Gå til indhold
Tilbage til søgning

Forhold 1-3: Begge tiltale for overtrædelse straffelovens § 288, stk. 2, jf. stk. 1, nr. 1, røveri af særlig grov beskaffenhed, og § 245, stk. 1, legemsangreb af særligt rå, brutal eller farlig karakter, for tiltalte 2 jf. § 247,stk. 1, vold i gentagelsestilfælde. Forhold 4-5: Tiltalte 1 for overtrædelse af straffelovens § 288, stk. 2, jf. stk. 1 nr. 1, røveri af særlig grov beskaffenhed, påstand om erstatning

Retten i KoldingStraffesag1. instans4. juni 2024
Sagsnr.: 718/24Retssagsnr.: SS-8873/2023-KOL
Anket

Sagens oplysninger

Afgørelsesstatus
Appelleret
Faggruppe
Straffesag
Ret
Retten i Kolding
Rettens sagsnummer
SS-8873/2023-KOL
Sagstype
Nævningesag
Instans
1. instans
Domsdatabasens sagsnummer
718/24
Sagsdeltagere
PartAnklagemyndigheden

Dom

Retten i Kolding

Udskrift af dombogen

D O M

afsagt den 4. juni 2024

Rettens nr. 2-8873/2023

Politiets nr. 3700-76319-00023-23

Anklagemyndigheden

mod

Tiltalte 1

Født 1993

og

Tiltalte 2

Født 1992

- arrestantsag -

Der har medvirket nævninger ved behandlingen af denne sag.

Anklageskrift er modtaget den 7. december 2023.

Tiltalte 1 og Tiltalte 2 er tiltalt for overtræ-delse af

1.

Begge

straffelovens § 288, stk. 2, jf. stk. 1, nr. 1, røveri af særlig grov beskaffenhed, og § 245, stk. 1, legemsangreb af særligt rå, brutal eller farlig karakter, for Tiltalte 1 jf. § 247, stk. 1, vold i gentagelsestilfælde,

ved den 10. august 2023 ca. kl. 23.00 i forening og efter forudgående plan-lægning, at have rettet henvendelse på Adresse 1, i Kolding, for at skaffe sig eller andre uberettiget vinding, hvor de med vold eller trussel

omvold frarøvede Forurettede 1 penge, idet de medbringende en

peberspray og en kniv henvendte sig ved hoveddøren til adressen under på-skud af, at skulle købe seksuelle ydelser af Forurettede 1, hvorefter de trængte ind af hoveddøren og eksponerede Forurettede 1 for peberspray, tog fat i hende og trak ind på adressen, hvor de råbte ”where money” eller lignende, hvorefter de fandt Forurettede 1's pung og fratog hende ca. 2.000 kr. i kontanter.

2.

Begge

Std 75274

side 2

straffelovens § 288, stk. 2, jf. stk. 1, nr. 1, røveri af særlig grov beskaffenhed og straffelovens § 245, stk. 1, legemsangreb af særligt rå, brutal eller farlig karakter, for Tiltalte 1 jf. § 247, stk. 1, vold i gentagelsestilfælde,

ved den 11. august 2023 ca. kl. 01.45 i forening og efter forudgående plan-lægning, at have rettet henvendelse på Adresse 2, i Kolding, for at skaffe sig eller andre uberettiget vinding, hvor de med vold eller trussel om vold frarøvede Forurettede 2 penge og effekter, idet de medbringende en peberspray, et baseballbat og en knivlignende genstand henvendte sig ved hoveddøren på adressen under påskud af, at skulle købe seksuelle ydelser af Forurettede 2, hvorefter de trængte ind af hoveddøren, hvor de tog fat i Forurettede 2's hår, eksponerede hende for peberspray, holdt hende for munden med hånden, ligesom de pressede hende ned mod trappetrinnet, alt imens den ene løb op af trapperne til Forurettede 2's værelse og stjal hendes pung indeholdende ca. 17.000 kr., 250 schweizerfranc, 100 lei og flere personlige ejendele i form af pas, sygesikringskort, nøglekort og dankort.

3.

Begge

straffelovens § 288, stk. 2, jf. stk. 1, nr. 1, jf. § 21, forsøg på røveri af særlig grov beskaffenhed, og § 245, stk. 1, legemsangreb af særligt rå, brutal eller farlig karakter, for Tiltalte 1 jf. § 247, stk. 1, vold i gentagelsestilfælde,

ved den 13. august 2023 ca. kl. 14.05 i forening og efter forudgående plan-lægning, at have rettet henvendelse på Adresse 3, i Kolding, for at skaffe sig eller andre uberettiget vinding, hvor de med vold eller trussel om vold forsøgte at frarøve Forurettede 3 værdier, idet de medbringende en peberspray henvendte sig ved hoveddøren til adressen under påskud af, at skulle købe seksuelle ydelser af Forurettede 3, der imidlertid var på vej ud for at handle, hvor de trængte ind af hoveddøren og eksponerede Forurettede 3 for peber-spray, holdt hende for munden og om halsen med hænderne, alt imens de forsøgte at åbne døren til Forurettede 3's lejlighed, hvilket imidlertid mislykkedes, da døren var låst, hvorefter de løb fra stedet.

4.

Tiltalte 1

straffelovens § 288, stk. 2, jf. stk. 1 nr. 1, røveri af særlig grov beskaffenhed,

ved den 19. august 2023 ca. kl. 16.19 i forretningen Kiosk, Adresse 4, i Kolding, for at skaffe sig eller andre uberettiget vinding, med vold eller trussel om vold at have frarøvet ekspedient Forurettede 4 penge, idet han rettede henvendelse i kiosken og ved trussel med en kuglepen og under anvendelse af vold i form af skub og forsøg på slag, tiltvang sig adgang til kasseapparatet, hvorfra han stjal 3.509,50 kr.

side 3

5.

Tiltalte 1

straffelovens § 288, stk. 2, jf. stk. 1 nr. 1, røveri af særlig grov beskaffenhed,

ved den 20. august 2023 kl. 19.48 i forretningen Kiosk, Adresse 4, i Kolding, for at skaffe sig eller andre uberettiget vinding, med vold eller trussel om vold at have frarøvet ekspedient Forurettede 4 penge, idet han rettede henvendelse i kiosken og ved trussel med en kniv, som han holdt frem Forurettede 4 og skub mod hende, tiltvang sig adgang til kasseapparatet, hvorfra han stjal 2.500 kr., hvorefter han løb fra stedet, for kort efter på ny at rette henvendelse i Kiosken hvor han slog Forurettede 4 i ansigtet og på ny tiltvang sig adgang til kasseapparatet, hvor han kiggede efter flere penge, uden at finde nogle, hvorefter han løb fra stedet.

Påstande

Anklagemyndigheden har nedlagt påstand om frihedsstraf.

Tiltalte 1 har nægtet sig skyldig i forhold 1 - 3, erkendt sig skyldig i forhold i forhold 4 og erkendt sig delvis skyldig i forhold 5.

Tiltalte 2 har nægtet sig skyldig.

Forurettede 1 har påstået, at de tiltalte skal betale 2.000 kr. i erstatning.

De tiltalte har bestridt erstatningspligten og opgørelsen af kravet.

Forurettede 4 har påstået, at Tiltalte 1 skal betale på 15.000 kr. med tillæg af moms vedrørende tingsskade, 4.000 kr. vedrørende udbyttet samt tortgodtgørelse med 30.000 kr., som opgjort i er-statningsopgørelsen af 17. maj 2024.

Tiltalte 1 har anerkendt erstatningspligten og erstatningskravets størrelse vedrørende udbyttet på 4.000 kr. og har bestridt erstatningspligten samt erstatningskravets størrelse vedrørende de øvrige krav.

Sagens oplysninger

Der er afgivet forklaring af de tiltalte Tiltalte 1 og Tiltalte 2 og af vidnerne Forurettede 1, Forurettede 2, Forurettede 3, Vidne 1, Vidne 2, Forurettede 4 og Vidne 3.

Forurettede 2 og Forurettede 3 er indenretligt afhørt ved retsmøde den 17. august 2023.

side 4

Tiltalte 1 har vedrørende forhold 1-3 forklaret, at han i august 2023 boede på en sofa hos Person 1. På tidspunktet havde han mistet sit arbejde på grund af sygdom og en brækket ankel. Han mistede sit arbejde kort før anholdelsen og modtog på tidspunktet kontant-hjælp.

Han kender Tiltalte 2 fra år tilbage, men de havde i en lang periode mistet kontakten. Et år inden anholdelsen mødtes de i festmiljøet og genoptog kontakten. Festmiljøet eller det kriminelle miljø er et miljø med fart, ballade og misbrug af kokain, hash og andre typer af rusmidler. Det foregik som regel i weekenderne, men det kunne godt starte torsdag eller slutte mandag.

Ofte festede de hos Vidne 2Adresse 5 i Kolding. De festede også andre steder. Det var på Adresse 5, at han blev anholdt.

Han kender ikke noget til røverierne beskrevet i forhold 1-3. Han har erkendt sig delvis skyldig i forhold 4 og 5.

Han har tidligere benyttet escort, dansepiger og strippere.

I sommeren 2023 havde han en gammel Nokia uden internet og en iPhone 7. Han havde altid sin telefon på sig. Til fester kunne han godt låne sin telefon ud. Telefonen kunne gå på omgang, hvor der blev søgt på ting. Telefonen blev kun udlånt i korte perioder.

I sommeren 2023 var hans eneste telefonnummer Tlf nr. 1. Han havde kun ét simkort, som han skiftede mellem de to telefoner. Når han skulle i byen, medbragte han sin Nokia telefon, fordi den ikke kunne gå på internettet, og han derfor var mere til stede. IPhonen lagde han derhjemme, når han var i byen.

Foreholdt at der blev fundet en samtale med en prostitueret på hans telefon, har Tiltalte 1 forklaret, at han ikke husker samtalen. Han benyttede alene escort i sit eget hjem, og han benyttede kun danske piger. Han har set samtalen på telefonen og billedet af Person 2. Han husker ikke billedet. Han kender ikke noget til Vej i Kolding. Han har ikke opsøgt prostituerede.

Foreholdt at en taxatur den 13. august 2023 blev bestilt fra hans telefon, har Tiltalte 1 forklaret, at han ikke husker at have kørt i taxa med Tiltalte 2. Det ville ikke være unormalt for ham at benytte taxa. Adresse 6 i Kolding siger ham ikke noget. Han kender gaden, men han husker ikke at have været på adressen. Måske han og Tiltalte 2 tog en taxa i byen. Han og de andre i festmiljøet kunne godt finde på at tage i byen og gå på værtshus.

side 5

Han har bestilt strippere og dansepiger via siden Hjemmeside 1. På siden kan man finde det, man har behov for inden for den verden. Han foretrækker danske piger. Han ved ikke, om han har søgt på Navn 1.

Han ved ikke, hvilken telefon der blev fundet på Adresse 3 i Kolding den 13. august 2023, og hvorfor hans DNA var på telefonen. Han ved ikke, hvad han lavede omkring kl. 14 den pågældende dag.

Forhold 1-3 siger ham intet.

Tiltalte 1 har om forhold 4 og 5 forklaret, at han på tidspunktet boede i By hos Person 1.

Den 19. august 2023 var han i Kolding for at feste hos Vidne 2. Efter en telefonsamtale med en kammerat besluttede han sig for at lave et kassedyk. Han valgte en kiosk, fordi der ofte alene er én medarbejder på arbejde.

Han tog hen til den pågældende kiosk og kiggede ind ad vinduet. Han kunne ikke se noget. Han gik ind, og på vej hen til kasseapparatet gav han en kvinde et puf med skulderen, idet han passerede kvinden. Han bankede på kasseapparatet, så det gik op. Hurtigt forlod han stedet med nogle penge. Han mener, at han cyklede fra stedet. Han var stresset, nervøs og svedte. Den eneste fysiske kontakt med kvinden var puffet.

Dagen efter tog han hen til samme kiosk, og scenariet gentog sig. Han kiggede ind, men han så intet. Da han gik ind, var der to mænd på hans venstre side. Han var nervøs og fik hjertebanken. Han så en kvinde. Kvinden råbte og skreg. Han ignorerede hende og gik hen til kasseapparret, som han bankede på. Herefter forlod han kiosken med nogle penge. Kvinden var oppe at køre. Måske han sagde, at hun skulle gå væk. Han havde ingen fysisk kontakt med kvinden. Han havde medbragt en kuglepen og var dækket af en trøje. Efterfølgende tog han hen til Person 3. Pengene blev brugt på at feste og købe stoffer.

Anden gang han var i kiosken, var der ingen fysisk kontakt. Kvinden stod tæt på ham og råbte, men han fokuserede ikke på hende. Han var påvirket af

stofferpå tidspunktet. Måske er det grunden til, at der er

uoverensstemmelser mellem hans forklaring og overvågningsvideoen.

I det miljø han var en del af, handlede det om fest, stoffer, damer og fuld fart.

Kortfør anholdelsen mistede han sit arbejde. Herefter levede han af

feriepenge og kontanthjælp. Han havde ikke de store udgifter, da han boede på en sofa.

Kokain og andre stoffer var en del af miljøet. Stofferne kan ikke have medført hukommelsestab i forhold til røverierne beskrevet i forhold 1-3. Det

side 6

var alene mindre ting, han ikke kunne huske på grund af stofferne.

Tiltalte 2 har om forhold 1-3 forklaret, at han i august 2023 boede på Adresse 5 i Kolding hos Vidne 2. I slutningen af juli 2023 flyttede han til Kolding. Forinden havde han rejst meget og boet i Køben-havn. I København tjente han 60.000-70.000 kr. om måneden. Han arbejdede 14 timer hver dag inklusive weekender med at rense forbrændingsanlæg ind-vendigt med sandblæsning. Han havde penge og manglede ikke noget. Lø-bende overførte han penge til sin far, og da han flyttede til Kolding, havde han en opsparing på 160.000 kr. stående hos sin far.

Grundet uvenskab med sin chef flyttede han til Kolding. Vidne 2 tilbød ham at flytte ind mod betaling af en del af huslejen. Bopælen hos Vidne 2 var alene midlertidig, da han ønskede at flytte til Horsens, hvor hans kæreste boede.

Han boede hos Vidne 2 i 1,5 måned, før han blev anholdt. I perioden arbejdede han kortvarigt som autolakerer hos Virksomhed i Kolding. De sidste 3-4 uger før anholdelsen arbejdede han ikke. Han så det som en lille ferie. Dagen efter anholdelsen skulle han til jobsamtale i By.

Han havde et forbrug af kokain. Han har altid tjent penge og hygget sig. Det er hans måde at leve på.

Han og Tiltalte 1 stødte ind i hinanden i København. Da han flyttede til Kolding, var Tiltalte 1 på ferie. Da Tiltalte 1 kom hjem fra ferie, dannede han, Tiltalte 1 og Vidne 2 en trekløver, og de sås hver anden dag. Sammen nød de det gode vejr, lavede god mad og så film. De holdt også vilde fester, hvilket involverede indtag af alkohol og stoffer. Det stod på hen over sommeren.

Han mistede sin telefon en uge før anholdelsen. Formentlig havde han tabt sin telefon i Kolding efter en bytur. Han købte ikke en ny telefon, men han kontaktede i stedet folk via Facebook på Vidne 2's bærbar. Hans kæreste ringede til Vidne 2's telefon, når de skulle tale sammen. Han afmeldte sit simkort, lige efter han mistede telefonen. Han havde telefonselskabet Lyca eller Lebara.

Dagene den 10., 11. og 13. august 2023 siger ham intet. Han har intet med røverierne beskrevet i forhold 1, 2 og 3 at gøre. Han har ikke været på de pågældende adresser.

I København var det en del af hans livsstil at benytte prostituerede. Hans dag bestod af at komme hjem fra arbejde, gå til prostituerede, tage stoffer og tage på arbejde igen.

Da han flyttede til Kolding, benyttede han ikke prostituerede, fordi han havde en kæreste i Horsens. De havde været ”on and off” i 5 år. Da han flyttede ind hos Vidne 2, var de ”on” . Han ved ikke, om Tiltalte 1 benyttede prostituerede.

side 7

Vidne 2 arbejdede meget.

Når de festede, kunne de være 10-15 mennesker. Der var mange forskellige mennesker. Der kunne gå flere dage, før festen sluttede. Han ved ikke, om andre til festerne benyttede sig af prostituerede.

Foreholdt at en af de forurettede udpegede ham via hans Facebookprofil, har Tiltalte 2 forklaret, at han ikke har nogen anelse om, hvorfor hun udpegede ham.

Han har kørt meget i taxa. Tidligere kørte han i taxa til alt. Han husker ikke, om han har kørt i taxa med Tiltalte 1.

Forholdt at politiet den 13. august 2023 på Adresse 3 i Kolding fandt en telefon, hvorpå hans DNA blev fundet, har Tiltalte 2 forklaret, at det har han ingen forklaring på. Han kunne godt låne andres telefoner. Han husker ikke, om han købte et nyt taletidskort i august 2023.

Forurettede 1 har som vidne vedrørende forhold 1 forklaret, at hun den 10. august 2023 kl. 23 var på Adresse 1 i Kolding, hvor hun besøgte sin veninde, som også var thailænder. Hun ønskede at arbejde i Danmark, men hun måtte ikke arbejde i Danmark. Hun afprøvede prostitution, men hun arbejdede ikke 100 %. Hun havde en annonce i ”Rovo” , som er et forum, hvor mænd og kvinder træffer hinanden.

Aftalen med kunden, den 10. august 2023 cirka kl. 23, blev indgået via sms. Det var en aftale med én kunde. Hun skulle afprøve det. Hun bad ikke om at få et billede tilsendt. Hun ved ikke, hvordan kunden kendte hendes adresse. Hun kender ikke Danmark særlig godt.

Den 10. august 2023 cirka kl. 23 ringede de på døren. Straks hun åbnede

døren,blev hun sprayet i ansigtet. Hun så ikke, om der var

videoovervågning. Hun ved ikke, hvad hun fik sprayet i ansigtet, men hun kunne ikke se noget, og hun havde smerter.

Personen først for tog fat om hendes håndled og åbnede døren. En anden person fulgte med ind. Den første person blev ved med at spørge, hvor pengene var. Hun svarede, at hun var bange, at hun ikke kunne se noget, og at hun ville vise ham, hvor pengene var. Han tog ved hendes hånd, og de gik hen til tegnebogen.

Hun rakte ham tegnebogen og ville åbne den, hvortil han sagde ”nej” . Han tog tegnebogen og åbnede og vendte den på hovedet og rystede den.

Den første mand som kom ind, tog fat i hende og kiggede efter pengene. Derefter kom den lille mand med en kniv. Den første mand sagde, at hun havde for lidt penge og spurgte, hvor der var flere penge. Hun svarede, at

side 8

hun ikke havde nogen kunder. Han troede hende ikke, og hun sagde til ham,

athan kunne slå hende ihjel, hvis han ikke troede på hende. De

kommunikerede på engelsk.

Hun kunne ikke se de to mænd, fordi hun havde fået spray i øjnene, lige da hun åbnede døren. Den ene mand var lidt større end den anden. Den første mand som kom ind til hende, var den største. De tog 2.000 kr. Herefter gik de. De var ikke på adressen i lang tid.

Da mændene ankom, var hun alene på adressen. Hun kontaktede ikke politiet efterfølgende. Hun fortalte en bekendt om episoden. Hun har ikke arbejdet i Danmark efter episoden, men hun har besøgt sin veninde i Danmark.

Adresse 1 i Kolding var venindens adresse. Hun betalte 300 kr. pr. dag, når hun var på ferie hos veninden.

Hun bor i Tyskland med sin mand.

Hun husker at have talt med politiet på Kolding Politistation, men hun husker ikke datoen. Hun forklarede til politiet, som hun har forklaret i dag. Hun gik ikke til politiet. Politiet rettede henvendelse til hende. Hun ved ikke, hvem der havde bedt politiet tale med hende.

Foreholdt afhøringsrapport af den 18. september 2023 (ekstrakten side 71, femte og fjerde sidste linje):

”Afhørte kunne ikke se så meget af manden, da han var maskeret og havde hættetrøje på…” ,

har Forurettede 1 forklaret, at hun har forklaret sådan til politiet. Hun kunne ikke se manden så godt, men hun kunne mærke ham. Inden mændene forlod adressen, blev hun igen sprayet i øjnene. Hun blev sprayet i ansigtet to gange under mændenes ophold på adressen.

Foreholdt afhøringsrapport af den 18. september 2023 (ekstrakten side 71, sidste afsnit):

”A: mand, ukendt alder men ung, 185-195 cm, alm. af bygning, talte engelsk med dansk accent. Iført sort hættetrøje. Medbragte en peberspray.” ,

har Forurettede 1 forklaret, at det var signalementet af den store mand, som stod først for, da døren blev åbnet, og som sprayede hende i ansigtet.

Foreholdt afhøringsrapport af den 18. september 2023 (ekstrakten side 72, tredje afsnit):

side 9

”B: mand, ukendt alder men ung, 160-170 cm, alm til kraftig af bygning, talte engelske med accent. Medbragte en kniv med hvidt skaft og knækket knivblad.

Kan ej genkendes på foto eller in natura.” ,

har Forurettede 1 forklaret, at det var signalementet af manden, som ikke var så stor.

Foreholdt afhøringsrapport af den 18. september 2023 (ekstrakten side 72, sidste afsnit, de to første linjer):

”Afhørte oplyste, at hun havde en annonce på Hjemmeside 1, hvor man kunne findes hendes telefonnummer.” ,

har Forurettede 1 forklaret, at det er korrekt, at hun ville afprøve det. Episoden har ikke gjort hende bange.

Forevist Fotorapport af den 18. september 2023 (ekstrakten side 55), har Forurettede 1 forklaret, at sådan så annoncen ud.

Forevist Fotorapport af den 18. september 2023 (ekstrakten side 56), har Forurettede 1 forklaret, at det er hende på fotoene.

Kunden talte med en, som gav kunden hendes adresse. Hun gav kunden adressen.

Efter hun fik spray i øjnene, var hun i chok. Hun så ikke så meget. Hun så ikke mændenes højder, hun mærkede højderne. Hun kunne ikke klart se, hvad der foregik, og det svømmede rundt.

Forurettede 2 har den 17. august 2023 ved indenretlig afhøring for-klaret:

”…

at hun kom til Danmark første gang for ca. tre år siden. Hun var her i

3-4måneder, hvorefter hun tog tilbage til Rumænien. Adspurgt,

hvornår hun kom til Danmark igen, forklarede vidnet, at hun ikke husker dette helt nøjagtigt. Hun har været i Danmark mange gange. Den 11. august 2023 havde hun været her i en uges tid. Når hun er her i landet, bor hun ikke det samme sted. Hun bor i forskellige byer. Det er første gang, hun er i Kolding. Hun beskæftiger sig som prostitueret. Det har hun gjort hver gang, hun har været her i landet. Adspurgt, hvordan hun finder ud af, hvor hun skal bo, når hun er her i landet, forklarede vidnet, at hun benytter Hjemmeside 2, "Hjemmeside 1", hvor man kan finde lejligheder. Hvis hun ikke kan finde lejligheder på den pågældende hjemmeside, benytter hun Airbnb. Denne gang fandt vidnet lejligheden via Airbnb. Adresse 2 var et lejet hus. Vidnets ven, der er transvestit, og gerne vil kaldes "hun", og en veninde kom to dage før vidnet. Adspurgt, hvad de kalder sig,

side 10

forklarede vidnet, at hun kalder sig "Navn 1" i annoncerne. De kalder sig aldrig deres rigtige navne. Hendes veninde kalder sig "Navn 2"over for kunderne, og hendes ven, transvestitten, vil gerne have, at man kalder hende "Navn 3". Vidnet blev kontaktet af en kunde. Kunden sendte en besked til vidnet, hvori han spurgte, om hun havde tid, så han kunne komme at besøge hende en time. Vidnet skrev til kunden og spurgte, hvornår han kom, og kunden svarede, at han ville komme om 40 minutter til en time. Vidnet skrev tilbage, at hun ikke var sikker på, om hun kunne holde ud at vente så længe. Klokken var omkring et om natten. Kunden svarede, at han ville komme om 40 minutter. Kunden oplyste, at han var dansker. Vidnet bad ham om at sende et billede af sig selv. Dette gør hun, fordi hun normalt ikke accepterer kunder, der er sorte eller marokkanere. Kunden sendte et billede, men hun vidste ikke, hvem det var på billedet. Efterfølgende fandt hun ud af, at det var statsministeren. Efter 40 minutter skrev kunden, at han lige skulle have parkeret bilen, og hun svarede "o.k." Hun stod i køkkenvinduet og ventede. Lejligheden ligger på første sal. Hun så kunden ved døren. Gennem vinduet råbte hun, hvorfor han ikke havde skrevet, at han var kommet. Han svarede, om han ikke havde gjort dette, og hun gik ned for at låse op. I det øjeblik hun åbnede døren, begyndte kunden at sprøjte peberspray i øjnene på hende. Kunden var ikke den mand, som hun havde faet tilsendt et billede af, men det er ret normalt. Hun ville godt have manden som kunde. Manden var høj og tynd. Han var under 180 centimeter høj. Hun syntes, at han var meget ung. Han var under 30 år. Adspurgt, hvad hun ellers lagde mærke til, forklarede vidnet, at det eneste, hun bed mærke i, var, at manden havde nogle mærkelige tænder. Det var store og unormale tænder. Tænderne var meget grimme. De var ikke lige. Tænderne var grimme på grund af deres form. Hun kan 100 pct. sikkert huske, at manden havde lysegrå bukser på. Hun kan derimod ikke 100 pct. sikkert huske, om hans trøje var af samme farve som bukserne, eller om den var mørkere. Trøjen var langærmet. Det var en hættetrøje, og manden havde hætten trukket op. Hun bemærkede, at manden havde blondt hår. Håret var lidt mørkere end hendes eget. Hårfarven ligner den, som politimanden, der sidder til venstre bag hende, har. Håret var langt nok, til at hun kunne se det, men hun kunne ikke 100 pct. se håret, fordi manden havde hætten på. Manden tog fat i hendes hår med den ene hånd og begyndte at sprøjte peberspray i øjnene på hende med den anden. Vidnet begyndte at skrige. Manden prøvede at holde hende for munden. Hun bevægede sig, da hun ikke kunne få luft. Hun kunne ikke se noget som helst. Manden sprøjtede hende i øjnene to gange. Mens hun kæmpede med ham, var en anden mand gået ind i huset. Transvestitten, der måske hedder Navn 4, hørte, hvad der foregik, og låste døren ind til sit værelse. Manden sagde til vidnet, at hun skulle gå ovenpå. I det øjeblik, hun gik op ad trappen, bemærkede hun, at der kom en mand ned ad trappen. Hun så ikke den pågældende gå ind i lejligheden. Det har hun ikke haft mulighed for at se. Adspurgt, hvordan manden, der kom ned ad trappen, så ud, forklarede vidnet, at manden var helt sortmaskeret. Hun kunne ikke se, om manden var dansker eller udlænding. Adspurgt om mandens påklædning forklarede vidnet, at det hele var sort. Hun bemærkede, at manden havde handsker på. Da hun gik op ad trappen,

side 11

bemærkede hun, at manden, der kom ned ad trappen, havde et sværd i hånden. Sværdet var krumt og blev holdt op i luften. Sværdet pegede ikke på hende. Hun bemærkede også, at den pågældende havde et baseballbat i den anden hånd. Hun kunne ikke se, om manden, der holdt hende fast, havde nogen våben. På grund af pebersprayen sved hendes øjne så meget, at hun ikke kunne mærke, om hun blev slået. Bagefter havde hun ondt i hovedet, fordi hun var blevet holdt i håret. Hun havde også to buler i hovedet. Hun stod op hele tiden. Episoden tog nok omkring 5 minutter. Det tog i hvert fald ikke 10 minutter, selvom det for hende føltes som en evighed. Hun ved ikke, hvad manden, der kom ned ad trappen, havde lavet. Den pågældende gjorde ikke noget i forhold til hende. Foreholdt bilag 2, en afhøringsrapport af 11. august 2023, side 3, 1.-3. linje fra oven, bemærkede vidnet, at hun

harforklaret, at manden havde et sværd i den ene hånd og et

baseballbat i den anden hånd. Hun kan ikke huske, om politiet eller hendes veninde har taget billeder af hendes ryg. Mens de stod i døren, var der ikke så meget plads, og manden har måske slået eller skubbet til hende for at komme forbi, men hun husker det ikke i dag. De vigtigste ting, der var blevet taget, var penge og dokumenter. Adspurgt hvor mange penge, der var tale om, forklarede vidnet, at det drejede sig om maksimalt 16-17.000 danske kroner, 250 schweizerfranc og

100lei. Dokumenterne, der blev taget, var hendes danske

sygesikringsbevis, koder til NemID, hendes pas, en spansk opholdstilladelse og et spansk sygesikringsbevis. Der blev også taget et betalingskort, men det var ikke længere gyldigt. Det er muligt, at den maskerede mand tidligere har været kunde hos hende eller hendes veninde. Hun så ikke nogen mærker eller tatoveringer på de to mænd. Hun bemærkede ikke, om de efterlod nogle ting. Da de var forsvundet, sendte hun en besked til kunden, hvori hun skrev, at politiet kom efter dem. Hun kunne se, hvem kunden var, idet han havde MobilePay på sin mobiltelefon. Vidnet gav telefonnummeret til sin veninde, og veninden undersøgte det. Det var hendes veninde, der fandt ud af, at kunden havde MobilePay, og på den måde fandt hun hans navn. Hun fandt

ogsåkundens facebookprofil. Vidnet kunne genkende manden på

facebookprofil en. Det er 100 pct. sikkert, at det var ham, der gav hende peberspray. Adspurgt, hvad det særligt var ved manden, som hun kunne genkende, forklarede vidnet, at hun havde set ham i døren og råbt til ham gennem vinduet. Hun er sikker på, at manden på facebookprofilen er ham. Det var transvestitten, der ringede til politiet. Det gjorde hun, mens de to mænd stadig var i ejendommen. Politiet kom efter måske 10-15 minutter. Forevist bilag 6, en fotomappe, forklarede vidnet om foto 1-3, at hun godt kan genkende det. Foto 4 viser døren ind til opgangen. Foto 5 er taget inden for døren til opgangen. Personen, der ses øverst i billedet, er måske transvestitten. Døren, som den pågældende står i, er ind til transvestittens værelse. Foto 6 viser døren ind til vidnets lejlighed. Der er en lidt bred gang, og til højre efter transvestittens værelse ligger hendes værelse. Man kan gå videre ovenpå. Hun blev sprøjtet med peberspray lige ud for døren, der ses på foto 4. Foto 8-10 er taget inde i hendes værelse. Tasken, der ses på foto 9 og på foto 1 i bilag 10, er hendes. En pung, der sad på tasken, var blevet skåret af, og pungen var væk. Tasken er magen til

side 12

den taske, der ses på fotoet på side 1 i bilag 13. Om foto 11-13 i bilag 6 forklarede vidnet, at det var sådan, det så ud, efter at mændene havde været der. Tasken på foto 11 havde ligget i kommoden på foto 9. Det er ikke mændene, der havde åbnet kufferten på foto 13. Foto 14 viser transvestittens værelse. Om foto 15 forklarede vidnet, at det er rigtigt, at transvestitten havde værelse lige over for opgangen. Om foto 17 forklarede vidnet, at døren til højre fører ud til badeværelset. Manden, der kom ned ad trappen, havde noget sort på hovedet. Det kunne godt ligne en styrthjelm, men hun er ikke sikker. Det var noget stort, der var lavet af plastik. Hun kunne hverken se mandens hud eller hår, da det hele var dækket. Om bilag 13 forklarede vidnet om side 1 og 2, at det var hende, der fandt billederne af tasken og sværdet på sin telefon. Om de to fotos på side 3 i bilaget forklarede vidnet, at hun er 100 pct. sikker på, at det er den mand, der sprøjtede peberspray i øjnene på hende. Hun kan genkende ham både på smilet, ansigtet og det hele. Det kan være, at han havde det samme tøj på som på billedet. Adspurgt, om hun pådrog sig nogen skader, forklarede vidnet, at hun stadig har meget stærk hovedpine. Hun blev kørt til undersøgelse i Aarhus af politiet, og der blev taget nogle billeder af hende. Hun havde pådraget sig et sår og en hævelse inde i munden. Det går bedre nu. Hun havde ondt i øjnene, men det har hun ikke længere. Derimod har hun stadig ondt i hovedet. Hvis smerterne i hovedet ikke forsvinder i løbet af et par dage, tænker hun, at hun vil gå til læge.

…”

Vidne 1 har som vidne vedrørende forhold 2 forklaret, at han den 11. august 2023 kl. ca. 2 om natten lå og halvsov i sin lejlighed sam-men med en veninde. Venindens telefon blev ved med at ringe, og til sidst tog hun den. Det var hans venindes veninde, der var blevet overfaldet, og hun var bange, men turde ikke ringe til politiet. Han og veninden tog ned i byen til kvinden, som var blevet overfaldet, med henblik på at kontakte poli-tiet. De ankom til adressen på Adresse 2 ca. 10 minutter senere og gik op i lejligheden, hvor der var to piger som græd og var meget oprevne. Han rin-gede til politiet og fortalte, at de to piger var blevet overfaldet. Politiet havde åbenbart allerede fået anmeldelsen, for politiet ankom til adressen, mens han ringede til dem.

Han kunne ikke se skader på pigerne. Den ene pige fortalte, at hun var blevet sprøjtet i ansigtet, og han kunne se, at hun havde røde øjne. Det var mørkt i lejligheden, men det var tydeligt, at der var sket noget. Pigen, som blev overfaldet, arbejdede som prostitueret. Hun fortalte, at hun var blevet kontaktet af en mand, som ville besøge hende, og at de havde aftalt et tidspunkt. Hun fortalte videre, at hun blev sprøjtet i hovedet af kunden, da hun åbnede døren, og at hun blev slået med en genstand, der enten var et sværd, et baseballbat eller en buet træpind.

Pigerne undersøgte på telefonen, hvem overfaldsmanden kunne være ved at søge på det telefonnummer, kunden havde brugt til at booke en tid. Han husker, at de via MobilePay fandt frem til et navn, som de anvendte i en

side 13

Facebooksøgning. De fandt et billede af en person på Facebook, som blev

visttil pigen, som var blevet overfaldet. Pigen sagde, at det var

gerningsmanden på billedet. Han så billedet på Facebook, men han husker ikke i dag, hvordan personen så ud. Pigerne sagde, at gerningsmanden havde mange tatoveringer.

Politiet spurgte, om den ene af pigerne kunne sove hos ham. Da der ikke var andre muligheder, tillod han det. Pigen var meget bange og i chok.

Han har ikke selv set overfaldsmanden eller set, hvad der skete. Han har fortalt det, som han har fået fortalt af pigerne. Han og veninden ankom til adressen ca. 15-20 minutter efter overfaldet. Han talte kort med politiet på stedet, og han fortalte politiet det samme, som han har fortalt i dag.

Foreholdt afhøringsrapport af den 11. august 2023 (ekstrakten side 390, andet sidste afsnit):

”Adspurgt om afhørte havde nogen former for mistanke til en evt. gerningsmand, forklarede afhørte, at han havde undersøgt den ene af gerningsmændenes mobiltelefonnummer via MobilePay, hvorfra han havde udfundet navnet Tiltalte 2 og derved udfundet en Facebook profil tilhørende Tiltalte 2. Afhørte havde forevist Forurettede 2 Facebook-profilen som herefter bekræftede, at Tiltalte 2 var den ene gerningsmand A.” ,

har han forklaret, at det lyder rigtigt. Han husker i dag, at han sad sammen med pigerne og fandt Facebookprofilen.

Forevist Fotomappe af den 11. august 2023 (ekstrakten side 374), har han forklaret, at han husker foto nr. 2. Den lyshårede pige blev forevist fotoet og sagde, at det var gerningsmanden.

Forurettede 3 har den 17. august 2023 ved indenretlig afhøring forklaret:

”…

at hun kom til Danmark den 28. juni 2023. Hun kom hertil som turist, men hun opbrugte sine penge, og hun begyndte at sælge massage- og sexydelser. Hun har boet i lejligheden på Adresse 3 i al den tid, hun har været her i landet. Der var en veninde, en ladyboy, som også boede i lejligheden. Politiet har bedt hende om at ringe til veninden, men det er ikke lykkedes for vidnet at komme i kontakt med den pågældende. Den 13. august 2023 skulle vidnet ud for at handle. Lige da hun skulle ud af ejendommen, mødte hun to mænd. Den ene mand sprøjtede peberspray i øjnene på hende. Den anden mand kom løbende. Ham, der sprøjtede peberspray i øjnene på hende, forsøgte at lukke hendes mund ved at holde om den, og han forsøgte at kvæle hende, fordi hun forsøgte at råbe. Den anden mand forsøgte at åbne døren ind til lejligheden, men døren var låst, så han kunne ikke komme ind. Vidnets veninde åbnede imidlertid døren, hvorefter de to mænd løb væk. Den

side 14

ene mand tabte i den forbindelse et eller andet. Det var måske en iPhone, som politiet har fundet. Manden kunne ikke komme ind i ejendommen igen, fordi døren var låst. Klokken var mellem 12.00-13.00, da vidnet skulle ud for at handle. Det var ikke senere end det. Episoden fandt sted inde i opgangen. Man kan ikke komme ind i opgangen udefra, hvis man ikke har en nøgle. Forevist bilag 9, en fotomappe, forklarede vidnet, at foto 1 viser trappen op til hoveddøren. Foto 2 viser hoveddøren. Episoden fandt sted inden for hoveddøren. Vidnet havde lige åbnet hoveddøren, da mændene kom. Der er tre værelser i lejligheden. Døren, der var låst, og som manden prøvede at komme ind ad, var døren ind til selve lejligheden. Låsen smækker af sig selv, når man lukker døren. Adspurgt om den iPhone, som hun har forklaret om, bemærkede vidnet, at hun ikke er helt klar over, hvor telefonen var. Hun så den først efter, at politiet havde fundet den. Manden, der sprøjtede peberspray i øjnene på hende, prøvede at komme ind ad hoveddøren igen, men låsen i hoveddøren smækker også af sig selv, når døren bliver lukket. Inden de to mænd kom, havde vidnet modtaget et telefonopkald fra en, der ville lave en aftale om, hvornår han kunne komme. Da vidnet tjekkede den pågældendes telefonnummer, kunne hun se, at det var en kunde, som havde været hos hende tidligere. Det er normalt, at de tjekker kundernes telefonnumre. De to mænd var ikke nogen, som vidnet havde været i kontakt med telefonisk eller via sms. Adspurgt, hvordan mændene så ud, forklarede vidnet, at manden, der sprøjtede peberspray i øjnene på hende, var høj og tynd. Han var måske 10 centimeter højere end hende, og hun er 160 centimeter høj. Manden havde lyst hår og meget gule tænder. Han havde meget tandsten. Hans påklædning var dårlig. Påklædningen var ligesom en røvers. Tøjet var beskidt. Manden havde en beigefarvet trøje på. Trøjen havde lange ærmer og lignede en hættetrøje. Manden var iført brune jeans, der var ret beskidte. Han havde en blå handske på sin højre hånd, og den anden hånd gemte han ligesom omme på ryggen. Vidnet tror ikke, at han havde en handske på den hånd, han holdt hende om munden med. Hun lagde ikke mærke til mandens øjenfarve. Adspurgt om mandens frisure forklarede vidnet, at han havde meget kort hår. Håret var blondt og lidt krøllet. Manden var ikke mere end 20 år gammel. Den anden mand havde hvidt tøj på, og han var ikke så høj som den første mand. Hun så kun et glimt af manden, da hun ikke kunne åbne øjnene efter være blevet sprøjtet i øjnene med peberspray. Hun så ikke mandens påklædning. Foreholdt bilag 5, en afhøringsrapport af 13. august 2023, side 2, forklarede vidnet om signalementet af "A", at hun var chokeret i starten, og mandens højde var kun skønnet. Hun tror, at han kun var 170-180 centimeter høj. Adspurgt, om manden havde "kaninfortænder" med en sort tand, forklarede vidnet, at hun ikke kan huske, om det var "kaninfortænder". Der var en tand, der ligesom var skadet. Tanden var ikke sort, men den var skadet. Det var den ene af fortænderne. Adspurgt om signalementet af "B" forklarede vidnet, at hun måske har sagt, at manden havde skæg. I dag kan hun kun huske, at manden havde hvidt tøj på, ligesom hun kan huske mandens hår. Håret var lidt lyst, og manden var lavere end den første mand. Adspurgt om hårlængden forklarede vidnet, at manden havde længere hår end

side 15

forsvareren. Hun ved ikke, om de to mænd var danskere eller udlændinge. Der var ikke nogen af mændene, der sagde noget under episoden. Efter at hun fik sprøjtet peberspray i øjnene og blev holdt om munden, gled hun og faldt. Det var meget kaotisk. Den anden mand forsøgte at åbne døren ind til lejligheden. Episoden tog måske 2-3 minutter, og ikke mere end 5 minutter. Adspurgt, hvorfor hendes veninde åbnede døren under episoden, forklarede vidnet, at hun kunne høre, at vidnet bankede på døren. Vidnet sad med ryggen op mod døren og bankede på. Foreholdt afhøringsrapporten af 13. august 2023, side 2, 2. afsnit fra neden, forklarede vidnet, at det godt kan passe. Hun kunne godt råbe om hjælp, selvom den ene af mændene prøvede at holde hende for munden. Hun havde ikke munden lukket så meget, at hun ikke kunne råbe. Hun ved ikke, hvad mændene gik efter.

Defik ikke noget med sig. Mændene forsøgte at komme ind i

lejligheden, så de har nok forsøgt at begå røveri. Det var overboen, der ringede til politiet. Da de to mænd var forsvundet, gik hun ind i lejligheden for at vaske øjnene. Da hun kom ud igen, havde hendes overbo ringet til politiet. Politiet kom efter højst 10 minutter. Forevist bilag 10, en fotomappe, forklarede vidnet om foto 1 og 2, at de er optaget i hendes arbejdsværelse. Hun havde både et soveværelse og et arbejdsværelse i lejligheden. Foto 3 er også optaget i hendes arbejdsværelse. Foto 4 og 6 er optaget i hendes venindes værelse. Hendes veninde havde kun et værelse. Foto 11 viser hendes taske. Foto 12-30 er optaget i hendes venindes værelse. Foto 31-35 er optaget i vidnets soveværelse, og foto 36-39 er optaget i hendes arbejdsværelse. Foto 40-52 er optaget i hendes venindes værelse. Foto 53, 54 og 57 viser det fælles køkken, og foto 55 og 56 viser det fælles badeværelse. Tingene på foto 58 er ikke hendes. Affaldsspanden på foto 59 er måske hendes. Det samme gør sig gældende med hensyn til tingene på foto 60 og 61. Tingene på foto 62-101 er ikke hendes. Om

foto61 forklarede vidnet, at politiet må have taget tingene og

fotograferet dem på det andet værelse. Manden, der sprøjtede vidnet i øjnene med peberspray, havde en "guldagtig" hårfarve. Håret var gulligt lyst. Adspurgt, om hun pådrog sig nogen skader, forklarede vidnet, at hun havde sviende og brændende fornemmelse i øret i to dage. Hun har været ved læge, men hun har ikke fået resultatet derfra endnu. Der var ikke nogen af hendes ting, der blev ødelagt. Hun har ikke opsøgt sundhedsfagligt personale. Hun har ikke længere smerter.

…”

Vidne 2 har som vidne vedrørende forhold 1, 2 og 3 forkla-ret, at han i august 2023 boede alene på Adresse 5 i Kolding. Ejendom-men ligger over for Fittnesscenter.

Tiltalte 2 og Tiltalte 1 overnattede nogle gange hos ham. Han og Tiltalte 2 var tætte kammerater og havde kendt hinanden i mange år. Tiltalte 2 havde boet i København i en periode, og han mødte ham tilfældigt på Blæsbjerggade i Kolding. Tiltalte 2 manglede et sted at bo og fik lov til at overnatte hos ham. Han var på dette tidspunkt lige flyttet ind i lejligheden på Adresse 5 i Kolding.

side 16

Tiltalte 2 havde arbejde hos Virksomhed, men passede ikke altid sit arbejde. Tiltalte 2 havde en kæreste, men han kendte ikke kærestens navn eller adresse. Tiltalte 1 var en bekendt. Han har ikke tilbragt så meget tid med Tiltalte 1, som han har med Tiltalte 2. Han og Tiltalte 1 så mest hinanden i forbindelse med byture, men de begyndte at bruge mere tid sammen og blive bedre venner.

Tiltalte 1 og Tiltalte 2 opholdt sig hos ham på nogenlunde samme tidspunkt i sommeren 2023. Tiltalte 1 havde et arbejde, der omhandlede paller. Både Tiltalte 1 og Tiltalte 2 pjækkede dog ofte fra deres jobs. Når han kom hjem fra arbejde, kunne de f.eks. sidde og spise pizza i sofaen.

I august 2023 havde Tiltalte 1 og Tiltalte 2 et begrænset misbrug af stoffer. Han har selv sammen med dem udforsket den verden. Efter hans opfattelse har alle et behov og kan lide at nyde noget. Han ved ikke, hvilke stoffer de tog, og hvordan de finansierede deres forbrug. Andres økonomi vedkommer ikke ham.

Han talte nogle gange i telefon med Tiltalte 2 og Tiltalte 1, men mest Tiltalte 1, når han var på arbejde. Tiltalte 2's telefon gik vist i stykker, eller også var der ikke internet på telefonen. Han havde en computer, som Tiltalte 2 og Tiltalte 1 frit kunne benytte.

Han ved ikke, om Tiltalte 2 benyttede prostituerede. Tiltalte 2 havde en kæreste, men han har altid været glad for kvinder. De har tidligere sammen stiftet bekendtskab med kvinder, bylivet, glamour og ”jetsetterlivet” .

En gang imellem var han træt af at have Tiltalte 2 og Tiltalte 1 boende. De talte meget, og han skulle tidligt op og på arbejde, mens de andre til tider pjækkede. Han pjækkede ikke sammen med dem. Tiltalte 2 og Tiltalte 1 følte en tryghed ved at være hos ham. De to var rigtig gode venner og havde et broderskab eller venskab. De var nok også indbyrdes bedre venner, end han selv var med dem.

Tiltalte 1 og Tiltalte 2 manglede til tider penge og lånte penge af familien eller Tiltalte 2's kæreste. Tiltalte 2's kæreste havde arvet penge og var generøs. Han modtog pengene fra hende på sin konto og lånte sit betalingskort til Tiltalte 2, som herefter hævede pengene. Han havde ikke styr på sin økonomi. Han har selv i perioder manglet penge, og det er en nedtursbølge, når man skal låne af folk, som man har kær. Tiltalte 1's mor var meget generøs og købte mad til dem. Tiltalte 1 og Tiltalte 2 kunne forsvinde i flere timer. Han troede, de hentede stoffer, som de skulle hygge sig med. Han kender ikke til, at Tiltalte 1 eller Tiltalte 2 skulle have narkogæld.

Han blev afhørt af politiet den 29. august 2023 på sin bopæl. Dagen efter fik han telefonisk oplæst sin forklaring af en betjent, og han havde ingen

side 17

ændringer eller indvendinger til forklaringen.

Foreholdt afhøringsrapport af den 29. august 2023 (ekstrakten side 393, sidste afsnit):

”Afhørte forklarede, at Tiltalte 1 og Tiltalte 2 var gode venner, men at han ikke vidste hvorfra. Afhørte forklarede, at han var bekendt med, at Tiltalte 1 og Tiltalte 2 havde et misbrug og at de tog stoffer. Afhørte oplyste, at de formentlig tog kokain, og at Tiltalte 1 og Tiltalte 2 formentlig købte dette af folk fra Område i Kolding. Afhørte havde en mistanke om, at både Tiltalte 1 og Tiltalte 2 skyldte penge til nogle fra Område.” ,

har han forklaret, at han husker, at han forklarede om, at de tog stoffer, men han mener ikke, at han nævnte Område til politiet.

Foreholdt afhøringsrapport af den 29. august 2023 (ekstrakten side 394, første afsnit):

”Afhørte forklarede yderligere at Tiltalte 1 og Tiltalte 2 op til flere gange havde snakket om prostitueret, og at de legeledes havde benyttet sig af dette, imens de begge var påvirket af stoffer. Afhørte kunne ikke huske hvornår Tiltalte 1 og Tiltalte 2 sidst havde gjort dette.” ,

har han forklaret, at han ikke har forklaret sådan til politiet.

Han har ikke set Tiltalte 1 og Tiltalte 2 være i besiddelse af våben eller peberspray.

Der har manglet flere ting fra hans lejlighed, bl.a. t-shirts og køkkenting, gafler og knive. Han kan have mistet genstandene i forbindelse med en tidligere flytning. Han mangler en køkkenkniv af mærket Sensai, men han vil ikke påstå, at det er Tiltalte 1 og Tiltalte 2, der har taget tingene fra ham.

Foreholdt afhøringsrapport af den 29. august 2023 (ekstrakten side 394, tredjesidste afsnit):

”Adspurgt forklarede afhørte, at han havde set Tiltalte 1 være i besiddelse af en peberspray samt en elefanthue i lejligheden. Afhørte vidste ikke hvad Tiltalte 1 havde brugt disse ting til, men at de formentlig var anvendt til at begå kriminalitet. Adspurgt forklarede afhørte, at han ikke kunne huske hvilken dato han havde set Tiltalte 1 være i besiddelse af pebersprayen og elefanthuen, men at det formentlig var for ca. 14 dage siden, omkring weekenden den 11. til 13. august 2023.” ,

har han forklaret, at han helt sikkert har forklaret sådan til politiet. I dag kan han dog ikke huske at have set en peberspray. Han havde ikke selv en

side 18

peberspray. Han husker at have set en elefanthue, som han først troede var en tophue, men senere opdagede var en elefanthue. Han spurgte ikke Tiltalte 1 og Tiltalte 2 ind hertil.

Foreholdt afhøringsrapport af den 21. september 2023 (ekstrakten side 398, første afsnit):

”Adspurgt forklarede afhørte, at han var bevidst om, at Tiltalte 1 og Tiltalte 2 havde begået kriminalitet for at tjene penge, idet ingen af dem passede deres arbejde mere.” ,

har han forklaret, at han godt vidste, at Tiltalte 1 og Tiltalte 2 var hjemme, mens han var på arbejde. Pengene var små, og han vidste, at de begik kriminalitet ved f.eks. at stjæle frysepizzaer og sådan.

Hanhar læst nyheder og ved godt, hvorfor Tiltalte 1 og Tiltalte 2 er

varetægtsfængslet.

I august 2023 havde han en iPhone 12, som politiet udlæste i forbindelse med denne sag.

Foreholdt Fotorapport af den 8. september 2023 med sms-korrespondance (ekstrakten side 294), har han, at korrespondancen var mellem ham og Tiltalte 1.

Foreholdt Fotorapport af den 8. september 2023 med sms-korrespondance (ekstrakten side 295):

”ons. 9. aug. 01.56

Hej ven, håber det ok, jeg

og Tiltalte 1 kommer op og

sover.. vi skal nok være

stille, går i seng med det

samme. Tiltalte 1 skal til

møde i morgen kl 10..

hilsen din bro

tor. 10. aug. 09.58

Kan jeg ringe senere?

tor. 10. aug. 14.49

Hva så ven. Har lige fået

fri. Tænker at jeg nok lige

skulle komme forbi og

rydde lidt op, det så vidst

ikke helt godt ud … Du

er vel hjemme kl 16” ,

har han forklaret, at korrespondancen var mellem ham og Tiltalte 2 eller

side 19

Tiltalte 1.

Sms- korrespondancen fra den 15. august og 17. august 2023 (ekstrakten side 296) er mellem ham og Tiltalte 1 via Tiltalte 1 telefon. Tiltalte 2's telefon var på dette tidspunkt til reparation, og det er derfor Tiltalte 1 spørger ind til, om ”Tiltalte 2 har fået hentet sin tlf ?”

Foreholdt Fotorapport af den 8. september 2023 med sms-korrespondance (ekstrakten side 297-303):

”lør. 19. aug. 21.01

Jeg er taget til Horsens.. i

har alt for meget lort

mellem ørene til jeg kan

følge med, vil gerne have

lejligheden står Tom når

jeg kommer hjem igen,

skal nok selv snakke med

Kaldenavn 1, det er ikkke dit

problem, men i laver lidt

for meget lort til jeg skal

have jeg begge boende..

mangler mine sko igen

nu, og køkken knive, du

render rundt med min t-

shirts, og bruger

arvestykker til

oengeopbevaring og mit

ur har jeg også arvet som

du bare går med, lige

som om mine ting ikke

har en værdi for dig, fuck

det hele right.. der er i i

livet lige nu, og i skal ikke

tage mig med.. så kom

tilbage når i er clean hvis

du vil ha en rigtig ven

Jeg er stjernetosset

okay.. så fyr den af.. men

det ikke i mit hjem.. jeg

sagde ingen matterende

fordi klager.. iskold,

kommer og går når det

passer ind.. jeg er ikke en

fucking varmestue, eller

crackhus.. pull your shit

together.. pas dit arbejde

fyr.. eller jeg går amok,

der skal også være en

side 20

grund til og være stolt af

dig.. forstår du hvad der

kommer ud af min mund..

jeg er ærlig.. og det er det

eneste jeg forventer af jer

også

Lad være med og ring

Vil meget gerne snakke

med dig. Synes bestemt

du også har været en del

af at tage ting og sager.

Hvad vi har lavet, har

intet med dig at gøre.

Jeg har en forklaring på

alle de ting du siger, men

du tager du det over en

sms. Jeg holder af dig

som

Ven og menneske. Synes

det her skal tages face til

face. Du betyder meget,

for mig. Jeg har egentlig

behandlet dig som en

bror, at jeg har lånt en

trøje, lånt et ur. Ville jeg

altid gøre ved min

brormand.. jeg stoler på

dig og troede vi kunne

snakke om alt

Håber du ringer.,

Slet ikke.. bare respekter

mit valg.. du skulle have

været oppe ved Person 4,

Tiltalte 2 ved Person 5 i stedet

for holder vi

”smadrerhusfest” i en

trepersoners omdeling…

jeg gider ikke mere.. det

eneste jeg ikke gider er

og have besøg hele tiden

i hverdagene, og i skal

ikke passe et arbejde

åbentbart, mens jeg skal

tidlig op, det fucking

hårdt og vågne 10 gange

om natten fordi i sidder

og hygger, forstår du

side 21

Vi sov igår lidt over 12

vågnede bare og lavede

aftensmad

Jeg har flex tid på mit

arbejde

Altid låne af mig, vil bare

spørges først. Me casa

e’s su casa… vi kan

snakke om alt.. fik bare

lige nok okay.. i går med

skumle planer, og så får

jeg af vide bagefter hvad

i har lavet, en måde og

Skåne mig på.. for i ved

godt jeg ikke vil være

med til det

Jeg siger bare jeg har

ikke flextie på arbejde

Det ok. Vi respekter dig

Vi går kl 8 om aftenen, er

det også forkert

Kan ikke engang gå på

toilet om natten uden at

du råber

Vi lister rundt af respekt

Love you to bro.. snakes

i morgen.. i sover bare

hos mig.. bare ikke mere

kriminalitet.. og crack

how mig

Kaldenavn 2

100%

Hvis du siger ingen crack

eller kriminalitet

I skal ud af det pis..og

ændre jeres mindset til vi

skal lave penge

og damer..jeg husker dig for

side 22

det her

Så lover jeg dig det.

100 %

Ja

Bror

Forstår du.. jeg skal ikke

minde dig på hvem du er

rigtig fordi crack” ,

har han forklaret, at han skrev en lang sms-besked til Tiltalte 1 og Tiltalte 2. ”Kaldenavn 1” er Tiltalte 2. Han husker, at han skrev sms-beskeden. Han var træt af Tiltalte 1 og Tiltalte 2 nogle gange. Tiltalte 1 og Tiltalte 2 havde skumle planer, fordi de gentagne gange gik hjemmefra kl. 22 og kom hjem igen ved 2-3-tiden. Han vidste ikke, hvad de lavede om natten, men han kunne godt lægge to og to sammen. Han spurgte ikke mere ind til det. Det var Tiltalte 2, som skrev fra Tiltalte 1's telefon.

Foreholdt Tiltalte 2's forklaring om, at Tiltalte 2 i starten af august måned 2023 mistede sin telefon, har han forklaret, at Tiltalte 2 ikke havde en telefon, da han flyttede fra København til Kolding. Tiltalte 2 fik en ny telefon, som på et tidspunkt skulle til reparation. Tiltalte 2 havde enten en lånetelefon eller ingen telefon. Han lånte sin telefon og computer til Tiltalte 2.

Forurettede 4 har som vidne forklaret, at hun ejer KioskAdresse 4 i Kolding.

Om forhold 4 har hun forklaret, at hun var på arbejde den 19. august 2023. Kl. ca. 16.20 kom en mand ind i kiosken via hoveddøren. Hun var alene i kiosken og stod bag kasseapparatet. Manden bar en maske, og hun kunne alene se hans øjne. Han havde sort tøj på.

Manden havde en kuglepen i hånden, som han pressede mod hendes hals, og det blødte. Han slog hende med armen og sagde: ”Gå væk” . Han bankede i kasseapparatet, så det åbnede sig, hvorefter han tog pengene og løb fra stedet. Han tog nogle tusinde kroner, måske mellem 3.000 og 5.000 kr., men hun husker det ikke helt. Episoden varede mindre end 5 minutter, måske to til tre minutter. Der var en mand i spillehallen bag kiosken. Manden kom ind og så, at hun havde kuglepennen mod halsen, men han var så bange, at han ikke kunne hjælpe.

Om forhold 5 har hun forklaret, at den 20. august 2023 ved lukketid kom den maskerede mand fra dagen før igen. Hendes søn var også i kiosken, men han var på toilettet. Manden havde medbragt en kniv, som han viste hende. Han havde kniven i den ene hånd, og med den anden arms albue slog han hende over næsen, så det blødte meget fra næsen. Han ville have hende væk.

side 23

Uden at sige noget åbnede han kasseapparatet og tog de penge, som der var. Der var ikke så mange penge som dagen før. Han fik alene 1.000-2.000 kr. Hun var bange og sagde, at han skulle gå. Manden forlod kiosken, men han kom igen kort efter. Han spurgte på dansk, hvor pengene var, og han var sur på hende, fordi der ikke var så mange penge. Hun var i chok og var meget nervøs. Herefter forlod han kiosken igen. Manden var iført sort tøj, men han havde ikke de samme bukser på som dagen før. Hun er helt sikker på, at det var den samme mand, som røvede kiosken den 19. og den 20. august 2023.

Vidne 3 har som vidne vedrørende forhold 4 forklaret, at han den 19. august 2023 ca. kl. 16 var i kiosken på Adresse 4 i Kolding, hvor han sad ved spillemaskinerne i spillehallen bag kiosken. Han hørte larm i kiosken og gik derud. Han så en mand, som fægtede med en kuglepen og sloges med den kvindelige ekspedient. Manden havde travlt med at få kontanter op af kasse-apparatet, og han fægtede med kuglepennen for at holde folk på afstand. Han ville forsvare den kvindelige ekspedient og råbte ad manden, som herefter smuttede. Episoden varede cirka 30 sekunder, og han tror, at manden fik de pengesedler med, som han tog fra kasseapparatet.

Sagens øvrige oplysninger

Der foreligger personundersøgelse fra Retsmedicinsk Institut af Forurettede 2 (forhold 2) af 11. august 2023 kl. 7.30. Det fremgår af resumé og konklusion:

"Ved undersøgelsen af den 38-årige kvinde, der angiver sig udsat for hjemmerøveri og overfald med stump vold, begået cirka 6,5 time forud ofr undersøgelsen, fandtes:

Blodunderløbne mærker i ansigtet (3, 5, 6, 7) samt hårbunden (8). Derudover fandtes hudafskrabninger i ansigtet (1, 2, 4) og på ryggen (9).

Alle påvirste læsioner er friske og kan være opstået på gerningstids-punktet som angivet af undersøgte.

Alle læsionerne er følge efter mindre, stumpe, ukarakterisktiske trau-mer.

..."

Der foreligger personundersøgelse fra Retsmedicinsk Institut af Forurettede 3 (forhold 3) af 14. august 2023 kl. 11.00. Det fremgår af resumé og konklusion:

"Ved undersøgelsen af den 32-årige kvinde, der tæt på et døgn forud

forundersøgelsen angiveligt har været udsat for eksponering for

side 24

peberspray og vold, fandtes:

Blodunderløbent mærke på højre side af halsen (1) og skorpedækket hudafskrabning på højre ben (2).

De påviste læsioner er følger efter mindre, stumpe traumer. Læsion 1 var frisk og kan være opstået indenfor det seneste døgn, f.eks. ved greb om halsen.

Læsion 2 var ikke helt frisk og ukarakteristisk.

Der blev ikke påvist punktformede blødninger i øjnenes bindehinder eller andet sted. Grebet om halsen kan ikke antages at have været kraftigt eller længerevarende. Det vurderes, at undersøgte ikke har været i livsfare."

Af retsgenetisk erklæring af 21. september 2023 fremgår, at der på simkortet og holder på den iPhone 5 telefon, der blev fundet på gerningsstedet i for-hold 3, er fundet DNA, der med en sandsynlighed mere end 1.000.000 stam-mer fra Tiltalte 2 og også DNA, der med en sandsynlighed på 109.000 mere sandsynligt stammer fra Tiltalte 1.

Der er under sagen dokumenteret fra korrespondance fra 10. august 2023 fra kl. 22.25.26 til kl. 22.31.34 fra Tlf nr. 2 under kontakten "Navn 5" til Tlf nr. 3 tilhørende Forurettede 1 (forhold 1).

Der er endvidere dokumenteret fra Forurettede 1's salgsprofil på Hjemmeside 1", hvoraf fremgår, at Forurettede 1 benyttede Tlf nr. 4 og Tlf nr. 3.

Der er dokumenteret fra korrespondance fra 11. august 2023 fra kl. 00.42 fra Tlf nr. 2.

Det er endvidere dokumenteret, at det af udlæsningen af sort iPhone 8 med IMEI nr. 1 fremgår, at telefonen har været oprettet med flere forskellige telefonnumre, herunder bl.a. Tlf nr. 2. Endvidere fremgår en længerevarende korrespondance i perioden 29. juli 2023 til 6. august 2023 mellem Tlf nr. 2, tilhørende Tiltalte 2 og kontakten "Tiltalte 1" med Tlf nr. 1.

Der er dokumenteret fra udlæsningen af den hvide iPhone 7 med IMEI nr. 2, som blev fundet i forbindelse med anholdelsen af Tiltalte 1 den 22. august 2023, hvoraf bl.a. fremgår at te-lefonen sås anvendt med bl.a. Tlf nr. 1 og Tlf nr. 2. Af udlæsningen fremgår endvidere bl.a. korrespondance med Tlf nr. 3 (forhold 1) og Tlf nr. 5 (forhold 2).

side 25

Det er endvidere dokumenteret, at Tlf nr. 6 fra den 11. -12. august 2023 har været aktivt i den telefon iPhone 8 med IMEI nr. 1, som ved anholdelsen af Tiltalte 2 den 21. au-gust 2023 blev fundet på Adresse 5 og tilhørte Tiltalte 2 samt, at Tlf nr. 6 var aktivt fra 12. - 16 august 2023 i den iPhone 5, der blev fundet på gerningsstedet i forhold 3, Adresse 3, den 13. august 2023.

Det er under sagen dokumenteret, at taletidskortet med Tlf nr. 6 er solgt den 7. august 2023 i Føtex, Helligkorsgade 4, 6000 Kol-ding og aktiveret den 11. august 2023 samt tanket op den 11. august 2023 i Føtex Helligkorsgade 4, 6000 Kolding.

Der har været forevist videoovervågning fra indgangsparti samt kiosken i Fø-tex, Helligkorsgade, 6000 Kolding den 11. august 2023 kl. ca. 10.25.

Der er dokumenteret fra korrespondance fra den 13. august 2023 kl. ca.

13.16 -ca. 13.45 mellem Tlf nr. 6 og Tlf nr. 7

Tlf nr. 7, tilhørende Forurettede 3.

Det er endvidere dokumenteret, at der fra den anførte iPhone 5 den 13. au-

gust2023 kl. 00.36.00, kl. 01.44.30 og kl. 01.59.10 blev søgt på

"Hjemmeside 1" og kl. 13.51.15 på "Adresse 3, 6000 Kolding

Fra Tiltalte 1's telefon blev der den 11. august 2023 fore-taget søgning på "deux franc" og "valutaomregning".

Der har under sagen været forevist videoovervågning fra Taxa 819 den 11. august 2023 kl. ca. 02.15 fra Adresse 6, 6000 Kolding til Cirkle K. Ha-derslevvej og herefter til Adresse 7, 6000 Kolding.

Der har endvidere været forevist videoovervågning fra Cirkle K. Haderslev-vej fra den 11. august 2023 kl. ca. 02.18 til ca. kl. 02.20.

Af gennemgang af hvid iPhone 12 tilhørende Vidne 2 fremgår bl.a. korrespondence med Tlf nr. 1 tilknyttet Tiltalte 1 fra den 9., 15. og 19. august 2023.

Af Teknisk Rapport - Teledata - af 31. oktober 2023 udarbejdet af Sydøstjyl-lands Politi fremgår bl.a.:

"

...

1. Konklusion

Ved en gennemgang af det indhentede fejlretningsdata og de historiske teleoplysninger vedr. Tlf nr. 2 var der to telefonnumre af relevans for sagen.

side 26

Tlf nr. 2 var ifølge 118 og opslag i politiets systemer tilknyttet sigtede, Tiltalte 2.

Tlf nr. 6 var ifølge 118 et taletidskort tilknyttet Lebara.

Tlf nr. 2 fremgår på flere master som dækker Adresse 1, 6000 Kolding i tidsrummet 22:56:00 til 23:15:00 den 10-08-2023 og efterfølgende på en mast længere væk fra gerningsstedet i tidsrummet 23:23:00 til 23:33:00.

Tlf nr. 2 fremgår på flere master som dækker Adresse 2, 6000 Kolding i tidsrummet 01 :30:00 til 02:10:00 den 11-08-2023.

Tlf nr. 6 fremgår på flere master som dækker Adresse 3, 6000 Kolding i tidsrummet 13:55:00 til 14:17:00 den 13-08-2023.

Det kan altså konkluderes, at Tlf nr. 2 har befundet sig i Kolding før og efter gerningstidspunktet den 10-08-2023 omkring kl. 2300, samt befundet sig i Kolding før og efter gerningstidspunktet den 11-08-2023 omkring kl. 0153.

Derudover har Tlf nr. 6 ligeledes befundet sig i Kolding før og efter gerningstidspunktet den 13-08-2023 omkring kl. 14.

Der er derfor intet telemæssigt til hinder for at telefonnumrene har befundet sig på gerningsstederne på gerningstidspunkterne.

..."

Der har under sagen været forevist videosekvenser fra overvågningskameraer ved og i KioskAdresse 4 den 19. og 20. august 2023 (forhold 4 og 5).

Tiltalte 1 er tidligere af betydning straffet ved:

Retten i Koldings dom af 30. oktober 2023 med fængsel i 60 dage samt

bøde for bl.a. husfredskrænkelse og vold.

Tiltalte 2 er tidligere af betydning straffet ved:

Retten i Esbjergs bødeforelæg af 25. maj 2023 med 4 dagbøder á 245 kr. for tyveri.

Tiltalte 1 har om sine personlige forhold forklaret, at han

side 27

ikke forud for denne sag har været i fængsel. Det har været meget hårdt at være varetægtsfængslet, og det har været det hårdeste, han nogensinde har prøvet. Hans familie støtter ham, og det er det vigtigste for ham.

Tiltalte 2 har om sine personlige forhold forklaret, at han har ta-get 9. og 10. klasse og er uddannet autolakerer. Han har altid været i arbejde og har hurtigt fundet nyt arbejde, hvis han stod uden arbejde. Han kommer fra en kernefamilie med forældre og søster. Han har igennem sit liv truffet dårlige valg i forhold til bekendtskaber og misbrug. Han har en sød kæreste og ønsker at komme videre i sit liv sammen med hende. Han har i forbindelse med varetægtsfængslingen lagt misbruget bag sig, og det at være vare-tægtsfængslet sætter tingene i perspektiv. Hans familie og kæreste har fået en helt anden rolle og langt større betydning for ham.

Tiltalte 1, har under denne sag været frihedsberø-vet fra den 22. august 2023.

Tiltalte 2, har under denne sag været frihedsberøvet fra den 21. august 2023.

Rettens begrundelse og afgørelse

Der er under sagen afsagt følgende kendelse om skyldsspørgsmålet:

Kendelse:

Det lægges efter forklaringerne fra de tiltalte og Vidne 2 til grund, at de tiltalte i sommeren 2023 havde mistet deres arbejde og var inde i en ”vild” periode med et stort forbrug af alkohol og euforiserende stoffer. De tiltalte opholdt sig i denne periode ofte sammen på Vidne 2's adresse, Adresse 5 i Kolding. Vidne 2 har forklaret, at de tiltalte havde det svært økonomisk og manglede penge, og at de blandt andet levede af mad, de fik af Tiltalte 1's mor.

Alleforurettede i forhold 1-3 har forklaret om en lav og en høj

gerningsmand. Forholdene er begået i geografisk og tidsmæssig nærhed og efter samme modus.

Forhold 1

Tiltalte 1 har forklaret, at han i august 2023 havde to telefoner, en iPhone og en gammel Nokia, og at han skiftede sit simkort mellem de to telefoner.

Tiltalte 1Tiltalte 1 har endvidere forklaret, at han kendte

Hjemmeside 1” og tidligere har bestilt escortpiger og strippere derigennem. Tiltalte 2 har forklaret, at han, før han i juli 2023 flyttede tilbage til Kolding, også jævnligt benyttede sig af prostituerede.

side 28

Forurettede 1's telefon ses den 10. august 2023 telefonopkald samt korrespondance fra Tlf nr. 2 om bestilling af en seksuel ydelse. Tlf nr. 2 er registeret til Tiltalte 2 og ses anvendt i en sort iPhone 8 tilhørende ham, men ses også anvendt i en hvid iPhone 7 tilhørende Tiltalte 1.

Forurettede 1 har forklaret, at hun skrev sammen med den ene af to gerningsmænd. De beskrivelser, hun har givet af gerningsmændene, kan passe med de to tiltalte.

Vidne 2 har forklaret til politiet bl.a., at han havde set Tiltalte 1 formentlig i weekenden den 11. - 13. august 2023 være i besiddelse af peberspray og elefanthue, at de to tiltalte var ude om natten, og at han troede, at de begik kriminalitet. Vidne 2

hargentaget forklaringen i retten – fraset den del der drejer sig om

peberspray. Det fremgår af afhøringsrapporten, at han fik oplæst sin forklaring af politiet og ikke havde rettelser, hvilket han har bekræftet i retten.

Efter Forurettede 1's forklaring kan hændelsesforløbet, hvorefter hun fik peberspray i ansigtet og blev frataget værdier af de to gerningsmænd, som medbragte kniv, lægges til grund.

På denne baggrund og efter en samlet vurdering er det bevist, at Tiltalte 1 og Tiltalte 2 har begået røveriet, som angivet i anklageskriftets forhold 1.

Alle dommere og nævninger finder herefter begge de tiltalte skyldige i forhold 1.

Forhold 2

Ved udlæsning af Tiltalte 1's hvide iPhone 7 er der fundet korrespondance med Forurettede 2 om bestilling af en seksuel ydelse. Forurettede 2 anmodede om et billede af kunden og fik af kunden fremsendt et billede af Person 2. Det samme billede er genfundet på Tiltalte 1's telefon, hvor der også ses flere søgninger på ”Navn 1” og ”Adresse 2, Kolding” . Der er også søgt på Forurettede 2's annonce på Hjemmeside 1, hvor hun annoncerede via navnet ”Navn 1” .

Ved dette forhold, der blev begået mindre end tre timer efter forhold 1, blev der frataget forurettede blandt andet 250 schweizerfranc. Tiltalte 1's hvide iPhone 7 blev anvendt med Tlf nr. 2 samme dag, som forholdet blev begået. I telefonens søgehistorik ses søgt på ”valutaomregner” og ”deux franc” .

side 29

Ved udlæsning af telefonen er der endvidere fundet en bestilling af en taxa den 11. august 2023 kl. 02.12, og der er indgået en besked på telefonen om, at taxaen var fremme kl. 02.16. På videoen fra taxaen ses to passagerer, og at passageren på forsædet er Tiltalte 2.

Af Forurettede 2's forklaring, der støttes af forklaringen fra Vidne 1, fremgår, at hun fandt navnet på den ene gerningsmand ved at indtaste kundens telefonnummer i MobilePay. Ud fra navnet fandt hun en profil på Facebook, og hun genkendte med 100 % sikkerhed den ene gerningsmand ud fra Facebooksidens profilbillede. Det er dokumenteret, at der var tale om et profilbillede fra Facebook af Tiltalte 2.

Forurettede 2 har forklaret, at den ene gerningsmand havde lysegrå bukser på. Det ses på video fra Cirkle K, at Tiltalte 2 denne dag havde lysegrå bukser på. De beskrivelser, som Forurettede 2 har givet af gerningsmændene, kan passe med de to tiltalte.

På baggrund af Forurettede 2's forklaring kan hændelsesforløbet, hvorefter hun blev sprøjtet med peberspray to gange, mens hun blev holdt i håret og for munden af to gerningsmænd, der medbragte baseballbat og en knivlignende genstand, hvorefter hun blev frataget værdier, lægges til grund.

Herefter og efter en samlet vurdering er det bevist, at Tiltalte 1 og Tiltalte 2 har gjort sig skyldige i røveri mod Forurettede 2, som beskrevet i anklageskriftets forhold 2.

Alle dommere og nævninger finder herefter begge de tiltalte skyldige i forhold 2.

Forhold 3

På gerningsstedet blev der efter gerningsmændenes flugt fundet en telefon. Udlæsning af telefonen viser korrespondance med Forurettede 3. Imei-trace på telefonen viser, at den kan tilknyttes Tlf nr. 6. Imei-trace viser endvidere, at dette telefonnummer kan tilknyttes den telefon, som Tiltalte 2 blev fundet i besiddelse af ved anholdelsen.

Telefonener blevet tanket op ved et taletidskort købt i Føtex.

Videoovervågning fra Føtex viser, at Tiltalte 2 den 11. august 2023 optankede et taletidskort der.

Telefonen er undersøgt for DNA, og det fremgår, at der er fundet spor af DNA på telefonens kanter og simkort fra begge de tiltalte.

De beskrivelser, som Forurettede 3 har givet af gerningsmændene, kan passe med de to tiltalte.

På baggrund af Forurettede 3's forklaring kan hændelsesforløbet, hvorefter hun fik peberspray, blev holdt munden og om halsen og blev forsøgt frataget

side 30

værdier, lægges til grund.

Herefter og efter en samlet vurdering, er det bevist, at Tiltalte 1 og Tiltalte 2 har begået røveriforsøget, som angivet i anklageskriftets forhold 3.

Alle dommere og nævninger finder herefter begge de tiltalte skyldige i forhold 3.

Anvendelse af straffelovens § 288, stk. 2

Der er tale om 3 forhold begået inden for kort tid, efter forudgående planlægning, herunder udvælgelse af de forurettede, og under anvendelse af vold omfattet af straffelovens § 245, stk. 1. Brugen af peberspray påførte de forurettede smerter og gjorde det midlertidigt vanskeligt for dem at se. Røverierne er begået mod de forurettede der, hvor de både arbejdede og boede under deres ophold i Danmark. De tiltalte kunne forvente, at de ville være alene med de prostituerede. De forurettede var således særligt udsatte. De tiltalte kunne endvidere forvente, at de prostituerede via deres erhverv ville være i besiddelse af kontanter.

Den skærpede strafferamme i § 288, stk. 2, kan finde anvendelse uden for klare farlighedstilfælde, som f.eks. anvendelse af skarpladte skydevåben og ved "egentlige hjemmerøverier", hvis der i øvrigt er særligt skærpende omstændigheder. Om sådanne foreligger vil skulle afgøres efter en konkret vurdering af grovhedsfaktorerne. På denne baggrund og efter en konkret helhedsbedømmelse finder retten, at forholdene er af særligt grov beskaffenhed, hvorfor forhold 1-3 henføres til straffelovens § 288, stk. 2.

Anvendelse af straffelovens § 247, stk. 1

Tiltalte 1Tiltalte 1 er i forhold 1-3 tiltalt for vold i

gentagelsestilfælde, jf straffelovens § 247, stk. 1. Tiltalte 1 er ikke dømt for vold før gerningstidspunktet i denne sag, og bestemmelsen finder derfor ikke anvendelse.

Forhold 4

Tiltalte 1 har erkendt sig skyldig. Tilståelsen støttes af overvågningsvideoen fra kiosken og af vidneforklaringerne fra Forurettede 4 og Vidne 3.

Alle dommere og nævninger finder herefter Tiltalte 1 skyldig i forhold 4.

Forhold 5

Tiltalte 1 har erkendt, at han var på gerningsstedet på det anførte tidspunkt, og at han begik tyveri. Han har forklaret, at der ikke var fysisk kontakt mellem ham og den kvindelige ekspedient anden gang, han var i kiosken. Hun stod tæt på ham og råbte, men han fokuserede ikke på hende.

side 31

Tiltalte 1 har endvidere forklaret, at han var påvirket af stoffer, hvilket måske er årsagen til uoverensstemmelserne mellem hans forklaring og overvågningsvideoen.

Det fremgår af Forurettede 4's forklaring, at hun også i forhold 5 blev udsat for vold. Hun har forklaret, at gerningsmanden slog hende over næsen med albuen, og at det blødte meget, hvilket støttes af fundet af skader på hende og blodspor på gerningsstedet. Forurettede 4 har også forklaret, at tiltalte medbragte en kniv, som han truede hende med.

Henset til karakteren af og udførelsesmåden for de to røverier, herunder at der er tale om udøvelse af vold efter straffelovens § 244, stk. 1, og at der alene opnås et mindre udbytte, er der ikke grundlag for at henføre forholdene til straffelovens § 288, stk. 2.

På baggrund af vidneforklaringen sammenholdt med overvågningsvideoen, fundene af skader og blodspor på gerningsstedet, finder alle dommere og nævninger herefter Tiltalte 1 skyldig i forhold 5.

6 nævninger og 3 dommere finder, at Tiltalte 1 er skyldig i forhold 1-5 med de anførte ændringer om, at straffelovens § 247, stk. 1 udgår af forhold 1-3, og at forhold 4-5 ikke henføres til straffelovens § 288, stk. 2.

Tiltalte 1, er herefter skyldig i overtrædelse af straffelovens § 288, stk. 1, nr. 1, jf. stk. 2, jf. til dels § 21, og straffelovens § 245, stk. 1, som angivet i forhold 1-3, dog således at straffelovens § 247, stk. 1, ikke finder anvendelse, og i overtrædelse af straffelovens § 288, stk. 1, nr. 1, som angivet i forhold 4 og 5, men således, at § 288, stk. 2, ikke finder anvendelse, jf. retsplejelovens § 891, stk. 4.

6 nævninger og 3 dommere finder, at Tiltalte 2 er skyldig i forhold 1-3.

Tiltalte 2Tiltalte 2, er herefter skyldig i overtrædelse af

straffelovens § 288, stk. 1, nr. 1, jf. stk. 2, jf. til dels § 21 og straffelovens § 245, stk. 1, som angivet i forhold 1-3, jf. retsplejelovens § 891, stk. 4.

Derfor bestemmes:

Tiltalte 1, er skyldig i forhold 1-3, dog således at straffelovens § 247, stk. 1, ikke finder anvendelse.

Tiltalte 1, er skyldig i forhold 4-5, dog således at straffelovens § 288, stk. 2, ikke finder anvendelse.

Tiltalte 2, er skyldig i forhold 1-3.

side 32

Straffastsættelse

Straffen for Tiltalte 1  fastsættes som en tillægsstraf i

medfør af straffelovens § 89 efter straffelovens § 288, stk. 1 og stk. 2, jf. stk. 1, nr. 1, jf. til dels § 21 og § 245, stk. 1.

Der er afgivet 9 stemmer for at fastsætte straffen til fængsel i 6 år og 3 stem-mer for fængsel i 5 år.

Straffen fastsættes efter stemmeflertallet til fængsel i 6 år.

Straffen for Tiltalte 2 fastsættes efter straffelovens § 288, stk. 1, nr. 1, jf. stk. 2, jf. til dels § 21 og straffelovens § 245, stk. 1.

Der er afgivet 9 stemmer for at fastsætte straffen til fængsel i 5 år og 3 stem-mer for fængsel i 4 år.

Straffen fastsættes efter stemmeflertallet til fængsel i 5 år.

Ved lov nr. 760 af den 29. juni 2011 blev straffeloven ændret, idet der blev

indsatskærpede straffe for hjemmerøverier og organiseret

indbrudskriminalitet.

Af det fremsatte lovforslag (LFF 2011-05-25 nr. 209) under almindelige bemærkninger, punkt 3.1.2 om gældende ret fremgår:

”Den samlede gennemgang af de domme, der var omfattet af kategorien egentligt hjemmerøveri, viste efter Rigsadvokatens opfattelse, at straffen lå i niveauet 2 år og 6 måneder til 3 års fængsel,

nårder ikke forelå særlig skærpende eller formildende

omstændigheder.

For så vidt angår sagerne om røveri i privat hjem med motiv af hævn eller inddrivelse af påstået gæld eller lignende og sagerne om indbrud, som udvikler sig til et røveri, anførte Rigsadvokaten, at domstolene også i disse sager generelt ved straffastsættelsen lagde vægt på, at røveriet er begået i privat hjem. På baggrund af sagernes forskellighed fandt Rigsadvokaten det imidlertid vanskeligt at udtale sig mere præcist om straffeniveauet i disse sager.”

Af lovforslagets bemærkninger til de enkelte bestemmelser under § 1, nr. 2 (straffelovens § 288, stk. 2) fremgår:

”Det er hensigten med forslaget, at egentlige hjemmerøverier (hvilket

vilsige røverier, hvor gerningsmanden og offeret ikke har haft

forudgående personlige relationer, hvor motivet må antages at være en formodning om værdier i offerets hjem, og hvor gerningsmanden er trængt ind i det private hjem, uanset at beboerne var hjemme) fremover

side 33

som udgangspunkt skal anses for at være røveri af en sådan grov beskaffenhed, at forholdet henføres under strafskærpelsesreglen i straffelovens § 288, stk. 2, hvorefter strafferammen er fængsel i indtil 10 år.

Det tilsigtes samtidig, at straffen i de pågældende sager forhøjes til det dobbelte i forhold til den straf, der hidtil har været fastsat af domstolene, således at straffen som udgangspunkt vil være 5 års fængsel.

Fastsættelsen af straffen i det enkelte tilfælde vil fortsat bero på domstolenes konkrete vurdering af samtlige omstændigheder i sagen, og det angivne strafniveau vil kunne fraviges i op- og nedadgående retning, hvis der i den konkrete sag foreligger skærpende eller formildende omstændigheder, jf. herved de almindelige regler om straffens fastsættelse i straffelovens kapitel 10.

Der henvises i øvrigt til pkt. 3.2 i de almindelige bemærkninger til lovforslaget.”

Forhold 1-3 er henført under straffelovens § 288, stk. 2, idet der i øvrigt er skærpende omstændigheder, og da § 288, stk. 2 kan finde anvendelse uden for klare farlighedstilfælde, som f.eks. anvendelse af skarpladte skydevåben og ved ”egentlige hjemmerøverier” . Da der ikke er tale om ”egentlige hjemmerøverier” , er forholdene ikke omfattet af strafskærpelsen, der blev indført ved lov nr. 760 af den 29. juni 2011.

Af Straffelovrådets betænkning fra 1980 nr. 914 om voldtægt, røveri og brandstiftelse side 67-68, fremgår, at den skærpede strafferamme i stk. 2 i

øvrigtsigter efter tilfælde, hvor det efter vurdering af samtlige

gerningsmomenter kan forventes, at gerningsmanden vil blive idømt en straf på omkring 4 års fængsel eller derover.

For så vidt angår forhold 1-3 har alle voterende ved strafudmålingen lagt vægt på, at der blev begået to røverier og et forsøg på røveri inden for mindre end 72 timer, og at røverierne var planlagte og blev begået i forening. Der er endvidere lagt vægt på, at røverierne blev begået på private adresser, der tjente som både arbejdssted og bolig for de forurettede, der var til stede på adresserne for at arbejde som prostituerede. Endelig er der lagt vægt på, at der under røverierne og forsøget på røveri blev udøvet grov vold ved anvendelse af peberspray.

For så vidt angår forhold 4-5 har alle voterende ved strafudmålingen på den ene side lagt vægt på, at røverierne er sket under anvendelse af vold og ved trussel med henholdsvis kuglepen og kniv og på den anden side det beskedne udbytte.

Erstatning

side 34

De juridiske dommere tager påstanden om erstatning til følge som nedenfor bestemt. De øvrige erstatningskrav henskydes til eventuelt civilt søgsmål.

Thi kendes for ret:

Tiltalte 1 skal straffes med fængsel i 6 år.

Tiltalte 2 skal straffes med fængsel i 5 år.

De tiltalte skal hver især betale egne sagsomkostninger.

Tiltalte 1 skal inden 14 dage betale 4.000 kr. til Forurettede 4, Adresse 8, 7000 Fredericia. Beløbet forrentes med proces-rente fra dags dato.

Dommer 1Dommer 2 Dommer 3

Domsresume

To mænd idømt fængsel i 6 og 5 år for røverier

To mænd på 30 og 31 år idømt fængsel i 6 hhv. 5 år for røverier, herunder tre røverier af særligt grov beskaffenhed begået i fællesskab

Sagsnummer: Straffesag 8873/2023

Sagen kort fortalt

De to mænd på 30 hhv. 31 år var tiltalt for røveri af særligt grov beskaffenhed (straffelovens § 288, stk. 2, jf. stk. 1, nr. 1) og grov vold (straffelovens § 245, stk. 1) ved i tre tilfælde, den 10., 11. og 13. august 2023, at have rettet henvendelse på tre forskellige adresser i Kolding under påskud af at ville købe seksuelle ydelser af de kvinder, der var til stede på adresserne, hvorefter de ved brug af peberspray stjal pengebeløb på ca. 2.000 kr. hhv. ca. 17.000 kr. Det tredje tilfælde var alene et forsøg på røveri, hvor der ikke blev stjålet noget.

Den 30-årige mand var desuden tiltalt for i to tilfælde, den 19. og 20. august 2023 om aftenen, at have begået røveri i samme kiosk i Kolding mod samme ekspedient, idet han med vold i form af skub og slag samt trusler om vold med kniv stjal ca. 3.500 kr. hhv. 2.000 kr.

Den 30-årige nægtede sig skyldig i de tre røverier af særligt grov beskaffenhed og erkendt helt eller delvist de to kioskrøverier. Den 31-årige nægtede sig skyldig i de tre røverier af særligt grov beskaffenhed.

Dommens resultat

Retten fandt det bevist, at de to mænd var skyldige i alle fem forhold.

Om de tre forhold om røverier (og forsøg herpå) af særligt grov beskaffenhed skrev retten:

” Anvendelse af straffelovens § 288, stk. 2

Der er tale om 3 forhold begået inden for kort tid, efter forudgående planlægning, herunder udvælgelse af de forurettede, og under anvendelse af vold omfattet af straffelovens § 245, stk. 1. Brugen af peberspray påførte de forurettede smerter og gjorde det midlertidigt vanskeligt for dem at se.

Røverierne er begået mod de forurettede der, hvor de både arbejdede og boede under deres ophold i Danmark. De tiltalte kunne forvente, at de ville være alene med de prostituerede. De forurettede var således særligt udsatte. De tiltalte kunne endvidere forvente, at de prostituerede via deres erhverv ville være i besiddelse af kontanter.

Den skærpede strafferamme i § 288, stk. 2, kan finde anvendelse uden for klare farlighedstilfælde, som f.eks. anvendelse af skarpladte skydevåben og ved "egentlige hjemmerøverier", hvis der i øvrigt er særligt skærpende omstændigheder. Om sådanne foreligger vil skulle afgøres efter en konkret vurdering af grovhedsfaktorerne. På denne baggrund og efter en konkret helhedsbedømmelse finder retten, at forholdene er af særligt grov beskaffenhed, hvorfor forhold 1-3 henføres til straffelovens § 288, stk. 2.”

Retten hørte de to mænds forklaringer samt syv vidneforklaringer, og man gennemgik bl.a. lægelige oplysninger om skaderne på de forurettede samt overvågningsvideo fra kiosken.

Straffene blev fastsat til fængsel i 6 år for den 30-årige mand og fængsel i 5 år for den 31-årige mand.

Sagen var en nævningesag, og alle dommere og nævninger var enige om, at de to mænd var skyldige i alle forholdene.

Der var ikke enighed om strafudmålingen, idet 3 af de 12 stemmer stemte for, at straffene i stedet skulle være 5 hhv. 4 års fængsel. Efter stemmeflertallet blev straffene fastsat som nævnt.

De tre juridiske dommere bestemte desuden, at den 30-årige mand skulle betale udbytteerstatning på 4.000 kr. til kioskejeren. Nogle andre erstatningskrav blev ikke bedømt under denne sag.

Den 30-årige vil inden for 14 dage beslutte, om dommen skal ankes.

Den 31-årige ankede dommens strafudmåling med krav om formildelse.

Oplysning om appel

2. instansVestre LandsretVLR
DDB sags nr.: 280/25
Rettens sags nr.: SS-1218/2024-VLR
Afsluttet
1. instansRetten i KoldingKOL
DDB sags nr.: 718/24
Rettens sags nr.: SS-8873/2023-KOL
Anket

Øvrige sagsoplysninger

Dørlukning
Nej
Løftet ud af den forenklede proces
Nej
Anerkendelsespåstand
Nej
Politiets journalnummer
3700-76319-00023-23
Påstandsbeløb