Gå til indhold
Tilbage til søgning

Sag om varetægtsfængsling i 4 uger i medfør af udleveringslovens § 53, stk. 1, jf. § 32, stk. 2, jf. retsplejelovens § 762, stk. 1, nr. 1, under sagens behandling for at sikre udlevering

Retten på FrederiksbergStraffesag1. instans19. april 2024
Sagsnr.: 823/24Retssagsnr.: SS-2682/2024-FRB
Anket

Sagens oplysninger

Afgørelsesstatus
Appelleret
Faggruppe
Straffesag
Ret
Retten på Frederiksberg
Rettens sagsnummer
SS-2682/2024-FRB
Sagstype
Grundlovssag
Instans
1. instans
Domsdatabasens sagsnummer
823/24
Sagsdeltagere
PartsrepræsentantJimmi Vitenson; PartsrepræsentantEddie Omar Rosenberg Khawaja; PartAnklagemyndigheden

Kendelse

Retten på Frederiksberg

Udskrift af retsbogen

Den 19. april 2024 kl. 09.54 blev retten sat af Dommer. Pro-tokolfører var Medarbejder ved retten.

Retsmødet var offentligt.

Rettens nr. 2682/2024

Politiets nr. 0100-99997-00039-22

Anklagemyndigheden

mod

Anholdte

CPR nr. (Født 1998)

Anklager mødte for anklagemyndigheden og fremlag-de rapporter og bilag.

Som rumænsk tolk fungerede Tolk, der var tilsagt kl. 09.30.

Kl. 09.54 fremstilledes Anholdte, der bekræftede at være anholdt den 18. april 2024 kl. 12.04, og at være født Dato 1998.

Retten beskikkede advokat Eddie Omar Rosenberg Khawaja, der var mødt ved advokat Jimmi Vitenson, som forsvarer for anholdte.

Retsplejelovens § 754, stk. 1, jf. § 752, stk. 1, samt § 764, stk. 3, blev iagtta-get.

Anklageren redegjorde for sagen og oplyste herunder, at Retten på Frede-riksberg den 20. september 2023 havde truffet afgørelse om, at der ikke skul-le ske udlevering af anholdte til Moldova. Anholdte havde under sagens be-handling været varetægtsfængslet efter udleveringsloven, jf. retsplejeloven. Retten på Frederiksberg bemærkede i retsbogen af 20. september 2023, at grundlaget for varetægtsfængslingen som følge af rettens kendelse var bortfaldet.

Anklagemyndigheden påkærede rettens kendelse om ikke at udlevere anhold-te til strafforfølgning i Moldova til Østre Landsret, som ved kendelse af 6. november 2023 bestemte, at anholdte skulle udleveres til Moldova til straf-forfølgning.

Denne afgørelse er med Procesbevillingsnævnets tilladelse påkæret til Høje-steret. Højesteret tillagde den 22. november 2023 ansøgningen om kæretilla-delse opsættende virkning. Anklageren oplyste, at anholdte har været efter-lyst siden Østre Landsret traf afgørelse den 6. november 2023.

Std 75286

SS 2682/2024

side 2

Anholdte blev tilfældigt antruffet og anholdt gårs dato.

Anholdte forklarede, at han har haft en fast adresse siden slutningen af janu-ar/start februar 2024.

Anklageren dokumenterede bilag 7.

Anholdte forklarede videre, at han har været løsladt siden september 2023. Han har opholdt sig i Danmark siden løsladelsen og har ikke stjålet noget, men arbejdet på ærlig vis. Da han blev anholdt igår, var han på arbejdsplad-sen. Han har forsøgt at få et dansk cpr.nr., men fik at vide, at han ikke kunne få et cpr.nr. uden et pas. Han har orden i alle sine ting. Han forstår ikke, hvorfor han blev tilbageholdt i går aftes.

Anklageren begærede anholdte varetægtsfængslet i 4 uger i medfør af udle-veringslovens § 53, stk. 1, jf. § 32, stk. 2, jf. retsplejelovens § 762, stk. 1, nr. 1, under sagens behandling for at sikre udleveringen.

Anklageren anførte til støtte for begæringen blandt andet, at anholdte har væ-ret efterlyst siden 6. november 2023 og ikke ønskede at oplyse nogen adresse til politiet i  forbindelse med anholdelsen.

Forsvareren protesterede mod, at påstanden om varetægtsfængsling tages til følge, og anførte til støtte herfor blandt andet, at anholdte ikke ønsker at ud-rejse af Danmark. Han har søgt om EU-opholdsbevis i SIRI som arbejdsta-ger. Han bor i Område. Anholdtes pas er hos politiet. Det er ikke nød-vendigt at frihedsberøve anholdte. Mindre indgribende foranstaltninger må være tilstrækkelige. Anholdte har allerede været varetægtsfængslet i 9 måne-der i forbindelse med udleveringssagen. Yderligere fængsling er ikke propor-tional.

Der afsagdes sålydende

K E N D E L S E :

Østre Landsret bestemte den 6. november 2023, at anholdte skulle udleveres til Moldova til strafforfølgning. Sagen verserer nu for Højesteret, efter at Procesbevillingsnævnet den 25. januar 2024 meddelte tilladelse til at kære Østre Landsrets kendelse.

Anholdte har siden Østre Landsrets afgørelse været efterlyst og blev tilfæl-digt antruffet af politiet gårs dato.

Henset hertil, findes betingelserne i udleveringslovens § 53, stk. 1, jf. § 32, stk. 2, jf. retsplejelovens § 762, stk. 1, nr. 1, opfyldte, og anklagemyndighe-dens begæring om varetægtsfængsling af anholdte tages derfor til følge.

SS 2682/2024

side 3

Retten finder endvidere ikke, at en varetægtsfængsling på nuværende tidspunkt er uproportional.

T h i b e s t e m m e s :

Anholdte skal varetægtsfængsles.

Fristen efter retsplejelovens § 767, stk. 1, fastsættes til 4 uger således, at den udløber den 17. maj 2024.

Forsvareren tog kæreforbehold.

Der tillagdes tolken honorar.

Retten hævet kl. 10.39.

Dommer

Oplysning om appel

3. instansHøjesteretHJR
DDB sags nr.: 783/24
Rettens sags nr.: SS-7/2024-HJR
Afsluttet
2. instansØstre LandsretOLR
DDB sags nr.: 822/24
Rettens sags nr.: SS-1186/2024-OLR
Kæret
1. instansRetten på FrederiksbergFRB
DDB sags nr.: 823/24
Rettens sags nr.: SS-2682/2024-FRB
Kæret

Øvrige sagsoplysninger

Dørlukning
Nej
Løftet ud af den forenklede proces
Nej
Anerkendelsespåstand
Nej
Politiets journalnummer
0100-99997-00039-22
Påstandsbeløb