Dom
D O M
afsagt den 20. marts 2025 af Vestre Landsrets 7. afdeling (dommerne Hanne Aagaard, Lis-beth Kjærgaard og Kasper Kabel Revsbech (kst.)) i nævningesag
V.L. S – 1218 – 24
Anklagemyndigheden
mod
Tiltalte 1
Født 1993
(advokat Michael Meyn, Svendborg)
og
Tiltalte 2
Født 1992
(advokat Klaus Ewald, Odense)
Retten i Kolding har den 4. juni 2024 under medvirken af nævninger afsagt dom i 1. in-stans (sag nr. 2-8873/2023).
Påstande
Anklagemyndigheden har ved hovedforhandlingens indledning påstået skærpelse. Efter afsigelsen af skyldkendelsen har anklagemyndigheden påstået formildelse.
Tiltalte 1 har påstået frifindelse i forhold 1-3, frifindelse i det ikke erkendte omfang i forhold 5 og i øvrigt formildelse.
Tiltalte 2 har påstået frifindelse, subsidiært formildelse.
- 2 -
Anklagemyndigheden har berigtiget tiltalen i forhold 4 og 5, således at ”Kiosk 1 ” erstattes af ”Kiosk 2 ”, og at der i forhold 5 efter ”straffelovens § 288, stk. 1, nr. 1, ”tilføjes ”jf. til dels § 21, ”.
Forurettede 4 har gentaget sin påstand for byretten om tortgodtgørelse med 30.000 kr. med renter efter erstatningsansvarslovens § 16 og erstatning for kasseapparat med 15.000 kr. + moms med procesrente. Hun har desuden påstået stadfæstelse af byrettens afgørelse om erstatning for udbytte med 4.000 kr. med procesrente fra den 4. juni 2024.
Tiltalte 1 har påstået frifindelse for kravet om tortgodtgørelse og erstatning for kasseapparat og har påstået stadfæstelse af afgørelsen om erstatning for udbytte på 4.000 kr.
Forklaringer
De tiltalte og vidnerne Forurettede 1, Vidne 2 og Forurettede 4 har for landsretten i det væsentlige forklaret som i 1. instans.
Tiltalte 2 har supplerende til forhold 1-3 forklaret, at han allerede in-den, han flyttede til København, kendte Tiltalte 1. Da han boede hos Vidne 2, sov han i stu-en, mens Vidne 2 sov i soveværelset. Når Tiltalte 1 også overnattede i lejligheden, sov Tiltalte 1 i stuen.
Den telefon, han mistede under en bytur ca. en uge til ti dage før anholdelsen, var nok en iPhone 5.
Det er ham, der den 11. august 2023 på overvågningsvideoen fra Føtex ses købe taletid. Måske købte han optankning til en anden person. I den periode tog han mange stoffer, og han har derfor i dag ingen anelse om, hvad der er op og ned.
Tlf nr. 2 har altid tilhørt ham. Umiddelbart erindrer han ikke at have benyttet sit simkort i andres telefoner, men han kan ikke udelukke, at han har haft sat det i Tiltalte 1's telefon. Forevist besked sendt den 13. august 2023 kl. 12.19.20 til Tlf nr. 7, byretsekstrakten side 441, har han forklaret, at det ikke er ham, der har skrevet beskederne, og han ved ikke, hvem der har gjort det.
- 3 -
Den defekte iPhone 8, der blev fundet under ransagningen i forbindelse med anholdelsen, tilhørte ham, men han havde ikke brugt den i lang tid. Han har ingen anelse om, hvorfor der har været anvendt forskellige telefonnumre i telefonen. Det giver ikke mening, at Tlf nr. 6 den 11.-12. august 2023, byretsekstrakten side 427, skulle have væ-ret aktivt i hans iPhone 8, for telefonen duede slet ikke. Han kan udelukke, at det er ham, der har sat simkortet i telefonen. Der kom mange mennesker i Vidne 2's lejlighed.
Det er ikke ham, der den 10. august 2023 har skrevet beskederne, der ses på byretsekstrak-ten side 100. Han har ikke haft grund til at skrive til nogen af de forurettede, og han kan derfor udelukke det.
Fotografierne på byretsekstrakten side 374 er fra hans facebookprofil, og det er ham, der ses på billederne. Det er også ham, der den 11. august 2023 ses på overvågningsvideoerne fra taxaen og Circle K. Han erindrer ikke, om det var ham, der bestilte taxaen. Den anden passager i taxaen er en kammerat, som han ikke vil udtale sig nærmere om. Han husker ikke, hvad det var, han under køreturen i taxaen skulle se på kammeratens telefon, og han kan ikke forklare, hvorfor hans telefonnummer sad i Tiltalte 1's telefon, da taxaturen blev bestilt. Når han på videoen ses gnide sig i øjnene, hoste og svede, var det en følge af, at han havde taget meget kokain. Han har aldrig haft en peberspray i hånden.
I sommeren 2023 havde han ikke en dårlig økonomi. Baggrunden for, at han havde fået sin far til at oprette en konto, som han overførte penge til, var, at han ville sikre, at han ikke kom til at bruge alle sine penge på stoffer. Når han manglede penge, overførte hans far til ham fra kontoen.
Det ligger ham meget fjernt at begå røveri mod kvinder. Han er opvokset hos sin mor og har stor respekt for kvinder. Varetægtsfængslingen har været en mentalt hård tid. I dag har han kun kontakt til sin mor.
Sammen med Tiltalte 1 omgikkes han en række ”fucked up personer ”. Det var personer, der kunne finde på at stjæle fra hinanden, og som solgte stoffer m.v. Der var mange til fester-ne, og han vidste ikke nødvendigvis, hvad kammeraternes kammerater, der pludselig duk-kede op, gik og lavede.
- 4 -
Forevist besked af 6. august 2023 ”Ring det mig Tiltalte 2 bro ”, byretsekstrakten side 294, har han forklaret, at ”Tiltalte 2 ” er ham. Han lånte Tiltalte 1's telefon til at skrive beskeden til Vidne 2.
Tiltalte 1 har supplerende til forhold 1-3 forklaret, at han den 22. august 2023 blev anholdt på Vidne 2's adresse, og at han også var til stede dagen før, hvor Tiltalte 2 blev anholdt. Han boede hos Person 1, men kom løbende hos Vidne 2. Der har været tilfælde, hvor han har overnattet hos Vidne 2. Forevist beskeden af 6. august 2023, byretsekstrakten side 294, har han forklaret, at han ikke kan svare på, om det både er ham og Tiltalte 2, der har skrevet fra telefonen. Der blev ”delt ud til højre og venstre ”, så det kan godt passe, at Tiltalte 2 har benyttet telefonen. Han har ikke selv benyttet andre telefonnum-re end Tlf nr. 1. Den hvide iPhone 7, som han var i besiddelse af ved anholdelsen, tilhø-rer ham. Han skiftede sit simkort mellem iPhone 7 ’ eren og Nokiaen. Hvis nogen manglede en telefon eller taletid, kunne de låne hans telefon. Dem, han festede med, kan have haft sat deres simkort i hans telefon. Han har ikke selv haft sat andre simkort i telefonen. Måske har han rørt ved det simkort, hvor hans dna blev fundet på, men det er ikke noget, han kan huske noget om. Som regel skrev han med Tiltalte 2 på Messenger. Når han festede, tog han sin Nokia med. Festerne foregik primært hos Vidne 2. Han har sikkert lånt sin iPhone ud til Person 6, tidligere Navn 5, som også kom hos Vidne 2. Det var fest og farver med mange mennesker, men det var ikke nogen, han var tæt på. Person 6, tidligere Navn 5 er nok ca. 180 cm høj og har rødt hår. Der er sikkert også andre, der har lånt telefonen. Han ved ikke, hvem der har sat Tiltalte 2's simkort i iPhonen. Forevist byretsekstrakten side 249 har han forklaret, at han ikke husker en søgning på ”Person 2 ”. Det er ikke ham, der har gemt et foto af Person 2 på telefonen. Der er nok en, der har lånt telefonen. Han har ikke den 13. august 2023 skrevet beskederne til Tlf nr. 7, byretsekstrakten side 441, og han har heller ikke skrevet nogen af de øvrige beskeder til de forurettede kvinder. Han har aldrig haft en peberspray. Det er ikke hans hue, der er blevet fundet under ransag-ningen på Adresse 5.
Det var en konfus periode. Han var ikke tæt med hverken Tiltalte 2 eller Vidne 2, og han betragtede dem ikke som et trekløver. Der var altid mange mennesker. Vidne 2 var en, der blev udnyttet. Det var et miljø, hvor det handlede om at feste på daglig basis. I miljøet talte de ikke om, hvad de hver især foretog sig. Han fortalte ikke nogen om ”Udeladt ”, og han havde ikke selv deltaget i tyveri af dagligvarer. Det var kutymen at bestille strippere og escortpiger til festerne, men han har aldrig selv opsøgt dem på bordeller.
- 5 -
Til forhold 5 har han supplerende forklaret, at han den 20. august 2023 var i kiosken ad to omgange. Han medbragte en kuglepen. Forevist overvågningsvideo har han forklaret, at det er en metalkuglepen, han ses holde i sin højre hånd. Den 19. august 2023 havde han også en kuglepen med. Det var to forskellige kuglepenne, han brugte. I dag kan han ikke huske, at ekspedienten slog ham med en skraldespand. Han fokuserede udelukkende på at tage penge fra kassen. Det kan godt være, at han kom til at puffe eller skubbe til ekspedien-ten. Den 20. august 2023 gik han ind i kiosken to gange, fordi han blev i tvivl om, hvorvidt han havde set ordentligt efter penge.
Han har ingen tatoveringer.
Tiltalte har om sine personlige forhold supplerende forklaret, at det er svært at beskrive, hvor hård varetægtsfængslingen har været. Når han bliver løsladt, vil han leve et alminde-ligt liv med familie og venner.
Forurettede 1 har supplerende til forhold 1 forklaret, at hun boede i kælderlejligheden Adresse 1. Det var en almindelig lejlighed, hvor hun også sov. Forevist foto nr. 2-4, by-retsekstrakten side 47-49, har hun forklaret, at det er billeder fra lejligheden. Når der kom kunder, foregik det i rummet, der ses på foto nr. 4. Hun sov i det værelse, der ses på foto nr. 5, byretsekstrakten side 50. Det var venindens hjem, men veninden var ikke til stede. Hun havde en annonce på en hjemmeside. Der var ikke skiltet på ejendommen med hendes ydelser, så det var kun muligt at finde frem til hendes adresse, hvis hun oplyste den.
Den 10. august 2023 indgik hun på sms en aftale med en kunde. Hun husker ikke, hvor lang tid, der gik, fra de skrev sammen, til kunden ankom. I dag har hun det svært med bl.a. tal og tid. Forevist besked af 10. august 2023, kl. 22.25.26, byretsekstrakten side 41, har hun forklaret, at hun erindrer adressen, men at hun i øvrigt har svært ved at huske det. Af-talen med kunden blev indgået på denne måde.
Da hun åbnede døren, sprøjtede den første mand noget i hendes øjne. Hun så i begyndelsen kun den første mand, der var høj og slank. Den anden mand med kniven var til stede, da hun udleverede sin pung. Han holdt kniven i den ene hånd og havde med den anden hånd fat om hendes arm og spurgte på engelsk, hvorfor hun havde så få penge.
- 6 -
Hun kontaktede ikke politiet, da hun var bange og havde en aftale. I Danmark havde hun lært en mand at kende, og det ønskede hun ikke, at hendes mand i Tyskland skulle få at vide.
I august 2023 havde hun bopæl i Tyskland. En thaikvinde skulle have 300 kr. om dagen for lejligheden på Vej 2. Det var betaling for brugen af lejligheden, herunder håndklæder, og for at der kunne modtages kunder. Massagen m.v. foregik i et besøgsværelse.
Vidne 2 har supplerende forklaret, at Tiltalte 2 hjalp ham med at flytte ind i lejligheden på Adresse 5. Kort efter flyttede Tiltalte 2 ind i ca. 14 dage til tre uger. Tiltalte 2 bidrog til huslejen og maden. Tiltalte 1 kom og gik som gæst. Nogle gange overnattede Tiltalte 1 også i lejligheden. I begyndelsen passede de alle deres arbejde, men det løb lidt ud i sandet.
Forevist foto nr. 3, byretsekstrakten side 566, har han forklaret, at det var en sort elefant-hue, som han så Tiltalte 1 være i besiddelse af. Han så en peberspray i lejligheden. Det var ikke hans. Der var et rend af mennesker. I dag kan han ikke huske, om han har set Tiltalte 1 i besiddelse af pebersprayen, men det har han forklaret til politiet.
Han blandede sig ikke i Tiltalte 2's økonomi, og det var ikke noget, han spurgte ind til. Tiltalte 2's kæreste overførte nogle gange penge til vidnet. Han og Tiltalte 2 har kendt hinanden i ca. 10 år. En dag, hvor der ikke var penge, blev der stjålet frysepizza. Selv passede han sit arbejde. Tiltalte 2 og Tiltalte 1 gjorde, som det passede dem. Han var irriteret på dem, da han beskyldte dem for at begå kriminalitet.
Forurettede 4 har supplerende til forhold 5 forklaret, at hendes kiosk rettelig hedder Kiosk 2. Den 20. august 2023 var tiltalte inde i kiosken to gange. Han havde en kniv i hån-den. Kniven var lille med et gulligt håndtag. Først holdt han kniven ned langs kroppen, og dernæst pegede han den frem mod hende. Hun bemærkede kniven i hans hånd, da han tog pengene fra kasseapparatet. Som hun husker det, var det under den første episode, han ramte hende på næsen. Foreholdt afhøringsrapport af 20. august 2023, side 2, 4. afsnit, byretsekstrakten side 739, har hun forklaret, at hun har fortalt til politiet, at hun blev slået på næsen, da tiltalte kom tilbage. I selvforsvar slog hun tiltalte med en plastikspand. Fore-vist stillfotos, byretsekstrakten side 699 og 700, har hun forklaret, at hun befandt sig tætte-re på kasseapparatet, da hun blev slået. Efter forevisning af overvågningsvideoen har hun
- 7 -
forklaret, at tiltalte havde kniven i hånden, da han første gang kom ind i kiosken og tog pengene fra kasseapparatet. Han skubbede til hende, da de befandt sig i nærheden af kasse-apparatet. Da tiltalte anden gang var i kiosken og skulle forbi hende, slog han hende med albuen på næsen.
Landsrettens begrundelse og resultat
Skyldsspørgsmålet:
Der er om skyldsspørgsmålet afsagt
” K e n d e l s e:
6 nævninger og 3 dommere udtaler
Forhold 1 – 3 angår hændelser i tidsrummet fra den 10. august 2023 ca. kl. 23 til den 13. august 2023 kl. 14.05 mod tre kvinder, der alle arbejdede som prostituerede. Der er tale om tre adresser, der er beliggende centralt i Kolding, og kvinderne har overordnet beskrevet samme modus ved forholdene, og at der var en høj og en lavere gerningsmand.
De tiltalte har forklaret, at de har kendt hinanden i flere år, at de i august 2023 ofte festede hos Vidne 2 på Adresse 5, og at de da havde et forbrug af euforiserende stoffer. Tiltalte 2 har forklaret, at han på dette tidspunkt boede hos Vidne 2, og at Tiltalte 1 nogle gange også overnat-tede der. Ved anholdelsen af Tiltalte 2 på Adresse 5 var Tiltalte 1 til stede, og dagen efter blev han selv anholdt på samme adresse.
Efter de foreliggende teledata er der intet telemæssigt til hinder for, at telefonnumrene, der kan knyttes til de tiltalte, har befundet sig på gerningsstederne på gerningstidspunkterne.
Tiltalte 1 har om sin telefon forklaret, at han altid havde den på sig, at han til fester godt kunne låne den ud, at den kunne gå på omgang, hvor der blev søgt på ting, og at telefonen kun blev udlånt i korte perioder.
- 8 -
Vidne 2 har for landsretten forklaret, at han i lejligheden har set en peber-spray, og at han i dag ikke kan huske, om han har set Tiltalte 1 i besiddelse af pebersprayen, men det har han forklaret til politiet.
På overvågningsvideoen fra taxaen ses Tiltalte 2 stige ind på forreste passagersæde, og en anden person sætter sig bag ham på bagsædet. Under køreturen ræk-ker passageren fra bagsædet på et tidspunkt en mobiltelefon, der kan være en iPhone, frem til Tiltalte 2, som afleverer den tilbage lidt efter. Passageren på bagsæ-det, hvis ansigt kortvarigt ses, kan passe med Tiltalte 1.
Forhold 1
Forurettede 1 har afgivet en detaljeret og sammenhængende forklaring om, at hun, der afprøvede prostitution og havde en annonce med sit telefonnummer, den 10. august 2023 kl. 23 havde en aftale med en kunde på Adresse 1. Aftalen med kunden var ind-gået på sms. Videre har hun forklaret, at det ca. kl. 23 ringede på døren, og at straks, da hun åbnede, blev hun sprayet i ansigtet af en mand iført en sort hættetrøje. Manden, der var ung, 185-195 cm og almindelig af bygning, tog dernæst fat i hende, mens en anden ung mand på 160-170 cm, og som var almindelig til kraftig af bygning, fulgte efter medbrin-gende en kniv. Gerningsmændene kiggede efter penge og blev ved med at spørge, hvor pengene var, og hvorfor hun ikke havde flere. Hun har yderligere forklaret, at hun blev sprayet to gange i ansigtet under gerningsmændenes ophold på adressen, og at gernings-mændene tog 2.000 kr., inden de gik.
Forklaringen understøttes af sms-beskederne sendt den 10. august 2023 i tidsrummet fra kl. 22.25.26 til 22.31.34 mellem Forurettede 1's telefon og Tlf nr. 2 og af Forurettede 1's annonce på Hjemmeside 1.
Vi tiltræder herefter også efter bevisførelsen for landsretten, at det er bevist, at Forurettede 1 ved vold eller trussel om vold blev frarøvet ca. 2.000 kr. af to gerningsmænd, der handlede i forening og efter forudgående planlægning, og som under påskud af at ville købe seksuelle ydelser af hende trængte ind medbringende peberspray og en kniv, ekspo-nerede hende for peberspray og tog fat i hende.
Ved politiets udlæsning af Tiltalte 1's iPhone 7 er det bl.a. kon-statereret, at telefonen den 10. august 2023 kl. 22.23.20 var anvendt til søgning på
- 9 -
Forurettede 1's annonce på Hjemmeside 1, hvor hendes telefonnummer var an-ført. Videre fremgår det, at der samme aften kl. 22.23.33 var et opkald mellem telefonen og Forurettede 1's telefon af en varighed på 57 sekunder, ligesom de sms-beskeder, Forurettede 1 har forklaret om, er udlæst af telefonen.
De tiltaltes fremtræden ved anholdelsen i august 2023 kan passe med Forurettede 1's be-skrivelse af gerningsmændene.
Herefter og i øvrigt af de grunde, der er anført af byretten, tiltræder vi, at det også efter bevisførelsen for landsretten er bevist, at det var de tiltalte, der i forening og efter forudgå-ende planlægning begik røveriet mod Forurettede 1. Vi stemmer derfor for at anse de til-talte for skyldige i tiltalen for overtrædelse af straffelovens § 288, stk. 1, nr. 1, og § 245, stk. 1.
Forhold 2
Forurettede 2 har ved den indenretlige afhøring bl.a. forklaret, at hun omkring klokken et om natten blev kontaktet af en kunde, at kunden sendte et billede, og at kunden skrev, at han lige skulle have parkeret bilen. Videre har hun forklaret, at i det øjeblik, hun åbnede døren, begyndte kunden at sprøjte peberspray i øjnene på hende, tog fat i hendes hår og prøvede at holde hende for munden. Om manden har hun forklaret, at han var høj, tynd, under 30 år, havde nogle mærkelige tænder og var iført lysegrå bukser. Hun har yder-ligere forklaret, at mens hun kæmpede med ham, gik den anden mand ind i huset, og at den anden mand, der var sortmaskeret og medbragte et sværd samt et baseballbat, kom ned ad trappen, da hun fik at vide, at hun skulle gå ovenpå. Der blev taget penge og dokumenter, herunder 16-17.000 kr., 250 schweizerfranc, 100 lei, sygesikringsbevis, koder til NemID, pas og betalingskort. Desuden har hun forklaret, at hun konstaterede, at kunden havde Mo-bilePay, at hun på den måde fandt hans navn og facebookprofil, og at hun kunne genkende manden på facebookprofilen som den mand, der gav hende peberspray.
Forklaringen er understøttet af Vidne 1's forklaring om, at han, da han ankom til lejligheden ca. 15-20 minutter efter overfaldet, kunne se, at Forurettede 2 havde røde øjne, og at hun fortalte, at hun, da hun åbnede døren, var blevet sprøjtet i hovedet af kunden og slået med en genstand. Vidnet har yderligere forklaret, at de ved hjælp af MobilePay fandt frem til et navn, som de anvendte i en facebooksøgning,
- 10 -
og at Forurettede 2 sagde, at det var gerningsmanden. Desuden understøttes for-klaringen af personundersøgelsen af Forurettede 2.
Vi tiltræder herefter også efter bevisførelsen for landsretten, at det er bevist, at Forurettede 2 ved vold eller trussel om vold af to gerningsmænd, der handlede i forening og efter forudgående planlægning, blev frarøvet ca. 17.000 kr., 250 schweizerfranc, 100 lei og personlige dokumenter, idet gerningsmændene under påskud af at skulle købe seksuelle ydelser af hende trængte ind gennem hoveddøren medbringende peberspray, baseballbat og en knivlignende genstand, og hvor den ene gerningsmand tog fat i hendes hår, eksponerede hende for peberspray og holdt hende for munden. Der er dog ikke ført det til domfældelse fornødne bevis for, at Forurettede 2 under røveriet blev presset ned mod trappe-trinnet.
De tiltaltes fremtræden ved anholdelsen i august 2023 kan passe med Forurettede 2 beskrivelse af gerningsmændene.
Herefter og i øvrigt af de grunde, der er anført af byretten, tiltræder vi, at det også efter bevisførelsen for landsretten er bevist, at det var de tiltalte, der i forening og efter forudgå-ende planlægning begik røveriet mod Forurettede 2. Vi stemmer derfor for at fin-de de tiltalte skyldige i tiltalen for overtrædelse af straffelovens § 288, stk. 1, nr. 1, og § 245, stk. 1, med den begrænsning, at der ikke er ført det til domfældelse fornødne bevis for, at Forurettede 2 under røveriet blev presset ned mod trappetrinnet, hvorfor de frifindes for denne del af tiltalen.
Forhold 3
Forurettede 3 har ved den indenretlige afhøring bl.a. forklaret, at hun mødte to mænd, da hun skulle ud af ejendommen. Den ene mand sprøjtede peberspray i øjnene på hende, for-søgte at lukke hendes mund ved at holde om den og at kvæle hende. Hun gled og faldt. Den anden mand kom løbende og forsøgte at åbne døren ind til lejligheden, men døren var låst. Herefter løb mændene væk, og den ene tabte i den forbindelse et eller andet. Mændene fik ikke noget med sig. Om manden, der sprøjtede peberspray i hendes øjne, har hun bl.a. forklaret, at han var høj, tynd, havde lyst hår og meget gule tænder. Den anden mand var ikke så høj.
- 11 -
Forklaringen er understøttet af oplysningerne i personundersøgelsen af Forurettede 3, af politiets fund af telefonen på gerningsstedet og af beskederne sendt den 13. august 2023 i tidsrummet mellem kl. 12.19.20 og 13.44.58 mellem Forurettede 3's telefon og Tlf nr. 6.
Vi tiltræder herefter også efter bevisførelsen for landsretten, at det er bevist, at Forurettede 3 ved vold eller trussel om vold blev forsøgt frarøvet værdier af to mænd, der under påskud af at skulle købe seksuelle ydelser, og som handlede i forening og efter forudgåen-de planlægning, henvendte sig ved hoveddøren og eksponerede hende for peberspray, holdt hende for munden og halsen, alt imens de forsøgte at åbne døren.
Der er på kanterne på simkortet og holderen i iPhonen fundet på fortovet foran trappeop-gangen til Adresse 3 konstateret dna, der med den højeste grad af sandsynlighed stammer fra Tiltalte 2 og med en sandsynlighed på 1:109.000 stammer fra Tiltalte 1.
Ved udlæsning af telefonen er det konstateret, at der den 13. august 2023 kl. 13.51.15 er søgt på Adresse 3.
De tiltaltes fremtræden ved anholdelsen i august 2023 kan passe med Forurettede 3's beskrivelse af gerningsmændene.
Herefter og i øvrigt af de grunde, der er anført af byretten, tiltræder vi, at det også efter bevisførelsen for landsretten er bevist, at det var de tiltalte, der i forening og efter forudgå-ende planlægning begik røveriforsøget. Vi stemmer derfor for at anses de tiltalte for skyl-dige i overtrædelse af straffelovens § 288, stk. 1, nr. 1, jf. § 21, og § 245, stk. 1, i overens-stemmelse med tiltalen.
3 nævninger udtaler
Af de grunde, der er anført af flertallet, er vi enige i, at det er bevist, at Tiltalte 2 er den ene af gerningsmændene til røverierne og røveriforsøget. Vi stemmer derfor for at anse Tiltalte 2 skyldig i samme omfang som flertallet.
Vi finder ikke, at der er tilstrækkeligt grundlag for at tilsidesætte Tiltalte 1's forklaring om, at han havde udlånt sin telefon. På denne baggrund og henset til
- 12 -
Forurettede 1, Forurettede 2 og Forurettede 3's beskrivelser af gerningsmænde-ne finder vi, at der ikke er ført det til domfældelse i en straffesag fornødne bevis for, at den anden gerningsmand var Tiltalte 1, hvorfor vi stemmer for at frifinde ham.
Der træffes afgørelse efter stemmeflertallet.
Spørgsmål om anvendelse af straffelovens § 288, stk. 2
Egentlige hjemmerøverier omfatter efter forarbejderne tilfælde, hvor gerningsmanden og offeret ikke har haft forudgående personlige relationer, hvor motivet må antages at være en formodning om værdier i offerets hjem, og hvor gerningsmanden er trængt ind i det private hjem, uanset at beboerne var hjemme. Det er således en forudsætning, at gerningsstedet er et hus, lejlighed, sommerhus eller lignende, der benyttes til privat beboelse.
Der er på baggrund af forklaringerne om karakteren og varigheden af Forurettede 1, Forurettede 2 og Forurettede 3's midlertidige ophold sammenholdt med den øvrige bevisførelse om lejlighedernes indretning m.v. ikke tilstrækkeligt grundlag for at anse for-holdene for egentlige hjemmerøverier, der skal henføres under straffelovens § 288, stk. 2.
Efter bl.a. udførelsesmåden, forholdenes beskaffenhed og antal er der heller ikke i øvrigt grundlag for at anse dem for at være af særligt grov beskaffenhed og henføre dem under straffelovens § 288, stk. 2.
De tiltalte frifindes derfor for tiltalen om røveri og røveriforsøg af særligt grov beskaffen-hed efter straffelovens § 288, stk. 2, og findes skyldige i røveri efter straffelovens § 288, stk. 1, nr. 1, jf. til dels § 21, og § 245, stk. 1.
Forhold 5
Forurettede 4 har afgivet en sikker og detaljeret forklaring om, at den maskerede mand fra dagen før den 20. august 2023 kom igen to gange, at han i den ene hånd med-bragte en kniv, som han holdt frem mod hende, at han skubbede hende, og at han med al-buen slog hende over næsen, så det blødte meget fra næsen. Hendes forklaring er under-støttet af videoovervågningen fra kiosken og af de konstaterede blodspor i kiosken.
- 13 -
Herefter og i øvrigt af de grunde, der er anført af byretten, tiltrædes det også efter bevisfø-relsen for landsretten, at Tiltalte 1 er fundet skyldig i overtræ-delse af straffelovens § 288, stk. 1, nr. 1, dog således at forholdet til dels er omfattet af straffelovens § 21.
Konklusion
Byrettens afgørelse af skyldsspørgsmålet stadfæstes med de ændringer, at de tiltalte i for-hold 2 frifindes for at have presset Forurettede 2 ned mod trappetrinnet, at de i forhold 1-3 frifindes for tiltalen om røveri af særligt grov beskaffenhed efter straffelovens § 288, stk. 2, og at Tiltalte 1 i forhold 5 er skyldig i overtrædelse af straffelovens § 288, stk. 1, nr. 1, jf. til dels § 21.
T h i b e s t e m m e s:
Byrettens afgørelse af skyldsspørgsmålet stadfæstes med de ændringer, at de tiltalte i for-hold 2 frifindes for at have presset Forurettede 2 ned mod trappetrinnet, at de til-talte i forhold 1-3 frifindes for tiltalen om røveri af særligt grov beskaffenhed efter straffe-lovens § 288, stk. 2, og at Tiltalte 1 i forhold 5 er skyldig i over-trædelse af straffelovens § 288, stk. 1, nr. 1, jf. til dels § 21. “
Straffastsættelse
Straffen for Tiltalte 2 fastsættes efter straffelovens § 288, stk. 1, nr. 1, jf. til dels § 21, og § 245, stk. 1.
Der er afgivet 2 stemmer for at fastsætte straffen til fængsel i 4 år, 14 stemmer for at fast-sætte straffen i fængsel i 3 år og 6 måneder og 2 stemmer for at fastsætte straffen til fæng-sel i 3 år.
Efter udfaldet af stemmeafgivningen fastsættes straffen for Tiltalte 2 til fængsel i 3 år og 6 måneder.
Ved fastsættelsen af straffen for Tiltalte 2 har retten lagt vægt på karak-teren af røverierne og røveriforsøget, der er begået i forening og efter forudgående plan-lægning, herunder at forholdene blev begået i forbindelse med de forurettedes arbejde som
- 14 -
prostituerede på adresserne. Der er endvidere lagt vægt på omfanget og karakteren af den udøvede vold.
Straffen for Tiltalte 1, der som anført af byretten er en tillægs-straf i medfør af straffelovens § 89, fastsættes efter straffelovens § 288, stk. 1, nr. 1, jf. til dels § 21, og § 245, stk. 1.
Der er afgivet 2 stemmer for at fastsætte straffen for Tiltalte 1 til fængsel i 5 år, 14 stemmer for at fastsætte straffen til fængsel i 4 år og 6 måneder og 2 stemmer for at fastsætte straffen til fængsel i 4 år.
Efter udfaldet af stemmeafgivningen fastsættes straffen for Tiltalte 1 til fængsel i 4 år og 6 måneder.
Ved fastsættelsen af straffen for Tiltalte 1 har retten lagt vægt på karakteren af røverierne og røveriforsøget i forhold 1-3, der er begået i forening og efter forudgående planlægning, herunder at forholdene blev begået i forbindelse med de foruret-tedes arbejde som prostituerede på adresserne. Der er endvidere lagt vægt på omfanget og karakteren af den udøvede vold. Desuden er der lagt vægt på karakteren af røverierne i forhold 4 og 5.
Erstatningskravet
Efter påstandene stadfæster de juridiske dommere byrettens afgørelse om, at Tiltalte 1 til Forurettede 4 skal betale 4.000 kr. i erstatning for udbyt-te. De øvrige krav om erstatning og tortgodtgørelse tages ikke under påkendelse, jf. retsple-jelovens § 992, stk. 1.
De tiltalte har fortsat været frihedsberøvet under anken.
T h i k e n d e s f o r r e t:
Tiltalte 2 straffes med fængsel i 3 år og 6 måneder.
Tiltalte 1 straffes med fængsel i 4 år og 6 måneder.
- 15 -
Byrettens afgørelser om sagsomkostninger og erstatning stadfæstes.
Erstatningen skal betales inden 14 dage.
Statskassen skal betale sagens omkostninger for landsretten.
Hanne Aagaard Lisbeth Kjærgaard Kasper Kabel Revsbech
(kst.)