Dom
UDSKRIFT
AF
ØSTRE LANDSRETS DOMBOG
____________
D O M
Afsagt den 22. december 2016 af Østre Landsrets 4. afdeling
(landsdommerne Kåre Mønsted, Inge Neergaard Jessen og Kim Holst (kst.)).
4. afd. nr. B-1487-15:
Appellant, tidligere Sagsøger under konkurs
v/kurator advokat Troels Tuxen
(advokat Louise Bøtcher Bomholtz (prøve))
mod
1) Appelindstævnte 1, tidligere Sagsøgte 1
(advokat Kjeld Skov, besk.)
2) Appelindstævnte 2, tidligere Sagsøgte 2
(advokat Kjeld Skov)
Lyngby Rets dom af 10. juni 2015 (BS SKSD-1748/2014) er anket af Appellant, tidligere Sagsøger under konkurs v/kurator advokat Troels Tuxen med påstand om, at Appelindstævnte 1, tidligere Sagsøgte 1 og Appelindstævnte 2, tidligere Sagsøgte 2 dømmes til at anerkende, at det af Appellant, tidligere Sagsøger afgivne arvekald af 1. december 2012 på arv efter Afdøde er ugyldigt.
De indstævnte, Appelindstævnte 1, tidligere Sagsøgte 1 og Appelindstævnte 2, tidligere Sagsøgte 2, har påstået stadfæstelse.
Supplerende sagsfremstilling
Der er i forbindelse med sagens behandling i landsretten fremlagt uddrag af plejejournal kaldet ”Hverdagens notater” for Afdøde for perioden 28. oktober 2012 til 21. juli 2013.
- 2 -
Der er tillige fremlagt udskrift af en lægejournal fra den 15. februar 2012 udarbejdet af læge Person 4, hvoraf blandt andet fremgår:
”92-årig kvinde henvises fra egen læge med tumor på venstre side af næsen. Pt. er dementielt præget, men søn er med og hjælper med anamneseoptagelse.
. . .
Objektivt:
Fysisk og mentalt præget af alder og demens, kan stort set kun redegøre for sit navn. ”
Der er endvidere fremlagt et skema vedrørende Afdøde dateret såvel den 23. september 2010 som den 12. september 2012. I en rubrik vedrørende ”Kommunikation, inkl. hukommelse og sprogfunktion” er det med trykt skrift a nført: ”Holder meget af at tale med andre. Er lettere hukommelsessvækket. Taler meget lavt, men har fin sprogfunktion (er tidl. lærer) ”. Med håndskrift er der i samme rubrik tilføjet: ”Taler efterhånden m eget sort” .
Forklaringer
Der er i landsretten afgivet supplerende forklaringer af Appellant, tidligere Sagsøger og Vidne 1.
Der er endvidere afgivet forklaring af Vidne 3.
Appellant, tidligere Sagsøger har supplerende forklaret blandt andet, at hun underskrev arveaf-kaldet den 1. december 2012, og at hun den 8. december 2012 i forbindelse med et besøg hos moderen første gang nævnte arveafkaldet for hende. Hun overvejede, om hun skulle skrive noget om arveafkaldet i gæstebogen, men besluttede ikke at gøre det, da hun fandt, at det var en oplysning af privat karakter. Hun var aldrig i tvivl om, at moderen forstod, hvad arveafkaldet indebar. Moderen sagde, at det var dejligt og en god ide. Hun oriente-rede ikke sin mor om baggrunden for arveafkaldet.
Som det fremgår af gæstebogen fra den 8. december 2012, talte hun og moderen denne dag også om den musik, som de hørte. Hendes mor har spillet klaver, så de talte om, at hun også havde spillet et af de Bach-stykker, som de hørte, ligesom de talte om hendes fars glæde ved musik. Moderen kunne genkende musikken og var helt klar over, hvad de hørte.
- 3 -
Hun besøgte normalt moderen en gang om måneden. Moderen var i 2012 præget af sin alder. Hun var mere træt og sov meget, men når hun var vågen, var hun nærværende. Hun kunne genkende familien, kunne huske og kunne i øvrigt tale relevant. Hvis moderen sov, når de kom, skulle der lige gå et øjeblik, efter at hun var vågnet, inden hun var klar og kunne genkende sin gæst. Moderen var af natur en stille person og skulle se fremmede an.
I marts 2013 viste hun dokumentet med arveafkaldet til moderen og sagde, at hun ville lægge det i boksen. Moderens reaktion var på ny, at det var fint med arveafkaldet. På det tidspunkt arbejdede hun i Norge og boede i By 5. Det var derfor af rent praktiske grun-de, at hun først afleverede arveafkaldet til moderen i marts 2013.
Moderen er aldrig blevet udredt for demens eller Alzheimers, og det har aldrig været på tale, at hun skulle udredes. Personalet på plejehjemmet har aldrig nævnt, at de mente, at moderen havde en diagnose.
Gæstebog blev indført allerede, mens moderen var på et midlertidigt plejecenter og afven-tede en egentlig plejehjemsplads. Det var rart at se, hvem der havde været på besøg. Når de talte med moderen om, hvem der havde besøgt hende, kunne moderen huske besøgene og fortælle om dem.
Forevist skemaet med helbredsoplysninger om moderen dateret såvel den 23. september 2010 som den 12. september 2012 forklarede Appellant, tidligere Sagsøger, at hun ikke kender dette skema. Hun oplevede ikke, at moderen talte sort.
Vidne 1 har supplerende forklaret blandt andet, at han var med moderen hos hudlægen på Gentofte Hospital i februar 2012. Lægen kendte ikke moderen på forhånd. Lægen under-søgte moderens hudproblem og fjernede en gevækst på moderens næse. De var hos lægen i 15- 20 minutter. De talte ikke med lægen om moderens mentale tilstand. Det var ikke for-målet med lægebesøget.
Moderen var reserveret og ikke snakkesalig, når hun mødte fremmede mennesker. Hun er aldrig blevet udredt for demens eller Alzheimers.
- 4 -
Han drøftede moderens økonomi med hende, når det var nødvendigt. Hun forstod, hvad de talte om. De sædvanlige løbende udgifter i forbindelse med plejehjemsopholdet betalte han bare, men hvis der var særlige udgifter, talte de om det. Han fortalte moderen, at Appellant, tidligere Sagsøger havde givet et arveafkald, og forklarede, hvad det rent praktisk indebar. Han kunne se på moderen, at hun forstod det, og at hun syntes, at det var en god ting. Han fornemmede, at moderen var tilfreds med, at Appelindstævnte 2, tidligere Sagsøgte 2 og Appelindstævnte 1, tidligere Sagsøgte 1 skulle arve i stedet for Appellant, tidligere Sagsøger.
Da han i april 2013 skrev til sin bror, at han ikke helt forstod arveafkaldet, skyldtes det, at han ikke dengang var bekendt med baggrunden for Appellants, tidligere Sagsøger disposition. Det var således årsagen til arveafkaldet og ikke arveafkaldet som sådan, han ikke forstod.
Han besøgte som regel sin mor hver søndag eftermiddag. Han har ikke brugt at ringe til hende. Det kunne svinge lidt, hvordan moderen havde det. Hun var ofte meget træt. Når hun var frisk, kunne han se på hendes øjne, at hun var med, og at hun forstod, hvad han sagde. Han har oplevet, at moderen på dårlige dage kunne tale sort.
Når han besøgte sin mor, talte de om, hvad der var sket i familien, ligesom de talte om gamle dage. Gæstebog blev indført fra begyndelsen af moderens ophold på plejehjemmet, så de besøgende var orienteret om, hvem der ellers havde været på besøg, og ikke specielt fordi moderen ikke selv kunne fortælle, hvem der havde været på besøg.
Vidne 3 har som vidne forklaret, at hun siden 2010 har arbejdet på det plejehjem og på den afdeling, hvor Afdøde boede. Hun er i dag afdelingssy-geplejerske på afdelingen.
Afdøde er ikke udredt for demens eller Alzheimers, og hun har ikke fået me-dicin mod demens eller Alzheimers. Det er hendes vurdering, at Afdøde ikke var dement eller led af Alzheimers, men hun var præget af sin høje alder.
Hun er ikke bekendt med journaludskriften fra hudlægen fra 2012, men udskriften er højst sandsynlig blevet sendt til plejehjemmet.
Afdøde var en stille person. Hun havde endvidere tidligere været ramt af apopleksi, hvilket ofte giver små forandringer i hjernen, som kan give taleproblemer. Man skulle i hvert fald have tålmodighed, når man talte med Afdøde, da der kunne
- 5 -
være lang responstid. Afdøde havde endvidere mange urinvejsinfektioner, hvilket kan give udslag i form af sort tale. Det er almindeligt kendt, at sort tale er et typisk tegn og ofte det første tegn på urinvejsinfektion.
Hun har ført mange relevante samtaler med Afdøde. De talte blandt andet om familiemæssige forhold og om emner i relation til Afdødes tidligere arbejde som lærer. Hun havde som sygeplejerske ofte kontakt til Afdøde vedrørende forskellige helbredsmæssige forhold.
Forevist skema med betegnelsen ”Hverdagens notater ” forklarede vidnet, at det er plej e-personalets journalnotater. I journalen noteres typisk forandringer i en beboers tilstand. Der skrives både om det fysiske helbred og om den mentale tilstand. Alt plejepersonale skriver i journalen.
Forevist skemaet med helbredsoplysninger om Afdøde dateret såvel den 23. september 2010 som den 12. september 2012 forklarede vidnet, at det ikke er hende, der har skrevet, at Afdøde efterhånden taler meget sort.
Hun er ikke bekendt med arveafkaldet. Det er meget almindeligt, at deres beboere har en gæstebog. Det er rart for personalet at have oplysninger om besøg.
Procedure
Appellanten har for landsretten gentaget sine anbringender for byretten og har procederet i overensstemmelse hermed.
Appellanten har supplerende gjort gældende, at såfremt landsretten finder det bevist, at arveafkaldet er kommet frem til arvelader, er arveafkaldet ugyldigt, idet arvelader var de-ment allerede tilbage i 2012. Arvelader kan i en sådan tilstand ikke gyldigt have tiltrådt en arveretlig aftale i form af et arveafkald, jf. U 1966.516.
De indstævnte har for landsretten procederet i overensstemmelse med deres påstandsdo-kument for landsretten, hvori det principalt er gjort gældende, at arveafkaldet kom til Afdødes kundskab, og at det udtrykkeligt blev accepteret af Afdøde. Subsidiært er det gjort gældende, at arveafkaldet stiltiende blev accepteret af Afdøde, og mest subsidiært har de indstævnte gjort gældende, at arveafkaldet henset
- 6 -
til indholdet af dette var bindende og gyldigt allerede derved, at det kom frem til Afdøde, og at det således ikke er nogen gyldighedsbetingelse, at arveafkaldet blev accepteret af Afdøde.
Landsrettens begrundelse og resultat
Indledningsvis bemærkes, at den omstændighed, at arveafkaldet er givet under forbehold af Appellants, tidligere Sagsøger livsarvingers arveret, ikke indebærer, at arveafkaldet må betegnes som et betinget arveafkald. Da Appellants, tidligere Sagsøger arveafkald således er meddelt uden betingelser, er det ikke en gyldighedsbetingelse, at arvelader Afdøde har accepteret arveafkaldet, men alene at arveafkaldet er kommet frem til arvelader.
Efter bevisførelsen for landsretten findes det ved de af Appellant, tidligere Sagsøger, Vidne 1 og Vidne 3 afgivne forklaringer, som er understøttet af de fremlagte dokumentbevi-ser i form af Afdødes gæstebog og udskrift af sms fra Appellant, tidligere Sagsøger til Vidne 1, godtgjort, at arveafkaldet kom frem til Afdøde, og at hun havde den fornødne habilitet til at forstå det ukomplicerede arveafkald, som landsretten i øvrigt lægger til grund, at hun bifaldt.
Arveafkaldet er under disse omstændigheder gyldigt.
Med denne begrundelse stadfæster landsretten byrettens dom.
Efter sagens udfald skal Appellant, tidligere Sagsøger under konkurs v/kurator advokat Troels Tuxen betale sagsomkostninger for landsretten til statskassen med i alt 35.000 kr. og til Appelindstævnte 2, tidligere Sagsøgte 2 med i alt 35.000 kr. Beløbene omfatter udgifter til ad-vokatbistand inkl. moms. Ved fastsættelsen af beløbet til dækning af udgifterne til advo-katbistand er der ud over sagens værdi taget hensyn til sagens omfang og varighed.
T h i k e n d e s f o r r e t:
Byrettens dom stadfæstes.
I sagsomkostninger for landsretten skal Appellant, tidligere Sagsøger under konkurs v/kurator advokat Troels Tuxen betale 35.000 kr. til statskassen og 35.000 kr. til Appelindstævnte 2, tidligere Sagsøgte 2.
- 7 -
Det idømte skal betales inden 14 dage efter denne doms afsigelse.
Sagsomkostningerne forrentes efter rentelovens § 8 a.