Sag om konkurskarantæne i tilknytning til behandlingen af konkursboet

UDSKRIFT

AF

SØ- & HANDELSRETTENS DOMBOG

____________

Kendelse

Afsagt den 15. december 2014

B-1-14

Virksomhed ApS 1 under konkurs (advokat Bo Vadt Christensen)

mod

Sagsøgte

(advokat Christian Kirk Zøllner)

Indledning

Denne sag drejer sig om konkurskarantæne i tilknytning til behandlingen af konkursboet ef-ter Virksomhed ApS 1.   

Selskabet er stiftet den 16. marts 2012 af Sagsøgte, der siden da tillige har været regi-

streretsom direktør. Selskabet indgav den 20. december 2013 til Sø- og Handelsretten en

egenbegæringom konkurs, der herefter er boets fristdag. Selskabet blev taget under kon-

- 2 -

kursbehandlingden 6. januar 2014, og advokat Bo Vadt Christensen blev samtidig udpeget

som kurator.

Skifteretten harden 27. februar 2014 taget kurators indstilling om at indlede konkurskaran-

tæne mod Sagsøgte til følge.

Den relevanteperiode for bedømmelse af sagen, jf. konkurslovens § 157, stk. 1, er herefter

den 20. december 2012 til den 6. januar 2014.

Påstande

Virksomhed ApS 1 under konkurs har nedlagt påstand om, at Sagsøgte pålægges

konkurskarantæne i 3 år, subsidiært for et af skifteretten fastsat kortere tidsrum.

Sagsøgte har principalt påstået frifindelse, subsidiært at han alene pålægges konkurs-karantæne i et af skifteretten fastsat kortere tidsrum end 3 år.

Oplysningerne i sagen

Det konkursramte selskab og Sagsøgte

Selskabet var en nedrivningsvirksomhed,der har været momsregistret siden stiftelsen. Sel-

skabet har i perioden alene indgået aftale med en bygherre, og selskabet har herefter fået ud-ført arbejdet i underentreprise. Selskabet har benyttet Revisionsfirma, der har foretaget bogfø-

ringenog forestået lønadministrationen til direktøren. Der er ikke udarbejdet og indleveret

årsregnskab for selskabets første regnskabsår.Der er i konkursboet alene registreret aktiver i

form af et indestående på 31.000 kr., mens der er anmeldt krav på ca. 569.000 kr., herunder et krav fra SKAT for 2012 på ca. 552.000 kr., der i det væsentlige svarer til beløbet i SKATs afgø-relse af 4. februar 2014, jf. nærmere nedenfor.

Sagsøgte har tidligere været tilknyttet to selskaber. Han startede sin første virk-

somhed i oktober 2006 i selskabet Virksomhed ApS 2 sammen med et familiemedlem. Sel-

- 3 -

skabet blevtvangsopløst den 28. oktober 2008. Han drev efterfølgende en personlig virk-

somhed, ligesom han var ansat som lønmodtager i et gulvfirma. På et tidspunkt var han ude for et færdselsuheld, hvor han brækkede ryggen og var sygemeldt i 1½ år. Han stiftede her-efter selskabet Virksomhed ApS 3, der drev en vegetarisk pølsevogn. Vognen havde en månedlig stadelejeudgift på 24.000 kr. Den 10. juli 2011 blev selskabet taget under konkurs-behandling.   

Baggrunden for konkurskarantænesagen

I 2012 rettedeSKAT henvendelse til selskabet vedrørende kontrol af moms for samme år.

Dette førte til, at SKAT den 4. februar 2014 traf afgørelse om at ændre selskabets angivelse af moms for dette år. Det hedder i afgørelsen, der på SKATs vegne er underskrevet af Vidne, bl.a.:   

” … SKAT har bedt om at se selskabets regnskabsmateriale, og vi har gennemgået den moms, I har angivet for perioden 2012.

SKAT kan ikke godkende fradrag for moms af fakturaer angiveligt udstedt af Virksomhed ApS 4

Virksomhed ApS 4, Virksomhed ApS 5, Virksomhed ApS 6, Virksomhed ApS 7, Virksomhed ApS 8 og Virksomhed ApS 9 på i alt 548.077 kr., da fakturaer efter SKATs opfattelse ikke kan anvendes som dokumentation for momsfradrag efter Momslovens § 37, stk. 2, nr. 1, idet det ikke kan dokumenteres, at de på fakturaerne anførte ydelser er leveret af disse virksomheder.

SKAT anser de fremviste fakturaer fra underleverandører for fiktive. Subsidiært er det SKATs opfattelse, at selskabet vidste eller burde vide, at de ved køb fra ovenstående virk-somheder deltog i transaktioner, der var led i momssvindel.

SKAT sendte den 21. oktober 2013 forslag til ændring af momstilsvaret for 2012 med frist for indsigelse den 13. november 2014.¹ I ma il af 13. november 2014 … indtræder a d-vokat Christian Kirk Zøllner fra Kirk Advokater som part i sagen og anmoder om 14 da-ges udsættelse af partshøringsfristen. Dette godkendes ved SKATs svar pr. mail den 14. november 2014 …, hvori det pr æciseres, at fristen ændres til 27. november 2014.

SKAT har ikke modtaget indsigelser trods fristudsættelse og har derfor foretaget følgende ændringer i momstilsvaret:

¹ Skal formentlige ligesom de øvrige årsangivelser i afsnittet være 2013.

- 4 -

SKATs ændringer

Ej godkendt fradrag for købsmoms vedrørende underleverandører … 548.077 

Heri modregnes tilbageholdt negativt momstilsvar for 4. kvartal 2012 på 16.351 kr.

Selvom vi har gennemgået oplysningerne, udelukker det ikke, at vi på et senere tidspunkt vil se på regnskabsmaterialet igen. Det bemærkes endvidere, at vi endnu ikke har taget stilling til det skattemæssige fradrag. …

Sagsfremstilling og begrundelse

1. Fradrag for underleverandører

1.1. De faktiske forhold

SKAT har på baggrund af oplysninger fra politiet samt kontrolbilag indkaldt selskabets bilag og betalingsdokumentation vedrørende køb af underleverandørydelser i 2012. SKAT har indkaldt materialet over 2 omgange, henholdsvis 1. og 2. halvår 2012.

Selskabet har … angivet momstilsvaret således for 2012:

* Udbetaling af negativ angivet moms for 4. kvartal 2012 er tilbageholdt af SKAT indtil gennemgang af materialet for 2012 er foretaget.

Selskabet har konto i Nordea ... Kontoen er oprettet den 20. marts 2012 med indskud af selskabskapital på 80.000 kr.

På indledende møde i sagen den 27. september 2012 blev regnskabsmateriale afleveret og selskabets direktør Sagsøgte og selskabets revisor Person 1 gav følgende oplys-ninger:

Sagsøgte er daglig leder af selskabet og selskabet beskæftiger sig med nedrivning.

Selskabet har siden stiftelsen i marts 2012 og til dato (september 2012) anvendt 3 under-leverandører, Virksomhed ApS 4, Virksomhed ApS 5 samt Virksomhed ApS 7.

- 5 -

Pt. (september 2012) anvendes alene Virksomhed ApS 7, da samarbejdet med de to andre er ophørt pga. sløseri med arbejdstider mv.

Der foreligger kontrakter på alle 3 underleverandører.

Vedr. Virksomhed ApS 4 oplyses det, at kontaktpersonen var en "Person 2".

Der føres ikke timesedler eller anden form for kontrol med de fakturerede timer fra under-leverandører. Sagsøgte fører månedlige lister over personer der udfører arbejdet, men disse smides ud efterfølgende.

Selskabet har kun en enkel kunde "Virksomhed ApS 10". Der arbejdes på at få flere, men det er ikke lykkedes endnu.

På mødet blev det overfor Sagsøgte og revisor påpeget, at lister vedrørende det dag-lige arbejde er en del af regnskabsmaterialet og skal gemmes.

Det modtagne regnskabsmateriale består af saldobalance, kontokort … og faktura- 

er/kontrakter vedrørende underleverandører … samt kon toudskrifter for bank for hele 2012 … Herudover er der modtaget salgsfakturaer udstedt af selskabet til Virksomhed ApS 10 for 2012 ... Selskabets omsætning bogføres på konto 100 "Faktureret ar-bejde" og selskabets køb af underleverandørydelser bogføres på konto 1010 "Fremmed ar-bejde".

En gennemgang af materialet viser, at købte timer hos underleverandører overstiger vide-refaktureret timer til egen kunde Virksomhed ApS 10. Ifølge egne salgsbilag og fakturaer fra underleverandører udg ør timerne følgende …:

Faktureret til Virksomhed ApS 10 … 14.764 

B etalte timer underleverandører … -.-15.691 

Betalt løn i antal timer -2.297 

.* Bogført løn i perioden 31. maj 2012 til 30. december 2012 udgør 264.190 kr. Omregnet til timer svarer dette til 2.297 timer, beregnet ud fra en timeløn på 115 kr.

Selskabet har således ud fra fremlagte bilag købt 3.224 timer mere end der har været ud-ført arbejde for hos selskabets kunde Virksomhed ApS 10. Selskabets direktør Sagsøgte har på møde i SKAT den 19. juni 2013 oplyst, at han i 2012 havde pro-blemer med de firmaer han anvendte hele året, og at de alle har snydt ham for timer ved blot at fakturere adskillige flere timer end der faktisk var udført arbejde for. Da Sagsøgte ikke har holdt nøje øje med dette, blev fakturaerne … betalt uden videre. Sagsøgte påpegede at han ikke længere anvender nogle af disse underleverandører men pt. (juni 2013) an vender selskabet Virksomhed ApS 11 …

- 6 -

SKAT har foretaget en gennemgang af indsendte fakturaer fra underleverandører og samtlige ses betalt via selskabets bankkonto. En gennemgang af de fremlagte fakturaer … påviser dog følgende fejl og mangler i henhold til fakturakrav, fakturaernes realitet mv.:

…

Virksomhed ApS 7 …

Virksomhed ApS 1 har anvendt selskabet som underleverandør i perioden i

2012.

SKAT har konstateret følgende mangler i forhold til fakturakrav:

• To fakturaer har samme faktura nr.  

Øvrige forhold til belysning af realiteten og fradragsretten for de betalte beløb:

• Der foreligger ikke arbejdssedler, timesedler eller andet.

• Selskabets momsangivelser vedr. 2. kvartal kan ikke indeholde salgsmoms vedr. dette

arbejde.

• For 3. kvartal 2012 er der angivet 0 kr.

• Selskabet har ikke ansatte i 2012, i et omfang der kan have udført det betalte arbejde.

• Indsætninger i bank hæves i kontanter.

• Selskabet svarer ikke på SKATs henvendelser.

• Selskabet er under likvidation. …

Virksomhed ApS 12 …

Virksomhed ApS 1 har anvendt selskabet som underleverandør i december måned 2012. I alt er der faktureret og betalt kr. 178.500 inklusiv moms, hvoraf moms ud-gør kr. 35.700.

SKAT har ikke fundet fejl og mangler i henhold til fakturakrav men har konstateret føl-gende forhold til belysning af realiteten og fradragsretten for de betalte beløb:

• Der foreligger ingen kontrakt.

• Der foreligger ikke arbejdssedler, timesedler eller andet.

• Det udførte arbejde kan indeholdes i selskabets momsangivelse for 4. kvartal 2012. …

Konklusion

SKAT kan ikke godkende fradrag for moms af fakturaer angiveligt udstedt af virksomhe-derne Virksomhed ApS 4, Virksomhed ApS 5, Virksomhed ApS 6, Virksomhed ApS 7, Virksomhed ApS 8 og Virksomhed ApS 9.

Når henses til det forhold:

- 7 -

• At selskabet ikke har arbejdssedler, timesedler eller andet kan dokumentere eller sand-

synliggøre, hvor mange timer, der rent faktisk er anvendt på en given opgave eller hvilke personer, der har udført opgaven.

• At selskabet ikke kan angive mere end et fornavn på kontaktperson hos underleveran-

døren og selskabet ikke er i besiddelse af normal forretningsmæssig korrespondance med leverandøren omkring løbende aftaler, fejl og mangler samt opgørelser af timer.

• At fakturaer fra Virksomhed ApS 4, Virksomhed ApS 5 og Virksomhed ApS 7 ikke

lever op til fakturakrav.

• At selskabet har haft 7 forskellige underleverandører i forlængelse af hinanden i år

2012, hvorfor der er sket hyppige skift af underleverandør.

• At underleverandører fakturer flere timer, end der viderefaktureres til selskabets egen

kunde Virksomhed ApS 10.

• At det ifølge SKATs opfattelse ikke er realistisk at samtlige anvendte underleverandø-

rer i 2012 skulle have snydt selskabet med timer, uden at direktør Sagsøgte ville have grebet ind.

• At ingen af underleverandørerne angiver og betaler moms eller ikke angiver korrekt

moms.

• At underleverandører enten ikke er registreret som arbejdsgiver eller ikke har angivet

løn og at de derved ikke er i stand til at levere den købte arbejdskraft.

• At underleverandører hæver indsatte beløb kontant på bankkonto.

• At underleverandør Virksomhed ApS 9 ikke er momsregistreret.

• At 2 fakturaer fra Virksomhed ApS 5 bærer præg af at være udarbejdet efter aftale om

overførsel af bestemt beløb, idet moms og bruttopris ikke stemmer overens med gæl-dende momssats og ej heller med bogført beløb. Det at momsen er beregnet forkert in-dikere ifølge SKATS opfattelse, at parterne aftaler et slut beløb og at der herefter sker en "tilbage beregning" af beløbet før moms, som er gået galt.

• At direktør Sagsøgte i juni måned 2013 overfor SKAT påpeger, at selskabet nu an-

vender en mere reel underleverandør ved navn Virksomhed ApS 11 CVR …, men at dette ikke er tilfældet, idet SKAT har påvist, at dette selskab i samme grad som de tidligere anvendte, unddrager moms til SKAT.

På baggrund af ovenstående finder SKAT, at der kan rejses tvivl om fakturaernes realitet, hvorfor der nægtes fradrag for den indgående afgift jf. Momslovens § 37, stk. 2, nr. 1, idet

- 8 -

det ikke er godtgjort at indkøb af fremmed arbejdskraft er leveret til Virksomhed ApS 1 uagtet betaling af fakturaerne har fundet sted. …

Subsidiært er det SKATs opfattelse, at Virksomhed ApS 1 ved deres hand-linger vidste eller burde vide, at de har deltaget i transaktioner, der var led i svig med moms. …”

Afgørelsen er ikke påklaget af selskabet eller kurator.

Der er i sagen fremlagt en række kontoudskrifter fra Nordea A/S vedrørende en konto tilhø-rende Virksomhed ApS 1, og som vedrører perioden 31. december 2012 til 31. december 2013. Kurator har i tilknytning hertil i et processkrift anført, at han har gennemgået kontoud-toget og anført:

” … Det frem går heraf, at selskabet tilsyneladende også i 2013 har benyttet Virksomhed ApS 12, samt at der sket betaling til en række andre leverandører. …

Virksomhed ApS 12 kr. 493.687,50 

Virksomhed ApS 13 kr. 213.000,00 

Virksomhed ApS 11 u/t kr. 783.643,74 

Virksomhed ApS 14 kr. 454.575,00 

Virksomhed ApS 15 kr. 1.375.925,00 

I alt kr. 3.320.831,24 

Moms udgør kr. 664.166,25 

I samme periode har Virksomhed ApS 1 under konkurs alene angivet købsmoms for kr. 199.598,-, jf. oversigt fra SKAT af angivne momsoplysninger i 2013 …

Kendetegnende for de nye underleverandører er, at der er tale om selskaber, der ikke har afleveret første regnskab, da de er forholdsvis nystiftede. Alligevel er et af dem allerede ta-get under tvangsopløsning, ligesom et af selskaberne er stiftet af et nu tvangsopløst sel-skab. Kendetegnende er også, at flere af personerne bag underleverandørerne har flere konkurser bag sig. …

Det fremgår af kontoudtoget [fra Nordea], at Virksomhed ApS 1 under konkurs i 2013 har modtaget kundebetalinger for i alt kr. 3.723.586,10. Salgsmoms heraf udgør kr. 744.717,22.

Imidlertid er der i perioden alene angivet salgsmoms for kr. 190.454,-.

Der mangler således angivelse af købsmoms med ca. kr. 464.568,25 og salgsmoms med kr. 554.263,22.

- 9 -

Den manglende positive moms, som skulle være angivet og betalt udgør således kr. 89.694,97. …”

Kurator har supplerende oplyst, at der er afsagt konkursdekret i relation til selskaberne Virksomhed ApS 12 og Virksomhed ApS 14, og at selskaberne Virksomhed ApS 13, Virksomhed ApS 11 og Virksomhed ApS 15 alle er eller har været under tvangsopløsning.

Kuratorhar endvidere oplyst, at der ifølge kontoudtoget fra Nordea er foretaget kontant-

hævninger i 2013 med i alt 31.500 kr.   

Det fremgårendvidere af den oversigt fra SKAT for 2013, der er nævnt i kurators proces-

skrift, at der i de 4 kvartaler i 2013 har været udgående afgift med henholdsvis 72.144 kr., 118.310 kr., 0 kr. og 0 kr., mens der har været indgående afgift med henholdsvis 99.107 kr., 100.491 kr., 0 kr. og 0 kr. Det angivne afgiftstilsvar er for hver af de fire kvartaler opgjort til henholdsvis -26.963 kr., 17.819 kr., 0 kr. og 0 kr. For hele 2013 er den udgående afgift opgjort til 190.454 kr. den indgående afgift opgjort til 199.598 kr. og det angivne tilsvar til -9.144 kr.

Der er endvidere til belysning af kurators oplysninger i processkriftet om, at ” flere af perso-

nernebag underleverandørerne har flere konkurser bag sig ” dokumenteret en række u d-

skrifter fra Erhvervsstyrelsen.   

SKAT har den 28. marts 2014 sendt forslag vedrørende ændring af selskabets moms i 2013 til

konkursboetskurator. Fordringen er endnu ikke anmeldt i boet, og den forventes ikke prø-

vet, da der ikke midler i form af dividende til kravet, jf. konkurslovens § 130, stk. 3. Det hed-der i SKATs forslag, der på dennes vegne er underskrevet af Vidne, bl.a.:

” … SKAT har i skrivelse af 6. november 2013 bedt om at se selskabets reg nskabsmateriale for perioden 1. og 2. kvartal 2013 og vi har gennemgået den moms, I har angivet for hele 2013.

SKAT har alene modtaget regnskabsmateriale vedrørende 1. kvartal 2013.

Resultatet er, at vi foreslår, at selskabet skal betale 614.676 kr. mere i moms.

- 10 -

Selvom vi har gennemgået oplysningerne, udelukker det ikke, at vi på et senere tidspunkt vil se på regnskabsmaterialet igen eller samme periode igen, såfremt der måtte fremkom-me nye oplysninger.

SKATs forslag til ændringer

Forhøjelse af momstilsvar … +614.676 

Forhøjelse af A-skat og AM bidrag … +1.226.395 

Heri modregnes tilbageholdt negativt momstilsvar for 1. kvartal 2013 på -26.963 kr. …

Sagsfremstilling og begrundelse

1. Momstilsvar 

1.1. De faktiske forhold

Selskabet har … angivet m omstilsvaret således for 2013:

Momstilsvaret for 3. og 4. kvartal 2013 er foreløbig fastsat af SKAT til 0 kr.

* Udbetaling af negativ angivet moms for 1. kvartal 2013 er tilbageholdt af SKAT indtil gennem gang af materialet for perioden foretaget. …

SKAT har i skrivelse af 6. november 2013 indkaldt regnskabsmateriale vedrørende 1. og 2. kvartal 2013. Samtidig meddeles det i brevet, at SKAT afventer med at udbetale den negative momsangivelse for 1. kvartal 2013, til vi har hørt fra selskabet jf. reglerne i Op-krævningslovens § 12, stk. 3.

SKAT modtager ikke regnskabsmaterialet hvorfor vi i skrivelse af 21. november 2013 ryk-ker for indsendelsen. …

SKAT modtager den 29. november 2013 regnskabsmateriale fra selskabet i form af saldo-balance, kontokort og bilag for perioden 1. kvartal 2013. Herudover modtages kontoud-skrift fra bank for perioden 1. januar 2013 til 16. april 2013. Det er ikke muligt for SKAT at se, hvem der indsender materialet. Materialet er modtaget med almindelig post og der vedlægges ikke følgebrev. Første side af materialet består af en kopi af SKATs egen skri-velse af 6. november 2013, hvorpå der med kuglepen er anført "genåbning sagen meget gerne".

- 11 -

SKAT modtager ikke materiale vedrørende 2. kvartal 2013.

Den 18. marts 2014 modtages kontoudskrifter for hele indkomståret 2013 fra ku rator. …

Efter en gennemgang af kontoudskrifter samt materiale for perioden 1. kvartal 2013 kan SKAT konstatere følgende:

Selskabet hovedkunde i 2013 er Virksomhed ApS 10. Herudover ses der to

indbetalinger på kontoen, foretaget med henholdsvis teksten "Meddelnr. 

Nr." 65.709 kr. indsat den 31. maj 2013 samt "Virksomhed ApS 16" 87.500 kr. indsat den 10. juni 2013. Samlet er der i perioden februar til 31. oktober 2013 indsat 3.521.349 kr . , inklusiv moms.

Selskabet har i 2013 benyttet sig af en række andre underleverandører i forhold til 2012, bortset fra selskabet Virksomhed ApS 12 der ligeledes var anvendt i december måned 2012. Der er tale om virksomhederne Virksomhed ApS 13, Virksomhed ApS 11, Virksomhed ApS 14 samt Virksomhed ApS 15. Kendetegnet ved disse er, at der er tale om virksomheder og selskaber, der ikke har afleveret første årsregnskab, da de er forholdsvis nystiftede. Allige-vel er et af dem allerede taget under tvangsopløsning, ligesom et af selskaberne er stiftet af et nu tvangsopløst selskab. Kendetegnende er også, at flere af personerne bag underleve-randørerne har flere konkurser bag sig.

Selskabet har anvendt Virksomhed ApS 12 … som underleverandør i januar og februar måned 2013. I alt er der faktureret og betalt 493.688 kr. inklusiv moms, hvoraf moms udgør 98.738 kr. SKAT er ... i besiddelse af fakturaer for disse betalinger, idet selskabet har ind-sendt materiale vedrørende 1. kvartal 2013. Der er ikke fundet fejl og mangler i henhold til fakturakrav men kan konstatere følgende forhold til belysning af realiteten og fradrags-retten for de betalte beløb:

•Der foreligger ingen kontrakt. 

•Der foreligger ikke arbejdssedler, timesedler eller andet. 

Da selskabet ikke har indsendt materiale for 2. – 4. kvartal 2013, er SKAT ikke i besiddel-se af fakturaer vedrørende resterende betalinger til underleverandører, hvorfor disse alene fremgår af kontoudskrifterne.

Selskabets bankkonto tømmes løbende, enten ved overførsler til underleverandører, løn til direktør, diverse mindre køb i butikker eller ved kontante hæv ninger i pengeautomater. …

1.4. SKATS bemærkninger og begrundelse

For 1. og 2. kvartal 2013 har selvangivet² foretaget angivelse af salgsmoms med hen-holdsvis 72.144 kr. og 118.310 kr. Ifølge kundeindbetalinger i bank har SKAT opgjort

² Formentlig rettelig ”selskabet” .

- 12 -

salgsmomsen for samme periode til henholdsvis 65.206 kr. og 119.817 kr. Samlet set har der ifølge SKATs opgørelse været angivet 5.431 kr. for meget vedrørende salgsmoms for denne periode.

For perioden 3. og 4. kvartal 2013 har selskabet ikke foretaget momsangivelser, hvorfor SKAT har foreløbig fastsat momstilsvaret til 0 kr. pga. manglende oplysninger. Ifølge kontoudskrifterne indgår der indbetalinger inklusiv moms for 3. og 4. kvartal 2013 med henholdsvis 1.330.009 kr. og 1.266.225 kr. Salgsmoms heraf udgør henholdsvis 266.002 kr. og 253.245 kr.

For perioden 1. og 2. kvartal 2013 har selskabet angivet købsmoms med i alt 199.598 kr. og der er ikke angivet købsmoms for perioden 3. og 4. kvartal 2013.

Efter Momslovens § 37, stk. 1 og stk. 2, nr. 1 kan registrerede virksomheder medregne moms af momsbelagte fradragsberettigede indkøb, der er leveret til virksomheden, til virk-somhedens købsmoms ved opgørelsen af momstilsvaret. Modsætningsvis er moms af fak-turaer, for hvilke det ikke kan dokumenteres, ikke fradragsberettiget,

SKAT har alene modtaget fakturaer vedrørende betalte underleverandører for perioden 1. kvartal 2013, hvor der i alt har været betalt 493.688 kr. inklusiv moms til selskabet Virksomhed ApS 12. Købsmoms heraf udgør 98.738 kr. og godkendes som bogført.

Da SKAT ikke har modtaget dokumentation for selskabets udgifter for perioden 2. kvartal 2013 godkendes der ikke fradrag for købsmoms herfor.

For 3. og 4, kvartal 2013 er købsmoms opgjort til 0 kr. som for 2. kvartal 2013, da SKAT alene er i besiddelse af kontoudskrifter fra bank.

Idet der henvises til bilag … udgør SKATs samlede regulering for momstilsvaret en fo r-højelse på i alt 614.676 kr.

2. Opgørelse af A-skat og AM Bidrag 

2.1. De faktiske forhold

Selskabet er registreret som arbejdsgiver pr. 30. april 2012, dog for ATP den 1. april 2012.

Selskabet har angivet løn for 2013 med i alt 329.305 kr. og vedrører Person 3, Person 4 og direktør Sagsøgte. …

2.4. SKATs bemærkninger og begrundelse

Selskabets samlede omsætning inklusiv moms er opgjort ud fra indbetalinger på selska-bets konto i 2013 og udgør jf. punkt 1.4 kr. 3.521.349 kr. Eksklusiv moms udgør omsæt-ningen 2.817.080 kr.

- 13 -

SKAT har jf. punkt 1.4 godkendt fradrag for købsmoms vedrørende de 3 fremlagte faktu-raer udstedt til selskabet Virksomhed ApS 12, i alt 98.738 kr. Driftudgift vedrørende dette forhold udgør 394.950 kr.

Selskabets overskud udgør herefter 2.422.130 kr.

Selskabets resterende overskud efter egen angivelse af lønninger udgør …, 2.092.825 kr.

Selskabet har ifølge SKATs opfattelse ikke kunnet generere en omsætning, herunder over-skud af den størrelse uden ansatte.

Selskabets overskud ansættes derfor til 0 kr., da selskabets midler løbende hæves fra kon-toen umiddelbart efter indsættelse fra kunder. Det resterende overskud efter selskabets egne lønangivelser anses derfor som anvendt til sorte lønninger.

SKAT skønner derfor en lønudgift i selskabet for hele 2013 og A-skat og AM-bidrag heraf er op gjort til henholdsvis 1.058.969 kr. og 167.426 kr., samlet 1.226.395 kr. …”

Der er i sagen fremlagt og i et vist omfang dokumentere kassebilag fra den 20. marts 2012 til

den 23. oktober2013, hvilke tillige danner grundlag for SKATs forslag til ændring af mom-

sen for 2012-13.

Forklaringer

Sagsøgte har på forespørgsel af sin advokat forklaret, at hans første selskab hovedsage-ligt drev virksomhed med entrepriser og underentrepriser i malerbranchen. Selskabet starte-de på et forkert tidspunkt, og der var ikke nok arbejde. Selskabet gik derfor konkurs i 2008. Han kom til skade i et færdselsuheld og var syg i over et år. Han kunne herefter ikke udføre

så megetfysisk arbejde, m en fik idéen til en ”vegetarisk pølsevogn” . Han oprettede derfor

selskabet ”Virksomhed ApS 3” , som skulle drivepølsevognen ved Israels Plads. Pølse-

vognen åbnede i december, og da det var en meget kold vinter, var der var ikke nogen kun-der. Stadepladslejen var meget høj, og det kunne ikke løbe rundt. Han måtte derfor lukke

selskabet. Virksomhed ApS 1 blev stiftet for at ”få nogle penge i kassen” . Forretnings-

konceptetbestod i, at selskabet fungerede som hovedentreprenør, mens en række underen-

treprenører herefter udførte selskabets opgaver til en lavere pris, end selskabet blev betalt af sin kunde. Selskabet havde kun én kunde, der var et selskab, der tilhørte Person 5.

Virksomhed ApS 1Virksomhed ApS 1 fik opgaverne ved, at Person 5 kontaktede ham telefonisk

- 14 -

med en beskrivelse af opgaven, hvorefter han fastsatte en pris for udførelsen. Selskabets ind-tjening var så forskellen på det beløb, som Person 5 betalte, og det beløb, som Virksomhed ApS 1 måtte betale for underentreprisen. Han kunne sende regningen til Person 5 allerede inden, at arbejdet var udført. Når han havde modtaget en opgave, solgte han den videre til en underentreprenør til en lavere pris. Det, der gik galt, var, at underentrepre-nørerne anvendte flere timer end forudsat og derefter afkrævede selskabet ekstrabetaling for at udføre arbejdet. Han er ikke så god til tal og betalte regningerne på de ekstra timer, men

Person 5ville ikke refundere ham for de ekstra timer. Alle de regninger, som SKAT

har nægtet at godkende, og dermed nægtet selskabet momstilsvar for, er betalt.   

Sagsøgtehar under hovedforhandlingen tilkendegivet, at han ikke ønsker at svare på

spørgsmål fra kurator.

Vidne har forklaret, at hun er uddannet skatterevisor, har arbejdet i SKAT i 17 år og

nu arbejder i SKA Ts afdeling for ”Særlig kontrol” . Afdelingen beskæftiger sig primært med

kontrolaf mulig kædesvig og momskarruselsvig. I SKAT startede sagen vedrørende Virksomhed ApS 1

Virksomhed ApS 1 ved, at SKAT modtag en henvendelse fra politiet om selskabet. SKAT hav-de også selv kigget lidt på selskabets forhold, fordi selskabet, selvom det var nystartet, havde

angivetnegativ moms. Fra politiet modtog SKAT omfattende hvidvaskningsoplysninger

omhandlende selskabets konto og Sagsøgtes egen private konto. På baggrund af mate-

rialet frapolitiet og SKATs egne observationer anmodede de selskabet om at se regnskabs-

materialet. De holdt herefter et møde med Sagsøgte og dennes revisor, hvor de fik ud-leveret noget bogføringsmateriale og nogle bilag. Det var imidlertid klart, at der ikke var det

nødvendigemateriale vedrørende underleverandørerne. Det materiale, som SKAT efter-

spurgte,var timesedler, navne på medarbejdere og oplysninger om, hvordan arbejdet blev

styret. Sagsøgte nævnte enkelte navne på underleverandører, men der var meget spar-

sommeoplysninger udover de egentlige fakturerer. Sagsøgte nævnte også noget om

nogle ”formandsbøger” , der var blevet smidt ud. De vejledte SagsøgteSagsøgte om, hvilket ma-

teriale der fremover skulle gemmes og vejledte også om, at dette materiale var lige så vigtigt som selve fakturaerne. SKAT havde ikke på daværende tidspunkt nogen begrundet mistan-

ke om, at der var begået noget kriminelt, så de havde ingen grund til at udlevereen vejled-

- 15 -

ning om forsvarerbistand. SKAT foretog efter mødet en kontrol og en gennemgang af bila-

gene.SKAT undersøgte afregningerne med underleverandørerne på baggrund af bilagene

for de indkøbte ”mandetimer” , og de passede ikke sammen med timerne afregnet over for hovedleverandøren. Det blev hurtigt klart, at det så underligt ud i forhold til de fakturerede

timer. Da SKAT afsluttede sagen i 2012, sendte de en folder til selskabetom ”De 10 bud” , i n-

deholdenderetningslinjer for overholdelse af god regnskabsskik, så selskabet fremadrettet

kunne opnå fradragsret for købsmoms. SKAT konstaterede senere på året, at selskabet på ny angav negativ moms, og valgte igen at se nærmere på selskabets forhold. SKATs afgørelse af 4. februar 2014 blev truffet på baggrund af det materiale, som SKAT havde modtaget. I afgø-relsen fremgår den opgørelse, som hun er kommet frem til ved manuelt at sammentælle fak-

tureredetimer til selskabets egen kunde og sammenholdt dem med de betalte timer til un-

derleverandører. Differencen viser, at der er købt flere timer, end der var udført arbejdefor.

SKAT gennemgik herefter slavisk samtlige underleverandører, hvilket også fremgår af afgø-relsen. For så vidt angår underleverandøren ”Virksomhed ApS 7” , som er anført i afgørelsen,

så havde denne underleverandør ikke nogen ansatte i 2012. For så vidtangik underleveran-

døren Virksomhed ApS 12, så kunne SKAT ikke finde de underliggende bilag for underleverandøren, men valgte at godkende fakturaerne. Året 2013 adskilte sig fra 2012 ved, at SKAT ikke modtog det materiale, som SKAT havde udbedt sig. SKAT modtog kun materiale for 1. kvartal og var ik-ke klar over, hvem der havde indsendt materialet, da der ikke var angivet nogen afsender på det. SKAT modtog aldrig regnskabsbilag for 2. kvartal, og i 3. og 4. kvartal ophørte selskabet

medat angive moms. SKAT godkendte herefter det bogførte for 1. kvartal og lavede en

skønsmæssig ansættelse for resten af året. Den skønsmæssige ansættelse blev udarbejdet ef-

ter selskabetskontoudskrifter, som SKAT senere havde fået fra kurator. Det fremgik, at der

måtte have været to andre kunder udover Person 5's selskab. Ud fra de beløb, der var

hævet på kontoen, må der have været udført” sort arbejde ”i selskabet. De lavede en skøns-

mæssigberegning herudfra af A-skat og AM-bidrag, som selskabet burde have indeholdt.

Det er sædvanlig anerkendt praksis, når der er beløb, der ikke kan redegøres for.I dette til-

fælde vurderedede, at der havde været yderligere løn end den, der var indberettet. I 2013

var der indberettet løn for selskabet for tre personer, herunder Sagsøgte. Hun studsede særligt over to fakturaer fra Virksomhed ApS 7 til Virksomhed ApS 1 af henholdsvis 15. juli 2012 og 18. juli 2012, fordi fakturaerne havde samme fakturanummer, men ikke også

- 16 -

samme fakturerede beløb. Virksomhed ApS 7 havde ikke registreret nogen ansatte, havde in-gen arbejdssedler, timesedler eller andet underliggende materiale og kunne efter SKATs op-

fattelseikke have leveret de ydelser, der var omfattet af fakturaerne. Arbejdet kunne godt

være udført af en underleverandør til Virksomhed ApS 7, men den mulighed har SKAT ikke

kunnetundersøge, fordi SKAT ikke har kunnet komme i kontakt med de selskaber, som

Virksomhed ApS 1 anvendte som underleverandører.Det var ikke muligt for SKAT at

lave en fuldstændig revisionskontrol af Virksomhed ApS 1 for indkomståret 2013, fordi selskabet undlod at indsende det materiale, som SKAT bad om. Sagen er endnu ikke internt i SKAT sendt videre til SKATS afdeling for ansvarsvurdering med henblik på eventuel politi-anmeldelse.   

Parternes synspunkter

Virksomhed ApS 1 u/konkurs har i det væsentligste procederet i overensstemmelse

med påstandsdokument af 30. september 2014, hvori det bl.a. hedder:   

”… Til støtte for den nedlagte påstand gøres det gældende,

Ad baggrunden for konkurskarantæneinstituttet

atder med indførelsen af konkurskarantæne fra lovgivers side udtrykkelig er fastsat en civilretlig sanktion, der ikke skal opfylde kravene til en straffe-proces,

atdet udtrykkeligt fremgår af motiverne, at der ikke skal bevises forsæt, og at sanktionen skal kunne pålægges selv om, der ikke ville kunne føres det til strafferetlig sanktion nødvendige bevis,

atdet udtrykkeligt af motiverne(konkursloven) fremgår, at karantænesagen skal behandles efter civilprocessens regler og ikke straffeprocessens,

atkarantænesager netop ikke er analoge til sager om rettighedsfrakendelse ef-ter straffeloven,

aten karantænesag ikke er en ”criminal charge” ,

atder ikke skal foreligge tilregnelse i straffelovens forstand,

Ad de generelle omstændigheder i sagen

aten selskabsdeltager har pligt til at sætte sig ind i reglerne for det område, hvor det selskab, han er ledelsesmedlem i, driver virksomhed,

atukendskab til disse regler ikke kan diskulpere,

- 17 -

atdette gælder uanset, om der er tale om en nystartet virksomhed,

atSagsøgte har drevet virksomhed før og derfor burde have været be-kendt med relevant lovgivning,

atder derfor ikke kan anses at foreligge ”nystartet virksomhed” som formi l-dende årsag til, at regler ikke er overholdt,

atogså nystartede virksomheder er i stand til og bør være i stand til at over-holde lovgivningen,

atden manglende opfyldelse af provokationer skal tillægges processuel ska-devirkning,

atkonkursboet ikke er pligtig til at bestride SKAT’s afgørelser og anlægge sag mod SKAT,

Ad de konkrete omstændigheder

atSagsøgte som selskabets eneste direktør og ejer er ansvarlig for, at moms angives korrekt,  

atder foreligger overtrædelse af momslovgivningen ved manglende angivel-se af moms for 2. halvår 2013 og ukorrekte angivelser for 1. halvår 2013 samt 4. kvartal 2012,  

at Sagsøgte ikke har ført tilstrækkelig kontrol med sine underleveran-dører,

at Sagsøgte som direktør i selskabet og eneste ansatte har udstedt fikti-ve fakturaer, eller ved grov uagtsom adfærd betalt tydeligt forkerte faktu-raer til en underleverandør,

at dette er dokumenter et af SKAT’s afgørelse om moms …,

at Sagsøgte har hævet kr. 31.500,- fra selskabets konto uden, at der fore-ligger dokumentation i form af lønseddel eller er foretaget lønindberetning til SKAT,

at det derfor må lægges til grund, at der foreligger et ulovligt anpartshaver-lån,

atSagsøgte i meget vidt omfang har tilsidesat bogføringspligten, her-under i perioder helt har undladt at bogføre,

atder herved foreligger overtrædelse af bogføringsloven §§ 6, 7, 8, 9 og 10 ved manglende regnskab for 2013 samt manglende bogføring og opbevaring af bilagsmateriale m.v.

atSagsøgte, som direktør i selskabet, er ansvarlig for, at bogføringsma-terialet i en periode var bortkommet,

atSagsøgte er ansvarlig for, at der sker korrekt bogføring, og at den manglende bogføring og opbevaring udgør en overtrædelse af bogførings-

- 18 -

loven, som er strafbar efter bogføringslovens bestemmelser og straffelovens § 302,

at den manglende overholdelse af bogføringspligten ikke skyldes forret-ningsmæssig udygtighed, men manglende vilje,

at Sagsøgte som følge af ovennævnte groft har forsømt sine pligter ef-ter selskabslovens §§ 117, stk. 2 og 118,

at det må karakteriseres, som groft uforsvarlig forretningsførelse, såfremt man driver erhvervsmæssig virksomhed, uden at iagttage bogføringsplig-ten og momslovgivningen i det omfang, Sagsøgte har gjort,

at Sagsøgte herved er skyldig i groft uforsvarlig forretningsførelse, og derfor er uegnet til at deltage i ledelsen af en erhvervsvirksomhed, og

atSagsøgte derfor bør pålægges k onkurskarantæne i 3 år. …”

Sagsøgte har i det væsentligste procederet i overensstemmelse med påstandsdoku-

ment af 30. september 2014, hvori det bl.a. hedder:

” … I betænkning 1525 p. 83 fandt konkursrådet behov for at supplere straffelo-

vens regler om rettighedsfrakendelse, blandet andet grundet langsommelig sags-

behandling i sager om økonomisk kriminalitet, samt de høje beviskrav til ”for-

sættet” , for herefter at lade de lavere civilretlige bevisbyrderegler finde anven-

delse.

Anbringende vedr. strafferetlig sanktion

Det gøres i nærværende sag gældende, at konkurskarantæne i sagens natur er en strafferetlig sanktion (med hertil hørende høje beviskrav) med følgende begrundelse:

I Højesterets kendelse, sag 110/2009 af 12. januar 2010 (i sagen Forenede Danske Motorejere som mandatar for A mod København Kommune) var problemstillin-

genblandt andet, hvilke bevisbyrderegler som fandt anvendelse i forbindelse

med en sag om ”parkeringsafgifter” . Her fastslog Højesteret, at en sanktion om at

pålægge en parkeringsafgift – jf. EMD Person 6 mod Danmark – var en anklage for en forbrydelse (”criminal charge”), således som dette er anvendt i

Emrk art. 6. Som følge heraf fandt Højesteret, ”at retten ved behandling af en sådan 

sag skal iagttage de retssikkerhedsgarantier, der i medfør af artikel 6 gælder for tiltalte i straffesager . Dette er ikke til hindre for, at en sag om (….) behandles i den civile retsplejes former, men indebærer bl.a., at de beviskrav der gælder i straffesager, jf. herved reglen om uskyldsformodning i artikel 6, stk. 2, finder anvendelse. ”

I forbindelse med nærværende sags behandling gøres det videre gældende, at bemærkningerne til lovforslag L 164, fremsat den 28. februar 2013, p. 20 (12. af-

- 19 -

snit) vedrørende straffelovens § 79, stk. 2, 2, pkt. (straffelovens regler om ret-tighedsfrakendelse) støtter dette, idet Justitsministeriet her anfører følgende:

”Selv om en rettighedsfrakendelse efter straffelovens § 79, stk. 2, 2.

pkt. er en strafferetlig retsfølge i anledning af et strafbart forhold, hvor en konkurskarantæne i givet fald er en civilretlig retsfølge i an-ledning af groft uforsvarlig forretningsførelse og konkurs, er formå-let med … de to typer af rettighedsfrakendelse meget lig hinanden.

I begge tilfælde er hovedformålet at søge at hindre konkursmis-brug og misbrug af den begrænsede hæftelse i selskaber. ”

Der gøres i ovennævnte den forbindelse gældende, at reglerne om idømmelse af konkurskarantæne er en a) særlovssanktion/overtrædelse som er meget lig med rettighedsfrakendelsen efter straffeloven § 79, jf. Justitsministerens bemærkninger til lovforslag L 164, fremsat den 28. februar 2013, p. 20 (12. afsnit), b) som kan idømmes alle borgere som driver lovligt erhverv, men som går konkurs c) og at sanktionen er særdeles vidtgående, idet man herved kan fratages retten til at le-de/drive lovlig virksomhed, HVORFOR der er tale om en criminal charge, jf. EMRK art. 6, U.2000.1201.H, højesterets kendelse i sag. 110/2009 af 12. januar 2010 (hvor en parkeringsbøde blev anses for at være en ”criminal charge”), samt bemærkningerne til lovforslag L 164, fremsat den 28. februar 2013, p. 20 (12. af-snit) vedrørende straffelovens § 79, stk. 2, 2, pkt.

Anbringender vedr. kurators opfordringer og selvinkrimineringsgrundsæt-ningen

Det gøres i relation til kurators opfordringer gældende, at Sagsøgte ikke har pligt til at udtale sig og at manglende besvarelse af provokationerne, ikke kan tillægges processuel skadevirkning. jf. selvinkrimineringsgrundsætningen (EMRK art 6), princippet i retsplejelovens § 750, U.2000.1201.H og højesterets kendelse i sag. 110/2009 af 12. januar 2010.

Sagsøgte ønsker naturligvis at blive renset for anklagerne og vil i det om-fang dette er muligt, naturligvis medvirke til oplysning af sagen. Sagsøgte har imidlertid ikke længere rådighed over selskabet (grundet konkursen), hvor-for det gøres gældende, at kurator må være nærmest til at oplyse sagen og mang-lende oplysninger/beviser skal komme Sagsøgte til gode, jf. EMRK art 6, stk. 2 (uskyldsformodningen).

Kurator har været opfordret … til at oplyse sagen og føre det til sagen nødvendige be-vis eller frafalde sagen, jf. princippet i retsplejelovens § 96, stk. 2.   

Anbringender vedr. fortolkning af ”groft uforsvarlig forre t ningsførelse”

Som anført i betænkning 1525 om konkurskarantæne, kap. 5, p. 77 ff. har det overordnede formål med indførelse af konkurskarantæneinstituttet været, at for-

- 20 -

hindre konkursmisbrug/konkursrytteri. Overfor dette hensyn, står hensynet til iværksættere og øvrige selvstændig næringsdrivendes mulighed for at opstarte virksomheder – til gavn for samfundet som helhed – hvilket hensyn konkursrå-det og lovgiver lægger stor vægt på.

Med udgangspunkt i betænkning 1525 må der imidlertid på baggrund af formålet med reglerne i karantæneinstituttet, synes at skulle indlægges den overordnede betragtning, at reglerne alene har til hensigt at begrænse det ”åbenbare misbrug ” af konkurs- og selskabsreglerne, hvorfor retsanvenderen – ved udøvelsen af skøn-net – må udvise tilbageholdenhed med at anvende karantæneinstituttet i de situati-oner, hvor der ikke er tale om klare misbrugssager, da hensynet til ”iværksætt e-ri” og opstart af virksomhed da må veje tungest.

I forbindelse med nærværende sag gøres det gældende, at begrebet ”groft ufor-svarlig forretningsførelse ”, jf. konkursloven § 157, skal fortolkes indskrænkende, hvorfor der i de ikke ”åbenbare misbrugstilfælde” skal ske frifindelse. Ved vu r-deringen heraf gælder, at uskyldsformodningen – jf. Emrk artikel 6 – medfører, det har formodningen imod sig, at sagsøgte har medvirket til groft uforsvarlig for-retningsførelse.   

Videre gøres det gældende, at der skal foreligge tilregnelse i såvel subjektiv som ob-jektiv henseende før der kan dømmes for groft uforsvarlig forretningsførelse.   

Det gøres endvidere gældende, at princippet at ”the business judgement rule” , jf. Bernhard Gomard, Aktieselskaber og Anpartsselskaber, 4. udgave, år 2000, p. 435 ff. medfører, at ledelsens fejlskøn ikke medfører ansvar, medmindre der er tale om åbenbare grove fejl, samt at retten – med mindre der er tale om åbenbare grove fejl/svigt/misbrug – afstår fra at prøve, om et givet forretningsmæssigt skøn af ledelsen er/var rigtigt eller forkert, idet den bagvedliggende overvejelse er, at retten ikke skal prøve dette forretningsmæssige skøn.

Derfor har der ikke været handlet groft uforsvarligt:

Sagsøgers anklager består hovedsageligt i 7 forhold, i hvilken forbindelse følgen-de gøres gældende:

Ad. Forhold 1 og 2

Det forhold, at bogføringen og momsangivelserne for år 2012 og 2013 er behæftet med mangler, gør naturligvis ikke, at reglerne for konkurskarantæne finder an-vendelse, idet bemærkes, at dette ofte er tilfældet ved nystartede virksomheder.

Herudover bemærkes, at de skønsmæssige afgørelser fra Skat, er skøn foretaget på baggrund af manglende bogføringsmateriale, men at sagsøgte – under denne sag – har tilvejebragt bogføringsmaterialet fra sagsøgtes revisor. Kurator blev op-fordret til at bestride Skats skønsmæssige afgørelser og anlægge sag mod Skat herom.   

- 21 -

Det bemærkes, at det udtrykkeligt fremgår af konkursbegæringen,…, at det nu

konkursramte selskab bestred Skats afgørelse, men ikke havde ”økonomiske

midler” til at føre en skattesag mod staten, idet bemærkes, at reglerne for om-

kostningsgodtgørelse til selskaber for førelse af skattesager, er blevet ophævet.

Sagsøgte har ikke længere rådighed over selskabet og sagsøger kunne – på bag-

grund af det fremskaffede bogføringsmateriale– have fået de skønsmæssige skat-

teansættelser genoptager.

På nuværende tidspunkt kan det således ikke vurderes– med det til sagen fornødne 

bevis – at der er fejl i selskabets moms og skatteangivelser, hvorfor denne anklage må afvises.   

Ad. Forhold 3

Hverken politiet eller anklagemyndigheden har sigtet/fundet, at der foreligger en overtrædelse af straffelovens § 302. Det kan således lægges til grund, at dette ikke er tilfældet.

For så vidtangår eventuel overtrædelse af bogføringspligten henvises til svar-

skriftetsside 3, 2. afsnit. Det fremgår udtrykkeligt heraf, at konkursbegæringen

også af denne grund blev indgivet, idet der ikke var økonomiske midler til at for-sætte bogføringspligten.

Det kan således ikke lægges Sagsøgte til last, at denne som ansvarlig ledel-se har indgivet konkursbegæringen, når der ikke var midler til at drive virksom-heden, herunder bogføringen.

Ad. Forhold 4

Kuratorhar under nærværende sag fået tilsendt alt bogføringsmateriale. Dette

forhold kan således ikke lægges Sagsøgte til last (men muligvis dennes re-visor).

Ad. Forhold 5

Forsvaret ved ikke noget herom og er ikke bekendt med nogen ulovlige anparts-haverlån. Sagsøgte har ej heller mulighed for at vurdere dette, idet alt ma-teriale vedrørende selskabet er i kurators besiddelse.

Ad. Forhold 6

Kurator har ikke besvaret forsvarets provokation… som hermed gentages:

Kurator opfordres … til at føre bevis for, at de købsfakturaer for år 2012 og 2013–

som Skat har nægtet momsfradrag for– er fiktive og at Sagsøgte vidste det- 

te.

- 22 -

• Det bemærkes, at Virksomhed ApS 1 har betalt fakturaerne til under-

leverandørernes konti, hvorfor disse betalinger kan spores.   

Det er således ikke bevist – med det til sagen fornødne bevis– at sagsøgte – såvel

i relation til subjektiv som objektiv tilregnelse - vidste at frakturerne var fiktive.

Ad. Forhold 7

Manglendekontrol af underleverandører, henhører ikke under Sagsøgte

ansvarog hvad der er foregået i underleverandørernes virksomheder, er natur-

ligvis ikke noget Sagsøgte kan straffes for i form af konkurskarantæne reg-lerne.   

Såfremt kurators argument herom skulle være rigtigt, ville det være ensbetyden-de med, at der blev indført objektivt strafansvar for 3-mands handlinger, hvilket

som bekendt kun anerkendes - i strafferetlig henseende– på området for køre- og

hviletid grundet arbejdsgiverens DL 3-19-2 ansvar og de EU-retlige regler på om-

rådetog må anses for den absolutte undtagelse og i øvrigt stærkt kritiseret i

dansk ret.

Dette forhold må således afvises i sin helhed, herunder grundet manglende ob-jektiv og subjektiv tilegnelse. …

Sammenfattende gøres det således gældende, at der ikke er ført bevis for at der er

forretningsmæssige dispositioner som udgør åbenbare grove fejl/svigt/misbrug–

og som adskiller sig fra andre konkurssager– således at vi er inde for området af

det ”åbenbare misbrug ”, hvorfor sagsøgte skal frifindes.

Yderligere anbringender:

Til støtte for påstanden gøres det gældende;

at Der må kræves stærke grundet til at forbyde en person at drive lovligt er-hverv og at der såvel i subjektiv som i objektivt henseende skal foreligge groft uforsvarlig forretningsførelse, jf. betænkning 1525, p. 93 ff. og at dette ik-ke er tilfældet i nærværende sag,

at  Sagsøgte – i sin egenskab af iværksætter – har opstartet og drevet 3 vidt forskellige virksomheder over en periode på ca. 10 år, hvilket på ingen måde gør denne til konkursrytter eller lign.,

at årsagen til de tidligere konkurser skal findes i finanskrisen og manglende erfaring og således ikke i ”åbenbart misbrug” af skatte -, moms eller sel-skabslovene,

at sagsøger ikke har løftet bevisbyrd en for ”åbenbart misbrug” af skatte -, moms eller selskabslovene,

at det strider mod forarbejderne til konkursloven og betænkning 1525, at idømme Sagsøgte konkurskarantæne på baggrund af et nægtet momsfradrag, samt forhøjelse af indkomsten, idet omstændighederne her-

- 23 -

om ikke – iht. de strafprocessuelle regler og uskyldsformodningen jf. emrk art. 6 – er bevist.

at  det må anses for normalt, at Skat har krav i konkursboer, idet Skats for-dring er afhængig af selskabets drift,

at Sagsøgte ikke har foretaget uacceptable risici eller optaget store lån,

at der indtil Skats nægtelse af momsfradrag for købsmoms var det nødvendi-ge kapitalberedskab,  

at risikostyring var god og at interne økonomiske kontroller blev uddelegeret til Revisionsfirma, hvilket ikke kan anses for groft uforsvarligt,

at at Sagsøgte har tilsigtet at overholde bogføringsloven og da dette ik-ke var muligt straks indgav konkursbegæring, hvorfor   Sagsøgte skal frifindes.

Sagsomkostninger:

I relation til sagens omkostninger gøres det gældende, at statskassen skal afholde

samtlige omkostninger i sagen, idet nærværende saga) er den første af sin art ef-

ter lovensindførelse b) sagen er særdeles principiel hvilket bestyrkes af Sø- og

Handelsretten i nærværende sag er besat af 6 dommerec) at sagsbehandlingen –

grundetovennævnte – har været uforholdsmæssig stor, idet retspraksis ikke er

klarlagt d) og idet advokaterne – og i hvert fald forsvaret – har været nødsaget til at gennemgå omfattede praksis fra EMD, love lovforarbejder, herunder straffelo-

vensforarbejder, retssikkerhedskommissionens betænkninger m.m. for at få

struktureret de processuelle regler, således at retten har mulighed for at træffe en afgørelse, hvor alle relevante regler/kriterier kan inddrages i rettens skøn.

Det gøres gældende, at salæret skal fastsættes efter medgået tid, idet bemærkes,

at forsvaret ind til videre har anvendt ca. 40 timer på nærværende sag. …”

Sø- og Handelsrettens afgørelse

Det hedder i Justitsministeriets bemærkninger til lovforslag nr. 131 om ændring af konkurs-loven m.fl. fremsat den 30. januar 2013 i folketingsamling 2012-13 under pkt. 3.1. og 3.2. bl.a.:

” … Der er efter rådets opfattelse ikke tvivl om, at der forekommer tilfælde af konkursmis-brug/konkursrytteri, som i praksis ikke fuldt ud imødegås af de gældende regler, herunder reg lerne om straf og rettighedsfrakendelse mv. …

Konkursrådet finder, at der er behov for at supplere straffelovens regler om rettighedsfra-kendelse med regler om forbud mod fortsat erhvervsmæssig virksomhed, hvis den pågæl-dende gennem groft uforsvarlig forretningsførelse har påført andre tab - dvs. også selv om der ikke under en straffesag er ført bevis for, at der er begået strafbare forhold.

Rådet anfører herved, at det kan være vanskeligt under en straffesag at føre bevis for den pågældendes forsæt, selv om der objektivt set har været tale om groft uforsvarlig forret-ningsførelse.  

…

- 24 -

Justitsministeriet er enig i det, som Konkursrådet anfører i betænkningen om behovet for at supplere gældende ret med regler om konkurskarantæne og om de grundlæggende hen-syn, der bør lægges vægt på ved den nærmere udformning af sådanne regler. Lovforslaget er således udformet med afsæt i disse betragtninger og svarer i det væsentlige til Kon-kursrådets lovudkast …”

Det hedder dernæst i pkt. 4.2.4.4. bl.a.:

” … Konkursrådets forslag om, at der under en straffesag om overtrædelse af det forbud, som konkurskarantænen udgør, skal kunne træffes bestemmelse om forlængelse af karan-tæneperioden, vil efter Justitsministeriets opfattelse indebære, at den civilretlige foran-staltning, som konkurskarantæne ellers er, i sådanne sager behandles og pålægges inden for strafferetsplejen og dermed antager karakter af en strafferetlig sanktion. Justitsmini-steriet finder imidlertid, at konkurskarantæne fuldt ud bør fastholdes som en civilretlig foranstaltning, og at eventuelle tilpasninger af foranstaltningen som følge af handlinger i strid med karantænen i overensstemmelse hermed bør ske inden for en civilretlig ramme.

…”

Det hedder endvidere i bemærkninger under pkt. 4.3.1.5. og 4.3.2. bl.a.:

” … Konkursrådet finder, at sagen i øvrigt bør behandles efter de almindelige regler om behandlingen af civile retssager. …

Konkursrådet anfører endvidere, at det forhold, at sagen i øvrigt skal behandles efter de almindelige regler om behandlingen af civile retssager, bl.a. indebærer, at den, der begæ-res pålagt konkurskarantæne, har stilling som part i sagen om pålæg af konkurskarantæ-ne. Der bør derfor f.eks. ikke kunne anvendes tvangsmidler over for den pågældende for at fremtvinge en forklaring, men en eventuel manglende eller ufuldstændig forklaring bør i givet fald alene kunne have fakultativ processuel skadevirkning.  

…

Justitsministeriet kan endvidere som udgangspunkt tilslutte sig Konkursrådets overvejel-ser om, hvilke regler der skal gælde for behandlingen af sager om konkurskarantæne. …”

Endelig hedder det under pkt. 4.5.1. og 4.5.2. bl.a.:

” … Konkursrådets forslag om at indføre regler om konkurskarantæne bør efter rådets op-fattelse ses som et civilretligt supplement til straffelovens regler om frakendelse af retten til at være stifter af eller direktør eller medlem af bestyrelsen i et selskab med begrænset ansvar, et selskab eller en forening, som kræver særlig offentlig godkendelse, eller en fond.

…

Justitsministeriet finder i den forbindelse anledning til at bemærke, at konkurskarantæne, som anført af Konkursrådet, skal ses som et civilretligt supplement til straffelovens regler om rettighedsfrakendelse. Betingelserne for at blive pålagt konkurskarantæne er således forskellige fra betingelserne for rettighedsfrakendelse efter straffelovens § 79. Der kan der-for forekomme tilfælde, hvor det efter en konkret vurdering kan være velbegrundet, at en konkurskarantænesag fremmes og afsluttes, selv om der måtte være en verserende eller af-

- 25 -

sluttet straffesag med påstand om eller dom for rettighedsfrakendelse. På samme måde vil det efter omstændighederne være velbegrundet at fremme og afslutte en straffesag med påstand om rettighedsfrakendelse uanset en verserende eller afsluttet konkurskarantæne-sag. …”

Reglerne om konkurskarantæne er indsat i konkursloven og under hensyn til de meget klare

udtalelseri bemærkningerne til bestemmelserne, finder retten det utvivlsomt, at sager om

konkurskarantæne er et supplement til reglerne om straf og rettighedsfrakendelse mv., og at

sager heromskal behandles i den civile retsplejes former. Dette indebærer bl.a., at der ikke

stilles kravom bevis for subjektiv tilregnelse i strafferetlig forstand, at reglen i retsplejelo-

vens § 96, stk. 2, ikke finder anvendelse samt at reglerne om »criminal charge« er uden be-tydning ved vurderingen af om den, der begæres pålagt konkurskarantæne, opfylder betin-gelserne herfor.   

Det følger endvidere af konkurslovens § 162, stk. 6, og forarbejderne, at manglende medvir-

ken til oplysning af sagen kan tillægges processuel skadevirkning ved sagens afgørelse, og

sagsøgte vil derfor i almindelighed ikke kunne unddrage sig denne virkning ved at nægte at besvare spørgsmål fra kurator eller ved at udlade at opfylde provokationer.

For så vidtangår bogføringen bemærkes, at det er de sagkyndige dommeres vurdering, at

der ikke kan stilles andre krav til underleverandørernes fakturaer end, at disse kan danne

grundlagfor selskabets korrekte bogføring, medmindre det kan sandsynliggøres, at der er

konkreteholdepunkter for at antage, at selskabet kendte til eventuelle uregelmæssigheder

ved underleverandørerne. De øvrige dommere kan tilslutte sig denne vurdering.   

I det foreliggende tilfælde lægger retten dog til grund, at bogføringen i såvel 4. kvartal 2012 og i perioden frem til konkursdekretets afsigelse den 6. januar 2014 har været mangelfuld og ufuldstændig, og at der er et betydeligt beløb som Sagsøgte ikke har kunnet eller ville

redegøre nærmere for. Sagsøgte har derimod velvidende accepteret, at en række nød-

lidende selskaber uretmæssigt har faktureret og fået godkendt et antal overtimer i selskabet

med den virkning, at der er opstået en betydelig risiko for, at selskabet har kunnet kræve og få udbetalt negativt momstilsvar. Selskabet har hverken over for SKAT eller efterfølgende i

- 26 -

skifterettenfremlagt andet materiale, der kan understøtte, at registreringen i selskabet har

væretnøjagtig og kan følges til selskabets regnskab, der end ikke er udarbejdet for første

regnskabsår.

Herefter,og da ikke alle faktura er tilvejebragt, og da der således ikke er opbevaret fuld-

stændige bilag, finder retten, at bogføringen ikke er tilrettelagt og udført i overensstemmelse

medgod bogføringsskik, og at Sagsøgte derfor i egenskab af direktør ikke har over-

holdt reglerne i bogføringslovens §§ 6-10.

For så vidt angår mellemværendet med SKAT har denne anmeldt krav på ca. 552.000 kr., der

i detvæsentlige vedrører moms for 2012, mens der endnu ikke er anmeldt krav for 2013.

Kravene er ikke prøvet i konkursboet.   

For så vidt angår kravet for 2012 fremgår det, at dette ikke kan henføres til 4. kvartal, men

når henses til, atSagsøgte som direktør er ansvarlig for, at der udarbejdes årsrapport,

finder retten, at dette forhold kan henregnes under fristen i konkurslovens § 157, stk. 1.

Rettenlægger dernæst på baggrund af SKATs afgørelse vedrørende 2013 til grund, at der

som følge heraf er afregnet for lidt i moms, hvorved Sagsøgte på vegne af selskabet i 2013 har unddraget det offentlige ca. 614.000 kr., ligesom han har undladt at indeholde A-skat og AM-bidrag med ca. 1.226.000 kr.

Retten finder under hensyn til den manglende korrekte bogføring sammenholdt med, at der er påført det offentlige et ikke ubetydeligt tab i form af manglende moms, A-skatter og AM-

bidrag,at Sagsøgte herved har udvist groft uforsvarlig forretningsførelse, og at han

derfor fremover er uegnet til at deltage i ledelsen af en erhvervsvirksomhed.

Princippet om »the business judgement rule« findes ikke at kunne føre til andet resultat.

- 27 -

Herefter, og under hensyn til hans handlemåde og omstændighederne i øvrigt, finder Sø- og

Handelsretten,at der er rimeligt at pålægge Sagsøgte konkurskarantæne, jf. konkurs-

lovens § 157, stk. 1 og 2.

Da der ikke i sagen foreligger sådanne særlige omstændigheder, der kan medføre nedsættel-se af karantænens længde, løber den pålagte karantæne i tre år, jf. § 158, stk. 1, og regnes fra det tidspunkt, hvor kendelsen er endelig.   

Sagsøgte betaler 2/3 af omkostningerne,der omfatter vederlag til advokat Bo Vadt

Christensen og advokat Christian Kirk Zøllner, idet resten afholdes af statskassen.

Thi bestemmes:

Sagsøgte pålægges konkurskarantæne i tre år.

Sagsøgte betalerinden 14 dage fra dato delvise omkostninger til statskassen med

87.500 kr.

Henrik Rothe

Torben Kuld Hansen  Jeanette Melchior

John Tyrrestrup  Henrik Gundelach