Gå til indhold
Tilbage til søgning

Landsrettens dom, hvorefter der skal ske beskatning af maskeret udlodning, stadfæstes

HøjesteretCivilsag3. instans28. juni 2024
Sagsnr.: 3019/23Retssagsnr.: BS-46179/2023-HJR
Anket

Sagens oplysninger

Afgørelsesstatus
Endelig
Faggruppe
Civilsag
Ret
Højesteret
Rettens sagsnummer
BS-46179/2023-HJR
Sagstype
Almindelig civil sag
Instans
3. instans
Domsdatabasens sagsnummer
3019/23
Sagsdeltagere
PartSkatteministeriet Departementet; PartsrepræsentantRené Bjerre; PartsrepræsentantBodil Søes Petersen; PartsrepræsentantTony Sabbah; Rettens personalePoul Dahl Jensen; Rettens personaleMichael Rekling; Rettens personaleKurt Rasmussen; Rettens personaleOle Hasselgaard; Rettens personalePeter Mørk Thomsen; PartsrepræsentantLeo Jantzen

Dom

HØJESTERETS DOM

afsagt fredag den 28. juni 2024

Sag BS-46179/2023-HJR (2. afdeling)  Appellant, tidligere Sagsøger (advokat René Bjerre og advokat Leo Jantzenmod Skatteministeriet (advokat Bodil Søes PetersenI tidligere instans er afsagt dom af Vestre Landsrets 3. afdeling den 4. september2023 (Sag BS-17953/2022-VLR). I pådømmelsen har deltaget fem dommere: Poul Dahl Jensen, Michael Rekling,Kurt Rasmussen, Ole Hasselgaard og Peter Mørk ThomsenPåstande Parterne har gentaget deres påstande. Anbringender Appellant, tidligere Sagsøger har supplerende anført bl.a., at hvis Højesteret når til,

at Cabonara Inc. udgjorde et selvstændigt skattesubjekt, så skal overførslerne fra Appellant, tidligere Sagsøger og hendes afdøde ægtefælle i april 2008 kvalifice-res som udlån til selskabet og ikke som indskud.   

Det har formodningen imod sig, at en hovedaktionær giver sit selskab en skat-tepligtig gave, og det har ikke været hensigten, at midlerne skulle overdrages til Cabonara til eje. Det civilretlige udgangspunkt er da også, at der foreligger et lån, medmindre der er holdepunkter for at antage, at der er tale om en gave. Ci-

2

vilretten er styrende for den skatteretlige bedømmelse, og alle retlige og fakti-ske forhold i sagen taler for, at der er tale om et lån.

Skattemyndighederne kvalificerer udelukkende overførslen som et tilskud for derved at opnå en arbitrær og pønal dobbeltbeskatning.

Som følge heraf udgjorde hævningen af 23.341.617 kr. på Cabonaras konti og depoter den 27. maj 2009 en tilbagebetaling af det lån, som ægtefællerne ydede selskabet i april 2008. Dermed er der ikke grundlag for at beskatte dispositio-nen.   

Skatteministeriet har heroverfor anført bl.a., at Appellant, tidligere Sagsøger ikke

har løftet bevisbyrden for, at overførslerne til Cabonara i april 2008 havde ka-rakter af lån. Det følger af fast praksis fra Højesteret, at lån skal dokumenteres på objektivt grundlag. Dette gælder navnlig, når det gøres gældende, at et lån skulle være ydet mellem interesseforbundne parter.   

Appellant, tidligere Sagsøger har ikke fremlagt et gældsbrev, en låneaftale, doku-mentation for afdragsprofil, en aftale om sikkerhedsstillelse eller lignende, der kan tjene til på objektivt grundlag at dokumentere, at overførslerne fra ægtepar-ret til Cabonara udgjorde et lån. Der foreligger heller ikke bogførings- eller regnskabsmateriale, som understøtter, at overførslerne udgjorde lån.   

Appellant, tidligere Sagsøger har derfor ikke løftet bevisbyrden for, at overførslerne fra Cabonara udgjorde tilbagebetaling af lån.

Højesterets begrundelse og resultat

Appellant, tidligere Sagsøger og hendes nu afdøde ægtefælle, Person 1, flyt-tede i 2003 til Danmark efter gennem en længere årrække at have boet i udlan-det. Person 1 havde forud for 2003 opsparet knap 23 mio. kr., som var placeret på konti i Nordea Bank S.A. Luxembourg. I 2007 besluttede Person 1 at placere midlerne i et selskab i Panama, Cabonara Inc., som i sep-tember 2007 blev stiftet til formålet og registreret i Panamas selskabsregister. Cabonaras bestyrelse, der bestod af medarbejdere i et panamansk advokat-firma, udstedte fire ihændehaveraktier, som blev overdraget til Appellant, tidligere Sagsøger og Person 1. I april 2008 blev der overført værdier på i alt 22.897.040 kr. fra ægteparrets konti til Cabonaras konti i Nordea Bank i Luxem-bourg.   

Person 1 afgik ved døden i juni 2008. I maj 2009 blev der foretaget en række overførsler på i alt 23.341.617 kr. fra Cabonaras konti til konti tilhørende ægteparrets datter, Person 3, der var bosiddende i Belgien. Overførslerne fra Cabonara til Person 3 skete via Person 3's ægtefælles konti.

3

Sagen angår, om Appellant, tidligere Sagsøger skal beskattes af overførslerne på 23.341.617 kr. i indkomståret 2009 som maskeret udbytte.

Appellant, tidligere Sagsøger har i første række gjort gældende, at Cabonara ikke udgjorde et selvstændigt skattesubjekt adskilt fra hendes formue, idet der alene var tale om en tom skal, som havde til formål at skjule midlernes eksistens for de danske skattemyndigheder og at undgå løbende dansk beskatning af afka-stet. Selskabet må derfor ifølge Appellant, tidligere Sagsøger reelt anses for en skat-temæssigt transparent enhed, sådan at der ikke er grundlag for at beskatte over-førslerne i maj 2009 som maskeret udbytte.

Der er enighed om, at Cabonara er et lovligt stiftet og registreret selskab i Pa-nama med begrænset hæftelse. Der er endvidere enighed om, at Appellant, tidligere Sagsøger var fuldt skattepligtig til Danmark, og at hun ikke i de omhand-lede indkomstår har selvangivet indtægter og tab på de værdier, der i april 2008 blev overført til Cabonara. Hun har således i forhold til de danske skattemyn-digheder handlet ud fra, at Cabonara var et selvstændigt skattesubjekt.   

Højesteret finder, at Appellant, tidligere Sagsøger under de anførte omstændighe-der er afskåret fra nu at kunne få medhold i, at selskabet alligevel ikke var et selvstændigt skattesubjekt.

Højesteret lægger herefter til grund, at Cabonara i relation til overførslerne i maj 2009 må anses for et selvstændigt skattesubjekt.

For det tilfælde, at Højesteret kommer til, at Cabonara udgjorde et selvstændigt skattesubjekt, har Appellant, tidligere Sagsøger – som et nyt anbringende for Hø-jesteret – gjort gældende, at overførslen af midlerne fra hende og hendes afdøde ægtefælle i april 2008 skal kvalificeres som udlån og ikke som indskud i selska-bet. Overførslerne i maj 2009 udgjorde derfor en tilbagebetaling af dette lån.

Der er ikke fremlagt gældsbrev, låneaftale, dokumentation for afdragsprofil, af-tale om sikkerhedsstillelse eller andet, der på objektivt grundlag kan tjene til at dokumentere, at overførslerne til Cabonara i april 2008 udgjorde lån. Der fore-ligger heller ikke regnskabs- eller bogføringsmateriale, som understøtter, at disse overførsler udgjorde lån.   

Højesteret finder på denne baggrund og efter de i øvrigt foreliggende oplysnin-ger, at Appellant, tidligere Sagsøger ikke har godtgjort, at der var tale om lån.

Af de grunde, som landsretten har anført, tiltræder Højesteret, at Appellant, tidligere Sagsøger heller ikke har godtgjort, at hun forud for overførslerne i maj 2009 overdrog ihændehaveraktierne i Cabonara til Person 3.   

4

Højesteret stadfæster herefter landsrettens dom, således at Appellant, tidligere Sagsøger skal beskattes af overførslen på 23.341.617 kr. i indkomståret 2009.

THI KENDES FOR RET:  

Landsrettens dom stadfæstes.

I sagsomkostninger for Højesteret skal Appellant, tidligere Sagsøger betale 375.000 kr. til Skatteministeriet.   

De idømte sagsomkostningsbeløb skal betales inden 14 dage efter denne hø-jesteretsdoms afsigelse og forrentes efter rentelovens § 8 a.

Publiceret til portalen d. 28-06-2024 kl. 12:00

Modtagere: Advokat (H) René Bjerre, Indstævnte Skatteministeriet, Advokat (H) Tony Sabbah, Advokat (H) Leo Jantzen, Appellant, tidligere Sagsøger, Advokat (H) Bodil Marie Søes Petersen

Domsresume

Beskatning af maskeret udlodning (Panama Papers)

Skatteyder var skattepligtig af en maskeret udlodning fra et selskab i Panama.

Sag BS-46179/2023-HJR

Dom afsagt den 28. juni 2024

Appellant, tidligere Sagsøger

mod

Skatteministeriet

Appellant, tidligere Sagsøger og hendes nu afdøde ægtefælle, Person 1, flyttede i 2003 til Danmark efter gennem en længere årrække at have boet i udlandet. Person 1 havde forud for 2003 opsparet knap 23 mio. kr., som var placeret på konti i Nordea Banks afdeling i Luxembourg.

I 2007 besluttede Person 1 at placere midlerne i et selskab i Panama, X Inc., som i september 2007 blev stiftet til formålet og registreret i Panamas selskabsregister. Xs bestyrelse udstedte herefter fire ihændehaveraktier, som blev overdraget til Appellant, tidligere Sagsøger og Person 1. I april 2008 blev der overført værdier på ca. 22,9 mio. kr. fra ægteparrets konti til Xs konti i Nordea Bank i Luxembourg.

Person 1 afgik ved døden i juni 2008. I maj 2009 blev der foretaget en række overførsler på i alt ca. 23,3 mio. kr. fra Xs konti til ægteparrets datter, Person 3, der var bosiddende i Belgien.

I 2015 lækkede en anonym kilde en stor mængde data fra advokatfirmaet Mossack Fonseca i Panama. Lækagen blev i offentligheden omtalt som ”Panama Papers” . I efteråret 2016 købte de danske skattemyndigheder oplysninger fra lækagen om danske skatteyderes ejerskab af selskaber i bl.a. Panama. I de købte dokumenter indgik oplysninger om bl.a. X.

Skattemyndighederne indledte herefter en sag mod Appellant, tidligere Sagsøger og gjorde gældende, at overførslerne i maj 2009 var skattepligtig maskeret udlodning, som havde passeret Appellants, tidligere Sagsøger formue.

Appellant, tidligere Sagsøger anførte hertil, at X ikke var et selvstændigt skattesubjekt adskilt fra hendes formue, idet der alene var tale om en tom skal, som havde til formål at skjule midlernes eksistens for de danske skattemyndigheder og at undgå løbende dansk beskatning af afkastet.

Der var i sagen enighed om, at X var et lovligt stiftet og registreret selskab i Panama med begrænset hæftelse. Der var endvidere enighed om, at Appellant, tidligere Sagsøger var fuldt skattepligtig til Danmark, og at hun ikke i de omhandlede indkomstår havde selvangivet indtægter og tab på de værdier, der i april 2008 blev overført

til X. Hun havde således i forhold til de danske skattemyndigheder handlet ud fra, at X var et selvstændigt skattesubjekt.

Højesteret fandt, at Appellant, tidligere Sagsøger under de anførte omstændigheder var afskåret fra nu at kunne få medhold i, at X alligevel ikke var et selvstændigt skattesubjekt.

Appellant, tidligere Sagsøger gjorde subsidiært gældende, at overførslerne fra ægteparret til X i april 2008 udgjorde et lån, som blev indfriet ved overførslerne i maj 2009, som derfor ikke var skattepligtige. Derudover gjorde hun gældende, at hun forud for overførslerne i maj 2009 havde overdraget ihændehaveraktierne i X til ægteparrets datter, Person 3.

Højesteret fandt det ikke bevist, at overførslen i april 2008 fra ægteparret til X udgjorde et lån, eller at ihændehaveraktierne var blevet overdraget til Person 3 før overførslerne i maj 2009.

Derfor var Appellant, tidligere Sagsøger skattepligtig af overførslerne på i alt ca. 23,3 mio. kr. fra X til Person 3 i indkomståret 2009.

Landsretten var nået til samme resultat.

Oplysning om appel

3. instansHøjesteretHJR
DDB sags nr.: 3019/23
Rettens sags nr.: BS-46179/2023-HJR
Afsluttet
2. instansVestre LandsretVLR
DDB sags nr.: 1167/23
Rettens sags nr.: BS-17953/2022-VLR
Anket

Øvrige sagsoplysninger

Dørlukning
Nej
Løftet ud af den forenklede proces
Nej
Anerkendelsespåstand
Nej
Politiets journalnummer
Påstandsbeløb
11.388.784 kr.