Tiltale for ruskevold mod 9 måneder gammelt barn jf. straffelovens § 246, jf. § 245, stk. 1. Påstand om udvisning og erstatning

RETTEN I NÆSTVED

Udskrift af dombogen

D O M

afsagt den 1. marts 2024

Rettens nr. 4703/2023

Politiets nr. 1900-73251-00110-22

Anklagemyndigheden

mod

Tiltalte

CPR nr. (Født 1993)

Der har medvirket nævninger ved behandlingen af denne sag.

Anklageskrift er modtaget den 14. september 2023.

Tiltalte er tiltalt for

overtrædelse af straffelovens § 246, jf. § 245, stk. 1, legemsangreb af særlig rå, brutal eller farlig karakter under særdeles skærpende omstændigheder

ved den 19. august 2022, ca. kl. 19.20 på Adresse i Slagelse, at have udsat sin søn Forurettede, født Dato 2021 for slag eller anslag mod genstande og rusken eller lignende kraftige stumpe traumer, »abusive head trauma«, hvorved der på Forurettede opstod blødning under den hårde hjernehinde, blodansamling under den hårde hjernehinde langs og omkring rygmarvskanalen, talrige blødninger, både centralt og perifert i begge øjnes nethinder samt i flere lag af nethinderne, og blødning i yderste væg af hjernes hulrumssystem på venstre side, alt hvorved Forurettede kan have været i livsfare og med stor risiko for langvarige mén, herunder generel udviklingsforstyrrelse, påvirket motorisk

udvikling,hæmmet synsudvikling, epilepsi, tale/sprogforstyrrelser og

adfærdsforstyrrelser.

Påstande

Anklageren myndigheden har nedlagt påstand om, at tiltalte idømmes fængs-elsstraf.

Anklagemyndigheden har endvidere nedlagt påstand om, at tiltalte i medfør af udlændingelovens § 49, stk. 1, jf. § 22, nr. 6, og § 32, stk. 4, nr. 7, udvises med indrejseforbud i et tidsrum, som retten fastsætter.

Tiltalte har nægtet sig skyldig.

Tiltalte har over for påstanden om udvisning nedlagt på-stand om frifindelse.

Forurettede har nedlagt påstand om erstatning på 1.610 kr.

Tiltalte har bestridt erstatningspligten, men har ikke haft bemærkninger til kravets størrelse.

Sagens oplysninger

Der er afgivet forklaring af Tiltalte og af vidnerne Vidne 1, ambulancefører Vidne 2, ambulancefører Vidne 3, primærsygeplejerske Vidne 4, pa Vidne 5 og overlæge Vidne 6.

TiltalteTiltalte har forklaret, at hun er mor til Forurettede. Forurettede er født Dato 2021. Hun var kærester med Forurettedes far, Vidne 1, i 3 måneder, før hun blev gravid. Hun har ikke boet sammen med Vidne 1, og deres forhold har været on/off, men slutte-de helt, da hun blev varetægtsfængslet.

Vidne 1 kom som regel forbi tiltalte og Forurettede efter arbejde hver 2. eller 3. dag. Vidne 1 har generelt været der meget, også efter de ikke længere var kærester, fordi tiltalte ønskede, at Forurettede skulle kende sin far. Vidne 1 kom typisk omkring kl. 16.00 og overnattede til næste morgen, hvor han tog på arbejde. Nogle gange sov de i hendes seng, og nogle gange sov Vidne 1 på sofaen.

Tiltalte lavede mad og stod for hjemmet, men de tog sig begge af Forurettede. Om natten var de begge to på Forurettede skiftevis, men da tiltalte ammede Forurettede, var det mest hende, og Vidne 1 var ofte træt, fordi han skulle op på arbejde. Forurettede har prøvet at sove hos Vidne 1 i weekenderne ca. 4 gange fra Forurettede var omkring 6-7 måneder, men det gav udfordringer, fordi tiltalte ammede Forurettede. Forurettede kunne godt få ondt i maven af modermælkserstatning, som Forurettede fik, når han var hos Vidne 1, og en enkelt gang måtte de tage Forurettede på sygehuset, fordi han havde ondt i maven. Det endte med, at de måtte stoppe overnatningerne ude.

Den 19. august 2022 kom tiltaltes lillebror forbi, fordi de skulle ud at handle og besøge tiltaltes mor. Hun handlede hakket oksekød til aftensmad i Aldi, og de gik hjem til tiltaltes mor, hvor de var nogle timer. Omkring kl. 15.30/ 16.00 kom Vidne 1 og hentede tiltalte og Forurettede, hvorefter de kørte forbi butikken Creme Fraiche for at hente en pakke. Tiltalte prøvede et par bukser i butikken, og da hun kom tilbage til bilen. sov Forurettede, som hun husker det. Vidne 1 var sur over, at det havde taget så lang tid. De kørte hjem til lejligheden, hvor de var omkring kl. 17.00. De hyggede sig lidt og legede

med Forurettede. Tiltalte og Vidne 1 blev enige om, at tiltalte skulle lave aftensmad, og hun gik i gang med at stege hakkebøffer i køkkenet. Tiltalte lukkede lågerne ind til stuen fra køkkenet, så der ikke lugtede af mados. Forurettede og Vidne 1 var i stuen. Tiltalte blev færdig med maden og kom ind i stuen.

De besluttede sig for, at Vidne 1 skulle gå ned i bilen efter klapvognen, da Forurettede var utidig og umulig.

Da Vidne 1 gik, satte tiltalte sig på sofaen og kiggede væk fra Forurettede i 2 sekunder. Hun kan ikke huske, om hun så på sin telefon eller på fjernsynet, men, imens hun kort så væk, hørte hun et kæmpe brag, hvorefter hun kiggede op og så Forurettede ligge på ryggen på gulvet med spisebordstolen over sig.

Forevist ekstraktens fil 1, side 90, forklarede tiltalte, at hun sad i sofaen i hjørnet ved den røde pude. Efter braget lå Forurettede på gulvet med den hvide spisebordstol over sig skråt ud mod sofabordet med hovedet mod benet af sofabordet. Trip-Trap stolen plejede at stå tættere på spisebordet, men det er måske ambulancefolkene, som har rykket den. Tiltalte samlede Forurettede op med det samme, og han græd.

Tiltalte trøstede Forurettede. Hun gik med Forurettede oppe ved skulderen og ”rystede/vuggede” ham. Pludselig stoppede han med at græde, og hans hoved lå mod tiltaltes skulder/hals. Hun så, at han blødte omkring øjet, og hun prøvede at tørre ham med lidt vand. Han blev bevidstløs og helt stille. Hun tog en pose frosne majs og lagde mod hans nakke, så han måske kom til bevidsthed, men han var ikke kontaktbar. Tiltalte ringede til alarmcentralen. Hun prøvede at åbne døren for at se efter Vidne 1.  Han stod uden for døren og røg. Tiltalte bad Vidne 1 om at komme ind. Det var som om, at tiden gik i stå. Vidne 1 kom ind i lejligheden, og han tog Forurettede, mens tiltalte talte med en dame fra alarmcentralen. Tiltalte syntes, at alarmcentralen stillede mange irrelevante spørgsmål. Forurettede gik i krampe, mens Vidne 1 holdt ham, og Forurettedes hoved faldt bagover, og han mistede også hudfarven. Alarmcentralen oplyste, at der var en ambulance på vej, og at tiltalte skulle ringe igen, hvis Forurettede fik nye kramper. Kort efter fik Forurettede igen kramper, og tiltalte ringede på ny til alarmcentralen og fik oplyst, at ambulanceredderne nu var ved hoveddøren.

Tiltalte var i chok og kunne ikke tale til ambulancefolkene. De bad om, at Forurettede blev lagt på sofaen på siden, og ambulancefolkene tog over omkring Forurettede. Vidne 1 fortalte ambulancefolkene, hvad der var sket, men da Vidne 1 ikke selv havde været stede, kan han kun have fortalt det videre, som hun havde fortalt Vidne 1. Tiltalte husker ikke, hvad hun fortalte Vidne 1.

Forurettede blev kørt til Slagelse skadestue, traumeafsnittet. Tiltalte kørte med i ambulancen, og Vidne 1 kørte i sin egen bil. De kørte afsted uden at pakke

noget. På skadestuen var der 10-15 mennesker som tog imod dem. Tiltalte gav dem plads til at arbejde. Forurettede lå i midten af det hele på sengen. Tiltalte græd rigtig meget, og ambulancemanden gjorde tegn til, at tiltalte kunne komme hen til Forurettede. Der gik nogle timer på traumeafdelingen, hvor Forurettede var igennem mange undersøgelser. Der var ikke nogen, som nævnte, at de tvivlede på tiltaltes forklaring i forhold til skaderne på Forurettede. Forurettede skulle overføres til Rigshospitalet, og tiltalte kørte med i ambulancen. Hun var bag i med den ambulanceredder, som tidligere havde kørt bilen fra lejligheden til Slagelse Sygehus. Klokken var omring 23.00 om aftenen, og Forurettede var ikke vågen under kørslen. Tiltalte så, at ambulanceredderen sad og lukkede øjnene og halvsov. Tiltalte faldt også i søvn i ambulancen.

Vidne 1 ankom ca. 1 time senere til Rigshospitalet, da de havde aftalt, at han kørte hjem for at hente lidt ting til dem. De skændes inde på Rigshospitalet, hvor de var i mange dage. På Rigshospitalet sagde lægerne, at de skader, som Forurettede havde, ikke kunne være sket på den måde, som tiltalte havde forklaret. Der var en læge, som mistænkte dem for at have forvoldt skaderne på Forurettede.

Foreholdt ekstraktens fil 1, side 129, 2. afsnit, afhøringsrapport af 7. november 2022:

”Det var ikke sjovt for nogen at være på et sygehus. Forurettede var syg og Vidne 1 var totalt en idiot og ville skændes og truede afhørte. Selvom afhørte sagde til Vidne 1 at han skulle stoppe, så stoppede han ikke.

Adspurgt til hvordan Vidne 1 var truende, forklarede afhørte, at Vidne 1 sagde til afhørte at hun skulle hoppe ned fra 12. etage, da de var på Rigshospitalet.”

forklarede tiltalte, at det er korrekt, at hun har forklaret sådan. Vidne 1 sagde det, og han var vred på tiltalte. Tiltalte var ikke sur på Vidne 1.

Forurettede er tidligere faldet ned fra et puslebord, da han var 5-6 måneder. Det var, fordi tiltalte vendte ryggen til puslebordet på toilettet, som er rimeligt stort. Forurettede fik ingen skader dengang. Han er også faldet ud af tiltaltes mors seng. Tiltalte og hendes mor stod lige ude på gangen, og tiltalte var ikke klar over, at han kunne rulle så langt. Han ramte hjørnet på en stikkontakt og fik et blåt mærke i tindingen. Det skete nogle måneder før hændelsen med spisebordet.

Det var et fuldtidsjob at være alenemor, og det tog meget af tiltaltes energi. Hun fik hjælp af Vidne 1 og af deres mødre. Tiltalte fik også familiebehandler fra kommunen under sin graviditet, da hun ”ikke havde fået barn med den rigtige” . Det skyldes også hendes egen opvækst. Tiltalte lærte blandt andet noget i forhold til øjenkontakt, da der var bekymring i forhold til, om tiltalte

ville kunne få den rette tilknytning til et barn. Støtten stoppede noget tid efter, at Forurettede blev født. Tiltalte fik sundhedsplejerske, psykolog og familiebehandler på, som vurderede, at hendes kontakt til Forurettede var ok.

Tiltalte vil ikke sige, at hun havde et misbrug, men hun har røget hash, til hun var 26 år, men gør det ikke længere. Hun havde ikke røget, taget stoffer eller drukket den 19. august 2022. Tiltalte er ikke klar over, om Vidne 1 havde taget noget den dag, men det tror hun ikke.

Tiltalte havde det ikke godt med Vidne 1 op til episoden. Samarbejdet mellem Vidne 1 og tiltalte fungerede nogenlunde, men hun følte et pres fra Vidne 1 i forhold til, at tiltalte havde brug for tid til sig selv. Vidne 1 pressede på for, at de skulle være sammen. Vidne 1 er en god far. Han er ikke voldsom ved Forurettede. Han er ikke altid tålmodig med Forurettede og kan godt hæve stemmen.

Tiltalte prøvede at være tålmodig over for Forurettede, så godt hun kunne, men hun har givet Forurettede ”flade” på kinderne. Det gjorde hun ikke den 19. august 2022. Tiltalte har ikke gjort andet. Hun er ikke stolt af, at hun har givet Forurettede ”flade” . Hun kunne ikke finde på at tage hårdt fat i ham eller ruske ham. Tiltalte tænker ikke, at hun har noget at gøre med skaderne på Forurettede. Han har ikke fået mærker af lussinger, som hun har givet ham. Det var ikke hårde lussinger. Tiltalte har aldrig set Vidne 1 slå eller ruske Forurettede.

Foreholdt ekstraktens fil 1, side 305-306, udlæsning af koster 100, tiltaltes telefon, sms-beskeder mellem tiltalte (højre side) og Vidne 1 (venstre side):

”5. juli 2022 kl. 15.59.13 Tænkt st du stadig giver mig psykose og sårer mig”

5. juli 2022 kl. 16.12.32

Det prøvet jeg ikke på baby jeg elsker dig

05. juli 2022 kl.16. 16. 41 Hvad fuck skulle du smitte ham med bare fordi du har ondt i halsen

5. juli 2022 kl. 16.16.50 Jeg magter ham ik mere nu fat det nu”

forklarede tiltalte, at beskederne ser forkerte ud. Det er Forurettede, hun skriver om. Det var en ”lortesituation” .

Foreholdt videre fra samme dokument, side 308,

”9. juli 2022 kl. 20.37.36 Du er jo ligeglad bare du kan være fri

og gøre hvad du har lyst til

9. juli 2022 kl. 21.16.34 Han gør mig sindsyg.. ligesom dig

10. juli 2022 kl. 03.32.39 Det godt ig vide du er ligeglad med mig når jeg er ved at kradse af.. den fucking lorteunge han dræber mig.. han bliver ved ikk at sove og bevæger mig hele tiden så mine lunger bliver mast”

forklarede tiltalte, at hun skrev det med lungerne, fordi hun havde corona. Det handlede om, at hun var sur på Vidne 1 og var hormonel. Forurettede holdt hende vågen om natten. Tiltalte prøvede at få nogle faste rutiner med Forurettede. Han skulle have været i vuggestue i september 2022, men han startede ikke på grund af episoden.

Foreholdt videre fra samme dokument, side 309,

”10. juli 2022 kl.17.41.31 Der lå panodiller lige foran hovedet på dig nå hilder du fanme din fucking flsbede klft mand.. det hjælper ikk at msn er sindsyg i forvejen også tror du man får det bedre Forurettede er sådan og sit skabberi

10. juli 2022 kl. 17.41.48 Han har lige smidt slt pp gulvet plus vand flasken.. bare hold dig væk man

10. juli 2022 kl. 17.43.45

Har taget panodil hos min ven. Jeg forstår godt du er sur på meb jeg ville bare have din hjælp

Foreholdt videre fra samme dokument, side 310,

10. juli 2022 kl. 17.52.50 Du brokker dig hele tiden og er utilfreds.. tror du ik jeg har haft det sygt skidt og ik har kunnet passe han men har tydelig intet valg.. du kan ik engang holde ham ud en halv dag !! Jeg har han konstant.. men alligevel står du og spiller smart overfor mig.. sorry hvis jeg smittede dig”

forklarede tiltalte, at det må være corona, hun skrev om. Det handlede om, at tiltalte var træt. Kommentaren ”du kan ik engang holde ham ud en halv dag” , skal man tage med en gran salt.

Foreholdt fortsat fra samme dokument side 311,

”11. juli 2022 kl. 13.34.19 Tak ... skulle du ikk tage den test

11. juli 2022 kl. 13.34.56

Køre ned i dag ellers tager

jeg fri i morgen er helt

færdig

11. juli 2022 kl. 13.57.08 Hvorfor tager du ik bare den jeg har her !!!!?? Omg ..: jeg kan ik holde Forurettede ud mere han er for meget.

Jeg skal skifte møbler ud osv”

forklarede tiltalte, at hun ikke husker den sidste SMS. De havde talt om at få fjernet et kæmpe marmorbord, som fyldte halvdelen af stuen. Tiltalte ved ikke, om Forurettede slog hovedet mod marmorbordet (sofabordet) under episoden.

Foreholdt fortsat fra samme dokument side 312,

11. juli 2022 kl. 18.25.52 Når den knægt han gør lig vanvitig og stritter i mod

11. juli 2022 kl. 18.26.24

Jeg køre om 5 min. Jeg hved godt jeg var for meget igår

11. juli 2022 kl. 18.33.13 Jeg har ovenikøbet fået depression. Og jeg gider ik høre på dit brok.. når Forurettede han bare skriger hele tiden og piver i forvejen.. jeg har brug for at sove, jeg er helt fortabt”

forklarede tiltalte, at det handlede om, at hun havde brug for hjælp. Hun havde Corona, og tiltalte var bange for, at hun havde smittet Forurettede.

Foreholdt fortsat fra samme dokument side 312-313,

11. juli 2022 kl. 05.53.33

Du kan jo bare sige han har feber

12. juli 2022 kl. 05.55.21

Ja det tænkte jeg også på

12. juli 2022 kl. 09.13.47 Jeg kan ik holde den dreng ud jeg er så trlt og smsdrer i kroppen fordi han aldrig vil have man stopper med skubbe ham det kan jeg ikk”

forklarede tiltalte, at Forurettede gerne ville vugges i sin klapvogn, og når man stoppede med at ”skubbe” klapvognen, så sov Forurettede ikke.

Foreholdt fortsat fra samme dokument side 313,

”12. juli 2022 kl. 09.14.20 Det hver dag og nat slet ik når jeg er syg

12. juli 2022 kl. 09.15.02

Skynder mig så meget som muligt baby

12. juli 2022 kl. 09.15.25 SMS Jo nu stoppet han endlig

12. juli 2022 kl. 09.15.25 Du behøver ik komm

18. juli 2022 kl. 06.49.21

Godmorgen håber du har sovet godt baby

18. juli 2022 kl. 10.15.30 SMS Nej.. desværre .. der en unge der piver når han ik får sin vilje ..”

forklarede tiltalte, at hun godt kan se, at SMSerne ser dårligt ud, når man læser dem i dag, men hun var meget træt og havde det ikke godt. Tiltalte opfattede måske nogle gange Forurettede, som om han tænkte ”jeg vil have min vilje” .

Foreholdt fortsat fra samme dokument side 315,

”18. juli 2022 kl. 13.35.50

Forstår godt du hader mig men ønsker dig det bedste selvom du ikke tror på mig

18. juli 2022 kl. 13.42.17 Jeg har sku da ik sagt jeg ik tror på dig stop nu.. jeg har en baby som piver

hele tiden og vil ha opmærksomhed .. jeg har sku da ondt i arn

18. juli 2022 kl. 13.48.12

Jeg hved det godt du har det hårdt men vil gerne hjælpe dig så meget som du tillader

23. juli 2022 kl. 21.20.37 Hvad laver du ? Altså jeg er så trlt af den knægt hele

tiden vil have sin vilje ellers skriger han bare. Og han

vil absolut ik sove i hans seng”

forklarede tiltalte, at hun ikke havde det godt på det tidspunkt.

Foreholdt fortsat fra samme dokument side 316,

”23. juli 2022 kl. 21.48.57 Hvorfor fuck svare du mig ik. Har sku fået nok sf jeg

aldrig får en pause fra den lortr unge”

forklarede tiltalte, at hun godt kan huske beskeden, og hun fortryder den i dag.

Foreholdt fortsat fra samme dokument side 316,

”24. juli 2022 kl. 01.48.23

Undskyld jeg faldt I søvn du får tid til dig selv i morgen baby

24. juli 2022 kl. 03.53.15 Hvorfor fuck stopper du med at snakke så meget lort ..

du står og får et flip hver dag inden man er nået ud sf døren... du gør bare tingene værre når du åbner munden .. og hvornår stopper du med st love folk så meget lort !!? Har inter hørt frs den ang. den madres..

tror det vigtigere den bliver lavet !! Du har sikkert ik undersøgt størrelsen.. men står og siger uanset hvad høre du fra mig

24. juli 2022 kl. 03.55.41 Du står og sviner os begge to til inden vi går Hjemmefra

24. juli 2022 kl. 07.43.00 Håber snart du kommer og henter han og holder han langt fra mig”

forklarede tiltalte, at hun havde brug for en lille pause fra Forurettede.

Foreholdt fra ekstraktens fil 1, side 325, udlæsning af koster 200 Vidne 1's telefon, sms-beskeder mellem tiltalte (venstre side) og Vidne 1 (højre side):

25.februar 2022 kl.11.01.19

Mens jeg sidder og ammer bare fordi msn får noget opmærksomhed fordi jeg skiftede cover billede 25. februar 2022 kl. 11.02.48

Det sku da svært jeg kan ikk gære noget når jeg ammer K's ikk komme af. Ed aggressioner ./ selfv.. jeg snære af dig ./ men dy sviner mig ril ydmyger mig og dømmer mig for lort./ du kender mig sku ikk hvad du tror i dit hovedet

25. februar 2022 kl. 11.03.32

Og truer mig og kaster rundt med Forurettede”

forklarede tiltalte, at hun ikke husker, hvad den sidste besked ”og truer mig og kaster rundt med Forurettede” handler om. Det kunne være, at Vidne 1 har taget lidt bestemt fat og lagt Forurettede i klapvognen. Han har måske lagt/sat Forurettede bestemt, men ikke kylet.

Foreholdt ekstraktens fil 1, side 273, Retspatologisk afdeling, personundersøgelse af Forurettede af 24. august 2022:

”Samlet må det konkluderes, at de påviste blodansamlinger under den hårde hjernehinde og de påviste blødninger i øjnenes nethinder taler for, at det kan dreje sig om et såkaldt Abusive Head Trauma, et påført hovedtraume. Det synes mindre sandsynligt, at læsionerne var opstået ved det i sagen beskrevne traume, at undersøgte var faldet på gulvet og havde fået en spisebordsstol over sig."

Foreholdt ekstraktens fil 1, side 276, Retslægerådets svar på spørgsmål 7, af 22. august 2023:

”Spørgsmål 7:

Hvis man lægger sigtedes forklaring for retten og til politiet til grund, herunder at Forurettede stod op af en almindelig let spisebords stol, hvorefter han falder og får stolen over sig, er der efter Retslægerådets opfattelse en årsagssammenhæng mellem de læsioner som er opstået, og den forklaring, som den sigtede fremkommer med i forhold til hendes håndtering af

Forurettede.

Blødningen under den hårde hjernehinde og blødningerne i øjenbunden af begge øjne kan ikke være opstået ved at Forurettede, som forklaret af moderen, er faldet fra stående stilling og fået en spisebordsstol over sig. Det blå mærke på ydersiden af venstre øjenlåg kan skyldes, at Forurettede er blevet ramt af en spisebordsstol, men kan også være opstået ved et direkte slag mod øjenregionen eller ved anslag mod genstande i omgivelserne.”

forklarede tiltalte, at hun kun kan sige, at det var det, der skete den 19. august 2022, og det er stolen, som har givet skaden ved hans øje.

Forurettede græd ikke op til episoden den 19. august 2022, og tiltalte ruskede ikke Forurettede. Skaden må være sket, da Forurettede væltede og fik stolen over sig.

På ny foreholdt ekstraktens fil 1, side 276, Retslægerådets svar på spørgsmål 7, af 22. august 2023, forklarede tiltalte, at hun satte sig i sofaen og lænede sig lidt tilbage for at slappe af. Hun så kort på sin skærm på telefonen. Så sagde det ”bang” , og hun så, at Forurettede lå på gulvet med stolen over sig. Hun så ikke, hvad eller hvordan det skete. Hun hørte kun et kæmpe brag.

Forevist billede fra ekstraktens fil 1, side 83, foto nr. 5, forklarede tiltalte, at stuen ligger til højre. Tiltalte kan ikke huske, hvad tid hun begyndte at lave mad. Skydedørene trak hun for, så lugten af madlavning ikke spredte sig ind i stuen og soveværelset. Hun lukkede også skydelågerne mellem køkkenet og stuen. Tiltalte var måske i stuen én gang, imens hun lavede mad. Tiltalte husker ikke, hvor lang tid hun brugte på madlavningen, men nok 30 minutter. Vidne 1 hentede klapvognen nede fra bilen, så Forurettede kunne sove i den i stuen, som Forurettede tit gjorde. Tiltalte ved ikke, hvor lang tid der gik, fra hun kom tilbage fra madlavningen, til Vidne 1 hentede klapvognen, men de spiste ikke inden.

Forevist ekstraktens fil 1, side 90, foto, forklarede tiltalte, at Trip-Trap stolen plejer at stå tættere på sofabordet. Tiltalte ved ikke, om Forurettede ramte Trip-Trap stolen den dag. Forurettede lå tæt ved Trip-Trap stolen, efter at han var faldet. Der gik 4-5 minutter fra episoden skete, til Vidne 1 kom op, men det føltes som lang tid.

Tiltalte talte med alarmcentralen. Hun kan ikke præcist huske, hvad de talte om, da hun var koncentreret om sit barn, og hun var bange for, at Forurettede skulle dø. Hun græd ikke, men var i chok. Hun prøvede, så godt hun kunne at forklare Vidne 1, at Forurettede var faldet med stolen over sig. Hun følte, at der gik lidt tid, fra Vidne 1 kom ind i lejligheden, til ambulanceredderne ankom, men det var formentlig 5 minutter. Det føltes som en evighed, da hun stod med Forurettede i armene. Det føltes som om, tiden gik i stå. Hun var bange og i

chok.

Adspurgt forklarede tiltalte, at hun nogle gange har fået af vide, at hun reagerer anderledes end andre mennesker. Hun er meget følsom og empatisk og suger meget til sig. Hun har ikke følt sig som alle andre, og hun kan godt blive overstimuleret.

I dag har Forurettede det godt, og han er i vuggestue, men hun får ikke så meget at vide.

Under deres indlæggelse på Rigshospitalet var Forurettede svær at få kontakt med, lige da de ankom, og han var først rigtig kontaktbar næste dag. Sygeplejersken kom flere gange om natten for at tjekke til Forurettede. Tiltalte var påvirket af hele situationen, og det påvirkede hende meget, at der kom nogen ind på deres stue hele tiden. Hun tænkte ikke, at det var Forurettedes skyld, at de var på sygehuset, men det påvirkede hende. Tiltalte havde det ikke godt med at skulle bære på Forurettede på sygehuset, da hun var bange for, at Forurettede havde ondt. Det var både hende og Vidne 1, som var bange for at holde Forurettede.

Tiltalte ammede Forurettede på sygehuset, men Forurettede kastede meget op, så snart de satte ham op.

Adspurgt af anklageren forklarede tiltalte, at hun ikke hørte skrig eller noget larm inde fra stuen, imens hun lavede maden i køkkenet.

Vidne 1 har som vidne forklaret, at han den 19. august 2022 hentede tiltalte og Forurettede hos tiltaltes mor omkring kl. 16, hvorefter de kørte forbi en butik, da tiltalte skulle hente en pakke. Imens ventede han sammen med Forurettede i bilen omkring 10 – 15 minutter. Han husker ikke, at tiltalte skulle have været længe inde i butikken. De kørte derefter hjem til tiltalte. Han kan ikke huske, hvad klokken præcist var der. Da de kom hjem til tiltal-te, aftalte de, at tiltalte skulle lave mad, og at han derefter skulle hente Forurettedes klapvogn i bilen. Imens tiltalte lavede mad i køkkenet, legede han med Forurettede i stuen.

Da maden var færdig, kom tiltalte ind i stuen, og han gik ned for at hente klapvognen, så tiltalte kunne amme Forurettede, inden Forurettede skulle sove.

Foreholdt fra ekstraktens fil 1, side 83, foto 5, forklarede vidnet, at skydedørene ind til køkkenet ofte stod åben. Han husker ikke, om de var lukket den dag, som tiltalte har forklaret. Han og Forurettede legede med en bamse, som Forurettede kravlede hen imod. Under deres leg fik Forurettede ikke noget i hovedet, og Forurettede var glad og smilende.

Han tog Forurettede op, og gav Forurettede til tiltalte, for derefter at gå ned og hente klapvognen. Han var væk i max. 2-5 minutter.

Han tændte en smøg, idet han gik ud ad døren, og da han kom tilbage til lejligheden, havde tiltalte allerede ringet til 112, og stod med Forurettede i armene. Han gik i panik og i chok, da han så Forurettede. Der var ingen kontakt til Forurettede, som krampede, og hovedet faldt bagover, og han troede næsten, at Forurettede var død.

På Rigshospitalet fortalte tiltalte ham, at Forurettede havde taget fat i spisebordsstolen og var faldet bagover og fået stolen i hovedet. Han kan ikke huske, at tiltalte skulle have fortalt ham dette i lejligheden, inden ambulancen kom.

Forevist ekstraktens fil 1, side 90, foto 12, forklarede vidnet, at Trip-Trap stolen plejede at stå et andet sted end vist på fotoet. Den plejede at være for enden af spisebordet eller mellem spisebordet og sofabordet, så Forurettede kunne se tv. Vidnet husker ikke, hvor Trip-Trap stolen stod den dag. Det hele gik meget stærkt, og han havde kun fokus på Forurettede.

Da ambulancefolkene ankom til lejligheden, arbejdede de med Forurettede. Tiltalte kørte med i ambulancen. Vidnet blev orienteret om at køre stille og roligt efter. På Slagelse Sygehus var det mest ham, der talte med personalet. Tiltalte stod i baggrunden. Tiltalte kørte med ambulancen til Rigshospitalet. De aftalte, at han skulle hente nogle ting til Forurettede og tiltalte og derefter køre til Rigshospitalet.

Vidnet ryddede ikke op eller flyttede på møbler eller lignende, da han var i lejligheden efter tøj. Han gik bare direkte ind og tog nogle bamser og noget tøj til Forurettede og tiltalte. Han havde fået besked om at tage en kop kaffe og falde lidt ned, inden han kørte i bilen til Rigshospitalet. Kaffen tog han på en tankstation.

På Rigshospitalet spurgte han tiltalte ind til, hvad der var sket. Han kan ikke huske, om tiltalte fortalte, at hun så, hvad der skete med Forurettede.

Hans forhold til tiltalte var mere venskabeligt end noget andet, og de prøvede at få det til at fungere i forhold til Forurettede. Vidnet kom hver 2. – 3. dag for at se til Forurettede. Vidnet boede på det tidspunkt i Sverige og arbejdede i København. Nogle gange sov han hos dem på sofaen, og andre gange kørte han hjem.

Under tiltaltes graviditet lavede jordemoderen en indberetning til kommunen, og de fik familiebehandling, men han måtte ikke deltage i det afsluttende møde for tiltalte. Der var ikke noget særligt, der undrede ham i forhold til tiltaltes rolle som mor. Vidnet har ikke været bekendt med, at Forurettede har været faldet ned fra puslebord eller ned fra tiltaltes mors seng og ramt en stikdåse

Foreholdt ekstraktens fil 1, side 276, Retslægerådets svar på spørgsmål 7, af 22. august 2023, forklarede vidnet, at han ikke ved, hvad der skete. Han vil gerne selv vide, hvad der skete.

Efter episoden var Forurettede indlagt på hospitalet i 6 døgn. Da han blev udskrevet, blev han anbragt i plejefamilie. Han var i plejefamilie i 13 måneder og kom derefter hjem til vidnet at bo. Tiltalte har overvåget samvær 1 gang om måneden. Vidnet prøver at samarbejde med tiltalte og sende billeder af Forurettede til hende, men vidnet har ikke helt tillid til tiltalte. Forurettede går i vuggestue i dag, men de første 3-4 måneder skulle han være sammen med Forurettede i vuggestuen hele tiden, da Forurettede ikke var tryg ved at være der alene. Det går stille og roligt fremad, og nu er Forurettede i vuggestue alene et par timer hver dag. Han arbejder ikke og får tilskud igennem kommunen for at gå hjemme med Forurettede, så han er sammen med Forurettede 24 timer i døgnet. Forurettede har en del traumer over det, der er sket.

Adspurgt af forsvareren, forklarede vidnet, at der gik omkring 1-2 timer, fra de kom hjem i lejligheden til, at tiltalte gik ud og lavede mad, men han er ikke helt sikker på tiderne. Vidnet husker, at de aftalte, at han skulle hente klapvogn, inden tiltalte gik ud og lavede mad. De spiste ikke før, at vidnet gik ned efter klapvognen. Stemningen var fin, og der var ikke noget usædvanligt.

Ambulanceredderne kom ind i lejligheden få sekunder efter, at han havde lagt Forurettede i aflåst sideleje i sofaen, som alarmcentralen havde instrueret ham om i telefonen.

De var alle 3 indlagt på Rigshospitalet. Der var ikke en god stemning mellem tiltalte og vidnet, da de var på Rigshospitalet. Han var i chok over, at han var væk fra lejligheden i så kort tid, og så var det gået sådan.

Der er ikke tidligere sket noget med Forurettede. De har dog været på skadestuen 1 gang tidligere, fordi Forurettede havde maveproblemer. Han blev den gang ringet op af tiltalte om, at Forurettede skulle på skadestuen, og så hentede vidnet dem og kørte dem på skadestuen. Lægerne oplyste, at der ikke var noget med Forurettedes mave.

Efter episoden går Forurettede til øjentjek på Odense Sygehus hver 6. måned, fordi Forurettede har mange blødninger i øjnene. Forurettedes syn er fint nu, men der kan komme problemer senere. Lægerne på Odense Sygehus har fortalt ham, at der skal meget til, for at man får sådanne blødninger i øjnene.

Ambulancefører Vidne 2, har som vidne forklaret, at de fik en melding om en baby. Meldingen om, hvad der var galt, var meget u-klar, så de kørte derud med meget lidt viden om, hvad de ville møde. Da de ankom til lejligheden, stod moderen i døren til køkkenet. Forurettede lå på sofaen og var ikke kontaktbar. Faren stod ved siden af Forurettede.

Vidnet begyndte at undersøge Forurettede. Der var ingen reaktion. Forurettede var skiftevis slap og krampede over en periode på ca. 10 minutter, hvorefter vidnet bar Forurettede ned i ambulancen. Forurettedes krampemønster, hvor Forurettede krampede 10 sekunder, slappede af 10 sekunder og krampede i 10 sekunder var ikke et normalt mønster for et barn, der skulle være faldet med en stol ned over sig, som forklaret af moderen.

Moderen oplyste først, at hun stod i køkkenet, da det skete, men senere ændrede hun forklaring til, at hun havde siddet i sofaen med ryggen til Forurettede, da det skete, og at Forurettede havde stået op af en spisebordsstol og væltet med stolen ned over sig. Faren fortalte først, at Forurettede havde holdt fast i sofabordet og var væltet bagover.

Under kørslen til Slagelse skadestue sad vidnet bag i ambulancen med Forurettede og moderen. På vej til sygehuset skulle Forurettede have hjælp med at trække vejret. Vidnet var i kontakt med Initialer, reddernes læge. Lægen mente, at de skulle køre hurtigst muligt til sygehuset. Vidnet støttede Forurettedes hoved, da vidnet var bange for, at der var sket noget med hovedet, idet Forurettede havde en lille hudafskrabning ved øjet. De fandt ingen skader i baghovedet.

Vidnet overleverede Forurettede til traumeteamet på Traumecentret.

Vidnet skrev i rapporten, at historierne fra mor og far om, hvad der var sket, ikke var sammenfaldende. Til sygehuspersonalet videregav han alene sine egne observationer om Forurettedes adfærd, og at der havde været et fald.

Foreholdt ekstraktens fil 1, side 192, præhospital journal,

20:12:31 19082022 Vidne 2Faldet slået hovedet, lidt uspecifik historie fra far og mor, om hvad der er sket. Der er skiftende historier samt ændret historier af far og mor. Sygehuset børneafd. Er informeret omkring vores bekymring.

Senest redigeret: 20:14:40 19082022

20:21:07 19082022 Vidne 2Usikker på historien så vi vurdere pt. Uden historie. Pt. Kramper ved ank. On/off 30 varighed også totalt slap med nedsat resp. Stå på

fra19:32 til ca. 19:42. Stopper selv kramp uden medicin. Men meget slap efterfølgende og nedsat pupil aktion. Mistænker hovedtraume.

Senest redigeret: 20:21:33 19082022

forklarede vidnet, at han og hans kollega begge havde en fornemmelse af, at der var noget, der ikke stemte. Der var forskellige historier fra forældrene, og moderen virkede sløv situationen taget i betragtning. De kunne ikke bedømme, om moderen var påvirket af stoffer, alkohol eller medicin. Vidnet har 15 års erfaring, og normalt, når et barn er kommet slemt til skade, vil en mor være tæt på barnet, men moderen her var sløv og apatisk og virkede ikke bekymret for Forurettede.

Ved ankomst til Rigshospitalet videregav vidnet deres bekymring til børnelægerne. Vidnet skrev journalen, mens de sad på traumestuen. Det var vidnets oplevelse, at faderen havde den største bekymring for Forurettede. Vidnet huskede ikke at have hørt, at mor forklarede personalet på Slagelse Sygehus, hvordan skaden skete.

Foreholdt ekstraktens fil 1, side 157, 3. afsnit 3. linje, afhøringsrapport vidne, af 7. september 2022:

”Lægen spurgte moren hvad der var sket, hvortil moren forklarede, at hun sad i sofaen i stuen med ryggen til barnet, og derfor ikke havde set hvad der var sket.

Afhørte kunne ikke huske om moren nævnte noget om en stol på daværende tidspunkt”

bekræftede vidnet at have forklaret sådan, og han husker det også i dag.

På turen fra Slagelse Sygehus til Rigshospitalet var vidnet chauffør på ambulancen. Da de ankom til Rigshospitalet, bemærkede han, at moderen gik ud og væk fra ambulancen, så de måtte kalde på hende for at få hende med. Det er meget atypisk.

Vidnet husker ikke, hvordan det foregik, da de ankom til Slagelse skadestue.

Foreholdt ekstraktens fil 1, side 157, 2. afsnit, afhøringsrapport vidne, af 7. september 2022:

”Da de ankom til Slagelse Sygehus og skulle ind på traumestuen gik moren bag ved ambulancepersonalet.

Moren gik sløvt og fulgte ikke rigtigt med. Hun virkede ”langsom” i det. Afhørte beskrev, at det virkede som om moren ”sumpede” rundt. Afhørte mistænkte at moren var påvirket af noget. Adspurgt til dette

forklarede afhørte, at han ikke vidste om det kunne skyldes medicin, hvis moren fik det, eller noget andet. Afhørte talte efterfølgende med sin kollega om det, og de talte om at moren måske havde haft en lang dag, men hvis ens barn fik en blødning i hjernen så var man nok vågnet lidt op”

bekræftede vidnet sin forklaring, og han også husker det sådan i dag.

På Rigshospitalet kørte de til akutafdelingen og overleverede Forurettede til personalet og fortalte sundhedspersonalet omkring deres bekymring. Vidnet forklarede primært om moderens påfaldende opførsel. Vidnet bad personalet vurdere, om der skulle laves en indberetning.

Foreholdt ekstraktens fil 1, side 158, nederste afsnit, 3. sidste linje, afhøringsrapport vidne, af 7. september 2022:

”Afhørte sagde direkte til personalet at noget virkede forkert ved hele turen og afhørte var bange for om skaderne var påført. Den ene sygeplejerske, som skulle tage sig af barnet på Rigshospitalet, ville gå videre med det” .

Vidnet bekræftede at have fortalt sådan til politiet, og han kan godt huske det i dag.

Vidnet og hans kollega aftalte at lave en underretning til kommunen. Det er ikke ofte, at vidnet har lavet underretninger til kommunen, men det sker en gang imellem.

Adspurgt af forsvareren forklarede vidnet, at personer i chok kan godt reagere på mange måder og også være forvirret, reagere anderledes og skifte forklaring, men her var det mærkeligt, at moderen skiftede placering i sine forklaringer. Hun startede med at forklare, at hun var i køkkenet, da episoden skete, og så forklarede hun, at hun sad med ryggen til i sofaen. Faderen fortalte, at Forurettede stod bag ved spisebordsstolen og væltede bagover.

Vidnet vidste ikke, om faderen så episoden. Alarmcentralen oplyste, at moderen fandt Forurettede, men vidnet ved ikke, om faderen også havde været der.

Hans erfaring med beskadigede børn er, at moderen normalt er meget interesseret i, hvad der sker med barnet, men i dette tilfælde stod han med en mor, som han skulle "kalde på". Faren virkede ikke atypisk.

Vidnet var sammen med begge forældre i rummet i traumestuen de første 20 minutter.

Adspurgt af anklageren forklarede vidnet, at det, der gjorde vidnet bekymret, var moderens påfaldende adfærd, de divergerende forklaringer og, at

forklaringen om, hvordan skaderne på Forurettede skulle være opstået, ikke stemte overens med, hvordan Forurettede havde det. Vidnet har tidligere været kaldt ud til børn, som eksempelvis er faldet ned fra puslebordet, og der sker sjældent det store med børnene i sådan et tilfælde. Et barn, der falder bagover og får en stol over sig, burde ikke få de store skader.

Forevist ekstraktens fil 1, side 90, foto 12, forklarede vidnet, at det var en lille stue. Vidnet husker ikke, at det var de møbler, der var i stuen, som er på billedet. Vidnet husker en anden farve på sofaen og på stolen.

Ambulancefører Vidne 3, har som vidne forklaret, at han er para-mediciner og har kørt ambulance i 13 år. De fik en melding om, at de skulle ud til et tilfælde af mulige feberkramper.

De ankom til en lejlighed, hvor der lå et lille barn på sofaen, som krampede og var bevidstløst. Faderen sad på knæ ved barnet ved siden af sofaen. Faderen forklarede, at Forurettede var faldet bagover ved sofabordet, men moderen rettede ham og sagde, at det skete ved spisebordet, hvor barnet holdt fast i en spisebordsstol, som væltede ned over barnet.

Vidnets ambulancemakker tog Forurettede op i armene og gik ned mod ambulancen, men halvvejs nede ad trappen stoppede Forurettede med at trække vejret, hvorfor de løb til bilen for at hjælpe Forurettede med vejrtrækningen. Forældrene kom lidt senere ned til ambulancen.

Foreholdt ekstraktens fil 1, side 162, 3. afsnit, afhøringsrapport vidne, af 19. september 2022:

”De var i lejligheden i få minutter, men moren nåede at blive i tvivl om hvad der var sket, og hun begyndte at sige at hun var i køkkenet da det skete og således ikke havde set hvad der var sket.

Efterfølgende forklarede hun, at hun havde været i stuen med ryggen til, og derfor ikke havde set det ske. Afhørte undrede sig over dette, men de havde travlt med at behandle barnet hvorfor afhørte ikke tænkte yderligere over det på tidspunktet.”

forklarede vidnet, at det er korrekt.

Vidnet kørte ambulancen til Slagelse Sygehus. På traumestuen og overleverede de Forurettede til personalet. De sad længe på traumestuen, da hans makker skulle skrive rapport. På vej ud fra hospitalet talte de om, at det var mærkeligt, at forældrene ikke straks kom til ned til ambulancen, men at ambulancen måtte vente på dem. De tog fat i børnelægen og fortalte, at de havde en mærkelig fornemmelse.

Senere kørte de Forurettede til Rigshospitalet. På denne tur sad han bagi med moderen og Forurettede. Turen gik sundhedsfagligt fint, og der var ingen ændringer med Forurettede undervejs. Moderen sad på en stol bag ved Forurettede. Det undrede vidnet, at moderen sad og blundede. Vidnet lukkede ikke øjnene

under turen. Moderen havde ingen kontakt med Forurettede. Hun holdt ham ikke eller trøstede ham. Hun virkede mere apatisk.

Ved ankomst til Rigshospitalet blev modtaget af en sygeplejerske, som de fortalte deres observeringer, og de mente, at der burde laves en underretning.

Adspurgt af forsvareren, forklarede vidnet, at moderen var i køkkenet, da redderne ankom til lejligheden. Vidnet fandt det mærkeligt, at moderen ikke var inde ved Forurettede, og det var mærkeligt, at forældrene ikke kom direkte ned i ambulancen til Forurettede, efter at de var gået fra lejligheden.

Primærsygeplejerske Vidne 4, har som vidne for-klaret, at hun var sygeplejerske på børneafdelingen på Rigshospitalet. Hun var på arbejdet den 19. august 2022, da Forurettede kom ind. Hun oplevede en helt almindelig dreng på 9 måneder, der var fin i kontakten. Vidnet oplevede dog en svær kontakt fra moderens side.

Da Forurettede blev indlagt, talte vidnet med redderne, som oplyste hende om, at moderen havde en ”lidt underlig adfærd” og at de havde observeret ”en lidt svær kontakt mellem mor og søn” .

Vidnet var som udgangspunkt på stuen hele tiden og observerede, hvordan forældrene agerede overfor Forurettede, herunder om der var noget, der ikke var, som det skulle være. Vidnet observerede en svær kontakt fra mors side og en unaturlig tilgang til drengen. Moderen prøvede at være omsorgsfuld, men det virkede svært for hende. Det virkede som om, at moderen havde svært ved at udvise omsorg. Moderen var frustreret over, at hun blev observeret, og at Forurettede var aktiv. Det var svært for hende at håndtere, at Forurettede var i den alder, hvor han kravlede op alle vegne. Moderen sagde, at Forurettede måske havde ADHD, men vidnet fortalte moderen, at hun mente, han var en helt normalt 9-måneders dreng.

Moderen virkede fraværende og distanceret. Faderen virkede bedre og havde en tydelig kærlighed og omsorg over for Forurettede. Hvis Forurettede blev ked af det, så var faderen hurtigt ovre hos Forurettede. Moderen kunne godt trøste Forurettede, men det var ikke naturligt for hende. Vidnet måtte nogle gange bede moderen om at trøste Forurettede.

Adspurgt af forsvareren, forklarede vidnet, at hun observerede familien over ca. 3-4 dage. Moderen gav Forurettede mad og skiftede ham. Det var i omsorgssituationer, og når Forurettede var ked af det, at det blev svært og ”mangelfuldt” for moderen.

Der var personale på stuen så meget af tiden som muligt. Personalet forsøgte at skabe rum til, at familien ikke skulle føle sig overvåget, men moderen var frustreret over situationen, og begge forældre udtalte, at det var frustrerende at blive overvåget og bedømt.

Pa Vidne 5 har som vidne forklaret, adspurgt af forsvareren, at han foretog en undersøgelse af tiltaltes lejlighed den 25. august 2022. Han skulle beskrive lejligheden og undersøge den for spor.

Det er alene hans opgave at beskrive de objektive observationer og fund. Han beskriver alene det, som han antager, kan have relevans. Det er dog ikke alt, der beskrives, der viser sig at være relevant. Der blev i lejligheden fundet noget blod, men vidnet var ikke klar over, om det var relevant, så det kom med i rapporten. Gulvet var dækket med et pænt lag støv, som om der ikke havde været nogen i stuen. Stolene stod ved spisebordet. Der stod en barnestol lidt umotiveret i stuen. Vidnet undersøgte et sofabord. De fandt blod ved sengen, men fandt ikke blod andre steder.

Foreholdt ekstraktens fil 1, side 75, undersøgelse af lejlighed Adresse:

”På komfuret i køkkenet var der fedt på hele den keramiske kogeplade på nær den forreste i venstre side. Den manglende fedt på denne kogezone svarede til den pande, der stod på komfuret. Da vi løftede panden var der fedt under den. Der var ligeledes også fedt på håndtaget uden spor af, at nogen havde holdt på panden efter den var flyttet over på den anden kogezone.

forklarede vidnet, at han beskriver de observationer, han ser. Han skal være objektiv. Han beskrev komfuret, fordi det var tydeligt, at panden var blevet fjernet, og han da ikke var bekendt med, om dette kunne have betydning for sagen.

De undersøgte hele lejligheden for blod. Ved undersøgelsen havde han information om, hvad anmeldelsen gik ud på, men han får altid så lidt som muligt at vide, inden han foretager en undersøgelse, så han kan være så objektiv som muligt.

Overlæge Vidne 6 har som vidne forklaret, at at hun er over-læge på Retsmedicinsk Institut, hvor hun har været ansat siden 2010.

Foreholdt ekstraktens fil 1, side 269, 6. afsnit, 3. linje, Retspatologisk afdeling, personundersøgelse af 24. august 2022:

”Grundet blodansamling under den hårde hjernehinde blev undersøgte overflyttet til Rigshospitalet til observation. Den 22-08-2022 fik undersøgte foretaget en øjenbaggrundsundersøgelse, der viste massive blødninger i flere forskellige lag i øjnene.”

forklarede vidnet, at der skal gennemføres en udredning, når man mistænker et barn for at have været udsat for påført vold. Der skal som standard foretages CT scanning, røntgen af hele kroppen med 14 dages mellemrum og øjenbaggrundsundersøgelse og blodprøver.

Øjnebaggrundsundersøgelsen blev foretaget den 22. august 2022, hvor der

blev fundet massive blødninger i forskellige lag i øjnene både centralt og ude perifert.

Nethinden og øjet består af flere lag, og der kunne konstateres blødning i flere lag, både i nethinden og i selv øjet.

Hvis man bliver udsat for acceleration/deceleration, ses det, at man har disse blødninger, som opstår, når man bliver rusket frem og tilbage (acceleration/ deceleration), ligesom der kan opstå øget blodtryk i hovedet.

Ved acceleration/deceleration (rysten frem og tilbage) vil blødningerne ligge i alle lag i øjet og i lagene imellem nethinden og overvejende ligge både centralt og perifert. Ved mindre traumer mod hovedet vil blødningerne generelt ligge i et enkelt lag og mere centralt. Rystning medfører blødninger i flere lag end ved et slag/traume mod hovedet.

” Abusive head trauma ” er en samlet betegnelse for det tidligere ”Shaken baby syndrom” . Et ”stumpt traume” er et påført anslag mod hovedet. Det kan være, at man har rusket barnet eller slået barnet mod en genstand, eller slået en genstand mod barnets hoved. ”Battered child syndrome ” er en paraplybetegnelse, som blandt andet indeholder ”abusive head trauma” .

Forurettedes skader er konstateret ved indsamling via de forskellige undersøgelser ved indlæggelse, under indlæggelse og ved en retsmedicinsk undersøgelse. Ved CT-scanning er der fundet en blodansamling under venstre hjernehinde, og ved øjenbaggrundsundersøgelsen konstateres blødninger i øjet i flere forskellige lag.

Ved MR-scanning kunne det konstateres, at blodansamlingen lå på venstre side af hovedet og strakte sig ned mellem de to hjernehalvdele. Der blev også konstateret en blodansamling, som strakte sig langs rygmarven, og en mindre blødning, som man ikke kunne vurdere aldersmæssigt.

Ved den retsmedicinske undersøgelse blev det konstateret, at der af tegn på vold på huden var en brunlig underhudsblødning omkring det venstre øjenlåg på ydersiden.

Vold er kategoriseret i 3 grader. ”Let” vold ved f.eks. en underhudsblødning eller hudafskrabning. ”Moderat” vold hvor der er en større skade på huden og ofte knoglebrud eller større læsioner. ”Svær stump” vold er med indre læsioner. Forurettede havde været udsat for svær stump for vold, idet han havde blødninger omkring rygsøjlen og blødninger bag begge øjne.

Det er ikke muligt at vurdere, hvor meget kraft der skulle til for at forårsage Forurettedes skader, men det kræver en vis kraft. Børns hoveder er forholdsmæssigt meget større end deres krop, og deres halsmuskulatur er ikke helt stabil. Hvis hovedet rykker frem og tilbage, vil hjernen bevæge sig modsat, og så vil nogle kar briste og løsrive sig.

Foreholdt ekstraktens fil 1, side 270, Retspatologisk afdeling, personundersøgelse af 24. august 2022:

”Under den hårde hjernehinde omkring rygmarven sås yderligere en blodansamling, som strakte sig i hele rygmarvskanalens længde. Under den hårde hjernehinde omkring rygmarven sås yderligere en Denne blodansamling skønnedes aldersmæssigt også at kunne være opstået ca. 5 dage forud for MR-skanningen den 24-08-2022, trods forskellige “signalmønstre” sammenlignet med blodansamlingen under den hårde hjernehinde over venstre side af hjernen.”

forklarede vidnet, at blødningen over hjernen kan strække sig ned over rygmarven, idet hjernen er sammenhængende med rygmarven.

Foreholdt ekstraktens fil 1, side 273, sidste afsnit, Retspatologisk afdeling, personundersøgelse af 24. august 2022:

”Ved hovedtraumer som ovenfor beskrevet, vil barnet vanligvis udvikle symptomer umiddelbart eller kort efter at være påført traumet”

forklarede vidnet, at symptomer kommer umiddelbart i forlængelse af traumet. Vidnet kan ikke udtale sig om, hvor lang tid der præcist kan gå, før symptomerne kan opstå. Men det er relativt kort tid. En blødning giver relativt hurtigt symptomer i hjernen. Forurettede kan have været i livsfare, og der er risiko for mén.

”Abusive head trauma” betyder, at traumet er påført, hvorimod ”Accidental head trauma” betyder, at traumet er sket ved et uheld. Hvis man ser på forskellige fald eksempelvis fra stol, seng eller trappe, så ser man ikke de samme skader, som man ser ved ”abusive head trauma” .

Foreholdt tiltaltes forklaring om, at Forurettede har stået op og er væltet bagover og fået en spisebordsstol over sig, forklarede vidnet, at hun vurderer, at de påviste skader er alt for vidtgående i forhold til at være ”accidental” . Traumet ville være for lille til at medføre de påviste skader. De kan ikke stemme overens.

Adspurgt af forsvareren, forklarede vidnet, at hvis et barn slår hovedet ned i et marmorbord ved at falde bagover, så vil barnets sagtens kunne komme alvorligt til skade.

Rapporten er udarbejdet ud fra det oplyste traume, at Forurettede har stået op og er væltet bagover, som selvfølgelig er en del af vurderingen, men vidnet foreholder sig også til skaderne.

Tilsvarende skader, som dem der er påvist på Forurettede, kan også ses hos børn, der har været involveret eksempelvis i ret store trafikulykker, hvor der er

sket et relativt stort traume.

Øjenbaggrundsundersøgelse og helkropsrøntgenundersøgelse iværksættes kun ved mistanke om påført traume. I forhold til ”abusive head trauma” ses på flere skader (triade), som samlet rejser en mistanke. Det er ikke en betingelse, at alle punkter, der skal være til stede, for at man kan sige, at der er tale om ”abusive head trauma” .

Foreholdt fra materialesamlingen side 72, patienthåndbog på sundhed.dk. overlæge Person, opdateret 26. januar 2022.

”Hvor sikre er vi på, at skaderne skyldes mishandling? Tidligere mente man, at subdural blødning og nethindeblødning er så typiske for "shaken baby syndrom", at man har været rimelig sikker på, at skaderne skyldtes kraftig rusken af barnet. Nyere forskning er noget mere forsigtig med at drage konklusioner. Lignende skader kan i sjældne tilfælde også skyldes hændelige uheld eller andre sygdomme.”

forklarede vidnet, at den stumpe vold mod hovedet, hvor man ser de nævnte skader eller dele heraf, kan dreje sig om ”abusive head trauma” . Det kan også i sjældne tilfælde dreje sig om ”accidential head trauma” .

Forehold ekstraktens fil 1, side 273, Retspatologisk afdeling, personundersøgelse af 24. august 2022:

”Samlet må det konkluderes, at de påviste blodansamlinger under den hårde hjernehinde og de påviste blødninger i øjnenes nethinder taler for, at det kan dreje sig om et såkaldt Abusive Head Trauma, et påført hovedtraume. Det synes mindre sandsynligt, at læsionerne var opstået ved det i sagen beskrevne traume, at undersøgte var faldet på gulvet og havde fået en spisebordsstol over sig.

Ved hovedtraumer som ovenfor beskrevet, vil barnet vanligvis udvikle symptomer umiddelbart eller kort efter at være påført traumet. I aktuelle sag således kort før den 19-08-2022 kl. 19:39, hvor undersøgte af ambulancepersonalet fandtes med kramper, hvorunder undersøgte indimellem var helt slap og med påvirket vejrtrækning” .

forklarede vidnet, at der skal være en blødning af en vis størrelse og udvikling, førend den påvirker hjernen, og barnet bliver bevidsthedspåvirket, får kramper og eventuel opkastning. Det er ikke muligt at sige et tidspunkt for, hvornår symptomerne præcist opstår.

Forevist af anklageren, ekstraktens fil 1, side 90, foto fra stuen, forklarede vidnet, at havde Forurettede stået ved spisebordsstolen og faldet bagover, slået hovedet ned i marmorbordet og derefter faldet ned på gulvet, ville der generelt set ikke opstå så mange blødninger i øjnene, som der var på Forurettede.

Hendes vurdering på baggrund af, at der er blodudtrædninger i flere lag i øjnene både centralt og perifert, som er det man typisk ser ved ”abusive head trauma” , er, at skaderne ikke kan være opstået på den måde.

Foreholdt fra forsvareren samme foto, forklarede vidnet, at det ikke kan udelukkes, at et barn falder, fordi det kramper. Hvis Forurettede stod ved spisestuestolen og faldt og bankede hovedet ned i marmorbordet og bagefter landede på Tripp Trapp stolebenet, så kan det ikke udelukkes, at der kan opstå en blødning i hjernen, men begge spørgsmål er meget hypotetiske. Rapporten er udarbejdet ud fra de læsioner, der er set ved undersøgelserne, der er lavet på Forurettede.

Sagens oplysninger

Af personundersøgelse af 24. august 2022 fremgår følgende konklusion:

"KONKLUSION:

Ved undersøgelsen den 24-08-2022 kl. 18:15 af Forurettede CPR nr. (Født 2021) fandtes en efter det oplyste 9 måneder gammel dreng med alderssvarende udseende. Undersøgte var i starten halvsovende, men våg-nede og var grædende og motorisk urolig. Der kunne ikke opnås øjenkontakt.

Der fandtes ingen punktformede blodudtrædninger i øjnenes bindehinder eller andetsteds. Læbe båndene var intakte.

Aftegn på vold påvistes en underhudsblødning på ydersiden afvenstre øjenlåg (1).

Læsionen var fra knapt frisk til ældre af dato, meget vel op til 7 dage gammel. Læsionen var opstået ved let stump vold. Læsionen kunne være opstået som følge af, at undersøgte faldt på gulvet og fik en spisebordsstol over sig, som af undersøgtes mor beskrevet, om end læsionen også kan være opstået ved aktiv stump vold, som ved slag.

Af kopi af hospitalsjoumalerne fremgik, at der ved CT-skanning af kranie og hjerne foretaget den 19-08-2022 fandtes en blodansamling med en bræmme målende 7 mm under den hårde hjernehinde på venstre side af hjernen og med forskydning over midtlinjen. Ved MR-skanning foretaget den 24-08-2022 genfandtes blodansamlingen under den hårde hjernehinde på venstre side af hjernen, hvor blodansamlingen sås størst over isselappen på venstre side. Blodansamlingen skønnedes aldersmæssigt at kunne være opstået ca. 5 dage forud for MRskanningen den 24-08-2022.

Under den hårde hjernehinde omkring rygmarven sås yderligere en blodan-samling, som strakte sig i hele rygmarvskanalens længde. Denne blodansam-ling skønnedes ligeledes, at kunne være opstået ca. 5 dage forud for MR-skanningen den 24-08-2022, trods forskellige “signalmønstre” sammenlignet med blodansamlingen under den hårde hjernehinde over venstre side af hjer-nen. Blodansamlingerne under den hårde hjernehinde over hjernen og omkring rygmarven kunne muligt være sammenhængende.

Ved undersøgelse af øjenbaggrunden foretaget den 22-08-2022 og gentaget den 24-08-202 fandtes talrige blødninger, både centralt og perifert i begge øj-nes nethinder samt i flere lag af nethinderne.

De påviste blodansamlinger under den hårde hjemehinde, dels over venstre si-de af hjernen og dels omkring rygmarven i hele dens længde, samt de påviste blødninger i nethinden både centralt ved synsnerven og perifert i øjnene, og i flere lag i øjnene, kan være opstået stump vold mod hovedet.

Blødningeme i nethinden kan opstå ved overrivning af små blodkar, som det kan ses ved rusk ning/rystning af børn i undersøgtes alder, hvor barnets rela-tivt store hoved i forhold til kroppen, bevæges voldsomt frem og tilbage.

Hos et barn i undersøgtes alder kan blødninger under den hårde hjemehinde i den akutte fase være livstruende, hvorfor det må antages, at undersøgte kan have været i livsfare.

Af hospitalsjoumalerne fremgik yderligere, at ved MR-skanningen foretaget den 24-08-2022 påvistes yderligere en mindre blødning i hjernevævet svaren-de til den yderste væg af hjernes hulrumssystern på venstre side, i det såkaldte venstre basalkernegebet. Blødningen blev vurderet at være ældre end blodansamlingeme under den hårde hjernehinde. Det kunne ikke afgøres, om blødningen var følge af et traume eller følge efter en såkaldt “germinal matrix blødning” , som er blødningsforandringer, der normalt ses hos børn født for tidligt. Dette var dog ikke tilfældet i aktuelle sag.

Ved gentagne røntgenundersøgelser af hele skelettet fandtes ingen brud og in-gen følger efter tidligere brud.

Samlet må det konkluderes, at de påviste blodansamlinger under den hårde hjemehinde og de påviste blødninger i øjnenes nethinder taler for, at det kan dreje sig om et såkaldt Abusive Head Trauma, et påført hovedtraume. Det sy-nes mindre sandsynligt, at læsioneme var opstået ved det i sagen beskrevne traume, at undersøgte var faldet på gulvet og havde iftet en spisebordsstol over sig.

Ved hovedtraurner som ovenfor beskrevet, vil barnet vanligvis udvikle symp-tomer umiddelbart eller kort efter at være påført traumet. I aktuelle sag såle-des kort før den 19-08-2022 kl. 19:39, hvor undersøgte af ambulancepersona-let fandtes med kramper, hvorunder undersøgte indimellem var helt slap og med påvirket vejrtrækning.

Efter aftale med politiet blev der ikke udtaget materiale til yderligere undersø-gelser i forbindelse med den retsmedicinske undersøgelse den 24-O8-2O22."

Sagen har været forelagt Retslægerådet, der i erklæring af 22. august 2023 har udtalt:

"Spørgsmål 1:

Kan det beskrives, hvad der er årsag til blødningerne i hjernen?

Blødningen under den hårde hjernehinde må antages at skyldes ruskevold med an-slag af hovedet mod underlag eller genstande i omgivelserne og eventuelt direkte

slag mod hovedet. Blødningen under den hårde hjernehinde kan ikke være opstået ved at Forurettede, som forklaret af moderen, er faldet fra stående stilling og fået en spisebordsstol over sig. Der blev desuden fundet en ældre blødning i den yderste væg af hjernens hulrumssystem på venstre side. Denne blødning kan være en følge af et tidligere traume som ikke nærmere kan karakteriseres. Lignende blødninger kan ses hos børn født for tidligt, men Forurettede var ikke født for tidligt.

Spørgsmål 2:

Kan det beskrives, hvad der er årsag til blødningerne omkring rygmarven?

Blødningen under den hårde hjernehinde omkring rygmarven kan være opstået ved, at blod er løbet ned omkring rygmarven fra blødningen under den del af den hårde hjernehinde, som ligger over venstre storhjernehalvdel.

Spørgsmål 3:

Kan det beskrives, hvad der er årsag til blødningerne i nethinden både centralt ved synsnerven og perifert i flere lag af øjnene?

Blødningerne i øjenbaggrunden i begge øjne må antages at skyldes ruskevold eller direkte traume mod hovedet ved anslag af hovedet mod underlag eller genstande i omgivelserne.

Spørgsmål 4:

Har der været tegn på blødersygdom eller lignende sundhedsmæssige faktorer, som er en risikofaktor i forbindelse med ovenstående blødninger?

Nej, der var ikke tegn på blødersygdom eller lignende sundhedsmæssige risikofak-torer.

Spørgsmål 5:

Kan det fastsættes, om de hos Forurettede forefundne læsioner og hjerneblødning er opstået som følge af fysisk påvirkning udefra - det kan være slag, hårdhændet behandling, rystning eller andet?

Ja, de forefundne læsioner hos Forurettede sammen med de neurologiske symptomer kan kun være opstået ved fysisk påvirkning udefra. Hvad angår blød-ningen under den hårde hjernehinde og den ældre blødning i den yderste væg af hjernens hulrumssystem, henvises til svar på spørgsmål 1. Der blev desuden påvist et blåt mærke på ydersiden af venstre øjenlåg. Dette kan skyldes stump vold mod øjenregionen som følge af slag eller anslag mod genstande i omgivelserne, eventu-elt i forbindelse med at Forurettede blev ramt af en spisebordsstol.

Spørgsmål 6:

Hvis spørgsmål 5 kan besvares bekræftende, kan der så fastsættes tid på, hvornår de enkelte læsioner er påført Forurettede i forhold til undersøgelsestidspunktet den 19. august 2022 af sygehus og den 24. august 2022 af Retspatalogisk afdeling.

Blødningen under den hårde hjernehinde og det blå mærke på venstre øjenlåg var relativt friske og kan være opstået på det oplyste gerningstidspunkt den 19. august 2022. Blødningen i den yderste væg af hjernens hulrumssystem på venstre side var ældre, men kan i øvrigt ikke nærmere aldersbestemmes.

Spørgsmål 7:

Hvis man lægger sigtedes forklaring for retten og til politiet til grund, herunder at Forurettede stod op af en almindelig let spisebords stol, hvorefter han falder og får

stolen over sig, er der efter Retslægerådets opfattelse en årsagssammenhæng mellem de læsioner som er opstået, og den forklaring, som den sigtede fremkommer med i forhold til hendes håndtering af Forurettede.

Blødningen under den hårde hjernehinde og blødningerne i øjenbunden af begge øjne kan ikke være opstået ved at Forurettede, som forklaret af moderen, er faldet fra stående stilling og fået en spisebordsstol over sig. Det blå mærke på ydersiden af venstre øjenlåg kan skyldes, at Forurettede er blevet ramt af en spisebordsstol, men kan også være opstået ved et direkte slag mod øjenregionen eller ved anslag mod genstande i omgivelserne.

Spørgsmål 8:

Kan blødninger i hjerne og øjne være opstået i forbindelse med fødslen?

Blødningen under den hårde hjernehinde og blødningerne i øjenbaggrunden kan ik-ke være opstået ved fødslen. Den ældre blødning i den yderste væg af hjernens hul-rumssystem på venstre siden er af en type som kan ses hos børn født for tidligt, men Forurettede var ikke født for tidligt.

Spørgsmål 9:

Vil Forurettede få varige men og/eller anden svækkelse eller komplikationer, som følge af blødningen i hjerne og øjne, og kan disse i givet fald beskrives?

Forurettede kan få varige fysiske mén, men det afhænger af det videre kliniske forløb. Retslægerådet kan dog oplyse, at de beskrevne læsioner i hjerne og nethinder, samt neurologiske symptomer er forbundet med stor risiko for langvarige mén. Disse kan bestå i generel udviklingsforstyrrelse, påvirket motorisk udvikling, hæmmet syn-sudvikling, epilepsi, tale/sprogforstyrrelser og adfærdsforstyrrelser.

Spørgsmål 10:

Har Forurettede været i livsfare?

Ja, det må antages, at Forurettede kan have været i livsfare da ”abusive head trauma” , (se spørgsmål 12), har en kendt risiko for dødeligt udfald.

Spørgsmål 11:

Har Forurettede tegn på battered Child Syndrom og i givet fald hvilke? a. Hvordan defineres Battered Child Syndrom

”Battered child syndrome ” er betegnelsen for den gruppe af symptomer og fund, som kendetegner et barn, som har været udsat for vold gennem nogen tid. Udover de akutte læsioner, der relaterer sig til tiden omkring den 19. august 2022 (se svar på spørgsmål 1, 2, 3 og 5), er der ikke beskrevet andre

fund, der kunne give mistanke om fysisk vold.

Spørgsmål 12:

Har Forurettede tegn på ruskevold (shaken baby syndrom) og i givet fald hvilke? a. Hvordan defineres Shaken baby syndrom?

” Shaken baby syndrome”  er en tidligere betegnelse for de fund, der fandtes hos børn, som blev rusket voldsomt. Det omfattede blødning under den hårde hjernehinde, blødninger i øjenbaggrunden, forstyrrelse af hjernefunktionen (encephalopati) og eventuelt visse knoglebrud af overarmsknogler eller ribben. Begrebet er nu erstattet af begrebet ”abusive head trauma” , da det kan være misvisende, hvis navnet på et syndrom indeholder en antagelse om opståelsesmåden, som måske ikke altid er korrekt.

Det er endvidere sandsynligt, at de fleste tilfælde af ”shaken baby syndrom”  ikke kun skyldes, at barnet er blevet rusket, men også, at barnets hoved er blevet slået mod underlag, væg eller genstande i omgivelserne. Som ovenfor anført havde Forurettede tegn på at være blevet rusket i form af blødning under den hårde hjernehinde, blødninger i øjenbaggrunden, og havde efter det oplyste i det akutte stadium tegn på forstyrret hjernefunktion (eksempelvis bevidstløshed og kramper).

Spørgsmål 13:

Er de foretagne undersøgelser af  Forurettede tilstrækkeligt fyldestgørende til eventuelt at stille ovenstående diagnoser?

Undersøgelserne af barnet er udført fyldestgørende i overensstemmelse med almindelig lægefaglig standard. Et syndrom er ikke en egentlig diagnose, men en samling af kliniske fund, symptomer, fænomener eller karakteristika. Der er i den aktuelle sag tegn på, at barnet har været rusket. Der er ikke entydige tegn på, at dette er sket mere end en gang, dog ses i den yderste væg af hjernens hulrumssystem i venstre side en ældre blødning, hvis årsag ikke kan afgøres med sikkerhed, men som kan være en følge af et tidligere traume.

Spørgsmål 14:

Giver oplysningerne i sagen i øvrigt Retslægerådet anledning til bemærkninger?

Nej."

Personlige oplysninger

Tiltalte er ikke tidligere straffet af betydning for sagen.

Tiltalte har været mentalundersøgt. Det fremgår af erklæringen af 9. marts 2023, at

"Konklusion

Observanden er herefter ikke sindssyg og kan ikke antages at have været det på tidspunktet for det påsigtede, som hun benægter. Der er ikke oplysninger om påvirkethed af alkohol eller euforiserende stoffer på tidspunktet for det påsigtede. Observanden er begavet inden for normalområdet og lider ikke af epilepsi.

Observanden er født i Thailand, men er opvokset på Sjælland med sin mor, stedfar og to søskende.

Hun har aldrig kendt sin biologiske far. Barndommen var præget af mange flytninger og morens forskellige, og til tider uhensigtsmæssige, parforhold.

Observanden gennemførte folkeskolen, men har ingen videregående uddannelse. Hun har haft korterevarende ansættelsesforhold, ud over en enkelt ansættelse på to år. Hun havde fra de tidlige teenageår et hashmisbrug, som hun ophørte med for ca. tre år siden. Observanden har en etårig søn, modtager barselsdagpenge og bor alene med sønnen i en lejebolig. Hendes omgangskreds består af veninder og familie, og hun kan lide at være i naturen.

Observanden har aldrig været i kontakt med psykiater eller psykolog og har på intet tidspunkt oplevet eller udvist tegn på en sværere psykisk lidelse. Hun havde gennem omkring 12 år et misbrug af hash og har formentlig desårsag aldrig færdiggjort en uddannelse. Observanden har ikke frembudt tegn på sværere psykopatologi, men på en personlighedsforstyrrelse med blandt andet tendens til impulsivitet, problemfornægtelse, en vis overfladiskhed og lidt skrøbelig affektforvaltning.

Observanden er herefter omfattet af straffelovens § 69, men man kan ikke, såfremt hun findes skyldig pege på nogen foranstaltning, jf. straffelovens § 68, 2. pkt., til imødegåelse af en ringe risiko for fremtidig ligeartet kriminalitet, som mere

formålstjenlig end straf."

Udlændingestyrelsen har den 25. september 2023 udtalt:

"Det er til sagen oplyst, at anklagemyndigheden forventer pågældende idømt ikke under 4 års fængsel.

Det er desuden oplyst, at anklagemyndigheden vurderer, at der under straffesagen bør nedlægges påstand om udvisning med indrejseforbud.

Pågældende har været varetægtsfængslet fra den 26. august 2022 til den 31. marts 2023.

Opholdsgrundlag og længde

Tiltalte søgte den 21. november 1995 via Danmark om opholdstilladelse under henvisning til sin herboende forælder. Pågældende fik den 23. februar 1996 opholdstilladelse med mulighed for varigt ophold efter udlændingelovens § 9, stk. 1, nr. 3. Denne tilladelse er senest den 18. august 2023 forlænget indtil den 4. oktober 2027.

Den 18. november 1995 blev pågældende tilmeldt Det Centrale Personregister (CPR).

Længden af Tiltaltes lovlige ophold i relation til udvisningsbestemmelserne regnes fra den 21. november 1995, hvor pågældende indgav ansøgning om opholdstilladelse i Danmark, jf. herved udlændingelovens § 27, stk. 1.

Efter udlændingelovens § 27, stk. 5, medregnes den tid, hvori en udlænding har været varetægtsfængslet forud for en senere domfældelse eller har udstået frihedsstraf eller været undergivet anden strafferetlig retsfølge, der indebærer eller giver mulighed for frihedsberøvelse, for en lovovertrædelse, der ville have medført ubetinget frihedsstraf, ikke i perioden beregnet efter udlændingelovens § 27, stk. 1. Tiltalte har således – når den i udlændingelovens § 27, stk. 5 nævnte periode fratrækkes – haft lovligt ophold i Danmark i ca. 27 år og 3 måneder.

Udvisningshjemmelen

Udlændingestyrelsen vurderer, at opholdets karakter fører til, at betingelserne for en eventuel udvisning skal søges i udlændingelovens § 22, nr. 6.

Efter udlændingelovens § 22, nr. 6 kan en udlænding, som har haft lovligt ophold her i landet i mere end de sidste 9 år, og en udlænding med opholdstilladelse efter § 7 eller § 8, stk. 1 eller 2, som har haft lovligt ophold her i landet i mere end de sidste 8 år, udvises, hvis udlændingen efter straffelovens § 245 idømmes ubetinget frihedsstraf eller anden strafferetlig retsfølge, der indebærer eller giver mulighed for frihedsberøvelse, for en lovovertrædelse, der ville have medført en straf af denne karakter.

§ 26, stk. 2

Vedrørende spørgsmålet om, hvorvidt en beslutning om udvisning af Tiltalte med sikkerhed kan antages at være i strid med Danmarks internationale forpligtelser, skal Udlændingestyrelsen henvise til politiets afhøringsrapport af 8. november 2022.

Heraf fremgår at Tiltalte blandt andet har oplyst, at hun: Har boet i Danmark siden hun var 2 år gammel,

Har sine venner og omgangskreds i Danmark, men har en del familie i Thailand, Er opvokset på Sjælland med sin mor og 2 søskende,

Har gennemført 9. klasse og grundforløbet på handelsskolen,

Har arbejdet i Virksomhed 1 i 2, hvor hun blev opsagt i 2020 pga. corona, herefter som Stilling 1, herefter som Stilling 2 i 2 måneder og endeligt ved et Virksomhed 2 i et par måneder,

Skriver og taler dansk, engelsk og thai,

Har sit 1-årige barn i Danmark, som pt. er anbragt i plejefamilie,

Har sin mor, storesøster, lillebror og kusiner i Danmark af øvrig familie, hvor hun har kontakt til sin mor og søskende, samt

Taler thai, men kan ikke skrive på sproget.

Det fremgår af CPR, at pågældende har herboende barn på 1 år, som er dansk statsborger, hvorfor en eventuel udvisning af Tiltalte ikke vil have opholdsretlige konsekvenser for barnet.

Udlændingestyrelsen bemærker hernæst, at barnet ikke er bosat hos pågældende.

Udlændingestyrelsen skal i den forbindelse bemærke, at et

tredjelandsfamiliemedlem kan have en afledt opholdsret, som følge af et mindreårigt unionsborgerbarns ret til ophold i EU, jf. artikel 20 i Traktaten om Den Europæiske Unions Funktionsmåde (TEUF).

EU-Domstolen fastlog ved dom af 8. marts 2011 i sag C-34/09, Zambrano, at der findes ganske særlige situationer, hvor en tredjelandsstatsborger, som er familiemedlem til en unionsborger, uanset den omstændighed, at den sekundære ret vedrørende tredjelandsstatsborgerens ophold ikke finder anvendelse, og at unionsborgeren ikke har udøvet sin ret til fri bevægelighed, ikke desto mindre skal tildeles en opholdsret i de situationer, hvor den effektive virkning af unionsborgerskabet ellers vil blive bragt i fare. Dette kan være tilfældet i de sager, hvor unionsborgeren som følge af, at tredjelandsstatsborgeren nægtes opholdsret, reelt bliver nødsaget til at forlade Unionens område og dermed bliver frataget den effektive nydelse af kerneindholdet i de rettigheder, som unionsborgeren er tildelt ved denne status.

Rækkevidden af præmisserne i Zambrano-dommen blev efterfølgende præciseret i af EU-Domstolen i dommen c-133/15, Chavez-Vilchez, af 10. maj 2017.

Det fremgår af dommen, at en tredjelandsstatsborger, der er forælder til en mindreårig dansk statsborger, under visse betingelser kan opnå ophold i Danmark (afledt opholdsret), hvis et afslag på ret til ophold til tredjelandsstatsborgeren vil betyde, at barnet vil blive nødt til at forlade Unionens område. EU-Domstolen fastslog i den forbindelse, at det i de konkrete sager skal afgøres hvilken forælder, der faktisk tager sig af barnet, og om der består et faktisk kvalificeret afhængighedsforhold mellem barnet og den forælder, der er tredjelandsstatsborger, således at forælderen er den primære omsorgsperson i barnets liv.

Udlændingestyrelsen bemærker i øvrigt, at EU-domstolen den 5. maj 2022 har afsagt dom i sag C-451/19 og C-532/19. EU-domstolen forholder sig i sagen til spørgsmålet om afledt opholdsret til en tredjelandsstatsborger, der er forælder til en mindreårig unionsborger, som – grundet afhængighedsforhold til tredjelandsstatsborgeren – vil være nødsaget til at forlade unionens område sammen med tredjelandsstatsborgeren med mindre der meddeles en afledt opholdsret.

Det fremgår bl.a. af dommens præmis 69, at der, når en mindreårig unionsborger har fast bopæl med begge sine forældre, og begge barnets forældre derfor i det daglige er fælles om at tage sig af barnet og om at varetage den retlige, følelsesmæssige og økonomiske forsørgelse af dette barn, er en formodning for, at der består et afhængighedsforhold mellem denne mindreårige unionsborger og vedkommendes forælder, der er tredjelandsstatsborger, uafhængigt af den omstændighed, at den anden forælder, således som det er blevet fremhævet i dommens præmis 59, som statsborger i den medlemsstat, på hvis område denne familie er bosiddende, har en ubetinget ret til at forblive på denne medlemsstats område. Denne formodning kan dog afkræftes.

Det skal endvidere oplyses, at det følger af EU-domstolens praksis, at udvisning af en tredjelandsforælder, der har en afledt opholdsret i medfør af TEU art. 20, skal være begrundet i tredjelandsstatsborgerens personlige adfærd, som skal udgøre en reel, umiddelbar og tilstrækkeligt alvorlig trussel, der er til skade for en

grundlæggende samfundsinteresse.

Det fremgår endvidere af dommen af 5. maj 2022, at TEUF artikel 20 ikke berører medlemsstaternes mulighed for at påberåbe sig en undtagelse fra nævnte afledte opholdsret i forbindelse med opretholdelsen af den offentlige orden og beskyttelsen af den offentlige sikkerhed.

Det er Udlændingestyrelsens umiddelbare vurdering, at der i denne sag ikke er

oplyst om et afhængighedsforhold mellem tiltalte og pågældendes barn henset til, at de ikke bor sammen, hvorfor barnet – som dansk statsborger – ikke vurderes at ville blive påtvunget ud af EU-Unionens område, hvis tiltalte udvises af Danmark. Udlændingestyrelsen skal afslutningsvis bemærke, at det kan være et indgreb i familielivet efter den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 8, at henvise den tiltalte til at udøve familielivet i et tredjeland, såfremt hun har et barn, der ikke bor hos vedkommende, hvis pågældende har fast og regelmæssigt samvær med barnet, idet Danmark i så fald vil være nærmest til at beskytte familielivet i medfør af den Europæiske

Menneskerettighedskonventions artikel 8.

I det omfang, der med en konkret afgørelse om udvisning foretages indgreb i udlændingens privat- og familieliv, skal staten påvise, at betingelserne for indgrebet er opfyldt, jf. artikel 8, stk. 2.

Det følger af Menneskerettighedsdomstolens praksis, at der ved indgreb i udlændingens ret til privat- eller familieliv skal foretages en proportionalitetsafvejning. Denne proportionalitetsafvejning foretages på baggrund af en samlet og konkret vurdering af en række elementer, herunder om udvisning må anses for værende særligt påkrævet på grund af de i udlændingelovens § 24 a opregnede hensyn.

Efter udlændingelovens § 26, stk. 2, skal en udlænding udvises efter §§ 22-24 og 25, medmindre dette med sikkerhed vil være i strid med Danmarks internationale forpligtelser, jf. dog § 26 b.

Udtalelse om udvisningsspørgsmålet

Det bemærkes indledningsvis, at det følger af bestemmelsen i udlændingelovens § 26, stk. 2, at en udlænding skal udvises efter §§ 22 - 24, medmindre dette med sikkerhed vil være i strid med Danmarks internationale forpligtelser.

På baggrund af anklagemyndighedens oplysninger om kriminalitetens karakter, og om at den pågældende forventes idømt en frihedsstraf af 4 års varighed sammenholdt med de i udlændingelovens § 26, stk. 2 nævnte hensyn, kan Udlændingestyrelsen tiltræde, at anklagemyndigheden nedlægger påstand om udvisning.

Efter Udlændingestyrelsens vurdering bør påstanden om udvisning nedlægges i medfør af udlændingelovens § 22, nr. 6.

Konsekvenser ved en eventuel udvisning

Det følger af udlændingelovens § 32, stk. 1, at der til en udvisning skal knyttes et indrejseforbud.

Fastsættelsen af indrejseforbuddets længde fremgår af udlændingelovens § 32, stk. 4, nr. 2 og nr. 4-7.

Det bemærkes, at efter udlændingelovens § 32, stk. 4, nr. 5 meddeles indrejseforbud i forbindelse med udvisning efter § 22, nr. 4-8 eller for udlændinge, som ikke har haft lovligt ophold her i landet i længere tid end de sidste 6 måneder, dog altid for mindst 6 år.

Det bemærkes endvidere, at indrejseforbuddet, efter stk. 5, nr. 1, kan meddeles af kortere varighed, hvis et indrejseforbud af den varighed, der er nævnt i stk. 4, vil

indebære, at udvisning med sikkerhed vil være i strid med Danmarks internationale forpligtelser."

Tiltalte har om sine personlige forhold supplerende forkla-ret, at hun bor i Slagelse, og at hun bor alene.

Tiltalte har under denne sag været frihedsberøvet fra den 26. august 2022 til den 31. marts 2023.

Rettens begrundelse og afgørelse

Der er under sagen afsagt følgende kendelse om skyldsspørgsmålet:

"Kendelse:

Samtlige nævninge og dommere udtaler:

På baggrund af de lægelige oplysninger, særligt Retslægerådets besva-relse af spørgsmål 1, 3, 10 og 12, er det bevist, at Forurettede den 19. august 2022 ca. kl. 19.20 blev udsat for vold i form af rusken el-ler rusken med anslag af hovedet mod genstande eller lignende kraftige stumpe traumer (abusive head trauma), hvorved der opstod blødning un-der den hårde hjernehinde, blodansamling under den hårde hjernehinde langs og omkring rygmarvskanalen og talrige blødninger i begge øjnes nethinder.

I forhold til blødningen i yderste væg af hjernens hulrumssystem på ven-stre side lægges det efter de lægelige oplysninger til grund, at dette trau-me er af ældre dato. Forholdet er dermed ikke omfattet af det i tiltalen angivne gerningstidspunkt, hvorfor der allerede af den grund skal ske frifindelse for denne del af tiltalen.

Det kan på samme grundlag, og særligt under henvisning til Retslægerå-dets svar på spørgsmål 1 og 7 og konklusionen i personundersøgelsen, afvises, at skaderne er opstået ved, at Forurettede er faldet og har fået en spisebordsstol over sig, som forklaret af tiltalte. Efter over-læge Vidne 6's forklaring kan det endvidere afvises på bag-grund af nethindeblødningernes placeringer, at skaderne kan være opstå-et ved, at Forurettede ved faldet har ramt sofabordet eller Tripp Trapp stolen, som anført af forsvareren.

Efter tiltalte og Vidne 1's samstemmende forklaringer var tiltalte alene med Forurettede på skadestidspunktet. Retten finder det på den baggrund og sammenholdt med de i øvrigt foreliggen-de oplysninger bevist, at det var tiltalte, der ved den oven for beskrevne vold, pådrog Forurettede de nævnte skader. Henset til voldens karakter og forurettedes alder er volden omfattet af straffelovens § 245,

stk. 1.

Under hensyn til skadernes omfang og voldens farlighed og grove be-skaffenhed, herunder at volden er begået mod et 9 måneder gammelt barn, og efter Retslægerådets erklæring har indebåret, at Forurettede kan have været i livsfare, og at der fortsat er stor risiko for, at han vil få varige mén, foreligger der særdeles skærpende omstændighe-der. Det er uden betydning for denne vurdering, at der ikke på nuværen-de tidspunkt er konstateret varige mén. Forholdet er derfor med rette henført under straffelovens § 246.

Tiltalte er derfor skyldig i overtrædelse af straffelovens § 246, jf. § 245, stk. 1, i ovenfor anførte omfang.

Derfor bestemmes:

Tiltalte er skyldig i overtrædelse af straffelo-vens § 246, jf. § 245, stk. 1, som beskrevet i anklageskriftet, dog at til-talte frifindes for at have forøvet blødningen i yderste væg af hjernens hulrumssystem på venstre side."

Sanktionsspørgsmålet

Straffastsættelsen

Der er afgivet 12 stemmer for at fastsætte straffen til fængsel i 4 år.

Straffen fastsættes derfor til fængsel i 4 år, jf. straffelovens § 246, jf. § 245, stk. 1.

Retten har herved lagt vægt på den meget alvorlige personfarlige kriminalitet, som tiltalte er fundet skyldig i, og at volden er begået mod et barn på 9 måneder, som tiltalte havde i sin varetægt. Retten har endvidere lagt vægt på, at der er tale om et enkeltstående voldsforhold.

Udvisning

Da tiltalte er fundet skyldig i overtrædelse af straffelovens § 246, jf. § 245, stk. 1, og idømt ubetinget fængsel i 4 år, er betingelserne i udlændingelovens § 22, nr. 6 for udvisning opfyldt. Der skal herefter i medfør af samme lovs § 26, stk. 2, ske udvisning af tiltalte, medmindre dette med sikkerhed vil være i strid med Danmarks internationale forpligtelser, herunder artikel 8 i Den Europæiske Menneskerettighedskonvention.

Det følger af Den Europæiske Menneskerettighedsdomstols praksis, jf. bl.a. dom af 23. juni 2008 i sagen Maslov mod Østrig (sag nr. 1638/03), at der skal foreligge meget tungtvejende grunde for at retfærdiggøre en udvisning, når der er tale om en fastboende udlænding, der er indrejst som barn og har tilbragt det meste af sin barndom og ungdom i landet.

Efter de foreliggende oplysninger om tiltaltes personlige forhold er hun født Dato (1993) i Thailand og kommet til Danmark i 1995, hvor hun første gang ansøgte om opholdstilladelse den 21. november 1995. Tilladelsen blev imødekommet den 23. februar 1996 og er senest forlænget til den 4. oktober 2027.

Tiltalte er opvokset på Sjælland med sin mor og 2 søskende. Hun har derudover øvrige familiemedlemmer her i landet. Hun skriver og taler dansk. Hun har gennemført 9. klasse og grundforløbet på handelsskolen, og hun har herefter været tilknyttet arbejdsmarkedet frem til 2020, hvor hun blev opsagt fra sin daværende arbejdsplads som følge af Corona. Hun har herefter haft mere sporadisk tilknytning til arbejdsmarkedet. Hun har en herboende søn, der er dansk statsborger, og som hun i følge faren har overvåget samvær med en gang om måneden.

Tiltalte er tidligere ustraffet.

Tiltalte har således gode personlige forhold og må anses for velintegreret i det danske samfund. Efter de konkrete omstændigheder i forbindelse med den foreliggende kriminalitet, er der ikke grundlag for at fastslå, at der er en risiko for, at tiltalte fremover vil begå ny alvorlig kriminalitet.

Tiltalte er statsborger i Thailand. Hun taler, men skriver ikke thai. Hun har en del familie i Thailand, som hun har kontakt med gennem sin mor. Hun har været på ferie i Thailand flere gange.

Under disse omstændigheder, hvor tiltalte har en meget stærk tilknytning til Danmark og en i forhold hertil meget begrænset tilknytning til Thailand, og hvor der ikke kan antages at være risiko for recidiv til alvorlig kriminalitet, finder retten efter en samlet vurdering, og uanset kriminalitetens art og alvor, at en udvisning vil udgøre et uproportionalt indgreb i tiltaltes ret til privatliv. Der foreligger herefter ikke tilstrækkeligt tungtvejende grunde til udvisning. En udvisning vil således med sikkerhed være i strid med Danmarks internationale forpligtelser. Som følge heraf frifindes tiltalte for påstanden om udvisning, jf. udlændingelovens § 26, stk. 2.

Det følger herefter af udlændingelovens § 24 b, at en udlænding skal tildeles en advarsel om udvisning, hvis der ikke er grundlag for at udvise den pågældende efter udlændingelovens §§ 22-24, fordi en udvisning med sikkerhed vil være i strid med Danmarks internationale forpligtelser. Tiltalte tildeles derfor en advarsel om udvisning.

Godtgørelse

De juridiske dommere tager påstanden om godtgørelse for svie og smerte til følge som nedenfor bestemt i overensstemmelse med den nedlagte påstand.

Thi kendes for ret:

Tiltalte skal straffes med fængsel i 4 år.

Tiltalte tildeles en advarsel om udvisning.

Tiltalte skal betale sagens omkostninger.

Tiltalte skal inden 14 dage betale 1.610 kr. til Forurettede ved advokat Mia Søgaard. Beløbet forrentes med procesrente fra den 21. marts 2024.

Dommer

Kvinde kendt skyldig i ruskevold mod 9 måneder gammelt barn

Dom afsagt: 1. marts 2024

Et enigt nævningeting har den 1. marts 2024 kendt en 29-årig kvinde skyldig i ruskevold begået i august 2022 mod kvindens søn, der på daværende tidspunkt var 9 måneder gammel.

Kvinden nægtede sig skyldig.

Retten fandt det på baggrund af de lægelige udtalelser bevist, at kvinden havde udøvet vold mod barnet i form af rusken eller rusken med anslag af hovedet mod genstande eller lignende kraftig stump vold (”abusive head trauma”), og at volden havde påført barnet skader i form af bl.a. blødning under den hårde hjernehinde, blodansamling under den hårde hjernehinde langs og omkring rygmarvskanalen og talrige blødninger i begge øjnes nethinder.

Kvinden blev frifundet for at have påført en blødning i yderste væg af hjernens hulrumssystem, idet denne skade var af ældre dato.

Retten lagde vægt på, at det på baggrund de lægelige oplysninger kunne afvises, at skaderne var opstået ved, at barnet var faldet og havde fået en spisebordsstol over sig, som forklaret af tiltalte. Retten lagde endvidere vægt på, at det på baggrund af overlægen fra Retsmedicinsk Instituts forklaring som følge af nethindeblødningernes placeringer kunne afvises, at skaderne kunne være opstået ved, at barnet ved faldet havde ramt et sofabord eller en børnestol, som anført af forsvareren. Det kunne endvidere lægges til grund, at tiltalte var alene med barnet, da skaden skete.

Henset til voldens farlighed, forurettedes alder, og at skaderne medførte, at barnet kunne have været i livsfare, og at der fortsat er stor risiko for, at han vil få varige mén, fandt retten, at der forelå særdeles skærpende omstændigheder.

Tiltalte blev derfor fundet skyldig i overtrædelse af straffelovens § 246, jf. § 245, stk. 1.

Dommens resultat

Straffen blev fastsat til fængsel i 4 år.

Retten lagde vægt på den alvorlige personfarlige kriminalitet, som tiltalte er fundet skyldig i, og at volden er begået over for et barn på 9 måneder, som tiltalte havde i sin varetægt.

Tiltalte blev endvidere tildelt en advarsel om udvisning.

Tiltalte har anket dommen til frifindelse.