Dom
VESTRE LANDSRET
DOM
afsagt den 29. juni 2023
BS-39043/2022-VLR
(13. afdeling)
Vejen Kommune
(advokat Birgitte Pedersen)
mod
Esbjerg Kommune
(advokat Kristian Torp Jensen)
Retten i Esbjerg har den 14. september 2022 afsagt dom i 1. instans (BS-16728/2019-ESB).
Landsdommerne Thomas Tordal-Mortensen, Mogens Heinsen og Rasmus Foged (kst.) har deltaget i ankesagens afgørelse.
Påstande
Appellanten, Vejen Kommune, har nedlagt endelig påstand om, at indstævnte, Esbjerg Kommune, skal betale 3.381.849,44 kr. med procesrente af 2.456.990 kr. fra den 4. oktober 2022.
Esbjerg Kommune har påstået dommen stadfæstet med den præcisering, at domsbeløbet bør lyde på 2.456.990 kr.
Over for Vejen Kommunes påstand om tilbagebetaling har Esbjerg Kommune nedlagt påstand om frifindelse, subsidiært frifindelse mod betaling af 3.381.849,44 kr. uden tillæg af renter.
2
Der er mellem parterne enighed om, at Vejen Kommunes krav skal forrentes fra den 4. oktober 2022, hvis Vejen Kommune også får medhold i sin rentepåstand.
Supplerende sagsfremstilling
Det er oplyst, at Vejen Kommune den 4. oktober 2022, dvs. efter eksekutionsfri-stens udløb, har opfyldt byrettens dom ved betaling af 2.519.990 kr. med tillæg af procesrente fra den 9. april 2019, til betaling skete, i alt 3.381.849,44 kr.
Der er mellem parterne enighed om, at de anslåede udgifter til egenbetaling, der af Esbjerg Kommune var opgjort til 63.000 kr., skal fratrækkes det beløb, som Vejen Kommune ifølge byrettens dom skulle betale til Esbjerg Kommune. Beløbet på 63.000 kr. er under ankesagens behandling tilbagebetalt af Esbjerg Kommune med tillæg af renter. Der er herefter enighed mellem parterne om, at det omtvistede krav kan opgøres til 2.456.990 kr. eksklusive renter.
Forklaringer
Vidne 4 har afgivet forklaring for landsretten. Vidne 2 har endvidere afgivet supplerende forklaring.
Vidne 4 har forklaret, at hun er Stilling 1 for Familie, Handicap & Socialpsykiatri i Vejen Kommune. Hun har tidligere været Stilling 2 for socialpsykiatrien, hvor der arbejdes med de anbragte borgere. I 2021 blev hun Stilling 1 for familieområdet og socialpsykiatriområdet og fra 2022 tillige for handicapområdet. Hun har læst de dokumenter, der indgår i ekstrak-ten, men nok også øvrige dokumenter ved sin gennemgang med den relevante leder, herunder notater. Der er ikke oversendt dokumenter til Esbjerg Kommu-ne. Det skal Vejen Kommune ikke gøre.
Hun har ikke været en del af sagsbehandlingen af den foreliggende sag. Person 1 havde et § 107-tilbud, så han var ikke anbragt. Det var et tilbud om ophold på Institution, og det var som et § 107-tilbud midlertidigt. Der har ikke været tvivl om, at Person 1 havde et støttebehov, hvilket også fremgår af Voksenud-redningen. Støttebehovet var ikke midlertidigt, men det konkrete tilbud om opholdssted var. I By 2 havde der også været et § 107-tilbud, og i Vejen Kommune så de et udviklingspotentiale hos Person 1. Institution er godkendt af det sociale tilsyn til både § 107-tilbud og § 108-tilbud, så der kan visiteres til begge typer tilbud. Person 1 blev visiteret til § 107-tilbud, men i 2017 var der tit betalingsaftaler i stedet for kontrakter. Det er således ikke korrekt, når der i be-talingsaftalen, der ligger i et andet system end afgørelsen om bevilling, er angi-vet, at det var et § 108-tilbud. Der er tale om en menneskelig fejl. § 107-tilbudet er efter hendes vurdering det rigtige tilbud. Det er da også ophør af § 107-bevillingen, der er truffet afgørelse om. Hun har læst notaterne om visiteringen, men ikke selve den oprindelige afgørelse om visitering.
3
Det var korrekt at opsige kontrakten, da Person 1 flyttede og lagde et afskeds-brev, hvor han tilkendegav, at han flyttede til Esbjerg. Det er ikke sædvanligt for personer i Person 1's målgruppe at sætte sig ned og skrive et brev, hvor der gives en begrundelse for fraflytning. Det var også korrekt at træffe afgørelse den 6. juli 2017 om ophør af støtten, da Person 1 var flyttet, havde skiftet folkere-gisteradresse og søgt økonomisk støtte i Esbjerg Kommune. Man kunne ikke tvinge Person 1, der ikke var umyndiggjort, til at tage tilbage til Institution. Person 1 var ikke beskrevet som farlig, og han havde ifølge Institution været i en god udvikling og uden udadreagerende adfærd. Det er ikke sædvanligt at skri-ve, at man gerne vil kunne genoptage kontrakten, hvis borgeren vender tilbage inden kontraktens udløb. Ved et brudt forløb skal der en ny visitering til, da der kan være sket ændringer i borgerens situation. Hun kan ikke se i sagen, at kon-trakten skulle være genoptaget.
Hun mener ikke, at den omstændighed, at Person 1's møbler ikke blev medtaget, tyder på, at det kun var midlertidigt. Det vigtige for borgere som Person 1 er de-res telefon og betalingskort. Det var jo også botilbuddet, der havde været med Person 1 ude at købe møblerne. Person 1 har ikke fået nogen form for støtte fra Vejen Kommune efter fraflytningen.
Hun har ikke læst afskedsbrevet fra Person 1, men læst gengivelsen heraf fra Institution, der ikke sendte selve brevet til Vejen Kommune.
Hun kan ikke sige, om beskrivelsen i voksenudredningen er rammende for Person 1, som hun ikke kender. Person 1 havde været i en udvikling i retning af at blive mere stabil. Hun ved ikke, om det var et mønster under opholdet på Institution, at han ønskede sig væk. Dertil kender hun ikke nok til Person 1.
Vidne 2 har supplerende forklaret, at Esbjerg Kommune behandlede Person 1 som en § 108-borger, og det gav ikke anledning til ønske fra Institution om omvisitering.
Esbjerg Kommune fik nogle dokumenter fra Vejen Kommune, men er ikke i besiddelse af dokumenter, der ikke er i ekstrakten, således hverken visiterings-afgørelse eller afskedsbrev. Beløbet, der er betalt, tyder på, at det er en ung mand, der har behov for omfattende støtte, hvilket tyder i retning af et § 108-tilbud. Det er tale om et meget dyrt tilbud.
Kontakten mellem Person 1 og Esbjerg Kommune bestod i, at Person 1 og hans kærestes mor henvendte sig i Borgerservice for at ændre folkeregisteradresse. Han har desuden kontaktet jobcentret for at få økonomiske ydelser, men hun ved ikke, om det var ved fysisk fremmøde. Der blev igangsat økonomiske støtte til ham, men hun ved ikke hvilke ydelser. Der var ingen socialretlige tiltag over
4
for Person 1. Han nåede ikke at komme i gang med noget beskæftigelsesrettet i Esbjerg Kommune, nok navnlig på grund af sommerferie.
Hun har talt med Person 3 om sagen. Efter det, hun fik fortalt, var Institution overrasket over, at Vejen Kommune meldte hus forbi. Hun ved, at Esbjerg Kommune har betalt for opmagasinering og flytning af Person 1's møbler, da han fraflyttede Institution i 2019.
Anbringender
Parterne har i det væsentlige gentaget deres anbringender for byretten.
Vejen Kommune har yderligere anført, at Vejen Kommune, der har betalt domsbeløbet den 4. oktober 2022, har krav på tilbagebetaling af dette beløb med tillæg af procesrente fra betalingstidspunktet. Der foreligger ikke sådanne sær-lige omstændigheder, der kan føre til, at der ved en dom om tilbagebetaling af det betalte beløb ikke skal betales procesrente af den hovedstol, som er betalt i henhold til byrettens dom.
Esbjerg Kommune har heroverfor anført, at Vejen Kommune ikke ved at anke dommen efter eksekutionsfristens udløb kan bringe sig i en position, hvor man kan opnå procesrenter af det betalte beløb. Såfremt Vejen Kommune har krav på tilbagebetaling af domsbeløbet, skal der således alene ske betaling af det be-løb på 3.381.849,44 kr., som Vejen Kommune betalte til opfyldelse af byrettens dom inklusive procesrente. Der kan derimod ikke kræves rente af beløbet.
Landsrettens begrundelse og resultat
Sagen angår, om Esbjerg Kommune, i forbindelse med at Person 1 den 16. juni 2017 forlod botilbuddet Institution og tog ophold hos sin kæ-reste og dennes forældre i Esbjerg Kommune, blev opholdskommune for Person 1 i stedet for Vejen Kommune.
Det fremgår af sagens oplysninger, at Person 1 boede i Tønder Kommune fra sin fødsel til den 4. august 2015, hvor han flyttede til Vejen Kommune, der herved blev hans opholdskommune. Her boede han indtil den 27. oktober 2015, hvorefter han boede i forskellige botilbud uden at skifte op-holdskommune. Han flyttede til Institution den 1. marts 2017.
I forbindelse med afrejsen fra Institution efterlod Person 1 et brev, hvor han takkede for alt, og anførte, at han bedre kunne være sig selv i Esbjerg, hvor han også havde venner fra tidligere. Det fremgår videre, herunder af den forklaring, som Vidne 1 afgav for byretten, at Person 1 medbragte de personlige ejendele, han kunne bære, herun-der sin pung, nøgler, telefon, en dyne, en taske og et lydanlæg. Han efterlod
5
derimod de møbler, herunder seng, bord og stol, som var blevet indkøbt i for-bindelse med hans indflytning på Institution.
Person 1 henvendte sig efterfølgende ved personligt fremmøde hos Borgerservice i Esbjerg Kommune, og hans folkeregisteradresse blev med virkning fra den 26. juni 2017 ændret, således at han blev registreret i Esbjerg Kommune. Det er endvidere oplyst, at Person 1 søgte om øko-nomiske ydelser fra Esbjerg Kommune, og det fremgår af Vidne 2's forkla-ringer, at dette blev imødekommet.
Den 26. juni 2017 opsagde Vejen Kommune kontrakten med Institution, dog således, at det blev anmodet om, at kontrakten kunne genoptages, såfremt Person 1 kom tilbage til Institution inden den 31. juli 2017.
Den 6. juli 2017 opsagde Vejen Kommune over for Person 1 be-villingen til opholdet på Institution. Det fremgik af afgørelsen, at Person 1 kunne klage over denne, hvilket ikke skete, men den 10. juli 2017 ringede Person 1 til Institution og bad om at blive hentet, hvil-ket skete, hvorefter han igen havde ophold på Institution.
Landsretten finder efter en samlet vurdering af sagens ovennævnte oplysnin-ger, at Person 1's flytning fra Institution – og dermed i relation til betalingspligten Vejen Kommune – til Esbjerg, ikke var ment som et midler-tidig ophold, men derimod som en varig ændring af opholdssted, hvorfor Esb-jerg Kommune derved blev ny opholdskommune for Person 1. Landsretten har herved navnlig lagt vægt på, at Person 1 flytte-de ind hos sin kæreste og dennes forældre, ændrede sin folkeregisteradresse, søgte økonomisk støtte i Esbjerg Kommune, samt efterlod et brev på Institution, hvis indhold må forstås således, at han ikke havde tænkt sig at vende til-bage.
Det kan ikke føre til en anden vurdering, at opholdet i Esbjerg Kommune kun varede 25 dage, eller at Vejen Kommune i sin opsigelse af kontrakten med Institution, på et tidspunkt hvor kommunen ikke havde fuldt kendskab til ovennævnte omstændigheder, bad om, at kontrakten kunne genoptages, så-fremt Person 1 vendte tilbage inden kontraktens udløb.
Da Esbjerg Kommune således var Person 1's opholdskommune på tidspunktet for hans tilbagevenden til Institution, kan Esbjerg Kommune ikke kræve udgifterne forbundet med det efterfølgende ophold på Institution betalt af Vejen Kommune. Esbjerg Kommune skal derfor tilbagebetale det be-løb, som blev betalt af Vejen Kommune i henhold til byrettens dom, dog regule-ret, således som der er enighed om mellem parterne, til 3.381.849,44 kr.
6
Eftersom Vejen Kommune ikke havde anket byrettens dom forud for ekseku-tionsfristens udløb, var Vejen Kommune forpligtet til at betale domsbeløbet med tillæg af rente til Esbjerg Kommune. Da Vejen Kommune som anført oven-for har krav på tilbagebetaling af beløbet, og da der ikke foreligger særlige for-hold, der kan begrunde, at tilbagebetalingskravet ikke skal forrentes, tages Ve-jens Kommune påstand i det hele til følge.
Efter sagens udfald skal Esbjerg Kommune i sagsomkostninger for begge retter betale 405.000 kr. til Vejen Kommune. 400.000 kr. af beløbet er til dækning af udgifter til advokatbistand inkl. moms og 5.000 kr. til retsafgift. Ud over sagens værdi er der ved fastsættelsen af beløbet til advokat taget hensyn til sagens om-fang og forløb.
THI KENDES FOR RET:
Esbjerg Kommune skal til Vejen Kommune betale 3.381.849,44 kr. med proces-rente af 2.456.990 kr. fra den 4. oktober 2022.
I sagsomkostninger for begge retter skal Esbjerg Kommune inden 14 dage beta-le 405.000 kr. til Vejen Kommune. Beløbet forrentes efter rentelovens § 8 a.
Publiceret til portalen d. 29-06-2023 kl. 10:00
Modtagere: Appellant Vejen Kommune, Indstævnte Esbjerg Kommune, Advokat (L) Kristian Torp Jensen, Advokat (H) Birgitte Pedersen