Gå til indhold
Tilbage til søgning

Kære af byrettens omkostningsafgørelse. Landsretten afviser ikke kæremålet

Vestre LandsretCivilsag2. instans13. marts 2024
Sagsnr.: 494/24Retssagsnr.: BS-6481/2024-VLR
Anket

Sagens oplysninger

Afgørelsesstatus
Endelig
Faggruppe
Civilsag
Ret
Vestre Landsret
Rettens sagsnummer
BS-6481/2024-VLR
Sagstype
Almindelig civil sag
Instans
2. instans
Domsdatabasens sagsnummer
494/24
Sagsdeltagere
Rettens personaleJohn Lundum; PartsrepræsentantSimon Paul Langvardt Müller; PartsrepræsentantCamilla Bayer Laursen

Kendelse

VESTRE LANDSRET

RETSBOG

Den 13. marts 2024 holdt Vestre Landsret møde i retsbygningen i Viborg.

Landsdommer John Lundum behandlede sagen.

Sag BS-6481/2024-VLR

(14. afdeling)

Kærende 1, tidligere Sagsøger 3

(advokat Camilla Bayer Laursen)

og

Kærende 2, tidligere Sagsøger 1

(advokat Camilla Bayer Laursen)

og

Kærende 3, tidligere Sagsøger 2

(advokat Camilla Bayer Laursen)

mod

Indkærede Ejerforening, tidligere Sagsøgte Ejerforening

(advokat Simon Paul Langvardt Müller)

Kærende 2, tidligere Sagsøger 1, Kærende 3, tidligere Sagsøger 2 og Kærende 1, tidligere Sagsøger 3, har kæret omkostningsafgørelsen afsagt af Retten i Hjørring den 22. januar 2024 (sag BS-41621/2020-HJO).

For landsretten har kærende nedlagt påstand om, at omkostningsafgørelsen ændres således, at de kærende principalt tilkendes 100.000 kr. inkl. moms pr.

2

part til dækning af advokatudgift, subsidiært et omkostningsbeløb til dækning af advokatudgift på mere end 40.000 kr. inkl. moms pr. part.   

Indkærede Ejerforening, tidligere Sagsøgte Ejerforening har påstået kæremålet afvist.

Indkærede Ejerforening, tidligere Sagsøgte Ejerforening har til støtte for afvisningspåstanden navnlig anført, at ankesagen BS-6442/2024-VLR allerede verserer for landsretten. Henset hertil, og idet landsretten vil tage stilling til sagsomkostninger for både byretten og landsretten, når der skal afsiges dom i ankesagen, skal nærværende kæremål afvises.

Landsretten afsagde

KENDELSE

Landsretten bemærker, at den omstændighed, at en dom er anket til landsretten, ikke kan danne grundlag for at afvise et rettidigt iværksat sagsomkostningskæremål. Påstanden om afvisning tages derfor ikke til følge.

THI BESTEMMES:

Dette kæremål afvises ikke.

Kæremålet BS-6481/2024-VLR sambehandles med ankesagen BS-6442/2024-VLR.

Sagen udsat.

Publiceret til portalen d. 18-03-2024 kl. 08:08

Modtagere: Kærende 2, tidligere Sagsøger 1, Indkærede Ejerforening, tidligere Sagsøgte Ejerforening, Kærende 1, tidligere Sagsøger 3, Kærende 3, tidligere Sagsøger 2

Oplysning om appel

2. instansVestre LandsretVLR
DDB sags nr.: 494/24
Rettens sags nr.: BS-6481/2024-VLR
Afsluttet
1. instansRetten i HjørringHJO
DDB sags nr.: 496/24
Rettens sags nr.: BS-41621/2020-HJO
Kæret

Øvrige sagsoplysninger

Dørlukning
Nej
Løftet ud af den forenklede proces
Nej
Anerkendelsespåstand
Nej
Politiets journalnummer
Påstandsbeløb
0 kr.