Tiltale for manddrab og blufærdighedskrænkelse. Påstand om udvisning

Retten i Glostrup

Udskrift af dombogen

D O M

afsagt den 11. marts 2024

Rettens nr. S35-5935/2023

Politiets nr. 0700-73111-00004-22

Anklagemyndigheden

mod

Tiltalte

CPR nr. (Født 1956)

Der har medvirket nævninger ved behandlingen af denne sag.

Anklageskrift af 4. maj 2023 er modtaget den 4. maj 2023.

Tiltalte er tiltalt for

1.

overtrædelse af straffelovens § 237,

ved den 26. november 2022, ca. kl. 10.40, på Adresse i Bydel, at have dræbt Forurettede 1, idet Tiltalte tildelte Forurettede 1 20 stik og snitsår med en køkkenkniv med bladlæng-de på 20 cm, herunder bl.a. ti stiksår på venstre side af brystet med læsioner i hjertet og lunger til følge, samt bl.a. syv stiksår nedadtil på venstre side af brystet, venstre side af bugen og venstre side af ryggen med læsioner i bl.a. venstre nyre, tynd- og tyktarm til følge, alt hvilket medførte, at Forurettede 1 afgik ved døden som følge af forblødning efter de af knivstikkene forvoldte skader.

2.

overtrædelse af straffelovens § 216, stk. 1, jf. § 225, og § 232, ved den 26. november 2022, ca. kl. 8.35, forud for det i forhold 1 beskrevne, ligeledes Adresse i Bydel, at have skaffet sig andet seksuelt forhold end samleje med Forurettede 2 og udsat hende for blufærdighedskrænkelse, imens hun på grund af søvn, spiritusindtagelse og indtagelse af euforiserende stoffer var i en tilstand, hvor hun var ude af stand til at modsætte sig handlingen, idet Tiltalte trak hendes bukser og underbukser ned, befølte og kyssede hendes baller, befølte hendes inderlår og stak en eller flere fingre ind i forurettedes vagina.

Påstande

Anklagemyndigheden har nedlagt påstand om fængselsstraf.

Anklagemyndigheden har endvidere nedlagt påstand om, at tiltalte i medfør af udlændingelovens § 49, stk. 1, jf. § 22, nr. 6, udvises med indrejseforbud for bestandig, jf. udlændingelovens § 32, stk. 4, nr. 7.

Tiltalte har nægtet sig skyldig og har påstået frifindelse over for påstanden om udvisning.

Erstatningssøgende, far til Forurettede 1, har påstået, at tiltalte i for-hold 1 skal betale 109.532,00 kr. i erstatning og godtgørelse med tillæg af rente efter erstatningsansvarslovens § 16. Heraf vedrører 9.532,00 kr. erstat-ning for begravelsesudgifter efter fradrag af begravelseshjælp, og 100.000,00 kr. vedrører godtgørelse efter erstatningsansvarslovens § 26 a.

Forurettede 2 har påstået, at tiltalte i forhold 2 skal betale godtgørel-se efter erstatningsansvarslovens § 26 med 30.000 kr. med tillæg af proces-rente fra den 29. februar 2024. Forurettede 2 har taget forbehold for yderligere erstatningskrav.

Tiltalte har over for begge krav bestridt erstatningspligten og kravenes stør-relse.

Sagens oplysninger

Der er afgivet forklaring af Tiltalte (delvis dørlukning under for-klaringen til forhold 2) og af vidnerne Vidne 1 (delvis dørlukning under forklaringen til forhold 2), politiassistent Vidne 2, Forurettede 2 (dørlukning under forklaringen til forhold 2), Vidne 3, overlæge Vidne 4 og overlæge Vidne 5.

Forklaringerne er gengivet i retsbøgerne, hvoraf fremgår:

"Tiltalte forklarede, at han bor alene i Bydel, men han er gift og har børn. Hans kone bor på plejehjem.

Det er rigtigt, at han mødte Forurettede 2 og Vidne 3 på Værtshus 1 sent om aftenen før gerningstidspunktet. Han var taget på Værtshus 1 omkring kl. 15.30 dagen før, fredag den 25. november 2022, da han skulle se en fodboldkamp. Værtshus 1 er hans stamsted.

Han kendte Forurettede 2 i forvejen, og de har været kærester og haft et sexfor-hold. De var glade for hinanden. Hvis man spørger Forurettede 2, er han sikker på, at hun vil sige det samme.

Han havde ikke mødt Vidne 3 før.

Han havde mødt Vidne 1 før den pågældende aften. Vidne 1 kom ind i

mellem hjem til tiltalte, når han var fuld. Vidne 1 har således været hjemme ved tiltalte før den pågældende nat. Sidst han var der, var omkring en må-ned før.

Den pågældende aften blev tiltalte ringet op af et nummer, han ikke kendte. Det var Vidne 1, der ringede og fortalte, at han var hos Person, kaldet Kaldenavn 1. Vidne 1 spurgte, om tiltalte kom forbi. Senere tog tiltalte forbi hos Person, hvor Vidne 1 var.

Tiltalte havde mødt Person én gang tidligere, men tiltalte havde ikke væ-ret hos ham før den pågældende aften. Han kender Person gennem Vidne 1.

Forurettede 1 var hjemme hos Person den pågældende aften. Til-talte havde også mødt Forurettede 1 nogle gange før. Forurettede 1 var en slags bekendt, men de var ikke venner. Der har ikke tidligere været uoverensstemmelser mellem tiltalte og Forurettede 1.

Da tiltalte var hos Person, ringede Forurettede 2 og spurgte, om tiltalte var hjemme. Han svarede, at de var hos Person. Hun spurgte, om hun måtte komme derhen, men det sagde Person nej til. Tiltalte ville derfor gå hjem til sig selv. Person sagde til de to andre, at de så også skulle gå, og det endte med, at de alle fire gik over til tiltalte. Lidt efter kom Forurettede 2 og Vidne 3 hjem til tiltalte.

Da de gik fra Persons lejlighed, tog de noget øl og to halvfyldte flasker vodka og noget sodavand med. Da de kom hjem til tiltalte, drak de nogle øl og noget vodka. Efter 40 minutter tog Forurettede 1 3 poser frem, som han smed på bordet og lagde nogle streger op. Forurettede 1, Vidne 3 og Forurettede 2 tog noget af det. Tiltalte tog også en streg. Tiltalte mener, at det blev sagt, at det var kokain.

Ved 4-tiden blev der igen talt om det i posen, og de andre tog noget igen. Der tog tiltalte ikke noget af kokainen.

Ved 5-tiden stoppede de med at drikke. Pludselig sagde Forurettede 1 til Vidne 1, at Vidne 1 havde stjålet en pose. Tiltalte bad dem stoppe, da han ikke ville have ballade. Forurettede 1 sagde noget om, at han ville ringe til nogen.

Adspurgt til sit alkoholindtag den aften og nat forklarede tiltalte, at han vist havde drukket 1-2 øl hos Person. Forinden havde han været på Værtshus 1 til omkring kl. 01.15, hvor han nok havde drukket omkring 10 øl i tidsrummet fra kl. 15.30 til omkring kl. 01.15. Fra kl. 01.30 til kl. 05.00 havde han nok drukket yderligere 4 øl hjemme hos sig selv.

Ved 8-tiden sagde tiltalte, at de andre nu skulle til at tage hjem. Vidne 1 sagde, at de skulle have flere øl, og Forurettede 1 og Vidne 3 blev sendt i kiosken efter øl. Da Forurettede 1 og Vidne 3 kom tilbage, drak tiltalte måske en enkelt øl.

De andre drak videre.

Adspurgt om sin tilstand ved kl. 10.40 tiden forklarede tiltalte, at han ik-ke havde sovet den nat, og han havde drukket en del, så han var fuld, men han kunne godt stå på sine ben. Det er ikke hver gang, han går i by-en, at han drikker så meget. Når han går på Værtshus 1, kan det godt ske, at han drikker 5-6 øl, men det er forskelligt. Han kender sine grænser for, hvor meget han kan drikke, og det var derfor, at han ved 8-tiden sagde, at det skulle slutte. Det var der, de andre så hentede flere øl. Det var ikke aftalen, at de yderligere øl også skulle drikkes hjemme hos ham. Han åb-nede selv en af de nye øl, men drak ikke så meget af den. I alt havde han måske drukket 14 genstande, siden han ankom på Værtshus 1 dagen før kl. 15.30.

Adspurgt om de andres tilstand ved kl. 10.40 tiden forklarede han, at de andre var fulde og påvirkede af stoffer, herunder da de havde drukket vodkaen. De sad ved bordet, og de andre talte snøvlende, men han så ik-ke, om de kunne stå op. Vidne 1 havde drukket en del og havde taget stof-fer. Efter de var kommet hjem til tiltalte, havde de siddet og drukket i et par timer. Ved kl. 03.30 tiden gik Forurettede 1 på toilettet, hvor han faldt lige ved døren og kommoden. Tiltalte hjalp Forurettede 1 op, og Forurettede 1 satte sig der-efter på sofaen. Forurettede 1 var faldet, fordi han var fuld og påvirket. Tiltalte spurgte Forurettede 1, hvad der var sket, da han faldt, men han forstod ikke, hvad Forurettede 1 svarede.

Vidne 3 sad først ved bordet, men derefter satte han sig over i sofaen, hvor han sad resten af natten. Tiltalte talte ikke med ham, og han ved ikke, hvor fuld Vidne 3 var.

Forurettede 2 sad på en stol ved bordet. Han ved ikke, hvor fuld hun var. Hun drak noget juice. Han ved ikke, om der var vodka i. Hun blev siddende på sto-len, så han så hende ikke stå op, herunder om hun kunne holde balancen. Hun så dog ud, som om hun havde fået lidt at drikke.

Efter der var hentet flere øl, sagde Forurettede 1 lidt senere til Vidne 1, at han skul-le give ham posen, og Forurettede 1 prøvede at ringe til en. Forurettede 1 gentog, at Vidne 1 skulle komme med den. 30 sekunder efter rejste Forurettede 1 sig op og gav Forurettede 2 en flad. Tiltalte sagde, at festen nu var slut, da han ikke gad det der. Forurettede 1 satte sig ned og rejste sig igen efter 20 sekunder. Pludselig stod Forurettede 1 over for Forurettede 2 og skar halsen over på hende. Forinden havde Forurettede 2 nået at spørge Forurettede 1, hvorfor han slog.

Adspurgt om det med Forurettede 2's hals, forklarede tiltalte, at de sad ved bordet i hans stue. Forevist oversigt over hans lejlighed forklarede han, at de sad ved spisebordet, der stod i stuen i nærheden af døren fra entreen. Forurettede 2 sad på en stol op mod væggen ind mod naboen. I hjørnet ved vinduet stod so-faen, og ved væggen op mod badeværelset stod en hvid kommode. Forurettede 1

sad i sofaen på chaiselongen, og Vidne 3 sad længere væk i sofaen ved vin-duet. Tiltalte sad på en stol ved bordet med ryggen mod badeværelset, og Vidne 1 sad på en stol ved bordet med ryggen mod køkkenet.

Forurettede 1 rejste sig pludselig og gik hen til Forurettede 2 og gav hende en lussing. Forurettede 2 spurgte, hvorfor han slog. Tiltalte ved ikke, hvad Forurettede 1 svarede, men til-talte sagde, at de skulle gå. Forurettede 1 satte sig ned igen, men rejste sig lidt ef-ter. Tiltalte troede, at Forurettede 1 ville gå. Pludselig var Forurettede 1 der igen og gik hen, hvor han havde siddet. Forurettede 1 stod med ryggen til tiltalte, og han så, at Forurettede 1's arme svingede mod Forurettede 2, der gav en lyd og et skrig. Tiltalte så ikke, hvad der skete. Forurettede 1 flyttede sig hen mod Vidne 1, og tiltalte så, at Forurettede 1 havde en kniv i højre hånd. Forurettede 2 blødte.

Tiltalte råbte til Forurettede 1, hvad han lavede, og Vidne 1 og Forurettede 1 begyndte at slås. Tiltalte så på Forurettede 2, der tog sig til halsen, der blødte. Tiltalte tog et viskestykke, der lå på bordet, og satte det hen på hendes hals for at stop-pe blødningen. Han råbte, at de skulle ringe efter en ambulance. Han kun-ne ikke stoppe blødningen, og imens var Forurettede 1 og Vidne 1 oppe at slås, og de kom hen mod kommoden nærmere tiltalte.

Viskestykket, som tiltalte brugte til at stoppe Forurettede 2's blødning med, var ble-vet gennemblødt af blod. Han rejste sig for at hente et nyt viskestykke ude i køkkenet, hvorfor han skulle forbi Forurettede 1 og Vidne 1, der stod og var oppe at toppes. Tiltalte havde siddet med ryggen til Forurettede 1 og Vidne 1, da han sad og hjalp Forurettede 2, men han kunne høre, at de var oppe at slås, men han så ikke, hvad der skete mellem dem.

Da han skulle hente et nyt viskestykke, skulle han som nævnt forbi Forurettede 1 og Vidne 1, der stod ved kommoden. Pludselig svingede Forurettede 1 kniven mod tiltalte. Tiltalte undveg og tog fat i Forurettede 1's højre arm. Forurettede 1 løftede armen opad, og det endte med, at Forurettede 1 ramte sig selv i hovedbunden med kni-ven. Forurettede 1 sagde av.

Vidne 1 stod lige bagved Forurettede 1. Imens sad Forurettede 2 og skreg, og hun begyndte at glide ned af stolen. Tiltalte havde forinden opfattet det sådan, at Forurettede 1 angreb tiltalte med kniven og forsøgte at ramme ham med den.

Nærmere adspurgt forklarede han, at han tog fat i Forurettede 1's højre arm, hvor Forurettede 1 holdt kniven, da Forurettede 1 stak ud efter ham. Forurettede 1 havde drejet sig rundt mod tiltalte. Idet tiltalte tog fat i Forurettede 1's arm, trak Forurettede 1 den til sig, så Forurettede 1 ramte sig selv i hovedbunden med kniven. Tiltalte havde kun fat i Forurettede 1's højre arm. Tiltalte brugte begge hænder. Tiltalte holdt fokus på kniven. Han så ikke rigtig, at Forurettede 1 ramte sig selv i hovedbunden, men han kunne høre, at Forurettede 1 sagde av.

Tiltalte fik armen ned og drejet Forurettede 1's arm rundt, så tiltalte fik fat i kni-ven, og i den forbindelse blev Forurettede 1 ramt af to stik omkring skulder/under

armen. Tiltalte sagde først til politiet, at han havde stukket Forurettede 1 i skulde-ren, men det var nok længere nede og under armen. Det var, da han tog kniven fra Forurettede 1, at han fik stukket Forurettede 1 med den under armen. Han be-mærkede ikke rigtigt, hvor han ramte, men senere fandt han ud af, at Forurettede 1 ikke havde skader i skulderen, og derfor må han have ramt Forurettede 1 under armen, hvor Forurettede 1 havde skader. Det var, da Forurettede 1 bevægede sig, efter at tiltalte havde fået fat i kniven, at han var kommet til at stikke Forurettede 1 under armen.

Adspurgt, hvordan han fik fat i kniven, forklarede han, at det var efter, at Forurettede 1 havde ramt sig selv med kniven i hovedbunden. Tiltalte brugte beg-ge hænder og fik vristet kniven fra Forurettede 1.

Adspurgt, hvad Forurettede 1 gjorde med den anden hånd, som tiltalte ikke havde fat i, forklarede han, at Forurettede 1 holdt fast i ham ved venstre skulder. Forurettede 1 prøvede at vælte tiltalte ned på gulvet. Mens Forurettede 1 holdt fast i tiltalte, og mens tiltalte holdt fast i Forurettede 1's hånd med kniven, fik tiltalte vristet kniven fra Forurettede 1, og tiltalte fik fat i enden af skæftet på kniven. Forurettede 1 slap kni-ven, da tiltalte skulle til at tage den fra ham. Da Forurettede 1 slap kniven, havde Forurettede 1 ramt sig selv i hovedbunden. Adspurgt, om Forurettede 1 var ramt andre steder, havde tiltalte ikke registreret, om det var tilfældet. Tiltalte havde ikke lagt mærke til, at Forurettede 1 på det tidspunkt skulle være ramt andre ste-der end i hovedbunden.

Da Forurettede 1 slap kniven, fik tiltalte fat i den, hvorefter han stak Forurettede 1 under armen, og da han blev slået igen, stak han igen Forurettede 1 samme sted. Det første stik var lige efter, at de var drejet rundt, og han havde fået fat i kni-ven. Anden gang var, da tiltalte ville gå væk, hvor Forurettede 1 rev i ham og slog, hvor tiltalte stak igen for at få Forurettede 1 til at slippe. Forurettede 1 slap, og til-talte gik i køkkenet efter viskestykket. I køkkenet lagde han kniven fra sig. Han forstod ikke, hvorfor Forurettede 1 havde gjort det, han havde gjort. Han tænkte ikke nærmere over, om Forurettede 1 ville overfalde ham igen.

Imens fortsatte Forurettede 1 og Vidne 1 med at slås. Vidne 3 var nu også kommet tæt på de to andre. Tiltalte så ikke, hvad der skete. Tiltalte tog viskestyk-ket i køkkenet og gik hen til Forurettede 2 for at hjælpe hende, og der blev han, til der kom hjælp. Da han lagde kniven fra sig i køkkenet, tænkte han ikke, at han skulle forsvare sig igen. Vidne 1 og Vidne 3 stod ved Forurettede 1. Han ved ikke, hvad der skete derefter.

Nærmere adspurgt forklarede han, at han, da han havde lagt kniven fra sig i køkkenet, ikke så andre med knive. Da han gik hen til Forurettede 2 med vis-kestykket, så han ikke, hvad der skete derefter.

Den kniv, han lagde fra sig i køkkenet, var ikke den samme, som Forurettede 1 havde stukket Forurettede 2 med. Adspurgt om den anden kniv, kan han ikke for-klare om det. Han ved bare, at den kniv, han så, at Forurettede 1 skar Forurettede 2 med,

ikke var den samme kniv, som han selv tog fra Forurettede 1 og senere lagde i køkkenet. Begge knive var fra knivblokken i tiltaltes køkken.

Adspurgt, hvordan han kunne kende forskel på knivene, forklarede tiltal-te, at den ene kniv var en Zwilling-kniv, der har noget metal gennem skaftet. Det var Zwilling-kniven, som Forurettede 1 brugte mod Forurettede 2. Det er han sikker på. Det var ikke den kniv, som han senere fik vristet fra Forurettede 1. Den kniv, som Forurettede 1 stak ud med mod tiltalte, da tiltalte gik forbi Forurettede 1 og Vidne 1, og som han fik vristet fra Forurettede 1, var den kniv, som han lagde fra sig i køkkenet.

Han så ikke, hvad der blev af Zwilling kniven, som Forurettede 1 havde skåret Forurettede 2 med i halsen. Zwilling kniven havde samme længde som den kniv, han tog fra Forurettede 1, men knivbladet var smallere.

Forsvareren henviste til fotos af knivene. Forsvareren oplyste, at der un-der afhøringen hos politiet havde været en misforståelse om, hvilken kniv tiltalte blev spurgt ind til.

Tiltalte forklarede, at han forsøgte at fortælle om det med de to knive un-der et retsmøde, men der blev han stoppet i sin forklaring.

Tiltalte blev foreholdt fra afhøringsrapport af 26. november 2022 side 6, fil 1, side 776, hvor det fremgår: ”På et tidspunkt tabte Forurettede 1 kniven og sigtede tog kniven og stak Forurettede 1 en enkelt gang i skulderen. Forurettede 1 stod op da sigtede gav ham det ene stik i skulderen Sigtede ville være sikker på, at han havde ”neutraliseret” Forurettede 1, så han ikke tog kniven igen. He-refter sank Forurettede 1 om på gulvet. Sigtede ændrede det til, at Forurettede 1 slap kni-ven, men kniven faldt ikke på gulvet. Sigtede fik fat i kniven inden den faldt på gulvet.”

Tiltalte afviste at have sagt sådan. Han har aldrig sagt, at Forurettede 1 tabte kni-ven, og han har heller ikke sagt noget om, at han stak for at neutralisere Forurettede 1.

Adspurgt, hvad tiltalte foretog sig, da Vidne 1 forlod lejligheden for at ven-te på redning i stueetagen, forklarede han, at han blev hos Forurettede 2 og hjalp hende. Vidne 3 var først i stuen og derefter ude i entreen/opgangen.

Adspurgt om sin egen reaktion på, at Forurettede 1 skar Forurettede 2 i halsen, forklarede han, at hun skreg og blødte. Tiltalte rejste sig og tog et viskestykke for at stoppe blødningen. Han følte ikke noget, da han var i chok. Adspurgt, om han var eller senere blev vred på Forurettede 1, forklarede han, at han hele tiden var chokeret. Han forstod ikke, hvorfor Forurettede 1 havde stukket Forurettede 2.

Han er enig i, at det første opkald til alarmcentralen var fordi, at Forurettede 2 var blevet stukket i halsen. Det er rigtigt, at man kan høre Forurettede 2 skrige på op-kaldet. Tiltalte stod imens ved siden af Forurettede 2 med viskestykket og hjalp

hende. Adspurgt, hvem der ringede op til alarmcentralen, forklarede han, at det ikke var ham selv. Tiltalte råbte, ”ring til en ambulance” . Det var til Vidne 1, han råbte det. Senere har han hørt, at der blev ringet fra Vidne 1's telefon, men han så ikke Vidne 1 ringe op. Tiltalte stod imens hos Forurettede 2, der pludselig ikke kunne trække vejret. Det var kun tiltalte, der stod hos Forurettede 2.

Adspurgt, om det med, at Forurettede 1 stak ud efter tiltalte, var under opkald 2 til alarmcentralen, forklarede han, at han efter omkring 30 sekunder rejste sig fra Forurettede 2 for at hente et nyt viskestykke. Vidne 1 råbte ”stop stop” , og der stak Forurettede 1 ud efter tiltalte med kniven som før forklaret. Forurettede 1 og Vidne 1 stod lige ved siden af. Vidne 1 fortsatte med at sige stop, men tiltal-te havde ikke fokus på Vidne 1. Han undrede sig dog over, at Vidne 1 råbte stop, men tiltalte gik i køkkenet med kniven, som før forklaret, og deref-ter havde tiltalte ikke mere kontakt med Vidne 1. Det er rigtigt, at tiltalte var i konfrontation med Forurettede 1, hvor han fik fat i kniven, mens Vidne 1 råb-te stop. Adspurgt, om der blev råbt stop på andre tidspunkter, forklarede han, at han sad ned, da Forurettede 2 blev stukket i halsen. Vidne 1 råbte samtidig stop, og tiltalte rejste sig og gik hen til Forurettede 2. Han vidste ikke, hvorfor Vidne 1 råbte stop. Adspurgt, om Vidne 1 råbte stop på andre tidspunkter, kan han ikke sige noget om det, men det er rigtigt, at der blev råbt stop, da tiltalte og Forurettede 1 kæmpede om kniven. Tiltalte havde ikke fokus på, hvad Vidne 1 foretog sig, og det undrede ham, at Vidne 1 ikke hjalp Forurettede 2. Det hele gik så stærkt.

Adspurgt til en diskussion, der kan høres på et af alarmopkaldene, var det en diskussion mellem Vidne 1 og Forurettede 1. Tiltalte sad imens ved Forurettede 2, hvoref-ter han gik mod køkkenet efter et rent viskestykke. Tiltalte råbte ”ring ef-ter en ambulance” . Da Vidne 1 ikke svarede, ledte tiltalte efter sin egen te-lefon.

Det er rigtigt forstået, at han har stukket Forurettede 1 to gange med kniven un-der armen. Han har ikke set skitsen over knivstikkene.

Forevist skitse med indtegning af stiklæsioner på Forurettede 1's krop forklarede tiltalte, at de to knivstik, han tildelte Forurettede 1, må have væ-ret oppe mod armhulen tæt på skulderen. Begge stik var mod samme sted.

Da han blev afhørt første gang, hørte han, at der var flere stik, men det forstod han ikke. Han havde ikke set, hvordan det var sket, da han var hos Forurettede 2 det meste af tiden.

Tiltalte forklarede til forhold 2, at det er rigtigt, at den video, der er fun-det på Vidne 1's telefon, er optaget i tiltalte lejlighed, hvor Forurettede 2 lå på hans sofa. Da Forurettede 1 og Vidne 3 gik i kiosken efter øl, rejste Forurettede 2 sig og lagde sig hen på sofaen. Tiltalte tænkte, at festen var slut. Han gik hen og kyssede hende på kinden og sagde, at det var slut, så hun skulle ikke lægge sig til at sove. Hun lå med ansigtet mod ryglænet. Hun så på ham og grinte op

til ham. Hun var vågen. For at få hende op, kyssede han hende på hoften. Han tog hende lige på ballen. Mens han stod der, opdagede han, at Vidne 1 stod og filmede. Da han så det, spurgte han, hvorfor Vidne 1 filmede, og tiltalte sagde, at Vidne 1 kunne filme hans røv, og han trak bukserne lidt ned. Derefter stoppede Vidne 1 med at filme.

Han ved ikke, om Forurettede 2 var træt, da hun lagde sig på sofaen. Men det var aftalt, at festen skulle slutte. Han ved ikke, om Forurettede 2 var fuld. Mens Forurettede 2 havde været i hans lejlighed den nat, havde hun ikke drukket så meget.

Dørlukning

Dørlukning

Adspurgt, hvordan han kunne vide, at han måtte røre hende på den måde, forklarede han, at han ikke havde rørt ved hende, hvis de ikke havde væ-ret i forhold. Hun sagde heller ikke noget til det, men rejste sig blot lidt efter. Hun var vågen og sov ikke.

Adspurgt af forsvareren forklarede tiltalte, at han ikke forstod, hvorfor Vidne 1 optog video, og derfor sagde han, at Vidne 1 kunne optage tiltaltes røv. Det var derfor, at han åbnede sine bukser og trak dem ned.

Foreholdt, at det lyder til, at Vidne 1 på videooptagelsen siger, at tiltalte skal komme herover, forklarede tiltalte, at han prøvede at vække Forurettede 2. Da han så, at Vidne 1 filmede, sagde han, at Vidne 1 kunne filme tiltaltes røv. Da Forurettede 1 og Vidne 3 kom tilbage til lejligheden efter at være gået efter øl, var det slut, og tiltalte havde taget sine bukser på. Der blev ikke talt om episoden.

Dørlukning

Foreholdt, at det ser ud til, at tiltalte midt i optagelsen ser på Vidne 1 og må have bemærket, at der blev filmet, forklarede han, at han sagde det med sin røv, da han opdagede det.

Vidne 1 forklarede, at det godt kan passe, at han ankom til tiltaltes lejlighed ca. kl. 2.30 den 26. november 2022. Han havde forinden mødtes

med Forurettede 1 foran 7-11, og så var de taget videre til Værtshus 2. På et tidspunkt tog de hjem til Person, kaldet Kaldenavn 1. Tiltalte kom også derhjem. Senere tog de videre fra Person lej-lighed til tiltaltes lejlighed.

Der kom to personer mere hjem til tiltalte. Det var Forurettede 2 og Vidne 3.

Han kendte ikke Vidne 3 eller Forurettede 2, men han havde hørt om Forurettede 2.

Han havde på det tidspunkt kendt tiltalte i nogle år, og de var gode ven-ner. Han har været i tiltaltes lejlighed flere gange. Han havde senest været der nogle dage eller en uge før, hvor de så VM i fodbold. Adspurgt om han har været i tiltaltes køkken, forklarede vidnet, at det havde han. Han har lavet mad i køkkenet. Han tror ikke, at han lavede mad den dag, de så fodbold, men måske har han smurt en mad.

Han har kendt Forurettede 1 siden barndommen. De har gået i skole sammen. De var meget sammen, da de var 15-18 år, men så voksede de lidt fra hinan-den. De var inden for de sidste par år begyndt at se hinanden igen. De så måske hinanden hvert halve år, men der kunne også gå et år. Han kendte Forurettede 1 godt, men åbenbart ikke godt nok.

Den pågældende nat hjemme hos tiltalte sad de rundt om et bord. Fore-vist oversigt over tiltaltes lejlighed forklarede vidnet, at han sad på en stol på venstre side af bordet med ryggen mod køkkenet. Forurettede 2 sad på en stol overfor ham. Vidne 3 sad til venstre for ham med ryggen mod vinduet. I lø-bet af aftenen sad Forurettede 1 til venstre for ham mellem Vidne 3 og Forurettede 2. Person sad til venstre for ham. Tiltalte sad til højre for ham med ryggen mod ba-deværelset. På et tidspunkt gik Person. Adspurgt om det kan passe, at Person gik kl. 6.00, bekræftede vidnet dette.

I løbet af natten drak og quizzede de. De havde det sjovt. Adspurgt om de tog stoffer, forklarede vidnet, at det gjorde de. Han kan ikke huske, om alle var med til at drikke og tage stoffer. Adspurgt om der var nogen, som ikke tog stoffer, forklarede vidnet, at han ikke troede, at tiltalte tog stoffer. Han ved ikke med de andre. Foreholdt, at tiltalte selv har forkla-ret, at han tog stoffer, husker vidnet det ikke. De lavede også armbøjnin-ger. Det var ham og Forurettede 1, som gjorde det. Måske gjorde tiltalte og Person også. Det foregik, før Person gik.

Adspurgt hvor fuld han selv var ved 6-tiden, forklarede vidnet, at han var fuld, men godt kunne stå lige på sine ben. Forurettede 1 var fuld, men han kunne også godt stå lige. Adspurgt om Forurettede 1 væltede, forklarede vidnet, at det gjorde Forurettede 1 ikke, men Forurettede 1 lagde sig ned nogle gange, fordi han havde epilepsi. Det var ikke fordi, at Forurettede 1 var beruset, men han havde nok også svært ved at holde balancen.

Han havde ikke indtryk af, at Forurettede 2 var så fuld, at hun havde balancebes-vær. Hun var ikke så fuld som de andre. Forurettede 2 talte tydeligt og var normal at snakke med. Hun snøvlede ikke. Forurettede 1 snøvlede. Han vil ikke sige, at han selv snøvlede. Vidne 3 gjorde heller ikke. Adspurgt om Vidne 3 sad i sofa-en på noget tidspunkt, forklarede vidnet, at det gjorde han. Det var efter, at Person gik. Vidne 3 sad for enden af sofaen tættest ved bordet. Det var ikke sådan, at han sad for sig selv. Der var ikke dårlig stemning i løbet af natten før det med Forurettede 2.

Adspurgt om Forurettede 2 blev slået, forklarede vidnet, at det blev hun slet ikke. Adspurgt om Forurettede 1 slog Forurettede 2, forklarede vidnet, at der ikke havde været ballade eller skænderier.

Foreholdt, at Forurettede 2 på et tidspunkt blev skåret i halsen og adspurgt, hvad der skete, forklarede vidnet, at Forurettede 1 rendte rundt, mens de andre sad ved bordet. Forurettede 1 gik ud i køkkenet. Forurettede 1 kom tilbage med en kniv højre om vidnet og skar halsen over på Forurettede 2. Vidnet tog fat i skaftet på kniven. Forurettede 1 hev kniven til sig, og vidnet skar sin hånd på kniven.

Det skete ud af det blå. Han tror, at Forurettede 1 fik en psykose. Adspurgt om det kan have været en syg joke, som gik galt, forklarede vidnet, at det kunne det slet ikke. Forurettede 1 gik direkte over og skar halsen over på Forurettede 2. Det var ikke første gang, at Forurettede 1 opførte sig sådan. Han har før truet og slået folk med flasker uden grund.

Efter at vidnet greb ud efter kniven, tog vidnet et viskestykke, som lå på bordet og lagde det på Forurettede 2's hals. Så ringede han 112.

Adspurgt hvad Forurettede 1 gjorde, forklarede vidnet, at Forurettede 1 trak sig tilbage, da han havde skåret halsen over på Forurettede 2. Forurettede 1 havde stadig kniven. Tiltal-te rejste sig op. Forurettede 1 var bag ved vidnet på højre side. Forurettede 1 stak ikke Forurettede 2 mere. Han stak heller ikke vidnet. Vidnet var ikke i slåskamp med Forurettede 1. Foreholdt, at tiltalte har forklaret, at vidnet og Forurettede 1 var i slås-kamp, forklarede vidnet, at det var de ikke.

Adspurgt til alarmopkaldet forklarede vidnet, at der ikke gik lang tid fra, at Forurettede 2 blev stukket, og til han ringede 112.

Anklageren afspillede alarmopkald 1.

Adspurgt hvor telefonen var, mens han ringede 112 første gang, forklare-de vidnet, at han havde telefonen i højre hånd hele tiden. Det er hans stemme på optagelsen. Han holdt viskestykket på Forurettede 2's hals og havde tele-fonen i hånden. Forurettede 2 sad stadig på stolen ved bordet. Han er ikke helt sik-ker på, om han stod op eller sad ved siden af hende. Tiltalte stod bag ham, og det gjorde Forurettede 1 også.

Adspurgt om han skældte ud under alarmopkaldet, og hvem han talte til, forklarede vidnet, at han nok talte til Forurettede 1. Han kiggede ikke på Forurettede 1 imens, for Forurettede 1 var bag ham. Han råbte bare til ham. På et tidspunkt holdt tiltalte også viskestykket mod Forurettede 2's hals, men det var først til sidst, inden ambulancen kom.

Alarmopkald 1 blev afspillet igen.

Forholdt, at det lyder som om, nogen siger ”hold lige” , forklarede vidnet, at både han og tiltalte vist sagde det. Det handlede nok om viskestykket. Det var vidnet, som holdt viskestykket på Forurettede 2's hals, og tiltalte var bag ham.

Alarmopkald 2 blev afspillet.

Vidnet stod stadig ved Forurettede 2, da han ringede 112 anden gang. Han havde stadig sin telefon i hånden.

Første del af alarmopkald 2 blev afspillet.

Foreholdt, at det lyder, som om nogen siger ”kom nu herover, kom her” , forklarede vidnet, at det husker han ikke. På det tidspunkt var tiltalte og Forurettede 1 bag ham. Der var tumult. Han så bagud en gang og råbte stop. Han ved ikke, hvornår tumulten startede. Forurettede 1 så ud til at være truende over for tiltalte, og Forurettede 1 havde også skåret vidnet i hånden.

Han så ikke, hvem der stak eller hvordan. Han så, at tiltalte havde kniven på et tidspunkt og stak Forurettede 1, hvor vidnet råbte stop. Han kan ikke hus-ke, om det var et eller to stik. Adspurgt hvem ”Kaldenavn 2” er, forklarede vid-net, at det kaldte han Forurettede 1. Han kiggede ikke på Forurettede 1, mens han råbte. Han var selv i chok og havde travlt med Forurettede 2.

Adspurgt hvornår tumulten startede, og om det var, da der på optagelsen kunne høres larm, forklarede vidnet, at det tror han. Han ved ikke, hvad der skete, da det foregik bag ham. Han mener ikke, at han kiggede tilba-ge, da han sagde ”hvad er det, du laver” . Adspurgt om tiltalte og Forurettede 1 sagde noget til hinanden, forklarede vidnet, at han ikke hørte, at de sagde noget til hinanden. Vidne 3 sad eller stod samme sted, som han hele tiden havde gjort. Vidne 3 var gået i chok og ligesom ”frosset” .

Anklageren afspillede videre fra alarmopkald 2.

Adspurgt om det var vidnet, som råbte, ”hvad laver du også Tiltalte” , for-klarede vidnet, at det var ham. På det tidspunkt var tiltalte og Forurettede 1 i tu-mult. Vidne 3 var ikke med i det. Adspurgt hvem, der råbte og jamrede, for-klarede vidnet, at det ved han ikke. Adspurgt om det var Forurettede 1, forklare-

de vidnet, at det kan han ikke høre.

Anklageren afspillede på ny alarmopkald 2.

Vidnet forklarede, at han ikke rigtigt kan vurdere hvem, der råbte og jam-rede. Adspurgt om tiltalte prøvede at få kniven ud af hånden på Forurettede 1, forklarede vidnet, at han havde ryggen til, så han så det ikke. Han så Forurettede 1 blive stukket en eller to gange. Adspurgt hvordan han så det, for-klarede vidnet, at han kiggede sig over skulderen. Det var der, hvor han råbte ”stop stop” .

Adspurgt hvor Forurettede 1 blev stukket, forklarede vidnet, at det var ved højre skulder. Forsvareren påpegede, at vidnet pegede på venstre skulder. Vid-net forklarede, at han mente venstre skulder eller under venstre skulder.

Foreholdt, at det lyder som om, der bliver råbt ”ikke mere ikke mere” , forklarede vidnet, at det kan han ikke høre. Foreholdt, at man kan høre vidnet råbe stop 20 gange og adspurgt, hvorfor han blev ved med at råbe stop, forklarede vidnet, at det var fordi, der blev råbt og skreget. Han gik i chok. Adspurgt på ny hvorfor han råbte stop så mange gange, forklare-de vidnet, at han ikke kan svare på det. Han så et eller to stik. Han har ik-ke set flere stik. Adspurgt om han så, at Forurettede 1 stak sig selv, forklarede vidnet, at det ved han ikke. Han så kun, at der var tumult, råben og skri-gen.

Adspurgt hvordan der var tumult, forklarede vidnet, at Forurettede 1 og tiltalte rev i hinanden. Der var slåskamp. Tiltalte prøvede at få kniven fra Forurettede 1. Forurettede 1 har nok angrebet tiltalte. På ny adspurgt hvad han så, imens han råbte stop så mange gange, forklarede vidnet, at det var den nævnte tu-mult. De havde begge to kniven. Han går ud fra, at tiltalte fik kniven fra Forurettede 1, men han så det ikke. Adspurgt om det var samme kniv, som Forurettede 1 stak Forurettede 2 i halsen med, forklarede vidnet, at det må det have været.

Foreholdt, at tiltalte har forklaret, at der var en anden kniv også, og at der på denne kniv er fundet DNA fra vidnet, forklarede vidnet, at det ved han godt. Det var en kniv, som han havde brugt til at lave mad. Han me-ner, at der kun var en kniv under forløbet. Han lagde ikke mærke til no-get særligt ved kniven, som Forurettede 2 blev stukket med.

Tumulten stoppede lidt efter, at han sagde stop. Han stod eller sad ved Forurettede 2 med viskestykket, da han råbte stop. Han ved ikke, hvor Forurettede 1 var, men da han vendte sig om, lå Forurettede 1 i gangen. Han gik hen til Forurettede 1 og så til ham. Så ringede han 112 igen.

Anklageren afspillede sidste del af alarmopkald 2.

Adspurgt hvem, der råber ”fuck hvor er I syge mand, hvad sker der for

jer, mand altså” , forklarede vidnet, at det var ham. Han husker ikke, hvorfor han sagde sådan. Adspurgt hvem han sagde det til, forklarede han, at han var i chok. Han husker ikke, hvem han sagde det til. Fore-holdt, at han siger ”I” og ”jer” , og hvem det er, forklarede vidnet, at det kan han ikke huske. Det var bare noget, som han slyngede ud. Han stod stadig ved Forurettede 2. Forurettede 1 og tiltalte var i tumult, så det var nok derfor, han råbte. Forurettede 1 var ikke faldet om på dette tidspunkt. Det var først ved 3. opkald.

Foreholdt, at han tidligere har forklaret, at Forurettede 1 var faldet om, forklare-de vidnet, at det har han ikke sagt. Han har ikke sagt, at Forurettede 1 lå ude i gangen. Det var først, da han rejste sig op og gik ud i gangen, at han så, at Forurettede 1 lå ude foran toilettet. Forurettede 1 lå ikke halvt i stuen. Det var efter 2. opkald, og så ringede han 3. gang.

Adspurgt om han kiggede tilbage andre gange end, da han så et eller to stik, forklarede vidnet, at det gjorde han ikke.

Vidnet gik som nævnt ud i gangen og så Forurettede 1, som lå ned. Tiltalte gik over mod Forurettede 2, fordi vidnet råbte, at der skulle lægges et viskestykke på Forurettede 2. Da han løb ud til naboerne, var Vidne 3 stadig ligesom ”frosset” , og til-talte stod med viskestykket. Han lagde ikke mærke til, hvor kniven var.

Adspurgt om han var i tumult med Forurettede 1 efter, at tiltalte havde stukket Forurettede 1, forklarede vidnet, at han ikke på noget tidspunkt var i tumult med Forurettede 1. Vidne 3 var heller ikke i tumult med Forurettede 1.

Han husker ikke, om Forurettede 2 selv holdt viskestykket. Det kan hun have gjort, da han løb ind til naboen. Han mener, at tiltalte stod med viskestykket, da vidnet kom tilbage. Da han gik ud til Forurettede 1, holdt hun det selv, indtil til-talte kom og hjalp.

Han løb over til naboen, efter han havde været ude ved Forurettede 1. Han kan ikke huske, om han løb over til naboen, inden han ringede 3. gang til 112, eller om det var mens, han havde alarmcentralen i røret.

Adspurgt om der var tumult under første opkald, forklarede vidnet, at det mener han ikke, at der var.

Anklageren afspillede alarmopkald 3.

Vidnet bekræftede, at det er ham, man kan høre tale med vagtcentralen. Adspurgt hvorfor han sagde, at ”der var ingen gernings…” , forklarede vidnet, at det husker han ikke at have sagt. Adspurgt hvorfor han sagde, at ”han er stukket fuldstændigt” og ”stukket over det hele” , forklarede vidnet, at der lå en kæmpe blodpøl under Forurettede 1. Han kunne se stik i hove-det og brystet og en masse blod. Han var selv i chok. Han sagde ikke det

anførte, fordi han havde set, hvad der var sket, men på grund af blodet og de skader, man kunne se på Forurettede 1. Forurettede 1 havde blod over det hele.

Det er rigtigt, at han efterfølgende har hørt fra politiet, at Forurettede 1 var blevet stukket 20 gange, men han fastholder, at han kun så 1 eller 2 stik mod Forurettede 1. Han har forklaret sig 8-9 gange, og han har ikke ændret sin forkla-ring.

Adspurgt af forsvareren til forhold 1 forklarede vidnet, at Forurettede 1 skar Forurettede 2 i halsen fra højre mod venstre, så det hele åbnede sig, og det blødte. Forurettede 1 rakte ind over bordet og skar. Foreholdt, at tiltalte har forklaret, at Forurettede 1 var på den anden side af bordet, forklarede vidnet, at han mener, at Forurettede 1 kom imellem tiltalte og vidnet.

Adspurgt om Vidne 3 kan have deltaget i tumulten, uden at vidnet så det, forklarede vidnet, at det mener han ikke, at Vidne 3 har. Vidne 3 sad i sofaen.

Adspurgt hvem, der overtog, da han forlod Forurettede 2, forklarede vidnet, at til-talte havde viskestykket på hende på et tidspunkt. Det var til sidst, da vidnet havde været inde ved naboen.

Adspurgt om der kan have været flere knive, forklarede vidnet, at det kan han ikke svare på. Adspurgt om Forurettede 1 kan have haft to knive, forklarede vidnet, at det ved han ikke. Han kunne ikke se, om Forurettede 1 havde noget i den anden hånd. Han tog fat i knivbladet, da Forurettede 1 havde kniven. Han skar sig, da Forurettede 1 hev til. Han så kun en kniv.

Adspurgt om der har været tumult mellem ham og Forurettede 1, forklarede vid-net, at det var der ikke. Han har heller ikke sagt til politiet, at der har væ-ret tumult.

Vidnet blev foreholdt afhøringsrapport af 26. november 2022, side 2, fil 1, side 824, hvoraf fremgår: ”Afhørte forklarede, at pludselig rejste Forurettede 1 sig op, hvorefter han gik ud i køkkenet og tog en stor køkkenkniv. Forurettede 1 gik herefter hen til Forurettede 2, og skar halsen over på hende. Afhørte forklarede, at han blev meget overrasket, idet det var fuldstændig umotiveret, at Forurettede 1 skar halsen over på Forurettede 2. Afhørte forklarede, at Tiltalte skyndte sig hen for at hente et viskestykke og pressede det efterfølgende mod Forurettede 2's hals. Afhørte henvendte sig herefter til Forurettede 1 og sagde: ”Hvad fanden la-ver du?!” . Afhørte forklarede, at han prøvede at tage kniven ud af hånden på Forurettede 1, ved at tage fat i knivbladet. Afhørte fik derfor enkelte knivlæsi-oner i håndfladen. Afhørte oplyste, at han under tumulten med Forurettede 1, fik fjernet kniven fra ham, men han kunne se Forurettede 1 var blevet snittet i hove-det. Afhørte bad, derfor Vidne 3 om at hente et viskestykke, og holde det stramt omkring Forurettede 1's ansigt, således at blødningen ikke blev forværret.”

Vidnet afviste at have sagt sådan. Foreholdt, at det med, at tiltalte satte

viskestykket mod Forurettede 2's hals, stemmer med det, tiltalte har forklaret, fast-holdt vidnet, at han ikke husker, at han har sagt sådan. Hvis han har sagt det, så har han sagt det nede i politibilen, hvor han var i chok. Det var ik-ke en reel afhøring. Politiet har bare noteret hist og pist.

Adspurgt om Forurettede 2 på noget tidspunkt fik en lussing, forklarede vidnet, at det kan han ikke huske. Foreholdt, at tiltalte har forklaret, at Forurettede 1 gav Forurettede 2 en lussing, og at Forurettede 1 derefter fik at vide, at han skulle gå, og så gik ud og hentede kniven, forklarede vidnet, at han ikke kan huske det, men det kan godt passe.

Vidnet blev foreholdt afhøringsrapport af 7. december 2022, side 7, fil 1, side 843, hvoraf fremgår: ”Adspurgt om Forurettede 2 blev slået af Forurettede 1 på noget tidspunkt, svarede afhørte, at det havde han ikke set. Det havde han ikke fået lov til for så var han blevet smidt ud af Tiltalte. I hvert fald ikke noget som afhørte havde set og så ville de ikke kunne sidde sammen i samme selskab, hvis hun havde fået en flad.”

Vidnet forklarede, at det har han nok sagt. Han kan ikke lige huske, at Forurettede 2 fik en flad, men det kan godt være. Adspurgt hvad han mente med, at de ikke kunne sidde i samme selskab, forklarede vidnet, at så var Forurettede 1 jo nok ikke velkommen.

Adspurgt hvor tiltalte stod, da Forurettede 1 faldt om, forklarede vidnet, at da han vendte sig om, lå Forurettede 1 i gangen. Han registrerede ikke, hvor tiltalte var.

Vidnet blev foreholdt samme afhøringsrapport af 7. december 2022, side 9, fil 1, side 845, hvoraf fremgår: ”Afhørte forklarede, at Forurettede 2 selv holdte klædet nu. Afhørte så, at Forurettede 1 faldt ned ude i gangen og afhørte løb ud til ham med telefonen i hånden.”

Vidnet forklarede, at det kan godt være, at han har hørt Forurettede 1 falde og så har vendt sig om.

Vidnet blev videre foreholdt fra samme afhøringsrapport, samme side, hvoraf fremgår: ”Afhørte tegnede nu på sin tegning, at Forurettede 1 faldt om ude i gangen og at afhørte rejste sig fra stedet hvor Forurettede 2 sad. Adspurgt forklarede afhørte, at Forurettede 1 lå med hovedet mod hoveddøren og benene mod stuen. Tiltalte stod ud for gangen ind til køkkenet.”

Vidnet forklarede, at det kan godt passe.

Vidnet blev videre foreholdt fra samme afhøringsrapport, samme side, hvoraf fremgår: ”Adspurgt hvem der havde kniven på dette tidspunkt, svarede afhørte, at han bare løb ud mod Forurettede 1, da han hørte han faldt ned og at ham der stod med kniven. Adspurgt om det var Tiltalte der stod med kniven, svarede afhørte, ja det mener jeg – i højre hånd. På dette tids-

punkt var Forurettede 1 faldet.”

Vidnet forklarede, at han ikke ved, om han har forklaret sådan. Det kan han ikke huske.

Vidnet blev videre foreholdt fra samme afhøringsrapport, samme side, hvoraf fremgår: ”Adspurgt hvad afhørte så da han kom ud, svarede afhør-te, at Tiltalte gik den vej (væk fra afhørte) og hentede måske et viskestyk-ke og gik over mod Forurettede 2. Afhørte råbte, at de skulle ringe 112.”

Vidnet kunne vedstå sin forklaring. Der var ikke andre, som ringede 112. Adspurgt hvorfor han sagde til de andre, at de skulle ringe 112, når han selv havde ringet to gange tidligere, forklarede vidnet, at det kan han ikke huske. Men måske havde han lagt på.

Anklageren oplyste, at hun nu ville spørge ind til forhold 2.

Vidnet forklarede, at det er rigtigt, at Forurettede 2 lå på sofaen. Hun lå og slappe-de af. Adspurgt om hun var beruset, forklarede vidnet, at det var de alle. Han ved ikke, om hun var træt. Hun lå der bare, mens Vidne 3 og Forurettede 1 var i kiosken. Da de kom tilbage, rejste hun sig og var frisk igen. Han tror ik-ke, at hun lagde sig for at tage en lur. Der skete ikke andet end, at tiltalte stod og lavede sjov. Vidnet filmede det, fordi tiltalte stod og dansede og lavede sjov og tog lidt på hende. Det var bare for sjov. Der skete ikke an-det.

Foreholdt, at man kan se på videoen, at Forurettede 2 har bukserne nede, forklare-de vidnet, at tiltalte pillede bukserne lidt af Forurettede 2, som man kan se på vide-oen. Der skete hverken det ene eller andet. Adspurgt om Forurettede 2 syntes, det var sjovt, forklarede vidnet, at det må man spørge Forurettede 2 om. Det aner han ikke. Adspurgt om Forurettede 2 sagde noget, forklarede vidnet, at det gjorde hun ikke.

Adspurgt om vidnet sagde, at tiltalte skulle stoppe, forklarede vidnet, at det ved han ikke. Men der skete ikke noget.

Han ved ikke, hvorfor der bliver lavet et kæmpe nummer ud af det. Ad-spurgt om det på et tidspunkt blev lidt for meget, forklarede vidnet, at til-talte bare lavede sjov.

Adspurgt af forsvareren forklarede vidnet, at tiltalte åbnede sit bælte. Han kan ikke huske, om tiltalte gjorde mere. Adspurgt om tiltalte sagde, at vidnet skulle filme tiltaltes bare røv, forklarede vidnet, at det kan godt passe. Adspurgt om tiltalte havde sine fingre i Forurettede 2, forklarede vidnet, at det havde tiltalte ikke. Det er han sikker på.

Adspurgt til Forurettede 2 og tiltaltes forhold forklarede vidnet, at de åbenbart hav-

de været sammen. Det havde tiltalte fortalt noget tid før. Den pågældende nat var det første gang, han mødte Forurettede 2. Det så ud som om, de var glade. Adspurgt om de flirtede, forklarede vidnet, at det er et svært spørgsmål. De sad i hvert fald ved siden af hinanden. Adspurgt om de rørte hinanden, forklarede vidnet, at det kan han ikke huske. Forespurgt om det kan pas-se, at Forurettede 2 på et tidspunkt havde hånden på låret af tiltalte, mens de sad ved bordet, forklarede vidnet, at det kan det godt. Han havde indtryk af, at de begge var glade for hinanden, ellers var hun jo nok heller ikke kom-met. Forurettede 2 pressede lidt på for at komme den dag. De var jo ovre ved Person, som ikke ville have gæster. Tiltalte ville have Vidne 3 og Forurettede 2 med, hvil-ket Person sagde nej til, og så kom de alligevel op til tiltalte.

Det var ikke hans indtryk, at Forurettede 2 sov, da han filmede. Hun var i hvert fald ikke i dyb søvn, for hun var hurtigt oppe, da de andre kom ind ad døren. De andre kom lige efter, at videoen var optaget.

Anklageren afspillede video, koster 514 fra vidnets telefon. (Dørlukning).

Adspurgt af anklageren bekræftede vidnet, at Forurettede 2 havde ryggen til ham, men han kunne se Forurettede 2's hoved. Forevist stillbillede fra videoen, forklarede vidnet, at lige dér kunne han ikke se Forurettede 2's hoved, men på et tidspunkt kunne han. Han ved ikke, om han selv stod op eller sad ned, da han filme-de. Han husker bare, at han så Forurettede 2's ansigt på et tidspunkt. Tiltalte stod ikke hele tiden sådan som på videoen. Adspurgt hvordan Forurettede 2 så ud i an-sigtet, da hun lå ned, forklarede vidnet, at hun lå og slappede af. Han kan ikke huske, om hun havde åbne eller lukkede øjne. Hun lå mod væggen og havde hovedet opad. Hun havde vist både åbne og lukkede øjne. Hun sov ikke hele tiden.

Adspurgt hvorfor han sagde ”kom nu her” , forklarede vidnet, at det ved han ikke. Det er bare en sjov video. Han ville aldrig forsvare det, hvis der var sket noget. Han har flere videoer af tiltalte, hvor han laver sjove ting. Det var også derfor, at vidnet hev kameraet frem.

Adspurgt om Forurettede 2 kiggede på tiltalte, da hun kiggede op, forklarede vid-net, at det kan hun godt have gjort.

Adspurgt af forsvareren om tiltalte sagde, at vidnet skulle filme hans røv, da tiltalte tog bukserne ned, forklarede vidnet, at det kan godt være. Der var ingen, der vækkede Forurettede 2. Hun rejste sig op, da de andre kom tilbage fra kiosken. Hun vågnede bare og satte sig op og hyggede sig med de an-dre.

Vidnet blev foreholdt afhøringsrapport af 16. maj 2023, side 3, fil 1, side 866, hvoraf fremgår: ”Det var også afhørtes indtryk, at Forurettede 2 ikke var helt ”gået ud” eller sov, da Tiltalte var gået hen til hende, men da det blev lidt for meget efter afhørtes mening havde afhørte også sagt til Tiltalte, at han

skulle stoppe, hvilket Tiltalte havde gjort med det samme.”

Det kan godt passe, at han har forklaret sådan. Adspurgt om han også har sagt det med, at det blev for meget, forklarede vidnet, at i forhold til dét har politimanden nok fortolket, for han har ikke sagt, at det blev for me-get. Der skete ikke noget som helst.

Adspurgt af forsvareren forklarede vidnet, at Forurettede 2 ikke havde fortalt noget om, at hun var sammen med tiltalte.

Vidnet blev foreholdt afhøringsrapport af 16. maj 2023, side 3, fil 1, side 866, hvoraf fremgår: ”Afhørte forklarede videre, at det var afhørtes over-bevisning, at Tiltalte og Forurettede 2 tidligere havde været sammen seksuelt, hvor-for afhørte ikke synes der var noget i denne episode, og Forurettede 2 havde tidli-gere sagt til afhørte, at hun havde været sammen med Tiltalte hos Tiltalte et par gange tidligere, hvilket Tiltalte havde bekræftet.”

Vidnet kunne vedstå sin forklaring. Forurettede 2 sagde samme aften, at hun havde været hos tiltalte to gange før. Når han har sagt til politiet, at han var overrasket over, at hun ikke huskede episoden, var det fordi, at hun var halvt vågen, da det skete. Tiltale havde bare hånden nede i hendes bukser. Han havde ikke fingrene oppe i Forurettede 2.

Politiassistent Vidne 2 forklarede, at han var første patrulje på ger-ningsstedet. De fik at vide, at de skulle ud til et knivstikkeri. Han kørte reaktionspatrulje den pågældende dag, og det er dem, som sendes afsted, når det er noget med våben.

Da de kom frem til Adresse, stod en mand ved opgangsdøren og råbte dem an. Manden råbte, at den var helt gal oppe i lejligheden. Han var tydeligt oprevet og sagde, at det skulle gå hurtigt. Han havde blod på tøjet eller hænderne. Da de kom ind i opgangen, var der kommet flere kolleger til. Vidnet sagde til sine kolleger, at der var nogen, som skulle holde på manden. Han fik ikke identificeret manden på det tidspunkt. De havde bare en kort samtale.

De tog elevatoren op til 3. sal, hvor han så, at opgangsdøren stod åben. Der lå en livløs mand i entreen. De trådte forbi ham og ind i stuen, hvor der var andre personer. Hans makker blev i stuen, og vidnet udførte før-stehjælp på den livløse mand. Det var kortvarigt, da han kunne se mange knivstik, og at der ikke var vejrtrækning. De ville gerne flytte ham, så de kunne lave hjertelungeredning. Der kom så en anden kollega til, og de hev manden ud i opgangen. Vidnet var dog kun med til at flytte manden indledningsvis. Han var ikke klar over, hvem manden var på det tids-punkt. Senere blev han bekendt med, at det var Forurettede 1.

Der var også en kvinde, som var kommet hårdt til skade ved halsen. Der

stod en mand ved hende og holdt et viskestykke på hendes hals. Vidnets makker gik over og overtog dette. Der stod en person mere, som var helt paralyseret. Den anden mand, som ydede førstehjælp til kvinden, fandt vidnet senere ud af, hed Tiltalte. Han var senere med til at anholde ham. Det er rigtigt, at kvinden hed Forurettede 2. Han ved ikke, hvad den paralyserede mand hed. Navnet Vidne 3 siger ham ikke noget.

Der kom mere politi til, og han hjalp med at nødflytte Forurettede 2. Da han kom op igen, skulle lejligheden tømmes for ikke at ødelægge spor. En kollega sagde, at tiltalte havde gjort det eller været med, og derfor blev tiltalte anholdt. Han kan ikke huske, om tiltalte selv sagde noget. Det var et lille rum, så han er ikke sikker på hvem, der sagde hvad. Han ved ikke, om det var kollegerne, som sagde, at tiltalte havde gjort det eller noget i den stil, eller om det var tiltalte selv, som sagde det.

De flyttede et bord og en eller to stole for at kunne behandle Forurettede 2. De måtte bære hende ud på den stol, hun sad på. Lejligheden bar præg af fest og drikkelag, der var flasker på bordet. Der var blod over det hele. Der var rigtig meget blod særligt i entreen og også i stuen. Forurettede 1 havde man-ge knivstik, og Forurettede 2 blødte rigtig meget fra halsen. De fik delvist stoppet Forurettede 2's blødning.

Forurettede 1 blev først flyttet ud i opgangen, men hurtigt blev han flyttet ned til gadeplan til en ambulance. Han blev nødflyttet af vidnets kolleger. Han ved ikke, hvordan der blev ydet førstehjælp efter nødflytningen. Ambu-lancen kørte ret hurtigt afsted med Forurettede 1, formoder han, men han så det ikke.

Det var vidnet, som anholdt tiltalte. Tiltalte blev ilagt håndjern og fik DNA-dragt på samt poser på hænderne. Det foregik stille og roligt. Til-talte var skiftevis vred og ked af det. Han var sur på Forurettede 1 over det, han havde gjort mod Forurettede 2. Han græd og man kunne tydeligt se, at han var ked af, hvad der var sket m ed Forurettede 2. Tiltalte kom også med udbrud mod Forurettede 1 og sagde noget i retning af ”hvorfor fanden skulle han også gøre det” . Adspurgt om tiltalte var meget gal, forklarede vidnet, at hans tonefald var, men ikke hans fysiske ageren. Han var ikke aggressiv, men fremstod frustreret over, hvad der var sket.

Adspurgt af forsvareren forklarede vidnet, at tiltalte var meget ked af det. Tiltalte havde blod på tøjet, men vidnet ved ikke, hvor det kom fra. Forurettede 2 havde blødt en masse. Personen, som de antraf nede i opgangen, havde blod på hænderne eller trøjen. Det var derfor, at vidnet gjorde noget ud af at sige til sine kolleger, at de skulle sikre personens tilstedeværelse. Han kan ikke huske, om personen havde snitsår.

Vidnet var ikke med til at anholde manden ved opgangen. Han kender ik-ke noget til, at personens DNA-dragt skulle være bortkommet.

Forurettede 2 forklarede, at hun mødte Vidne 3 fredag den 25. no-vember 2022. Vidne 3 er en god ven. De mødtes kl. 13 hos hende, hvor de fik noget at drikke. Hun havde dengang et massivt alkoholmisbrug, men nu er hun i behandling og har været ædru i 10 måneder.

Ved 18-19-tiden den pågældende aften tog hun og Vidne 3 på Værtshus 1 og drak videre. Der mødte de tiltalte. Værtshus 1 lukkede kl. 02.00, og tiltalte spurgte, om de ville med til en efterfest hos én, hun ikke kendte. De endte med at tage hen til tiltalte.

Hun kendte ikke tiltalte særlig godt, men de havde tidligere drukket sam-men på Værtshus 1. På daværende tidspunkt havde hun nok kendt ham i en måneds tid, men hun kan have svært ved at huske det på grund af sin syg-dom.

Hun havde tidligere været hjemme hos tiltalte for at drikke og sidde og snakke. Deres relation var på et drukplan. Hun havde ikke hans telefon-nummer, så de talte som sådan ikke sammen.

Da Værtshus 1 lukkede den omhandlede nat, endte det med, at hun og Vidne 3 tog hjem til tiltalte, hvor de ankom ved 03-tiden.

Foreholdt oplysningen fra videoovervågningen, hvor hun og Vidne 3 ses an-komme hos tiltalte ved 02.30 tiden, kan det godt passe. De andre var ta-get derop i forvejen. Hun havde drukket tæt i et døgn og var meget beru-set. Hun mener, at man kunne se på hendes gang, at hun var meget fuld og på grund af hendes sygdom og alkoholen, kunne hun også ”gå ud” og lægge sig ned og sove.

I tiltales lejlighed var Vidne 1, Forurettede 1, Vidne 3, hende selv og tiltalte. Der var også en yderligere person, der gik før episoden i forhold 1 fandt sted. Vedkommende skulle vist på arbejde.

Hos tiltalte sad de rundt om et bord. De gik også lidt rundt. De sad vist på forskellige pladser i løbet af natten og formiddagen. Vidne 1 sad over for hende. Vidne 3 sad også ned, men ikke ved bordet. Tiltalte sad til ven-stre for hende. Nærmere adspurgt sad hun med ryggen til en væg og med front mod køkkenet. Vidne 3 sad til højre for hende ved sofaen. Forurettede 1 gik lidt rundt. De sad også og spillede spil og skålede.

I begyndelsen grinte de og lavede sjov. De var alle meget påvirkede og festede. Forurettede 1 havde to kokainposer, han ikke kunne finde, og så be-gyndte det at blive noget underligt noget. Vidne 1 sagde til Forurettede 1, at han li-ge havde haft poserne, og så gik Forurettede 1 rundt og ledte efter dem.

Der blev drukket øl og nogle drinks. Hun lagde ikke mærke til, hvad

Forurettede 1 drak.

Adspurgt til Forurettede 1's tilstand forklarede vidnet, at de alle havde været i gang med at drikke i noget tid, men hun vidste ikke, hvor længe Forurettede 1 havde været i gang. Hun husker ikke, at Forurettede 1 skulle have væltet rundt, men han var påvirket.

Foreholdt fra afhøringsrapport af 26. november 2022, fil 1, side 512, hvor det fremgår, ”Forespurgt om hun talte med ”danskeren” i løbet af natten, forklarede afhørte, at det gjorde hun. ”Danskeren” var helt blæst, og han væltede rundt hele tiden. Hver gang han rejste sig, var han ved at falde og Tiltalte sagde flere gange til ham, at han burde tage hjem.”

Vidnet forklarede hertil, at hun ikke husker at have sagt sådan. Hun blev afhørt lige efter, at hun havde fået skåret halsen over, hvor hun var forvir-ret og ikke helt var kommet til sig selv. Hun kan ikke sige andet end, at Forurettede 1 fremstod påvirket, og hun husker ikke, at han skulle have væltet rundt.

Foreholdt fra afhøringsrapport af 6. december 2022, fil 1, side 517, hvor det fremgår, ”Afhørte forklarede, at der blev ”drukket godt til” . De drak bl.a. vodka og de var alle ret fulde. Afhørte huskede, at Forurettede 1 pludselig blev underlig og væltede rundt. Afhørte mente, at hun på det tidspunkt havde tænkt, at de nok også snart skulle til at gå, men de kom ikke ud af døren.”

Vidnet forklarede hertil, at det er svært at huske. Hun var i en choktils-tand efter hændelsen, men de var påvirkede alle sammen.

Hun husker, at hun sad på en stol ved det runde bord. Hun rejste sig og talte med tiltalte. Forurettede 1 var i køkkenet og stod og så underlig ud. Forurettede 1 gik rundt om bordet til venstre. Forurettede 1 havde armen bag ryggen. Han kom hen til hende og tog fat i hendes dengang lange hår og skar hende ved halsen. Han gik derefter tilbage til køkkenet. Hun mærkede, at det be-gyndte at bløde. Tiltalte sagde til Forurettede 1, hvad fanden han havde gang i, og at han skulle ud. Tiltalte gik ud til Forurettede 1 i køkkenet. Hun gik i chok, da det gik op for hende, hvad der var sket, og hun fik det dårligt på grund af chok og blodtab.

Nærmere adspurgt sad hun med ryggen mod væggen. Forurettede 1 kom gående fra køkkenet og kom hen til hendes venstre side. Hun enten sad ned eller stod op og talte med tiltalte, der var til højre for hende. Efter at have skå-ret hende gik Forurettede 1 tilbage i køkkenet, hvor han stod og så underlig ud. Tiltalte gik ud til Forurettede 1 og spurgte, hvad han havde gang i. Det var meget kort efter, at Forurettede 1 havde skåret i hendes hals. Nogen sagde, at de skulle komme med viskestykker til hendes hals. Det gik ret hurtigt. Tiltalte sag-de også til Forurettede 1, at han skulle ud af tiltaltes lejlighed.

Adspurgt, om tiltalte havde fat i Forurettede 1, husker vidnet det sådan, at tiltalte kort tog fat om Forurettede 1 for at føre ham ud fra lejligheden. Da hun så det, var de i køkkenet. Hun så ikke så meget af, hvad der skete, da tiltalte og Forurettede 1 kom hen mod gangen. Hun tænkte, at tiltalte ville have Forurettede 1 ud af lejligheden.

Adspurgt, hvad Forurettede 1 gjorde, husker hun det ikke. Hun så bare, at Forurettede 1 stoppede op i køkkenet lige efter, at han havde skåret hende, hvor han stod lidt med kniven. Derefter tumlede Forurettede 1 og tiltalte lidt rundt i køkke-net.

Foreholdt fra afhøringsrapport af 26. november 2022, fil 1, side 510, hvor det fremgår, ”” Danskeren” gik længere tilbage og ud mod gangen, imens Tiltalte fortsatte med at råbe, at ”danskeren” skulle forsvinde, skride og lignende. Afhørte forklarede, at ”danskeren” og Tiltalte gik meget tæt på hinanden, og at ”danskeren” stadig havde kniven i hånden. De skubbede til hinanden, og Tiltalte forsøgte nogle gange at slå ”dansker-en” .”

Vidnet bekræftede at have sagt sådan på nær det med, at tiltalte skulle ha-ve slået. Det husker hun ikke. Hun husker kun, at tiltale forsøgte at få Forurettede 1 ud af lejligheden.

Videre forholdt fra samme rapport, fil 1, side 510, hvor det fremgår, ”Forespurgt om ”danskeren” sagde noget, eller om han gav udtryk for at ville have noget, forklarede afhørte, at det gjorde han ikke. ”Danskeren” blev bare ved med at presse imod Tiltalte ind mod stuen og spisebordet. Afhørte forklarede, at der var et eller andet helt galt med ”danskeren” . Han var ”på et eller andet psykotrip eller noget” .”

Vidnet forklarede hertil, at det, hun husker, er, at Forurettede 1 virkede som i en psykose. Hun husker ikke direkte, at tiltalte pressede Forurettede 1 mod stuen, men de tumlede rundt, og tiltalte ville have Forurettede 1 ud af lejligheden. Det var hendes indtryk, at Forurettede 1 ikke ville ud.

Hun så ikke den kniv, hun blev skåret med i halsen. Hun mærkede heller ikke snittet i halsen med det samme.

Hun så kun én kniv. Det var den kniv, Forurettede 1 havde, og som Forurettede 1 umid-delbart efter stod med i køkkenet. Det var en stor kniv, men hun husker ikke, om der var noget særligt ved den.

Foreholdt fra afhøringsrapport af 26. november 2022, fil 1, side 512, hvor det fremgår, ”Forespurgt om hun kunne beskrive kniven, forklarede af-hørte, at det var en køkkenkniv med et sort håndtag. Afhørte fremviste med hænderne ca. 20 cm. Forespurgt om det var længden på hele kniven

eller om det var bladet, forklarede afhørte, at det var bladet.”

Vidnet forklarede hertil, at det var en lidt stor kniv, hun så, da Forurettede 1 var gået væk fra hende. Hun husker ikke noget om, at kniven skulle have væ-ret med sort skaft.

Videre foreholdt fra samme rapport og samme side, hvor det fremgår, ”Forespurgt om der kun var én kniv, forklarede afhørte, at det var der. Det var samme kniv ”danskeren” skar afhørte med, som han selv blev stukket med.”

Hun forklarede hertil, at hun kun husker én kniv, men hun gik i chok, da det skete. Hun husker kun, at der var én kniv. Hun så det i glimt, og det gik meget hurtigt, så hun kan ikke sige med sikkerhed, om der var en el-ler flere knive.

Forurettede 1 gemte kniven bag ryggen, da han gik hen mod hende, og derfor troede hun først, at det var for sjov. Det skete pludseligt og hurtigt, da han skar i hendes hals.

Adspurgt, om det, Forurettede 1 gjorde, var en joke, der gik galt, eller hvad det gik ud på, forklarede vidnet, at han tog hendes fat i hendes hår, før han skar i hendes hals, så det var ikke en joke, der gik galt.

Da Forurettede 1 og tiltalte var i tumult, så hun ikke, hvad der skete med kniven. Der var noget kamp i gangen, men hun var påvirket og var ved at besvi-me, og hun var også påvirket af sin sygdom, så det er svært at sige, hvad hun så.

Adspurgt af forsvareren forklarede vidnet, at det var hendes indtryk af det, Forurettede 1 gjorde, at han prøvede at slå hende ihjel på grund af det snit, hun fik, og da Forurettede 1 forinden trak hendes hoved tilbage med grebet i hå-ret. Efterfølgende kom nogen med viskestykker og holdt mod hendes hals, men hun husker ikke, hvem der gjorde det.

Adspurgt, hvad der var sket, hvis tiltalte ikke havde prøvet at få Forurettede 1 ud af lejligheden, forklarede hun, at Forurettede 1 så måske kunne have prøvet at stikke nogle flere ned.

Forurettede 1 gav hende også en flad på et tidspunkt. Det var en ordentlig flad. Adspurgt, hvornår i forløbet det var, husker hun det ikke.

Foreholdt tiltaltes forklaring om, at Forurettede 1 gav hende lussingen kort før, at Forurettede 1 skar hende i halen, og at tiltalte bad Forurettede 1 gå, hvorefter Forurettede 1 hen-tede kniven og skar hende, husker hun det ikke.

Adspurgt om sit indtryk af tiltalte, forklarede vidnet, at hun ikke havde

noget dårligt indtryk af ham. Hun har ikke oplevet ham som opfarende. Det er rigtigt, at hun har sagt til politiet, at tiltalte var en sød fyr. Der kan måske have været noget flirtende imellem dem, men som sagt havde hun drukket en del, og hun havde en kæreste.

Anklageren foreholdt fra afhøringsrapport af 26. november 2022, fil 1, si-de 511, hvor det fremgår, ”Afhørte forklarede, at Tiltalte i kampen på en eller anden måde fik kniven fra ”danskeren” . Tiltalte forsøgte fortsat at få ”danskeren” ud af lejligheden. De kæmpede stadig begge to imod, men li-ge pludselig faldt ”danskeren” om. Afhørte forklarede, at ”danskerens” ben lå meget mærkeligt, og at det først dér gik på for hende, at han var faldet om fordi han var blevet stukket med kniven. Han blødte fra ma-ven.”

Vidnet bekræftede at have forklaret sådan til politiet. Hun husker ikke det med, at tiltalte fik kniven fra Forurettede 1. Hun kunne se hen mod køkkenet og gangen, så hun kunne se det meste, men det gik meget hurtigt, og hun var påvirket, så hun husker det kun i glimt.

Adspurgt, om hun så tiltalte stikke Forurettede 1 med kniven, afviste hun dette.

Foreholdt fra samme rapport, fil 1, side 511, hvor det fremgår, ”Fore-spurgt om Tiltalte stak ”danskeren” med kniven, forklarede afhørte, at det gjorde han. Afhørte var i tvivl om, hvor mange gange ”danskeren” blev stukket, men at det foregik i forbindelse med kampen. Tiltalte og ”dan-skeren” kæmpede videre imod hinanden, og det fortsatte også, da Tiltalte fik fat i kniven.”

Vidnet forklarede hertil, at hun ikke helt husker det sådan. Nu husker hun det mere i glimt. Det er det, hun kan sige. Hun havde lige fået skåret hal-sen over og blev dårlig. Det hele var meget voldsomt, og det skete plud-seligt.

Adspurgt, hvor Vidne 3 var under tumulten, forklarede vidnet, at hun me-ner, at Vidne 3 stadig sad eller stod til højre for hende. Han forholdt sig ro-ligt. Vidne 3 sad lidt for sig selv i sofaen. Vidne 3 er meget rolig som person, og han har noget med hukommelsen, så tingene går lidt langsomt for ham. Vidne 3 blev også chokeret over, hvad der var sket, men hun husker det sådan, at Vidne 3 forholdt sig i ro.

Adspurgt om Vidne 1, forklarede hun, at Vidne 1 stod i køkkenet og ringede til ambulancen, da hun var blevet skåret i halsen. Hun husker ikke, om Vidne 1 hjalp hende efter, at hun var blevet skåret i halsen. Hun husker, at Vidne 1 talte i telefon og fortalte, at hun var blevet skåret. Han var imens i køkkenet. Da hun blev skåret i halsen, var Vidne 1 på den anden side af bordet og over for hende. Dernæst husker hun, at Vidne 1 stod i køkkenet og ringede. Hun husker ikke at have set Vidne 1 andre steder.

Adspurgt af forsvareren om, hvem der hjalp hende efter, at Forurettede 1 havde skåret hende i halsen, forklarede hun, at hun talte med tiltalte, da det ske-te. Der blev råbt efter viskestykke.

Foreholdt fra afhøringsrapport side 521, hvor det fremgår, ”Adspurgt hvem der var omkring hende og gav hende hjælp, forklarede afhørte, at det gjorde Tiltalte. Det var ham, der gav hende viskestykket, lige da hæn-delsen fandt sted. Afhørte mente, at Forurettede 1 var gået ud i køkkenet efter hændelsen. Han var i hvert fald gået væk. Afhørte mener ikke, at Forurettede 1 havde forsøgt at gøre mere ved hende.”

Vidnet bekræftede at have sagt sådan til politiet. Det er rigtigt, at hun i si-tuationen frygtede, at Forurettede 1 ville have gjort mere, hvis ikke tiltalte fik ham ud af lejligheden.

Yderligere adspurgt af anklageren forklarede hun, at hun ikke så Forurettede 1 stikke ud efter andre. Hun huskede ikke, om hun havde briller på den dag. Hun går ofte med briller, men hun kan lægge dem fra sig, når hun drikker. Hun ser ikke lige så godt uden briller.

Vidnet forklarede videre til forhold 2, at Dørlukning

Dørlukning

Dørlukning

Dørlukning

Dørlukning

Dørlukning

Dørlukning

Dørlukning

Dørlukning

Dørlukning

Dørlukning

Vidne 3 forklarede, at han har en hjerneskade, der påvirker hans hukommelse. Det er rigtigt, at han om eftermiddagen fredag den 25. no-vember 2022 mødtes med Forurettede 2. Derefter tog de på værtshus sammen. Se-nere endte han og Forurettede 2 i en lejlighed. Han kendte kun Forurettede 2 blandt dem, der var i lejligheden. Han husker ikke, hvor mange de var i lejligheden. Han mener, at han sad i sofaen. Forurettede 2 sad på en stol lidt væk fra vidnet. Han var rimelig beruset. Han og Forurettede 2 var begyndt at drikke fredag eftermiddag, og de var fortsat frem til, at de kom til lejligheden. Han var pænt beruset.

Han husker ikke, at der skete noget med Forurettede 2. Adspurgt, om der skete no-get med Forurettede 2's hals, husker han, at hun fik skåret halsen. Han opfattede ik-ke rigtig, hvad der foregik, eller hvem der gjorde det.

Derefter var der noget tumult. De prøvede at få ham, der havde skåret Forurettede 2, ud af lejligheden. Der var noget tumult i køkkenet eller i gangen,

hvor ”han endte med at stikke ham” . Vidnet så bare, at de lå og tumlede rundt derude. Han så ikke, hvem der tumlede. Adspurgt, hvem der skar halsen over på Forurettede 2, husker han det ikke.

På et tidspunkt flyttede vidnet sig ud i gangen, hvor ham, der var blevet stukket, var endt på gulvet, og vidnet holdt hans hoved, mens vedkom-mende lå ned. Vidnet holdt vedkommendes hoved med sine hænder, til politiet kom. Vedkommende havde ligget der et stykke tid, da vidnet gik ud til ham. Forinden havde vidnet siddet i sofaen.

Der var en, der hed Forurettede 1 i lejligheden og Forurettede 2. Han husker ikke, om der var andre i lejligheden.

Adspurgt af forsvareren forklarede vidnet, at der var flere om at prøve at få ham, der havde skåret halsen over på Forurettede 2, ud af lejligheden. Forinden havde de bedt ham, der skar Forurettede 2, om at gå.

Han husker ikke, om der var andre end vidnet selv omkring manden, der lå i gangen.

Yderligere adspurgt af anklageren forklarede vidnet, at der var en, der ringede 112. Han husker ikke, hvad vedkommende hed, eller hvordan han så ud. Vidnet spurgte ud i rummet, om nogen havde ringet 112, for ellers ville vidnet have ringet. Han ved ikke, om vedkommende, der ringede 112, råbte ud i rummet imens. Han ved ikke, hvor ham, der ringede 112, var under opkaldet.

Overlæge, ph.d., Vidne 4 fra Retsmedicinsk Institut

mødte som vidne, og anklageren dokumenterede fra obduktionserklæring vedrørende Forurettede 1, fil 1, side 389 ff.

Vidnet forklarede, at der i venstre side af brystet ses 10 stiksår, hvoraf 7 er dybere stiksår, der er gået igennem huden, underhuden og bløddelsvæ-vet. Det vil sige, at stikkene har været inde at lædere nogle indre organer. Det drejer sig om stiklæsion 5, 6, 7, 9, 10 og 13, som er gået ind i lunge-hulen, mens stiklæsion 12 er gået igennem lungehule og hjertet. Der er således 7 stik, som har ramt de indre organer på brystsiden. I bughulen ses der 7 stik, hvoraf 4 er gået dybere ind. 3 stik har skadet tarm og tarm-krøset, og 1 stik er gået igennem nyren i venstre side.

De har delt stikkene op i forhold til stik, som er gået ind henholdsvis brysthule og bughule. I brysthulen ligger lunger og hjerte. I bughulen lig-ger blandt andet lever, tarme, nyrer, milt og mavesæk.

Der var stik, som ramte tarmene. Man kan ikke sige, at det er det lige så farligt at blive stukket i tarmen som i hjertet. At blive stukket i hjertet og lungerne er vitalt. Men det er ikke ufarligt at blive stukket i tarmen. Det,

der har gjort, at afdøde mistede sit liv, var de 7 stiklæsioner i brystet og de 7 stik, som er placeret nedadtil i bughulen, hvoraf 3 læderede tarme og fedtvæv, og 1 stik gik igennem nyren. Stikket i hovedbunden er overfla-disk.

Der er 7 stik i brystet og 4 stik i bughulen, det vil sige 11 stik i alt, som er gået dybere ind end hud, underhud og bløddelsvæv, og som har ramt ind-re organer.

Forblødningen kom fra stik i hjertet og lungerne, men det er ikke ufarligt at blive stukket i tarmene. Forløbet er bare anderledes. Når man bliver stukket i hjertet, medfører det megen blødning, og det gør et stik i lungen også, da det er organer med meget blod. 1 stik har medført en læsion af lungepulsåren, og det stik har været med til, at afdøde forblødte. Man kan godt sige, at der er nogle læsioner, som har haft stor betydning for, at af-døde forblødte, mens andre stik har haft mindre betydning.

Der var 5 stiklæsioner, 6, 7, 9, 10 og 13, i venstre side af brystkassen, og der ses 3 læsioner i lungens overlap. Stiklæsion 12 har også læderet lun-gen og er fortsat ind mod hjerteklappen. Det er således rigtigt, at der er 4 stiklæsioner, der har læderet lungen, og der har været 2 stiklæsioner, der læderede hjertet. Stiklæsion 5 gik også ind i hjertet et andet sted end stik-læsion 12 og endte i lungen.

Stiklæsion 14 og 15 læderede tyndtarmen og tyndtarmskrøset. Stiklæsion 17 læderede tyktarmen. Stiklæsion 19 gik gennem underhuden, rygmus-kulaturen mellem venstre 11. og 12. ribben og ind i rummet bag bughin-den med læsion af venstre nyre.

Når man taler om en gennemgående stiklæsion menes der, at læsionen går ind igennem vævet på den ene side og ud på den anden side.

Anklageren dokumenterede supplerende spørgetema af 10. februar 2024, fil 3, side 1 ff.

Vidnet blev foreholdt spørgsmål 1, hvoraf fremgår: ”Er det muligt at ud-arbejde skitser, hvorpå de enkelte stikkanaler (retning og længde) på stik-læsionerne (5-7, 9, 10, 12-15, 17 og 19) indtegnes?”

Vidnet forklarede hertil, at der er lavet en 3D visualisering ud fra en CT scanning af afdøde. Det er derfor muligt at lave en rekonstruktion, hvor man får en del af billedet fra scanningen frem. Man får henholdsvis huden og knoglerne til at stå frem, så man kan visualisere, hvor stiklæsionerne er gået igennem i forhold til knoglestrukturen.

Der er lavet en skitse, som der anmodes om i spørgsmål 1. Skitserne er ikke målfaste, men alene estimater. Man har for hvert stiksår på huden,

hvor der har været en underliggende stikkanal, prøvet at beskrive, hvad skitsen viser.

Anklageren dokumenterede uddrag af svar til spørgsmål 1.

Forevist fil 3, side 2, stiksår 5, forklarede vidnet, at det henviser til 3D scanning foto 1, som fremgår af fil 3, side 8, hvor stiksåret er markeret med 5. Her har man fået huden til at stå frem, og så kan man se læsionen fra scanningsbilledet. På det næste billede, fil 3, side 9, er knoglefrakturen fremhævet. Her er det markeret med en pil, hvor læsions 5’s underliggen-de stikkanal går ind. Konklusionen fra vurderingen ved henholdsvis ob-duktionen og visualiseringen er i dette tilfælde den samme.

Adspurgt om der er nogle stiksår, hvor visualiseringen afviger fra obduk-tionen, forklarede vidnet, at stiklæsionerne 13, 14 og 17 i visualiseringen har en anden retning end ved obduktionen. Det kan skyldes den måde, af-døde var lejret ved scanningen. Det, der blev vurderet ved obduktionen, er det mest retvisende. Stikretninger er vurderet ud fra en anatomisk nor-malposition og forholder sig ikke til eventuel anden positionering af krop-pen.

Man kan ikke ud fra stiklæsionerne sige, hvor høj gerningspersonen var, eller om gerningspersonen stod op, da stikkene blev tildelt. Dette ville kræve en rekonstruktion. Man kan sige noget om stiksåret, stikretningen og kniven, og man kan vurdere, hvilke organer, der er læderet.

Vidnet blev foreholdt fil 3, side 4, spørgsmål 2, hvoraf fremgår: ”Kan det på baggrund af de enkelte stiklæsioners placering og retning oplyses, hvil-ken position forurettede befandt i, herunder om det for nogle af stikkene vurderes, at forurettede var a) stående b) liggende.

Vidnet forklarede hertil, at læsionerne kan være påført både stående og liggende. Når noget i erklæringen beskrives som opadgående, er det i for-hold til kroppens normalposition. Det kan derfor ikke siges, om afdøde har stået op eller ligget ned, da han blev påført stik. Det er i besvarelsen bemærket, at størstedelen af stikkene er på venstre side og placeret tæt på hinanden, hvilket kan indikere, at de er påført hurtigt efter hinanden, eller at afdøde har været immobiliseret, mens stikkene blev påført. Afdøde kan godt have været immobiliseret stående.

Vidnet blev foreholdt fil 3, side 4, spørgsmål 3, hvoraf fremgår: ”Kan det på baggrund af, at stiksår nr. 5, 6, 7, l 0, 12, 13, 15 helt eller delvist har overskåret et eller flere ribben, oplyses, hvilken kraft de pågældende stik-sår er påført med?”

Vidnet forklarede hertil, at vurderingen af kraft altid vil være et usikkert skøn. I vurderingen indgår forhold som typen af kniv, herunder hvor

skarp den er, hvilken beklædning personen har haft på og modstanden herfra, og hvad kniven er gået igennem efter at have passeret huden. De har vurderet, at stikkene er sket med stor kraft, da stik 5, 6, 7, 10, 12 og 13 er gået igennem både brusk og knogle. Et stik vil først blive bremset af hud, så bløddelsvæv, så knogle og så organ. Man kan godt ved samme læsion beskadige to nærtliggende ribben, hvis stikket går mellem to rib-ben. Når et stik er gået gennem en knogle, er det sket med stor kraft, da knogler har en hård struktur. Man kan ikke sige noget om der har været brugt større kraft, hvis der bliver skåret to ribben over.

Vidnet blev foreholdt fil 3, side 4, spørgsmål 4, hvoraf fremgår: ”Kan det på baggrund af knivsbredden på det af anklagemyndigheden formodede gerningsvåben, kt. 8, (foto vedhæftet) m.v. sammenholdt med stiksår nr. 5 og 12 i hjertet vurderes, hvor dybt stiksåret formodes at have været?

Vidnet forklarede hertil, at ved obduktionen måles stiksåret i huden med længde og bredde ud fra de samlede sårrande. Derudover er der en stik-kets dybde, dvs. stikkanalens længde. Ved stiksår 5 er længden målt til 5 cm. Stiksår 12 er målt til 4 cm. Ved 3D visualiseringen har man målt fra stiksåret på huden og fulgt stikkanalen så langt ind som muligt. På 3D vi-sualiseringen er der for stiklæsion 5 målt en dybde på 9,7 cm og på stik-læsion 12 en dybde på 9,1 cm. Det er en minimumsdybde og ikke målfast. De kan ikke angive det præcist, da det er svært at visualisere, hvor slut-ningen er på stikkanalen, så de angivne minimumsmål er så langt, som de i hvert fald kan følge stikkanalen.

Vidnet blev foreholdt fil 3, side 5, spørgsmål 5, hvoraf fremgår: ”Er det muligt at oplyse, om det er sandsynligt, at blødning fra stiklæsionerne vil forblive i kroppen eller ej?”

Vidnet forklarede hertil, at man ved en stiklæsion både kan have en for-blødning, som lejres inde i kroppen, en forblødning ud af kroppen gennem huden, eller en kombination. For eksempel kan et stik i lungen forårsage blødning i lungen, som kan blive i lungehulen eller komme ud, hvis der er en adgang ud gennem stiklæsionerne.

Vidnet blev foreholdt fil 3, side 5, spørgsmål 6, hvoraf fremgår: ”Er det muligt at oplyse, om det er sandsynligt, at en eventuel gerningsmand, der fører gerningskniven, ikke vil blive ramt af blodsprøjt fra stiksårene?”

Vidnet forklarede hertil, at der er to typer af blodkar. Der er de pulsårer, som fører blodet fra hjertet til organerne. De er pulserende. Blodet skal så tilbage gennem blodårerne, hvor der ikke er pulsation. Hvis man skærer en pulsåre over, vil det normalt sprøjte med blod, hvis der er en overskæ-ring af huden der, hvor pulsåren er skåret over. En overskæring af en blo-dåre vil ikke medføre blodsprøjt.

Den nævnte lungepulsåre, der ses overskåret, er gemt inde i kroppen og vil ikke nødvendigvis give blodsprøjt. Der er ikke påvist overskæringer af pulsårer i nærheden af kropsoverflader, der vil kunne give anledning til blodsprøjt.

Vidnet blev foreholdt fil 3, side 5, spørgsmål 7, hvoraf fremgår: ”Det fremgår af erklæringen, at stiklæsionerne nr. 5-15, 17 og 19 (indvendig undersøgelse side 9-11) er omgivet af blodudtrædninger. Kan det oplyses, hvad årsagen kan være til dette?”

Vidnet forklarede hertil, at der er blødt ud i det omgivende væv. Blodud-trædninger i vævet er tegn på, at der har været kredsløb på tidspunktet for stikket. Blodudtrædningerne er således tegn på, at afdøde var i live, da han fik de nævnte stiksår.

Vidnet blev foreholdt fil 3, side 5, spørgsmål 8, hvoraf fremgår: ”Kan det oplyses, hvorvidt samtlige stiksår er påført forurettede i levende live?” .

Vidnet forklarede hertil, at ved stiklæsion 20 ses der ikke blodudtrædnin-ger, hvilket kan indikere, at stikket er påført omkring eller efter dødens indtræden.

Adspurgt om vidnet har andre bemærkninger i relation til spørgsmål 9, forklarede vidnet, at det er en skrivefejl på side 7 i obduktionserklærin-gen, når de 3 stiklæsioner, 11, 12 og 13, tidligere har været anført som vurderet med horisontale kanaler, da de rettelig var med lodrette stikka-naler.

Adspurgt af forsvareren, hvad ”levende live” vil sige, forklarede vidnet, at når der er kredsløb, er vedkommende i live. Blodudtrædninger er alene et udtryk for, at blodet stadig kører rundt i kroppen. Ved et stik umiddelbart efter dødens indtræden, hvor hjertet ophører med at slå, kan der stadig være tilstrækkeligt blodtryk til, at der fremkommer blodudtrædninger.

Vidnet blev foreholdt fil 3, side 6, spørgsmål 10, hvoraf fremgår: ”Er det ud fra skadernes udseende muligt at oplyse, hvorvidt samtlige skarpe læ-sioner er forårsaget af samme kniv (det formodede gerningsvåben), eller om en eller flere af læsionerne kunne være forårsaget af andre knive, her-under knive registreret som koster 10, 11, 13, 14-17 (fotos vedlagt).”

Vidnet forklarede hertil, at det ikke kan udelukkes, at de andre knive, der er indsendt, kan være anvendt. Baggrunden for denne vurdering er, at de har vurderet, at stikkene er påført med en enægget kniv, og at koster 10, 11, 14 og 16 er enæggede knive. Selv hvis der i spørgsmålet havde været anført mål på de andre knive, kan det være vanskeligt at sige præcist, hvilken størrelse kniv der var anvendt, da der skal tages højde for knivens og kroppens bevægelser på stiktidspunktet.

Stikkene ser ensartede ud og derfor har de vurderet, at der kan være brugt samme kniv, men det kan ikke udelukkes, at der er brugt andre kni-ve.

Adspurgt om stiklæsion 26, snitsår ved venstre albue, forklarede vidnet, at dette er vurderet som en afværgelæsion på baggrund af lokationen. Det er ud fra erfaringer fra andre sager med afværgelæsioner. Det er ikke på grund af selve snittet.

Der er ikke karakteristika, der indikerer, at læsionerne skulle være selvpå-førte. Ved selvpåførte læsioner ser man, at de ligger placeret, så man na-turligt kan nå dem med egen dominante hånd. De er typisk grupperede, og der vil typisk også være tøvelæsioner, hvor der ses et snit og et stik ved siden af hinanden. Størstedelen vil være overfladiske. Der vil højest være en eller to dybe læsioner. Der er grænser for, hvor mange gange man kan stikke sig selv dybt. Ofte tager man også tøjet af, før stikkene påføres. Her er der 11 stik, som går dybt ind, og det er ikke karakteristisk for selvpåførte læsioner.

Adspurgt hvad der forstås ved afværgelæsion, forklarede vidnet, at det ligger i bevægelsen. Man bevæger noget for at afværge noget. Det vil ty-pisk være hænder og underarme. Foreholdt tiltales forklaring om, hvor-dan Forurettede 1 fik en stiklæsion i hovedbunden, forklarede hun, at hun ikke kan afvise det. I givet fald vil hun ikke betegne det som en selvpåført handling, da det ud fra beskrivelsen lyder som et uheld. I selvpåført vold ligger der et ønske om at påføre sig selv vold.

Man kan ikke sige noget om rækkefølgen af stikkene. Man kan heller ik-ke vurdere, hvornår personens modstandskraft ophørte. Der er eksempler på, at man har set folk løbe, selvom de f.eks. er stukket i hjertet. Hvis man er påvirket af alkohol, har man et påvirket bevidsthedsniveau.

Overlæge, ph.d.,ved Retsmedicinsk Institut, Vidne 5

forklarede, at forvagten undersøgte Forurettede 2 på traumecente-ret, inden hun blev behandlet. Forvagten så, at der var en gabende snitlæ-sion i halsen, som ikke var særlig dyb. Den gik kun igennem huden og un-derhuden. Den var ikke gået igennem muskulaturen. Snitlæsionen var 10,5 cm. lang, og når huden bevægede sig, kunne læsionen åbne sig. Snit-læsionen var 1,2 cm åben på det bredeste sted.

Det blev beskrevet fra findestedet og ambulancen, at det blødte en del i starten. Kvinden havde fået lagt en komprimeret forbinding, som fik stop-pet blødningen. Det var ambulancepersonalet, som lagde forbindingen. Vidnet havde ikke nærmere oplysninger om, hvor meget det blødte, før ambulancen kom til.

Øre- næse- og halslægen har beskrevet en overfladisk snitlæsion, som blev behandlet med brænding, hvilket var nok til at lukke og stoppe blød-ningen. Det var karskader i de overfladiske små forgreninger af blodårer, som ikke bløder ikke så meget.

Adspurgt af anklageren forklarede vidnet, at kvinden ikke havde behov for blodtransfusion, hvilket taler for, at hun ikke har blødt så meget. Blo-dårer bløder ikke så meget, hvorimod pulsårer bløder kraftigt. Det har været en mindre forgrening på blodåren, og det er derfor, at det ikke har blødt så meget. Der er ikke kommet blodsprøjt fra kvindens blødning.

Adspurgt af forsvareren forklarede vidnet, at en voksen person har om-kring 5 liter blod. Mistes 20 % af blodet, er man i livsfare. Ved blodtab omkring 0,5 liter overvejes blodtransfusion. Hun kan ikke svare på, hvor meget blod det blev vurderet, at kvinden havde mistet, men vidnet fik op-lyst fra Rigshospitalet, at kvinden var stabil og ikke havde behov for blodprodukter."

Tiltalte er ikke tidligere straffet.

Tiltalte har været mentalundersøgt. Det fremgår af erklæringen af 27. april 2023, at tiltalte er omfattet af personkredsen nævnt i straffelovens § 69, men man kan ikke, såfremt han findes skyldig, pege på nogen foranstaltning, jf. straffelovens § 68, 2. pkt., til imødegåelse af en vis risiko for fremtidig ligear-tet kriminalitet, som mere formålstjenlig end straf.

Udlændingestyrelsen har afgivet udtalelse den 14. august 2023, hvoraf frem-går:

"...

Navn: Tiltalte

Nationalitet: Jugoslavien

...

Opholdsgrundlag og længde

Tiltalte er ifølge Det Centrale Personregister indrejst i Danmark den 12. april 1978. Der fandtes på daværende tidspunkt ikke elektroniske re-gistre for udlændinge, som kan bekræfte denne oplysning.

Ifølge udlændingeregistret er Tiltalte den 9. maj 1983 meddelt tidsu-begrænset opholdstilladelse. Han havde oprindelig en arbejds- og ophold-stilladelse i Danmark. Dette ses manuelt konverteret i systemet, da det blev oprettet i 1993.

Længden af Tiltaltes lovlige ophold i relation til udvisningsbestem-melserne regnes fra den dato, hvor pågældende blev tilmeldt folkeregiste-ret eller indgav ansøgning om opholdstilladelse, jf. herved udlændingelo-vens§ 27, stk. 1. Da der er usikkerhed om den præcise registrering læg-

ges til grund, at Tiltalte har haft lovligt ophold i Danmark siden 12. april 1978, hvilket er ca. 44 år og 10 måneder, jf. udlændingelovens§ 27, når den i udlændingelovens§ 27, stk. 5 nævnte periode fratrækkes.

At Udlændingestyrelsen ikke præcist kan oplyse længden af pågældendes lovlige ophold i Danmark, ses ikke at have betydning for hjemlen, da på-gældende uanset hvad har opholdt sig i Danmark i mere end 9 år.

Udvisningshjemmelen

Udlændingestyrelsen vurderer, at opholdets karakter fører til, at betingel-serne for en eventuel udvisning skal søges i udlændingelovens§ 22, nr. 6.

...

§ 26, stk. 2

Vedrørende spørgsmålet om, hvorvidt en beslutning om udvisning af Tiltalte med sikkerhed kan antages at være i strid med Danmarks inter-nationale forpligtelser, skal Udlændingestyrelsen henvise til politiets afhø-ringsrapport af 14. december 2022.

Heraf fremgår at Tiltalte blandt andet har oplyst, at han:

Har opholdt sig i Danmark siden 1978,

Har mange danske venner og kollegaer,

Blev gift 5. maj 1978 med dansk kone, som i dag bor på plejehjem og som han besøger jævnligt,

Har ingen uddannelse,

Har arbejdet på vaskeri i 2,5 måneder, Arbejdsplads i produktionen i ca. 4 år, taxachauffør i 2-3 år, som buschauffør i 7 år, taxachauffør i 5 år, og herefter buschauffør på ny fra 1997 til 2018,

Været på dagpenge siden 2018,

Taler, skriver og læser dansk,

Har to voksne børn på 33 år og 42 år og en tredje, som er afdød, samt Har ingen familie i hjemlandet.

Det fremgår af CPR, at pågældende har herboende ægtefælle og to voks-ne børn på henholdsvis på 33 og 44 år, som alle er danske statsborgere, hvorfor en eventuel udvisning af pågældende ikke vil have opholdsretlige konsekvenser for dem.

Udtalelse om udvisningsspørgsmålet

Det bemærkes indledningsvis, at det følger af bestemmelsen i udlændinge-lovens § 26, stk. 2, at en udlænding skal udvises efter §§ 22-24, med-mindre dette med sikkerhed vil være i strid med Danmarks internationale forpligtelser.

På baggrund af anklagemyndighedens oplysninger om kriminalitetens ka-rakter, og om at den pågældende forventes idømt en frihedsstraf af ikke under 12 års varighed sammenholdt med de i udlændingelovens§ 26, stk. 2 nævnte hensyn, kan Udlændingestyrelsen tiltræde, at anklagemyndighe-

den nedlægger påstand om udvisning.

Efter Udlændingestyrelsens vurdering bør påstanden om udvisning ned-lægges i medfør af udlændingelovens § 22, nr. 6.

Konsekvenser ved en eventuel udvisning

..."

Tiltalte har om sine personlige forhold supplerende forklaret, at han har tre børnebørn. Han besøger sin hustru på plejehjemmet tre-fire gange om u-gen, når han har tid. Han er kroatisk statsborger.

Rettens begrundelse og afgørelse

Der er under sagen afsagt følgende kendelse om skyldsspørgsmålet:

"Kendelse:

Alle nævninger og dommere udtaler:

Forhold 1:

Tiltalte og blandt andre Forurettede 1, Vidne 1, Forurettede 2 og Vidne 3 var alle ude at drikke og feste om eftermid-dagen og aftenen fredag den 25. november 2022. De mødtes hjemme hos tiltalte natten til lørdag den 26. november 2022 ved 02.30 tiden, hvor de fortsatte med at drikke alkohol og for nogens vedkommende med at tage kokain frem til lørdag formiddag.

Tiltalte, Vidne 1, Forurettede 2 og Vidne 3 har alle forklaret, at de det meste af tiden drak og festede, mens de sad ved spise-bordet i tiltaltes stue.

Det fremgår af tiltaltes, Forurettede 2's og Vidne 1's forklarin-ger, at Forurettede 1 omkring kl. 10.45, hvor der var de fem nævnte personer til stede i lejligheden, umotiveret gik hen til Forurettede 2 og snittede hende i halsen med en kniv, så det begyndte at blø-de.

Det fremgår videre af sagens oplysninger, at Vidne 1 derefter fore-tog tre opkald til alarmcentralen henholdsvis kl. 10.46.20, hvor opkaldet varede 41 sekunder, kl. 10.47.06, hvor opkaldet varede 1 minut og 6 se-kunder og kl. 10.48.21, hvor opkaldet varede 3 minutter og 27 sekunder.

Da politi og redning nåede frem efter det tredje alarmopkald, lå Forurettede 1 livløs i entreen. Han var tildelt 17 stiksår, 2 stik/snitsår og 1 snitsår og afgik umiddelbart efter ved døden som følge af forblød-ning forårsaget af stiklæsionerne blandt andet med læsion af hjerte og lun-

ger.

Tiltalte har erkendt, at han stak Forurettede 1 to gange med kniv, men har gjort gældende, at det var i nødværge. Tiltalte har afvist, at det var ham, der påførte Forurettede 1 de øvrige 18 knivstik.

Tiltalte har blandt andet forklaret, at han hjalp Forurettede 2 med at lægge et viskestykke mod hendes blødende sår efter, at hun var blevet snittet i halsen af Forurettede 1. Tiltalte har videre forklaret, at der imens var tumult mellem Forurettede 1 og Vidne 1. Da tiltalte skulle hente et nyt viskestykke i køkkenet til Forurettede 2's blødende sår, skulle han forbi Forurettede 1 og Vidne 1. Forurettede 1 stak ud efter tiltalte med kniven, hvorefter der op-stod tumult mellem ham og Forurettede 1. Tiltalte tog kniven fra Forurettede 1, og Forurettede 1 blev i den forbindelse af tiltalte tildelt to knivstik omkring venstre skulder/under armen. Tiltalte har videre forklaret, at han lagde kniven fra sig i køkkenet, hvorefter han på ny hjalp Forurettede 2, imens der igen opstod tumult mellem Forurettede 1 og Vidne 1.

Tiltalte har videre forklaret, at han så to knive blive anvendt i situationen. Der var en Zwilling-kniv, som Forurettede 1 anvendte mod Forurettede 2, og der var den kniv, som tiltalte fratog Forurettede 1, og som tiltalte derefter anvendte mod Forurettede 1. Tiltalte har forklaret, at han senere lagde denne kniv fra sig på køkken-bordet.

Det har således været et bevistema, om der blev anvendt én eller to knive. Det fremgår, at politiet fandt en blodig OBH-køkkenkniv med et knivblad på 20 centimer, koster 8, på køkkenbordet. På OBH-køkkenkniven var der blod og DNA fra Forurettede 1.

Efter tiltaltes usikre og usammenhængende forklaring om Zwilling-kniven sammenholdt med Forurettede 2's og Vidne 1's forklaringer om, at de kun så én kniv, lægger alle nævninger og dommere til grund, at det var den samme køkkenkniv, OBH-køkkenkniven, koster 8, som først Forurettede 1 anvendte mod Forurettede 2, og som tiltal-te senere fratog Forurettede 1 og anvendte mod denne.

Det har endvidere været et bevistema, om andre end tiltalte stak Forurettede 1 med kniven. Det være sig Forurettede 2, Vidne 3 eller Vidne 1, idet alle nævninger og dommere efter oplys-ningerne om karakteren og dybden af Forurettede 1's skader afvi-ser, at de øvrige 18 stiksår/snitsår kan være påført af Forurettede 1 selv.

Efter vidneforklaringerne om Forurettede 2's tilstand umiddelbart

efter, at Forurettede 1 havde skåret hende i halsen, og forklarin-gerne om Vidne 3 afviser alle nævninger og dommere, at Forurettede 2 eller Vidne 3 kan have påført Forurettede 1 de yderligere 18 stiksår/snitsår. Det fremgår således, at Forurettede 2 sad på stolen, indtil politiet kom til stede, og at Vidne 3 forholdt sig fuldstændigt passivt.

Om Vidne 1 fremgår det, at det var ham, der ringede til alarmcentra-len tre gange, indtil han opfattede, at hans opkald blev besvaret af alarm-centralen ved det tredje opkald.

Alarmopkaldene blev optaget, også mens opkaldene var på ”hold” , og opkaldene har været afspillet for retten.

Det kan efter opkaldene og forklaringerne lægges til grund, at Vidne 1's første opkald til alarmcentralen blev foretaget, fordi Forurettede 2 var blevet snittet i halsen, og for at skaffe hjælp til hende. Umid-delbart efter ringede Vidne 1 igen op til alarmcentralen.

Det kan efter tiltaltes og Vidne 1's forklaringer sammenholdt med det, der kan høres på opkaldene, lægges til grund, at der ved det andet opkald endnu ikke var sket noget med Forurettede 1. 23 sekun-der inde i det andet alarmopkald siger Vidne 1, ”hvad laver du Kaldenavn 2, er du fucked up i hovedet ... gang i” , hvilket var henvendt til Forurettede 1, der efter det oplyste blev kaldt ”Kaldenavn 2” . 29 sekunder inde i op-kaldet begynder Vidne 1 at råbe ”stop” mange gange i et skingert toneleje. Der høres samtidig voldsomme klagelyde fra en mand. Senere i opkaldet siger Vidne 1 ”Tiltalte hvad laver du” og ”Fuck hvor er I sy-ge mand” .

Det lægges herefter og henset til forklaringerne om det andet alarmop-kald til grund, at det var under dette opkald, at Forurettede 1 blev tildelt knivstikkene.

Der er intet, der peger på, at det var Vidne 1, der tildelte Forurettede 1 de yderligere 18 knivstik, mens han holdt sin telefon og vente-de på alarmcentralens besvarelse af hans alarmopkald. I givet fald skulle han samtidig have været i tumult med og knivstukket Forurettede 1, hvilket forekommer helt usandsynligt også henset til det, der siges og kan høres under alarmopkaldene. Der er endvidere få sekunder imellem de enkelte alarmopkald. Hertil kommer, at Vidne 1 har afvist at have stukket Forurettede 1, hvilket støttes af Forurettede 2's forklaring om Vidne 1's ageren. For så vidt angår skaderne i Vidne 1's håndflade, kan disse være fremkommet som forklaret af Vidne 1 ved, at han umiddelbart efter, at Forurettede 1 havde snittet Forurettede 2 i halsen, forsøgte at tage fat i kniven og tage den fra Forurettede 1, hvilket ikke lykkedes.

Alle nævninger og dommere finder det herefter helt ubetænkeligt at tilsi-desætte tiltaltes påstand om, at andre end han skulle have stukket Forurettede 1 med kniven. Det er herefter bevist, at det var tiltalte, der påførte Forurettede 1 de 20 knivstik.

Tiltalte har gjort gældende, at han handlede i nødværge, da han stak Forurettede 1 med køkkenkniven.

Som anført ovenfor var baggrunden for, at tiltalte stak Forurettede 1, at Forurettede 1 1-2 minutter forinden fuldstændig umoti-veret var gået hen til Forurettede 2 og havde snittet hende i hal-sen, så hun begyndte at bløde og skrige.

Det må efter forklaringerne om Forurettede 1's efterfølgende ad-færd lægges til grund, at han gik ud i køkkenet, hvor han stod med kni-ven. Det må videre efter navnlig Forurettede 2's forklaring lægges til grund, at tiltalte gik hen til Forurettede 1 og ville have ham ud af lejligheden, hvilket Forurettede 1 ikke efterkom.

Det er uklart, hvor længe Forurettede 1 stod med kniven i hån-den, før tiltalte tog den fra ham, og hvordan Forurettede 1 opfør-te sig over for tiltalte, der ikke efterfølgende sås at have stik- eller snitsår. Der er imidlertid ikke grundlag for at afvise tiltaltes forklaring om, at Forurettede 1 blev stukket med kniven under tumulten, hvor til-talte berettiget fratog Forurettede 1 kniven. Der er dog ikke grundlag for at antage, at Forurettede 1 angreb tiltalte med kni-ven.

Herefter og henset til tiltaltes begrænsede forklaring om de omstændighe-der, der skulle begrunde nødværge, er tiltaltes tildeling af knivstik efter en samlet vurdering ikke straffri efter straffelovens § 13, stk. 1. Henset til den samlede situation og den skræk og ophidselse, som denne må have fremkaldt hos tiltalte, finder alle nævninger og dommere imidlertid, at de første to til tre knivstik, som tiltalte tildelte Forurettede 1, er straffri efter straffelovens § 13, stk. 2. Tiltalte er ved det samlede antal knivstik gået langt ud over rammerne for straffri nødværge efter § 13, stk. 2.

Henset til antallet, placeringen og dybden af knivstikkene, som er tildelt med en stor køkkenkniv, finder alle nævninger og dommere det bevist, at tiltalte anså det for overvejende sandsynligt, at Forurettede 1 ville dø som følge af knivstikkene. Tiltalte har således haft forsæt til mand-drab.

Alle nævninger og dommere finder herefter med disse bemærkninger til-talte skyldig i forhold 1.

Forhold 2:

Forhold 2 fandt sted omkring to timer før forhold 1. Det fremgår, at

Forurettede 1 og Vidne 3 var gået ned til en kiosk for at hente flere øl. Tiltalte, Vidne 1 og Forurettede 2 blev tilbage i lejligheden.

Der har været forevist en kort videosekvens optaget af Vidne 1, hvor tiltalte ses kysse og beføle Forurettede 2's bare baller, mens hun ligger på sofaen, og tiltalte ses bevæge sin hånd indenfor hendes buk-ser.

Tiltalte har herom forklaret, at han og Forurettede 2 var i et kære-steforhold. Han har bekræftet, at han trak hendes bukser og underbukser ned. Han befølte og kyssede derefter hendes baller og lagde sin hånd ind mellem hendes baller, men uden at bevæge dem frem og tilbage. Han har nægtet at have indført en eller flere fingre i hendes vagina. Tiltalte har vi-dere forklaret, at Forurettede 2 vidste, hvad der foregik, og ikke sagde noget til det.

Forurettede 2 har forklaret, at hun og tiltalte ikke var kærester og aldrig havde været det. Hun blev først bekendt med episoden et par må-neder efter, da politiet viste hende videooptagelsen. Hun forklarede vide-re, at hun havde lagt sig på sofaen, da hun var gået kold som følge af be-ruselse, og da hun ikke havde sovet hele natten. Hun har afvist at have gi-vet samtykke til det, der ses på videoen.

Efter Forurettede 2's forklaring er alle nævninger og dommere eni-ge om at afvise tiltaltes forklaring om, at Forurettede 2 var indfor-stået med det, han foretog sig. Det lægges endvidere til grund, at hun var ude af stand til at modsætte sig blandt andet som følge af træthed og be-ruselse, og at tiltalte var klar over dette. Det er imidlertid ikke bevist, at tiltalte indførte en eller flere fingre i Forurettede 2's vagina, hvor-for tiltalte frifindes for overtrædelse af straffelovens § 216, stk. 1, jf. § 225.

Tiltalte er herefter i forhold 2 skyldig i blufærdighedskrænkelse efter straffelovens § 232 ved at have trukket Forurettede 2's bukser og underbukser ned og have befølt og kysset hendes baller samt befølt hen-des inderlår.

Tiltalte er herefter skyldig i overtrædelse af straffelovens § 237 og § 232, jf. retsplejelovens § 891, stk. 4.

Derfor bestemmes:

Tiltalte er skyldig i overtrædelse af straffelovens § 237 i for-

hold 1 og skyldig i overtrædelse af straffelovens § 232 i forhold 2."

Sanktionsspørgsmålet

Der er afgivet 12 stemmer for fastsættelse af straffen til fængsel i 12 år.

Der er lagt vægt på, at drab efter praksis som udgangspunkt straffes med fængsel i 12 år, og at der ikke foreligger særlige omstændigheder, der kan bevirke, at dette udgangspunkt skal fraviges. Uagtet at de første to-tre knvi-stik er fundet straffri i medfør af straffelovens § 13, stk. 2, er drabet ikke be-gået under sådanne omstændigheder, at bestemmelserne i straffelovens § 82, stk. 1, nr. 3, 5 eller 7, skal finde anvendelse, ligesom tiltaltes alder ikke giver anledning til at bringe straffelovens § 82, nr. 2, i anvendelse.

Straffen fastsættes derfor til fængsel i 12 år, jf. straffelovens § 232, stk. 1, og § 237.

Tiltalte har under denne sag været frihedsberøvet fra den 26. november 2022.

Udvisning

Henset til sagens resultat skal der ske udvisning af Tiltalte i medfør af udlændingelovens § 49, stk. 1, jf. § 22, nr. 6, med et indrejseforbud for be-standig, jf. udlændingelovens § 32, stk. 4, nr. 7, medmindre dette med sik-kerhed vil være i strid med Danmarks internationale forpligtelser, jf. udlæn-dingelovens § 26, stk. 2. Spørgsmålet er, om udvisning med sikkerhed vil være i strid med Den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 8 om ret til respekt for privatliv og familieliv.

Af sagen fremgår, at Tiltalte er født i det daværende Jugoslavien. Han har selv oplyst, at han i dag er kroatisk statsborger. Ifølge Det Centrale Per-sonregister (CPR) indrejste han i Danmark den 12. april 1978 som 21-årig, og den 9. maj 1983 blev han meddelt tidsubegrænset opholdstilladelse. Han har således, når den periode han har været fængslet fratrækkes, jf. udlændin-gelovens § 27, stk. 5, haft lovligt ophold i Danmark i ca. 44 år og 10 måne-der. Han har siden 1978 været gift med en dansk kvinde, som i dag bor på plejehjem, og som han besøger jævnligt. Han har to voksne børn og tre bør-nebørn i Danmark. Han har tidligere arbejdet på vaskeri, på fabrik, som ta-xachauffør og som buschauffør. Siden 2018 har han været på kontanthjælp. Han taler, skriver og læser dansk. Han taler, skriver og læser kroatisk og har tidligere ejet fast ejendom i Kroatien. På denne baggrund lægger retten til grund, at Tiltalte har en særdeles stærk tilknytning til Danmark og en be-grænset tilknytning til Kroatien.

Udvisning vil derfor indebære et indgreb i hans ret til privatliv, jf. Menneske-rettighedskonventionens artikel 8, stk. 1, og kan kun ske, hvis betingelserne i bestemmelsens stk. 2 er opfyldt. De kriterier, der skal indgå i vurderingen, fremgår af blandt andet Den Europæiske Menneskerettighedsdomstols dom af 23. juni 2008 i sag 1638/03 (Maslov mod Østrig), præmis 68. Den vægt,

der skal lægges på de enkelte kriterier, afhænger af den konkrete sags oms-tændigheder, jf. dommens præmis 70.

Den udøvede kriminalitet i form af drab må anses for at udgøre en reel, u-middelbar og tilstrækkelig alvorlig trussel, der berører en grundliggende sam-fundsinteresse, og henset til karakteren og grovheden af den aktuelle krimi-nalitet er de hensyn, der taler for udvisning af tiltalte, så tungtvejende, at de har større vægt end de hensyn, som taler imod udvisning. Udvisning af Tiltalte er på denne baggrund ikke i strid med Danmarks internationale forpligt-elser, hvorfor alle nævninger og dommere har stemt for, at han skal udvises.

Der er afgivet 10 stemmer for, at udvisningen skal ske med et indrejseforbud for bestandig.

Der er herved lagt vægt på, at det fremgår af forarbejderne til udlændingelo-vens § 32, stk. 5, nr. 1, at det helt klare udgangspunkt er, at indrejseforbud-dets varighed fastsættes automatisk på baggrund af den idømte frihedsstraf, og at det således alene er i tilfælde, hvor varigheden af et indrejseforbud vil have selvstændig og afgørende betydning for, om udvisning vil være i strid med Danmarks internationale forpligtelser, at der kan meddeles indrejsefor-bud af kortere varighed.

Tiltalte er fundet skyldig i drab og idømt 12 års fængsel, og et indrejseforbud for bestandig vil på denne baggrund ikke være et uproportionalt indgreb i til-taltes privatliv, uagtet hans stærke tilknytning til Danmark. Der er herved lagt vægt på, at tiltalte har både de sproglige og kulturelle forudsætninger for at klare sig i Kroatien, ligesom det må anses for uproblematisk for ham fra Kroatien at opretholde kontakt til sine danske børn og børnebørn.

Der er afgivet 2 stemmer for, at udvisningen skal ske med et indrejseforbud i 6 år.

Der er herved lagt vægt på, at det henset til tiltaltes alder, og at han ikke tid-ligere er straffet, sammenholdt med hans stærke og langvarige tilknytning til Danmark, hvor han har en kone på plejehjem, to voksne børn og tre børne-børn, vil være et uproportionalt indgreb at fastsætte indrejseforbuddets varig-hed til bestandigt, og at varigheden i stedet bør fastsættes til 6 år, jf. udlæn-dingelovens § 32, stk. 5, nr. 1.

Efter stemmeflertallet tages påstanden om udvisning i medfør af udlændinge-lovens § 49, stk. 1, jf. § 22, nr. 6, med et indrejseforbud for bestandig, jf. ud-lændingelovens § 32, stk. 4, nr. 7, herefter til følge.

Erstatning

Dommerne tager i forhold 1 Erstatningssøgendes krav om erstatning og godt-gørelse til følge.

Tiltalte er fundet skyldig i manddrab begået mod Erstatningssøgendes søn, Forurettede 1, og tiltalte er følgelig erstatningsansvarlig. Erstatningssøgende har således krav på erstatning for begravelsesudgifter og krav på godtgørelse til efterlevende, jf. erstatningsansvarslovens § 26 a, stk. 1 og 2, der efter fast praksis fastsættes til 100.000 kr. som påstået af Erstatningssøgende.

Erstatningssøgendes samlede krav på 109.532 kr. forrentes med procesrente fra den 20. marts 2024, idet kravet blev fremsat den 20. februar 2024, jf. er-statningsansvarslovens § 16, stk. 1.

Dommerne tager i forhold 2 Forurettede 2's krav om godtgørelse til følge med 8.000 kr.

Tiltalte er fundet skyldig i blufærdighedskrænkelse. Henset til arten og karak-teren af krænkelsen har Forurettede 2 krav på tortgodtgørelse med 8.000 kr., jf. erstatningsansvarslovens § 26, stk. 1, og stk. 2.

Forurettede 2's krav på 8.000 kr. forrentes med procesrente fra den 5. marts 2024, idet kravet blev fremsat den 5. februar 2024, jf. erstatningsan-svarslovens § 16, stk. 1.

Thi kendes for ret:

Tiltalte skal straffes med fængsel i 12 år.

Tiltalte udvises af Danmark med indrejseforbud for bestandig.

Tiltalte skal betale sagens omkostninger.

Tiltalte skal inden 14 dage betale 109.532 kr. til Erstatningssøgende, c/o advokat Charlotte Møller Larsen. Beløbet forrentes med procesrente fra den 20. marts 2024.

Tiltalte skal inden 14 dage betale 8.000 kr. til Forurettede 2, c/o advokat Steffen Thorborg. Beløbet forrentes med procesrente fra den 5. marts 2024.

Dommer

67-årig mand idømt fængsel i 12 år og udvisning for bestandig

Dom afsagt: 11. marts 2024

Ved et drikkelag i en lejlighed i Bydel blev en 41-årig mand dræbt med køkkenkniv og en nu 41-årig kvinde udsat for

blufærdighedskrænkelse.

Sagsnummer: SS 5935/2023

Sagen kort fortalt

Den 26. november 2022 kl. 10.50 ankom politi og ambulancefolk til en lejlighed i Bydel, hvor en 41-årig mand lå stærkt blødende efter at være tildelt i alt 20 stik- og snitsår i blandt andet hjerte og lunger. Manden afgik umiddelbart efter ved døden. I lejligheden var der fire andre personer til stede – en kvinde og tre mænd, herunder den nu 67-årige tiltalte. Kvinden var blevet skåret i halsen, men var uden for livsfare. De var alle stærkt berusede.

En af de tilstedeværende, en nu 43-årig mand, havde ringet 112 tre gange, indtil han opfattede, at hans opkald blev besvaret af alarmcentralen.

Den 67-årige blev tiltalt for drab, jf. straffelovens § 237.

Under efterforskningen blev politiet bekendt med en video, optaget samme morgen på den 43-åriges telefon. På baggrund af denne video blev den 67-årige også tiltalt for voldtægt ved andet seksuelt forhold end samleje, jf. straffelovens § 216, stk. 1, jf. § 225, samt blufærdighedskrænkelse, jf.

straffelovens § 232, mod kvinden.

Den 67-årige nægtede sig skyldig i både drab, voldtægt og blufærdighedskrænkelse.

Dommens resultat

Nævningetinget har afsagt skyldkendelse og dom den 11. marts 2024.

I retten afgav de i lejligheden tilstedeværende forklaring og derudover blev bl.a. optagelse fra alarmopkaldene afspillet.

På baggrund af de tilstedeværendes forklaringer lagde retten til grund, at der i lejlig heden havde været et heftigt drikkelag hele natten, og at den 41-årige mand uden varsel pludselig havde skåret kvinden i halsen med en køkkenkniv.

Den 67-årige forklarede i retten, at han fik kniven fra den 41-årige, hvorefter han tildelte ham to knivstik i nødværge, men at han ikke havde noget at gøre med de resterende 18 stik- og snitsår.

Det var under sagen et bevistema, om der var andre end den 67-årige, der stak den 41-årige. Det var også et bevistema, om der var tale om nødværge.

På baggrund af optagelserne fra alarmopkaldene og på baggrund af vidneforklaringerne afviste retten, at der kunne have været andre end den 67-årige, der havde stukket den 41-årige.

Retten afviste desuden, at knivstikkene var foretaget i nødværge, men fandt henset til den samlede situation med det forudgående fuldstændig umotiverede angreb på kvinden og den efterfølgende tumult mellem den 41-årige og den 67-årige, at de første to-tre knivstik var straffri efter bestemmelsen i straffelovens § 13, stk. 2, om nødværge in exces, mens det samlede antal knivstik gik langt ud over grænserne for straffri nødvær ge efter § 13, stk. 2.

Med disse bemærkninger fandt retten den 67-årige skyldig i drab, jf. straffelovens § 237.

På baggrund af videosekvensen fra den 43-åriges telefon lagde retten til grund, at den 67-årige havde blufærdighedskrænket kvinden ved bl.a. at have befølt hende inden for hendes bukser, mens hun lå på siden på en sofa med ryggen til. På baggrund af kvindens forklaring afviste retten den 67-åriges forklaring om, at han og kvinden var kærester, og at hun havde samtykket til handlingerne. Retten lagde endvidere til grund, at kvinden havde været ude at stand til at modsætte sig på grund af træthed og beruselse.

Kvinden havde ingen erindring om episoden. Retten fandt, at der ikke på baggrund af videooptagelsen eller forklaringerne i øvrigt var bevis for, at den 67-årige var skyldig i voldtægt ved andet seksuelt forhold end samleje.

Retten fandt derfor i dette forhold alene den 67-årige skyldig i blufærdighedskrænkelse, jf. straffelovens § 232.

Alle nævninger og dommere var enige om resultatet.

Alle nævninger og dommere var enige om at fastsætte straffen til fængsel i 12 år og udvise tiltalte af Danmark. Der blev afgivet 10 stemmer for udvisning med indrejseforbud for bestandig og 2 stemmer for udvisning med indrejseforbud i 6 år.

Tiltalte har anket dommen med påstand om frifindelse subsidiært formildelse.