Gå til indhold
Tilbage til søgning

Tiltale for bl.a. trusler og vold. Påstand om konfiskation, erstatning og ophævelse af foranstaltning

Retten i OdenseStraffesag1. instans2. april 2024
Sagsnr.: 361/24Retssagsnr.: SS-6323/2023-ODE
Anket

Sagens oplysninger

Afgørelsesstatus
Appelleret
Faggruppe
Straffesag
Ret
Retten i Odense
Rettens sagsnummer
SS-6323/2023-ODE
Sagstype
Nævningesag
Instans
1. instans
Domsdatabasens sagsnummer
361/24
Sagsdeltagere
PartAnklagemyndigheden

Dom

D102.DTD

RETTEN I ODENSE - 4.afdeling

Udskrift af dombogen

D O M

afsagt den 2. april 2024

Rettens nr. 4-6323/2023

Politiets nr. 2300-74265-00340-21

Anklagemyndigheden

mod

Tiltalte

CPR. nr. (Født 1987)

Der har medvirket nævninger ved behandlingen af denne sag.

Anklageskrift er modtaget den 22. september 2024.

Tiltalte er tiltalt for

1.

trusler efter straffelovens § 266 og overtrædelse af knivlovens § 7, stk. 1, jf. § 2, stk. 2, jf. stk. 1, nr. 1,

ved den 28. oktober 2021 ca. kl. 11.30 ud for Adresse 1 i By 1 at have truet Forurettede 1, idet tiltalte havde en hammer i sin hånd og råbte til Forurettede 1, at han ville slå ham ihjel eller lignende, hvorefter tiltalte uden anerkendelsesværdigt formål var i besiddelse af en kniv, som han trak frem og fægtede med mod Forurettede 1, hvilket alt var egnet til at fremkalde al-vorlig frygt for eget eller andres liv, helbred eller velfærd.

2.

trusler efter straffelovens § 266 og overtrædelse af knivlovens § 7, stk. 1, jf. § 2, stk. 2, jf. stk. 1, nr. 1,

ved den 31. oktober 2021 ca. kl. 23.00 på parkeringspladsen ud for Boligområde 1 16 i By 1 at have truet Forurettede 1, idet tiltalte gik truende frem mod Forurettede 1 og uden anerkendelsesværdigt formål at have været i be-siddelse af en kniv, som han trak og holdt foran sig, hvorefter han råbte ”jeg slår dig ihjel” eller lignende, hvilket alt var egnet til at fremkalde alvorlig frygt for eget eller andres liv, helbred eller velfærd.

3.

overtrædelse af lov om euforiserende stoffer § 3, stk. 1, jf. § 1, stk. 3, jf. bekendtgørelse om euforiserende stoffer § 30, stk. 1, jf. § 3, stk. 2, jf. bil-ag 1, liste B, nr. 59,

ved den 2. november 2021 ca. kl. 13.20 på Adresse 2, i

Std 75274

side 2

By 1 at have været i besiddelse af en joint og 1,83 gram hashmix.

4.

vold i gentagelsestilfælde efter straffelovens § 244, stk. 1, jf. § 247, stk. 1,

ved den 12. februar 2023 ca. kl. 12.00 i Kirke, Adresse 3 i By 1, at have taget hårdt fat i Forurettede 2's jakke og skub-bet ham kraftigt i brystet.

5.

vold i gentagelsestilfælde efter straffelovens § 244, stk. 1, jf. § 247, stk. 1,

ved den 19. februar 2023 ca. kl. 11.00 i Kirke, Adresse 3 i By 1, at have øvet vold mod Forurettede 3, idet tiltalte slog Forurettede 3 gentagende gange i hovedet og nakken med knyttet hænder.

6.

trusler efter straffelovens § 266,

ved den 28. februar 2023 i tidsrummet mellem kl. 11.00 og kl. 11.15 i Frisørsalon, Adresse 4 i By 1, at have truet Forurettede 4, idet tiltalte stod med en kniv i hånden og førte den frem mod Forurettede 4, hvilket var egnet til at fremkalde alvorlig frygt for Forurettede 4's liv, helbred eller vel-færd.

Påstande

Anklagemyndigheden har nedlagt påstand om, at tiltalte skal dømmes til an-bringelse i institution for personer med vidtgående psykiske handicap, jf. straffelovens § 68.

Anklagemyndigheden har nedlagt påstand om, at der ikke fastsættes en læng-stetid for foranstaltningen, jf. straffelovens § 68 a, stk. 2.

Anklagemyndigheden har desuden nedlagt påstand om, at den ved Retten i Odense idømte forantaltning af 17. april 2018 ophæves.

Anklagemyndigheden har yderligere nedlagt påstand om konfiskation af en hammer og en kniv (forhold 1 og 2) samt 1,83 gram hashmix og en joint (forhold 3) hos tiltalte, jf. straffelovens § 75, stk. 2, nr. 1.

Tiltalte har nægtet sig skyldig i forhold 2 og 6 og erkendt sig skyldig i for-hold 3. Han har i forhold 1 erkendt sig delvist skyldig i trusler og ulovlig knivbesiddelse, men har nægtet at fremsat en verbal trussel om at ville slå forurettede ihjel, ligesom han har næget at have fægtet med kniven mod foru-rettede. Han har i forhold 4 og 5 erkendt sig delvist skyldig i vold mod de pågældende, men har i begge forhold gjort gældende, at volden blev udøvet under slagsmål, jf. straffelovens § 248.

side 3

Forurettede 3 har påstået, at tiltalte skal betale 13.800 kr. i er-statning. Kravet udgør godtgørelse for svie og smerte med 230 kr. pr. dag for perioden fra den 19. februar 2023 og 60 dage frem.

Tiltalte har bestridt erstatningspligten og erstatningskravets størrelse.

Forklaringer

Der er afgivet forklaringer af tiltalte og vidner i et retsmøde den 13. marts 2024. Forklaringerne er gengivet således i retsbogen:

"...

Tiltalte forklarede om forhold 1, at han godt kan huske episoden den 28. oktober 2021. Han har kendt Forurettede 1 igennem de sidste 30 år. De kan ikke lide hinanden. Den pågældende dag havde tiltalte været ude for at lede efter Forurettede 1, men han kunne ikke finde ham. Han fandt ham efterfølgende ved varmemesterens lokaler ved Adresse 1 i By 1. De stod på hver deres side af en gitterport. Tiltalte ville finde Forurettede 1, fordi han var træt af ham. Der havde tidligere været flere episo-der, hvor tiltalte havde stået ved en hæveautomat, hvor Forurettede 1 var kom-met hen og på en hård måde havde krævet penge af ham. Det var sket fle-re gange. Under disse episoder havde Forurettede 1 truet ham. Han ville ud og finde Forurettede 1, fordi han ville vise ham, at han var stærkere end ham. Den pågældende dag havde Forurettede 1 ikke gjort tiltalte noget, men tiltalte havde bare fået nok af ham.

Forurettede 1 var ved at rode med en knallert, han ikke måtte rode i, fordi poli-tiet ejede den. Forurettede 1 var i gang med at stjæle dele fra den. Han så, at til-talte kom gående. Tiltalte havde en hammer og en kniv med. Han havde haft begge dele med hjemmefra, da han gik ud for at lede efter Forurettede 1. Tiltalte truede ham ved måske at sige "Jeg banker dig", men han kan ikke helt huske, hvad han sagde, fordi han var så gal. Forurettede 1 havde også tidli-gere truet tiltalte. Forurettede 1 havde en skruetrækker i hånden. Tiltalte viste, at han havde en hammer med. Kniven sad i den ene side ved hoften. Forurettede 1 begyndte at snakke, og så tog tiltalte kniven op og holdt den frem mod Forurettede 1. Han bevægede ikke kniven. Han holdt kniven stille. Mens han snakkede med Forurettede 1, slog han hammeren ind i en jernstolpe på git-terporten. Tiltalte truede verbalt med ord. Forurettede 1 blev ikke bange, men han blev nervøs. Det var tæt på, at tiltalte slog ham, men han slog ham ik-ke. Tiltalte ville gøre ham bange. Det kan godt være, at tiltalte måske tru-ede ham, men han truede ikke med at ville slå ham ihjel. Forurettede 1 havde al-tid været efter tiltalte, siden de var små, og havde tidligere svinet ham til og kaldt ham "en lille lort" og sådan noget. Efterfølgende gik tiltalte hjem.

Foreholdt videoovervågning "Port ind Varmemester" fra den 28. oktober

side 4

2021 forklarede tiltalte, at det er Forurettede 1, der kommer frem i den grå sweat-shirt. Han kan godt se, at han bevægede kniven, men han vil ikke sige, at han fægtede med den.

Tiltalte forklarede om forhold 2, at det ikke passer, som det står beskre-vet i forholdet. Det er ikke korrekt, at han truede Forurettede 1 den 31. okto-ber 2021 - hverken verbalt eller med kniv. Efter episoden den 28. oktober 2021 skete der ikke yderligere mellem dem. Han var blevet gode venner med Forurettede 1 i mellemtiden. Efter episoden den 28. oktober 2021 lod de bare hinanden være. Han har ikke truet Forurettede 1 to gange.

Politiet var hos ham nogle dage efter den 31. oktober 2021, hvor de kom og ringede på døren. Han fortalte politiet, hvor kniven og hammeren be-fandt sig. Han kan ikke huske, at politiet sigtede ham for forhold begået både den 28. og den 31. oktober 2021. Den kniv, politiet fandt, har tiltal-te kun truet Forurettede 1 med en gang, nemlig ved episoden den 28. oktober 2021.

Tiltalte forklarede om forhold 3, at da politiet kom hjem til ham, og han viste dem, hvor de kunne finde hammeren og kniven, fandt de også en jo-int og 1,83 gram hashmix, der var hans. Politiet tog det med, og han un-derskrev en konfiskationserklæring.

Tiltalte forklarede om forhold 4, at han den 12. februar 2023 tog fat i Forurettede 2, fordi han ikke ville høre på tiltalte. Tiltalte ville tale med ham om religion. Tiltalte skubbede ham, men Forurettede 2 faldt ikke om ved skubbet. Der kom nogle mennesker, som stoppede episoden. De tog fat i tiltalte og fulgte ham ud.

Tiltalte går nogle gange over i kirken for at sige hej. Han har snakket om religion med både Forurettede 2 og Forurettede 3. De var uenige om nogle ting. Det er ligegyldigt, hvad det nærmere bestemt handlede om. Forurettede 2 tog fat i tiltalte i tøjet, og derefter tog tiltalte fat i Forurettede 2 med begge hænder. De skubbede lidt til hinanden på skift.

Anklageren afspillede en videooptagelse fra Kirke og doku-menterede fra bilag 4-5, Rapport mobiloptagelse, side 64, hvoraf fremgår, at videoklippet skulle hidrøre fra episoden den 12. februar 2023. Ankla-geren påpegede, at det ses, at tiltalte blev ført ud, efter han havde taget fat i tøjet på den pågældende person.

Tiltalte forklarede hertil, at det godt kan passe, at han skubbede vedkom-mende, som dog ikke faldt omkuld.

Tiltalte forklarede om forhold 5, at han også var i Kirkes den 19. februar 2023. Han var der igen for at diskutere religion. Det var ikke noget bestemt, de skulle diskutere. Han ved godt, hvem Forurettede 3 er.

side 5

De har talt sammen før i kirken. Den pågældende dag stod de og snakke-de om religion. Han ved ikke, om Forurettede 3 skulle afholde en kirkelig handling den dag. Der plejede at være mange mennesker i kirken, og det tror han også, der var den dag. Han kontaktede Forurettede 3 ude i gan-gen, hvor de stod og snakkede. De havde snakket sammen mange gange om religion, men Forurettede 3 ville ikke høre på ham. Tiltalte slog ham med flad hånd på kinden. Det var ikke med vilje. Forurettede 3 slog tilbage med knyttet hånd, hvor tiltalte blev ramt på kinden. Det var tiltalte, der slog først. Han slog, fordi de ikke forstod hinanden. Inden han slog, hav-de der ikke været noget skubberi eller lignende. Derefter slog tiltalte ham to gange mere, så Forurettede 3 faldt til jorden. Han slog ham i ansigtet -først en gang med flad hånd og derefter en gang med knytnæve. Derefter gik Forurettede 3, og så gik tiltalte også. Det kan godt passe, at han gik hen til SPAR-købmanden.

Tiltalte slog ikke med begge hænder, og han slog ham ikke flere gange i træk. Forurettede 3 slog tiltalte fire gange. Tiltalte slog 2-3 gange. Tiltalte ved ikke, om der var nogen, der så episoden.

Foreholdt bilag 5-12, overvågningsbilleder, side 101-103, forklarede han, at det godt kan passe, at klokken var 10.42, som det fremgår af foto 1. Han havde en gul trøje på. Det er ham, der er på foto 2. Det var en sort og blå jakke. Jakken på foto 3 er den jakke, han havde på i kirken. Det var den jakke, han havde på hele dagen.

Foreholdt, at tiltalte ikke ville afgive forklaring til politiet vedrørende for-hold 4 og 5, forklarede han, at han ikke kan huske, at politiet forsøgte at snakke med ham om de to forhold.

Tiltalte forklarede om forhold 6, at Forurettede 4 er frisør i Frisørsalon i Center. Deres forhold var fint nok.

Den 28. februar 2023 var tiltalte inde i pizzeriaet ved siden af Frisørsalon. Forurettede 4 kaldte på ham inde fra frisøren, og tiltalte tog derfor en kniv fra pizzeriaet. Han tog kniven med ind i frisørbutikken, men der skete ikke noget med kniven derinde. Han truede ikke Forurettede 4 med kniven. Han tog kni-ven med derind, fordi der var mange mennesker i frisørbutikken. Han havde den med til selvforsvar i tilfælde af, at der ville ske noget. Han vid-ste, at der ville ske noget derinde. Tiltalte var inde i frisørbutikken i 20 sekunder. Der var mange mennesker derinde. Der var fire mennesker, der tog fat i tiltalte og smed ham ud. Han blev smidt ud, fordi han skændtes med Forurettede 4. Han kan ikke huske, hvad de skændtes om. Der var kun den ene episode den pågældende dag. Der havde ikke forinden denne episode væ-ret andre episoder mellem Forurettede 4 og ham.

Tiltalte forklarede nærmere adspurgt, at Forurettede 4 havde kaldt på tiltalte og bedt ham komme ind i frisørbutikken. Forurettede 4 vidste godt, at tiltalte var i pizz-

side 6

eriaet. Tiltalte og Forurettede 4 gik sammen ind i frisørbutikken. Tiltalte tog kniven med, fordi han forventede, at der skulle ske noget. Forurettede 4 fortalte ikke, hvor-for tiltalte skulle komme ind i frisørbutikken.

Han kan godt huske, at han blev afhørt af politiet om episoden, og han kan godt huske, at han blev anholdt. Politiet kom til Center, hvor de anholdt ham. Tiltalte oplyste til politiet, hvem han var. Han for-talte dem, at han havde haft en kniv med fra pizzeriaet ind i frisørbutik-ken, og at han efter episoden lagde kniven tilbage i pizzeriaet. Politiet tog ham med ind på Politistation. Politiet fortalte tiltalte, at han havde truet med kniven. Politiet tog ham efterfølgende med ned i Center, hvor tiltalte viste, hvor han havde taget kniven fra. Han kan ikke huske, hvad der ellers skete i forbindelse med, at han og politiet var i Center efter episoden. Derefter tog politiet tiltal-te med til psykiatrisk afdeling. Han kan godt huske, at han talte med poli-tiet om episoden.

Foreholdt, at Forurettede 4 skulle have forklaret til politiet, at tiltalte truede ham med kniven, og at han skyldte tiltalte penge, forklarede han, at Forurettede 4 ikke skyldte ham penge. To dage inden episoden samlede tiltalte penge ind til moskéen. De skulle have 200 kr., som Forurettede 4 ikke ville betale.

Tiltalte blev foreholdt sin forklaring til afhøringsrapport af 28. februar 2023, side 157, 3. sidste afsnit, hvoraf fremgår:

"...

Afhørte gik herefter fra pizzeriaet medbringende kniven i jakkelommen hen til salonen, hvor afhørte rettede henvendelse til indehaveren. Ad-spurgt ind til afhørtes formål med kniven forklarede afhørte, at det var med henblik på selvforsvar. Adspurgt ind til, om afhørte foretog sig noget med kniven forklarede afhørte, at han blot holdte den i højre hånd så den var synlig. Han havde ikke til hensigt at skade nogen med kniven.  Adspurgt ind til, om afhørte udtalte noget i mens han frem-holdte kniven forklarede afhørte, at det kunne han ikke huske.

..."

Tiltalte forklarede hertil, at han godt kan huske, at han har forklaret så-dan til politiet. Han havde ikke kniven med for at true med den. Kniven havde han taget med til selvforsvar. Han vidste, der ville ske noget derin-de, fordi der var mange mennesker. Han følte sig måske utryg. Han holdt kniven i højre hånd. Han holdt kniven ned langs siden og bevægede ikke hånden.

Foreholdt, at Forurettede 4 og andre har sagt til politiet, at tiltalte truede med kni-ven, forklarede tiltalte, at det tror han ikke. Han truede ikke med kniven.

Foreholdt, at et vidne har forklaret, at han tog fat om tiltaltes håndled

side 7

med kniven i, forklarede tiltalte, at han ikke kan huske det, men at det godt kunne have været sket.

Han har ikke sagt til politiet, at Forurettede 4 tidligere havde slået ham.

Foreholdt sin forklaring til afhøringsrapport af 28. februar 2023, side 157, 2. afsnit, hvoraf fremgår "Afhørte ankom til salonen ved formiddagstid, hvor indehaveren af salonen udtalte "kom herind", hvilket afhørte gjorde. Her havde indehaveren slået afhørte i ansigtet med knyttet hånd.", forkla-rede han, at det godt kan være, han har forklaret sådan til politiet. Han kan ikke huske, om Forurettede 4 tidligere har slået ham.

Foreholdt bilag 6-2, Rapport Fortsat af 28. februar 2023, side 126, 1. af-snit, hvoraf fremgår "Sigtede, forklarede kort, at han havde været henne ved Frisørsalon tidligere på dagen, idet at han havde noget han ville snakke med indehaveren om.", forklarede han, at det godt kan passe, han har forklaret sådan, men at det var Forurettede 4, der kom hen til tiltalte. Tiltalte gik ikke selv hen til frisørbutikken.

Foreholdt videoovervågning fra Område forklarede tiltalte, at fri-søren ligger til højre. Pizzeriaet lå uden for billedet. Der er ham, der kom ind i højre side og gik ind i frisørbutikken. Tiltalte kan ikke helt huske, om Forurettede 4 kaldte på ham, hvorefter han gik ind i frisørbutikken, eller om de sammen gik ind i frisørbutikken.

...

Forurettede 1 forklarede om forhold 1, at han ikke kan huske noget om episoden, fordi det er så længe siden. Han kan ikke hus-ke, om tiltalte truede ham. Han har ikke forinden retsmødet i dag talt med nogen om, at han skal afgive forklaring i retten. Han kan huske, at han var hos varmemesteren, Vidne 1, den dag. Han skulle bestille noget til sin mor, der boede i Boligområde 1. Han boede ikke selv i Boligområde 1. Der var noget galt med hans mors toilet, og der var ikke nogen, der kom og hjalp hende, hvorfor vidnet snakkede med Vidne 1 den dag. Han lånte også en skruetrækker af Vidne 1 og fik nogle dele fra en gammel scooter, så han kunne fikse sin egen scooter. Tiltalte kom hen mod ham og råbte. Han kan ikke huske, hvad tiltalte råbte. Han kan ikke huske, om tiltalte havde noget i hænderne.

Foreholdt, at tiltalte skulle have haft en kniv og en hammer med, forkla-rede vidnet, at det kan han ikke huske. Han gik sin vej. Han kan ikke hus-ke, om tiltalte sagde noget truende. Tiltalte sagde mange ting.

Foreholdt videoovervågning "Port ind Varmemester" fra den 28. oktober 2021, forklarede han, at den hvide knallert er hans. Den anden knallert, der står mod hegnet, var den, han fik lov til at tage dele fra. Det er ham,

side 8

der kommer ind i billedet i den grå sweatshirt. Han og tiltalte var ikke u-venner på det pågældende tidspunkt. Vidnet elsker tiltalte som sin egen lillebror. De har kendt hinanden, siden vidnet var 11 år gammel. Han ved ikke, om tiltalte måske var sur den dag, men alle folk kan jo have en dår-lig dag.

Vidnet forklarede om forhold 2, at det ikke passer, at tiltalte truede ham. Tiltalte har ikke trukket en kniv og truet med at slå ham ihjel.

Foreholdt bilag 2-2, Rapport Fortsat, side 38, forklarede han, at det ikke siger ham noget.

Foreholdt sin forklaring til afhøringsrapport af 2. november 2021, side 40, 1. afsnit, hvoraf fremgår "Forurettede 1 forklarede, at han på gerningstids-punktet stod alene på parkeringspladsen ved gavlen til blokken med num-merne 16-24. (han udpegede stedet på kortet over Bydel på Nærpo-litistationen)", forklarede han, at politiet tilfældigt kom forbi den dag. Vidnet udpegede ikke stedet. Det var Vidne 1 og ikke ham, der ringede til politiet den dag. Han er ikke blevet truet på en parkeringsplads ved Boligområde 1 16-24. Politiet ringede ikke til ham den dag. Han kan ikke huske, at han blev afhørt af politiet den 2. november 2021 kl. 9.40-9.50.

Vidnet blev foreholdt sin forklaring til afhøringsrapport af 2. november 2021, side 40-41, hvoraf fremgår:

"...

Afhørte stod og røg, da han pludselig bemærkede MIS der kom omme fra blokken. Afhørte kender MIS tilbage fra han var dreng. De har på ingen måder noget udestående.

Da MIS så Forurettede 1 trak han med det samme, en kniv, der kunne være den samme som forleden dag, mens han gik truende frem mod Forurettede 1 og råb-te "Jeg slår dig ihjel".

Forurettede 1 blev bange og vendte med det samme om og løb bag rækkehuse-ne op mod Boligområde 2.

Forurettede 1 mor bor i Boligområde 1 og Forurettede 1 tør ikke længere komme der for at besøge hende. Han frygter også for hvad der vil ske, hvis MIS mø-der ham, når Forurettede 1 er færdes i området sammen med hans kone og børn.

MIS havde ved den første trussel i torsdags sagt, at han havde en pistol derhjemme og nu overvejede Forurettede 1, at begynde at gå med skudsikker vest.

..."

Vidnet forklarede hertil, at han ikke kan huske, at han skulle have forkla-

side 9

ret sådan.

Foreholdt sin forklaring til afhøringsrapport af 2. november 2021, side 41, 4. afsnit, hvoraf fremgår "Forespurgt kunne afhørte ikke vurdere om MIS var psykisk syg. Han var dog bekendt med at han røg hash og suge-de balloner (formentlig lattergas)", forklarede han, at han ikke har sagt sådan til politiet.

...

Vidne 1 forklarede om forhold 1, at han på tidspunktet for episoden var varmemester i Bydel, hvilket han ikke er længere. Den 28. oktober 2021 om formiddagen kom han gå-ende med en iPad under armen. Han havde travlt. Han mødte Forurettede 1 ved højhuset. Forurettede 1 ville tale med vidnet, som spurgte, om de kunne snak-ke, mens de gik. De gik ned mod Adresse 1. Der stod en scooter, og vidnet mener at huske, at den var blevet stjålet i Randers. Forurettede 1 snakkede om, at han manglede reservedele, hvorfor vidnet sagde til ham, at han kunne tage dele fra scooteren, fordi den alligevel ville blive skrot-tet. Forurettede 1 lånte en skruetrækker, og vidnet bad Forurettede 1 aflevere den til-bage efterfølgende. Vidnet gik derefter ind og satte sig på sit kontor.

Han hørte råben og skrigen ude fra gårdspladsen. Han hørte også et stort smæld, som han senere fandt ud af stammede fra, at der blev slået med en hammer på porten. Han kunne ikke høre, hvad der blev sagt, men der var ikke en positiv stemning, og det lød aggressivt. Han kunne ikke høre no-gen konkrete ord. Pludselig stak Forurettede 1 hovedet ind på kontoret og sag-de "Han har prøvet at slå mig ihjel", "Han har truet med at slå mig ihjel"eller lignende. Det gik meget stærkt, og Forurettede 1 snakkede hurtigt. Forurettede 1 sagde noget om, at tiltalte prøvede at stikke ham ned. Det er længe siden, så det er svært for vidnet at huske helt præcist, men det lød meget dramatisk. Vidnet sagde, at Forurettede 1 skulle stå ved det, hvis vidnet skulle ringe til politiet, da folk i Bydel ikke altid står ved deres forklaringer. Forurettede 1 svarede "Helt sikkert".

Der var et par betjente, der tilfældigvis kom gående, og vidnet rettede henvendelse til dem. Betjentene ville ikke tage det alvorligt, og de bad ham ringe 114. Han kontaktede Politistation, der efterfølgende kom.

Politiet ville gerne se videoovervågningen. Vidnet så også selv overvåg-ningsvideoen, mens den blev overført. Vidnet husker det som om, at det på videoen fremgår, at Forurettede 1 står og roder med en scooter, hvor tiltalte længe står og kigger mod ham, hvorefter tiltalte tager en hammer og en kniv op af lommen og fægter med genstandene samt slår hammeren mod porten. Så vidt han ved, kan man ikke følge tiltalte yderligere på overvåg-ningen. Politiet talte også med Forurettede 1, men vidnet hørte ikke, hvad han

side 10

sagde til politiet.

Foreholdt bilag 1-9, Rapport Oplysning, side 20, forklarede han, at han ikke kan huske, at han skulle have fulgt tiltalte på overvågningen. Han kan ikke huske, at han skulle have forklaret, at tiltalte gik fra genbrugs-pladsen. Han kan heller ikke huske, at han skulle have forklaret, at tiltalte først pakkede kniven væk, da han gik ind i sin opgang.

Vidnet forklarede om forhold 2, at han ikke kan huske noget om, at tiltal-te skulle have truet Forurettede 1 3 dage senere.

Foreholdt bilag 2-2, Rapport Fortsat, side 39, forklarede han, at det ikke siger ham noget, idet der er mange sager ude i Bydel.

...

Forurettede 2 forklarede om forhold 4, at han er en form for præst i Kirke. Den 12. februar 2023 skulle han fo-restå en gudstjeneste. Han bød velkommen til gæsterne og til dem, der var i kirken første gang. Da han var i gang med at byde velkommen, så han en person, der begyndte at komme imod ham, og som begyndte at la-ve ballade. Manden sagde, at man ikke skulle gå i en kirke for hvide. Der kom uro i kirken. Vedkommende blev tiltagende aggressiv. Vidnet sagde til manden, at han skulle slappe af, men han slappede ikke af. Mens de talte, blev vidnet angrebet. Manden begyndte at skubbe kraftigt til vidnet, som skubbede tilbage for ikke at falde. Vidnet væltede ikke, fordi han holdt fast i manden. Hvis han ikke havde holdt fast, kunne han godt være væltet. Manden holdt fat i vidnets tøj ved kraven. Alle i kirken stod op, og der var nogle andre, som kom og tog fat i manden og førte ham ud.

Når vidnet taler til menigheden, bruger han en mikrofon. Under episoden med manden havde han dog ikke en mikrofon i hånden. Vidnet ville ikke have, at manden talte til menigheden. Manden ville sige til menigheden, at Jesus var afrikaner. Konflikten opstod, fordi vidnet forbød manden at tale til menigheden, fordi det, manden ville sige, ikke gav mening i forhold til kirkens forkyndelse. Vidnet forbød verbalt manden at tale til menigheden. Han rørte ikke ved ham i den forbindelse. De stod tæt på hinanden.

Han kan godt huske, at han har afgivet forklaring til politiet om episoden.

Vidnet blev foreholdt sin forklaring til afhøringsrapport af 2. marts 2023, side 54, 2. sidste afsnit, hvoraf fremgår:

"...

Afhørte tog nu mikrofonen og bød de nye i kirken velkommen, og da afhørte begyndte at tale til forsamlingen i kirken, rettede Tiltalte igen henvendelse til afhørte og sagde, at Tiltalte ønskede at låne mikrofonen

side 11

og spørge de tilstedeværende i kirken om, hvorfor de samles her i Kirke, nu hvor jesus er afrikaner. Dette gav afhørte ikke Tiltalte lov til, hvorfor Tiltalte begyndte at blive tiltagende aggressiv og gribe fat i afhørtes jakke og forsøgte at skubbe afhørte til jorden. Dette lykkedes ikke, da afhørte greb fat i håndleddet på Tiltalte, hvilket stop-pede Tiltaltes fremdrift. Adspurgt ind til kraften på dette skub forklarede afhørte, at det føltes meget kraftigt, og at den eneste grund til at afhør-te ikke faldt til jorden var grundet afhørtes hurtige reaktion.

..."

Han forklarede hertil, at han godt kan huske at have forklaret sådan til politiet. Det var sådan, han husker, at det skete. Han kendte ikke Tiltalte inden episoden. Det var første gang, tiltalte var i kirken. Han kunne overfor politiet nævne tiltalte ved navn, fordi der var et medlem af menigheden, Person 1, der kendte ham og oplyste navnet for vidnet.

Vidne 2 var til stede den pågældende dag, og han overværede også episoden. Vidnet ved ikke med sikkerhed, om Vidne 2 kendte tiltalte i forvejen.

Foreholdt, at han skulle have forklaret til politiet, at han havde set tiltalte til gudstjeneste to gange forinden episoden, forklarede vidnet, at han kun kendte tiltalte fra kirken fra den pågældende dag. Han mener, at der var en dag forinden, hvor tiltalte kom til kirken, men hvor han kom for sent, og at han gik igen efter et par minutter. Han så også tiltalte efter den 12. februar 2023 og kan ligeledes i retten genkende tiltalte som den person, der skubbede til ham i kirken den 12. februar 2023.

Foreholdt, at tiltalte har forklaret, at episoden startede med, at vidnet tog fat i tiltaltes trøje, forklarede vidnet, at det ikke passer. Vidnet havde ikke fat i tiltalte. Han kunne ikke finde på at optræde fysisk, for gudstjenesten er hellig.

Da vidnet blev skubbet, tog han fat i tiltaltes håndled, så han ikke faldt. Han skubbede ikke tiltalte væk.

Vidnet forklarede om forhold 5, at Forurettede 3 også er præst i kirken. Da episoden mellem tiltalte og Forurettede 3 fandt sted, var gudstjenesten ikke startet. Den skulle først starte kl. 11.30. Vidnet var ik-ke til stede under episoden mellem tiltalte og Forurettede 3.

På baggrund af episoden mellem tiltalte og Forurettede 3 den 19. februar 2023 valgte vidnet at anmelde forholdet fra den 12. februar 2023. Vidnet tænkte, at det var en god idé at snakke med politiet for at beskytte folke-ne i kirken. Folk var bange, og det var derfor nødvendigt at anmelde for-holdene.

side 12

...

Vidne 2 forklarede om forhold 4, at han den 12. feb-ruar 2023 var i Kirke. Han så episoden på afstand. Han så, at der var noget tumult. Han kunne se, at tiltalte holdt fast i præstens krave-tøj. Han kunne ikke se præcist, hvad der skete, fordi han stod på afstand af episoden. Han så, at præsten prøvede at forsvare sig. Præsten var ikke aggressiv. Han så ikke, om præsten blev skubbet. Vidnet tog tiltalte med ud af kirken og sagde, at han ikke skulle gøre sådan noget igen, og at han ikke skulle opføre sig på den måde. Han sagde til tiltalte, at hvis han ville tale med præsten om noget, skulle han tale med ham om det efter guds-tjenesten. Vidnet tog tiltaltes hånd, og tiltalte gik velvilligt med ud. Han kan ikke huske, om det kun var ham og tiltalte, der gik ud, eller om der også var en person mere, som fulgte tiltalte ud.

Han kan godt huske, at han afgav forklaring til politiet.

Vidnet blev foreholdt sin forklaring til afhøringsrapport af 18. marts 2023, side 61, 1. afsnit, hvoraf fremgår:

"...

Afhørte forklarede, at han var til gudstjeneste i kirken ved Adresse 3 d. 12. februar 2023 ved middagstid, hvor en mandsperson af somalisk oprindelse antastede præsten, som forestod gudstjenesten. Her skubbede manden til præsten og greb fat i dennes tøj, hvorefter af-hørte sammen med nogle andre tilskuere løb hen for at stoppe manden.

..."

Vidnet forklarede hertil, at han godt kan huske, at han sagde til politiet, at de tog fat i tiltalte efter episoden. Han kan også huske, at han forklare-de til politiet, at tiltalte skubbede og tog fat i præstens tøj. Når vidnet si-ger "tumult", mener han et problem mellem to personer. Det var fysisk tumult. Så vidt vidnet kunne se, skete der noget fra begge sider. De hav-de fat i hinanden. Vidnet er ikke sikker på, om der blev skubbet. Præsten forsvarede sig. Enten holdt præsten hænderne op foran sig, eller også skubbede han for at beskytte sig, men vidnet kunne ikke se, om det var et decideret skub, eller om han bare holdt hænderne op. Han ved ikke, hvad der ledte op til situationen. Han hørte ikke noget verbalt mellem dem. Da de kom hen for at stoppe episoden, fik vidnet fat i tiltalte. På dette tids-punkt var der ikke noget verbalt mellem tiltalte og præsten. Vidnet tænk-te automatisk, at det var tiltalte, han skulle have fat i og stoppe, fordi det var ham, der ikke sædvanligvis kom i kirken.

Under episoden stod præsten tæt ved alteret. Det var ikke sædvanligt, at nogen fra menigheden kom så tæt op mod alteret. Vidnet ved ikke, om tiltalte skulle noget deroppe. Normalt sidder menigheden på bænkene ne-de i kirkerummet.

side 13

Vidnet kendte ikke tiltalte personligt, men han og tiltalte har begge boet i By 2, hvorfor de har set hinanden tidligere. De har ikke en tæt relation, men de hilser, når de går forbi hinanden.

...

Forurettede 3 forklarede om forhold 5, at han den 19. februar 2023 var til gudstjeneste i Kirke Han er en form for præst i kirken, men denne dag sad han blandt menigheden. Gudstjene-sten var i gang. Det var præsten Person 2, der forestod guds-tjenesten. Vidnet sad ved siden af menighedsrådsformanden. Han så ikke tiltalte komme ind og sagde ikke noget til tiltalte. Tiltalte satte sig bag vidnet og slog ham i ryggen tre gange og sagde noget i retning af "Black africans should not come in this church", og at Jesus var sort. Vidnet blev på dette tidspunkt kun slået i ryggen og i nakken, men med knyttet hånd. Formanden bad vidnet om at føre tiltalte ud. Tiltalte gik ikke ud af sig selv. Vidnet bad tiltalte følge med ud. Han rørte ikke ved tiltalte. De fulg-tes ud af kirkerummet og kom ud foran kirken. De gik ved siden af hinan-den. Vidnet sagde til tiltalte, at han skulle gå hjem, og pludseligt begyndte tiltalte at slå ham. Tiltalte slog ham mellem øjenbrynene, og vidnets briller gik i stykker. Han blødte. Han faldt omkuld, og hans jakke blev ødelagt. Han slog ryggen og baghovedet ned i underlaget. Inden han faldt omkuld, blev han slået mere end fem gange. Han rejste sig hurtigt op igen, hvoref-ter tiltalte igen begyndte at slå ham. Denne gange blev han slået måske tre gange. Herefter tog han fat i tiltaltes jakke og sendte ham væk. Han blev slået mange gange og med begge hænder. Han kan ikke huske, hvor man-ge gange han blev slået. Alt i alt blev han måske slået 5-10 gange i ansig-tet. Udenfor rørte han ikke ved tiltalte. Han blev ikke slået, mens han lå ned.

Efter episoden gik vidnet igen ind i kirken. Han blødte stadig på dette tidspunkt. Nogen sagde til ham, at han burde ringe til politiet, hvilket han gjorde. Politiet kom efterfølgende. De tog billeder af ham og stillede ham spørgsmål om, hvad der var sket. Menighedsrådsformanden oplyste, at der ikke var videoovervågning i kirkerummet.

Den efterfølgende søndag kom tiltalte igen hen til til kirken, men kirketje-neren lukkede døren og sagde, at tiltalte ikke måtte være der. Tiltalte blev senere instrueret om at holde sig 20 meter væk fra kirken.

Vidnet blev foreholdt sin forklaring til afhøringsrapport af 2. marts 2023, side 83, 3. afsnit, hvoraf fremgår:

"...

Undervejs i gudstjenesten ca. kl. 1045, ankom en mandsperson til kir-ken, som afhørte havde set komme i kirken siden januar 2023, hvor han

side 14

havde skabt uro. Afhørte sad ved siden af formanden for bestyrelsen, idet at manden rettede henvendelse til afhørte, og slog afhørte i nakken med fingerspidserne og udtalte "why do you come here, I told you not to come, black people are not allowed in the church", hvortil afhørte ikke svarede tilbage, i frygt for hvad manden så ville gøre. Manden stod i ca. 5 minutter bag afhørte, og gentog ovenstående udtalelse i mens han slog afhørte i nakken med fingerspidserne.

..."

Han forklarede hertil, at han godt kan huske at have forklaret sådan. Det er også sådan, vidnet i dag husker, at det skete. Det kan godt passe, at si-tuationen inde i kirken varede 5 minutter.

Vidnet tog efterfølgende til læge, men han kan ikke huske, hvornår det var.

Foreholdt bilag 5-17, Politiattest, side 116, forklarede han, at det godt kan passe, at han blev undersøgt dagen efter episoden.

Det var politiet, der tog billeder af ham. Han havde fået mærker ved og mellem øjnene. Det var mest omkring det venstre øje. Han fik også hjer-nerystelse. Det skete formentlig, da han slog baghovedet ned i jorden.

Foreholdt bilag 5-13, Fotorapport, side 104-111, forklarede han, at foto 1 og 2 viser de hævelser, han havde omkring venstre øje. Foto 5 viser det sted, de kom ud fra kirkerummet. Herfra gik de gennem den næste dør, således at de kom helt udenfor. Foto 7 er der, hvor man er på vej mod yderdøren. Yderdøren ses til højre på fotoet.

Vidnet kender ikke tiltalte, men han er ikke i tvivl om, at det er tiltalte, der begik forholdet. Vidnet kender Vidne 3, fordi vedkom-mende er kirketjener. Vidne 3 var også i kirken den pågældende dag.

Foreholdt, at tiltalte har forklaret, at vidnet slog ham først, forklarede vidnet, at han aldrig har slået nogen. Han kan ikke genkende tiltaltes for-klaring. Han skubbede heller ikke til tiltalte.

Foreholdt sin forklaring til afhøringsrapport af 2. marts 2023, side 84, 2. afsnit, hvoraf fremgår "Da afhørte lå på ryggen stod manden henover af-hørte og slog afhørte i ansigtet, igen skiftevis med begge hænder knyttet, hvortil afhørte forsøgte at afværge", forklarede han, at han ikke blev slå-et, mens han lå ned. Han blev slået før, han kom ned at ligge, og igen ef-ter, han havde rejst sig op.

Vidnet forklarede om forhold 4, at han var på sygehuset den 12. februar 2023, hvorfor han ikke var i kirken under episoden mellem tiltalte og Forurettede 2. Vidnet har efterfølgende talt med Forurettede 2 om, hvad der var sket.

side 15

Vidnet tror ikke, at han anmeldte episoden den 19. februar 2023 med det samme

Adspurgt af bistandsadvokaten forklarede vidnet, at han var ved lægen dagen efter. Han var hos lægen to eller tre gange. Han blev sendt til scan-ning af neurologen Person 3. Han havde kastet op og været svim-mel efter episoden. Han fik at vide, at han skulle holde sig i ro. Han hav-de kraftig hovedpine i cirka 2 måneder. Han blev hjemme i de 2 måneder og tog smertestillende medicin, men det hjalp ikke. På det pågældende tidspunkt var han syg med spiserørskræft, men det var ikke årsagen til hovedpinen. Det var derimod overfaldet, som gav ham hovedpinen. Han fik ødelagt sine briller og sin jakke under episoden.

..."

Der er afgivet forklaringer af vidner i et retsmøde den 20. marts 2024. For-klaringerne er gengivet således i retsbogen:

"...

Vidne 3 forklarede om forhold 5, at han er kirket-jener i Kirke. Nogle gange låner en østafrikansk menighed kir-ken omkring kl. 11.30-13.30. Den 19. februar 2023 var de ved at forbere-de dagens gudstjeneste, og de var så småt gået i gang, da tiltalte kom ind i kirken. Vidnet kender tiltalte, fordi han tit er i centret ved siden af kir-ken. Vidnet troede, at tiltalte ville deltage i gudstjenesten, men det ville han ikke. Tiltalte sagde, at han ikke mente, at afrikanere burde holde gudstjeneste i kirken. Det var tydeligt, at han ville afbryde gudstjenesten. Vidnet sagde, at det kunne han ikke, fordi de gerne måtte afholde deres gudstjeneste. De stod ved indgangen mellem våbenhuset og selve kirke-rummet. Forurettede 3 kom hen til dem. Han snakkede med tiltalte og fik talt ham ned. Forurettede 3 talte roligt til tiltalte og sagde, at de godt måtte være i kirken, hvilket vidnet også havde sagt. Forurettede 3 og tiltal-te gik udenfor. Forurettede 3 havde ikke fat i tiltalte, da de gik ud. De gik ved siden af hinanden. Vidnet havde opfattet det sådan, at situationen nu var rolig, og at der ikke længere var et problem, hvorfor han gik ind i kir-ken igen. Inde fra kirken kunne han imidlertid høre, at der opstod tumult udenfor. Han kunne høre stemmer. Der var nogen, der råbte højt. Det var svært at høre, om det kunne være to mænd, da der var to lukkede døre imellem. Han kunne ikke høre specifikke ord. Grundet tumulten gik han ud. Ude på pladsen foran kirken så han Forurettede 3 ligge på jorden, og Forurettede 3's briller var røget af og lå også på jorden. Vidnet havde under tumulten været inde i kirken, så han havde ikke kunnet se, hvad der skete udenfor. Forurettede 3 så meget overrasket ud. Vidnet hjalp Forurettede 3 op og samlede hans briller op. De talte om situationen, og Forurettede 3 fortalte, at tiltalte havde slået ham. Forurettede 3 fortalte ikke yderligere om episoden. Forurettede 3 havde ingen synlige skader. Derefter gik Forurettede 3 og vidnet tilbage til kirken, hvor vidnet fik ham til at sætte sig og

side 16

gav ham noget at drikke. De snakkede situationen igennem. Forurettede 3 fortalte, at han var blevet slået, da han havde prøvet at snakke med tiltal-te, og at han var røget ned på jorden. Han fortalte ikke noget om, hvor eller hvordan han var blevet slået. Derefter gik Forurettede 3 med ind til gudstjenesten igen.

Han kan godt huske, at han afgav forklaring til politiet ude på stedet. Han kan ikke huske, hvad han beskrev om tiltaltes tøj. Det kan godt være, at han forklarede, at tiltalte havde noget gult tøj på.

Vidnet blev foreholdt sin forklaring til afhøringsrapport af 19. februar 2023, side 86-87, hvoraf fremgår, at "... Forurettede 3 stod meget forvirret og chokeret, og hans briller lå på asfalten ..." og "... Adspurgt om afhørte havde set vold episoden forklarede afhørte, at han ikke havde set ger-ningsmanden udøve vold, men at han hørte flere bump ude foran kirken, og kunne tydeligt se på Forurettede 3, at han havde fået tildelt slag i ansig-tet. ..."

Vidnet forklarede hertil, at han ikke husker at have forklaret sådan. Så vidt han husker, hørte han ikke nogen slag. Så vidt han husker, lå Forurettede 3 på asfalten, men det kan godt være, at han stod op.

Nærmere adspurgt forklarede vidnet, at han ikke husker, om han så Forurettede 3 ligge på jorden. Han kan i dag ikke huske, om man kunne se på Forurettede 3, at han havde fået tildelt slag i ansigtet. Han kan i hvert fald ikke huske, at han skulle have forklaret til politiet, at man tydeligt kunne se, at Forurettede 3 havde fået slag i ansigtet. På tidspunktet for afhøringen vidste vidnet ikke, at tiltalte hed Tiltalte. Det fik han først at vide efterføl-gende, men han vidste på tidspunktet godt, hvem tiltalte var.

Han talte efterfølgende om episoden med Forurettede 3, men Forurettede 3 gav ikke yderligere deltajer om, hvor han var blevet slået.

Forurettede 3 havde talt stille og roligt til tiltalte, da han fortalte tiltalte, at de - på trods af, at menigheden var af afrikansk afstamning - godt måtte være i kirken. Forurettede 3 havde fulgt tiltalte ud uden at have fat i ham.

...

Forurettede 4 forklarede om forhold 6, at han ejer en fri-sørbutik i Center. Han var på arbejde den 28. februar 2023 om formiddagen. Pludselig kom tiltalte ind i frisørbutikken og sagde, at vidnet skyldte ham penge og noget med en "Navn". Tiltalte sagde i hvert fald noget om penge og nævnte Navn. Vidnet vidste ikke, hvad han mente, og sagde derfor "Hvad snakker du om? Hvilke penge?". På det tidspunkt var det kun ham, en kunde og Person 4, der ventede på sin tur, der var til stede i frisørbutikken. Tiltalte holdt sin ene hånd op i

side 17

luften, og Person 4 tog fat om tiltaltes håndled for at forsvare vidnet. Til-talte slog ikke vidnet, men gik frivilligt ud igen.

Lidt senere kom tiltalte igen. Vidnet var i gang med at klippe en kunde. Vidnet sagde "Hvorfor kommer du tilbage?", hvorefter tiltalte tog en kniv op, som han havde i lommen, hvorefter vidnets ven, Vidne 4, holdt om tiltaltes håndled med kniven i og sagde "Hvad laver du?", hvorefter tiltal-te lagde kniven i lommen og gik igen. Vidnet kan ikke huske, om tiltalte holdt kniven frem mod ham. Han ved ikke, hvordan tiltalte holdt kniven. Han tror ikke, tiltalte gjorde noget med kniven, da han tog den op af lom-men. Tiltalte sagde ikke noget til vidnet. Han ved ikke, hvor langt de stod fra hinanden, men der var måske omkring 1 meter mellem dem. Vidne 4 stod på dette tidspunkt ved siden af vidnet.

Vidnet havde ikke kaldt på tiltalte - hverken første eller anden gang han kom ind i butikken.

Da tiltalte havde forladt butikken efter sit andet besøg, gik vidnet hen til politiet overfor frisørbutikken. Han anmeldte ikke decideret episoden, men han fortalte politiet, at tiltalte var kommet med en kniv. Det kan godt passe, at han talte med politiet omkring kl. 11.19. Han kan ikke hus-ke, hvilket tøj tiltalte havde på, bortset fra en jakke.

Vidnet blev foreholdt sin forklaring til afhøringsrapport af 1. marts 2023, side 148, 3.-4. afsnit, hvoraf fremgår:

"...

Afhørte prøvede at forklare til manden, at han ikke vidste hvad manden snakkede om, hvortil manden slog afhørte. Adspurgt ind til kraften på slaget samt hvor på kroppen afhørte blev slået forklarede afhørte, at dette kunne han ikke huske. Han var så stresset i situationen, at han ik-ke bemærkede, hvor han blev slået.

Efter at manden havde slået afhørte kom afhørtes ven, Person 4, og greb fat i manden tøj og sagde "hvad laver du?", hvortil manden svare-de  "undskyld, undskyld ." Forurettede 4 forklarede, at han sagde til manden, at han skulle forlade butikken, hvilket manden gjorde.

..."

Vidnet forklarede hertil, at han godt kan huske at have forklaret i det væ-sentlige som anført, men tiltalte slog ham ikke, for tiltaltes hånd blev holdt tilbage. Det er korrekt, at tiltalte undskyldte. Person 4, der som nævnt også var til stede i frisørbutikken, er i øvrigt politibetjent. Da tiltal-te dukkede op i første omgang, var vidnet i gang med at klippe kunde, og Person 4 sad og ventede på, at det blev hans tur i stolen. Tiltalte frem-trådte ikke umiddelbart truende, men Person 4 greb fat om tiltaltes hånd-led, nok for at afværge et angreb på vidnet.

side 18

Vidnet blev foreholdt sin forklaring til afhøringsrapport af 1. marts 2023, side 148, 2. sidste afsnit, hvoraf fremgår:

"...

Senere på dagen, ca. kl. 1100, kom samme mand tilbage til salonen medbringende en kniv i højre hånd. Manden stod med kniven og førte den frem mod afhørte, hvor afhørtes ven, Vidne 4, greb fat om hånd-leddet på manden. Adspurgt ind til hændelsen, så detaljeret om muligt, forklarede afhørte, at han var meget stresset, og ikke opfangede andet, end at manden havde en kniv, og at han førte kniven frem mod afhørte, hvortil Vidne 4 greb fat om mandens håndled. Manden gik herefter ud fra salonen og drejede til venstre mod Restaurant.

..."

Vidnet forklarede hertil, at han godt kan huske at have forklaret sådan. Han kan ikke helt huske situationen. Tiltalte havde kniven i hånden, og Vidne 4 tog fat i tiltaltes håndled. Han kan ikke huske, om tiltalte førte kniven frem mod ham. Han ved ikke, hvad der ville have været sket, hvis Vidne 4 ikke havde taget fat om tiltaltes håndled. De stod tæt på hinan-den, så det kunne da godt være, at han kunne være blevet ramt, hvis Vidne 4 ikke havde holdt om tiltaltes håndled, men han ved det ikke. Han kan ikke helt huske, hvad det var for en kniv. Han kan ikke beskrive den. Han lagde kun mærke til, at det var en smørekniv.

Foreholdt sagens side 144, foto af kniv, forklarede vidnet, at det godt kunne være den kniv, tiltalte havde med.

Forevist videoovervågning fra Område forklarede vidnet, at det er ham, der kommer i det hvide tøj. Han kom ud fra sin frisørbutik. Han tror, at manden, der ses i døren ind til butikken, er Vidne 4.

Ingen i salonen havde kaldt tiltalte ind.

Vidnet så først kniven, da tiltalte for anden gang indfandt sig og tog kni-ven ud af sin jakkelomme. Tiltalte sagde ikke noget i den forbindelse. Da var der en afstand imellem dem på omkring 1 meter. Vidne 4 stod ved siden af vidnet, der havde spurgt om, hvorfor tiltalte var vendt tilbage, og som svar tog tiltalte kniven frem, hvorefter Vidne 4 tog fat om tiltaltes håndled.

...

Vidne 4 forklarede om forhold 6, at han den 28. februar 2023 om formiddagen var i Forurettede 4's frisørbutik. Den dag skulle vidnet hente noget medicin på apoteket, og på vej dertil kom han forbi Forurettede 4. Forurettede 4 fortalte, at der kort forinden havde været en for ham ukendt

side 19

mand i frisørbutikken. Forurettede 4 fortalte, at manden havde snakket om nogle penge. Mens Forurettede 4 og vidnet stod og talte sammen, kom tiltalte og sagde "Penge?" til Forurettede 4 og noget med en "Navn". Vidnets efternavn er jo Navn, men det var nok ikke vidnet, tiltalte henvendte sig til eller omtalte, for tiltaltes "Navn" virkede som et fornavn. Tiltalte sagde ikke andet end "Penge" og "Penge til Navn". Forurettede 4 spurgte om, hvad tiltalte talte om. Tiltalte havde en hånd i lommen, og vidnet tænkte på, hvad tiltalte mon havde i lommen. Vidnet så, at tiltalte trak en smørekniv op af lommen, og vidnet spurgte, hvad tiltalte havde gang i, og greb straks fat om tiltaltes håndled. Tiltalte sagde ikke noget, da han tog kniven frem. Vidnet ved ik-ke, om tiltalte bevægede kniven. Vidnet var stresset, så han kan ikke hus-ke, om kniven var i bevægelse. Forurettede 4 og tiltalte stod cirka 1 meter fra hinan-den, og vidnet stod mellem dem. Derefter gik Forurettede 4 over til politiet på mod-satte side af centergangen. Tiltalte gik også ud.

Politiet kom over i frisørbutikken, og vidnet talte med dem. Han blev af-hørt af en ung betjent. Han fortalte, at Forurettede 4 havde sagt til tiltalte, at han ik-ke vidste, hvad tiltalte mente med at tale om "Navn". Da politiet kom, stod tiltalte stadig i nærheden ved en restaurant i centret. Politiet hentede tiltalte. Forurettede 4 havde fortalt politiet, at der havde været en mand i butikken, og vidnet udpegede tiltalte, der var gået over til restauranten.

Vidnet blev foreholdt sin forklaring til afhøringsrapport af 28. februar 2023, side 128, 5. afsnit, hvoraf fremgår:

"...

Vidne 4 forklarede kort, at han var inde ved Frisørsalon inde i Center, hvor en mand var gået op til frisøren og havde udtalt "jeg skal have penge fra Navn", hvorefter manden tog en kniv frem og førte den frem mod frisøren. Afhørte greb fat om håndleddet på manden, hvorefter en kunde i salonen hjalp til og skubbede manden væk.

..."

Vidnet forklarede hertil, at der så vidt han husker ikke var en anden mand til stede, der skubbede tiltalte væk. Han tror ikke, at tiltalte førte kniven frem mod Forurettede 4, da han tog den frem fra jakkelommen.

Vidnet blev foreholdt sin forklaring til afhøringsrapport af 1. marts 2023, side 154, 2. afsnit, hvoraf fremgår:

"...

Afhørte kunne se, at i mens Forurettede 4 og manden diskuterede, trak manden en kniv op fra højre jakkelomme, som manden nu holdte i højre hånd, alt i mens manden stod ca. 1 meter fra Forurettede 4. Manden trak højre arm til-bage, i mens at kniven var i hånden, og førte den frem hurtigt og kraf-tigt mod Forurettede 4.

side 20

..."

Vidnet forklarede hertil, at han ikke husker at have forklaret sådan. Tiltal-te trak ikke kniven tilbage. Så snart vidnet så tiltalte trække kniven op, tog han fat om tiltaltes håndled. Vidnet stod mellem Forurettede 4 og tiltalte. Han ved ikke, om tiltalte prøvede at stikke Forurettede 4, og han ved heller ikke, om der ville være sket noget, hvis han ikke havde grebet fat om tiltaltes håndled.

Foreholdt sagens side 144, foto af kniv, forklarede han, at det ikke var sådan en kniv, tiltalte havde med. Tiltalte havde en smørekniv med. Det var en almindelig kniv, som man bruger til at spise med. Han tror, at til-talte hentede kniven fra pizzeriaet. Han kan godt huske, hvordan kniven så ud. Den så ikke ud som den på billedet, for også skæftet var af metal og altså ikke af sort plastic. Bladet var lidt det samme som det på billedet, men spidsen var ikke helt den samme.

..."

Sagens øvrige oplysninger

Der har været afspillet en optagelse fra videoovervågning ved Adresse 1 i By 1 den 28. oktober 2021 (forhold 1), en videooptagelse fra mobilte-lefon fra Kirke den 12. februar 2023 (forhold 4) og optagelser fra videoovervågning i Center den 28. februar 2023 (forhold 6).

Tiltalte har modtaget strafferetlige afgørelser af betydning for denne sag

ved Retten i Odenses dom af 18. september 2013, hvor tiltalte blev fundet skyldig i røveri efter straffelovens § 288, stk. 1, nr. 1. Tiltalte blev ikke straf-fet, jf. straffelovens § 16, stk. 2, men blev dømt til at undergive sig tilsyn af kommunen og efterkomme tilsynsmyndighedens bestemmelse om ophold og arbejde, og således at tilsynsmyndigheden kan træffe bestemmelse om anbrin-gelse i institution for personer med vidtgående psykiske handicap. Tiltalte blev endvidere pålagt efter tilsynsmyndighedens nærmere bestemmelse at un-dergive sig behandling mod misbrug af euforiserende stoffer og alkohol. Der blev ikke fastsat en længstetid for foranstaltningen,

ved Retten i Odenses dom af 17. april 2018, hvor tiltalte blev fundet skyldig i vold i gentagelsestilfælde efter straffelovens § 244, jf. § 247, stk. 1. Tiltalte blev ikke straffet, jf. straffelovens § 16, stk. 2, men blev dømt til at undergive sig tilsyn af kommunen og efterkomme tilsynsmyndighedens bestemmelse om ophold og arbejde, og således at tilsynsmyndigheden kan træffe bestemmelse om anbringelse i institution for personer med vidtgående psykiske handicap. Tiltalte blev endvidere pålagt at undergive sig psykiatrisk behandling og læ-geligt godkendt behandling mod misbrug efter tilsynsmyndighedens nærmere bestemmelse. Længstetiden for foranstaltningen blev fastsat til 5 år. Ved ret-tens kendelse af 11. april 2023 blev foranstaltningen forlænget med en ny længstetid på 2 år.

side 21

Samråd for udviklingshæmmede lovovertrædere, Region Syddanmark, har afgivet udtalelser den 23. februar 2022 og den 24. marts 2022. Samrådet har vurderet, at tiltalte er mentalt retarderet og omfattet af straffelovens § 16, stk. 2, og har, såfremt tiltalte findes skyldig, anbefalet dom til anbringelse i institution for personer med vidtgående psykiske handicap.

Tiltalte har været mentalundersøgt. Af retspsykiatrisk erklæring af 20. januar 2023 fra Overlæge, Psykiatrien i Region Syddanmark, frem-går blandt andet:

"...

KONKLUSION OG BEGRUNDELSE:

Observanden er født i Mogadishu i Somalia og er nummer 5 af 5 sø-skende. Den ene søskende er angiveligt faderens ældre særbarn. Obser-vandens mor rejste til Danmark i 1993 på grund af krigen, og i 1995 fulgte faderen og 3 søskende med. Familien boede sammen i Danmark i 3 år, hvorefter forældrene blev skilt, og faderen rejste tilbage til Somalia. Moderen og børnene blev i Danmark. De har boet en periode i Køben-havn, men vendte tilbage til By 1, hvor de fortsat bor. Moderen er i nyt parforhold.

Observanden har i skolen gået i modtageklasse og har også gået i speci-alklasse. Han har ikke efter folkeskolen gået i skole, men har været i for-skellige aktiveringer via kommunen. Kommunen er aktuelt ved at ind-stille ham til pension.

Observanden har levet i et parforhold og har en datter på ca. 10 år, som bor ved moderen. Han ser datteren hver 2. til 3. måned.

Observanden er tidligere dømt for kriminalitet, er nu sigtet for trusler og overtrædelse af lov om euforiserende stoffer.

Der er i forbindelse med tidligere mentalundersøgelse i 2013 foretaget psykologisk undersøgelse af observanden, og der findes en IQ på 60, som er i overensstemmelse med det kliniske indtryk og oplysninger om hans funktionsniveau.

I forbindelse med denne undersøgelse er han forsøgt indkaldt 4 gange til psykologisk undersøgelse, men han har ikke mødt op.

Han findes fortsat mentalt retarderet i lettere grad.

Observanden har siden 13-årsalderen røget hash, og han ryger fortsat hash. Han har også tidligere drukket meget alkohol, men ifølge obser-vanden er indtag af alkohol reduceret væsentligt. Det kan ikke udeluk-kes, at observanden på gerningstidspunktet har været påvirket af hash, men der er ikke mistanke om, at han har befundet sig i en patologisk  ru-

side 22

stilstand.

Observanden har været underlagt foranstaltning siden 2013, men det har ikke været muligt at imødegå recidiv. Han ryger dagligt hash og har in-gen intention om at stoppe. I forbindelse med hashrygning har han tidli-gere haft psykotisk gennembrud, men oplever ikke dette længere.

Observanden er ikke ved denne undersøgelse fundet sindssyg, og han findes ikke omfattet af § 16, stk. 1 i straffeloven. Han findes derimod omfattet af § 16, stk. 2. Der anbefales dom til anbringelse i institution for personer med vidtgående psykiske handicap.

..."

Sagen har været forelagt Retslægerådet, der i en erklæring af 14. marts 2023 har udtalt:

"...

Med sagens til bagesendelse skal Retslægerådet på baggrund af tilsend-te sagsakter med retspsykiatrisk erklæring af 20. januar 2023 ved Overlæge, Retspsykiatrisk Afdeling, Middelfart, udtale, at Tiltalte ikke er sindssyg, og at han næppe heller var det på tidspunk-terne for det påsigtede, hvor han sandsynligvis var påvirket af rusmidler, uden at der er mistanke om, at han befandt sig i en patologiskrus. Tiltalte er lettere mentalt retarderet og lider ikke af epilepsi.

Tiltalte er født i Somalia og er den yngste af fem søskende. Tiltaltes mor rejste til Danmark i 1993 på grund af krigen, og i 1995 fulgte faderen og tre søskende med. Familien boede sammen i Danmark i tre år, hvorefter forældrene blev skilt, og faderen rejste tilbage til Somalia. Moderen og børnene blev i Danmark. De har boet en periode i Køben-havn, men vendte tilbage til By 1, hvor de fortsat bor. Moderen er i nyt parforhold. Tiltalte har i skolen gået i modtagerklasse og har og-så gået i specialklasse. Han har ikke efter folkeskolen gået i skole, men har været i forskellige aktiveringer via kommunen. Kommunen er aktu-elt ved at indstille ham til pension. Han har levet i et parforhold og har en datter på ca. 10 år, som bor ved moderen. Han ser datteren hver 2. til 3. måned.

Tiltalte har haft kraniebrud som femårig og som toårig haft brud på lårben, underben og hånd efter voldsom trafikulykke.

Tiltalte har siden 13-årsalderen røget hash, og han ryger fortsat hash dagligt. Han har også tidligere drukket meget alkohol, men indtag af al-kohol er angiveligt reduceret væsentligt.

Tiltalte har været underlagt foranstaltning siden 2013, men det har ikke været muligt at imødegå recidiv. Han ryger dagligt hash og har in-

side 23

gen intention om at stoppe. I forbindelse med hashrygning har han tidli-gere haft psykotisk gennembrud, men oplever ikke dette længere.

Lægen finder ved den aktuelle undersøgelse ikke Tiltalte psykotisk. Man har forgæves forsøgt at indkalde ham til fornyet psykologisk test-ning, men der er i forbindelse med tidligere mentalundersøgelse i 2013 foretaget psykologisk undersøgelse af Tiltalte, og der findes en IQ på 60, som overlægen aktuelt finder er i overensstemmelse med det kli-niske indtryk og oplysninger om hans funktionsniveau.

Retslægerådet finder herefter, at Tiltalte ikke er sindssyg, og at han sandsynligvis heller ikke var det på tidspunkterne for det påsigtede. Han er begavet svarende til lettere mentalt retarderet og kan derfor henføres til personkredsen i straffelovens § 16, stk. 2. Da den aktuelle foranstalt-ning ikke har kunnet forebygge kriminalitet, anbefales dersom han ken-des skyldig, som bedst egnet til at forebygge kriminalitet, at han idøm-mes dom til anbringelse i institution for personer med vidtgående psykis-ke handicap.

..."

Der er senest afgivet udtalelse fra Det kriminalpræventive tilsyn med udvik-lingshæmmede lovovertrædere i Syddanmark den 17. januar 2024. Heraf fremgår blandt andet, at tiltalte siden august 2023 er blevet medicineret mod psykoser med depotmedicin, og at dette har været med rimelig succes. Det fremgår desuden, at misbruget af hash formentlig er mindsket, fordi tiltalte har fået det bedre psykisk.

Tiltalte har forklaret om sine personlige forhold, at han har sin egen bolig, som er en 1-værelses lejlighed i Bydel. Han er tilfreds med boligforhol-dene og har hyppig kontakt med sin mor, som bor ca. 3 km væk. Han er før-tidspensionist og har med hjælp fra sin mor godt styr på økonomien. Han får den psykiatriske depotmedicin hver fjerde uge, hvor han møder op på hospi-talet og får en indsprøjtning. Medicinen har hjulpet ham til at få det bedre. Han er mere rolig og tilfreds med sit liv. Han vil derfor gerne fortsætte med behandlingen. Han ryger stadig hash, men ikke så meget som tidligere, for han har ikke råd til at købe ret meget. Han drikker også alkohol, men kun i weekenderne. Han er nogle gange sammen med andre mennesker, men ellers er han bare hjemme eller "hænger ud" i centeret. Han ser sin datter en gang om måneden enten hjemme hos hende eller hjemme hos ham. Han ønsker ik-ke at bo på en institution, da han er tilfreds med forholdene, som de er. Han har ikke længere konflikter med andre, for ingen driller ham. Hvis det sker igen, vil han forsvare sig selv. Han kan godt blive "fuldstændig gal".

Rettens begrundelse og afgørelse

Der er under sagen afsagt følgende kendelse om skyldsspørgsmålet:

side 24

Kendelse:

Forhold 1:

Seks nævninger og tre dommere udtaler:

Tiltalte har erkendt sig skyldig, dog med det forbehold, at han hverken fæg-tede med kniven eller råbte til Forurettede 1, at han ville slå ham ihj-el eller lignende.

Det kan efter bevisførelsen lægges til grund, at tiltalte opsøgte Forurettede 1 den 28. oktober 2021 ca. kl. 11.30 ud for Adresse 1 i By 1, og at tiltal-te var bevæbnet med en hammer i den ene hånd og med en kniv i den anden. Det fremgår tydeligt af en optagelse fra videoovervågningen på stedet, at til-talte var ophidset og fægtede med kniven mod Forurettede 1, ligesom tiltalte med stor kraft bankede hammeren mod en port på det sted, hvor episoden udfol-dede sig. Tiltalte har selv forklaret, at han denne dag var ude for at finde Forurettede 1, fordi han var træt af ham og ville vise Forurettede 1, at han var stærkere, samt at han råbte "jeg banker dig" eller lignende.

Det er ikke bevist, at tiltalte truede med at ville slå Forurettede 1 ihjel, men en trus-sel om at ville banke Forurettede 1 eller lignende, i en situation hvor tiltalte var be-væbnet med hammer og kniv og tydeligt optrådte meget aggresivt, findes til-strækkeligt til at være egnet til at fremkalde alvorlig frygt for Forurettede 1's liv el-ler helbred, hvilket tiltalte må have indset.

Tiltalte er derfor skyldig med den ændring, at den verbale trussel lød  "jeg banker dig" eller lignende og ikke, at han ville slå Forurettede 1 ihjel.

Forhold 2:

Seks nævninger og tre dommere udtaler:

Tiltalte har bestridt, at der var en ny trusselsepisode den 31. oktober 2021, og Forurettede 1 har ligeledes afvist, at tiltalte trak en kniv eller tru-ede ham i øvrigt. Herefter og i mangel af øvrige oplysninger, som kan under-støtte tiltalen, er det ikke bevist, at tiltalte truede Forurettede 1 som anført i tiltalen.

Tiltalte er derfor ikke skyldig.

Forhold 3:

Seks nævninger og tre dommere udtaler:

Tiltalte har uden forbehold erkendt sig skyldig. Tilståelsen støttes af de op-lysninger, der i øvrigt foreligger. Det er derfor bevist, at tiltalte er skyldig.

side 25

Forhold 4:

Seks nævninger og tre dommere udtaler:

Tiltalte har erkendt sig skyldig, dog med det forbehold, at det var et slags-mål, som han og Forurettede 2 deltog ligeværdigt i.

Det kan efter Forurettede 2's og Vidne 2's forklaringer lægges til grund, at tiltalte den 12. februar 2023 ca. kl. 12.00 i Kirke blev aggressiv overfor Forurettede 2, som var ved at forestå en kirkelig begivenhed. Tiltalte forlangte at få ordet overfor menigheden, inden begivenheden starte-de, hvilket Forurettede 2 modsatte sig. Herefter tog tiltalte fat i Forurettede 2's jakke og skubbede ham så kraftigt i brystet, at han var ved at falde. Forurettede 2 for-svarede sig alene ved at gribe fat i tiltalte for ikke at miste balancen. Det er ubetænkeligt at se bort fra tiltaltes forklaring om, at Forurettede 2 skulle have været voldelig overfor tiltalte.

Tiltalte er derfor skyldig.

Forhold 5:

Seks nævninger og tre dommere udtaler:

Tiltalte har erkendt sig skyldig, dog med det forbehold, at det var et slags-mål, som han og Forurettede 3 deltog ligeværdigt i.

Det kan efter bevisførelsen lægges til grund, at tiltalte den 19. februar 2023 ca. kl. 11.00 i Kirke gentagne gange slog Forurettede 3 i hovedet og nak-ken med knyttede hænder. Der er lagt vægt på Forurettede 3's forklaring om, at tiltal-te begyndte at optræde aggressivt i kirken, inden den kirkelige begivenhed st-artede, og at Forurettede 3 derfor valgte at følge tiltalte udenfor kirken uden dog at have fat i tiltalte. Udenfor kirken eskalerede konflikten, og tiltalte overfaldt Forurettede 3 med flere slag i ansigtet, hvorved Forurettede 3 blandt andet faldt til jorden. Der er ingen vidner, som har overværet, hvad der skete udenfor kirken, her-under om Forurettede 3 slog tiltalte. Forurettede 3 har dog afvist at have optrådt voldeligt overfor tiltalte, hvilken forklaring fremstår troværdig. Når derudover sam-menholdes med forklaringen fra kirketjener Vidne 3, som fandt Forurettede 3 udenfor kirken tydeligt forslået og omtumlet, og de fotos, som i dage-ne efter episoden blev taget af henholdsvis Forurettede 3 og tiltalte, og hvor kun Forurettede 3 havde synlige hævelser i ansigtet, kan det med den fornødne sikkerhed u-delukkes, at volden blev udøvet under slagsmål.

Tiltalte er derfor skyldig med den ændring, at volden til dels blev udøvet uden for kirken.

Forhold 6:

side 26

Seks nævninger og en dommer udtaler:

Tiltalte har bekræftet, at han medbragte en kniv fra det nærliggende pizzeria, da han indfandt sig i Frisørsalon. Der kan ikke lægges vægt på tiltaltes forklaring om, at han blev kaldt ind i frisørsalonen, og det lægges i stedet ef-ter forklaringerne fra Forurettede 4 og Vidne 4 til grund, at tiltalte gik ind på eget initiativ. Ligeledes kan det efter Forurettede 4's forklaring lægges til grund, at tiltalte tidligere samme dag havde været i frisørsalonen, og at der i den forbindelse havde været optræk til en konflikt. Da tiltalte vendte tilbage, tog han kniven frem og stod med den i hånden, mens han talte med Forurettede 4. Vidne 4 tog herunder fat omkring tiltaltes håndled ved den hånd, som tiltalte holdt kniven i. Det er ikke bevist, at tiltalte førte kniven frem mod Forurettede 4. Trods dette må tiltaltes handling anses for egnet til at fremkalde alvor-lig frygt hos Forurettede 4 for dennes liv eller helbred, og tiltalte må have indset dette. Disse voterende stemmer herefter for at anse tiltalte for skyldig med den begrænsning, at tiltalte ikke førte kniven frem mod Forurettede 4, og lægger vægt på, at tiltalte efter den forudgående konfliktepiso-de igen indfandt sig i frisørsalonen og denne gang var bevæbnet med en kniv, som han holdt synligt fremme.

To dommere udtaler:

Det er ikke bevist, at tiltalte førte kniven frem mod Forurettede 4. Forurettede 4 har forklaret, at tiltalte ikke efter at have trukket kniven fremsatte verbale trusler eller i øvrigt optrådte eksplicit truende, samt at til-talte lagde kniven tilbage i lommen, sagde undskyld og forlod salonen. Begge vidner har endvidere forklaret, at det var en form for smørekniv tiltalte tog frem. På grundlag heraf finder disse to voterende ikke, at tiltalte kan dømmes efter tiltalen. Vi finder herunder ikke, at der kan lægges vægt på den forud-gående episode tidligere på dagen i frisørsalonen, fordi denne episode ikke er omfattet af tiltalen i forhold 6.

Efter afstemningsreglen i retsplejelovens § 891, stk. 4, er tiltalte ikke skyldig.

Derfor bestemmes:

Tiltalte er skyldig i forhold 1, 3, 4 og 5 med den ændring vedrø-rende forhold 1, at han råbte til Forurettede 1, at han ville banke Forurettede 1 eller lig-nende, og med den ændring vedrørende forhold 5, at volden til dels blev udø-vet uden for kirken.

Tiltalte er ikke skyldig i forhold 2 og 6.

Sanktionsspørgsmålet

Tiltalte har således overtrådt straffelovens § 244, stk. 1, jf. § 247, stk. 1, og

side 27

§ 266, knivlovens § 7, stk. 1, jf. § 2, stk. 2, jf. stk. 1, nr. 1, og lov om eufori-serende stoffer § 3, stk. 1, jf. § 1, jf. bekendtgørelse om euforiserende stoffer § 30, stk. 1, jf. § 3, jf. bilag 1, liste B, nr. 59, jf. tidligere gældende bekendt-gørelse om euforiserende stoffer § 27, stk. 1, jf. § 2, jf. bliag 1, liste A, nr. 1.

Der er afgivet 12 stemmer for at anse tiltalte for omfattet af straffelovens § 16, stk. 2, og at dømme tiltalte til anbringelse i institution for personer med vidtgående psykiske handicap, jf. straffelovens § 68.

Der er ligeledes afgivet 12 stemmer for, at der under hensyn til arten af den pådømte kriminalitet ikke fastsættes en længstetid for den idømte foranstalt-ning, jf. straffelovens § 68 a, stk. 2.

Der er ved afgørelsen om at idømme tiltalte en foranstaltning med anbringel-se lagt vægt på karakteren af de lovovertrædelser, tiltalte er fundet skyldig i, sammenholdt med at tiltalte to gange tidligere er blevet idømt tilsynsforans-taltninger, som ikke har vist sig tilstrækkelige til at hindre tilbagefald til per-sonfarlig kriminalitet. Ved afgørelsen om ikke at fastsætte en længstetid for foranstaltningen er der lagt vægt på, at tiltalte er fundet skyldig i trusler efter straffelovens § 266 forøvet under anvendelse af stik- og slagvåben.

Den ved rettens dom af 17. april 2018 idømte foranstaltning ophæves.

Retten følger påstanden om konfiskation, jf. straffelovens § 75, stk. 2, nr. 1.

Erstatning

Den nedlagte påstand om erstatning tages efter de juridiske dommeres be-stemmelse ikke under påkendelse, jf. retsplejelovens § 992, stk. 1, som følge af utilstrækkelig dokumentation for, at den udøvede vold medførte hjerne-ry-stelse eller en sådan forværring af en i forvejen bestående smertetilstand, at erstatningssøgende kan anses for at være blevet syg som følge af volden.

Thi kendes for ret:

Tiltalte skal anbringes i institution for personer med vidtgående psykiske handicap.

Der fastsættes ingen længstetid for foranstaltningen.

Den ved rettens dom af 17. april 2018 idømte foranstaltning ophæves.

Hos tiltalte konfiskeres en hammer, en kniv, 1,83 gram hashmix og en joint.

Tiltalte skal betale sagens omkostninger.

side 28

Dommer 1Dommer 2Dommer 3

Oplysning om appel

2. instansØstre LandsretOLR
DDB sags nr.: 1226/25
Rettens sags nr.: SS-1100/2024-OLR
Afsluttet
1. instansRetten i OdenseODE
DDB sags nr.: 361/24
Rettens sags nr.: SS-6323/2023-ODE
Anket

Øvrige sagsoplysninger

Dørlukning
Nej
Løftet ud af den forenklede proces
Nej
Anerkendelsespåstand
Nej
Politiets journalnummer
2300-74265-00340-21
Påstandsbeløb