Der er om skyldsspørgsmålet afsagt følgende

”K e n d e l s e:

Samtlige dommere og nævninger udtaler:

- 32 -

Forhold 1

Tiltaltes forklaring om, at han gennem vinduet til lejligheden så Forurettede 1 forsø-ge at voldtage eller tage halsgreb på Forurettede 2, er ikke underbygget af bevisførelsen i øvrigt og må derfor tilsidesættes som utroværdig.

Også efter bevisførelsen for landsretten lægges det i overensstemmelse med byrettens be-visvurdering til grund, at tiltalte straks efter, han kom ind i Forurettede 2's lejlighed, spar-kede døren til badeværelset ind og tildelte Forurettede 1 flere slag med knyttet hånd i ansigtet, hvorved han brækkede sin næse. Forurettede 1 fik herefter tiltalte ud fra badeværelset og fik skubbet døren til, hvorefter tiltalte gik rundt i lejligheden og kastede med ting. Vidne 1 og hendes mor blev derefter kontaktet og bedt om at komme til stede.

Kl. 19.33 blev der sendt en SMS t il Vidne 1's telefon om, at hun ikke skulle komme til lejligheden uden sin mor. Branden er anmeldt ved et 112-opkald kl. 20.04. Det må der-for lægges til grund, at tiltalte havde opholdt sig i lejligheden i ca. 30 minutter, da branden opstod.

Tiltalte har for landsretten forklaret, at han tændte ild til sengen med en lighter, men at Vidne 2 slukkede ilden. Han har videre forklaret, at han herefter fandt en sprayflaske, og at han på samme måde som vist ved politiets forsøg med lighteren satte ild til en trøje på tøjstativet. Han har forklaret, at hans mor prøvede at slukke ilden med et håndklæde, men at det ikke lykkedes, fordi der også var gået ild i væggen, og at de således ikke selv kunne slukke ilden, men skulle have hjælp. Tiltalte har endeligt forklaret, at hans mor råbte til Forurettede 1, at der var brand, og at han skulle komme ud, og at tiltalte og moderen herefter forlod lejligheden.

Brandsagkyndig Vidne 7 har forklaret, at branden godt kan være opstået på den må-de, som tiltalte har forklaret.

Landsretten lægger herefter til grund, at branden i lejligheden er opstået ved, at tiltalte an-tændte dampene fra en spray med en lighter og satte ild til en trøje på et tøjstativ, der var placeret til højre i værelset set ude fra. Ilden spredte sig herefter, hvorved lejligheden ud-brændte.

- 33 -

Forurettede 1 har forklaret, at han, inden brandalarmen lød, hørte lyden af en deodo-rant og en lighter samtidig og herefter så flammer på højre side af døren til badeværelset, og at tiltalte umiddelbart herefter bevægede sig væk fra døren, men at der imidlertid ikke gik ild i døren på dette tidspunkt. Han har videre forklaret, at han hørte moderen råbe, at han skulle komme ud, da brandalarmen lød, og at han så tiltalte presse sin mor ud af lejlig-heden, da hun forsøgte at komme tilbage for at hjælpe ham ud. Han har forklaret, at der nok gik 15-20 sekunder fra alarmen lød, til de andre gik ud af lejligheden. Han hørte ho-veddøren smække og gik umiddelbart efter ud fra badeværelset, hvor han så, at der var store flammer fra tøjet ved tøjstativet, sort røg og ild op ad væggen. Han har videre forkla-ret, at han så en skygge uden for lejligheden, der kun kunne være tiltalte, og at han herefter gik tilbage til badeværelset og ville forsøge at holde ud, til brandvæsenet kom. Forurettede 1 har desuden forklaret, at ilden spredte sig hurtigt til badeværelset, og at han ind-så, at han skulle ud, hvorefter han kom ud ad hoveddøren. Han har endeligt forklaret, at der måske gik 1-1½ minut, fra tiltalte og moderen forlod lejligheden, og til han selv kom ud. Ved branden pådrog Forurettede 1 sig 2. gradsforbrændinger på 23 % af kroppens overflade.

Forurettede 1's forklaring om ildens hurtige udvikling underbygges af brandsagkyn-dig Vidne 7's forklaring for byretten og landsretten om, at ilden har udviklet og spredt sig hurtigt, idet lejligheden består af en metalcontainer beklædt med indvendige trævægge, hvorved temperaturen hurtigt stiger og sætter ild til andre ting i lejligheden. Vidne 7 har endvidere forklaret, at ilden og varmen kun kunne komme ud af indgangspartiet.

Det er i farlighedserklæringen anført, at det vurderes, at der har været overhængende fare for personer, som måtte have opholdt sig i badeværelset, og at flugtveje herfra vurderes påvirket af branden i en sådan grad, at de ikke ville kunne benyttes uden overhængende fare.

Tiltalte var bekendt med lejlighedens indretning, herunder at væggene var beklædt med træ, hvilket umiddelbart kunne konstateres, og at hoveddøren var eneste udvej fra lejlighe-den. Det må efter Forurettede 1's forklaring lægges til grund, at tiltalte forsøgte at antænde døren til badeværelset. Landsretten lægger videre til grund, at tiltalte også forsøg-te at sætte ild til sengen og til sidst antændte en trøje på tøjstativet, og at ilden spredte sig meget hurtigt til lejlighedens vægge.

- 34 -

Tiltaltes forsøg på at antænde ild, som lykkedes ved det tredje forsøg, var alle rettet mod steder i lejligheden, der ville forhindre Forurettede 1 i at komme ud af lejligheden ved den hurtige udvikling af ilden, som tiltalte også umiddelbart selv kunne konstatere, da han forlod stedet. På denne baggrund sammenholdt med, at tiltalte mente, der skulle hjælp til at slukke ilden udefra, og at han ikke – selv om det var muligt – forsøgte at hjælpe Forurettede 1 ud af lejligheden, men tværtimod forhindrede sin mor i at få ham ud, er det bevist, at tiltalte i hvert fald anså det som overvejende sandsynligt, at Forurettede 1 ville dø som følge af branden i lejligheden. Det kan ikke føre til en anden vurdering, at Forurettede 1 forblev i lejligheden i meget kort tid efter, at tiltalte og hans mor var gået, fordi Forurettede 1 var bange for tiltalte og fejlagtigt vurderede, at brandvæse-net ville nå frem så hurtigt, at han kunne komme ud i live.

Landsretten tiltræder derfor, at tiltalte er fundet skyldig i forsøg på manddrab i overens-stemmelse med den principale tiltale. Ved at antænde ild i kollegielejligheden under de foran anførte omstændigheder, hvor der opstod fare for tab af menneskeliv, tiltrædes det endvidere, at tiltalte er fundet skyldig i at have forvoldt ildebrand under særligt skærpende omstændigheder.

Forhold 3

Det tiltrædes også efter bevisførelsen for landsretten og af de grunde, som byrettens flertal har anført, at tiltalte er fundet skyldig som sket.

Straffelovens § 81, nr. 6

Det tiltrædes også efter bevisførelsen for landsretten og af de grunde, som byretten har anført, at tiltalte angreb og forsøgte at dræbe Forurettede 1, fordi han af religiøse, æresmæssige og moralske grunde ikke kunne acceptere, at Forurettede 2 og Forurettede 1 var alene sammen i lejligheden.

Efter straffelovens § 81, nr. 6, skal det ved straffens fastsættelse i almindelighed indgå som en skærpende omstændighed, at gerningen helt eller delvist har baggrund i bl.a. andres tro eller lignende.

- 35 -

Bestemmelsen er indsat ved lov nr. 218 af 31. marts 2004. I bemærkningerne til lovforsla-get (Forslag til lov om ændring af straffeloven og retsplejeloven (Ændring af strafferam-mer og bestemmelser om straffastsættelse m.v.) af 26. november 2003, nr. 99) er anført:

”Efter § 81, nr. 6, s kal det i almindelighed tillægges strafskærpende be-tydning, hvis gerningen har b aggrund i andres … tro … eller li gnende.

Bestemmelsen sigter på tilfælde, hvor forbrydelsens motiv helt eller del-vis kan tilskrives disse forhold. Fortolkn ingen af ordene »… tr o … eller lignende« skal ske med udgangspunkt i straffelovens § 266 b, der krimi-naliserer fremsættelse af udtalelse mv., ved hvilken en gruppe af perso-ner trues, forhånes eller nedværdiges på grund af sin »race, hudfarve, na-tionale eller etniske oprindelse, tro eller seksuelle orientering«. Bestem-melsen er ikke begrænset til bestemte forbrydelsestyper eller tilfælde, hvor gerningsmandens motiv har været at true, forhåne eller nedværdige en person eller gruppe af personer. Bestemmelsen vil efter omstændig-hederne også kunne være anvendelig f.eks. på økonomisk kriminalitet, der begås med henblik på at støtte en racistisk organisation, som ger-ningsmanden er medlem af.”

3 dommere og 3 nævninger udtaler herefter:

Forurettede 2 og Forurettede 1 er ligesom tiltalte muslimer. Tiltaltes handlinger har derfor ikke baggrund i Forurettede 2 og Forurettede 1's tro. Den omstændighed, at tiltalte har begået forholdene, fordi Forurettede 2 og Forurettede 1 ikke udøvede deres fælles muslimske tro på den måde, som tiltalte ønskede, kan ikke anses for at være omfattet af ordlyden i § 81, nr. 6, og der er i bestemmelsens forarbejder heller ikke klar støtte for en sådan fortolkning. Vi tiltræder derfor, at forholdene ikke er henført under § 81, nr. 6.

6 nævninger udtaler:

Vi er enige med de øvrige voterende i, at tiltalte, Forurettede 2 og Forurettede 1 har praktiseret normerne i deres fælles tro forskelligt, og at tiltalte begik forholdene, fordi de to andre ikke udøvede den muslimske tro på den måde, som tiltalte ønskede. Vi finder, at dette kan rummes inden for ordlyden af straffelovens § 81, nr. 6, idet tiltaltes gerning helt eller delvist har baggrund i den måde, som Forurettede 2 og Forurettede 1 udøvede deres tro på. Vi stemmer derfor for at tage anklagemyndighedens påstand om at henføre forholdene under straffelovens § 81, nr. 6, til følge.

Efter udfaldet af stemmeafgivningen finder straffelovens § 81, nr. 6, herefter ikke anven-delse på forholdene.

- 36 -

Konklusion

Landsretten stadfæster herefter, at tiltalte i forhold 1 er fundet skyldig i overtrædelse af straffelovens § 237, jf. § 21, og § 181, stk. 1 og 3, og i forhold 3 i overtrædelse af § 245, stk. 1, jf. § 21, jf. § 247, stk. 1.

T h i b e s t e m m e s:

Byrettens afgørelse af skyldsspørgsmålet stadfæstes. “

Straffastsættelse

Straffen fastsættes efter straffelovens § 237, jf. § 21, § 181, stk. 1, jf. stk. 3, § 244, stk. 1, jf. § 247, stk. 1, og § 245, stk. 1, jf. § 21, jf. § 247, stk. 1.

Der er afgivet 18 stemmer for at fastsætte straffen til fængsel i 8 år.

Ved fastsættelsen af straffen er der lagt vægt på, at tiltalte er fundet skyldig i forsøg på manddrab og ildspåsættelse med omfattende skader til følge. Der er endeligt lagt vægt på, at tiltalte i gentagelsestilfælde er fundet skyldig i vold og forsøg på grov vold.

Udvisning

Der er afgivet 18 stemmer for at tage anklagemyndighedens påstand om udvisning til følge med et indrejseforbud for bestandig med følgende begrundelse:

Det tiltrædes som anført af byretten, at betingelserne i udlændingelovens § 22, nr. 6, for at udvise tiltalte er opfyldt, og at tiltalte herefter skal udvises, medmindre dette med sikker-hed vil være i strid med Danmarks internationale forpligtelser, jf. § 26, stk. 2.

Tiltalte er 27 år. Han indrejste i Danmark som 17-årig den 27. februar 2015 og har boet her siden. Han er ikke gift eller samlevende på nuværende tidspunkt, og han har ingen børn. Hans mor og søstre bor i Danmark. Udvisning vil indebære et indgreb i hans privatliv, jf. Menneskerettighedskonventionens artikel 8, stk. 1. Et sådant indgreb er kun berettiget, hvis betingelserne i artikel 8, stk. 2, er opfyldt. Udvisning har hjemmel i udlændingeloven og har til formål at forebygge uro og forbrydelse, og det afgørende er, om udvisning må anses for nødvendig af hensyn til disse formål. Dette beror på en proportionalitetsvurdering.

- 37 -

De kriterier, der skal indgå i vurderingen, fremgår bl.a. af Den Europæiske Menneskeret-tighedsdomstols dom af 23. juni 2008 i sag 1638/03 (Maslov mod Østrig), præmis 68. Den vægt, der skal lægges på de enkelte kriterier, afhænger af den konkrete sags omstændighe-der, jf. præmis 70.

I et tilfælde som det foreliggende, hvor udlændingen er en ung mand, der endnu ikke har etableret sin egen familie, skal der lægges vægt på karakteren og alvoren af den begåede kriminalitet, varigheden af udlændingens ophold i værtslandet, tiden efter den begåede kriminalitet og udlændingens adfærd i denne periode samt fastheden af sociale, kulturelle og familiemæssige bånd med værtslandet og modtagerlandet, jf. dommens præmis 71.

Om proportionalitetsvurderingen i den foreliggende sag bemærker landsretten herefter:

Tiltalte er fundet skyldig i forsøg på manddrab, ildspåsættelse under særligt skærpende omstændigheder med omfattende skader til følge, vold og forsøg på grov vold i gentagelse-stilfælde. Han er ved dom af 24. januar 2017 straffet for vold efter straffelovens § 244 med fængsel i 40 dage, der blev gjort betinget med vilkår om samfundstjeneste, ligesom han blev udvist betinget med en prøvetid på 2 år. Landsretten finder efter karakteren af den i nærværende sag begåede kriminalitet, der ikke kan anses for tilfældighedspræget, sam-menholdt med, at tiltalte knap to år efter sin indrejse er straffet for vold, at tiltalte må anses for at udgøre en alvorlig trussel mod den offentlige ro og orden. Oplysningerne om hans personlige forhold, herunder ungdomsuddannelse og tilknytning til arbejdsmarkedet kan ikke føre til en anden vurdering.

Som nævnt har tiltalte boet i Danmark, siden han kom hertil som 17-årig. Han er ikke gift eller samlevende, og han har ingen børn. Han har bl.a. sin mor og tre søstre i Danmark. Han taler, læser og skriver dansk, men synes selv, at han er bedre til engelsk. Han har haft en begrænset tilknytning til arbejdsmarkedet. Tiltalte er født i Syrien, hvor han har boet de fleste år af sit liv forud for indrejsen. Han har ikke været i Syrien, siden han kom til Dan-mark, og han har ikke familie eller venner i Syrien. Han taler og skriver flydende arabisk og er sund og rask.

- 38 -

Landsretten lægger herefter til grund, at tiltaltes tilknytning til Danmark er lige så stærk som hans tilknytning til Syrien, og han vil ikke være uden forudsætninger for at etablere en tilværelse i Syrien, hvis han udvises.

Efter karakteren og omfanget af den begåede personfarlige kriminalitet, der er straffet med fængsel i 8 år, og tiltaltes forstraffe, herunder at han to gange er udvist betinget, finder landsretten, at meget tungtvejende grunde taler for at udvise tiltalte. Heroverfor har styrken af hans tilknytning til Danmark, hvor han ikke har stiftet egen familie, sammenholdt med hans tilknytning til Syrien, ikke en sådan vægt, at udvisning i sig selv vil være et upropor-tionalt indgreb i strid med Menneskerettighedskonventionens artikel 8. Tiltalte skal således udvises.

Det følger af udlændingelovens § 32, stk. 4, nr. 7, jf. stk. 1, jf. stk. 5, nr. 1, at udvisning i et tilfælde som det foreliggende, hvor der er idømt 8 års fængsel, skal ske med indrejseforbud for bestandig, medmindre dette med sikkerhed vil være i strid med Danmarks internationa-le forpligtelser.

Navnlig under hensyn til den meget grove karakter af den begåede kriminalitet finder landsretten efter en samlet vurdering, at udvisning med indrejseforbud for bestandig ikke vil være et uproportionalt indgreb i strid med artikel 8 i Menneskerettighedskonventionen. Landsretten har herved taget hensyn til, at tiltalte vil have mulighed for at opretholde kon-takten med sin familie bl.a. via elektronisk kommunikation.

Landsretten tager herefter påstanden om udvisning med indrejseforbud for bestandig til følge, jf. udlændingelovens § 22, nr. 6, jf. § 32, stk. 4, nr. 7, jf. stk. 1.

Erstatning

Af de grunde, der er anført af byrettens juridiske dommere, tiltræder landsrettens juridiske dommere, at Forurettede 1's påstand om erstatning for udgifter til medicin og tings-skade og godtgørelse for svie og smerte er taget til følge som sket. Det tiltrædes endvidere af de grunde, der er anført af byrettens juridiske dommere, at tiltalte efter erstatningsan-svarslovens § 26, stk. 4, skal betale en godtgørelse til Forurettede 1, dog at beløbet forhøjes til 20.000 kr.

Kravene tages derfor til følge med 128.840,35 kr.

- 39 -

Det tiltrædes endeligt, at påstandene om godtgørelse for varigt mén og erstatning for for-længet uddannelse er udskudt til afgørelse ved Erstatningsnævnet.

Erstatnings- og godtgørelsesbeløbene forrentes fra den 15. maj 2024, jf. erstatningsan-svarslovens § 16, stk. 1.

Konklusion

Med de anførte ændringer stadfæstes byrettens dom.

Tiltalte har fortsat været frihedsberøvet under anken.

T h i   k e n d e s f o r r e t:

Byrettens dom stadfæstes med de ændringer, at tiltalte inden 14 dage skal betale 128.840,35 kr. til Forurettede 1. Beløbet forrentes efter erstatningsansvarslovens § 16, stk. 1, fra den 15. maj 2024.

Tiltalte skal betale sagens omkostninger for landsretten.

Astrid Bøgh Kim Rasmussen Clara Trolle Mikkelsen

Dom for drabsforsøg og brandstiftelse på

kollegium i By 1

27-årig straffet med fængsel i 8 år og udvist for bestandigt for drabsforsøg, brandstiftelse og vold i gentagelsestilfælde.

Vestre Landsret har den 18. marts 2025 afsagt dom i en nævningesag, hvor en 27-årig syrisk mand var tiltalt for drabsforsøg og brandstiftelse under særligt skærpende omstændigheder ved at have antændt ild i sin søsters kollegielejlighed, hvor søsterens syriske kæreste opholdt sig. Den 27-årige var også tiltalt for at have begået forsøg på vold af særlig farlig karakter mod sin søster ved at have forsøgt at stikke hende i halsen med en saks. Han var derudover tiltalt for vold ved at have slået søsterens kæreste, så hans næse brækkede. Den 27-årige havde i byretten tilstået volden mod søsterens kæreste, men ellers nægtet sig skyldig.

Alle forhold udsprang af en episode den 14. marts 2023 om aftenen på et kollegium i By 1, hvor tiltalte kom til stede og konstaterede, at hans søster var alene i lejligheden med en mand, som han ikke kendte. Tiltalte forklarede, at han troede, at manden udsatte søsteren for vold eller voldtægt. Tiltalte forlangte adgang til lejligheden. Han blev lukket ind af søsteren og gik ud på badeværelset, hvor kæresten havde gemt sig. Tiltalte slog kæresten, så hans næse brækkede, og kæresten barrikaderede sig ude på badeværelset. Der var herefter et hændelsesforløb, hvor flere af tiltaltes familiemedlemmer kom til stede, og lejligheden endte med at udbrænde. Kæresten kom ud af lejligheden, efter at tiltalte og hans mor havde forladt den i brand. Kæresten fik 2. grads forbrændinger over 23 % af kroppen.

Den tiltalte blev ved dom af 13. maj 2024 i byretten anset for skyldig i det, han var tiltalt for, og han blev idømt fængsel i 8 år og udvist for bestandig. Byretten ville ikke henføre tiltaltes handlinger under en bestemmelse i straffelovens § 81, nr. 6, om strafskærpelse på grund af søsterens og kærestens tro.  

For landsretten forklarede tiltalte, at han havde sat ild på noget tøj på et tøjstativ inde i lejligheden. Landsretten fandt ligesom byretten tiltalte skyldig i alle punkter i tiltalen. Landsretten var enig med byretten i, at baggrunden for tiltaltes handlinger var, at han var vred over, at søsteren var alene sammen med en mand på værelset, og at dette havde baggrund i, at tiltalte af religiøse, æresmæssige og moralske grunde ikke kunne acceptere det.

Der var efter stemmeafgivningen i landsretten ikke enighed om anvendelsen af bestemmelsen om strafskærpelse ved handlinger, der helt eller delvist har baggrund i andres tro. Efter udfaldet af stemmeafgivningen var betingelserne for at anvende bestemmelsen ikke opfyldt.

Et enigt nævningeting i landsretten stadfæstede herefter byrettens dom på 8 års fængsel og udvisning af tiltalte for bestandig.