Sagen vedrører spørgsmålet om gyldigheden af et arveafkald

Retten i Lyngby

DOM

Afsagt den 10. juni 2015 i sag nr. BS SKSd-1748/2014:

Sagsøger under konkurs

v/ Kurator advokat Troels Tuxen

Adresse 1

2100 København Ø

mod

Sagsøgte 1

Adresse 2

By 1

og

Sagsøgte 2

Adresse 3

7400 Herning

Sagens baggrund og parternes påstande

Sagen vedrører spørgsmålet om gyldigheden af et arveafkald afgivet af Sagsøger den 1. december 2012.

Sagsøger under konkurs, har nedlagt påstand om, at de sagsøgte, Sagsøgte 1 og Sagsøgte 2, dømmes til at anerkende, at det af Sagsøger afgivne arvekald af 1. december 2012 på arv efter Afdøde er u-gyldigt.

De sagsøgte, Sagsøgte 1 og Sagsøgte 2, har nedlagt påstand om frifindelse.

Oplysningerne i sagen

Sagsøgte 1 har fri proces.

Sagsøgers mor Afdøde afgik ved døden den 19. februar 2014, og afdødes formue er ifølge åbningsstatus på dødsdagen op-gjort til 3.769.840,71 kr.

Afdøde efterlader sig børnene Vidne 1, Vidne 2 og Sagsøger.

Sagsøger har børnene Sagsøgte 1 og Sagsøgte 2.

STD061446-S01-ST01-K194-T3-L01-M00-\D25

Afdøde havde den 13. februar 1978 underskrevet et notartestamente, hvorefter hendes tre børn skulle arve alt efter hende til lige-lig deling, og arven samt indtægter og surrogater af arven skulle tilhøre de tre børn som særeje.

Den 1. december 2012 har Sagsøger afgivet følgende arveaf-kald:

"Undertegnede Sagsøger, CPR nr. (Født 1946), boende Adresse 4, By 2, giver hermed med forbehold af mine livsarvingers arveret afkald på enhver arv efter min moder Afdøde, CPR nr. (Født 1919), boende Plejehjem, Adresse 5, By 3.

By 2, den 1/12 2012

Sagsøger"

Da arveafkaldet - efter det oplyste blev underskrevet - var arvelader 92 år og boede på Plejehjem.

Arveafkaldet er udarbejdet på Advokats brevpapir.

Der er under sagen fremlagt uddrag af afdødes logbog.

Den 15. marts 2013 fremsendte Sagsøger en sms til sin bror, Vidne 1, hvor hun har oplyst, at hun havde lagt arveafkaldet hos moren, og hun bad Vidne 1 lægge det i morens papirer.

Til belysning af, at Sagsøger besøgte sin mor på plejehjem-met den 15. marts 2013, er fremlagt udskrift af morens logbog.

Sagsøger blev taget under konkursbehandling den 2. septem-ber 2013 af Skifteretten i Kolding på baggrund af en konkursbegæring mod-taget i skifteretten den 15. juli 2013.

Der er under sagen afgivet forklaring af Sagsøger, Sagsøgte 2, Vidne 1 og Vidne 2.

Sagsøger har forklaret, at hun den 1. december 2012 gav et arveafkald på arv efter sin mor Afdøde med forbehold af sine livsarvingers arveret. Hendes bror Vidne 1 havde en fuldmagt fra moren. Hun ved ikke, om det var en generalfuldmagt. Hun husker ikke, hvornår han fik fuldmagten. Moren havde brug for at benytte en fuldmagt, da hun flyttede på plejehjem i marts 2009. Hun havde ikke fået en fuldmagt af moren. Moren var lidt fysisk svækket, da hun flyttede på plejehjem, men hun var frisk. Da hun gav arveafkaldet i 2012, var moren næsten som hun plejede at være,

STD061446-S01-ST01-K194-T3-L01-M00-\D25

men hun var mere træt. Det ændrede ikke på moderens opfattelse af tingene. Den 15. marts 2013 har vidnet skrevet om moren ”Ingen genkendelse da jeg kom, men mor så godt ud, bortset fra såret på højre kindben." Moren sad således og sov, da hun kom, men efter kort tid vågnede moren, og hun var ikke konfus eller forvirret, men var vågen og klar. Moren døde af almindelig alderdom, mæt af dage.

Hun er uddannet lærer og arbejdede som lærer i 7 år. Derefter uddannede hun sig til jordemoder og blev afdelingsjordemoder i By 4, og senere arbejdede hun i By 5 som afdelingsjordemoder. Hun arbejdede i Norge fra oktober 2011. Hun har skyldt penge væk, som hun ikke har været i stand til at betale. På konkurstidspunktet skyldte hun penge til skattevæsenet, til kreditforeningen og til sin eksmand. Hun havde på et tidspunkt en forretning, som eksmanden investerede i. Han betalte 2/3 af beløbet, men tilbageholdt den sidste 1/3, som han alene ville betale, hvis hun opfyldte nogle krav. Hun manglede disse penge, og derefter gik hun konkurs. Da hun gav arveafkaldet, skyldte hun penge til sin eksmand. Hun ringede til en Advokat og fortalte om sit ærinde om, at hun ønskede at give arveafkald, og advokaten sagde, at hun kunne printe en formular ud på nettet. Det turde hun imidlertid ikke, og over telefonen sørgede han for at udarbejde arveafkaldet. Han sendte originalen til hende, som han bad hende skrive under, og det gjorde hun, hvorefter hun gav sine døtre en kopi. Hun underskrev arveafkaldet derhjemme, og hun havde det med til sin mor lidt senere. Hun fortalte moren om arveafkaldet, som det fremgår af logbogen. Hun ønskede at give afkaldet til fordel for sine to piger, og moren forstod, hvad hun sagde og var tilfreds med beslutningen. Hun er sikker på, at moren forstod, hvad hun sagde til hende. Moren var klar den dag. Moren sov, da hun kom, og da moren vågnede, forstod hun alt. Hun var hos moren den 8. december 2012. Hendes og morens forhold var meget nært. De fortalte stort set alt til hinanden. Hun involverede moren i alt, og det var utænkeligt ikke at fortælle moren om arveafkaldet. Hun sendte en sms til sin bror Vidne 1 den 15. marts 2013, og hun havde arveafkaldet med denne dagUdeladt. Hun sagde til moren, at hun lagde papiret med arveafkaldet i værdiboksen, og forinden viste hun moren papiret med arveafkaldet. Det var alene disse to gange, at hun talte med moren om arveafkaldet. Hun er klar over, at hun ikke har så gode muligheder for at få gældssanering, når hun har givet arveafkald.

Sagsøgte 2 har forklaret, at hun er uddannet markedsøkonom og bor i Herning med sin mand Person 1 og deres to børn. Hun har en webshop og indimellem har hun vikariater. Hun er datter af Sagsøger og hendes far er Person 2. Hun har ikke haft kontakt med sin far i mange år, bortset fra, at hun nogle få gange har talt i telefon med ham. Sagsøgte 1 er hendes halvsøster, idet Sagsøgte 1 har en anden far. Hun blev bekendt med arveafkaldet i december 2012. Hendes mor gav hende en kuvert indeholdende et arveafkald. Der var en kopi til Sagsøgte 1, og Sagsøgte 1 vidste således besked om arveafkaldet. Hun har ikke talt med mormoren om arveafkaldet. Hun havde et godt forhold til sin

STD061446-S01-ST01-K194-T3-L01-M00-\D25

mormor Afdøde. Da hendes forældre blev skilt, opstod en bitter skilsmissesag, der endte i Højesteret, idet forældrene bekrigede hinanden. Mormoren tog sig af hende og passede hende. Mormoren betød uendelig meget for hende. Hendes mormor fortalte om sit sidste hvilested, og da hun modtog arveafkaldet fra sin mor, orkede hun ikke tanken om, at hendes mormor ikke skulle være der mere, og derfor talte hun ikke med mormoren om arveafkaldet. Hun besøgte ikke sin mormor så ofte, idet hun bor i Herning, og mormoren boede i By 3. De talte i telefon sammen. Det er hendes opfattelse angående mormorens tilstand, at mormoren havde det godt i 2012 og 2013, og at hun forstod, hvad man sagde til hende. Hun har efterfølgende talt med personalet på plejehjemmet, og forstanderen har oplyst, at mormoren i 2012 forstod at kommunikere om et arveafkald.

Vidne 1 har forklaret, at han er 66 år og uddannet civilingeniør fra 1973 og arbejder i Arbejdsplads, hvor han arbejdede som afdelingsleder indtil for et par år siden. Han arbejder fortsat på fuld tid. Han kan oplyse om arve-afkaldet, at han den 15. marts 2013 Udeladt fik besked på en sms om arveafkaldet. Han vidste ikke noget om arveafkaldet. Han var hos moren den 17. marts 2013. Det originale arveafkald lå i morens værdiboks. Han skulle have det originale arveafkald, da det var ham, der administrerede morens papirer fra foråret 2008. Han havde alene en fuldmagt i forhold til morens bank. Der var således ikke tale om en generalfuldmagt, og han administrerede alene morens papirer. Han talte med moren om papirerne og arveafkaldet. Han vendte løbende tingene med hende, herunder om de økonomiske forhold. De talte ikke om arveafkaldet ret længe, og moren smilede, og han så på hende, at hun syntes, at det var en god ting. Moren forstod det, og moren var klar i hovedet, og moren var helt med på, at hendes datter Sagsøger havde givet et arveafkald. Der var en artikel af Person 3, som moren havde haft i skolen, og de læste artiklen højt for moren, som forstod det, og hun blev glad for at være blevet nævnt i artiklen. De talte om forskelligt med moren, og det er ikke sandsynligt, at de ikke har talt med moren om arveafkaldet.

Han fik fuldmagten fra moren i foråret 2008, og det var lavet på et stykke papir i banken, hvorefter han havde mulighed for at disponere over én til flere konti. Der var således alene tale om en bankfuldmagt, og der forelå således ikke nogen papirer ved siden af til at disponere på morens vegne. Han hjalp moren med at sælge huset. Posten kom ud til plejehjemmet, og han åbnede posten, som han så igennem sammen med moren. Årsagen til, at han i 2008 fik bankfuldmagten, var, at moren ikke kunne overskue situationen med banktingene længere. Det foregik på den måde frem til morens død, bortset fra, at moren fik det lidt værre frem mod sin død, men til det sidste talte de sammen om tingene. Moren var ikke helt ung, og hun var lidt svækket, men han har ikke hørt, at moren havde fået en diagnose. Moren drøftede økonomi med ham til det sidste og var med til at træffe beslutninger. Moren reagerede på arveafkaldet, og han kunne se på hende, om hun opfattede tingene. Han husker ikke, om moren gav indtryk af, at hun

STD061446-S01-ST01-K194-T3-L01-M00-\D25

havde hørt om arveafkaldet før.

Vidne 2 har forklaret, at han er cand.merc af uddannelse og blev færdig i 1981. Han er direktør i Virksomhed A/S. Han hørte første gang om arveafkaldet i april 2013, og det husker han, fordi hans bror skrev til ham den 26. april 2013 kl. 20.13, "Jeg har en papirkopi af arveafkaldet, og jeg forstår det ikke helt." Han modtog efterfølgende arveafkaldet. Han kan ikke huske at have talt med moren om arveafkaldet. Moren var klar i hovedet i slutningen af 2012, hvor han besøgte hende. Han bor på Fyn, og han besøgte hende jævnligt.

Parternes synspunkter

Sagsøgeren har gjort gældende, at

arveafkaldet ikke er gyldigt overfor konkursboet, jf. arvelovens § 42, stk. 2.

Det er ikke dokumenteret eller i øvrigt tilstrækkeligt bevist, at arveafkaldet er direkte eller stiltiende tiltrådt af arvelader.

Det er ikke dokumenteret eller i øvrigt tilstrækkeligt bevist, at arveafkaldet er kommet frem til arvelader forud for hendes død den 19. februar 2014.

Det er de sagsøgtes bevisbyrde, at arvelader var habil, og den bevisbyrde er ikke løftet.

Vidne 1 var som medarving ikke berettiget til at modtage et arveafkald fra Sagsøger på vegne af arvelader.

Vidne 1 havde i øvrigt ikke frem til arveladers død den 19. februar 2014 en fuldmagt eller anden nødvendig og/eller tilstrækkelig bemyndigelse til at modtage et arveafkald på vegne af arvelader.

Det har ikke betydning for arveafkaldets gyldighed, om afdødes børn internt har drøftet arveafkaldet, uanset hvor intense eller sporadiske disse drøftelser måtte have været.

Sagsøgte har gjort gældende, at

at arveafkaldet er givet overfor arveladeren,

STD061446-S01-ST01-K194-T3-L01-M00-\D25

at arvelader således har været bekendt med arveafkaldet,

at arvelader har accepteret arveafkaldet,

at arveafkaldet er fundet i arveladers papirer, og at der derfor også er en formodning for, at arvelader har modtaget arveafkaldet,

at sagsøger i hvert fald under disse omstændigheder har bevisbyrden for, at arveafkaldet ikke er givet overfor arvelader,

at det afvises, at arvelader ikke var habil, da arveafkaldet blev givet over for arveladeren.

at arveafkaldet er gyldigt, jf. arvelovens § 42, stk. 2.

Rettens begrundelse og afgørelse

Det fremgår af arvelovens § 42:

"

En arving kan mod eller uden vederlag give afkald på såvel forventet som falden arv.

Stk. 2. Afkald på forventet arv skal gives over for arveladeren. Hvis arvela-derens ægtefælle er i uskiftet bo, kan afkald dog gives over for denne. Stk. 3. Et afkald på arv har også virkning for arvingens livsarvinger, medmindre disses arveret er forbeholdt.

"

Det følger herefter, at et afkald på forventet arv skal gives over for arvelade-ren.

Det fremgår af bemærkningerne til § 42, stk. 2, i lovforslag 100/2006, at et afkald på forventet arv som hidtil gives over for arveladeren eller over for arveladerens ægtefælle, hvis denne er i uskiftet bo. Arveafkald indebærer, at der indgås en aftale mellem arvingen (afkaldsgiveren) og arveladeren. En ensom afkaldserklæring er således ikke tilstrækkelig. I overensstemmelse med almindelige aftaleretlige regler skal afkaldet endvidere være accepteret af arveladeren, hvilket kan ske stiltiende. Nægtes accept, er afkaldet uden virkning, idet en aftale i så fald ikke er indgået. Er der tale om et afkald uden betingelser, må det være tilstrækkeligt, at arveafkaldet er kommet frem til arvelader. I denne situation bør der således ikke være krav om accept fra ar-veladeren. Der stilles ingen formkrav til en aftale om afkald på forventet arv. Af bevismæssige årsager bør aftalen dog som hovedregel affattes skriftligt

STD061446-S01-ST01-K194-T3-L01-M00-\D25

og eventuelt også underskrives for notaren.

Der er i nærværende sag tale om et arveafkald uden betingelser, og det er så-ledes tilstrækkeligt, at det er kommet frem til arvelader.

Henset til de af af vidnerne Sagsøger og Vidne 1 af-givne forklaringer findes det godtgjort, at arveafkaldet er kommet frem til arveladeren, herunder har Sagsøger forklaret, at hun sagde til sin mor, at hun lagde arveafkaldet i morens værdiboks, og forinden viste hun moren papiret med arveafkaldet, og at Vidne 1 har forklaret, at det originale arveafkald lå i morens værdiboks den 17. marts 2013.

På grundlag af bevisførelsen -herunder har vidnerne samstemmende forkla-ret, at arvelader i slutningen af 2012 var klar i hovedet og forstod, hvad der blev sagt til hende -afvises det, at arvelader har manglet evnen til at handle fornuftsmæssigt.

Det lægges herefter til grund, at arveafkaldet er kommet frem til arvelader Afdøde og stiltiende er tiltrådt af hende.

Med sagsomkostninger forholdes som nedenfor bestemt. Der er ved omkost-ningfastsættelsen lagt vægt på sagens omfang, karakter, forløb og udfald. De tilkendte sagsomkostninger dækker udgifter til advokatbistand. Det er lagt til grund, at de sagsøgte ikke er momsregistrerede.

Sagsøgte 1, har fri proces, og det er oplyst, at sagen efter sin art ikke er omfattet af en retshjælpsforsikring.

Thi kendes for ret:

De sagsøgte, Sagsøgte 1 og Sagsøgte 2, frifindes.

Sagsøger under konkurs, skal inden 14 dage be-tale 35.000,00 kr. i sagsomkostninger til Sagsøgte 2 og 35.000,00 kr. i sagsomkostninger til statskassen.

Dommer

STD061446-S01-ST01-K194-T3-L01-M00-\D25