Dom
Retten på Frederiksberg
Udskrift af dombogen
D O M
afsagt den 6. februar 2024
Rettens nr. 3337/2023
Politiets nr. 0100-73112-00012-22
Anklagemyndigheden
mod
Tiltalte 1
CPR nr. (Født 1988) og
Tiltalte 2
CPR nr. (Født 1986)
Der har medvirket nævninger ved behandlingen af denne sag.
Anklageskrift er modtaget den 29. marts 2023.
Tiltalte 1 og Tiltalte 2 er tiltalt for
Tiltalte 1
1.
overtrædelse af knivlovens § 7, stk. 2, jf. stk. 1, jf. § 2, stk. 1, nr. 1,
ved den 28. maj 2019 ca. kl. 09.45 på Marienborg Allé ved rundkørslen med Søborg Parkalle i Søborg under skærpende omstændigheder ved som flere gange tidligere straffet for overtrædelse af knivloven, på offentligt tilgængeligt sted, uden politiets tilladelse og uden anerkendelsesværdigt formål at have været i besiddelse af en kniv, hvis klinge oversteg 12 cm.
Tiltalte 1
2.
vold af særlig rå, brutal eller farlig karakter efter straffelovens § 245, stk. 1, samt trusler efter straffelovens § 266,
ved den 26. januar 2020 ca. kl. 00:20 på Café 1, Adresse 1 i By, som tidligere straffet for vold, at have tildelt Forurettede 1 flere slag i ansigtet med knyttet hånd mens han holdt en ukendt genstand i hånden, hvorved Forurettede 1 faldt ned på gulvet, hvorefter tiltalte imens han holdt den ukendte genstand i hånden, således at dele heraf stak frem mellem tiltaltes fingre, tildelte Forurettede 1 adskillige slag i ansigtet med knyttet hånd, samt sparkede Forurettede 1 adskillige gange i ansigtet mens han
Std 75274
side 2
lå ned, alt hverved Forurettede 1 pådrog sig skader i ansigtet og på næsen, alt imens tiltalte udtalte "jeg stikker dine fucking øjne ud" eller lignende, hvilket alt var egnet til at fremkalde alvorlig frygt for Forurettede 1's liv, helbred eller velfærd.
Tiltalte 2
3.
vold efter straffelovens § 244, stk. 1
ved den 8. juni 2022 ca. kl. 20.00 på Gade 1 ud for nr. 2, Bydel 1, at have slået Tiltalte 1 flere gange oven på hovedet med flad hånd.
Tiltalte 2
4.
vold af særlig rå, brutal eller farlig karakter efter straffelovens § 245, stk. 1,
ved den 8. juni 2022 ca. kl. 20.00 på Gade 1 ud for nr. 2, Bydel 1, at have udøvet vold af særlig rå, brutal eller farlig karakter, idet tiltalte med en malerspartel slog ud efter Tiltalte 1, der blev ramt i højre side af nakken og fik et sår på ca. 3 x 1 cm.
Tiltalte 1
5.
manddrab efter straffelovens § 237,
ved den 8. juni 2022 ca. kl. 20.00 på Gade 1 ud for nr. 2, Bydel 1, at have dræbt Forurettede 2, idet tiltalte med en køkkenkniv stak Forurettede 2 i henholdsvis ryggen, venstre side af brystkassen samt i højre side af brystkassen, hvorved kniven ramte hjertet, således at Forurettede 2 døde af indre forblødning.
Tiltalte 1
6.
forsøg på manddrab efter straffelovens § 237, jf. § 21,
ved den 8. juni 2022 ca. kl. 20.00 ud for Gade 1 nr. 2, Bydel 1, under anvendelse af en køkkenkniv, at have forsøgt at dræbe Tiltalte 2, idet tiltalte, mens Tiltalte 2 lå på jorden, flere gange stak ud mod Tiltalte 2's overkrop, hvilket Tiltalte 2 undveg ved at sprælle med benene, hvorved Tiltalte 2 blev ramt af flere knivstik i benene og som følge heraf kom i livsfare som følge af massivt blodtab, og kun overlevede på
side 3
grund af akut lægelig behandling, hvorfor forehavendet mislykkedes.
Påstande
Anklagemyndigheden har ved tilkendegivelse af 3. januar 2024 nedlagt påstand om, at Tiltalte 1 idømmes forvaring, jf.
straffelovens § 70, stk. 1. Anklagemyndigheden har subsidiært påstået Tiltalte 1 idømt fængsel i 14 år.
Anklageren har nedlagt påstand om, at Tiltalte 2 på grund af nødværge frifindes i forhold 4 og idømmes fængsel i forhold 3.
Anklagemyndigheden har vedrørende forhold 1 påstået konfiskation af en brødkniv med tilhørende skede af sølvpapir hos Tiltalte 1, jf. straffelovens § 75, stk. 2.
Anklagemyndigheden har vedrørende forhold 4 påstået konfiskation af en malerspartel hos Tiltalte 2 i medfør af straffelovens § 75, stk. 2.
Tiltalte 1 har erkendt sig skyldig i forhold 1, men nægtet sig sig skyldig i forhold 2, idet han dog har erkendt, at han har tildelt Forurettede 1 et par knytnæveslag. Han har påstået frifindelse i forhold 5 og 6, idet han har gjort gældende, at han er straffri i medfør af straffelovens § 13, stk. 1, subsidiært stk. 2.
Tiltalte 1 har ikke protesteret mod konfiskation af en brødkniv med tilhørende skede af sølvpapir.
Tiltalte 2 har nægtet sig skyldig i forhold 3 og forhold 4, men har erkendt vedrørende forhold 4, at han havde en malerspartel i hånden, og at denne blev brugt i selvforsvar, men benægtet, at malerspartelen forårsagede Tiltalte 1's sår.
Tiltalte 2 har protesteret over for påstanden om konfiskation af en malerspartel.
Advokat Louise Tschernja har på vegne af Erstatningspart 1 (Forurettede 2's mor) påstået, at Tiltalte 1 skal betale 120.000 kr. i godtgørelse, jf. erstatningsansvarslovens § 26 a og 43.105,23 kr. for udgifter til Forurettede 2's begravelse, i alt 163.105,23 kr.
Tiltalte 1 har bestridt erstatningspligten, men har ikke haft bemærkninger til opgørelsen af kravet.
Advokat Helle Hald, har på vegne af Erstatningspart 2, Forurettede 2's datter, påstået, at Tiltalte 1 skal betale 484.499 kr. Kravet
side 4
udgør:
Forsørgertabserstatning til børn , jf. erstatningsansvarslovens § 14 Normalbidraget: 1.460 kr. x 175 måneder 255.500 kr.
Konfirmantionsbidrag3.879 kr.
Uddannelsesbidrag: 1.460 kr. x 72 måneder 105.120 kr.
I alt364.499
kr.
Godtgørelse til efterladte, jf. erstatningsansvarslovens § 26 a 120.000 kr.
I alt484.499
kr.
Kravet er påstået forrentet i henhold til erstatningsansvarslovens § 16.
Tiltalte 1 har bestridt erstatningspligten, men har ikke haft bemærkninger til opgørelsen af kravet.
Advokat Anders Schønnemann Olesen har på vegne af Tiltalte 2 påstået erstatning på 161.510 kr. Kravet udgør:
Godtgørelse for svie og smerte121.510 kr.
Tortgodtgørelse, jf. erstatningsansvarlovens § 2640.000 kr.
I alt161.510
kr.
Der er endvidere taget forbehold for erstatning og godtgørelse efter erstat-ningsansvarslovens §§ 1, 2, 4 og 5.
Tiltalte 1 har bestridt erstatningspligten og subsidi-ært påstået godtgørelseskravet vedrørende svie- og smerte henskudt til Er-statningsnævnet. Tiltalte har for så vidt angår kravet om tortgodtgørelse efter erstatningsansvarslovens § 26, stk. 4, bestridt kravet, subsidiært påstået be-taling af et mindre beløb.
Forklaringer
Der er under sagen afgivet forklaring af de tiltalte Tiltalte 1 og Tiltalte 2 og vidnerne Forurettede 1, Vidne 1, Vidne 2, Vidne 3, Vidne 4, Vidne 5, Vidne 6, Vidne 7, Vidne 8, Vidne 9, Vidne 10, Vidne 11, Vidne 12, Vidne 13, Vidne 14, politibetjent Vidne 15, retsmediciner Vidne 16, Vidne 17 og Vidne 18.
Tiltalte 1Tiltalte 1 har forklaret vedrørende forhold 1,
side 5
"at han den 28. maj 2019 ca. kl. 9.45 fandt en kniv på Marienborg Allé ved rundkørslen ved Søborg Parkalle i Søborg. Han skulle ned og handle i Netto. Tidligere på morgenen havde han været til fest, så han tror, at han var påvir-ket. Han fandt kniven nede i parken ved en bænk og samlede den op. Han skulle ikke bruge den til noget, men fandt den interessant. Da politiet kom, havde han haft kniven i omkring tre minutter. Han havde ikke noget anerken-delsesværdigt formål til at have kniven."
Tiltalte 1Tiltalte 1 har forklaret vedrørende forhold 2,
"at han en gang imellem kom på Café 1 i By forinden episoden den 26. januar 2020, men det var sjældent. Han vidste godt, hvem Forurettede 1 var.
Den nat stod han og røg en smøg, da Forurettede 1 mente, at han spyttede på gulvet. Forurettede 1 bad ham tørre op med en klud, hvilket han gjorde. Forurettede 1 mente dog ikke, at han havde tørret ordentligt op, og Forurettede 1 tog den våde klud og tørrede hans ansigt med den. Derfor gav han Forurettede 1 to eller tre knytnæveslag på næsen. Han havde ikke noget i hænderne, da han slog Forurettede 1.
Forurettede 1 stod op, da tiltalte slog ham, og faldt derefter ned og slog hovedet ind i en metalboks. Han sparkede ikke Forurettede 1, da han lå ned. Han sagde til Forurettede 1, at han ikke skulle tørre ham med den våde klud i ansigtet, men han sagde ikke noget om Forurettede 1's øjne.
Da Forurettede 1 faldt, faldt han ikke helt om. Han lå ned, men med benene oppe. Han mener, at Forurettede 1 var bevidstløs, men han kom ikke helt ned at ligge. Forurettede 1 røg lige ind i kanten på metalboksen på væggen med hovedet, og han ramte også ind i en spillemaskine. Han røg først ind i spillemaskinen og ramte derefter boksen. Der kom blod, da Forurettede 1 ramte metalboksen.
Han tror, at skaden i siden på Forurettede 1's ansigt kom, fordi han ramte boksen, mens de slag, han gav Forurettede 1, godt kan have givet skaden omkring næsen. Forurettede 1's øvrige skader, tror han, skyldes, at Forurettede 1 ramte boksen.
Spillemaskinen stod ca. en meter fra metalboksen. Tiltalte vendte sig derefter om og gik, så han så ikke, om Forurettede 1 kom helt ned at ligge.
Adspurgt af forsvareren, advokat Jane Ranum, forklarede han, at han godt kan huske episoden, selvom det er fire år siden. Den aften var han ikke synderlig fuld. På en skala fra 1 til 10 var han nok påvirket mellem 3-4. Der var god stemning og ingen problemer inden episoden.
Da Forurettede 1 tørrede ham i ansigtet med kluden, blev han sur, for det skulle han ikke gøre. Det var latterligt og provokerende. Det var ligesom, når du giver nogen en vasker, og det var unødvendigt, for han havde tørret op. Der var ikke noget snak imellem dem, inden Forurettede 1 tørrede ham i hovedet med kluden.
side 6
Foruden ham selv og Forurettede 1 var der to sømænd og én Forurettede 1 kaldte sin søster tilstede. Hun sad i den anden ende og talte med en bartender. Han ved ikke, hvem de andre var.
Han mener, at Forurettede 1 lavede et buk fremad, efter han havde slået ham, og derfor troede han, at Forurettede 1 ikke var ved bevidsthed.
Han husker ikke at have sparket Forurettede 1, men han kan godt se, at det ser sådan ud på videoen. Videoen viser jo også, at Forurettede 1 tørrede ham i hovedet med en klud."
Tiltalte 1Tiltalte 1 har forklaret vedrørende forhold 3-6,
"at han de sidste 7 år har boet i Spanien, hvor han lejer biler ud og sælger grøn energi. Cirka en måned før den 8. juni 2022 kom han til Danmark for at ordne noget med en lejlighed. Han har en lejlighed på Bydel 2.
Han "stødte ind i" Vidne 2, og efter de havde festet i flere dage, blev de glade for hinanden. De var kærester, og han boede hos Vidne 2 i måneden frem til den 8. juni 2022. De havde et fint forhold.
Foreholdt Tiltalte 2's forklaring om tiltaltes og Vidne 2's forhold kan han ikke genkende beskrivelsen om, at han skulle have truet hende, og hvis ikke det her var sket, tror han, de fortsat havde været kærester.
Han havde ikke mødt Tiltalte 2 eller Forurettede 2 før den 8. juni 2022. Han havde ikke været på Bodega i mange år. Han havde aftalt med Vidne 2, at han ville være på Bodega kl. 20. Han skulle hente nogle penge, og hvis det lykkedes, skulle de feste videre.
Dagen før havde Vidne 2 og han haft et skænderi, og hun sov på sofaen. Han sagde til hende, at han ville tage hjem. Vidne 2 sagde, det kunne han bare gøre, hvortil han svarede, at det ville han så gøre næste morgen. Da han vågnede næste dag, tog han sin taske, som indeholdt tøj, og gik fra Vidne 2's lejlighed. Så vidt han husker, tog han ikke en kniv med fra lejligheden.
Tiltalte forklarede, at da han kom til Bodega, havde han en kniv med, men det var hans kniv. Han kan ikke svare på, hvor han havde den kniv fra, og om han tog den med fra Vidne 2.
Foreholdt på ny at han på bodegaen havde en kniv, forklarede tiltalte, at han købte kniven 14 dage forinden, da han og Vidne 2 skulle spise steg. De havde ikke en kniv, som kunne skære stegen ud, og derfor gik han ned og købte den.
Den 8. juni stod han op ved 14-15-tiden og tog så kniven med fra Vidne 2's lejlighed, fordi det var hans kniv. Kniven havde han i sin mavebæltetaske, da
side 7
han kom ind på Bodega. Den lå ikke i hans taske, fordi hans tøj var der, og det kunne blive ødelagt af kniven. Han overvejede ikke at pakke kniven ind, så den ikke skar i tøjet. Han havde ikke andre knive end den ene kniv, da han kom ind på Bodega.
Han drikker mest øl og havde ikke drukket andet end et par øl, da Vidne 2 og de andre kom. Da han sad ved bordet med Forurettede 2 og Tiltalte 2, fortalte de ham bare, hvem de var, hvor de kom fra, og hvad de lavede. Det var første gang han mødte dem. Han troede, at de alle var venner. Tiltalte 2 bragte på intet tidspunkt hans og Vidne 2's forhold på banen. Det var ikke det, deres snak handlede om. Han troede, de skulle ud at ryge en joint, men så blev han overfaldet.
Forevist video, Hændelsesforløb , realtid 19:57:10 stillbillede, forklarede tiltalte, at Tiltalte 2 var sur over, at tiltalte ikke lyttede til ham, og han tog fingeren over bordet og prikkede Tiltalte 2 på næsen og sagde til ham, at han lyttede til, hvad han sagde. Han havde ikke rigtig lyttet, fordi han havde en spillemaskine i gang og ville se, hvor meget han havde vundet. Tiltalte 2 snakkede bare om deres arbejde, så han hørte ikke så meget efter, hvad han sagde.
Forevist video, Hændelsesforløb, realtid 19:57:14 til 19:57:32, forklarede tiltalte, at han ikke kan huske, hvis idé det var, at de skulle gå udenfor, men det var, så de bedre kunne høre hinanden. På vej ud rodede han med sin bæltetaske, fordi der var nogle joints i.
Forevist video, Hændelsesforløb, realtid 19:57:32 til 19:57:47, forklarede tiltalte, at han gik frivilligt med ud, for han troede ikke, der var noget problem, og han vidste heller ikke, at de skulle ud og slås. På vej ud opfattede han ikke noget truende. Det var først, da de kom udenfor. Han tror, han havde givet dem et kram, hvis der ikke var sket noget.
Forevist video, Hændelsesforløb, realtid 19:57:47 til 19:58:02, forklarede tiltalte, at lige så snart han kom ud, slog en af dem ham i hovedet med en knytnæve over det ene øjenbryn, og så tog han et skridt tilbage. Han ved ikke, om det var Forurettede 2 eller Tiltalte 2. De slog ham begge to, men han kan ikke huske, hvem af dem der startede.
Foreholdt bilag M-5-1-2, Afhøringsrapport sigtet af 13. december 2022, side 1373, 2. afsnit foroven; ” Da afhørte og de andre kom ud fra bodegaen blev afhørte med det samme slået en gang i baghovedet og bagefter i panden. Afhørte mente, at det var Tiltalte 2 der slog i baghovedet” , vedstod tiltalte at have forklaret dette. Han ved dog i dag ikke, hvem af dem, der slog ham til at starte med, for en stod foran, og en stod bagved ham. Efter slaget tog han et skridt tilbage og trak en kniv, fordi Forurettede 2 trak en kniv, og Tiltalte 2 tog hånden ind under trøjen. Det var en almindelig køkkenkniv, Forurettede 2 trak.
side 8
Adspurgt illustrerede han knivens længde til ca. 35-40 cm. Han har tidligere tegnet en tegning af kniven til politiet.
Han vidste ikke, at Forurettede 2 havde en kniv, da han gik ud fra Bodega. Forurettede 2 sagde ikke noget, da han trak kniven, men Tiltalte 2 sagde til tiltalte, at hvis han trak en kniv, ville han blive skudt i hovedet. Inde på Bodega havde de fortalt, at Forurettede 2 lige var kommet ud af fængslet for at have skudt en eller anden, men Tiltalte 2 havde ikke sagt noget om, at han havde skydevåben. Tiltalte satte så sin kniv tilbage i skeden.
Foreholdt den manglende video af hændelsesforløbet mellem realtid 19:58:35 til 20:00:48, forklarede tiltalte, at han i de 2 minutter og 13 sekunder, hvor der ikke er video, flere gange forsøgte at snakke dem ned. Han havde hænderne ned langs siden og sagde, de skulle snakke om det. De "hoppede på ham" med hænderne, og han snakkede dem igen ned. Forurettede 2 havde pakket sin kniv væk samtidig med at han selv gjorde det.
Tiltalte kan ikke huske, hvad de snakkede om, da de efterfølgende stod på hjørnet, men han prøvede at gå, men det var svært, da de omringede ham. Da han så vendte ryggen til dem og sagde, han ville gå, blev han dolket ned bagfra. Han blev stukket i nakken. Yderligere adspurgt sagde han ikke, at han ville gå, men han prøvede at få dem til at køle ned og snakke, for han vidste ikke, hvorfor de var sure.
Forevist video, Hændelsesforløb, realtid 20:01:08 til 20:01:18, forklarede tiltalte, at han prøvede at snakke dem ned, også da Forurettede 2 skubbede ham tilbage, hvilket han nok gjorde, fordi Tiltalte 2 var pisse hidsig. Han ved ikke, hvorfor Forurettede 2 ikke sagde til Tiltalte 2, at han skulle slappe af. Tiltalte var ikke selv sur, men prøvede at komme ud af det.
Forevist video, Hændelsesforløb, realtid 20:01:18 til 20:01:38, forklarede tiltalte, at da de gik over til hegnet, snakkede Tiltalte 2 om, at han ikke skulle være der, og han skulle give dem sine ting. Tiltalte sagde, at det kunne han godt glemme. Tiltalte 2 ville have hans stoffer og penge. De havde taget kokain sammen på toilettet tidligere på aftenen, og de havde siddet og snakket om pengene, så Tiltalte 2 vidste godt, han havde stoffer og penge. Han ved ikke, hvorfor han skulle aflevere det til Tiltalte 2.
Forevist video, Hændelsesforløb, realtid 20:01:54 til 20:01:56, forklarede tiltalte, at det hele eksploderede igen, da han forsøgte at gå derfra. Der blev han - som forklaret - stukket ned bagfra i nakken og landede på jorden. Han troede, det var Forurettede 2, der stak ham med en køkkenkniv, hvilket han forklarede til politiet. Efter at have set videoen, mener han, det ser ud som om, det var Tiltalte 2. Forurettede 2 havde en køkkenkniv fremme. Han blev ikke ramt i forbindelse med sammenstødet med Tiltalte 2, idet det først var bagefter på vej væk, han blev stukket. Han kan ikke sige, om Forurettede 2 havde noget i hænderne på det tidspunkt.
side 9
Forevist video, Hændelsesforløb, realtid 20:01:54 til 20:01:56 i slowmotion, forklarede tiltalte, at da han faldt, samlede Forurettede 2 og Tiltalte 2 den køkkenkniv op fra jorden, som Forurettede 2 må have tabt. Tiltalte havde ikke selv sin kniv fremme på det tidspunkt. Den var i bæltetasken.
Forevist video, Hændelsesforløb, realtid 20:01:56 til 20:02:15, forklarede tiltalte, at da han gik frem imod dem igen på hjørnet ved bilerne, var det hans opfattelse, at både Tiltalte 2 og Forurettede 2 havde knive i hånden. Han så Tiltalte 2 havde en kniv i hånden. Han troede, at malerspartlen var en kniv, fordi der var noget spidst som glimtede.
Forevist video, Hændelsesforløb, realtid 20:02:16 til 20:02:39, forklarede tiltalte, at efter Forurettede 2 faldt om, trådte han på hans hånd for at få kniven fri, og fordi han ville give Forurettede 2 førstehjælp. Da han fik et spark, frygtede han for sit liv, fordi han lige var blevet stukket og blødte kraftigt, og da Tiltalte 2 jo også havde sagt noget med en pistol. Tiltalte sagde flere gange til Tiltalte 2: "Giv mig din pistol".
Forevist video, Hændelsesforløb, realtid 20:02:39 til 20:02:44, forklarede tiltalte, at inden han begyndte at stikke Tiltalte 2, sagde han til ham, at han skulle give ham pistolen. Det svarede Tiltalte 2 ikke på, så han stak Tiltalte 2 for at uskadeliggøre ham, så han ikke kunne gøre ham noget, og så han kunne komme væk derfra. Han stak Tiltalte 2 tre gange. Han havde tre huller i benet.
Forevist video, Hændelsesforløb, realtid 20:02:44 til 20:02:49, forklarede tiltalte, at han godt kan se, hans hånd bevægede sig nedad mere end de tre gange, hvor han ved Tiltalte 2 blev stukket. Han forsøgte at ramme Tiltalte 2's ben, ikke hans overkrop. Hvis han havde villet ramme hans overkrop, så havde han også ramt, men han ville ikke stikke Tiltalte 2 i overkroppen.
Forevist video, Hændelsesforløb, realtid 20:02:49 til 20:03:07, forklarede tiltalte, at han gik tilbage til Forurettede 2 for at mærke, om han havde en puls, og sagde til Forurettede 2, at han skulle ligge stille, og at hjælpen var på vej. Det var det, han gjorde, inden Tiltalte 2 sparkede ham. Han gjorde ikke yderligere for at yde Forurettede 2 førstehjælp, men han overvejede at holde på et stik i skulderen. Han gik derefter ind på Bodega og bad om, at der blev ringet efter en ambulance. Han ved ikke, om Forurettede 2 havde en puls, og han ved heller ikke, hvorfor han tog Forurettede 2's kasket med, for han går ikke selv med kasket.
Adspurgt af anklageren, om kasketten var et trofæ, benægtede tiltalte dette.
Forevist video, Hændelsesforløb, realtid 20:03:42 til 20:03:47 inde fra Bodega, forklarede tiltalte, at da han kom ind og holdt begge arme oppe, var det en gestus for at vise, at han ikke var bevæbnet. Han tog pegefinger og langefinger op, for det er tegnet for fred, og det var sådan det skulle opfattes, ikke som et V for victory. Inde på Bodega fortalte han dem alle
side 10
sammen, hvad der var sket. Stemningen var ret presset på det tidspunkt. Han sagde til Vidne 2, at han blev nødt til at smutte og tage til Bydel 2, hvilket han gjorde. Han flygtede ikke, men han tænkte ikke på at blive på stedet, selvom der var en såret og en død.
Atter adspurgt af anklageren om han flygtede, forklarede tiltalte, at "ja, han flygtede fra gerningsstedet ved at tage sin cykel og køre derfra ".
Adspurgt af advokat Jane Ranum forklarede tiltalte, at da Vidne 2, Forurettede 2 og Tiltalte 2 kom ind på Bodega, havde han været der et par timer. Han var ikke særligt påvirket. På en skala fra 1-10, var han påvirket som 2. Han havde drukket tre eller fire øl. Der var god stemning, og han forventede, at Vidne 2 kom. Han var en tur på toilettet, og så stod de oppe i baren. Senere endte de ved bordet.
Tiltalte forklarede, at han gik på toilettet og snakkede der med en, han kendte. Så kom Tiltalte 2 og Forurettede 2 derud, og de stod og snakkede allesammen. Forurettede 2 og Tiltalte 2 sugede noget gas, og han spurgte, om de ville have en bane kokain. Det ville de gerne. Stemningen var fin. Han tog en bane kokain, og det gjorde ikke rigtig noget ved ham. Han havde taget kokain flere gange før, og det gør ham bare gladere. De satte sig så ved bordet og snakkede om alle mulige ting, f.eks. hvad de lige gik og lavede. Vidne 2 sad også ved bordet i længere tid, men hun gik lidt frem og tilbage fra bordet. Der var lidt fart på hende. Hans opfattelse var, at han sad sammen med Vidne 2, og hun havde taget nogle venner med. Det var en helt almindelig dag på et værtshus.
Da de gik udenfor, var der ikke vold i hans tanker. Han oplevede de andre lidt aggressive, men han tænkte, at det ville gå over, når de kom udenfor og kunne høre, hvad hinanden sagde. Tiltalte 2 var jo blevet sur over, at han ikke lyttede. Han ved ikke, hvad Tiltalte 2 sagde, da han ikke lyttede til ham, men det handlede ikke om Vidne 2. Han troede, at de skulle ud og ryge en joint og så ind på Bodega igen.
Hans kniv sad i kanten af hans bæltetaske, hvor den hele tiden havde været. Man kunne godt se kniven. Den var gået igennem bunden af mavetasken. Han havde ikke taget kniven med for at bruge den som våben. Han syntes, det passede bedst at sætte den i mavetasken. Han tænkte ikke over, at han kunne komme i en situation, hvor den kunne bruges. Kniven gav ham ikke tryghed. Han havde kun kniven med, fordi han havde pakket alle sine ting hos Vidne 2.
Da han kort efter, de var gået udenfor, trak sin kniv og gik imod dem, fik han talt dem ned, og knivene var væk kort tid efter. De blev enige om, at de helst skulle undgå knive. Det var efter, de havde slået ham. Forurettede 2 prøvede også at tale Tiltalte 2 ned. Tiltalte var nede og ligge flere gange og blev slået i hovedet, så han fik hjernerystelse. Han forsøgte hele tiden at snakke Tiltalte 2 ned. Til sidst tror han, at Tiltalte 2 bare blev forpustet af at hoppe og sparke ham. Han kunne ikke komme væk derfra. Da han så vendte sig og gik, blev han stukket ned bagfra. Det var, hvad der skete i de to minutter, som ikke er optaget på
side 11
video. Han var derefter bange for at gå.
Da de stod ved hegnet, ville Tiltalte 2 og Forurettede 2 "rulle" ham. Han sagde, at de godt kunne glemme det, og han holdt på sin mavetaske. De begyndte at grine, og da han så gik imellem de to, blev han skubbet og væltet. Han så ikke, at der røg en kniv ned på jorden på det tidspunkt. Han så bare, at de begge havde noget i hånden.
Tiltalte forklarede, at han ikke havde to knive med. Da han røg ned på jorden, forinden Forurettede 2 blev stukket, var han selv blevet stukket i nakken. Da han derefter så ligefrem, stod Forurettede 2 med en stor køkkenkniv og gik imod ham. Derfor troede han, at det var Forurettede 2, der havde stukket ham med kniven. De stod to over for ham med våben, så det troede han ikke, han ville overleve. Han vidste ikke, hvor slemt stikket i nakken var, idet han bare kunne mærke blodet.
Da de stod ved hegnet, og inden han blev stukket i nakken, stak han ikke Tiltalte 2 i benet. Tiltalte 2 blev først stukket, da de kom i karambolage sidst i forløbet. Han stak ikke Tiltalte 2 på noget tidspunkt, før Tiltalte 2 lå nede på jorden. Han havde jo sat sin kniv tilbage igen i mavetasken, og han tog den ikke frem igen, før han var blevet stukket ned.
Han kan ikke huske, han ramte Forurettede 2. Forurettede 2 angreb ham, og han undveg. De stod og "svingede" overfor hinanden. Han husker det ikke som på videoen. Han så godt, at Forurettede 2 blødte, da de trak ned ad vejen fra hjørnet. Forurettede 2 blødte fra skulderen, og så faldt han om. Han sagde til Forurettede 2, at han skulle have hjælp, og så sparkede han kniven ud af hånden på ham for at give førstehjælp, og for at sætte noget pres på hans skulder. Men så blev han sparket i hovedet af Tiltalte 2 og overfaldet igen. Det var tredje eller femte gang, han blev sparket i hovedet. Hvis Tiltalte 2 ikke havde sparket ham, var det hans plan at hjælpe Forurettede 2.
Da Tiltalte 2 lå på jorden, bad han Tiltalte 2 om at få pistolen, men da Tiltalte 2 stak hånden ned i underbukserne, blev han "panikken". Så stak han ham tre gange og slog ham flere gange, fordi han troede, at Tiltalte 2 havde en pistol. Men han ramte ham ikke hver gang med spidsen af kniven.
Det gik ikke op for ham, at der ikke var en pistol. Han havde tidligere set bagenden af pistolen, da Tiltalte 2 holdt om den ved bukselinningen. Han stoppede med at stikke ud efter Tiltalte 2, da han stak hånden ned i underbukserne. Han bakkede og sagde til Tiltalte 2, at han selv måtte hjælpe sin ven. Han gik så alligevel over til Forurettede 2, og sagde til ham, at hjælpen var på vej. Inde i baren bad han om, at der blev ringet efter ambulance.
Under hele episoden frygtede han for sit liv og syntes, han stod i en situation, han ikke kunne komme ud af. Der stod hele tiden en af dem bagved ham eller foran, så han ikke kunne komme væk.
side 12
Da han gik fra Forurettede 2, stod der folk rundt omkring på gaden med telefoner og snakkede, så han bad dem ringe til politiet og en ambulance, så det forventede han, de ville gøre. Han gik derefter ind for at sige farvel til Vidne 2, gav hende et kys, og sagde han tog til Bydel 2, hvor han så efterfølgende blev anholdt.
Adspurgt af advokat Anders Schønnemann Olesen forklarede tiltalte, at han havde præsenteret sig for Vidne 2 som Kaldenavn 1. Han har et par kaldenavne såsom Kaldenavn 1 og Kaldenavn 2. Kaldenavnet Kaldenavn 1 bruger han mest i Bydel 1, hvor de kalder ham Kaldenavn 1, og det var derfor, han præsenterede sig for Vidne 2 som Kaldenavn 1. Kaldenavn 1 kommer fra den gamle film; Titel.
Der var ikke nogen speciel grund til, at Vidne 2 og han havde en dårlig aften aftenen forinden. Vidne 2 sov på sofaen, fordi hun skulle på arbejde dagen efter, og det var det. Der var ikke dårlig stemning mellem dem, men han sagde, at hvis hun alligevel ville sove på sofaen, så kunne han lige så godt tage hjem til Bydel 2. Så de kom op og skændes over, hun ville sove på sofaen. Hvorfor det udviklede sig til et skænderi, ved han ikke, men et skænderi er for ham en diskussion. Han sagde ikke noget om, at de aldrig skulle være sammen mere. Han ved ikke, om han pakkede alle sine ejendele fra Vidne 2's lejlighed. De havde aftalt dagen før, at han skulle tage hjem til Bydel 2. De skulle hver især nogle ting, og så kunne de lige så godt være hver for sig og så snakkes ved. De havde ikke snakket om, at han skulle flytte, og han tog ikke alle sine ting med.
Tiltalte forklarede, at han ikke tror, Vidne 2 havde indtryk af, at han ikke ville komme tilbage. Han havde heller ikke fået det indtryk, at hun var utryg og ville gøre forholdet forbi. Hun blev ked af det, da han ville tage til Bydel 2, og hun blev glad, da hun så ham på Bodega senere på dagen. Der kyssede og krammede hun ham jo.
Han har siddet fængslet lige siden anholdelsen og haft brev- og besøgskontrol, så han har ikke kunnet snakke med hende. Sidste gang han snakkede med hende, var den 8. juni 2022. Han var på Bydel 2, da han ringede, og hun var ved at blive afhørt og sad på Bodega.
Da han kom frem til Bydel 2 efter Bodega, havde han ikke sin telefon, og han manglede også andre ting. Han skilte sig ikke af med sin telefon, men han tror måske, han havde glemt den på Bodega.
Tiltalte forklarede, at kniven sad ved kanten af mavebæltetasken. Den sad i taskens rem. Han husker ikke, om han viste kniven til nogle af dem på Bodega i løbet af dagen.
Forurettede 2 og Tiltalte 2 slog ham mere end 10 gange, ja nok tættere på 50 gange, fra de gik ud på gaden, til de stod tæt sammen ved hegnet. Det var Tiltalte 2, som
side 13
var det store problem, ikke Forurettede 2. Tiltalte røg under slagene ned på jorden tre gange, hvorefter han kom op og stå igen.
Forevist video, Hændelsesforløb, realtid 19:57:30 til 19:58:04, forklarede tiltalte, at da de kom ud fra bodegaen, trak Forurettede 2 en kniv. De havde allesammen en kniv samtidig. Yderligere adspurgt forklarede han, at Tiltalte 2 tog hånden ind under trøjen, og sagde han ville få én i hovedet.
Foreholdt bilag M-5-1-2, Afhøringsrapport sigtet af 13. december 2022, side 1372, sidste linje til side 1373: ” Afhørte havde købt kniven i Netto nogle dage før. Det var en Zwillingkniv. Afhørte viste med fingrene hvor stor kniven var (skønnet 25 cm). Afhørte tegnede en tegning med ca. mål som vedlægges afhøringen.” og bilag M-5-1-2-2, Kuglepenstegning af kniv, side 1381, forklarede tiltalte, at det er en tegning af den kniv, som var hans. Han tegnede også Forurettede 2's kniv til politiet.
Tiltalte forklarede, at han så pistolens bundstykke, altså der hvor magasinet sidder. Det kunne ikke være noget andet han så, for han er sikker på at det var en Walther PPK. Det ved han, for det er den samme pistol, James Bond bruger, og de film har alle jo set mange gange. Han er stor James Bond fan, men er ikke den store pistol-kender. Han så pistolen, da Tiltalte 2 stod og holdt i den under sin trøje. Det var der også et vidne, som så. Pistolen kom ikke på noget tidspunkt helt frem.
Tiltalte forklarede, at det ikke undrede ham, at Tiltalte 2 ikke tog pistolen frem, da han stak og slog ham. Det undrer ham, at Tiltalte 2 tog hånden ned i sin bukselinning, hvis han ikke havde en pistol. Da han efterfølgende vendte sig om og gik, var han ikke bange for, at Tiltalte 2 ville løbe efter ham, for han havde lige stukket ham to gange i benet. Han havde jo heller ikke været i en bedre situation, hvis han var blevet stående. Han troede, at han løb derfra og ind på Bodega, så han er overrasket over, at han på videoen kan se, at han gik stille og roligt.
Adpurgt af anklageren og forevist overvågningsvideo fra Bodega for den time, som ikke indgår i det sammenklippede hændelsesforløb, video, realtid 19:38:09 til 19:38:25 forklarede tiltalte, at han tog hånden op på bordet, fordi de sad og tog en stribe kokain på bodegaen. Han kan ikke se, om det var en kniv, han tog frem og efterfølgende satte i bukselinningen.
Forevist samme videoklip igen forklarede tiltalte, at det godt kan se ud som om, han tog kniven frem. Han brugte kniven til at knuse en sten til pulver, fordi de sad og sugede kokain, og efterfølgende stak han kniven tilbage i lommen. Det var Vidne 7, der sad til venstre for ham ved bordet. Han ved ikke, hvor længe Vidne 7 sad ved deres bord, men det var nok halvdelen af tiden. Han ved ikke, hvornår Vidne 7 gik derfra.
Adspurgt Anders Schønnemann Olesen forklarede tiltalte, at han ikke ved,
side 14
hvor mange spark han fik i hovedet, men de lagde derefter knivene væk og sloges med hænderne, mens Tiltalte 2 truede ham med en pistol. Han fik omkring 50 slag over det hele. Det var omkring 10 af dem, der ramte ovenpå hovedet. Da han lå ned, var det mest hovedet, de ramte, da de sparkede hårdt med sko på.
Foreholdt bilag M-3-2, Personundersøgelse Tiltalte 1, side 1329, pkt. 1-20, forklarede tiltalte, at han jo blev slået oven på hovedet, og derfor havde han ingen læsioner i ansigtet. Han blev sparket i ansigtet, og han slog hovedet ned i en flise. Han kan ikke forklare, hvorfor lægen ikke fandt nogen skader i hans ansigt ved personundersøgelsen."
.....
"Tiltalte 1 forklarede supplerende vedrørende forhold 3-6, at det er korrekt, at han sleb knivene med en neglefil. Han havde først forsøgt sig med strygestål, men det virkede ikke, så han prøvede med en neglefil. De havde skåret steg, og det var nogle lorteknive, så han ville slibe dem, så de blev skarpere. Da det ikke virkede, købte han en ny kniv. Han ikke huske, om han sleb knivene en eller flere gange med neglefilen. Han har ikke en fascination for knive.
Foreholdt retsbog, Hovedforhandlingen - dag 2 af 19. december 2023, side 11, sidste afsnit, 4. linje: ” Han gjorde ikke yderligere for at yde Forurettede 2 førstehjælp, men han overvejede at holde på et stik i skulderen.” forklarede tiltalte, at han satte hånden på Forurettede 2's hals for at mærke pulsen og så, at Forurettede 2 blødte fra skulderen. Han satte derefter sin hånd på stikket i skulderen, og bad ham ligge stille, til der kom hjælp. Han mærkede, om han havde puls. Han gjorde ikke noget, som fik Forurettede 2 til at spjætte.
Foreholdt retsbog, Hovedforhandlingen - dag 2 af 19. december 2023, side 13, 2. afsnit, 7. linje: ” Da han så vendte sig og gik, blev han stukket ned bagfra. Det var, hvad der skete i de to minutter, som ikke er optaget på video.” forklarede tiltalte uddybende, at han blev stukket i nakken efter de 2 minutter, der ikke forefindes video af. Det er således med på videomaterialet.
Foreholdt retsbog, Hovedforhandlingen - dag 2 af 19. december 2023, side 15, 5. afsnit 2. linje: ” Yderligere adspurgt forklarede han, at Tiltalte 2 tog hånden ind under trøjen, og sagde han ville få én i hovedet.” forklarede tiltalte, at Tiltalte 2 ikke sagde, at han ville få en på hovedet, men at han ville blive skudt i hovedet.
Adspurgt af advokat Anders Schønnemann Olesen forklarede tiltalte, at han ikke kan huske, hvornår han sleb kniven med neglefilen. Han kan heller ikke huske, om det var om dagen eller om natten.
.....
side 15
Adspurgt af advokat Anders Schønnemann Olesen forklarede tiltalte, at han har et almindeligt forhold til knive. Tiltalte kan ikke huske, om han har kastet knive efter en dartskive i Spanien. Han har ikke noget at sige om det.
Påny adspurgt af advokat Anders Schønnemann Olesen forklarede tiltalte, at han ikke finder det relevant i forhold til den her sag, og han har ikke mere at sige til det."
Tiltalte 2Tiltalte 2 har forklaret vedrørende forhold 3-6,
"at han den 8. juni 2022 var sygemeldt med blandt andet depression. Han var på kontanthjælp. Han har har en lille dreng med sin kæreste. Han er uddannet maler.
Forurettede 2 var hans kærestes bror og hans meget tætte ven. Han havde aldrig mødt Tiltalte 1 før den dag på Bodega. Han mødte Vidne 2 første gang tidligere den dag på værtshuset Café 2 på Adresse 2 i Bydel 1.
Da han tidligere på dagen ankom til Café 2, var det sammen med en ældre kammerat, Person 1, der er 70 år. Han fik der et par genstande. Person 1 kendte to lidt ældre personer, der allerede sad på Café 2. Den ene hed Person 2. Forurettede 2 kom til lidt senere. På et tidspunkt var der én, der spurgte, om de ville med videre på Bodega. Måske var det Vidne 2. Vidne 2 vidste ikke, om hun havde lyst, for der var en person på Bodega, som hun ikke havde lyst til at se længere. Han spurgte Vidne 2 ind til det, og hun forklarede, at det var en, som hun havde set et stykke tid, og som hun ikke længere ville se. Personen var begyndt at true sig ind i hendes hjem med knive. Han sagde til Vidne 2, at hvis hun ikke havde andre eller ikke ville snakke med politiet, ville han gerne snakke med personen, for ingen kvinder skal trues, og Vidne 2 havde børn derhjemme. Det fyldte en del hos ham. Vidne 2 virkede til, at det muligvis kunne være en løsning, så han sagde, at han ville snakke med personen. Forurettede 2 deltog ikke rigtigt i samtalen.
Da de forlod Café 2, samlede Vidne 7 dem op, og de kørte til Bodega. Han tror ikke, de snakkede om Vidne 2's problemer på vejen, men han husker ikke tydeligt og klart, hvad der blev snakket om. Da de ankom til værtshuset, var stemningen forholdsvis okay. Der var ikke dårlig stemning. Lige da de kom ind på Bodega, trådte en person imod dem, og han tænkte, det kun kunne være personen, Vidne 2 havde snakket om, da han sagde skat eller lignende til Vidne 2. Han kendte ham ikke, men personen var frembrusende, måske påvirket. Det var ikke en person, han havde lyst til at være sammen med til hverdag. Personen var Tiltalte 1.
Foreholdt, at de sad og snakkede en rum tid på Bodega, forklarede tiltalte, at han ikke kan huske, hvad de snakkede om i den time, de sad ved bordet sammen. Aftenen husker han kun i små korte glimt, men han bad
side 16
Tiltalte 1 sætte sig ved bordet med ham, fordi han ville snakke med ham. Der kom nogle øl på bordet, og han er sikker på, at han pointerede over for Tiltalte 1, at det var forkert, det han gjorde, og at han burde finde sig en anden kvinde, for der er mange af dem.
Tiltalte 1 respekterede i første omgang, at han bragte problemet med Vidne 2 op. Lidt senere før de gik udenfor, var det hans opfattelse, at Tiltalte 1 fortsat ikke respekterede Vidne 2, og han bad derfor igen Tiltalte 1 om at snakke. Det er sådan, han husker det. Tiltalte 1 var grov over for Vidne 2, og han pointerede igen, at det ikke var i orden. Derefter blev Tiltalte 1 smart over for ham, men hvad Tiltalte 1 præcist sagde, kan han ikke huske. Han erindrer, at Tiltalte 1 spillede smart og var flabet. Måske var det fordi, Tiltalte 1 havde våben på sig. Han ved ikke, om Tiltalte 1 hele tiden havde haft våben, eller om han først fik dem efter deres første snak. Han vidste, Tiltalte 1 havde kniv på sig, for han så kniven cirka en halv time forinden episoden. Der havde Tiltalte 1 enten selv hevet op i blusen, ellers hev en anden op i den, og han så kniven i bukselinningen. Han så flere knive på Tiltalte 1.
Tiltalte 1 var som forklaret flabet, inden de gik udenfor, og det var derfor, de gik udenfor, men det var også, så de bedre kunne forstå og høre hinanden. Lydniveauet på Bodega var højt. Forurettede 2 gik også med udenfor, for de fulgtes altid ad. Når de var ude et sted, holdt han og Forurettede 2 sig altid tæt på hinanden.
Hans formål med at gå ud på gaden med Tiltalte 1 var, at det var nemmere at snakke, og fordi nogle mennesker har brug for en "justerflad". Det kan være en god løsning nogle gange. Han havde ikke planer om at give Tiltalte 1 en "justerflad", men det var, hvad det højst kunne blive til. Der var ikke vold i luften, da de gik ud fra bodegaen. Han gik i hvert fald ikke ud for at slås. Han vidste jo, at Tiltalte 1 havde knive på sig.
Adspurgt forklarede tiltalte, at en "justerflad" er en reprimande, og for ham betyder det, at der bliver snakket med store bogstaver. Nogle kan godt tåle, der bliver snakket med store bogstaver, mens andre bliver fysiske.
Han kan ikke huske, hvad de præcist snakkede om, da de trådte ud indefra Bodega, men de snakkede kun kort, før der blev skubbet til Tiltalte 1, som så trak en kniv frem og gik imod dem. Han trak så selv en lommespartel fra sine arbejdsbukser for at beskytte sig selv. Det havde han ikke regnet med, han skulle. Han kan ikke huske, om det var ham eller Forurettede 2, som skubbede til Tiltalte 1. Måske blev Tiltalte 1 skubbet, fordi han var flabet og ikke ville indse sine fejl. Han kan ikke huske, om Tiltalte 1 sagde noget udenfor. Han slog ikke Tiltalte 1 i hovedet, da de trådte ud fra Bodega.
Foreholdt bilag D-2-5-1, Afhøringsrapport forurettet af 20. juni 2022, side 715, 2. afsnit: ” Lige da de kom ud af bodegaen gav afhørte manden et par flade oven på hovedet og ikke med noget våben eller noget. Afhørte sagde
side 17
igen til manden, at han skulle holde op med at stalke Vidne 2.” husker tiltalte ikke at have forklaret sådan til politiet. Han gav ikke Tiltalte 1 nogen slag. Under den afhøring var han påvirket af morfin og fortsat indlagt på hospitalet.
Forurettede 2 havde ikke meget kontakt med Tiltalte 1 på Bodega. Han tror, at de to snakkede sammen, men om hvad og hvor længe ved han ikke. Han tror, det der skete var, at Tiltalte 1 kom lidt for tæt på dem, da de kom udenfor. En person med en kniv, vil man ikke have for tæt på sig.
Forevist video, Hændelsesforløb, realtid 06-08-2022 19:57:51 til 19:57:54 forklarede tiltalte, at det er Forurettede 2's ben, der ses med bar læg og sko med hvide såler. Han kan ikke huske, om Forurettede 2 på det tidspunkt lagde sig imellem ham og Tiltalte 1.
Forevist video, Hændelsesforløb, realtid 06-08-22 19:57:54 til 19:58:01 forklarede tiltalte, at han i situationen ikke kan huske, at han så Tiltalte 1 trække en kniv, men han var bevidst om det, for han trak selv sin lommespartel. Senere på videoen kan man også se, at han gik rundt med spartlen som beskyttelse. Der blev ikke trukket andre våben eller noget, som kunne bruges som våben mod Tiltalte 1.
Da Tiltalte 1 bevægede sig frem med kniven, var det mod både Forurettede 2 og ham. Han oplevede Tiltalte 1 som en angribende type, der går frem. Han er selv typen, der automatisk trækker sig tilbage og ser situationen an, hvilket han også gjorde i situationen. Det er ikke for sjov, at man trækker nogen former for våben.
Forevist video, Hændelsesforløb, realtid 06-08-2022 19:58:01 til 19:58:12 forklarede tiltalte, at han ikke husker tydeligt nok, hvad der skete, der hvor man på videoen i rudens spejling kan se, at Forurettede 2 og han trak sig baglæns, og Tiltalte 1 kom imod dem.
Forevist video, Hændelsesforløb, realtid 06-08-22 20:00:48 forklarede tiltalte, at han ikke kan huske, hvad de snakkede om, da de stod på hjørnet, men der var faldet lidt ro på igen. Han tænker måske, at Forurettede 2 og han ville have kniven fra Tiltalte 1 for Vidne 2's skyld, og fordi han lige havde trukket den mod dem.
Adspurgt forklarede han, at de godt kunne have ringet til politiet og fortalt, der var en person med knive, men i situationen nåede de ikke at reagere.
Forevist video, Hændelsesforløb, realtid 06-08-2022 20:00:48 til 20:01:08 forklarede tiltalte, at Forurettede 2 nok gik imellem Tiltalte 1 og ham og for at beskytte ham.
Forevist video, Hændelsesforløb, realtid 06-08-2022 20:01:18 til 20:01:36
side 18
bekræftede tiltalte, at han på det tidspunkt havde sin malerspartel i højre hånd. Han ved ikke, hvorfor de gik over til stakittet, men medgiver, at det ser ud til, det var hans ide. Han tror, han ved stakittet sagde til Tiltalte 1, at han skulle gå hjem, og det var derfor, han løftede sin arm. Tiltalte 1 var meget imod at skulle gå hjem, og på det tidspunkt var han lettere irriteret på Tiltalte 1 og situationen. Tiltalte 1 svingede meget mellem at være sur og frembrusende. Forurettede 2 forholdt sig forholdsvist stille og roligt.
Forevist video, Hændelsesforløb, realtid 06-08-2022 20:01:36 til 20:02:04, hvoraf realtid 20:01:38 til 20:01:54 16 ikke er blevet optaget, forklarede tiltalte, at i de 16 sekunder, der ikke er videofilmet, stod de og snakkede, og Tiltalte 1 tog sig til maveregionen for at mærke efter knivene. Hvad de snakkede om, hvad der skete, og hvordan det eskalerede derfra, kan han ikke huske. Han formoder, det handlede om, at Tiltalte 1 skulle aflevere knivene, og det fandt han sig ikke i. Så tog Tiltalte 1 sin kniv frem, og stak ham i venstre ben over knæskallen, og så trak han sig et par meter væk fra Tiltalte 1. Han kan ikke huske, hvordan Tiltalte 1 holdt kniven, da han stak ham over venstre knæ, men Tiltalte 1 må have haft kniven i højre hånd, idet han ramte tiltaltes venstre ben. Han blev meget chokeret og overrasket og trak sig væk fra situationen. Da han vendte sig om igen, stod Tiltalte 1 en meter fra ham med kniven. Han gik frem mod Tiltalte 1, og med højre hånd slog han Tiltalte 1 med knyttet næve eller spartlen i hovedregionen. Han kan ikke huske, om det var spartlen eller en knyttet næve med spartlen inde i. Det var for at beskytte sig selv og Forurettede 2. Da han ramte Tiltalte 1, fløj Tiltalte 1 nogle meter bagud og tabte kniven. Han ved ikke, om Tiltalte 1 havde en eller to knive fremme, men Tiltalte 1 tabte i hvert fald en kniv. Den samlede han op og gav til Forurettede 2, så de kunne forsvare sig. Han husker ikke, om Tiltalte 1 derefter fortsat havde en kniv i hånden, for det gik meget hurtigt, men det ser sådan ud på videoen. På det tidspunkt tænker han i dag, at der var to knive og en malerspartel i spil, men han kan ikke huske det. Han turde ikke vende ryggen til Tiltalte 1 og gå derfra.
Adspurgt forklarede han, at de muligvis godt kunne have trukket sig fra situationen, men hvad var der så sket? Måske var det gået udover Vidne 2. De prøvede jo at stoppe Tiltalte 1, lige da de kom ud fra Bodega, og han lagde kniven væk, da de gik og snakkede, men da han trak den frem igen, gik det så hurtigt, at de ikke kunne nå at trække sig.
Forevist video, Hændelsesforløb, realtid 06-08-22 20:01:54 til 20:01:57 i slowmotion, forklarede tiltalte, at han på det tidspunkt allerede var blevet stukket i benet. Han slog derefter Tiltalte 1, som tabte kniven. Han bevægede sig rundt, fordi en lommespartel ikke er et våben, selvom den skulle virke truende. Det hele gik meget hurtigt, så selvom han hørte Forurettede 2 råbe av eller lignende, og han så Forurettede 2 blev ramt, så vidste han ikke, hvor meget Forurettede 2 var blevet ramt.
Forevist video, Hændelsesforløb, realtid 20:02:15 til 20:02:28, forklarede han, at han ikke ved, hvorfor Tiltalte 1 viftede med armen.
side 19
Forevist video, Hændelsesforløb, realtid 20:02:28 til 20:02:38, forklarede tiltalte, at efter Forurettede 2 faldt om, og Tiltalte 1 derefter trampede på Forurettede 2's hånd, samlede Tiltalte 1 den kniv op, som tiltalte tidligere havde givet videre til Forurettede 2. Han sparkede ud mod Tiltalte 1, fordi han stod og trampede på hans bedste ven og for at beskytte Forurettede 2 og sig selv. Det var nødværge, for han vidste, at hvis Tiltalte 1 fik fat i kniven, ville han have en kniv i begge hænder, og så ville tiltalte selv komme til at ligge som Forurettede 2. Da han sparkede, ramte han Tiltalte 1 omkring maven eller brystkassen. Hans ben var medtaget, som følge af, at han forinden var blevet stukket ved knæet. Han stod for langt fra Tiltalte 1 på tidspunktet til at gøre særlig meget, derfor gik han frem og sparkede efter Tiltalte 1, men knæet låste, og han faldt eller satte sig ned.
Forevist video, Hændelsesforløb, realtid 20:02:39 til 20:02:51, forklarede tiltalte, at han ikke kan huske, om Tiltalte 1 sagde noget til ham, da han lå på jorden, men der blev råbt. Tiltalte 1 forsøgte at stikke ham i maveregionen og på overkroppen, da han lå ned. Tiltalte 1 blev ved med at stikke i ham og stikkene rykkede længere og længere op ad. Han husker det som, at Tiltalte 1 stod helt inde over hans ansigt. Han prøvede så vidt muligt at bruge sine ben som skjold, for han var allerede blevet stukket i benet, så det var nærliggende at bruge dem, når han lå ned. Han kæmpede for livet, og hvis ikke han havde sparket sådan med benene, var han blevet ramt i overkroppen.
Da han fik rejst sig igen og gik rundt på fortovet, så han to personer, der stod 10-20 meter længere henne af vejen, og han prøvede at kalde dem til. Han kan ikke huske, da ambulancen kom, eller da han kom på hospitalet, men han kan huske, da han vågnede op på hospitalet. Det var efter, at han havde ligget i koma i et par dage.
Foreholdt, at Tiltalte 1 til politiet har forklaret, at tiltalte havde et skydevåben, forklarede tiltalte, at han ikke havde noget skydevåben den dag, og han snakkede heller ikke om, at han havde et skydevåben. Han vidste ikke, hvad Tiltalte 1 havde i sin mavetaske. Tiltalte 1 havde ikke fortalt ham, at der var stoffer og penge i. Han ville ikke røve Tiltalte 1 på gaden, men have knivene fra ham.
Adspurgt af advokat Anders Schønnemann Olesen og foreholdt bilag D-2-5-4, Afhøringsrapport Forurettet af 4. januar 2023, side 729, 6. afsnit: ”Ud af det blå havde Vidne 2 sagt, at hun ikke rigtig vidste, om hun ville med på Bodega. Afhørte havde spurgt ind til hvorfor. Vidne 2 havde forklaret om situationen med ham fyren, og afhørte havde sagt ”det skal vi nok få styr på.” vedstod tiltalte denne forklaring. Da han sagde til Vidne 2, at det skulle de nok få styr på, så mente han i form af en formel snak med Tiltalte 1 om, at det ikke var i orden. Han ved ikke, om det fyldte meget, men det betød noget for ham, og derfor reagerede han.
På Bodega spurgte han Tiltalte 1, om de kunne gå udenfor. Tiltalte 1 tog
side 20
på vej ud armene ud til siden og spurgte tiltalte, om han godt vidste, han var "pakket". Han forstod det sådan, at Tiltalte 1 sagde, du ved godt, at jeg har knive på mig. Når en person lige har sagt "jeg er pakket", og han vidste, Tiltalte 1 havde knive på sig, så skulle den person ikke for tæt på ham uden for. Det ville være en risiko at løbe, og Tiltalte 1 var helt sikkert enten for tæt på ham eller for nærgående, da Tiltalte 1 blev skubbet lige ude foran bodegaen.
Adspurgt af advokat Jane Ranum, forklarede tiltalte, at i den time de sad ved bordet på Bodega, var der en forholdsvis god stemning. Han havde drukket, men ikke taget andet. Han var ikke ude på toilettet og tage stoffer. Han havde ikke kendskab til, at Forurettede 2 tog stoffer eller lattergas på bodegaen, og det siger ham ikke noget, at Forurettede 2 havde stoffer i blodet, da han døde. Han kan ikke huske, at Forurettede 2 og Tiltalte 1 tog noget udover, at de drak. På en skala fra 1-10 var han selv beruset svarende til 2-3 stykker.
På Café 2 havde han forstået, at det var meget presset for Vidne 2, at Tiltalte 1 var på Bodega. Han kendte hende ikke godt nok til at vide, hvordan hun reagerer i pressede situationer, så at hun dansede, da de kom ind på Bodega, tænkte han ikke rigtig over."
.....
"Forevist video, Hændelsesforløb, realtid 19:57:11 til 19:57:29, forklarede tiltalte, at på det tidspunkt var de allerede kommet til noget enighed om, at Tiltalte 1 skulle lade Vidne 2 være. Han tænker derfor, at hun følte sig tryg, da hun dansede. Han kan ikke huske, hvad de snakkede om på det tidspunkt, da Forurettede 2 tjattede til Tiltalte 1's hånd, og han ved ikke, om var en indikation for, at de nu skulle gå ud. Da han selv lige efter viftede med fingrene mod Tiltalte 1, var det for at sige: "kom, nu går vi uden for".
Foreholdt video, Hændelsesforløb, realtid 19:57:30 til 19:57:37, forklarede tiltalte, at da Forurettede 2 og han rejste sig fra bordet, lå det i luften, at de sagde til Tiltalte 1, at de skulle udenfor nu.
Foreholdt bilag D-2-5-1, Afhøringsrapport Forurettet af 20. juni 2022, side 715, 1. afsnits sidste linje: ” Det var afhørtes hensigt at give manden et par "justerfalde" og irettesætte ham, så han stoppede med at være efter Vidne 2. Afhørte reflekterede over, at han i bagklogskabens lys ikke havde inviteret manden ud, hvis afhørte vidste, at han havde en kniv.” forklarede tiltalte, at det var en telefonisk afhøring, mens han lå på hospitalet og fik morfin i halsen, efter han havde haft hjertestop to gange, så han husker overhovedet ikke at have sagt sådan til politiet. Det er heller ikke sådan, han husker det i dag.
Adspurgt af advokat Jane Ranum, forklarede tiltalte, at han kun husker i glimt, hvad der skete i de 2 minutter og 13 sekunder, der ikke er videooptagelse af. Han tænker, at de bare gik og snakkede. Han tror, at der efter den første konfrontation lige uden for bodegaen, hvor Tiltalte 1 trak
side 21
kniven første gang, kom ro på. Hvis ikke der var trukket knive, så var det forholdsvis roligt. Han kan ikke huske, om Tiltalte 1 havde lagt kniven væk, da de snakkede ved hegnet, men det ser sådan ud på videoen.
Foreholdt video, Hændelsesforløb, realtid 20:00:48 til 20:00:58, forklarede tiltalte, at han ikke husker, hvad de snakkede om, da de stod på hjørnet. Han formoder, at Tiltalte 1 sagde noget, der havde med situationen at gøre.
Foreholdt video, Hændelsesforløb, realtid 20:01:18 til 20:01:20, forklarede tiltalte, at han heller ikke kan huske, om der var en særlig anledning til, at han pegede i retning mod stakittet, og de efterfølgende gik over til stakittet. Han tror, han viste vej derover og bad Tiltalte 1 tage hjem.
Foreholdt video, Hændelsesforløb, realtid 20:01:58, stillbillede, forklarede tiltalte, at han tror, de alle tre havde noget i hånden på det tidspunkt, idet Forurettede 2 og Tiltalte 1 havde knive i hånden, og han selv havde en håndspartel.
Adspurgt af advokat Jane Ranum, forklarede tiltalte, at han blev stukket i benet første gang i de 16 sekunder fra realtid 20:01:38 til 20:01:54, hvor der ikke forefindes video.
Foreholdt video, Hændelsesforløb, realtid kl. 20:02:03, stillbillede, forklarede tiltalte, at han bevægede sig anderledes end normalt, fordi han var blevet stukket i benet. Foreholdt, at der ikke ses blod på hans bukser, fastholdt tiltalte, at han allerde var blevet stukket i benet på det tidspunkt. Tiltalte ved ikke, om Tiltalte 1 fik en skade i nakken, da tiltalte slog ham, eller om Tiltalte 1 pådrog sig skaden efterfølgende, eller om Tiltalte 1 selv pådrog sig den senere. Han kan huske, han ramte Tiltalte 1 i hovedregionen, men om det var med spartlen, ved han ikke. Da han ramte Tiltalte 1, fløj Tiltalte 1 hen ad asfalten og tabte den ene kniv, som tiltalte så samlede op.
Adspurgt af advokat Jane Ranum, forklarede tiltalte, at han ikke husker at have sagt til Tiltalte 1, at han ville blive skudt. Forurettede 2 var kendt for at skyde folk i gamle dage. Hvis der havde været en pistol, var han blevet skudt. Tiltalte har selv gået med kniv og været taget med knive, men det er ikke det samme, som at han bruger dem. Tiltalte ved ikke, om Forurettede 2 gik med kniv."
Vidnet Forurettede 1 har forklaret vedrørende forhold 2,
"at han den 26. januar 2020 var på Café 1. Han kan huske alt frem til, han fik det første slag, og derefter husker han ikke noget, før han vågnede med blod i hovedet.
Han vidste ikke, hvem Tiltalte 1 var, forinden den aften. Han kendte hans mor, som solgte Mad fra en vogn i byen, men han vidste ikke, at Tiltalte 1 var hendes søn.
side 22
Den aften kom han til Café 1 omkring kl. 20. Han havde drukket forinden, men var ikke voldsomt fuld. Han havde fået 8-10 genstande fordelt over dagen. Han husker ikke, om Tiltalte 1 var der, da han kom, men de ankom tæt på hinanden. Tiltalte 1 kørte på et tidspunkt og kom tilbage igen. Han havde et godt indtryk af Tiltalte 1, som også gav et par omgange i baren. Det var først til sidst, at han fik et andet indtryk.
Han og Tiltalte 1 sad ved siden af hinanden i baren, da Tiltalte 1 spyttede på gulvet. Han gav så Tiltalte 1 en klud, som han fik af hende bag baren, og så fik han et slag af Tiltalte 1. Han bad Tiltalte 1 tørre op, men ikke på en provokerende måde. Han husker ikke, om Tiltalte 1 sagde noget, da han bad ham tørre op.
Det sidste han husker er, at han drejede hovedet mod højre, hvor Tiltalte 1 sad, og så husker han ikke mere, før han vågnede. Han tror, at han blev ramt med et nøglebundt, fordi Tiltalte 1 sad med nøgler, inden han slog ham. På skadestuen sagde de til ham, at der var noget, der var gået igennem hans næse, hvilket kunne passe med nøglerne. Tiltalte 1 havde nøglerne i højre hånd.
Han er blevet fortalt, at han væltede over i en spillemaskine, men han husker det ikke selv.
Efter episoden husker han, at der kom en ambulance, og personalet stoppede blødningen og sagde til ham, at han skulle på skadestuen. Han snakkede derefter med politiet og tog så på skadestuen. Han anmeldte forholdet til politifolkene.
Da han ikke havde hørt noget fra politiet i 4 dage, tog han den 30. januar 2020 op til politiet for at høre, hvad der skete med anmeldelsen.
Efter episoden har han fortsat svært ved at huske, det flakker for hans øje, og han har lidt problemer med vejrtrækningen.
Da Tiltalte 1 slog ham, kunne han mærke slaget, og derefter blev det sort. Han ved ikke, om Tiltalte 1 havde nøglen i hånden, men på skadestuen sagde de, han var blevet slået med en genstand, som havde lavet hul i hans næse, og det passer jo med nøglerne.
Adspurgt af forsvareren, advokat Jane Ranum, forklarede han, at det første han husker, efter at det blev sort for hans øjne, var, at han var nede på gulvet og sad op af baren. Der var da allerede ringet efter ambulance og politi. Da var de kun fire mennesker tilbage på bodegaen. I ambulancen sagde de til ham, at hvis han kunne, skulle han selv tage på hospitalet. De vejledte ham om at køre til hospitalet, og så anmeldte han det til de to betjente på stedet.
Foreholdt bilag S-4-8, Anmeldelsesrapport, side 1803: ”Tilset af ambulance på stedet, men nægtede at køre med til Køge for skadestuebehandling.” og samme bilags side 1806, 2. afsnit: ” Redderen oplyste, at de havde vejledt
side 23
forurettede om at tage dem med dem til Køge Akutmodtagelse og blive tilset af en læge, hvilket forurettede på ingen måde indvilliget i.” benægtede han, at have sagt dette. Ambulancefolkene sagde til ham, at hvis han selv kunne køre, skulle han gøre det. Ambulancefolkene stoppede blødningen og gav ham noget bandage på næsen. Det passer ikke, at ambulancefolkene sagde, at de vejledte ham om at tage med dem.
Han fortalte den pågældende nat politiet om hændelsesforløbet og blev skuffet over, at de ikke tog det som en anmeldelse.
På en skala fra 1 til 10 var han nok beruset med 4-5 stykker.
Foreholdt samme bilags side 806, 7. og 8. afsnit: ” Vi spurgte ind til om han ønskede at anmelde vold hvortil han svarede, at det ville han, men hvis vi ikke fandt ham først, så skulle han nok selv klare tingene. Vi forklarede ham hvad han skulle gøre, og forklarede ham, at selvtægt ikke hjalp hans situation, hvilket han virkede ligeglad med.” , benægtede han at have udtalt, at han selv ville klare tingene. Politiet sagde, at der ikke var ressourcer til det, men han sagde ikke, at han selv ville tage sig af det.
Han sørgede selv for at blive kørt til Køge sygehus.
Foreholdt samme bilag sidste afsnit: ”Han gik derefter ind på Caféen igen.” forklarede han, at han måske gik ind igen efter en trøje for derefter at tage på hospitalet.
Han henvendte sig til politiet fire dage senere, da han ventede på at høre fra dem. De havde sagt, at der ville gå et par dage, og et par dage er for ham to dage. Han havde den opfattelse, at han havde indgivet en anmeldelse til politiet den nat, hvor politiet også var gået ind på Café 1 for at hente videomaterialet. Da han henvendte sig på fjerde dagen oplyste politiet, at de ikke havde hentet videoen fra Café 1."
Vidne 1Vidne 1 har forklaret vedrørende forhold 2,
"at hun den 26. januar 2020 omkring kl. 00.20 var på Café 1 i By. Hun var der som gæst efter sin arbejdstid, for hun havde lige fået fri fra Café 1. Derfor var hun også helt ædru. Det var en stille og rolig aften, hvor der ikke skete så meget, så det var bare hyggeligt.
Forurettede 1 kender hun, fordi hun var i dagpleje hos hans mor, og så har kontakten bare hængt ved lige siden. Så de var venner. Hun vidste ikke, hvem Tiltalte 1 var. Hun var aldrig stødt på ham før. Der var fire gæster i alt på det tidspunkt. Stemningen imellem Forurettede 1 og Tiltalte 1 var fin i løbet af aftenen, hvor de småsnakkede. Der var overhovedet ikke en dårlig stemning.
Tiltalte 1 spyttede på gulvet, hvorefter Forurettede 1 rakte ham en klud og spurgte, om
side 24
han ikke vile være sød at tørre op, for det var for ulækkert. Det var Tiltalte 1 ikke enig i, at han skulle, og så snakkede han og Forurettede 1 lidt frem og tilbage om det. På et tidspunkt slog det så klik for Tiltalte 1, som røg over imod Forurettede 1. Tiltalte 1 slog ud efter Forurettede 1, væltede ham ned på gulvet og tildelte ham slag med en bilnøgle i hånden. Hun så bilnøglen i hånden på Tiltalte 1, da han slog Forurettede 1, der lå ned. Hun mindes ikke, at hun så nøglen, da Tiltalte 1 slog Forurettede 1 første gang. Hun stod lige foran dem og prøvede at skille dem ad, men var samtidig også lidt lammet af situationen.
Hun kan ikke huske, hvor mange slag Forurettede 1 fik, da han lå på gulvet. Hun husker det også som om, at Tiltalte 1 trampede og sparkede Forurettede 1 i maven. Hun husker ikke, at Tiltalte 1 sagde noget, men hun er ikke sikker.
Foreholdt bilag S-4-21, Afhøringsrapport vidne, side 1876: ” Vidne 1 fik i dag fra kl. 1245 – efter aftale – sin forklaring oplæst ordret – vidnet oplyste, at hun kunne godkende det oplæste samt at hun siden afhøringen i går var kommet i tanke om, at hun hørte Tiltalte 1 råbe til Forurettede 1, da Tiltalte 1 stod foroverbøjet og stadig slog på den liggende Forurettede 1 – vidnet hørte ham råbe: ”Jeg stikker dine fucking øjne ud.” , vedstod hun denne forklaring. Hun kan godt nu huske, at Tiltalte 1 sagde det og råbte det i et aggressivt tonefald.
Hun husker ikke, om Tiltalte 1 slog eller skubbede Forurettede 1 til at starte med. Bilnøglen så hun, da Forurettede 1 lå nede på gulvet. Hun så ikke bilnøglen, inden Tiltalte 1 slog Forurettede 1.
Adspurgt af forsvareren, advokat Jane Ranum, forklarede vidnet, at da Forurettede 1 faldt ned, stod de lidt ved siden af baren, og han faldt derfor ned over en barstol. Hun tror ikke, at han slog sig på barstolen, men ved det ikke. Forurettede 1 slog baghovedet ind mod en metalboks, som hang på væggen. Hun husker ikke at Forurettede 1's hoved ramte andet.
Foreholdt bilag S-4-21, Afhøringsrapport vidne, side 1874 3. afsnit: ” Pludselig så afhørte, at Tiltalte 1 skubbede og slog til Forurettede 1, så denne faldt bagover og slog hovedet ned i først en spillemaskine, så en sparebox og tilsidst toiletdøren. Forurettede 1 blødte voldsomt fra ansigtet.” vedstod hun denne forklaring.
Forurettede 1 blødte voldsomt fra ansigtet, og hun kan huske, at han lå ned, men hun kan ikke huske, om Tiltalte 1 lå ind over ham, eller om han bare stod foroverbøjet over Forurettede 1. Hun husker ikke, hvor længe episoden varede. Forurettede 1 blev væltet ned og fik en del slag i hovedet. Da Forurettede 1 røg ned fra sin stol, fik han slag i hovedet med bilnøglen. Efterfølgende lå Forurettede 1 ned og prøvede at rejse sig flere gange, men han blev overdænget af slag."
Vidne 2Vidne 2 har forklaret vedrørende forhold 3-6,
side 25
"at hun kender Tiltalte 1 som Kaldenavn 1.
Den 8. juni 2022 havde hun kendt Tiltalte 1 i 2½ måned. De mødtes på Bodega. I de 2½ måned var de stort set hjemme hos hende. De dage, hvor han ikke var hos hende, vidste hun ikke, hvor han var. I starten var det en stormfuld forelskelse, og hendes indtryk af Tiltalte 1 var mange. Efter lidt tid begyndte han at opføre sig lidt mærkeligt og sagde nogle mærkelige ting. Hun fornemmede noget. Tiltalte 1 har mødt nogle af hendes 4 børn. Han var fin over for dem, men sad mest inde i stuen.
Om aftenen eller natten til den 8. juni 2022 blev de uvenner. Hun sagde til ham, at hun ikke kunne mere og ikke ville forsørge ham mere. Han havde ikke nogen penge. De brugte kun hendes penge, så hun bad ham smutte. Hun lagde sig efterfølgende ind og sov hos sin datter, og han sov i stuen. Midt om natten kom han ind til hende, og hun bad ham lade hende være, for hun skulle tidligt op. Hun tror, at han var utilfreds med, at hun ikke ville være kærester mere.
Den 8. juni stod hun tidligt op og tog på arbejde. Hun er håndværker. Hun snakkede ikke med ham eller gik ind i stuen, før hun tog på arbejde. De snakkede ikke sammen i løbet af dagen, for hendes telefon var blevet lukket på grund af manglende betaling, og han havde ikke nogen telefon. Det var hendes første dag i et nyt firma, så da hun fik fri, spurgte hendes kollega Person 2, om de skulle tage på Café 2 og drikke en fyraftensøl. Det ville hun gerne. På Café 2 kom deres mester Person 1 også sammen med en ny gut, der også skulle være i firmaet, eller havde været lidt i firmaet før. Det var Tiltalte 2, som hun ikke havde mødt før. Hun mødte også Forurettede 2 på Café 2. Stemningen var god. Hun husker ikke, om hun fortalte Tiltalte 2 om hende og Tiltalte 1 på Café 2.
Hun foreslog at tage videre til Bodega; et sted hun altid er kommet, og hvor hun kender næsten alle. Det var der stemning for, så de kørte derhen. Hun ved ikke, hvad personen, som kørte dem derhen, hed. Hun kendte ham ikke. Hun er i tvivl, om han var med inde på Bodega.
Hun regnede med, at Tiltalte 1 var på Bodega, men det var ikke et sted, han normalt kom. Hun var ligeglad med, om hun mødte ham der. Hun var fuld. Hun husker ikke, om hun fortalte Tiltalte 2 om Tiltalte 1 i bilen på vej til Bodega, men hun ved, at hun snakkede med Person 2 om det i løbet af dagen. Hun havde sagt til Person 2, at hun skulle have Tiltalte 1 ud af sit hjem.
Foreholdt Tiltalte 2's forklaring om, at han havde hørt hende fortælle, at der var uoverensstemmelser mellem hende og Tiltalte 1, og at han ikke havde behandlet hende ordentligt, forklarede vidnet, at hun ikke kan se, hvorfor Tiltalte 2 skulle snakke med Tiltalte 1 på hendes vegne, eller hvorfor hun skulle have snakket med Tiltalte 2 om det. Hun kan ikke huske, om hun talte med Tiltalte 2 om det. Hun ved ikke, om Tiltalte 2 og Forurettede 2 måske overhørte hendes
side 26
snak med Person 2 om Tiltalte 1.
Hun havde drukket mange øl og snaps på Café 2, så hun kan ikke huske, hvad hun gjorde, da hun kom ind på Bodega. Tiltalte 1 var der, og hun er overbevist om, at hun hilste på ham. Stemningen mellem de to var stille og rolig. De talte ikke om, hvad der var sket om aftenen og natten.
Da Forurettede 2, Tiltalte 2 og Tiltalte 1 sad ved bordet, og hun gik til og fra, var stemningen stille og rolig. Hun husker ikke, hvad de snakkede om. Hun lagde godt mærke til, at de gik uden for, men hvorfor ved hun ikke. Hun oplevede, at stemningen mellem de tre var rolig, og det virkede ikke som om, at der var noget galt. Hun hørte ikke larm eller støj, efter de gik udenfor. Hun så ikke noget. Hun sad bare ved bordet, og det hele gik hurtigt. Da hun fandt ud af, hvad der var sket udenfor, fik hun et kæmpe chok og har derfor glemt en masse. Senere den aften blev hun kørt på Vej.
Da Tiltalte 1 kom ind på Bodega igen, fortalte han ikke, hvad der var sket. Det var Vidne 5, som stod i baren, der fortalte Tiltalte 1, at han var blevet stukket i nakken, men hun så det ikke. Hun husker ikke, om Tiltalte 1 sagde farvel eller andet til hende, da han forlod Bodega. Derefter har hun ikke haft kontakt med Tiltalte 1.
Adspurgt af advokat Anders Schønnemann Olesen forklarede vidnet, at hun sagde til Person 2, at hun skulle have Tiltalte 1 ud. Tiltalte 1 sagde hele tiden, at der ville komme penge i morgen. Der var en masse "røde flag" for hende. Han sagde nogle underlige ting. Hun kan ikke huske, hvad han sagde, for han sagde så meget. Han sleb blandt andet hendes knive med hendes neglefil. Det var meget mærkeligt, og det havde hun ikke bedt ham om. Knivene var ikke sløve, og de skulle slet ikke slibes med hendes neglefil. Det var ofte om natten, når hun vågnede, at hun så ham gøre det. Det skete mere end én gang. Mens hun var sammen med Tiltalte 1, var hun også blevet meget tavs og sagde ikke så meget. Som type oplevede hun ikke Tiltalte 1 som normal.
Foreholdt bilag M-8-1-2, Afhøringsrapport vidne af 8. juni 2022, side 1518: ”Afhørte beskrev ham som en aggressiv og meget kontant type ” vedstod hun, at have beskrevet Tiltalte 1 som en meget kontant type, men hun husker ikke, at have beskrevet ham som aggressiv.
Hendes telefon virkede ikke den dag, fordi den var blevet lukket. Tiltalte 1 havde også hele tiden hendes telefon. Når hun ville have den for at skrive til nogen eller læse beskeder, sagde han, at han lige havde noget vigtigt, han skulle fortælle hende. Det han havde at sige, var vigtigere at snakke om, og så tog han telefonen fra hende. Det blev ligesom til hans telefon. Den var lukket den 8. juni 2022, fordi hun ikke havde betalt for abonnementet, men hun havde den med på arbejde den dag. Hun ved ikke, om Tiltalte 1 havde en anden telefon, men det havde han, da de mødte hinanden første gang. Han mistede sin telefon, og derefter brugte han hendes.
side 27
Hendes ”beholdning” af knive var almindelige køkkenknive. Hun havde mange forskellige køkkenknive, som kunne skære en steg.
Foreholdt bilag M-8-14, Afhøringsrapport vidne af 16. juni 2022, side 1536: ” Afhørte blev foreholdt, at politiet havde sikret to knive fra hendes lejlighed. (Afhørte blev forevist fotomappen i bilag M-6-2-3 side 3 og 4, hvor der var fotos af to knive. Koster 701 og 702). Afhørte bekræftede at de to knive var hendes. Men afhørte havde mange forskellige knive. Hendes store knive lå i nr. 2 skuffe i køkkenet.” vedstod hun denne forklaring .
Politiet havde bedt hende om at gå hjem og tjekke, og så tog hun billeder af knivene og sendte dem til politiet.
Foreholdt Tiltalte 1's forklaring om, at han havde købt en kniv, fordi der manglede en kniv til at skære steg med, forklarede vidnet, at hun ved, hun havde en stor Global kniv, som lå på bordet.
Foreholdt bilag M-6-2-3, Rapport vedrørende undersøgelse af lejlighed på Adresse 3, 2500 Valby, side 1412, vedstod hun, at det er hendes køkkenknive, som ses på fotoet. Hun husker ikke, om det var en af dem, som Tiltalte 1 havde slebet med neglefilen. Det var flere knive, han sleb med neglefilen.
Foreholdt samme bilag, side 1411 foto 2 vedstod hun, at det også er hendes knive og forklarede, at den store Global køkkenkniv normalt var placeret over det store spækbræt til venstre for vinduet. Hun mener ikke, at hun manglede knive til at skære steg med.
Da hun tog på arbejde den 8. juni 2022, var hendes datter og Tiltalte 1 hjemme. Hun snakkede nok med sin datter i løbet af dagen, men hun husker ikke, om hun snakkede med hende om Tiltalte 1.
Foreholdt bilag M-8-1-4, Afhøringsrapport vidne af 16. juni 2022, side 1534: ” Afhørte havde den 8/6-22 flere gange ringet til sin datter Person 3 nede fra Café 2 værtshuset. Dette for at høre om Tiltalte 1 var gået. Afhørte havde ikke lyst til at snakke med Tiltalte 1, og ville ikke så gerne hjem hvis han stadig var i lejligheden.” vedstod hun sin forklaring men forklarede, at det var hendes datter, Person 4, som var hjemme sammen med Tiltalte 1. Hun havde ikke lyst til at tage hjem, hvis Tiltalte 1 var der.
Adspurgt af advokat Jane Ranum forklarede vidnet, at hun efterfølgende ikke kunne se, at der manglede en kniv fra hendes lejlighed."
Vidne 3Vidne 3 har forklaret vedrørende forhold 3-6,
"at han arbejder på Bodega. Han arbejder om formiddagen, så han havde fri om eftermiddagen den 8. juni 2022, hvor han var bodegaen. Han
side 28
havde arbejdet på Bodega i et års tid på det tidspunkt og kender stamgæsterne. De to tiltalte kendte han ikke og havde aldrig set eller mødt dem før den dag.
Han var på bodegaen, da Tiltalte 1 ankom. De sad og hyggesnakkede i baren, men han husker ikke, hvad de snakkede om. Han oplevede Tiltalte 1 som sød, rar og venlig. De snakkede ikke om, hvorfor Tiltalte 1 var på Bodega. Tiltalte 1 fortalte ikke, at han skulle møde nogen.
Han lagde ikke mærke til Tiltalte 2, da han kom ind på Bodega, men Vidne 2 kender han og lagde mærke til, da hun kom. Han fornemmede ikke Vidne 2's humør, for han stod i baren, og de sad nede ved et bord. Han var ikke en del af, hvad der foregik ved bordet, men de hverken skændtes eller lavede ballade.
Han lagde mærke til, da tre personer gik uden for, for de skændtes. På det tidspunkt stod han ved spillemaskinen. Han ved ikke, hvad de skændtes om. Da de gik forbi ham, råbte alle tre ad hinanden, men han husker ikke, hvad de råbte. Da de kom udenfor, sloges de, og han gik ud og råbte, at de skulle holde op. Det gjorde de, og han troede derfor, alt var godt, og gik ind igen.
De alle tre var lige gode om at slås, men det var to mod en. En af dem var Tiltalte 1. Han husker, at en af de andre havde et par hvide arbejdsbukser på, men den tredje person husker han ikke noget om.
Forevist video, Hændelsesforløb, realtid 20:01:28, stillbillede, bekræftede vidnet, at personen med det olivengrønne tøj var den tredje, der gik udenfor.
Han så ikke, der skete noget lige uden for døren til Bodega. Han kiggede ud, fordi de skændtes, og fordi han arbejder der. Han hørte ikke, hvad de sagde, heller ikke at der blev sagt noget med skydevåben. Da han kiggede ud, sloges de alle tre ca. 25 meter derfra. Han bad dem stoppe og sagde, at det var de for gamle til, hvorefter de holdt op. Han husker ikke, om nogen af dem havde noget i hænderne.
Foreholdt bilag E-6-1-0, Afhøringsrapport vidne den 9. juni 2022, side 806: ” Han kiggede derfor udenfor og bemærkede at de 3 mænd var oppe og slås over mod Gade 1. Der var ca. 15-20 meter over til gruppen. To af mændene havde trukket kniv. Han kan ikke huske hvorledes de to mænd med knive så ud. Der blev fægtet med knive. De var tæt på hinanden.” forklarede vidnet, at det er lidt utydeligt for ham, så han kan ikke huske det eller huske at have forklaret sådan. Han husker ikke hvilke to af dem, som havde knive i hånden.
Da han havde råbt til dem, og de stoppede med at slås, snakkede de tre sammen. Han tænkte derfor, at alt var velforvaret og gik ind på Bodega igen. Bagefter kom Tiltalte 1 ind igen og blev bedt om at gå. Tiltalte 1
side 29
virkede ganske stille og rolig. Vidnet havde selv fået en del øl på det tidspunkt. Han så ingen skader på Tiltalte 1, da han kom ind igen, og vidnet havde ikke opfattet, hvad der var sket udenfor. Tiltalte 1 talte kort med Vidne 5, som bad ham gå. Han gik ikke selv efterfølgende ud fra Bodega.
Han ved ikke, om Tiltalte 1 sagde noget om, at der var én, der havde brug for førstehjælp og en ambulance.
Adspurgt af advokat Jane Ranum og foreholdt bilag E-6-1, Afhøringsrapport vidne af 8. juni 2022, side 803: Afhørte forklarede, at han gik ud på Gade 2 foran bodegaens hovedindgang, hvor han så de 3 mænd, som han bemærkede ved bordet stå ved brostensbelægningen ved Gade 1's udmunding i Gade 2. 2 af personerne sloges med knive. Begge knive var ca. 30 cm. lange.” husker vidnet ikke at have forklaret dette til politiet. Han husker, at politiet kom fra alle sider, og folk kom ind og råbte, at han var død. Han husker ikke afhøringen, for det var sent om aftenen.
Adspurgt af advokat Anders Schønnemann Olesen og foreholdt bilag E-6-1, Afhøringsrapport vidne af 8. juni 2022, side 803: ”2 af personerne sloges med knive.” husker vidnet fortsat ikke at have forklaret dette.
Foreholdt bilag E-6-1-0, Afhøringsrapport vidne af 9. juni 2022, side 806: To af mændene havde trukket knive. Han kunne ikke huske hvorledes de to mænd med knive så ud. Der blev fægtet med knive. De var tæt på hinanden.” husker vidnet fortsat ikke at have forklaret sådan. Han husker kun, at de skændtes. Der blev efter episoden sladret helt vildt om, hvad der var sket. Cirka en halv time efter episoden, var der lagt en video ud på nettet af det hele, som han så. Han husker ikke, om han snakkede med nogen om, hvordan knivene så ud.
Adspurgt bekræftede vidnet, at han så videoovervågningen fra Bodega med politiet.
Foreholdt bilag E-6-2, Afhøringsrapport vidne af 22. juni 2022, side 811: ” Jeg stoppede herefter overvågningen, og med udgangspunkt i det fremviste bad jeg ham forklare, hvem han så med kniv og hvornår. Vidnet forklarede, at han med 100% sikkerhed så sigtede, Tiltalte 1 med kniv, samt en af de 2 andre. Vidnet var ikke sikker på hvem af de 2 det var, men mente at det nok var ham i de hvide bukser” vedstod vidnet denne forklaring, men han husker det ikke i dag. Han er bange for, at han blander det han så sammen med videoerne, og vidnet vil derfor ikke sige noget om det. Han husker ikke at have forklaret, hvordan knivene så ud.
Adspurgt af anklageren og foreholdt bilag E-6-2, Afhøringsrapport vidne af 22. juni 2022, side 812: ” Vidnet kunne ikke beskrive nogen af de 2 knive, men havde inde på bodegaen efterfølgende hørt, at den ene var en
side 30
arbejdskniv (hobbykniv). Det var ikke noget vidnet selv havde set, kun hørt om. Den kniv sigtede havde var stor, vidnet anslog den til at være 20. cm. i bladet. Vidnet så ikke knivens skæfte. Vidnet hørte ikke, hvad der blev råbt om.” forklarede vidnet, at han ikke husker det i dag, men han kan godt have forklaret sådan.
Adspurgt af advokat Jane Ranum og foreholdt bilag E-6-2, Afhøringsrapport vidne af 22. juni 2022, side 812: ” Vidnet bemærkede, at 1 af de 2 forurettede forsøgte at komme bag sigtede, men det fik han ikke lov til.” husker vidnet ikke at have forklaret dette, og det vækker ikke nogen erindring hos ham i forhold til deres bevægelser.
Adspurgt af advokat Jane Ranum og foreholdt bilag E-6-2, Afhøringsrapport vidne af juni 2022, side 811: ” Vidnet forklarede ud fra sine 2 forklaringer afgivet til politiet, at der ikke var tale om skænderi inde på selve bodegaen, men at det hele foregik udenfor. Vidnet havde den opfattelse, at det var de 2. forurettede, som angreb sigtede, som først trak kniven og så trak de forurettede knive, hvorefter de stod og ”fægtede rundt” (vidnets egne ord).” husker vidnet ikke at have forklaret sådan.
Adspurgt af advokat Anders Schønnemann Olesen forklarede vidnet, at han ikke så slag eller spark. De stod ca. 20 meter nede af gaden, da han gik ud og begyndte at råbe til dem, at de skulle stoppe."
Vidne 4Vidne 4 har forklaret vedrørende forhold 3-6,
"at han den 8. juni 2022 var på besøg hos sin far på Gade 1 nr. 2, 2. sal. Ejendommen ligger lige i starten, hvor Gade 1 løber ud i Gade 2. Altandøren var åben.
Han hørte råben og slagsmål, så han gik ud på altanen og kiggede. Derfra så han tre personer stå og diskutere. To personer havde grønne trøjer og den sidste en blågrøn trøje.
Adspurgt forklarede han, at det godt kan passe, en af dem i den grønne trøje havde hvide arbejdsbukser på.
Han hørte ikke, hvad de råbte, men de stod tæt op af Bodega, der ligger under lejligheden. De stod tæt op ad muren, gik frem og tilbage og snakkede højlydt. Da han kiggede ud, skændtes de bare. For ham så det ud til, at alle tre skændtes med hinanden. På et tidspunkt rykkede de længere væk fra Bodega over mod Gade 1, og de var ved at komme op og slås. På det tidspunkt gik han fra altanen og hen til et vindue. Det tog måske 5-10 sekunder. Da han kom derover, sloges de. Ham i den grå eller mørkeblå trøje gik til angreb på de to med grønne trøjer. Han havde en kniv i højre hånd og gik mod dem med hånden løftet over skulderhøjde. De to i grønne trøjer prøvede at undvige og trække sig tilbage. Det gik
side 31
hurtigt, så han er ikke sikker på, hvornår i forløbet, nogen blev ramt, men en blev ramt. Han er sikker på, at det var ham, der var helt i grønt tøj. Han husker ikke, om ham i det grønne tøj havde noget i hænderne. Han husker heller ikke, om ham i arbejdsbukserne havde noget i hånden.
Foreholdt bilag E-7-2, Afhøringsrapport vidne af 12. august 2022, side 831: ” Afhørte bemærkede, at C havde noget i hånden. Det var en arbejdslignende fil, som man bruger til tømmerfaget eller lign. til træ, som man skraber med." vedstod vidnet forklaringen og kommer nu i tanke om, at det var en spartel.
Foreholdt bilag E-7-2, Afhøringsrapport vidne af 12. august 2022, side 831: ” B og C havde A oppe mod muren og ”var ligesom oppe i hans ansigt” . Afhørte troede først, at det var B og C der tog initiativ. Det første afhørte så og hørte var, at B og C råbte ad A og konfronterede A. Afhørte mente også, at det var B og C, han havde hørt råbe, da han sad og spiste og blev opmærksom på hændelsen." vedstod vidnet denne forklaring. Ham i de hvide arbejdsbukser sparkede på et tidspunkt til ham med kniven og faldt bagover. Den anden gik så til angreb på ham med de hvide arbejdsbukser. På det tidspunkt var de lidt længere nede ad Gade 1. Han husker ikke, om han så, at han brugte noget til at slå med.
Det siger ham noget, at der blev sagt noget om skydevåben.
Foreholdt bilag E-7-2, Afhøringsrapport vidne af 12. august 2022, side 831: ” Afhørte bekræftede, at der blev sagt ”hvis du tager den op bliver du skudt” eller lignende. Adspurgt hvem der sagde det, oplyste afhørte, at det var C. C sagde det aggressivt.” forklarede vidnet, at han nu husker det, men han kan i dag ikke huske, hvem der sagde det. Han husker heller ikke, hvornår i forløbet det blev sagt.
Personen i de hvide arbejdsbukser faldt, da de befandt sig længst nede ad Gade 1. Personen i de det grønne tøj var faldet, da de var tættere på hjørnet, hvor vidnet befandt sig. Han tænker, at ham i det grønne tøj faldt på grund af stiksår, for der var blod på hans trøje. Det gik hurtigt, så han nåede ikke at registrere, at han blev ramt. Han så ikke, at ham i det grønne tøj havde noget i hænderne.
Ham med kniven var aggressiv, når han angreb, men inden angrebet var han forholdsvis rolig. Under angrebet var han oppe og køre. Efter angrebet virkede det ikke til, at de to ville angribe ham med kniven. De var mere tilbageholdende og ikke aggressive, men de var opmærksomme.
Foreholdt bilag E-7-2, Afhøringsrapport vidne af 12. august 2022, side 833: ” Afhørte huskede ikke hvem der slog først eller rakte ud først. Afhørte så at B blev stukket. Afhørte mente, det var i skulderen og at han blev stukket 2. gange lige efter hinanden. A ramte B. B vred sig ligesom væk og råbte, og
side 32
så fik han andet stik hurtigt. B var den første der blev stukket. A havde kniven oppe og holdt den i undersiden af hånden og råbte. Afhørte huskede ikke hvad der blev råbt.” vedstod han denne forklaring og forklarede, at det nok var på grund af blodet, at han antog, det var skulderen. Han var et stykke væk, så det var svært at se, om kniven ramte.
Foreholdt bilag E-7-2, Afhøringsrapport vidne af 12. august 2022, side 833: ” Afhørte beskrev A som hævntørstig ”nu skal jeg vise jer agtigt.” husker vidnet ikke at have forklaret sådan, men det beskriver meget godt situationen.
Foreholdt bilag E-7-2, Afhøringsrapport vidne af 12. august 2022, side 835, foto af hjørnet Gade 2 og Gade 1, bekræftede vidnet, at han befandt sig i nummer 2 på 2. sal, som er opgangen lige på hjørnet.
Adspurgt af advokat Anders Schønnemann Olesen forklarede vidnet, at lejligheden har vinduer ud til både Gade 2 og Gade 1.
Adspurgt af advokat Jane Ranum forklarede vidnet, at han sagde noget til politiet om skud.
Foreholdt bilag E-7-1, Afhøringsrapport vidne af 8. juni 2022, side 827: ” En af de to personer i grøn trøje udtalte ”hvis du tager den op bliver du skudt” eller lignende henvendt til A.” forklarede vidnet, at det er muligt, han har forklaret sådan, men han husker ikke, hvornår det blev sagt.
Foreholdt bilag E-7-1, Afhøringsrapport vidne af 8. juni 2022, side 827: ”Kort efter puffede den ene til A. Herefter trak A en stor kniv op. Afhørte kunne ikke sige noget om hvilken slags kniv det var, men den var på størrelse med en køkkenkniv.” forklarede vidnet, at han ikke husker så meget fra den første vidneforklaring.
Foreholdt bilag E-7-1, Afhøringsrapport vidne af 8. juni 2022, side 827: ” Den ene af mændene i den grønne trøje stod også med noget i hånden. Afhørte kunne ikke se om det var en kniv, en fil eller hvad det var.” forklarede vidnet, at han ikke husker hændelsesforløbet i detaljer.
Adspurgt af advokat Jane Ranum forklarede han, at han først så de tre personer, da de stod de lige ved markisen uden for Bodegas indgang. Han husker ikke hvor længe, men de diskuterede der et stykke tid, hvorefter de bevægede sig over mod hjørnet.
Ham i den blå trøje, A, stod op mod muren, og de to andre stod over for ham, lige da vidnet kom ud på altanen. Han oplevede, at de to var meget intimiderende, fordi de var i overtal, men om der var noget aggressivt i det, kan han ikke vurdere. På det tidspunkt hørte han ikke nogen stemmer.
Foreholdt bilag E-7-2, Afhøringsrapport vidne af 12. august 2022, side 831:
side 33
” B og C havde A oppe mod Muren og "var ligesom oppe i hans ansigt”
forklarede han, at vidnet godt kan havde forklaret sådan til politiet. Men i dag kan han ikke huske det.
Foreholdt bilag E-7-2, Afhøringsrapport vidne af 12. august 2022, side 831: ” Afhørte troede først at det var B og C der tog initiativ. Det første afhørte så og hørte var, at B og C råbte ad A og konfronterede A. Afhørte mente også, at det var B og C, han havde hørt råbe, da han sad og spiste og blev opmærksom på hændelsen.” forklarede vidnet, at han ikke husker det præcise forløb, men at det siger ham noget.
Ham i den blå trøje var nede på knæ ved muren. Han husker ikke, om det kun var det ene eller begge knæ, men det var ligesom i en tilbagetrækkende stilling. Om det var en form for underkastelse, kan han ikke sige.
Foreholdt bilag E-7-2, Afhøringsrapport vidne af 12. august 2022, side 832: ” På et tidspunkt var A nede på knæ og rejste sig igen. Afhørte havde svært ved at huske, hvad der præcist skete, da A var nede. A havde armene oppe, som når man ”beder om nåde” . Det var ret kort, bare ned og op igen. Det skete mens A, B og C fortsat var ved indgangen til bodegaen på Gade 2
Gade 2. Der blev ikke skubbet til A så han faldt ned. Afhørte mente selv A gik ned på knæ.” vedstod vidnet denne forklaring og forklarede, at det var en lille del af, hvad der skete, så det var ikke det, han lagde mest mærke til.
Foreholdt bilag E-7-2, Afhøringsrapport vidne af 12. august 2022, side 833: ” C gik mod A og ville sparke ham, men snublede” vedstod vidnet denne forklaring. Da ham i de hvide arbejdsbukser faldt, gik den anden selvfølgelig til angreb på ham.
Adspurgt af advokat Anders Schønnemann Olesen forklarede vidnet, at det var A selv, der gik på knæ, og det var ikke fordi, han blev skubbet eller slået. Han fik ikke slag eller spark. Foreholdt om A blev tildelt 50 slag og 3 spark i hovedet, forklarede vidnet, at det ikke var noget, han havde set.
Adspurgt forklarede vidnet, at han ikke kan sige, om der blev sagt ”hvis du tager den op, er det slut” eller noget andet. Han hørte det, som han har forklaret til politiet. Han så ikke noget skydevåben.
Foreholdt bilag E-7-2, Afhøringsrapport vidne af 12. august 2022, side 832: ” Afhørte så at A også havde en kniv i hånden. Afhørte havde ikke set kniven tidligere, da de stod på Gade 2. B og C prøvede at holde A på afstand, og sagde ”nu passer du på med den der” og ”pak den kniv væk” . Afhørte var ikke sikker på, hvem der sagde det, men det var B eller C.” vedstod vidnet denne forklaring.
Adspurgt forklarede vidnet, at den kniv A holdt lignede en stor køkkenkniv."
side 34
Vidne 5Vidne 5 har forklaret vedrørende forhold 3-6,
"at hun kender Tiltalte 1 som Kaldenavn 2.
Den 8. juni 2022 arbejdede hun som bartender på Bodega. Det har hun gjort i flere år og kender derfor størstedelen af stamgæsterne. Tiltalte 1 havde hun også set før den dag. Tiltalte 1 sad alene i baren den dag, og de talte om, at han ventede på sin kæreste Vidne 2. Han glædede sig til at se hende, for de var blevet lidt uvenner og skulle mødes. Hun fik i hvert fald indtryk af, at de skulle mødes, for de snakkede i telefon flere gange. Da Vidne 2 kom til Bodega, var hun sammen med to mænd. Den ene, ham der døde, kendte vidnet også fra Bodega, men hun ved ikke, om hun havde set den anden, Tiltalte 2, før den dag. De tre var i højt humør. De var glade og hilste allesammen pænt, da de kom.
Tiltalte 1 og de to andre gik på lokum. Lidt senere gik de alle tre ud på gaden. Hun ved ikke, hvorfor de gjorde det, men de virkede glade. Derfor lagde hun heller ikke så meget mærke til det, for der var ikke noget negativt. De stod lige ved indgangspartiet til Bodega, hvor hun så dem gennem vinduet. Først stod de og snakkede, og så lignede det, at Tiltalte 1 og Tiltalte 2 krammede, da Forurettede 2 kom og gav Tiltalte 1 et nakkeslag. Hvad der derefter skete, ved hun ikke, men hun nåede lige at sige til tøserne: ”Ej nu bliver han slået” , og så var de væk.
Adspurgt forklarede vidnet, at hun ikke så Forurettede 2 gøre andet, end at slå Tiltalte 1 i nakken.
Foreholdt bilag E-9-2, Afhøringsrapport vidne af 20. juni 2022, side 843: ” Vidnet kiggede rent instinktivt efter dem da de forlod stedet. Ham den høje, som var ham der var iført de hvide malerbukser stod og krammede Tiltalte 1, vidnet havde tænkt om det, at det var meget normalt, ”det gør unge mennesker” og tænkte at de stod og sagde farvel. Lige pludselig kunne vidnet så se at Forurettede 2 lavede ”den der” i nakken på ham og gav ham et los i ryggen” vedstod vidnet denne forklaring, men hun husker ikke det med losset i ryggen.
Da hun efterfølgende kiggede ud ad døren, fordi Vidne 3 sagde, de sloges med knive, bevægede de sig ned på hjørnet. Der stod de og snakkede stille og roligt sammen, og så gik hun ind på Bodega igen. Hun så ikke nogen knive, og hun spurgte derfor Vidne 3, hvad fanden han snakkede om og gik tilbage i baren.
Adspurgt forklarede hun, at hun ikke så nogen af dem have noget i hænderne.
Adspurgt forklarede hun, at fra Forurettede 2 slog Tiltalte 1 i nakken, til hun kiggede ud, gik der måske et par minutter, men hun ved det ikke.
side 35
Da Tiltalte 1 kom ind på Bodega igen, sagde han farvel til Vidne 2, tog sine ting, og så gik hun over for at følge ham ud. Hun så da, at han havde et hul i nakken. Han var smilende og sagde pænt farvel.
Adspurgt forklarede hun, at Tiltalte 1 altid var sød og høflig, når han var på Bodega. Han råbte til Vidne 2, at han elskede hende, men sagde ikke, hvad der var sket, eller hvorfor han skulle gå.
Adspurgt forklarede hun, at hun ikke hørte Tiltalte 1 sige noget om, at nogen havde brug for førstehjælp eller en ambulance. Han tog sin cykel og kørte derfra. Udenfor lå der efterfølgende en kasket, som hun samlede op og tog med ind.
Adspurgt af advokat Jane Ranum forklarede vidnet, at hun ikke så, Tiltalte 1 gøre noget med armene, da han kom ind på Bodega igen. Hun husker ikke, at han havde armene oppe. Hun husker bare Tiltalte 1 som en glad dreng.
Foreholdt bilag E-9-2, Afhøringsrapport vidne af 20. juni 2022, side 847: ” Adspurgt hvordan han virkede da han kom ind, forklarede hun, at han smilede som om intet var hændt og havde taget armene op over hovedet og lavede ”et peacetegn med hænderne.” vedstod vidnet denne forklaring og forklarede, at det havde hun set Tiltalte 1 gøre før. Det gjorde han altid.
Foreholdt bilag E-9-1, Afhøringsrapport vidne af 8. juni 2022, side 839: ” Afhørte så, at de stod foran døren til bodegaen. B krammede A. Mens de krammede slog C A med flad hånd i baghovedet. Afhørte mente at det var et venskabeligt dask. Dog sparkede C efterfølgende A i maven.” husker vidnet ikke at have forklaret om et spark i maven.
Foreholdt bilag E-9-2, Afhøringsrapport vidne af 20. juni 2022, side 846: ” Hun forklarede, at Tiltalte 1 stod med ryggen til hende og Forurettede 2 stod på højre side lidt skråt bagved Tiltalte 1 og ham i de hvide malerbukser stod med front mod Tiltalte 1 og vidnet idet de ”krammede” . Omkring det slag Forurettede 2 gav Tiltalte 1 beskrev vidnet det som ”dum-i-nakken-flad” . Hun havde svært ved at vurdere hvor hårdt han slog, men huskede, at der kun var det ene slag. Herefter så hun at Forurettede 2 sparkede Tiltalte 1 i ryggen. Tiltalte 1 vred sig løs fra ”det her greb, hvis man kan kalde det et greb” han har med ham i de hvide malerbukser.” forklarede vidnet, at hun godt kan have forklaret sådan, men at hun ikke husker at have sagt det til politiet.
Da hun så ud ad døren, stod Tiltalte 1 alene, og de to andre stod foran ham. Tiltalte 1 havde ryggen mod hende. Der var ingen, der råbte, og det var helt stille og roligt, så hun troede, der var ro på.
Forevist video, Hændelsesforløb, realtid 19:58:11 til 19:58:35 af advokat Anders Schønnemann Olesen forklarede vidnet, at det var der, hun gik ud ad
side 36
døren og så, at de stod på hjørnet, og at der var faldet ro på. Hun ved ikke, hvor lang tid der var gået, fra Vidne 3 kom ind og sagde, de sloges. Hun havde ingen tidsfornemmelse.
Adspurgt af advokat Anders Schønnemann Olesen forklarede vidnet, at hun ikke ved, hvorfor Tiltalte 1 bliver kaldt Kaldenavn 2, og at hun heller ikke ved, hvad det står for.
Advokat Jane Ranum oplyste, at Kaldenavn 2 står for Del af navn.
Foreholdt bilag E-9-2, Afhøringsrapport vidne af 20. juni 2022, side 847: ” Vidnet havde tænkt, ”nå, men så er det overstået, så er der fred” – for hun kunne hverken se eller mærke noget på ham.” vedstod vidnet denne forklaring.
Adspurgt forklarede vidnet, at Vidne 2 hverken virkede irriteret eller vred over, at Tiltalte 1 var der, da hun ankom til Bodega.
Foreholdt bilag E-9-2, Afhøringsrapport vidne af 20. juni 2022, side 847: ” Det næste hun oplevede var, at Tiltalte 1 kom ind af døren, han gik hen for at tage sin jakke og sagde til Vidne 2 ”skat jeg bliver nødt til at køre et stykke tid” og Vidne 2 begyndte nu at råbe ”pis af med dig eller skrid med dig.” vedstod vidnet denne forklaring. Hun havde hørt Vidne 2 sige sådan flere gange, så det tog hun ikke så tungt. Det sagde Vidne 2 ofte, og også når hun snakkede med en veninde.
Atter foreholdt E-9-2, Afhøringsrapport vidne af 20. juni 2022, side 847: ” skat jeg bliver nødt til at køre et stykke tid” vedstod vidnet denne forklaring.
Vidne 6Vidne 6 har forklaret vedrørende forhold 3-6,
"at han kender Tiltalte 1 som Kaldenavn 2.
Den 8. juni 2022 var han på Bodega. Der kommer han tit alene for at spille billard, men den dag spillede han med Person 5. Han havde set Tiltalte 1 på Bodega før, men han var ikke en, han snakkede med, eller havde et forhold til. De havde ikke noget til fælles.
Han er i tvivl, om Tiltalte 1 var der, da han kom til Bodega den dag. Han så, at Tiltalte 1 sad i baren, og at han satte sig ned til et bord. Vidne 2 sad sammen med to personer, som han ikke kendte eller havde set før. Han kender Vidne 2 gennem Person 6, som er en god bekendt fra Bodega. Person 6 og Vidne 2 er venner. Han snakkede ikke med Vidne 2, inden de to personer gik ud på gaden med Tiltalte 1. Den ene af de to personer havde hvide bukser på, og han mener, at begge havde samme brun/ beigefarvet overtøj på.
side 37
Han kiggede over til bordet, da han spillede billard med Person 5. Han opfattede stemningen ved bordet som, at de havde et skænderi. Der var en dårlig stemning og trykket stemning, men de snakkede meget lavt.
Billardbordet er i et sidelokale, og der er en højttaler mellem de to rum, så han hørte ikke, hvad de sagde ved bordet.
Foreholdt bilag E-10-1, Afhøringsrapport vidne, af 9. juni 2022, side 851: ” A: Mand, 37 år. Iført blå T-shirt, sorte bukser, kæreste til D.
gerningsmand. Kan genkendes, været fast gæst på Bodega siden påske 2022. B: Mand. Iført grøn trøje. FOU. Kan ej genkendes C: Mand, ar på hals. FOU Kan ej genkendes D: Kvinde, kæreste med A. Fast gæst på Bodega gennem en længere periode.....
B sagde til C, at han var bange.” forklarede vidnet, at det kan han godt have sagt, men han husker ikke, om det var ham med de hvide bukser, der sagde, at han var bange. Han husker faktisk ikke den diskussion.
Da de forlod Bodega, virkede det mærkeligt. Den højeste af de to gik først, Tiltalte 1 i midten og så den anden til sidst, og det var som om, at den sidste prøvede, at holde Tiltalte 1 tilbage, men Tiltalte 1 vristede sig løs, og de gik ud. Han tænkte, at de skulle ud og slås, for stemningen var opkørt, da de gik ud. Han så ikke, hvad der så skete. Han ville bare spille billard.
Da Tiltalte 1 kom ind på Bodega igen, sagde han en lyd som et urmenneske. Det var et udbrud, som han ikke havde hørt et menneske sige før. Det var i affekt. Tiltalte 1 blødte fra nakken, og så gik han igen. Vidne 2 råbte ad Tiltalte 1 og sagde, at han skulle skride.
Adspurgt forklarede vidnet, at da Tiltalte 1 kom ind i på Bodega igen, stillede han sig foran baren og sagde den der lyd, og så forsvandt han igen. Det hele er lidt tåget for ham. Efterfølgende løb Vidne 2 og Person 6 ud for at se, hvad der var sket. Cirka 30 sekunder efter kom Vidne 2 skrigende tilbage og sagde: ”Hvad er det han har gjort” . Person 6 var også meget oprevet, så han løb ud for at hjælpe, men politiet var der allerede og ydede førstehjælp.
Efter episoden talte han med nogen om, at Vidne 2 gerne ville være i fred for Tiltalte 1, og at baggrunden for det hele så kunne være, at de to andre skulle få Vidne 2 væk fra Tiltalte 1. Det er teorien på Bodega, men han er ikke 100 % sikker.
Foreholdt bilag E-10-2, Afhøringsrapport vidne af 23. juni 2022, side 856: ” Vidnet har efterfølgende – enten via Vidne 2 selv eller hendes veninde Person 6 – fået fortalt, at Vidne 2 havde bedt Tiltalte 1 flytte fra hendes lejlighed, men at han arrogant havde grinet af Vidne 2 og sagt til hende: ”det kommer ikke til at ske” . Ud fra denne problemstilling havde de 2 forurettede forsøgt at hjælpe Vidne 2 med at få Tiltalte 1 ud.” vedstod
side 38
vidnet denne forklaring, men husker ikke, om det var Vidne 2 eller Person 6, som fortalte ham det. Han mener, det var Person 6.
Adspurgt af advokat Anders Schønnemann Olesen forklarede vidnet, at han mener Tiltalte 1 sagde noget til Vidne 2, da han kom ind på Bodega igen. Et eller andet i stil med med ”jeg har gjort det” , og så sagde hun: ”Skrid med dig” eller sådan noget. Tiltalte 1 sagde i hvert fald noget, som Vidne 2 reagerede på ved at råbe ad ham, men husker han ikke, hvad det var.
Da Tiltalte 1 kom ind på Bodega efterfølgende, var han oppe og køre. Han var meget energisk og stod næsten og trippede. Han virkede til at være i affekt. Han virkede ikke brødebetynget eller ked af det.
Foreholdt bilag E-10-2, Afhøringsrapport vidne af 9. juni 2022, side 851: ” A kom ind på Bodega igen. Han var opstemt, febrilsk og virkede stolt. A blødte fra heftigt fra et sår i nakken.” vedstod vidnet denne forklaring.
Foreholdt bilag E-10-2, Afhøringsrapport vidne af 9. juni 2022, side 851: ” D sagde til A, at han skulle `skride`.” forklarede vidnet, at han ikke husker, om Vidne 2 sagde noget umiddelbart efter.
Vidne 7Vidne 7 har forklaret vedrørende forhold 3-6,
"at han den 8. juni 2022 var på en café i Bydel 1 sammen med sine venner Forurettede 2 og Tiltalte 2, som har har kendt i meget lang tid.
Adspurgt forklarede vidnet, at de tre ankom sammen til det første værtshus, som godt kan have heddet Café 2. Han husker det ikke så godt, men det kan godt være, de faldt i snak med en kvinde der. Han husker ikke rigtig, hvordan og hvorledes, men de kørte fra det første sted videre til Bodega. Der skulle de have nogle drinks, inden han skulle hjem og passe sine børn. Mere husker han ikke.
Adspurgt forklarede han, at han ikke husker, om han snakkede med en dame på det første værtshus, eller om Forurettede 2 og Tiltalte 2 snakkede med en dame.
Adspurgt forklarede han, at han ikke kan huske, om Forurettede 2, Tiltalte 2 og han blev kørt fra det ene sted til det andet, eller om de tog en taxa. Han husker heller ikke, om der var en dame med.
Adspurgt forklarede han, at han ikke husker, om han havde en hvid bil sidste år.
På Bodega mødte han Tiltalte 1, som han havde mødt en gang tidligere på en rejse. De hilste på hinanden. De har en fælles ven. De havde
side 39
alle drukket nogle sjusser, og der var ikke noget unormalt. Han hyggede sig og spillede på nogle spillemaskiner, og efter to drinks gik han.
Adspurgt husker han ikke detaljeret, hvad der blev snakket om ved bordet. Han hilste på folk og gik så igen. Hverken han, Forurettede 2 eller Tiltalte 2 havde våben på sig. Han ville have vidst, hvis Forurettede 2 eller Tiltalte 2 havde noget på sig, for de var ret gode venner.
Adspurgt forklarede han, at han ikke husker, om der blev snakket om våben på vejen til Bodega.
Foreholdt bilag E-48-4, Afhøringsrapport vidne af 25. januar 2023, side 1107: ” Tiltalte 2 havde ligeledes ikke haft nogen knive eller noget med. Tiltalte 2 havde malertøj på. Afhørte huskede, at da de var på vej hen til Bodega, havde afhørte sagt, at nu skulle de ikke blive stoppet, hvis Tiltalte 2 havde noget på sig. Det var sagt som en joke. ”nu skal vi ikke blive stoppet og du har en kniv på dig” Tiltalte 2 havde sagt ”Nej nej, jeg har ikke engang min hobbykniv på mig” .” vedstod vidnet denne forklaring.
Foreholdt, at vidnet den 30. november 2022 på Titangade blev anholdt og i den forbindelse skulle have snakket med politiet om, hvad der skete på Bodega, husker vidnet ikke dette. Han kan huske, at da han blev anholdt med våben på sig, sagde han til politiet, at han var traumatiseret, efter hans ven døde. En person, han havde været sammen med bare 10 minutter forinden, var pludselig død.
Foreholdt bilag E-48-1, Rapport drab og drabsforsøg Gade 1 spontane udtagelser, Vidne 7, side 1098: ” Hertil forklarede Vidne 7, at Tiltalte 2 var en af hans gode venner og var en af de personer, som var blevet knivstukken tidligere på året i Bydel 1, hvorfor han havde mange problemer med benene. Vidne 7 forklarede yderligere, at en anden person døde ved dette overfald da Tiltalte 2 og den afdøde blev overfaldet.
Gerningsmanden til drabet forklarede Vidne 7, skulle have været i besiddelse af en taske indeholdende tre køkkenknive samt en økse, hvilket han fandt meget usædvanligt.” vedstod vidnet denne forklaring. Efter drabet fik han at vide, at der efterfølgende var blevet fundet en taske med knive og våben tilhørende gerningsmanden. Mange mennesker snakkede om tingene, og efter drabet fandt man ud af, at gerningsmanden havde mange våben og kunne lide våben. Det har han hørt.
Foreholdt bilag E-48-4, Afhøringsrapport vidne af 25. januar 2023, af advokat Jane Ranum, side 1106-1107: ” Foreholdt at afhørte den 30.
november 2022 havde udtalt sig spontant om sagen jf. bilag E-48-1 ”Spontane udtalelser, Vidne 7 CPR nr.” og foreholdt at Politiet havde noteret følgende ”Gerningsmanden til drabet forklarede Vidne 7, skulle have været i besiddelse af en taske indeholdende tre køkkenknive samt en økse, hvilket han fandt meget usædvanligt” . Adspurgt om afhørte havde
side 40
sagt ovenstående til politiet, havde han ikke dette. Afhørte bekræftede, at han havde talt med politimanden om sagen. Afhørte havde dog ikke sagt det med knivene og øksen. Afhørte havde efterfølgende talt med Tiltalte 2 eller Forurettede 2's mor, der havde sagt, at Tiltalte 1 havde flere knive på sig. Afhørte understregede at det var noget han havde fået at vide, og ikke noget han selv havde oplevet.” forklarede vidnet, at han ikke havde sagt noget om knive eller en økse. Da han efter anholdelsen sad i politibilen, spurgte politiet ind til hvorfor, han havde våben på sig, og så fortalte han, hvad der var sket, og hvad han havde hørt.
Foreholdt bilag E-48-4, Afhøringsrapport vidne af 25. januar 2023, side 1107: ” Adspurgt om afhørte nu huskede, om Tiltalte 1 havde knive eller økser med den 8. juni huskede afhørte ikke dette.” forklarede vidnet, at han ikke så nogen knive.
Vidne 8Vidne 8 har forklaret vedrørende forhold 3-6,
"at hun bor på Gade 2 lige over for Bodega på 2. sal. Den 8. juni 2022 stod hun tæt på vinduet, hvorfra hun så tre mænd stå og snakke. Hun fornemmede, at det ikke var hyggesnak. Deres kropssprog indi-kerede, at de var uvenner. Der blev gestikuleret rigtig meget, og det fangede hendes opmærksomhed.
Den ene havde hvide håndværkeragtige bukser på, en anden havde sorte bukser og blå jakke på, og den tredje havde kasket, grønne bukser og grøn bluse på.
Hun så, at manden i de hvide bukser, havde noget i hånden. Hvad det var, så hun ikke, for hånden var bukket bagud, så selve hånden skjulte noget. Hun fornemmede, at der om lidt ville ske noget mellem de tre mænd, og derfor begyndte hun at filme.
De begyndte at slås, men hvordan det startede, er svært at beskrive, for det gik hurtigt, og pludselig var der tumult. Hun husker ikke, om en af dem startede slåskampen, for alle tre var involveret.
Hun ved ikke, om manden med de hvide bukser fortsat havde noget i hånden, da slåskampen begyndte, men der var også en vej imellem hende og dem. Hun fokuserede mest på at optage det, der skete, som en slags bevis. Lidt senere fornemmede hun, at de to andre også havde noget i hænderne, for noget glimtede, og så tog de deres arme op, som om de stak. Hun ved ikke helt, hvad de havde i hænderne.
Adspurgt forklarede hun, at manden med den blå jakke var mere aggressiv lidt senere. Da de først stod og snakkede ved Bodega, var hans kropssprog mindre aggressivt, end da de gik rundt på fortovet til sidst. Da manden i det grønne tøj og kasketten lå på fortovet, og manden i de hvide
side 41
bukser prøvede at hjælpe og beskytte ham, var manden med den blå jakke meget aggressiv.
Hun så, at manden i det grønne tøj blev ramt af en kniv, mens hun filmede. Han tog sin hånd om til ryggen, og hun tror også, at han blev stukket i armhulen. Det var manden i den blå jakke, som ramte manden i det grønne tøj med kniv. Hun ved ikke, hvem der startede, eller hvordan det startede, for der var mange bevægelser.
Hun lagde ikke mærke til, om manden i den blå jakke fik en skade i nakken.
Foreholdt bilag E-17-2, Afhøringsrapport vidne af 24. juni 2022, side 914: ” Adspurgt afhørte om hun havde set gerningsmanden blive stukket med kniv. Dette havde hun ikke, men efter hun havde tænkt sig om, så var det ham i de hvide bukser som væltede gerningsmanden første omgang. Om det var der gerningsmanden måske var blevet stukket i nakken, det var afhørte i tvivl om.” vedstod vidnet denne forklaring.
Adspurgt af advokat Jane Ranum forklarede vidnet, at hun i starten ikke havde indtryk af, hvem der sloges med hvem, eller om det var nogen mod nogen. Lidt senere fik hun indtryk af, at de var to mod én, for manden i den blå jakke angreb de to andre. Når en mand angriber to, og de to ligger på fortovet, og han så forsvinder, er det logisk for hende, at der var to, som var sammen.
Hun har svært at beskrive, hvad manden i de hvide bukser havde i hånden, og hun husker i dag heller ikke, hvad det var.
Foreholdt bilag E-17-1, Afhøring vidne af 8. juni 2022, side 906: ” Ham med håndværkerbukserne stod med en kniv og havde et meget voldsomt kropssprog. Det var en meget stor kniv han havde.” forklarede vidnet, at hun husker, politiet spurgte ind til dette, og var meget interesserede heri. Hun husker ikke, at hun har forklaret sådan.
Foreholdt bilag E-17-1, Afhøringsrapport vidne af 8. juni 2022, side 907: ” Personen i den grønne trøje stod og prøvede at få ro på. Pludselig begyndte de alle at stikke hinanden med knive. Ham i den blå trøje stak mange gange. De stak alle sammen hinanden, den blå var bare bedst.” vedstod vidnet denne forklaring. På det tidspunktet var hun ikke sikker på, at de alle havde knive i hænderne. Hun var ikke sikker på, at det var en kniv, som manden i de hvide bukser havde.
Foreholdt bilag E-17-1, Afhøringsrapport vidne af 8. juni 2022, side 907: ” Personen i den blå trøje gemte herefter hans kniv ved maven under trøjen og tog en kasket på. Han gik herefter ind på bodegaen igen, kom ud igen kort efter og gik ad Gade 2 i østlig retning på samme fortov, som bodegaen lå. Afhørte mistede herefter personen af syne. Det så ud som om,
side 42
at han selv var såret med et knivstik i nakken.” husker vidnet ikke at have forklaret sådan. Hun kan huske, at manden i den blå jakke faldt på fortovet, men hun husker ikke, han havde et sår i nakken.
Foreholdt bilag E-17-2, Afhøringsrapport vidne af 24. juni 2022, side 913: ” Men det så ud som om, at ham i det grønne tøj og ham i de hvide bukser sagde noget til gerningsmanden. De stod meget tæt op af gerningsmanden, så afhørte troede på et tidspunkt, at gerningsmanden måske ville få tæsk af dem.” husker vidnet ikke at have forklaret sådan. Hun hørte ikke, hvad de snakkede om.
Da manden i den blå jakke faldt, var der kontakt mellem ham og manden i de hvide bukser. Lige forinden så hun, at manden i de hvide bukser havde noget i hånden. Hun så, at noget faldt på jorden, og at manden i de hvide bukser og ham i de grønne tøj derefter bukkede sig ned og prøvede at samle noget op.
Foreholdt bilag E-17-3, Afhøringsrapport vidne af 4. oktober 2022, side 917: På et tidspunkt samlede en af dem noget op fra jorden, som han havde mistet. Han gav det til den anden. Afhørte mente, at det var ham i de hvide bukser, der havde tabt noget og ham i den grønne trøje hjalp med at samle op. Adspurgt om afhørte så, at ham i de hvide bukser tabte genstanden, huskede afhørte ikke dette. Adspurgt om afhørte gik ud fra, at det var ham i de hvide bukser, der havde tabt genstanden, idet det var ham der havde samlet den op, bekræftede afhørte dette. Afhørte havde ikke set, at nogen tabte genstanden. Afhørte kunne ikke sige, hvad det var, der var blevet tabt.” forklarede vidnet, at noget faldt på jorden, og de to mænd bukkede sig efter det. Hun så ikke, hvem der tabte noget, og det gik hurtigt.
Adspurgt af advokat Jane Ranum forklarede vidnet, at hun ikke på noget tidspunkt så manden i den blå jakke tage en kniv frem.
Foreholdt bilag E-17-2, Afhøringsrapport vidne af 24. juni 2022, side 913: ” Afhørte forklarede, at lige efter at gerningsmanden var faldet rejste han sig hurtigt op igen. Gerningsmanden trak nu en kniv frem.” husker vidnet ikke at have forklaret sådan.
Adspurgt af advokat Anders Schønnemann Olesen forklarede vidnet, at hun første gang var i kontakt med politiet den 8. juni 2022, hvor hun snakkede med en politibetjent i omkring 5 minutter.
Foreholdt bilag E-17-2, Afhøringsrapport vidne af 24. juni 2022, side 913: ” Afhørte forklarede, at man godt kunne se, at det ville ende galt, for pludselig var der en af mændene, som havde et eller andet i hånden. Dette lignende noget værktøj eller en kniv. Afhørte begyndte nu, at filme med sin telefon, ned mod mændene.” vedstod vidnet denne forklaring, men hun er fortsat usikker på, hvad det var. Hun ved ikke, hvor længe hun observerede mændene, inden hun begyndte at filme.
side 43
Adspurgt forklarede hun, at mændene var tre forskellige steder; foran Bodega, lidt væk fra Bodega på fortovet og længere derfra op ad Gade 1. De tre mænd stod ikke stille, men bevægede sig rundt. Hun filmede alt, hun så, og hun så ikke andet før eller efter. Det var traumatisk at se på, for hun kunne ikke hjælpe.
Forevist et Google Maps kort af Bodega forklarede vidnet, at hun ikke så noget, der foregik lige ved indgangen til Bodega.
Forevist de videoer hun filmede, som ifølge bilag E-17-1-2 er navngivet video 1-8, husker vidnet ikke, om den først afspillede video, var det første hun optog."
Vidne 9Vidne 9 har forklaret vedrørende forhold 3-6,
"at hun bor på Gade 1 1.
Foreholdt bilag B-5-1, Fotomappe gerningsstedsundersøgelse – sektor 1, side 347 forklarede vidnet, at hun bor cirka ud for den lille røde bil i venstre side af vejen.
Hun kiggede ud ad vinduet, fordi hun hørte noget ballade. Tidligere, da hun kiggede ud ad vinduet, stod folk bare og hyggede sig, men nu observerede hun, at noget var anderledes. Der blev råbt meget højt. Hun hørte ikke, hvad der blev råbt, men hun så, at nogen var blevet uvenner dernede. Det var tre personer. To af dem havde mørkt tøj på, og en havde hvidt tøj.
Adspurgt forklarede vidnet, at personen i hvidt tøj godt kan have været iført hvide bukser. En af de andre have mørkegrønt tøj, og den tredje havde mørkeblåt eller sort tøj på.
Ham i det mørkeblå tøj var inde på fortovet, men gik så lidt ud mod Gade 1. Han gik da mod de andre to, som gik væk fra ham. De gik lidt frem og tilbage mod hinanden. Pludseligt gik ham i det grønne tøj over på fortovet, lige over for hendes vindue, hvorefter ham i det mørkeblå tøj kom over og stak ham i det grønne tøj, som røg direkte baglæns i jorden. Hun så det som om, at han blev ramt lige midt i brystet. Hun ringede da 112 og gik lidt i panik. Hendes to drenge ville gå ned på gaden, men det stoppede hun. Den ene søn valgte i stedet at filme det, som skete. Hun kunne ikke se, om de to andre havde noget i hænderne. Ham i det grønne tøj havde ikke virket truende, for han stod ligesom bare.
Hun er sikker på, at hun så de tre personer tidligere på hjørnet ved Gade 1 og Gade 2. Der stod i hvert fald nogle mænd et par timer eller en time forinden.
side 44
Ham med de hvide bukser forsøgte at komme hen til ham i det grønne tøj. Hun gik da væk fra vinduet, fordi hun snakkede med sin søn om, at han ikke skulle gå derned, og samtidig havde hun alarmcentralen i røret. Da hun kom tilbage til vinduet, så det ud som om, at ham i de hvide bukser var blevet stukket i benene. Han havde blod på bukserne og haltede, mens han forsøgte at gå over til ham i det grønne tøj, der lå på jorden. Ham i det mørkeblå tøj gik tilbage imod ham i de hvide bukser, der trak sig tilbage.
Ham i det blå tøj bukkede sig ned over ham i det grønne tøj. Det så ud til, at han holdt ham over ansigtet. Han sparkede også til ham i det grønne tøjs ene hånd og andre steder.
Adspurgt forklarede vidnet, at hun ikke kan sige noget om størrelsen på kniven, som ham i det blå tøj stak med.
Foreholdt bilag E-3-2, Afhøringsrapport vidne af 9. juni 2022, side 784: ” Adspurgt om hvordan kniven så ud, forklarede afhørte, at det lignede en stor kniv, som måske var en køkkenkniv på ca. 15-20 cm.” forklarede hun, at det godt kan være, at hun har forklaret sådan til politiet, men hun kan ikke huske det i dag.
Det virkede for hende som, at det var ham i det grønne tøj og ham i det blå tøj, der havde problemer. Ham i de hvide bukser var lidt mere i baggrunden. De var ikke alle sammen aggressive eller truende. Ham i det mørkeblå tøj virkede mere aggressiv end de andre.
Adspurgt af advokat Anders Schønnemann Olesen forklarede vidnet, at på et tidspunkt havde ham i det blå tøj hænderne nede ved ham i det grønne tøjs ansigt, da han lå ned. Hun har svært ved at huske detaljerne i dag, så det hun har forklaret, da det lige var sket, er korrekt. Der stod det mere klart for hende.
Adspurgt forklarede vidnet, at da ham i det blå tøj gik ned ved ham i det grønne tøjs ansigt, havde han en kniv i hånden. For hende så det ud som om, at han tog kniven over halsen på ham.
Foreholdt bilag E-3-2, Afhøringsrapport vidne af 9. juni 2022, side 785: ” Det lignede at A begyndte at skære i B´s hals med kniven, mens han tog sin anden hånd henover B´s næse og mund. B lavede nogle spjæt, som om han ikke kunne trække vejret. Det var efter afhørtes overbevisning, at A var ved at slå B ihjel.” vedstod vidnet denne forklaring og forklarede, at hun ikke har tænkt på det efterfølgende, men når hun hører sin forklaring til politiet, kan hun godt huske det.
Adspurgt af advokat Jane Ranum forklarede vidnet, at hun ikke så, at ham i det blå tøj havde begge hænder ved halsen af ham i det grønne tøj. Hænderne var ikke direkte rundt om halsen. Den ene hånd var over munden, og den
side 45
anden hånd var omkring siden af halsen. For hende så det ud som om, at han på det tidspunkt stak ham i det grønne tøj ved halsen.
Adspurgt forklarede vidnet, at ham i det grønne tøj spjættede, så hun mener ikke, at ham i det blå tøj tog pulsen på ham i det grønne tøj. Det gik også for hurtigt til, at han kunne have taget hans puls.
Forevist video, Hændelsesforløb, realtid 20.03:00 til 20:03:11, forklarede vidnet, at det ikke ses på videoen, at ham i det grønne tøj spjættede. Ham i det blå tøj havde fat oppe omkring halsen på ham i det grønne tøj, som kom med mindre spjæt oppe omkring brystet og skulderregionen. Det var ikke benene eller hele kroppen, som spjættede."
Vidne 10Vidne 10 har forklaret vedrørende forhold 3-6,
"at han den 8. juni 2022 var hjemme på Gade 1 nr. 1, hvor han bor med sin mor, Vidne 9.
Hans mor sagde, at der var slåskamp på gaden, hvorfor han rejste sig op for at se, hvad der skete. Da han kiggede ud ad vinduet, så han som det første, at en person havde sin hånd oppe ved brystet på ham, der døde. Han gik to skridt baglæns og faldt bagover.
Adspurgt forklarede vidnet, at den ene havde grønt tøj på, og den anden havde blåt tøj. Ham i det grønne tøjs ven var der også. Han havde hvide malerbukser på. Ham i den blå trøje havde en kniv i hånden. Det lignede en køkkenkniv, som vidnet over for retten illustrerede til ca. at være 20 cm. lang. Han holdt kniven over for ham i det grønne tøj, men vidnet ved ikke, om han ramte ham. Ham i det grønne tøj gik to skridt baglæns, kiggede ned ad sig selv og så væltede han.
Vidnet hørte, at gerningsmanden i det blå tøj sagde: ”Hvad sagde du” . Da ham i det grønne tøj var faldet, trampede ham i det blå tøj på hans hånd og sparkede ham i siden af hovedet. Derefter gik han over mod ham i de hvide malerbukser, som gik baglæns. Vidnet ved ikke, hvad der så skete, men ham i de hvide bukser faldt, måske over kantstenen, hvorefter ham i det blå tøj hurtigt løb over til ham og stak ham et par gange. Det skete bag en parkeret bil, men han så igennem bilens siderude, hvad der skete. Vidnet hørte ikke, om der blev råbt noget, da ham i den blå trøje stak ham i de hvide bukser. Det skete så hurtigt, at han ikke nåede at tænke over, hvad der faktisk skete. Han filmede det, og da gerningsmanden løb væk, gik han ned på gaden for at hjælpe ham i de hvide malerbukser, men der var en masse andre, som allerede hjalp ham."
Vidne 11Vidne 11 har forklaret vedrørende forhold 3-6,
"at hun den 8. juni 2022 var i sin mors lejlighed på Gade 2 30.
side 46
Foreholdt bilag B-1-5-1, Fotomappe gerningsstedsundersøgelse – sektor 1, side 347, forklarede vidnet, at hendes mors lejlighed på Gade 2 30 ligger lige over for Bodega.
Den dag kom hun gående med sin lillebror på Gade 2, da hun hørte nogle mænd, der skændtes og råbte ad hinanden lige ude foran Bodega. Hun ikke kan huske, hvordan mændene så ud. Hun hørte heller ikke, hvad de sagde. De råbte bare ad hinanden. Hun gik op i lejligheden, hvor hun kiggede ud ad vinduet af nysgerrighed. Da hun kiggede ud ad vinduet, var mændene fortsat ved Bodega ovre på hjørnet ved Gade 1, men så løb de, og "så skete det". Det hun så, da hun kiggede ud ad vinduet, var det hun filmede. Hun tror, at hun begyndte at filme samtidig med, at hun begyndte at kigge ud ad vinduet. Hun kiggede ud ad vinduet med det samme, hun kom op i lejligheden. Hun ikke kan huske, hvor lang tid der gik, fra hun gik ind i opgangen, til hun kiggede ud ad vinduet fra lejligheden. Hun havde sin 3-årige lillebror med den dag, så hun tror, at der måske gik omkring 5 minutter.
Adspurgt forklarede vidnet, at hun tror, det var tre mænd, hun så. Hendes indtryk var, at alle tre mænd sloges. Der var en person, der havde en kniv.
Foreholdt bilag E-36-1, Afhøringsrapport vidne af 17. juni 2022, side 1031: ” For vidnet virkede det som om, at der var 2 mod 1 – så ”malerbukserne” og ham i ”det mørke tøj” var sammen mod han i den ”blå trøje” . Hun bemærkede ikke på daværende tidspunkt, at nogle af mændene havde noget i hænderne.” vedstod vidnet denne forklaring.
Adspurgt af advokat Jane Ranum forklarede vidnet, at hun så den ene person ligge på jorden, men at hun ikke kan huske, om hun så, han havde noget i hænderne.
Foreholdt bilag E-36-1, Afhøringsrapport vidne af 17. juni 2022, side 1032: ” Det var vidnets opfattelse at de alle havde noget i hænderne, hun var dog usikker på om ham i de ”hvide malerbukser” havde haft noget i hænderne, men ham der lå på fortovet, var hun sikker på havde noget i hånden, idet gerningsmanden havde trampet ham i hånden og taget kniven ud af hans hånd.” vedstod vidnet, at have forklaret, at gerningsmanden trampede på hans hånd og tog kniven fra hans hånd, men hun kan i dag ikke huske, om de alle tre havde noget i hænderne.
Adspurgt af advokat Anders Schønnemann Olesen og forevist bilag B-1-5-1, Fotomappe gerningsstedsundersøgelse – sektor 1, side 347 forklarede vidnet, at da hun kom gående og først så mændene, stod de lige uden for indgangen til Bodega. Da hun så ud ad vinduet fra lejligheden, befandt de sig på hjørnet af Gade 1 og Gade 2.
side 47
Da hun gik på Gade 2, blev hun opmærksom på mændene, som stod lige uden for Bodega, fordi de tre mænd råbte ad hinanden. Hun så ingen fysisk kontakt imellem dem eller nogen knive. Hun var på det tidspunkt tæt på sin opgang, som ligger lige ud for sted, hvor foto, bilag B-1-5-1, Fotomappe gerningsstedsundersøgelse – sektor 1, side 347, er taget. Hun bor på 2. sal øverst i opgangen. Opgangen har almindelige trapper, hvor der er et repos midt mellem etagerne. De gik op ad trapperne i hendes da 3-årige lillebrors tempo. Hun tror, hun gik direkte til vinduerne i lejligheden og kiggede ned på gaden. På det tidspunkt befandt mændene sig på hjørnet af Gade 2 og Gade 1.
Foreholdt Tiltalte 1's forklaring om, at han fik 50 slag på stykket mellem Bodega og over til hjørnet af Gade 2 og Gade 1, forklarede vidnet, at hun ikke så det. Hun så -som forklaret - ingen fysisk kontakt imellem dem."
Vidne 12Vidne 12 har forklaret vedrørende forhold 3-6,
"at han den 8. juni 2022 befandt sig i en lejlighed på Gade 1.
Foreholdt bilag B-1-5-1, Fotomappe gerningsstedsundersøgelse – sektor 1, side 347, forklarede vidnet, at han befandt sig på den højre side af Gade 1 cirka ud for de to sorte biler parkeret på fotoets højre side.
Det var en masse råberi på gaden, som fangede hans opmærksomhed. Han hørte ikke, hvad der blev råbt, men han kiggede ud ad vinduet og ringede derefter til politiet.
Han kan ikke huske, hvad han så, da han kiggede ud ad vinduet. Han kan ikke huske, om der var nogen på gaden.
Adspurgt om vidnet er bange for at afgive forklaring, forklarede vidnet, at han selv tidligere er blevet stukket ned, så der er nok gået en klap ned for ham. Han ringede til politiet, fordi der var noget voldsomt i gang, og de var højtråbende.
Foreholdt at andre vidner har forklaret, at der ofte var larm ved Bodega, forklarede vidnet, at han ikke selv kommer fra området, så han er ikke bekendt med, at der generelt var lidt støj fra Bodega.
Foreholdt bilag E-11-1, Afhøringsrapport vidne af 8. juni 2022, side 861: Afhørte forklarede, at han stod inde i lejligheden hos sin kæreste på Gade 1 nr. 4, st. tv. Pludselig hørte afhørte nogle råbe ude fra vejen. Afhørte hørte, at der blev råbt ”Får dig skudt i morgen, eller jeg stikker dig ned nu” . Afhørte så ikke, hvem der sagde det.” husker vidnet ikke at have forklaret sådan, og han husker heller ikke selve afhøringen.
side 48
Adspurgt forklarede vidnet, at han ikke var påvirket af alkohol eller stoffer den dag.
Foreholdt samme bilags side 862: ” Afhørte forklarede, at han så den ene forurettede med hvide bukser på blive stukket først. Efterfølgende hørte afhørte en sige ”kunne du mærke det” . Herefter trak den anden forurettede frem mod gerningsmanden, hvor gerningsmanden stak den anden forurettede omkring brystregionen. Herefter valgte afhørte at kigge væk, da han syntes, det var meget voldsomt.” husker vidnet ikke at have forklaret sådan. Han var chokeret.
Vidnet ydede førstehjælp til ham i håndværkerbukserne. Han stoppede hans blødninger ved at lægge et kompres med en t-shirt, som blev kastet hen til ham. Vidnet kan ikke fortælle yderligere om mandens tilstand. Han talte ikke til ham, og han kan ikke huske, om manden var ved bevidsthed eller ej. Der var andre, som også gav manden førstehjælp. Han ved ikke, hvem de var. Han fortsatte med at give førstehjælp, indtil ambulancen kom. Han ved ikke, hvor længe det varede. Han ved ikke , om mandens tilstand ændrede sig, mens han ydede førstehjælp."
Vidne 13Vidne 13 har forklaret vedrørende forhold 3-6,
"at hun den 8. juni 2022 befandt sig på Gade 1 i sin lejlighed.
Foreholdt bilag B-1-5-1, Fotomappe gerningsstedsundersøgelse – sektor 1, side 347, forklarede vidnet, at hun befandt sig ud for den hvide varevogn placeret øverst på fotoet af Gade 1.
Hun sad i sin sofa i stuen kl. 20.02, og ventede på trækning i Vinkinglotto, da hun hørte noget på gaden, som hun ikke kunne afgøre om var sjov eller ballade. Da hun kiggede ud ad vinduet, så hun en mand stå ind over en anden mand, der lå ned. Manden, som stod inde over den anden, stod med armen oppe over sit hoved og slog ned mod ham på jorden samtidig med, at der blev udstødt nogle skrig. Det var ham, der lå ned, som skreg. Hun forstod ikke rigtig, hvad der foregik, før hun så en kniv på størrelse med en underarm i hånden på ham, der stod op. Hun så, hvordan kniven gik ind i ham igen og igen. Det var tydeligt, at personen stak mod hans overkrop, men ham, der lå ned, blokerede med sine ben. Hun kan ikke huske præcist, hvad der blev råbt, men det var noget som "nej" og "stop". Vidnet gik i chok og skyndte sig at filme, hvad der foregik.
Vidnet forklarede, at han blev stukket mange gange. Hun husker med sikkerhed minimum 4 stik. Hun så ikke, at ham med kniven stoppede med at stikke. Der blev bare stukket og stukket. Da hun fik telefonen frem, var ham i de hvide bukser begyndt at kravle væk, og den anden var begyndt at gå tilbage, så hun så ikke sekundet, hvor han holdt op med at stikke.
side 49
Vidnet gik ikke ned på gaden efterfølgende, for hun var rædselsslagen, bange og i chok, så hun gemte sig i vinduet og blev i lejligheden. Vidnet ville have hjulpet ham, der blev stukket og efterfølgende stod på gaden og skreg på hjælp og en ambulance, men hun var lammet af chok. Hun havde ondt af ham.
Adspurgt af advokat Jane Ranum forklarede vidnet, at der blev stukket fire gange, og så fandt hun telefonen frem. I mellemtiden var han stoppet med at stikke den anden."
Vidne 14Vidne 14 har forklaret vedrørende forhold 3-6,
"at han ikke husker episoden den 8. juni 2022.
Adspurgt forklarede vidnet, at det er rigtigt, at han den dag var i kontakt med en mand, som var kommet til skade. Han var blevet stukket med en kniv. Vidnet lå og sov, da han blev vækket af råben og skrigen på gaden. Han gik ud på gaden, hvor der lå to mennesker. Den ene var livløs, og den anden bevægede sig. Han gik hen til ham, der bevægede sig og forsøgte at komme i kontakt med ham, men han kunne ikke rigtig svare. Han havde mistet meget blod. Vidnet tog sin trøje af, hvorefter han og hans nabo brugte den til at lukke såret med ved at binde den rundt om benet. Han var fortsat ved siden af manden, da ambulancen kom, og forlod derefter stedet. Han kan ikke huske, hvor længe de ydede førstehjælp, og om ham de ydede førstehjælp, sagde noget."
Vidnet politibetjent Vidne 15 har forklaret vedrørende forhold 3-6
"at at han den 8. juni 2022 var i kørende patrulje med tre andre kollegaer, da der kom melding om knivstikkeri og muligt flere tilskadekomne. Ved an-komst til stedet var en anden patrulje allerede på stedet, som var fremme ved en mand ca. 20 meter væk, der lå og blødte på jorden. 10 meter tættere på lå en anden mand på jorden, hvor to civile allerede ydede førstehjælp. De for-delte sig derefter, således, at de gik to over til hver af de forurettede. Han gik over til den forurettede i hvide arbejdsbukser, som var ved bevidsthed, men han var ikke sammenhængende. Manden var ved at gå i chok. Der var en kvinde, der havde anvendt sin t-shirt til at lave en tourniquet, altså en åre-presse, om mandens lår. Der var massive blødninger fra begge ben, så de lag-de en tourniquet og blotlagde hans ben, så de bedre kunne se. Der var flere blødninger. Da blødningerne ikke stoppede, efter de havde anlagt den første tourniquet, anlagde de én til, hvorefter blødningerne stoppede. Han bidrog til førstehjælp i omkring 5 minutter. Da manden kom på båren og ind i ambulan-cen, reagerede han ikke længere, heller ikke på smerter. Vidnet kørte ikke selv med i ambulancen."
Vidnet retsmediciner Vidne 16 har forklaret vedrørende forhold
side 50
"at hun har været i det retsmedicinske fag de sidste 19 år. De sidste 10 år har hun været speciallæge i retsmedicin og er nu ansat som overlæge på Retspa-tologisk afdeling, Retsmedicinsk Institut på Københavns Universitet.
Vidnet forklarede, at en personundersøgelse udarbejdes, når politiet anmoder derom. Det er deres forvagt, som er en yngre læger, der varetager opgaven og foretager den fysiske del af opgaven med at tage billeder, dokumentere skader og lignende. Forvagten tager sig således af alt det praktiske. Derefter er det så vidnet som bagvagt og seniorlæge, der udarbejder rapporten og sikrer, at alt er korrekt. Hun ser således ikke personen, som personundersøgelsen vedrører. Som bagvagt tager hun sig således af den faglige del, som hun er ansvarlig for. I personundersøgelsen er det således hendes vurderinger, som fremgår.
Anklageren dokumenterede bilag D-2-3-5, Personundersøgelse Tiltalte 2 af 8. juni 2022 side 699 til og med side 701. Vidnet vedstod undersøgelsen og dens konklusioner og forklarede, at det fra Rigshospitalet blev oplyst, at Tiltalte 2 havde mistet 2,5 liter blod, og det er efter hendes vurdering alvorligt. Efter hendes vurdering var det læsion 3 og 9, som var de mest alvorlige, da der ved disse var sket skade på pulsårerne. Han var ustabil, fordi han havde mistet så meget blod, og han havde ikke overlevet uden akut kompetent behandling. Den akutte behandling var afgørende for, at han overlevede.
Adspurgt af advokat Jane Ranum forklarede vidnet, at Rigshospitalet har bekræftet, at ingen af stikkene havde ramt knogler.
Adspurgt af advokat Anders Schønnemann Olesen forklarede vidnet, at det alvorlige blodtab blev opgjort til ca. 2,5 liter blod, hvilket svarer til cirka halvdelen af et voksent menneske blodmængde i kroppen. Hvis man mister 20% eller mere af sit blod, er man i livsfare, da man kan gå i chok. Den eneste grund til, at han ikke havde mistet mere blod, var, at der var blevet anlagt årepressser."
Vidne 17Vidne 17 har forklaret vedrørende forhold 3-6,
"efter at være blevet foreholdt bilag B-1-5-1, Fotomappe gerningsstedsun-dersøgelse – sektor 1, side 347, at han den 8. juni 2022 befandt sig i sin lej-lighed på højre side af Gade 1 ved bunden af den på fotoet røde firkant. Han sælger lamper, så han var ved at filme nogle videoer, da han hør-te råben og skrigen fra gaden. Han kiggede derfor ud sit vindue, for det var ikke normalt, det han hørte. Han kan ikke huske ordret, hvad der blev sagt, men de råbte og skreg efter hinanden. Den ene sagde: "Kom Kom" og en an-den: "Nej Nej". Da han allerede var ved at lave en video, tog han sin telefon og filmede, så han så nærmest ikke, hvad der skete. Han så det på telefonen.
side 51
I starten var de tre, som toppedes. Det var to personer og så en anden. Han tror, at de var kommet inde fra Bodega alle tre, for han hørte, de kom op ad gaden fra hjørnet. Alle tre mænd var hvide, og den ene havde hvid t-shirt og hvide joggingbukser eller murerbukser på. Den anden var lyshåret, og de to var sammen. Den tredje var lidt mindre og mørkhåret.
Han så ikke, at nogen af dem havde noget i hænderne. Han så ikke noget våben eller knive.
Foreholdt bilag E-47-1, Afhøring vidne af 6. juli 2022, side 1091: Afhørte så tre mænd som han beskrev som værende:
A. Mand, dansk, ca. 30-35 år, tynd, ca. 180., talte dansk, iklædt
mørk overdel, medbringende en kniv i én hånd
Kan ikke genkendes
B. Mand, dansk, ca. 30-35 år, kraftig af bygning, ca. 180 cm,
bleg i ansigtet, medbringende kniv i én hånd
Kan ikke genkendes
C. Mand, dansk, ca. 30-35 år, alm. til kraftig af bygning, talte
dansk, iklædt lyse bukser
Kan ikke genkendes”
forklarede vidnet, at det passer meget godt, at han har beskrevet de tre
personer således og forklarede, at han ikke ville kunne genkende dem, hvis han mødte dem på gaden. Han har ikke forklaret, at nogen af personerne havde knive.
De to personer havde brystkassen mod den tredje. De gik væk fra ham og så gik den ene af dem mod den tredje mand med armene oppe. Den tredje mand sagde: "Kom så kom så. Den tredje mand var ham, der ikke var så høj og med mørkt hår.
Foreholdt bilag E-47-1, Afhøringsrapport vidne af 6. juli 2022, side 1091: ” Afhørte forklarede, at A var meget frembrusende i attitude og sprogbrug. Afhørte begrundede dette med, at A råbte flere gange: ”kom så kom så” mens han gik frem mod B og C. Afhørte så her samtidig at A havde en kniv i den ene hånd mens han gik frem mod B og C.” benægtede vidnet at have forklaret, at A havde en kniv og forklarede, at da B lagde sig ned, kunne han se, at B var ved at dø, for han trak vejret meget tungt, men han så ingen kniv og heller ikke noget blod fra mandens bryst eller noget.
Atter foreholdt bilag E-47-1, Afhøringsrapport vidne af 6. juli 2022, side 1091: ” Afhørte forklarede, at A var meget frembrusende i attitude og sprogbrug. Afhørte begrundede dette med, at A råbte flere gange: ”kom så kom så” mens han gik frem mod B og C. Afhørte så her samtidig at A havde
side 52
én kniv i den ene hånd mens han gik frem mod B og C.” : fastholdt vidnet , at han ikke har forklaret, at han så, at A havde en kniv. Vidnet vedstod iøvrigt at have forklaret sådan og forklarede, at ham med de hvide bukser var den første, som gik ned. Han snublede, da han gik tilbage og fremad mod A. Det lignede, han var ved at besvime, men han snublede over sit ene ben, faldt ned på ryggen og knaldede hovedet i asfalten. Det var C, ham med de hvide bukser, der faldt. Nærmere adspurgt forklarede vidnet, at det var B, for det var ham, der ikke overlevede.
Efterfølgende kom der nogle damer ud fra Bodega og begyndte at skrige. På det tidspunkt fik han nok af det, så han gad ikke se på det længere.
Han så ikke, nogen blev stukket med kniv, men på et tidspunkt lagde A sig over ham i den hvide t-shirt, der døde, og sagde noget til ham. Han kan ikke huske, hvad A sagde. Derefter rejste A sig op, og mere så vidnet ikke. Han regnede med, at A gik ned på Bodega.
Foreholdt bilag E-47-1, Afhøring vidne af 6. juli 2022, side 1092: ” A gik frem mod C, der lå på jorden mens han begyndte at stikke C med knivene. Afhørte forklarede, at C samtidig prøvede at afvige A med at spjætte med benene. Det så ud til at C blev ramt af kniven fra A flere gange, da Cs bukser langsomt begyndte at skifte farve fra lys til mørk.” benægtede vidnet at have forklaret sådan og forklarede, at han ikke så, der lå en masse blod. Han så ikke, at han havde blod på tøjet. Heller ikke A eller B. Der var heller ikke noget blod på videoen, han optog. Manden, der lå med brystkassen op ad ved vidnets opgang på Gade 1, havde heller ikke blod på sin hvide t-shirt.
Han ydede ikke førstehjælp, for der var allerede mange mennesker og politi til stede. Han skulle heller ikke ned i sådan et slagsmål og blande sig.
Adspurgt af advokat Jane Ranum forklarede vidnet, at ham i den hvide t-shirt var ham, der faldt ned på ryggen. Blusen var hvid lige omkring brystet og maven. Manden, der lå helt stille, var sådan en 110 kilos person. Han var ikke fed, men almindelig kraftig.
Atter adspurgt forklarede vidnet, at han på intet tidspunkt så nogen knive. Han så hverken knive i deres hænder, på jorden eller noget andet sted, og vidnet vidste ikke, at han var stukket ned.
Adspurgt af advokat Anders Schønnemann Olesen forklarede vidnet, at da der blev råbt, var det, som når man slås. Der var en der råbte op, og de andre sagde slap af. Da B lå ned, fortsatte det mod ham den anden, som fortsat stod op. Da han råbte ad den anden, kunne han ikke rigtig se, hvad der skete, for da var han gået længere væk.
Foreholdt bilag E-47-1, Afhøringsrapport vidne af 6. juli 2022, side 1092:
side 53
” Afhørte huskede ikke præcis hvad der blev råbt, men at A og C var i høj-lydt skænderi med hinanden og at C på et tidspunkt, mens han lå på jorden råbte noget i retning af ”fuck af, skrid” eller noget lignende.” vedstod vid-net denne forklaring og forklarede, at A var koncentreret om B, og C prøve-de at få A væk ved at sparke ud efter A. Så rejste A sig op og gik imod den anden og væk fra B. C råbte: "Fuck af" eller noget lignende.
Foreholdt samme bilags side 1092: ” C havde imellem tiden forsøgt at kom-me tæt på B, men at det var svært, da A stod der og at han havde en kniv i hånden.” forklarede vidnet, at han ikke kan forklare, hvorfor der står sådan, for han så ikke nogen knive.
Adspurgt af advokat Jane Ranum forklarede vidnet, at det var sommer, så han havde åbent vindue på tredje sal, hvor han bor."
Vidne 18Vidne 18 har forklaret vedrørende forhold 3-6,
"hun den 8. juni 2022 var på besøg hos noget familie på Gade 1.
Foreholdt B-1-5-1, Fotomappe gerningsstedsundersøgelse – sektor 1, side 347, forklarede vidnet, at hun befandt sig på den modsatte side af Bodega. Hun var i sin søns lejlighed på 3. sal på venstre side af Gade 1. Lejligheden er beliggende mellem den røde og hvide bil på fotoets venstre side.
Hun sad sammen med sin svigerdatter med åbent vindue, da hun hørte noget larm fra gaden. Det var nogle unge mennesker, som talte sammen. De blev ved med at være der, så hun rejste sig og kiggede ud ad vinduet, hvor hun så tre personer. Den ene havde hvide arbejdsbukser på, men hun kan ikke be-skrive de to andres tøj udover, at det var mørkt tøj. To af dem havde noget i hænderne, som hun tror var knive. De stod alle tre op, da hun først kiggede ud ad vinduet, men efter de var gået rundt om en bil, sagde den ene: Argh"og faldt om, efter den anden var kommet tæt på ham.
De skændtes, råbte og skreg, og hun sagde, at de skulle lade være. En af dem gik over til ham, der lå på jorden, og ville skære hovedet af ham. Han satte sin fod på ham, der lå ned, knælede og lavede en bevægelse med hånden over halsen på ham, der lå ned. Han satte kniven på hans hals, og det var som om, at han ville skære hovedet af ham. Ham i arbejdstøjet skreg og råbte ad ham, der knælede ned.
Foreholdt bilag E-2-2, Afhøringsrapport vidne af 20. juni 2022, side 777: ” Afhøringen er skrevet i resumeform, idet vidnet flere gange gentog sig selv og sprang mellem de observationer hun havde gjort sig.”
......
” Hun huskede, at ham med de hvide bukser havde sagt til ham i den blå
trøje ”du har slået ham ihjel” vedstod vidnet sin forklaring og forklarede, at
side 54
de skændtes meget med hinanden, men ham, der gik frem, sagde til den anden ”Du har slået ham ihjel” , hvorefter der var slagsmål. Ham med kniven blev ved med at stikke kniven ned mod ham i arbejdsbukserne. Hun kan ikke huske, om der blev sagt noget på det tidspunkt.
Da ham, der stak, gik derfra, gik hun og hendes søn ned på gaden. Hendes svigerdatter havde vækket hendes søn, da hun skreg, og han ville ned på ga-den, og hun ville med, selvom hendes søn sagde, hun ikke skulle. Nede på gaden råbte hendes søn til hende, at hun skulle give ham noget, som de kun-ne binde rundt om ham med arbejdsbukserne, der var blevet stukket. Der var også en pige, som havde taget noget tøj af og var ved at binde det fast om ham. Hun kan ikke huske, om ham med arbejdsbukserne sagde noget, men han blødte alle steder fra og var meget sløj, men ved bevidsthed.
Adspurgt af advokat Jane Ranum og foreholdt bilag E-2-2, Afhøringsrapport vidne af 20. juni 2022, side 777: ” Ham i den blå trøje var gået hen til ham i det mørke tøj og lavet en bevægelse med foden ned i hånden på ham i det mørke tøj, ham der lå på jorden, hun troede at han gerne ville tage kniven. Hun var ikke sikker på om det var en kniv, som ham der lå ned havde i hån-den.” kan vidnet ikke huske at have forklaret sådan. Det var en forfærdelig dag.
Adspurgt af advokat Anders Schønnemann Olesen forklarede vidnet, at hun så, at manden i det mørke tøj satte kniven over halsen på ham, der lå ned. Hun stod oppe i vinduet og skreg "Lad være". Der blev ikke reageret på, at hun skreg, for de fortsatte bare det, de var i gang med.
Foreholdt bilag E-2-2, Afhøringsrapport vidne af 20. juni 2022, side 779: Da vidnet så at ham med ”den blå trøje” satte kniven hen over halsen på ham i ”det mørke tøj” , der lå stille på jorden, råbte hun højt ud over gaden ”lad være” og skreg – hun huskede at hun tog hænderne op foran øjnene. Hun var ikke sikker på at han registrerede hende fra vinduet, men hun så at han kiggede rundt og huskede at der på tidspunktet befandt sig flere mennesker på gaden.” vedstod vidnet denne forklaring.
Atter foreholdt bilag E-2-2, Afhøringsrapport vidne af 20. juni 2022, side 779: ”Hun var ikke sikker på at han registrerede hende fra vinduet, men hun så at han kiggede rundt og huskede, at der på tidspunktet befandt sig flere mennesker på gaden ” forklarede vidnet, at det måske var det, at hun råbte, som fik ham til at kigge op."
Der er endvidere dokumenteret dele af Vidne 19's forklaring afgi-vet til politiet, jf. bilag E-22-2-1, Afhøringsrapport vidne af 30. juni 2022, si-de 977-978 vedrørende forhold 3-6:
”Afhørte forklarede, at han observerede tre personer. Afhørte beskrev dem som værende:
side 55
A. Mand, dansk af udseende, talte dansk, alm. af bygning, lyst hår, ca. 30 år, ca. 180 cm., iført mørk hættetrøje, blødende fra nakken, muligvis tatoveringer på hals el. hænder. Medbringende ”køkken/kokke” kniv, ca. 15-25 cm. skæfte
Kan ikke genkendes
B. Mand, dansk af udseende, spinkel til alm. af bygning, mørkere hår end A, ca. 30-35 år, ca. 185 cm., iført hættetrøje (med skrift) og joggingbukser. B havde et mærke/plamage omkring brystet. Medbringende ”spatel” el. mindre ”kniv” i den ene hånd
Kan ikke genkendes
C. Mand, dansk af udseende, talte dansk, spinkel til alm. af bygning, lidt skæg, ca. 30 år, ca. 185 cm., iført hættetrøje og arbejdsbukser – hvide med maling på.
Kan ikke genkendes”
Samme bilags side 978, 3. afsnit: "Afhørte forklarede, at kæresten parkerede bilen omkring ud for Gade 1 nr. 8. Afhørte forklarede, at han fra sin position, da han sted ud af bilen og stod på fortovet havde gode oversigtsforhold hen til A, B og C, der gik rundt omkring ud for Gade 1 nr. 2 og nr. 4. Der var ca. 15-20 m. forklarede afhørte.”
Samme bilags side 979, 5 afsnit: ” Afhørte forklarede, at C prøvede at komme væk, da han var blevet stukket. C gik mod afhørte forklarede han. Afhørte så at A gik hen til B, der lå ned. Her råbte A noget i retning af ”skal jeg skærer i dit hoved” . På dette tidspunkt var A helt tæt på B, der stadig lå på jorden. B gjorde ikke modstand.”
Sagens oplysninger
Der er under sagen dokumenteret følgende:
-Bilag A-1-1, Anmeldelsesrapport, side 16
-Bilag A-2-1-1, Rapport 1. vogn, B11-19, side 21-22
-Bilag D-1-1-1, Rapport KTK: ID på afdøde, side 574
-Bilag A-2-2-1, Rapport RG11-06 på g-sted, side 23
-Bilag A-2-4-2, Rapport ankomst til RH traume, side 28
-Bilag B-1-3-5, Fotomappe Gade 1 4-10, side 347-348
-Bilag B-1-1-1, Fotomappe vedr. Manddrab Gade 1 2,
Bydel 1, side 224
-Bilag B-1-4, Gerningsstedsundersøgelse vedr. fund af spartel,
side 338, 358-359
side 56
-Bilag B-5-5-, Retsgenetisk erklæring, side 413-414
-Bilag M-8-1-2, vedrørende afhøring af Vidne 2, side 1517
-Bilag M-8-1-1-2, Fotorapport selfi af gerningsmand, side 1515
-Bilag M-6-1-1, Rapport søgning Adresse 3, 2500,
side 1392
-Bilag M-6-2-2-2, Foto optaget i anledning af Manddrab, side 1399
-Bilag M-1-2, Rapport offentlig efterlysning GM, side 1266
-Bilag M-2-0-1, Rapport Obs og anholdelse af Tiltalte 1
Tiltalte 1 i Gade 3, side 1299
-Bilag M-2-0, Anholdelsesrapport Tiltalte 1, side 1297
-Bilag M-3-2, Personundersøgelse Tiltalte 1,
side 1329
-Bilag M.3-1-1, Fotorapport vedr. personundersøgelse, side 1324-
1325
-Bilag D-2-3-5, Personundersøgelse af Tiltalte 2, side
701 og 703
-Bilag V-2-1, Rapport gennemgang af overvågning fra Bodega
Bodega, side 1984, 1986, 1992 og 2002
-Bilag A-3-1-1-2, Kortmateriale, side 49
- Bi lag C-1-2-1-3, Obduktion af Forurettede 2
- Bi lag M-2-0,Anholdelsesrapport, side 1296,
anholdelsestidspunkt 9. juni 2022 kl.
- Bi lag M-3-2,Personundersøgelse af Tiltalte 1,
side 1328, sidste afsnit til side 1329 øverst, samt side 1329, afsnit 3 til og med 2. sidste afsnit side
1330 og side 1331, Konklusion
- Bi lag M-3-1-1, Fotorapport vedr. personundersøgelse af sigtede,
Tiltalte 1, på Retsmedicinsk institut den 10. juni
2022 kl. 00.31, side 1324-1325
- Bi lag M-8-2-1, Foto Tiltalte 1, side 1552
-Bilag B-1-5, Kriminalteknisk erklæring gerningsstedsundersøgel-
se – sektor 1, side 1338 nederste linje til og med 5.
afsnit side 1339
- Bilag B-1-5-1 Fotomappe Gerningsstedsundersøgelse - sektor 1,
side 364 og side 366
- Bilag D-2-3-5Personundersøgelse Tiltalte 2 af 8. juni
2022 kl. 21.00 side 699, 2. 3. og 6. afsnit, nederste afsnit til og medf første afsnit på side 701
- Bilag S-4-8Anmeldelsesrapport, side 1803, herunder
anmeldelsestidspunkt
Der er herudover afspillet overvågning fra Café 1vedrørende forhold 2.
Der er endvidere afspillet sammenklipning af videooptagelser, Hændelses-forløb, herunder i zoomudgave vedrørende forhold 3-6.
side 57
Det fremgår af obduktionserklæring af 10. juni 2022 fra Retspatologisk Af-deling vedrørende Forurettede 2 blandt andet:
"KONKLUSION:
Der er ved obduktionen af den efter det oplyste af 31-årig normalvægtige mand af tegn på vold påvist tre stiklæsioner.
1. Opadtil på højre side af brystkassen, et stiksår (1) med en underliggen-
de stikkanal, der forløb gennem muskulaturen mellem højre 2. og 3. ribben, højre lunges over- og mellemlap, hjerteposen og venstre hjerte-forkammer, hvor den endte. Stikkanalen var cirka 14 cm lang. Stikka-nalens retning var bagud, nedad og mod venstre.
2. På venstre sideflade af brystkassen, et stiksår (2) med en underliggen-
de stikkanal, der forløb gennem underliggende fedtvæv og muskulatur, hvor den endte. Stikkanalen var cirka 6 cm lang. Stikkanalens retning var mod højre og lige nedad.
3. På ryggen, et stiksår (3) med en underliggende stikkanal, der forløb
gennem underliggende fedtvæv og muskulatur, og endte i venstre ny-reloge bag ved bughinden. Stikkanalen var cirka 11 cm lang. Stikka-nalens retning fremad, nedad og mod venstre.
Læsionerne var friske og opstået ved skarp vold meget vel med stik en kniv på det i sagen oplyste gerningstidspunkt. Det er ikke muligt at udtale sig sik-kert om typen af den anvendte kniv.
Af yderligere tegn på vold påvistes hudafskrabninger på venstre tommel-fingerballe (5). Disse læsioner var friske og opstået omkring tidspunktet for dødens indtræden ved let stump vold, muligt ved skarp vold. Der kan mulig-vis være tale om følger efter håndtering af en skarp genstand.
Der påvistes ingen karakteristiske afværgelæsioner på hænder eller underar-me.
Der påvistes 100 ml blod i højre lungehule. Der påvistes indsuget blod i lungevævet, som tegn på at nu afdøde havde trukket vejret efter at læsioner-ne var blevet påført.
Af yderligere tegn på vold påvistes hudafskrabninger og underhudsblød- nin-ger på venstre side af panden (4), højre håndryg (6) og venstre knæ (8). Dis-se læsioner var friske og muligt opstået omkring tidspunktet for dødens ind-træden ved let stump vold. Disse læsioner skønnes uden betydning for døds-faldet.
Endeligt påvistes af tegn vold en underhudsblødninger på højre lår (7). Den-ne læsion var opstået forud for hændelsestidspunktet ved let stump vold.
side 58
Der påvistes ingen tegn på sygdom.
Dødsårsagen må antages at være indre forblødning som følge af den påviste stiklæsion i hjertet."
Af personundersøgelse fra Retspatologisk Afdeling af Tiltalte 2
af 8. juni 2022 fremgår blandt andet:
"KONKLUSION:
Ved undersøgelsen den 08-06-2022 kl. 21:00 af Tiltalte 2, CPR nr. (Født 1986) fandtes en efter det oplyste 35-årig mand med alders-svarende udseende. Undersøgte var ikke vågen under undersøgelsen, idet han var under fuld bedøvelse.
Det var grundet undersøgelsens akutte omstændigheder ikke muligt at fore-tage undersøgelse af hele kroppen, ej heller at foretage undersøgelse for eventuelle punktformede blodudtrædninger i øjnenes bindehinder eller an-detsteds.
Af tegn på skarp vold påvistes stiksår fortil på højre lår (3), venstre lår (5-7) og venstre underben (9), samt snitsår på højre underben (4) og venstre knæ (8).
Disse læsioner var friske og opstået meget vel som det i sagen oplyste hæn-delsestidspunkt og på den i sagen oplyst ved stik og snit med kniv. Læsion 3, 5 og 6 gav indtryk af spidse sårvinkler der taler for stik med en enægget kniv.
Af journaloplysninger fra Rigshospitalet fremgår, at på højre ben fandtes en gennemgående stiklæsion af låret, herunder et større stiksår fortil på låret (læsion 3) med kraftig blødning, og et mindre stiksår på bagsiden af låret, hvilket ikke kunne undersøges grundet sagens akutte omstændigheder.
Af tegn på stump vold påvistes hudafskrabninger på højre hånd (1-2).
Disse læsioner var friske, opstået ved let stump vold og meget vel som det i sagen oplyste hændelsestidspunkt under tumult.
Af journaloplysninger fra Rigshospitalet fremgår, at undersøgte var ustabil ved ankomst til TraumeCentret, med hensyn til puls og blodtryk, og at han kort efter ankomst fik hjertestop. Han fik hjertemassage og blev genoplivet kort efter. Han modtog behandling med blodprodukter, væske og antibiotika forud for og under den akutte operation på og i begge ben. Ved operationen påvistes flere stik og snitlæsioner med gennemskæring af flere af de store pulsårer og blodårer i begge ben.
side 59
På det foreliggende grundlag må det antages, at undersøgte har været i livs-fare, idet undersøgte uden den akutte, kompetente lægelige behandling ikke havde overlevet.
Der fandtes ingen tegn på sygdom."
Af personundersøgelse fra Retspatologisk Afdeling af Tiltalte 1 af 10. juni 2022 fremgår blandt andet:
"Af tegn på vold påvistes:
1. I nakken, 3 cm til højre for midtlinjen, 16 cm fra issen til den øvre sår-
vinkel, et skråt nedad mod højre forløbende gabende stiksår, der målte 2,7 cm i længden og gabte 0,6 cm. Med samlede sårrande målte læsi-
onen 2,9 cm i længden. Læsionen sås med såkaldt fibrinbelægning. I dybden sås gennemskåret underhud og muskulatur. Læsionen skønne-des mindst 1 cm dyb. Den øvre sårvinkel var spids. Den nedre sårvin-kel kunne ikke vurderes grundet begyndende opheling.
2. På brystkassens forside, ca. 8 cm til venstre for midtlinjen, en stregfor-
met, delvist skorpedækket, tilnærmelsesvis ophelet hudafskrabning, der målte 2,4 x 0, 1 cm.
3. Opadtil på bugen, omtrent 8 cm over navlen, tre punktformede og to
uregelmæssige, rødlige underhudsblødninger, der målte fra 0,1 cm i diameter til 0,8 x 0,2 cm.
4. Opadtil på håndfladesiden af højre underarm på overgangen til højre
albue, en stregformet, tværgående, rødlig, ikke-skorpedækket hudaf-skrabning, der målte 1,6 x 0,2 cm. Læsionen sås delvis dækket af ind tørret blod.
5. Opadtil på håndrygsiden af højre underarm, en afrundet, rødlig med
hvidlig randzone, delvist skorpedækket, delvist ophelet hudafskrab-ning, der målte 0,3 cm i diameter.
6. Midt på håndrygsiden af højre underarm, en afrundet og en stregfor-
met, tværgående, rødlig, ikke-skorpedækket hudafskrabninger, der målte henholdsvis fra 0,2 cm i diameter og 0,5 x 0,1 cm.
7. Midt på lillefingersiden af højre underarm, en aflang, let skråt for-
løbende, rødbrunlig, delvist skorpedækket, delvist ophelet hudafskrab-ning, der målte 2,2 x 0,2 cm.
8. Nedadtil på lillefingersiden af højre underarm, et uregelmæssigt områ-
de med hudrødme, der målte 2 x 1,4 cm.
side 60
9. Nedadtil på tommelfingersiden af højre underarm, to stribeformede,
tætstillede, tværgående områder med hudrødme, der målte 2,1 x 0,4cm og 2,5 x 0,6 cm.
10. Nedadtil på håndrygsiden af højre underarm, på overgangen til hånd-
leddet, en uregelmæssig, rødbrunlig, delvist ophelet, delvist skorpe dækket hudafskrabning, der målte 0,4 x 0,3 cm.
11. I højre håndflade, tæt ved håndleddet, en uregelmæssig, rødlig, delvist
skorpedækket hudafskrabning, der målte 0,9 x 0,7 cm.
12. På håndrygsiden af højre 5. fingers yderled, fire afrundede, rødbrunli-
ge, delvis skorpedækkede, delvist ophelede hudafskrabninger, der målte fra 0,1 cm i diameter til 0,6 cm i diameter, hvoraf den største læ-sion var forsænket og med hvidlig randzone.
13. På håndrygsiden af højre 4. fingers yderled, fire afrundede, på linje be-
liggende, rødbrunlige, delvis skorpedækkede hudafskrabninger, der hver målte 0,1 cm i diameter. Læsionen målte samlet 0,9 x 0,1 cm.
14. Nedadtil på bagsiden af venstre overarm, en afrundet, rødbrunlig, del-
vist ophelet hudafskrabning, med central skorpedække og hvidlig randzone, der målte 0,5 cm i diameter.
15. Opadtil på håndrygsiden af venstre underarm, en afrundet, rødlig, del-
vist skorpedækket hudafskrabning, der målte 0,2 cm i diameter.
16. På venstre håndryg, ud for venstre 1., 2. og 3. fingers grundled, en ure-
gelmæssig og to afrundede, rødbrunlige, begyndende skorpedækkede hudafskrabninger, der målte fra 0,1 cm i diameter til 0,8 x 0,6 cm.
17. På håndrygsiden af venstre 5. fingers mellemled og yderled, tre uregel-
mæssige, rødlige, ikke-skorpedækkede hudafskrabninger, der målte fra 0,1 cm i diameter til 0,6 x 0,3 cm.
18. I venstre håndflade, tæt ved håndleddet, en rødviolet underhudsblød-
ning med en centralt beliggende afrundet, rødlig, skorpedækket hudaf-skrabning. Underhudsblødningen målte 2,5 x 2,1 cm og hudafskrab-ningen målte 0,3 cm i diameter.
19. Opadtil på overgangen mellem forsiden og ydersiden af venstre lår, én
punktformet og fem stregformede, rødlige, ikke skorpedækkede hudaf-skrabninger. Den punktformede læsion målte 0,1 cm i diameter. De stregformede læsioner målte fra 0,2 x 0,1 cm til 3,9 cm i længden og varierende i bredden fra 0,1 cm til 0,4 cm.
20. På ydersiden af venstre knæ, en rødbrunlig, delvist indtørret, delvist
side 61
skorpedækket hudafskrabning, der målte 1 x 0,9 cm.
Undersøgte oplyste, at læsion 1 var opstået i forbindelse med hændelsen og at han var blevet stukket med en kniv. Undersøgte oplyste, at læsion 7 var opstået som følge af krads fra kæresten. Endvidere oplyste undersøgte, at den afrundende, forsænkede hudafskrabningen på højre 5. finger (del af læsi-on 12) var opstået forud for hændelsen i forbindelse med håndtering af kniv. Undersøgte oplyste, at læsion 19 muligvis var krads fra kat. Undersøgte kun-ne ikke redegøre for opståelsesmåden af de øvrige læsioner.
Venstre 3. finger fandtes tilsmudset, muligt med blod, hvorfor der blev sikret ekstra DNAaftørringer fra området.
Der fandtes ingen tegn på sygdom.
Af tegn på behandling, efter det oplyste udført af undersøgte selv, sås bortbarberet hovedhår i området omkring læsion 1, som fandtes med plaster-dække. Desuden bar undersøgte en elastikforbinding omkring venstre albue.
.....
KONKLUSION:
Ved undersøgelsen den 10-06-2022 kl. 00:05 af Tiltalte 1, CPR nr. (Født 1988) fandtes en efter det oplyste 33-årig mand med alders-svarende udseende. Undersøgte medvirkede villigt til undersøgelsen. Under-søgte fremstod stofpåvirket, idet han var hurtigkørende, rastløs, motorisk u-rolig og frembød øget talepres samt eleveret stemningsleje. Undersøgte lug-tede af alkohol, men frembød upåfaldende balanceevne. Undersøgte frembød ingen sikre vrangforestillinger eller hallucinationer, hvorfor han ikke frem-stod produktiv psykotisk på undersøgelsestidspunktet.
Der fandtes ingen punktformede blodudtrædninger i øjnenes bindehinder eller andetsteds.
Af tegn på vold påvistes et stiksår i nakken (1).
Læsionen var knapt frisk og opstået ved skarp vold, meget vel ved stik med kniv på det i sagen oplyste hændelsestidspunkt. Den øvre sårvinkel var spids. Den nedre sårvinkel kunne ikke vurderes grundet begyndende opheling, hvorfor man ikke kan udtale sig yderligere om anvendt gerningsvåben. Der fandtes underliggende læsion af underhud og muskulatur. Læsionen skønne-des mere end 1 cm dyb.
Af yderligere tegn på vold påvistes underhudsblødninger på bugen (3), og i venstre håndflade (del af 18) samt hudafskrabninger på højre underarm (4,6), højre hånd (11,13), venstre underarm (15), venstre hånd (16-17, del af 18), venstre lår (19) og venstre knæ (20).
Læsionerne var friske til knapt friske og muligt opstået på eller omkring det i sagen oplyste hændelsestidspunkt. Læsionerne var opstået ved let stump
side 62
vold, læsionerne på hænderne (11,13,16-18) og venstre knæ (20) muligt ved kontakt med ru overflade, om end anden opståelsesmåde ikke kan udelukkes. De øvrige læsioner fandtes uden særlige karakteristika.
Af tegn på vold påvistes yderligere hudafskrabninger på brystkassen forside (2), på højre underarm (5,7,10), højre hånd (12) og venstre overarm (14). Læsionerne var af ældre dato og opstået forud for det i sagen oplyste hæn-delsestidspunkt. Læsionerne var opstået ved let stump vold, også del af læsi-on 12, som ikke fremtrådte med karakteristika som efter skarp vold ved håndtering af kniv, som oplyst af undersøgte.
Endvidere påvistes af tegn på vold hudrødme på højre underarm (8-9). Læsionerne var friske og opstået ved let stump vold. Læsionerne var opstået efter det oplyste tidspunkt for den omhandlende hændelse og meget vel kort forud for undersøgelsestidspunktet ved friktion fra håndjern.
Der påvistes ingen afværge- eller håndteringslæsioner.
Der fandtes ingen pågående blødning fra læsion 1. Undersøgte var vågen, klar og orienteret. Undersøgte frembød pæne farver og fremstod cirkulato-risk upåvirket. Undersøgte var angiveligt ikke blevet tilset på hospital og havde angiveligt selv behandlet læsionen i nakken med påsættelse af plaster. På det foreliggende må det antages, at undersøgte ikke har været i livsfare.
Indledningsvist ønskede undersøgte ikke lægelig behandling af det påviste stiksår i nakken. Undertegnede pointerede vigtigheden af en lægelige under-søgelse og eventuel lægelig behandling. Undersøgte indvilligede herefter i at blive tilset i Akutmodtagelsen på Rigshospitalet. Det blev aftalt med det til-stedeværende politi, at de i umiddelbar forlængelse af undersøgelsen skulle fragte undersøgte til Akutmodtagelsen på Rigshospitalet.
Der fandtes ingen tegn på sygdom."
Personlige forhold
Tiltalte 1 er tidligere af betydning for sagen straffet
ved Københavns Byrets dom af 20. september 2005 med fængsel i 50 dage,
betinget med vilkår samfundstjeneste, for overtrædelse af straffelovens
§ 244, § 293 a, færdselslovens § 118, jf. § 51, stk. 6, og § 81 samt lov om euforiserende stoffer, jf. bekendtgørelse om euforiserende stoffer §
27, stk. 1, jf. § 2,
ved vedtagelse den 9. maj 2006 hos Københavns Politi af en bøde på 1.800
kr. for overtrædelse af lov om euforiserende stoffer § 27, stk. 1, jf. § 2,
samt våbenlovens § 10, stk. 3, jf. § 4, stk. 1. Konfiskation af foldekniv
side 63
ved Københavns Byrets dom af 22. januar 2007 med fællesstraf på fængsel
i 5 måneder, for overtrædelse af straffelovens § 245, stk. 1, jf. § 247,
stk. 1, lov om euforiserende stoffer § 3, stk. 1, jf. § 1, stk. 2, jf.
bekendtgørelse om euforiserende stoffer§ 27, stk. 1, jf. § 2, jf. bilag 1,
liste A, nr. 1, til dels jf. straffelovens § 81, nr. 10, våbenlovens
§ 10, stk. 3, jf. § 4, stk. 1, og våbenbekendtgørelsens § 43, stk. 4, jf. §
14, stk. 1, nr. 5. Straffen omfattede den betingede dom af 20. september 2005,
ved Retten i Nykøbing Falsters dom af 30. juni 2009 med fængsel i 1 år og
3 måneder for overtrædelse af straffelovens § 244, stk. 1, jf. § 247, stk.
1, § 245, stk. 1, jf. § 247, stk. 1, samt våbenlovens § 2, stk. 1, jf. § 1,
stk. 1, nr. 1, nr. 2 og nr. 7,
ved Retten i Glostrups dom af 10. juli 2012 med fængsel i 1 år for
overtrædelse af straffelovens § 245, stk. 1, jf. § 247, stk. 1 og
våbenlovens §10, stk. 2, jf. § 4, stk. 1,
ved Københavns Byrets dom af 29. oktober 2012 for overtrædelse af
våbenlovens § 10, stk. 2, jf. § 4, stk. 1, og våbenbekendtgørelsens § 44,
stk. 4, jf. § 15, stk. 1, nr. 1 og ordensbekendgørelsens § 18, stk. 1, jf. § 3, stk. 1, jf. til dels straffelovens § 89. Ingen tillægsstraf idømt,
ved Københavns Byrets dom af 5. februar 2015 med fængsel i 1 år 9
måneder for overtrædelse af straffelovens § 124, stk. 1, § 245, stk. 1, jf.
§ 247, stk. 1, samt bekendtgørelse om euforiserende stoffer § 27, stk. 1, jf. § 2, jf. bilag 1, liste A, nr. 1.
ved Københavns Byrets dom af 7. februar 2017 med fængsel i 6 måneder
for overtrædelse af straffelovens § 266 og knivlovens § 7, stk. 1, jf. stk.
2, jf. § 1 og § 2, stk. 1, nr. 1. Konfiskation af knive og hardballrevolver.
Tiltalte 1 har været mentalundersøgt. Af erklærin-gen af 12. oktober 2022 fra Retspsykiatrisk Klinik fremgår blandt andet føl-gende:
".....
Konklusion
Observanden er herefter ikke sindssyg og kan ikke antages at have været det på tidspunkterne for det påsigtede, som han ikke ønsker at udtale sig om. Han har afvist enhver form for overdrevent alkohol eller stofmisbrug, men der er ikke umiddelbart mistanke om, at han på tidspunktet for det påsigtede befandt sig i en abnorm rustilstand. Observanden er jævnt normalt begavet og lider ikke af epilepsi.
side 64
Observanden er primært vokset op hos sin mor i hovedstadsområdet, men blev anbragt som 11-årig pga. adfærdsmæssige problemer og kom tidligt ud i forbrug af rusmidler og kriminalitet. Grundet anbringelsen var skolegangen sparsom, og han er uden uddannelse, men har gennemført kurser, så han be-tegner sig som 3D arkitekt og har gennem årene ernæret sig som sådan sup-pleret med ufaglært arbejde. Han har haft omskiftelige boligforhold med hyp-pigt skiftende folkeregisteradresser for at skjule sig af uoplyste årsager. Si-den 2020 har han reelt boet i Spanien. Han er samlevende gennem syv år og oplyser, at han fra tidligere forhold har tre børn, som dog ikke fremgår af cpr-registret. Hans omgangskreds består af både familie og venner, og han beskriver sin hverdag med helt almindelige gøremål.
Observanden har ikke været i behandling inden for psykiatrien, men fik 20 år gammel foretaget en mentalundersøgelse, som konkluderede at han ikke var sindssyg. Ved herværende undersøgelse findes han ligeledes uden sindssyge-lige træk. Derimod findes han ved samtlige delundersøgelser og fællesrating præget af svær personlighedsforstyrrelse herunder problemfyldt forhold til autoriteter, voldelige tendenser, dårlig affektregulering og selvovervurderen-de tendenser. Hans realitetstestning er intakt.
Observanden findes herefter omfattet af straffelovens § 69, men man kan ik-ke, såfremt han findes skyldig, pege på nogen foranstaltning, jf. straffelovens § 68, 2. pkt., som mere formålstjenlig end straf.
Der må ud fra observandens personlighedsmæssige egenart antages at bestå en nærliggende fare for andres liv, legeme, helbred eller frihed, hvorfor an-vendelse af forvaring i stedet for fængsel findes påkrævet for at forebygge denne fare."
Sagen har været forelagt Retslægerådet, der i en erklæring af 14. december 2022 har udtalt følgende :
"Med sagens tilbagesendelse skal Retslægerådet henvise til tidligere afgivne udtalelse af den 29. juni 2009, og nu, på baggrund af fremsendte akter med retspsykiatrisk erklæring af den 12. oktober 2022 fra Overlæge, Retspsykiatrisk Klinik, Justitsministeriet, om Tiltalte 1, udtale, at han ikke er sindssyg og ikke kan antages at have været sindssyg på tiden for det påsigtede. Han er normalt begavet. Der er ikke oplysninger om rusmiddelpåvirkning på gerningstiden.
Tiltalte 1 er opvokset under belastede forhold. Skolegan-gen har været ustabil og er afsluttet uden bestået afgangsprøve. Han har tid-ligt været adfærdsmæssigt utilpasset, og som 11-årig blev han anbragt uden-for hjemmet. Han har fået diagnosen ADHD, men har ikke modtaget behand-ling af psykiater eller psykolog. Han har ikke gennemført nogen uddannelse og har kun i begrænset omfang været i beskæftigelse. Han har levet omskifte-
side 65
ligt og i perioder misbrugt euforiserende stoffer. Han har modtaget talrige domme for især personfarlig kriminalitet.
Ved den aktuelle mentalundersøgelse findes Tiltalte 1 uden tegn på sindssygdom. Han er derimod i udtalt grad præget af afvigende per-sonlighedstræk af dyssocial karakter. Der vurderes at være en nærliggende ri-siko for ny personfarlig kriminalitet.
Retslægerådet finder herefter at Tiltalte 1 kan henføres til personkredsen istraffelovens § 69. Såfremt han findes skyldig i det påsigtede, kan der ikke peges på foranstaltninger efter samme lovs § 68, 2. pkt., som mere formålstjenlige end straf.
Det er Retslægerådets vurdering, at Tiltalte 1 frembyder en nærliggende fare for andres liv, legeme, helbred eller frihed, hvorfor anven-delse af forvaring i stedet for fængsel er påkrævet for at forebygge denne fa-re."
Tiltalte 1 har under denne sag været frihedsberøvet fra den 9. juni 2022.
Rettens begrundelse og afgørelse
Der er under sagen afsagt følgende kendelse om skyldsspørgsmålet:
Kendelse:
Alle dommere og nævninger udtaler i samtlige forhold:
Forhold 1
Ved Tiltalte 1's erkendelse, der understøttes af de i øvrigt foreliggende oplysninger, stemmer vi for, at tiltalte er skyldig i over-trædelse af knivlovens § 7, stk. 2, jf. stk. 1, jf. § 1, og § 2, stk. 1, nr. 1, i overensstemmelse med tiltalen.
Forhold 2
Det lægges efter Vidne 1's forklaring og den afspillede vide-oovervågning til grund, at Tiltalte 1 tildelte Forurettede 1 to slag i ansigtet, hvorved Forurettede 1 faldt ned på gulvet, hvoref-ter tiltalte sparkede Forurettede 1 flere gange. Det lægges endvidere efter Vidne 1's forklaring og den afspillede videoovervågning til grund, at tiltalte, mens han slog Forurettede 1 i ansigtet, holdt en genstand i hånden, som stak frem mellem tiltaltes fingre, hvorved Forurettede 1 pådrog sig skader i ansigtet og på næsen. Dette understøttes af den dokumenterede politiattest og foto-rapport med fotos af Forurettede 1's skader. Det findes ikke bevist, at tiltalte
side 66
slog Forurettede 1 i ansigtet, mens Forurettede 1 lå ned, eller at tiltalte ramte Forurettede 1 i ansigtet med spark. Vi tilsidesætter tiltaltes forklaring om, at Forurettede 1 forinden havde tørret en våd klud i ansigtet på tiltalte.
Vi stemmer for at anse tiltalte skyldig i overtrædelse af straffelovens § 245, stk. 1, jf. § 247, stk. 1, i det ovenfor anførte omfang.
Efter Vidne 1's forklaring er det bevist, at tiltalte fremsatte trusler mod Forurettede 1 som beskrevet i anklageskriftet.
Vi stemmer derfor for tillige at anse tiltalte skyldig i overtrædelse af straffe-lovens § 266 i overensstemmelse tiltalen.
Forhold 3-6
Det lægges efter bevisførelsen, herunder de sammenklippede videooptagelser (herefter videoen) til grund, at Tiltalte 2 (herefter Tiltalte 2) og Forurettede 2 (herefter Forurettede 2) ankom sammen med Vidne 2 og Vidne 7 til Bodega den 8. juni 2023 omkring kl. 18:42, hvor Tiltalte 1 (herefter Tiltalte 1) stod i baren.
Det fremgår af videoen, at Tiltalte 2, Tiltalte 1 og Forurettede 2 herefter sad omkring et bord, og at de kl. 19:57:41 sammen gik ud af bodegaen. Det lægges efter Vidne 3's forklaring til grund, at de på vej ud af bodegaen skændt-es.
Tiltalte 2 har forklaret, at de gik udenfor for at give Tiltalte 1 en ”justerflad” . Ef-ter Tiltalte 2's forklaring lægges det til grund, at der blev skubbet til Tiltalte 1. Vidne 5 har forklaret, at Forurettede 2 gav Tiltalte 1 et nakkeslag. Efter vide-oen lægges det til grund, at Tiltalte 1 herefter trak en stor køkkenkniv og løb ef-ter Tiltalte 2 og Forurettede 2 i to retninger. Tiltalte 2 har forklaret, at han trak sin lom-mespartel, da Tiltalte 1 trak en køkkenkniv og gik imod dem, og at han, som det ses på videoen, gik rundt med spartlen som beskyttelse.
På baggrund af det efterfølgende hændelsesforløb tilsidesættes Tiltalte 1's for-klaring om, at Forurettede 2 på det tidspunkt havde en kniv fremme.
Tiltalte 1's forklaring om, at han i det tidsrum på 2 minutter og 13 sekunder, hvor der ikke foreligger videooptagelse, blev tildelt op til 50 slag og spark i hovedet, til dels mens han lå ned, tilsidesættes tillige som utroværdig, da det ikke understøttes hverken af personundersøgelsen eller de afgivne vidnefork-laringer.
Det lægges på baggrund af Vidne 4's forklaring til grund, at der under forløbet blev sagt ”hvis du tager den op, bliver du skudt” , men det kan efter bevisførelsen ikke fastslås, hvem der sagde det, eller hvornår i for-løbet det blev sagt.
side 67
Der ikke er fundet en pistol på gerningsstedet. Tiltalte 1's forklaring om, at han så bundstykket af en pistol hos Tiltalte 2 tilsidesættes derfor ligeledes som u-troværdig.
Det fremgår af videoen, at Forurettede 2, Tiltalte 2 og Tiltalte 1 kl. 20:01:00 stod på hjør-net af Gade 1 og Gade 2, og at Forurettede 2 skubbede Tiltalte 1 baglæns hen mod bodegaen, og at Tiltalte 2 fulgte efter dem.
Efter bevisførelsen lægges det til grund, at Forurettede 2, Tiltalte 2 og Tiltalte 1 kl. 20:01:24 herefter på Tiltalte 2's foranledning bevægede sig hen mod stakittet på Gade 1, og at Tiltalte 2 fortsat havde sin malerspartel i hånden.
Det lægges til grund, at ingen på det tidspunkt havde knive fremme.
Det fremgår af videoen, at Tiltalte 2 og Forurettede 2 begge havde front mod Tiltalte 1, der stod op ad plankeværket.
Det fremgår af videoen, at 16 sekunder senere kl. 20:01:54 stod Tiltalte 1 med ryggen mod Gade 2 og Tiltalte 2 med ryggen mod stakittet overfor hinanden. Forurettede 2 befandt sig nogle meter derfra. Det lægges til grund, at Tiltalte 2 slog ud mod Tiltalte 1, mens han ifølge sin egen forklaring havde sin ma-lerspartel i hånden, og at Tiltalte 1 fra cirka brysthøjde samtidig tabte sin kniv og faldt, hvorefter Tiltalte 2 samlede kniven op og gav den til Forurettede 2.
Det lægges herefter til grund, at det var, da Tiltalte 2 slog ud mod Tiltalte 1 med malerspartelen, at Tiltalte 1 blev ramt i højre side af nakken og fik det i forhold 4 omtalte sår.
Tiltalte 2 har forklaret, at han forud for, at han slog ud med malerspartelen var blevet tildelt et stik af Tiltalte 1 over knæet. Dette fremgår ikke af videoen eller af de afgivne vidneforklaringer, ligesom Tiltalte 2 ikke ses at have blod på buk-serne på det tidspunkt eller have gangbesvær, hvorfor dette ikke med sikker-hed kan lægges til grund, men det findes i hvert fald bevist, at Tiltalte 1 forud for, at han blev ramt i nakken med malerspartelen havde en kniv fremme.
Det fremgår af videoen, at Tiltalte 1 rejste sig op og trak en anden stor kniv og gik mod Tiltalte 2, som hævede armen med malerspartelen samtidig med, at Forurettede 2 gik frem og løftede armen med kniv i hånden, hvorefter Tiltalte 1 tildelte Forurettede 2 først et knivstik i den ene side af brystkassen, derefter i ryggen, da Forurettede 2 vendte sig rundt og bevægede sig væk fra Tiltalte 1, og til sidst i den anden side af brystkassen.
Forurettede 2 og Tiltalte 2 gik herefter mod Tiltalte 1 med kniv og spartel i hænderne, og Forurettede 2 gjorde et udfald med kniven i hånden mod Tiltalte 1 uden at ramme, men væltede og rejste sig og gik ned ad Gade 1. Samtidig løb Tiltalte 1 efter Tiltalte 2 rundt om en bil og ned ad Gade 1 til Forurettede 2, hvor Tiltalte 1 hævede hånden med en kniv, og Forurettede 2 herefter faldt bagover på jorden.
side 68
Tiltalte 1 gik herefter hen til Forurettede 2 og trampede på hans højre hånd, så kniven faldt ud af Forurettede 2's hånd, hvorefter Tiltalte 1 samlede kniven op.
Det fremgår af videoen, at Tiltalte 2 herefter gik frem mod Tiltalte 1 og sparkede ham, hvorefter de begge faldt. Tiltalte 1 rejste sig og hævede hånden med kni-ven og gjorde 8 udfald mod Tiltalte 2, der lå ned og sparkede ud for at afværge stikkene. Det lægges til grund, at han ifølge personundersøgelsen blev ramt 4 gange i benene.
På baggrund af videoen og Vidne 13's forklaring lægges det til grund, at Tiltalte 1 stak ud mod Tiltalte 2's overkrop.
Tiltalte 2 rejste sig herefter op og gik længere ned ad Gade 1, hvor han faldt, rejste sig op og faldt om.
På baggrund af videoen og vidnerne Vidne 18 og Vidne 9's for-klaringer lægges det til grund, at Tiltalte 1 i mellemtiden var gået tilbage mod Bodega, men vendte om og gik hen til Forurettede 2 og holdt en kniv hen-over halsen på ham.
Det lægges på baggrund af den udfærdigede personundersøgelse og vidnet retsmediciner Vidne 16's forklaring til grund, at Tiltalte 2 var i livsfare som følge af blodtab og kun overlevede på grund af akut kompetent førstehjælp på stedet.
Det lægges til grund, at Forurettede 2 afgik ved døden den 8. juni 2023 kl. 20.45 som følge af indre blødninger forårsaget af knivstik i højre side brystkassen.
Ad forhold 3
Da det ikke er bevist, at Tiltalte 2 har tildelt Tiltalte 1 slag, stemmer vi for, at Tiltalte 2 ikke er skyldig i dette forhold.
Ad forhold 4
Da det er lagt til grund, at Tiltalte 1 stod over for Tiltalte 2 med en stor kniv fremme, da Tiltalte 2 slog ud efter Tiltalte 1 med malerspartelen og ramte Tiltalte 1 i nakken med sår til følge, finder vi også henset til det forudgående hændelses-forløb, at denne handling er foretaget i nødværge.
Herefter, og på baggrund af anklagerens og forsvarerens samstemmende på-stande om frifindelse på grund af straffrihed som følge af nødværge, stemmer vi ligeledes herfor.
Ad forhold 5
På baggrund af stikkenes antal, disses placering på overkroppen, stikkenes dybde samt knivens størrelse finder vi, at Tiltalte 1 har anset det for overvejen-
side 69
de sandsynligt, at Forurettede 2 som følge af knivstikkene ville blive dræbt.
Vi finder herefter, at Tiltalte 1 havde det fornødne forsæt til drab.
Ad forhold 6
På baggrund af stikkenes antal og voldsomhed, herunder at Tiltalte 1 forsøgte at ramme overkroppen, hvilket kun blev afværget ved Tiltalte 2's sprællen med benene, finder vi, at Tiltalte 1 havde det fornødne forsæt til drab, og at Tiltalte 2 kun overlevede på grund af akut kompetent behandling.
Det er herefter spørgsmålet, om Tiltalte 1 er helt eller delvis straffri som følge af nødværge efter straffelovens § 13, stk. 1, eller straffri efter stk. 2, i forhold 5 og 6.
Bedømmelsen af Tiltalte 1's handlinger i forbindelse med knivstikkene mod Forurettede 2 skal ses i sammenhæng med, at Tiltalte 1 havde medbragt to store knive, at han uden for Bodega straks fremtog den ene, da han fik et slag i nak-ken og løb efter Forurettede 2 og Tiltalte 2 med denne, at han senere i forløbet på ny fremtog kniven, da han stod over for Tiltalte 2, og efter at være blevet ramt i nakken med malerspartelen og i faldet at have tabt den ene kniv, straks frem-tog en ny kniv efter at have rejst sig op og gået frem mod Forurettede 2 og Tiltalte 2, som på det tidspunkt stod med ryggen til.
Vi finder, at Tiltalte 1's handlinger har bevirket, at situationen eskalerede og fremprovokerede det ovenfor beskrevne hændelsesforløb, der førte til, at han dræbte Forurettede 2 med knivstik.
Under disse omstændigheder foreligger der ikke nødværge som omhandlet i straffelovens § 13, stk. 1, eller en situation som omhandlet i stk. 2, i forhold 5.
Den omstændighed, at Forurettede 2 og Tiltalte 2 gik frem mod Tiltalte 1 med henholdsvis en kniv og en malerspartel i hænderne umiddelbart forud for tildelingen af de tre stik, kan ikke føre til en anden vurdering.
For så vidt angår knivstikkene mod Tiltalte 2 tildeles disse, mens han lå ned ef-ter at være faldet efter at have sparket Tiltalte 1.
Der er således ikke tale om, at knivstikkene var nødvendige for at modstå el-ler afværge et påbegyndt eller overhængende angreb. Herefter, og i øvrigt af de ovenfor anførte grunde, er der ikke grundlag for at statuere nødværge ef-ter straffelovens § 13, stk. 1, eller anse forholdet omfattet af stk. 2, i forhold 6.
Vi stemmer herefter for, at Tiltalte 1 er skyldig i overtrædelse af straffelovens § 237, i forhold 5 i overensstemmelse med tiltalen og i overtrædelse af straffe-lovens § 237, jf. § 21, i forhold 6 i overensstemmelse med tiltalen.
side 70
Derfor bestemmes:
Tiltalte 1 er i forhold 1 skyldig i overtrædelse af knivlovens § 7, stk. 2, jf. stk. 1, jf. § 1, og § 2, stk. 1, nr. 1.
Tiltalte 1 er i forhold 2 skyldig i overtrædelse af straffelovens § 245, stk. 1, jf. § 247, stk. 1, samt § 266.
Tiltalte 1 er i forhold 5 skyldig i overtrædelse af straffelovens § 237.
Tiltalte 1 er i forhold 6 skyldig i overtrædelse af straffelovens § 237, stk. 1, jf. § 21.
Tiltalte 2 er ikke skyldig i forhold 3.
Tiltalte 2 er straffri i forhold 4.
Sanktionsspørgsmålet
Som følge af udfaldet af skyldsspørgsmålet frifindes Tiltalte 2.
Tiltalte 1 er fundet skyldig i overtrædelse af knivlovens § 7, stk. 2, jf. stk. 1, jf. § 1, og § 2, stk. 1, nr. 1, straffelovens § 245, stk. 1, jf. § 247, stk. 1, § 266, § 237, jf. til dels § 21.
Efter indholdet af den retspsykiatriske erklæring og udtalelsen fra Retslæge-rådet, finder samtlige voterende, at tiltalte er omfattet af straffelovens § 69, men at der ikke kan peges på foranstaltninger, som nævnt i samme lovs § 68, 2. pkt., som mere formålstjenlige til imødegåelsen af risikoen for ny krimina-litet end straf.
Det fremgår af den retspsykiatriske erklæring og af Retslægerådets vurde-ring, at Tiltalte 1 frembyder en nærliggende fare for andres liv, legeme, helbred eller frihed, og at anvendelse af forvaring er på-krævet for at forebygge denne fare. jf. straffelovens § 70, stk. 1.
Der er afgivet 10 stemmer for at idømme Tiltalte 1 forva-ring.
Flertallet har ved sanktionsfastsættelsen efter karakteren af de begåede for-hold sammenholdt med tiltaltes forstraffe og den fare, som tiltalte på bag-grund af sin personlighedsmæssige karakter frembyder, fundet det påkrævet at anvende forvaring for at forebygge faren for andres liv, legeme, helbred el-ler frihed, jf. straffelovens § 70, stk. 1.
side 71
Der er afgivet 2 stemmer for at idømme Tiltalte 1 fængsel i 14 år.
Mindretallet har ved sanktionsfastsættelsen efter de foreliggende omstændig-heder fundet, at det ved en fængselsstraf på 14 år, som mindretallet voterer for at idømme tiltalte, er upåkrævet at anvende forvaring i stedet for fængsel for at forebygge faren for andres liv, legeme, helbred eller frihed. Mindretal-let har herved lagt vægt på, at det følger af retspraksis, herunder ØLD af 3. september 2020 i SS-3546/2019 OLR og TfK 2006.307Ø, og som det tillige er udtrykt i Rigsadvokatens Meddelelse om psykisk afvigende kriminelle af 30. august 2022, hvor der henvises til Anklagemyndighedens Årsberetning 2003-2004, s. 85 ff., at forvaring som udgangspunkt ikke idømmes eller på-stås idømt, når alternativet er en meget langvarig tidsbestemt fængselsstraf.
Ved udmålingen af fængselsstraffen har mindretallet lagt vægt på, at forhold 5 og 6 er foregået under den samme episode.
Der træffes afgørelse efter stemmeflertallet, således at Tiltalte 1 dømmes til forvaring.
Samtlige voterende har stemt for at følge påstanden om konfiskation af en brødkniv med tilhørende skede af sølvpapir, jf. straffelovens § 75, stk. 2.
Samtlige voterende har på grund af udfaldet af skyldsspørgsmålet frifundet Tiltalte 2 for påstanden om konfiskation af en malerspartel.
Erstatning
Efter afgørelsen af skyldsspørgsmålet tages de fremsatte erstatningspåstande efter de juridiske dommeres bestemmelse til følge som nedenfor bestemt.
Der er ved fastsættelse af godtgørelse efter erstatningsansvarlovens § 26 a til Forurettede 2's mor, Erstatningspart 1, og til hans nu 5-årige datter, Erstatningspart 2, ikke fundet grundlag for en forhøjelse af godtgørelsen udover det sædvanlige udgangspunkt på 100.000 kr., ligesom der ikke er grundlag for at tilkende erstatning for uddannelsesbidrag fra det 18. - 24. år til Erstatningspart 2.
Godtgørelsen efter erstatningsansvarslovens § 26, stk. 4, til Tiltalte 2 er efter forholdets karakter og de skader og følger heraf, som er påført Tiltalte 2, fastsat til 30.000 kr. Kravet om godtgørelse for svie og smerte henvises til Erstatningsnævnet.
Kravene forrentes med procesrente fra den 17. februar 2024
Thi kendes for ret:
side 72
Tiltalte 2 frifindes.
Statskassen skal betale sagens omkostninger vedrørende denne tiltale.
Tiltalte 1 dømmes til forvaring.
Hos Tiltalte 1 konfiskeres en brødkniv med tilhø-rende skede af sølvpapir.
Tiltalte 1 skal betale de af sagens omkostninger, der ved-rører ham.
Tiltalte 1 skal inden 14 dage betale 143.105,23 kr. til Erstatningspart 1, c/o advokat Louise Tschernja, Kildehusvej 40, 1., 4000 Roskilde. Beløbet forrentes med procesrente fra den 17. februar 2024.
Tiltalte 1 skal inden 14 dage betale 359.379 kr. til Erstatningspart 2, c/o advokat Helle Hald, Dampfærgevej 10, 2., 2100 København Ø. Beløbet forrentes med procesrente fra den 17. februar 2024.
Tiltalte 1 skal inden 14 dage betale 30.000 kr. til Tiltalte 2, c/o advokat Anders Schønnemann Olesen, Farvergade 17, 5., 1463 København K. Beløbet forrentes med procesrente fra 17. februar 2024.
Dommer 1Dommer 2 Dommer 3