Gå til indhold
Tilbage til søgning

Tiltale for medvirken til vold af særlig rå, brutal eller farlig karakter, hvorved spædbarn afgik ved døden. Påstand om frakendelse af retten til arv

Retten i Nykøbing FalsterStraffesag1. instans13. maj 2024
Sagsnr.: 534/24Retssagsnr.: SS-47/2024-NYK
Anket

Sagens oplysninger

Afgørelsesstatus
Appelleret
Faggruppe
Straffesag
Ret
Retten i Nykøbing Falster
Rettens sagsnummer
SS-47/2024-NYK
Sagstype
Nævningesag
Instans
1. instans
Domsdatabasens sagsnummer
534/24
Sagsdeltagere
PartAnklagemyndigheden; PartsrepræsentantLonnie Kromann Nielsen; PartsrepræsentantDaniel Rosenkilde; PartsrepræsentantMariann Jørn Hansen

Dom

RETTEN I NYKØBING F.

D O M

afsagt den 13. maj 2024

Rettens nr. 1-47/2024

Politiets nr. 1900-73111-00006-22

Anklagemyndigheden

mod

Tiltalte 1

CPR nr.(Født 2002) og

Tiltalte 2

CPR nr.(Født 2000)

Der har medvirket nævninger ved behandlingen af denne sag.

Anklageskrift af 8. januar 2024 er modtaget den 8. januar 2024.

Tiltalte 1 og Tiltalte 2 er begge tiltalt for

manddrab og til dels medvirken hertil, jf. straffelovens § 237, jf. til dels § 23,

ved i perioden fra omkring den Dato 1 2022 til den 7. september 2022 på Adresse i By 1, i forening og efter fælles forudgående aftale eller i fælles forståelse og til dels ved gensidig tilskyndelse råd eller dåd, at have dræbt Tiltalte 1's biologiske spædbarn Forurettede, født den Dato 1 2022, som Tiltalte 2 var stedfar til, idet de tiltalte flere gange ved klemning, fastholdelse, kradsning, slag og / eller anslag mod genstande eller flader, træk, vrid, rystning og / eller anden stump vold, påførte Forurettede blandt andet

-fem kraniebrud

-ikke under 14 ribbensbrud

-brud på lårbens- og skinnebensknoglerne på begge ben

-underhudsblødninger og hudafskrabninger i ansigtet og på benet

-afrivning af det ovre læbebånd og

-blodudtrædninger i muskulaturen mellem rygsøjlen og bækkenet,

hvorved Forurettede afgik ved døden den 9. september 2022 som følge af hovedlæsionerne, der havde medført iltmangel og væskeopfyldning i hjernen, ligesom de tiltalte var vidende om volden og måtte indse, at Forurettede ville afgå ved døden, men lod passere uden at gribe ind.

Påstande

Anklagemyndigheden har nedlagt påstand om straf.

Std 75327

side 2

Anklagemyndigheden har endvidere nedlagt påstand om, at de tiltalte i medfør af arvelovens § 48, stk. 1, frakendes retten til arv, forsikringssummer, pensioner eller andre ydelser, der er afhængig af Forurettedes død, og deres arv eller andel i forsikringssummer, pension eller

andreydelser efter en anden person ikke må forøges som følge af

lovovertrædelsen.

Tiltalte 1 har nægtet sig skyldig.

Tiltalte 2 har nægtet sig skyldig.

De tiltalte har ikke protesteret imod påstanden om frakendelse af arveretten mv. efter arvelovens § 48, stk. 1.

Vidne 1 har påstået, at de tiltalte skal betale 100.000 kr. i godtgørelse til efterladte og 4.300 i godtgørelse for svie og smerte.

De tiltalte har bestridt erstatningspligten og erstatningskravets størrelse.

Forklaringer

Tiltalte 1 har forklaret blandt andet, at hun mødte Tiltalte 2 i december 2021, hvor han startede med at skrive til hende. De blev kærester den 8. februar 2022. De var ude og spise sammen. Hun var gravid på daværende tidspunkt. Den biologiske far er Vidne 1. Vidne 1 var ikke ind over barnet efter fødslen. Da Tiltalte 2 fandt ud af, at hun var gravid, var der ikke den store reaktion, men han sagde, at han ville elske barnet, som var barnet hans eget. Deres forhold var godt, men der var også almindelige kære-steproblemer. I starten boede hun og Tiltalte 2 hos hendes forældre, indtil de fik deres egen lejlighed i midten af maj eller starten af juni 2022. De var glade for lejligheden. Hun gik ikke på arbejde. Hun blev sygemeldt allerede i febru-ar 2022 med bækkenløsning. Før det arbejdede hun i hjemmeplejen. Tiltalte 2 arbejdede hos Arbejdsplads i By 2.

Hun fødte Forurettede den Dato 1 2022. Det var en lang fødsel. Hun blev indlagt allerede dagen før. Tiltalte 2 var med på hospitalet. De tog hjem fra sygehuset dagen efter den Dato 2 2022. Hun og Tiltalte 2 talte om det. Tiltalte 2 talte med lægerne, om det var ok, at de tog hjem. Det måtte de gerne. Personalet på sygehuset var lidt bekymret for det, fordi hun ikke havde fået gang i amnin-gen endnu. Sygehuset anbefalede, at de blev der.

Tiltaltes erfaring med børn stammer fra, at hun har tilbragt rigtig meget tid med sine nevøer. Hun har passet dem alene. Tiltalte 2's erfaring stammer fra en tidligere kærestes søn, som han var meget far for, selv om det ikke var hans søn. Hun husker ikke barnets alder.

side 3

Tiltalte 2 havde ferie, da hun fødte Forurettede. Det kan godt passe, at det var fra den 18. juli til den 7. august 2022, at Tiltalte 2 holdt ferie. De var sammen i fe-rien, og det var rart, at de kunne forberede sig sammen. Det gik fint med Forurettede, selv om det var hårdt i starten. De skulle vænne sig til nye rutiner. De fandt hurtigt ud af, hvordan de skulle fordele opgaverne mellem sig.

I perioden frem til den 7. august skiftedes hun og Tiltalte 2 til at sove om nat-ten, så en af dem var vågen, hvis der skulle ske noget med Forurettede om nat-ten. Nogle gange sov de sammen, andre gange lå den ene af dem på sofaen, mens den anden sov i sengen sammen med Forurettede. Nogle af nætterne var meget lange. Forurettede græd meget, også i den periode hvor Tiltalte 2 havde fe-rie. Tiltalte var rigtig meget vågen sammen med hende i den periode. Når Forurettede var urolig, tog tiltalte hende op og prøvede at trøste hende. Hun så ef-ter, om bleen skulle skiftes, eller om hun skulle have mad, hvis det passede med tidsrummet mellem måltiderne. Hun trøstede Forurettede ved at gå rundt med hende og vugge hende i armene. De droppede hurtigt amningen og gik over til flaske. De fik aldrig amningen til at fungere, selv om de havde talt med sundhedsplejersker omkring amme/suttebrikker. Forurettede kunne ikke rig-tigt tage fat i dem. Forurettede kunne godt tage flaske.

Det var hårdt, da Tiltalte 2 startede på arbejde. Hun skulle stå alene med det hele, men de havde sammen fået opbygget nogle rigtig gode rutiner op. Hun prøvede at holde fast i rutinerne. De havde for eksempel putterutiner. Hvis den ene var vågen om natten med Forurettede, så byttede de om morgenen, så den anden kunne få lidt søvn. De havde lavet en form for babynest på sofaen, hvor Forurettede lå, mens hun prøvede at gøre rent, vaske tøj og lignende. Tiltalte 2 prøvede at rykke sin barsel, men det kunne ikke lade sig gøre. Det kan godt passe, at Tiltalte 2 gik på barsel den 5. september 2022.

Fra den 7. august til den 3. september 2022 var hun alene med Forurettede, mens Tiltalte 2 var på arbejde. Det var hårdt nogle gange, men hun prøvede at få det bedste ud af det hele. Hun blev irriteret over, at Tiltalte 2 ikke fik lov til at gå tidligere på barsel, men hun affandt sig med det. I den periode græd Forurettede også meget om natten. Tiltalte 2 lå på sofaen og sov for at få sin søvn, eller og-så tog hun Forurettede ind i stuen, så Tiltalte 2 kunne sove ordentligt i sengen. Mellem stuen og soveværelset lå Forurettedes værelse og køkkenet. Hun var omhyggelig med at lukke dørene, så Tiltalte 2 kunne sove. Forurettede var vågen mange gange om natten, ca. 10-20 gange. Hun tog Forurettede op, skiftede hen-de og gav hende mad, hvis det var tid til at få mad. Hvis Forurettede stadig græd, så var Tiltalte 2 god til at stå op og hjælpe, selv om han skulle på arbejde. Til tider havde hun svært ved at trøste Forurettede. Det var hårdt, men hun gjorde sit bedste. Nogle gange tog Tiltalte 2 over, og det hjalp. Tiltalte 2 havde nemme-re ved at trøste Forurettede. Hun syntes, at det var uretfærdigt. Hun var lidt jalo-ux over det. De talte om det, og Tiltalte 2 prøvede at forklare hende, hvordan hun skulle trøste Forurettede, men hun lyttede ikke efter og lukkede ligesom af overfor det. Hun følte, at han var bedrevidende. Det fik hun vist også sagt til ham. Hun blev ked af det eller nedtrykt over det. Det var mest i starten,

side 4

Forurettede blev ked af det. Det viste sig, at Forurettede ikke kunne komme af med sin afføring. Hun talte med en sundhedsplejerske om det. Sundhedsplejersken anbefalede dem at bruge en anden modermælkserstatning og give Forurettede D-dråber. Det var en af de første gange, hun var i mødregruppe. Da de skiftede modermælkserstatning og begyndte at give Forurettede D-dråber, faldt Forurettede lidt til ro.

Hun startede i mødregruppen efter den 8. august 2022. Om dagen, når Tiltalte 2 var på arbejde, var det meget op og ned med Forurettede. Hvis hun ikke hav-de sovet så meget om natten, så sov hun nogle gange, mens Forurettede sov om dagen. Det var hun overhovedet ikke god til at få gjort, så hun fik ikke sovet ordentligt. Der var tidspunkter, hvor Forurettede også var ked af det om dagen, men ellers var hun mest stille og rolig. Når Forurettede græd, tog hun hende op og gik rundt med hende, mens hun vuggede hende. Det hjalp til tider. Når det ikke hjalp, prøvede hun at sætte noget stille og rolig musik på, mens hun gik rundt med hende.

Omkring sit temperament forklarede tiltalte, at hun har haft et stort tempera-ment. Hun blev meget hurtig hidsig. Hun har arbejdet meget med sit tempe-rament i Jyderup under varetægtsfængslingen. Hun har gennemført et kursus i anger management. Hun har arbejdet meget med sig selv under vare-tægtsfængslingen. Hun ved fra de andre i fængslet, at hvis man bliver sur og slår vagterne eller andre medindsatte, får man strafcelle eller isolation. Det har hun ikke lyst til, så det har hun ikke gjort. Når hun blev sur, så smækkede hun med dørene eller smed med ting og råbte. Det kunne være alt fra at smi-de sin telefon eller mindre ting til at vælte møblerne.

Hendes hidsighed gik også ud over hendes ekskæreste Person 1. Hun kunne finde på at sparke og slå. Hun blev kæreste med Person 1 i 2018. De var kære-ster i 3-4 år. Efter Person 1 blev hun kæreste med Vidne 1 og derefter med Tiltalte 2.

Hun har aldrig rørt Tiltalte 2. Hun har ikke kastet ting efter Tiltalte 2, men hun væltede én gang en stol foran ham, mens han sad i sofaen, og hun sad ved spisebordet. Tiltalte 2 trykkede på de rigtige knapper. Hun blev vred, væltede stolen og gik ind i soveværelset. Hun husker ikke, at hun skulle have kastet en parfumeflaske efter Tiltalte 2. Hun har ikke talt med noget sundhedsfagligt personale omkring sit temperament.

Foreholdt fil 1, side 511, 4. afsnit, sidste tre linier, journal fra Lægeklinik, notat den 13. januar 2022 vedrørende første graviditetsundersøgelse, hvoraf fremgår:

"...

Vidne 1 mener ikke det er det rigtige tidspunkt for ham at blive far på. Parret har også udfordringer, Vidne 1 er ikke sikker på at de forbliver sammen, men vil støtte Tiltalte 1 og barnet så godt han kan.

side 5

Tiltalte 1 er fast besluttet på at beholde barnet

..."

og fra samme notat, 6. og 7. afsnit, hvoraf fremgår:

"...

Ut er bekymret i forhold til modenhed fra pt side. Pt virker agrressiv overfor sin partner. Vi har talt om det er det rigtig tidspunkt at blive forældre på, især når Vidne 1 gerne vil vente. Psykisk virker pt. ikke særkt, har aggressiv tone overfor Vidne 1, rolig i kons. Kan se at pt er tilknyttet skolepsykolog i ju-ni mdr, havde ikke effekt af dette. Fra tidl journaler har pt været volde-lig overfor sin partner, revet/kredset ham.

Har tidl været sygemeldt for stress.

..."

forklarede tiltalte, at hun ikke husker at have talt om det til undersøgelsen.

Foreholdt fil 1, side 518, 2. og 3. afsnit, samme journal, notat den 12. maj 2021, hvoraf fremgår:

"...

OPfl. samtale

Igår aftes fik hun endnu et flip, blev gal og kastede med tingene, men slog ikke, nev ikke og kom ikke tæt på ham. Føler det er fremgang -ros over stolthed.

..."

forklarede tiltalte, at hun husker, at hun har talt med skolepsykolog. Hun lyt-tede ikke rigtig efter, fordi hun ikke følte, at det hjalp. Hun fortalte skolepsy-kologen, at hun var fysisk overfor sin kæreste.

Foreholdt fil 1, side 521, 9. afsnit og 10. afsnit, samme journal, notat af 27. april 2021, hvoraf fremgår:

"...

Samtale med pt.

Fortæller at hun bliver voldelig når hun bliver sur - tænker meget over hvordan kæresten har det fordi han er sygemeldt derhjemme.

...

Angiver først at hun heller aldrig selv har reageret voldeligt overfor mennesker eller dyr, men hun kaster med ting, smækker med dørene og det kommer også frem at hun kaster ting mod mennesker og har ne-vet, revet og kradset sin kæreste.

..."

forklarede tiltalte, at hun ikke husker samtalen, men det kan godt passe. Hun

side 6

vil ikke udelukke det.

Foreholdt fil 1, side 522, 1. afsnit, samme journal, notat af 22. april 2021, hvoraf fremgår:

"...

Pt er begyndt at blive voldelig i perioder. Hun kan ikke styre dette,det slå klik i hovdet på hende.

..."

forklarede tiltalte, at det godt kan passe. Hun har haft mange episoder, hvor det har været sådan. Når det slår klik for hende, lukker hun fuldstændig ned, og alt bliver sort. Når det sker, kaster hun med ting, smækker med døre, kradser og river. Hun har aldrig rørt Tiltalte 2, men hun havde stadig tempera-ment. Hun fortalte Tiltalte 2, at hun havde et stort temperament, men de lod det oftest ligge. De talte også om det, mens hun var gravid. De talte om, at hun skulle arbejde med sig selv. Hun arbejdede lidt med det. Tiltalte 2 var dog god til at trykke på de rigtige knapper, men hun rørte ham aldrig. Hun arbej-dede med det på den måde, at hvis hun kunne mærke, at hun blev rigtig sur og oprevet, talte hun til 10 og gik sin vej for at være alene. De aftalte, at det skulle stoppe, da de fik Forurettede. Det stoppede ikke helt, men det gik aldrig ud over Forurettede og Tiltalte 2.

Hvis hun blev hidsig, mens hun havde Forurettede, så lukkede hun alt ude, talte til 10 og prøvede at trække vejret stille og roligt. Det hjalp. Det var efter fødslen af Forurettede, at hun væltede stolen foran Tiltalte 2. Hun slog på væggen og smækkede døren ind til soveværelset. Hun slog på, hvad hun kunne finde. Det slog aldrig klik for hende, mens hun havde Forurettede. Hun nægter at have gjort skade på Forurettede.

Hun og Tiltalte 2 blev gift den Dato 3 2022. Da Tiltalte 2 startede på arbejde, kørte han omkring kl. 06.15-06.30 og var hjemme omkring kl. 16.00. Tiltalte 2 stod op ved 05.00-05.30 tiden. Tiltalte var også oppe på det tidspunkt både før og efter, de fik Forurettede. Som regel var hun oppe ved 04.30-05.00 tiden. Forurettede sov nogle gange i sin egen seng. Andre gange lå Forurettede i babynesten på sofaen. Når Forurettede ikke ville sove, tog hun Forurettede op og lagde sig i sengen sammen med hende. Hun sad også op og sov med hende. Det skete flere gange.

Foreholdt fil 1, side 174, afhøringsrapport af 18. november 2022, 3. afsnit hvoraf fremgår:

"...

Adspurgt hvordan en typisk hverdag så ud hjemme hos dem forklarede afhørte, at Tiltalte 2 stod op omkring kl. 0530-0545, hvor afhørte oftest allerede havde været oppe i en times tid. Forurettede ville ikke sove i sin egen seng, så afhørte sad oftest oppe og sov med Forurettede i armene.

side 7

Adspurgt hvornår Tiltalte 2 kom hjem fra job, svarede afhørte omkring kl. 1530-1545, hvor han tog Forurettede,

..."

bekræftede tiltalte, at hun har forklaret sådan til politiet.

Adspurgt til Tiltalte 2's temperament forklarede tiltalte, at han måske har noget temperament, men han har aldrig vist det overfor hende eller Forurettede. Tiltalte har heller aldrig observeret det overfor andre. Hun har kendskab til, at der er en tidligere kæreste, som han har udøvet sit temperament overfor. Hun husker ikke på hvilken måde. Tiltalte 2 har fortalt lidt af det, men hun har også hørt om det gennem noget familie, som talte godt med ekskæresten. Det var tiltaltes forældre. De sagde det til hende flere gange, senest ved et besøg i Jyderup, mens hun har været varetægtsfængslet. Hun vidste det også, før Forurettede døde. Ekskæresten hedder Person 2. Tiltalte har ikke selv oplevet det.

Når Tiltalte 2 var sammen med Forurettede, var han omsorgsfuld, kærlig og tålmodig. Han tog sig godt af Forurettede. Hun talte ikke med Tiltalte 2 om, at hun bearbejdede sit temperament ved at tælle til 10 og lukke alt ude. Hun ville klare det selv. Hun var god til at gå med det selv. Hun talte ikke med Tiltalte 2 om det. De havde begge deres at kæmpe med, også i forhold til hinanden. De havde særligt noget i forhold til hendes telefon. Tiltalte 2 kiggede engang i hendes telefon og fortalte det til hende. Det var nok noget jalousi. De var begge jaloux. Hun ville ikke dele den del med ham. Hun ville passe på sig selv. Hun elskede Tiltalte 2, men hun er blevet såret mange før, så hun var bange for at lade ham komme for tæt på.

Før fødslen og under graviditeten talte hun meget med sin svigerinde Vidne 2 og sin storebror Vidne 3 om det at få børn. De havde været det igennem et par gange. Hun talte også lidt med sin mor, men det var ikke meget. Hun talte bedre med Vidne 3 og Vidne 2, som hun er jævnaldrende med, og som boede lige over for hende. Hun og Vidne 2 sås som regel to gange om ugen eller mere. Hun skrev med Vidne 2 hver dag.

Efter fødslen stoppede kontakten til Vidne 2 lidt. Hun ville være alene med sin egen lille familie. Hun havde tidligere talt med Vidne 2 omkring de praktiske ting i forhold til, hvordan det ville være, når barnet kom. Hun var nok ikke så god til at spørge om råd, efter Forurettede blev født. Hun prøvede sig frem til, hvordan tingene kunne gøres nemmere. Hun googlede en del. Hun ville ikke hægte sig på andre mennesker og være afhængig af andre. Hun ville klare det selv.

Hun havde besøg af flere sundhedsplejersker. Ved det første besøg havde den faste sundhedsplejerske ferie, så der kom en afløser. Det var cirka en uge efter fødslen, men hun er ikke sikker. Det kan godt passe, at det første besøg var den Dato 4 2022.

side 8

Foreholdtfil 1, side 634, rapport af 4. maj 2023, gennemgang af

forældrejournal og barnejournal, første afsnit. hvoraf fremgår:

"...

Af journalen fremgår notat af d. Dato 4-22, vedrørende telefonisk konsultation. Tiltalte 1 fortale at nu afdøde ikke rigtig spiste ved brystet, hvorfor der blev givet flaske. Senere samme dag modtog Tiltalte 1 hjemmebesøg vedrørende ammevejledning.

..."

bekræftede tiltalte, at det var det første besøg. Hun havde i alt ca. tre til fire hjemmebesøg af sundhedsplejersken.

Foreholdt at det fremgår af sagen, at hun havde tre besøg, forklarede tiltalte, at hun ikke husker det, men at det kan godt passe med tre hjemmebesøg.

Hun startede i Mødregruppe. Hun var der højst tre gange inkl. den 7. september 2022. Hun var god til at tage imod de råd, som hun selv spurgte efter hos sundhedsplejersken. Den første sundhedsplejerske fortalte for eksempel om amme/suttebrikker, men det fungerede ikke. Hun søgte nogle gange råd hos sundhedsplejersken, men ellers prøvede hun sig frem. Det lærer man også noget af.

De kom hjem fra hospitalet den Dato 2 2022. De fik ikke besøg på hospitalet. De fik besøg derhjemme. Det var rart at få besøg, men hun skulle lige vænne sig til sin nye rolle. Det var hårdt at skulle fokusere både på Forurettede og de mennesker, der kom på besøg. Hun fik besøg af sin mor og stedfar, Tiltalte 2's far og stedmor, Tiltalte 2's farmor og to af Tiltalte 2's kusiner, Vidne 4 og Person 3. Tiltalte 2's faster kom også på besøg. Vidne 3 og Vidne 2 kom først på besøg efter et stykke tid, fordi de godt vidste, hvor hårdt det er, hvis folk kom rendende hele tiden. Tiltalte besøgte sin mormor i forbindelse med et møde i mødregruppen. Når der var besøg, var både hun og Tiltalte 2 til stede hele tiden. Forurettede var aldrig uden for deres opsyn. Hun havde det ikke godt med, at folk ville holde Forurettede, fordi hun var så lille. Hun var født tre uger for tidligt. Hun ville ikke have, at andre skulle holde hende. Hun talte lidt med Tiltalte 2 om det, men det var ikke meget. Den første måned var der ingen, der måtte holde Forurettede. Herefter fik hendes mor, Vidne 3, hendes kusine og hendes mormor lov til at holde Forurettede. Det var mennesker, hun var tryg ved. Der var ingen i Tiltalte 2's familie, der måtte holde Forurettede. Dem følte hun sig ikke tryg ved. Folk måtte godt komme tæt på og kigge på Forurettede. Hun ved ikke, hvordan Tiltalte 2 havde det med, at hans familie ikke måtte holde Forurettede. Han spurgte ikke ind til det. Tiltalte 2 talte ikke med hende om det. Måske undrede han sig over, at hendes familie måtte holde Forurettede, mens hans familie ikke måtte. Hun ved det ikke.

I perioden fra den 3. september og frem til den 7. september husker tiltalte,

side 9

at de kiggede på en bil.

Foreholdt fil 1, side 680, rapport udlæsning af tiltaltes mobiltelefon, messengerkorrespondance mellem tiltalte og Person 4, fra den 3. september til 7. september 2022, forklarede tiltalte, at det godt kan passe, at de så på bilen den 4. september 2022 kl. 13.00. Det var en søndag. Herefter tog de i Næstved Storcenter for at handle i Bilka. Bagefter kørte de hjem. Forurettede var med. Den 3. september 2022 var Tiltalte 2 til markræs. Det var en fødselsdagsgave fra hende til ham, så han kunne komme lidt ud. Hun var alene med Forurettede. Tiltalte 2 var væk maks. tre timer om formiddagen. De skrev en del sammen imens, fordi han efter ræset skulle hente en ny barnevogn på hjemvejen. De nød Tiltalte 2's barsel sammen som familie. Den 7. september 2022 var hun i mødregruppe, mens Tiltalte 2 kørte rundt i By 3 og ventede på at hente hende.

I samme periode var der noget galt med bilen, så Tiltalte 2 var ude i indkørslen for at ordne den. Det var hun irriteret over, men hun vidste godt, at det var nødvendigt. Hun måtte så tage sig af Forurettede, mens Tiltalte 2 ordnede bilen. Det kan godt passe, at Tiltalte 2 om mandagen den 5. september også var ude og lave bilen. Hendes humør var meget op og ned. Hun syntes, at det var træls, at Tiltalte 2 ordnede bil, når de nu skulle være sammen som en familie. Hun blev ikke irriteret over at skulle tage sig af Forurettede. Hun lagde nogle gange Forurettede i babynesten på sofaen og gik ud for at se til Tiltalte 2.

Hun og Tiltalte 2 skændtes. Det er korrekt, at hun på internettet søgte efter, hvordan man bliver skilt. Tiltalte 2 havde kørt hende så langt ud, at hun ikke vidste, hvordan hun skulle klare forholdet. Hun foretog søgningen, men hun gik ikke videre med det. Hun elskede Tiltalte 2 og ville gerne være sammen med ham. Hun og Tiltalte 2 talte om, hvad der var gået galt, og at de ligesom havde talt forbi hinanden. Hun fortalte ikke Tiltalte 2, at hun havde søgt på, hvordan man blev skilt. Det var sårbart for hende.

Mødregruppe er en gruppe af unge mødre og førstegangsmødre. De lærte hinanden at kende på kryds og tværs for at kunne tale sammen og blive veninder. Det var sundhedsplejersken, der foreslog hende at deltage i gruppen. Tiltalte 2 var til stede, da sundhedsplejersken foreslog det. I starten var det underligt at være i mødregruppen, men det var hyggeligt. De andre var på hendes alder og førstegangsmødre. Mødregruppen lød som en god ide, også for at komme lidt ud hjemmefra. I gruppen faldt hun hurtig i snak med en pige, der hedder Vidne 5. Der var også en pige, der hedder Vidne 6, i gruppen. Hun kendte Vidne 6, fordi hun havde gået på uddannelse med Vidne 6's søster. Hun kunne ikke lide Vidne 6's søster. Vidne 6 var sammen med tiltaltes ekskæreste og havde fået et barn med ham. Hun talte også lidt med en i gruppen, der hedder Person 5, men hun kendte hende ikke på forhånd.

Den 7. september 2022 sov hun, Tiltalte 2 og Forurettede i samme rum, fordi Tiltalte 2 havde barsel. Morgenen gik fint. Hun gjorde sig klar, og Tiltalte 2 tog

side 10

sig af Forurettede. Han gav Forurettede mad, skiftede hende og gav hende tøj på. Tiltalte 2 kørte tiltalte til biblioteket i By 3, hvor Mødregruppe holdt til. Stemningen i bilen var stille og rolig. Forurettede sov. Hun mødtes med Vidne 5 ude foran biblioteket, og de fulgtes ind. De havde skrevet sammen om, at det kunne være fint, hvis de gik til Mødregruppe sammen. Vidne 5 var på parkeringspladsen, da hun kom. Vidne 5 har en pige. Tiltalte steg ud af bilen sammen med Forurettede. Tiltalte 2 stod også ud af bilen og hjalp med at tage Forurettede ud af bilen. Forurettede lå og sov i autostolen, og hun tog derfor autostolen med ind. Tiltalte og Vidne 5 hilste på hinanden. De talte lidt om, hvordan pigerne havde sovet. Hun sagde til Vidne 5, at hun havde fået sovet lidt mere, fordi Tiltalte 2 også var hjemme, så hun var lidt mere veludhvilet, end hun plejede. Hun nævnte kort for Vidne 5, at Forurettede havde et blåt mærke, og hun spurgte Vidne 5, om hun havde oplevet noget af det samme. Det havde hun ikke. Hun viste mærket til sundhedsplejersken Vidne 7, der straks tilkaldte hendes faste sundhedsplejerske, Person 6, der sagde, at de skulle bestille en tid hos deres læge. Hun skrev over snapchat til Tiltalte 2. Hun bad ham om at bestille en tid hos lægen på grund af de blå mærker. Hun sendte Forurettedes cpr.nr. til Tiltalte 2, og Tiltalte 2 fik en tid hos lægen til den 8. september. Der var ét blåt mærke på panden eller på kinden. Tiltalte husker ikke placeringen. Hun lagde mærke til det blå mærke samme morgen. Hun talte ikke med Tiltalte 2 om det. De havde hver deres at se til den morgen. De havde ikke tidligere talt om blå mærker. Hun sagde vist til Vidne 5, at Forurettede havde sovet uroligt om natten. Hun sov ikke selv hele natten og hørte Forurettede komme med små pivelyde, nok fordi hun havde tabt sutten. Tiltalte sov ikke særlig tungt, efter hun fik Forurettede. Hun skrev sammen med sin sviger-inde om blå mærker, men hun husker ikke, hvornår det var. Hun spurgte svigerinden om det, hvis der nu skulle komme et blåt mærke. Der var ikke et blåt mærke på det tidspunkt. Tiltalte ved ikke, hvorfor hun spurgte svigerinden om blå mærker.

Mappe Andre tekniske spor, koster 3a, IMG 3115, live-foto, blev afspillet.

Tiltalte forklarede hertil, at billedet blev taget på mødet hos Mødregruppe.

Mappe Andre tekniske spor, koster 3a, IMG 3116, live-foto, blev afspillet.

Tiltalte forklarede hertil, at hun kan genkende stemmen. Det er en af sundhedsplejerskerne, der taler.

Forevist fil 1, side 754, rapport af 12. juni 2023 udlæsning af Tiltalte 1's mobiltelefon, billede af video 7 optaget 7. september 2002 kl. 10.02, og forevist fil 1, side 755, samme rapport, billede af video 8 optaget 7.

september 2022 kl. 10.02, forklarede tiltalte, at det var mærket på kinden, hun havde bemærket samme morgen. Hun lagde hverken mærke til mærket i panden eller Forurettedes hævede øje. Det var Tiltalte 2, der stod med Forurettede hele den morgen. Hun lagde mærke til mærket i panden, mens hun var i mødregruppen. Hun sendte billedet til Tiltalte 2, så han kunne se, hvad der blev

side 11

talt om. Såret ved Forurettedes næse så hun først på mødet i mødregruppen. Det var ikke noget almindeligt billede af Forurettede. Forurettede ser ikke velbefindende ud på billedet. Hun husker ikke, om sundhedsplejersken spurgte ind til mærkerne, men det mener hun. Hun tror ikke, at hun forklarede nogen om, hvor mærkerne kom fra. Da hun tog billederne, sad Forurettede i autostolen. Forurettede var vågen noget af tiden, men hun tog ikke Forurettede op. Hun ved ikke hvorfor. Sundhedsplejerskerne Vidne 7 og Person 6 så på Forurettede og sagde, at de skulle gå til lægen. Det kan godt være, at de spurgte ind til, hvor mærkerne kom fra, men hun husker det ikke. Hun husker ikke, hvad hun svarede på deres spørgsmål.

Foreholdt fil 1, side 179, afhøringsrapport af 18. november 2022, 1. afsnit, 6.

- 7. linje, hvoraf fremgår:

"...

Den anden sundhedsplejerske bemærkede på et tidspunkt nogle blå mærker på Forurettede og spurgte indtil, hvor hun havde fået dem fra, hvortil afhørte svarede, at det vidste hun ikke.

..."

bekræftede tiltalte, at hun har forklaret sådan til politiet. Hun husker det dog ikke i dag. Hun vidste ikke, hvor mærkerne kom fra. Hun husker ikke, hvad de talte om hos Mødregruppe den pågældende dag. De havde tidligere talt om uddannelse, da der var en uddannelsesvejleder med. Forurettede var vågen noget af tiden og lå og kiggede, men faldt hurtigt i søvn igen. Forurettede lavede små lyde, som tiltalte havde hørt før. Der var ikke umiddelbart noget usædvanligt ved hende. De andre sagde, at tiltalte så mere frisk ud, og hun fortalte, at hun havde fået sovet noget mere og var mere udhvilet end tidligere. Til Mødregruppe sad de i en rundkreds på sofaer. Vidne 5 sad ved siden af hende. Forurettede lå og sov i autostolen. Autostolen var vendt ind mod tiltalte, så hun kunne holde øje med Forurettede. Hun kørte tidligt fra mødet, fordi hun ikke ville spise der. Hun brød sig ikke om maden. Tiltalte 2 kom og hentede hende. Hun og Tiltalte 2 talte ikke sammen om mærkerne, udover korrespondancen på telefonen. Tiltalte 2 havde bestilt tid til lægen til dagen efter. Tiltalte husker

ikke,om Tiltalte 2 spurgte ind til mødet. Hun husker ikke, om

sundhedsplejersken sagde noget. Herefter handlede Tiltalte 2 i Lidl, mens hun blev i bilen sammen Forurettede. Da Tiltalte 2 kom tilbage, gik de en tur med Forurettede. Forurettede kiggede lidt og faldt i søvn igen. Efter turen fik Forurettede lidt mad ved bilen. Forurettede var vågen. Tiltalte syntes ikke, at Forurettede virkede som hun plejede. Det var Tiltalte 2, der sad med hende. Tiltalte syntes, at Forurettede virkede mere træt i forhold til de andre dage. Tiltalte tog en del livebilleder. Til de andre møder i Mødregruppe var Forurettede vågen og græd lidt. De kørte hjem og var hjemme ved 16-tiden. Tiltalte 2 sagde ikke noget om Forurettedes udseende. Tiltalte havde skrevet til Tiltalte 2, at der var et eller andet ved Forurettede. Hun lagde mærke til mærkerne i Forurettedes ansigt, da hun tog billederne på Mødregruppe. Hun spurgte ikke Tiltalte 2, hvor Forurettede havde

side 12

mærkerne fra. Hun ville ikke sige noget. Hun havde ligesom gjort sit for at gøre ham opmærksom på det, så nu måtte Tiltalte 2 tage affære, men det gjorde han ikke.

I lejligheden blev Forurettede lagt i babynesten på sofaen, mens hun og Tiltalte 2 lavede aftensmad. De spiste og vaskede op, og Forurettede fik mad. Tiltalte 2 gav Forurettede mad, mens hun vaskede op. De lå derefter i hver deres ende af sofaen. Hun så på sin telefon, mens Tiltalte 2 så fjernsyn. Tiltalte 2 lå cirka 20 cm fra Forurettedes hoved. Pludselig fór Tiltalte 2 op. Hun fik et chok. Han sagde, at Forurettede havde gylpet maden op, og at hun nærmest var livløs. Tiltalte ringede 112. Redderne kom og tog over. Vidne 3 kom over til dem. Tiltalte og Tiltalte 2 var grædefærdige. Vidne 3 spurgte, hvad der var sket. Hun fortalte sin bror, hvad der var sket. Vidne 3 sagde, at han havde ringet til deres mor, og at tiltalte skulle ringe til hende. Hun talte med sin mor og fortalte, hvad der var sket. Hendes mor og stedfar kom straks hjem til dem. Forurettede blev

fløjetind til Rigshospitalet. Tiltalte og Tiltalte 2 kørte selv ind til

Rigshospitalet. En af betjentene på stedet og hendes stedfar syntes ikke, at de skulle køre selv. Tiltalte og Tiltalte 2 talte ikke meget sammen under turen. Hendes mor og stedfar kørte også derind. På Rigshospitalet fik de oplyst, at de gjorde alt, hvad de kunne for at hjælpe Forurettede. De kom ind på en lille stue, hvor de kunne overnatte. De blev ikke informeret om personalets mistanke.

Den 8. september 2022 vågnede de tidligt. De havde ikke sovet så meget. De gik ud efter noget morgenmad. Da de kom tilbage på stuen, sagde hun til Tiltalte 2, at hans far havde ringet. Tiltalte 2 svarede, at han ikke vidste, hvad han skulle sige til ham. Hun sagde til Tiltalte 2, at han skulle fortælle sin far sandheden om, hvad der var sket. De gik ned for at få noget luft. Hun talte med sin moster, mormor, storebror og sine forældre, der spurgte, om de skulle komme derind. Da de kom ind igen, fik de oplyst, at Forurettede måske ikke ville overleve. Tiltalte ringede samme morgen og aflyste tiden hos lægen og sundhedsplejersken. Hun fortalte sundhedsplejersken, at de var inde på Rigshospitalet. Hun forklarede sundhedsplejersken, hvad der var sket. Sundhedsplejersken sagde, at hun skulle ud til en anden aftale, men at hun

villeringe tilbage senere, hvilket hun gjorde. Tiltalte fortalte

sundhedsplejersken, at det gik rigtig skidt. De fik Forurettede døbt, da de fik at vide, at hun ikke ville overleve. Til stede ved dåben var tiltalte, Tiltalte 2, en læge fra Rigshospitalet og præsten, der er tilknyttet til Rigshospitalet. Efter dåben blev der banket på døren. Det var politiet, og de blev anholdt. Hun gik i chok. Tiltalte 2 gik også i chok. De blev ført ud af rummet og skilt ad. Tiltalte og Tiltalte 2 talte ikke sammen om Forurettede. Det gjorde for ondt. Inden dåben talte de om, hvad Forurettede skulle hedde, men ikke om, hvad der var sket.

De blev anholdt og fremstillet i grundlovsforhør. Efter afhøringen blev de igen kørt ind på Rigshospitalet. De skulle tage stilling til, om de skulle donere Forurettedes organer, eller om der skulle slukkes for respiratoren. De fik 5-10 minutter til at tale sammen om det. Tiltalte 2 overlod beslutningen til

side 13

hende og sagde, at han ville støtte hende uanset hvad. Hun valgte, at de skulle slukke for respiratoren. De fik lejlighed til at sige farvel til Forurettede. Både hun og Tiltalte 2 sad hos Forurettede og holdt hende, da respiratoren blev slukket. Der blev taget billeder af dem, mens de holdt hende. De fik lavet fod- og hånd-aftryk af hende. Der var en betjent til stede, fordi hun og Tiltalte 2 ikke måtte tale sammen. De sad med Forurettede i 30-60 minutter. Da Forurettede var død, blev de kørt tilbage til arresten.

Forevist fil 1, side 772, foto optaget den 4. september 2022 kl. 18.03, forklarede tiltalte, at hun ikke kan se noget mærke på Forurettede.

Forevist fil 1, side 771, foto optaget den 5. september 2022 kl. 07.46, forklarede tiltalte, at hun kan se et mærke oppe i panden på Forurettede. Hun husker ikke, om hun så mærket før den 7. september 2022.

Forevist fil 1, side 770, foto af den 6. september 2022 kl. 09.05, forklarede tiltalte, at hun kan se, at Forurettede havde et begyndende mærke på kinden. Tiltalte kan se riften ved næsen. Tiltalte kan ikke se noget mærke ved næsen. Tiltalte kan se mærket i panden. Tiltalte husker alene det blå mærke i panden.

Foreholdt fil 1, side 61, retsbog fra grundlovsforhøret den 21. december 2022, 6. afsnit, 1. - 3. linie, hvoraf fremgår:

"...

Forevist fotos af 6. september 2022, hvor der er hævelse omkring næsen samt mærker i ansigtet, forklarede hun, at det bemærkede hun heller ikke. Hun forklarede herefter, at hun godt kan have set det.

..."

forklarede tiltalte, at hun i dag husker, at hun lagde mærke til et blåt mærke i Forurettedes pande en af de dage, hvor hun tog et billede af hende. Hun husker ikke noget om en korrespondance med sin mor om blå mærker. Det kan godt passe, at hendes mor skrev til hende om et blåt mærke på et billede, hun havde sendt til hende, men hun er ikke sikker.

Forevist fil 1, side 771, foto optaget 5. september 2022 kl. 07.46, og side 770, foto optaget 6. september 2022 kl. 09.05, forklarede tiltalte, at hun husker, at det var billedet fra den 5. september, hvor hun lagde mærke til det blå mærke i panden. Hun talte ikke med Tiltalte 2 om det, fordi hun troede, at Tiltalte 2 selv havde set det, da det var ham, der sad med hende. Det var hende, der tog billedet. Tiltalte mener, at billedet blev taget om morgenen. Det var hende, der tog Forurettede op og gav hende til Tiltalte 2. Hun husker ikke, om de talte om det, men det mener hun ikke, at de gjorde. Tiltalte ved ikke, hvorfor de ikke talte om det. Hun fortalte nogle gange Tiltalte 2 om små situationer med Forurettede, når han kom hjem fra arbejde. Det var ikke sædvanligt, at Forurettede havde blå mærker. Det var første gang, hun så et blåt mærke på Forurettede.

side 14

Foreholdt fil 1, side 188, afhøringsrapport af 18. november 2022, 2. afsnit, 5.

- 7. linie, hvoraf fremgår:

"...

Adspurgt om afhørte og Tiltalte 2 havde talt om de blå mærker, svarede afhørte, at hun mente, at de havde talt om, hvor de blå mærker var kommet fra, men at Tiltalte 2 heller ikke vidste det, og at han også havde undret sig over det.

..."

forklarede tiltalte, at hun ikke husker, at hun har forklaret sådan til politiet.

Der var perioder, hvor Forurettede græd meget. Det var i midten af perioden. Det var før, Tiltalte 2 var på barsel. Hun søgte på nettet for at undersøge, hvad man skal gøre, når ens barn græder meget.

Foreholdt fil 1, side 803, IT-Teknisk erklæring af 17. oktober 2022, undersøgelse af tiltaltes computer, pkt. 5.6. internetsøgninger relateret til babyer,  3. sidste afsnit, hvoraf fremgår:

"...

I perioden fra 18-08-2022 til 02-09-2022 blev der søgt på:

hvorfor skriger baby

...

hvor er mit barn utrøstlig

..."

forklarede tiltalte, at hun søgte på disse emner, fordi Forurettede skreg meget. Hun talte ikke med Tiltalte 2 om, at Forurettede var utrøstelig.

Foreholdt fil 1, side 804, samme erklæring, første afsnit, hvoraf fremgår:

"...

hvorfor bliver ens barn ved med at gylpe alt mad op

..."

forklarede tiltalte, at hun ikke husker søgningen. Når Forurettede spyttede mælken ud igen, havde de en teknik, men tiltalte husker ikke hvilken. Det kan godt være, at de holdt hende for næsen, men hun husker det ikke.

Foreholdt fil 1, side 192, afhøringsrapport af 18. november 2022, 2. afsnit, hvoraf fremgår,

"...

Adspurgt om det var sådan, de gjorde. når de gav Forurettede mad,

side 15

svarede afhørte nej, det var det ikke. Adspurgt om afhørte kunne have sagt det, svarede afhørte: “Det ved jeg ikke. Jeg kan ikke huske det” . Afhørte mente, at Vidne 6 måske havde fået fortolket på noget, som

afhørte havde fået sagt. Adspurgt om der kunne have været en 

situation i hjemmet, som afhørte kunne have fortalt om, der kunne have givet anledning til Vidne 6's udtale, svarede afhørte, at det kunne være, når Forurettede havde spist og brækkede det hele op... Der havde været 1-2 gange, hvor hun ikke sank det ordentligt, så der prøvede de lige at holde hende for næsen.

...

Adspurgt hvor ofte afhørte mente, at de havde været nødt til at gøre således, svarede afhørte, at hun mente, at det max var 3 gange.

..."

forklarede tiltalte, at hun ikke husker at have forklaret sådan til politiet.

De havde en barnets bog, som hun udfyldte.

Forevist fil 1, side 901, barnets bog, foto 9, ""Den første gang du... Løftede dit hoved ... 2. august 2022", forklarede tiltalte, at hun ikke husker at have skrevet datoen.

Forevist fil 1, side 902, barnets bog, foto 10 "Den første gang du ... Gik med støtte ... 23. august 2022", forklarede tiltalte, at hun nok har skrevet datoen. Det er ikke tiltaltes opfattelse, at et spædbarn på under fire uger kan gå med støtte. Tiltalte husker ikke, hvorfor hun skrev det ind.

Foreholdt fil 1, side 193, afhøringsrapport af 18. november 2022, 2. afsnit, sidste 4 linjer, hvoraf fremgår:

"...

Foreholdt at Forurettede gik med støtte, da hun var lige knap en måned gammel, forklarede afhørte, at Tiltalte 2 sad med Forurettede og holdt sådan, at han fik hende til at slynge benene frem og tilbage, så det var skrevet lidt for sjovt, og fordi afhørte var glad for, at Tiltalte 2 tog sig så godt af Forurettede. Derfor skrev afhørte det ind med den dato.

..."

forklarede tiltalte, at det er meget muligt, at hun har forklaret sådan til politiet. Hun husker noget af det, men ikke det hele.

Video IMG 2931 mappe video, optaget 22. august 2022 kl. 20.18, side 749, stillfoto, video 3, blev afspillet.

Tiltalte forklarede hertil, at hun ikke husker, om det var på det tidspunkt, at hun lavede notatet om, at Forurettede kunne gå med støtte. Det er ikke hendes opfattelse, at et barn på den alder kan gå med hjælp. Det ser ikke ud til, at

side 16

Forurettede havde det rart på videoen. Tiltalte ved ikke, hvorfor hun ikke greb ind.

Tiltalte 2 måtte ikke tale med andre og give dem opmærksomhed. Hun fik ondt i maven, når Tiltalte 2 talte for længe med Vidne 2. Hun ved ikke hvorfor, men det var nok fordi, Tiltalte 2 ikke gav tiltalte opmærksomhed. Det kan godt være, at hun sagde det til Tiltalte 2, men det var ikke på en pæn måde. Det var hende, der bestemte i deres forhold. Det kan man godt sige.

Selv om hun var den, der bestemte, så konfronterede hun ikke Tiltalte 2 med Forurettedes blå mærker og gråd, da Tiltalte 2 også tidligere havde haft med små børn at gøre, så hun tænkte, at han selv kunne gøre noget i stedet for, at hun skulle blive ved med at sige noget. Hun tænkte, at han også selv ville opdage noget på et tidspunkt. Hendes tanker kørte hele tiden omkring de blå mærker, men hun kom ikke frem til noget resultat. Det var især de sidste to dage, da der ikke var noget før. Hun går ikke og tænker over det længere, så det er måske derfor, hun ikke husker, at hun så mærker før den 7. september 2022.

Foreholdt Forurettedes skader i anklageskriftet forklarede tiltalte, at hun ikke har nogen idé om, hvor skaderne stammer fra. Hun har ikke tabt Forurettede. Forurettede er hverken faldet ned fra puslebordet, trillet ned fra sofaen eller væltet med barnevognen. Tiltalte husker ikke, at Tiltalte 2 skulle have fortalt om hændelser, hvor Forurettede kunne have fået de skader, der fremgår af anklageskriftet. Tiltalte lagde først mærke til Forurettedes ændrede opførsel de sidste par dage, hvor Forurettede sov mere. Der var ingenting forud for dette. Hun mærkede intet usædvanligt, når hun holdt Forurettede.

Forevist fil 1, side 143, fotos af pusleplads, foto 38 og 39, forklarede tiltalte, at det er Forurettedes pusleplads. Hun lagde ikke mærke til plamagen, før hun gennemgik billederne med sin forsvarer. Hun ved ikke, hvor plamagen stammer fra. Det var Tiltalte 2, der skiftede Forurettede den 7. september om morgenen. Det var mest Tiltalte 2, der sørgede for Forurettede den dag. Tiltalte 2 sagde ikke noget om, at Forurettede havde blødt. Tiltalte havde ikke lagt mærke til, om Forurettede tidligere havde blødt.

Foreholdt at Forurettede ifølge anklageskriftet havde en skade på læbebåndet forklarede tiltalte, at hun husker, at hun tog et foto af Forurettedes mund, da hun troede, at hun måske havde fået en suttevabel eller lignende, fordi hun fik for meget mad.

Forevist fil 1, side 720, rapport af 30. marts 2022 udlæsning af tiltaltes telefon, billede 11 oprettet 21. august 2022 kl. 13.23, forklarede tiltalte, at det var det billede, hun tog.

Forevist fil 1, side 721, samme rapport, billede 12 oprettet 21. august 2022 kl. 13.31, forklarede tiltalte, at det var et billede, hun tog. Hun tog billederne

side 17

på grund af den mulige suttevabel. Hun ville tale med sundhedsplejersken om det, men det gjorde hun ikke. Hun ved ikke, hvorfor hun ikke gjorde det.

Foreholdt fil 1, side 803, IT-Teknisk erklæring af 17. oktober 2022, undersøgelse af tiltaltes computer, pkt. 5.6. internetsøgninger relateret til babyer, søgninger på internettet for perioden 18. august 2022 til 2. september 2022, søgning på "tandkød hos spædbørn", forklarede tiltalte, at hun ikke husker søgningen. Hun mener, at hun talte med Tiltalte 2 om det, og om han også havde lagt mærke til det. Hun mener, at de talte om, at de nok skulle tale med sundhedsplejersken om det.

Foreholdt fil 1, side 211, afhøringsrapport af 14. juli 2023, 3. afsnit, 1. - 3. linje, hvoraf fremgår:

"...

Adspurgt hvad sigtedes tanker var i forbindelse med optagelse af de billeder, forklarede sigtede, at hun mente, at det var, fordi de skulle til lægen med Forurettede, men sigtede skulle lige vende det med sundhedsplejersken og Tiltalte 2 først, men det nåede sigtede bare aldrig at gøre.

..."

forklarede tiltalte, at hun husker at have forklaret noget i den stil til politiet. Hun mener i dag, at hun talte med Tiltalte 2 om det. Det var en suttevabel.

Foreholdt fil 1, side 212, afhøringsrapport af 14. juli 2023, 3. afsnit, hvoraf fremgår,

"...

Foreholdt at det på billedet godt kunne se ud som om, at der var en skade på gummerne, og om sigtede også mente det, svarede sigtede, at det nok godt kunne være det, der havde bekymret hende. Foreholdt hvad det var, der havde bekymret sigtede, svarede hun: ”At man har

kunne se et eller andet, som måske ikke har skulle være der” . 

Forespurgt hvad det var, der ikke har skulle være der, svarede sigtede: ”At der nok har været på vej til at være noget sår indvendigt på hendes læbe, og det er jo ikke noget, der har skulle være der.” Adspurgt hvordan det var opstået, vidste sigtede det ikke.

..."

forklarede tiltalte, at hun ikke husker sin forklaring til politiet. Hun ved ikke, hvornår hun begyndte at kigge efter suttevabler eller tænkte, at det kunne have noget med en suttevabel at gøre. Det kan godt være, at det var afrivning af læbebåndet, hun tog billeder af. Hun tænkte, at der var noget, som ikke skulle være der. Hun talte med Tiltalte 2 om det, men ikke med sundhedsplejersken. Hun var meget bekymret. Hun ved ikke, hvorfor hun

ikkefik talt med sundhedsplejersken. Tiltalte husker ikke mærkelige

side 18

reaktioner fra Forurettede.

Adspurgt om Forurettede havde kramper, forklarede tiltalte, at hun opdagede, at Forurettedes hånd ligesom krummede sammen og rystede. Tiltalte tog nogle videoer af det. Hun ville vise det til Tiltalte 2, når han kom hjem fra arbejdet, men fik det ikke gjort. Hun spurgte i stedet sin svigerinde Vidne 2 om det. Hun husker ikke svigerindens svar.

Fil 1, side 751, stillfoto af video optaget 29. august 2022 kl. 14.45, blev forevist.

Mappe - Andre tekniske spor, Koster 3a, IMG 3037, video, blev afspillet.

Tiltalte forklarede hertil, at det er anført, at "Nu er der der igen", fordi hun også havde set det én gang tidligere på dagen.

Fil 1, side 752, stillfoto af video optaget 29. august 2022 kl. 15.19, blev forevist.

Mappe - Andre tekniske spor, Koster 3a, IMG 3038, video, blev afspillet.

Hertil forklarede tiltalte, at Forurettede krampede højst tre gange. Forurettede havde ikke krampe uafbrudt fra den første til den anden video. Hun kontaktede sin svigerinde, men hun husker ikke hendes svar. Hun viste ikke videoerne til Tiltalte 2. Hun havde jo talt med svigerinden om det. Hun tænkte ikke over,

omTiltalte 2 måske også skulle se videoerne. Hun var bekymret over

kramperne. Tiltalte ved ikke, hvorfor hun ikke delte det med Tiltalte 2. Tiltalte husker ikke, om der var andre, der lagde mærke til noget med Forurettede.

Hun, Tiltalte 2 og Forurettede var til grillaften hos Tiltalte 2's forældre, Vidne 8 og Person 7, den 13. august 2022. I løbet af aftenen besøgte de også Tiltalte 2's faster, Vidne 9. Tiltalte og Tiltalte 2 tog Forurettede med over til Vidne 9. De stod i vejkanten og snakkede. Tiltalte 2 og hans fætter Person 8 gik lidt til siden og snakkede om biler. Hun stod sammen med Forurettede, Vidne 9 og Vidne 4, som er Vidne 9's datter. Forurettede lå i barnevognen og småkiggede. Hun tog Forurettede op og gav hende mad. Forurettede bøvsede af, hvorefter tiltalte lagde hende ned igen, fordi Forurettede havde en kjolebody på. Forurettede skulle ikke blive kold. Dynen var pakket rundt omkring Forurettede. På et tidspunkt sagde hun til Tiltalte 2, at de skulle gå tilbage for at lave mere mad til Forurettede. Ingen af de andre fik lov til at holde Forurettede, fordi tiltalte ikke var tryg ved dem. Tiltalte løftede hurtigt dynen af, så Vidne 9 kunne se, hvor stor Forurettede var blevet, hvorefter tiltalte lagde dynen over Forurettede igen. Vidne 9 sagde intet om, at hun så to blå mærker på Forurettedes skinneben. Hverken tiltalte eller Tiltalte 2 så mærker på Forurettede. Vidne 4 så også på Forurettede. Vidne 9 sagde til hende, at hun skulle tage Forurettede op, fordi Forurettede var ved at kløjes i det, men Forurettede sagde ikke noget. Det var først lidt senere, hun tog Forurettede op, fordi hun så, at der ligesom var noget på vej op. Da de gik derfra, gik hun med

side 19

Forurettede i armene, så hun kunne vugge hende.

Den 5. september 2022 skulle hun med en veninde på et fotoshoot, men hun meldte fra, fordi hun ikke havde overskud til det på det tidspunkt.

Foreholdt fil 1, side 221, afhøringsrapport af 14. juli 2023, 1. afsnit, sidste to linjer, hvoraf fremgår:

"...

Adspurgt om sigtede kunne huske, hvorfor hun meldte fra, svarede sigtede: ”Jeg mener, at det var, fordi jeg havde noget stress, og jeg skulle lige finde mig rundt i alt det, der skete” .

..."

og foreholdt fra samme afhøringsrapport, 3. afsnit, 1. - 3. linje, hvoraf fremgår:

"...

Adspurgt hvad det for nogle ting, som sigtede stressede over, svarede sigtede: ”Jeg tror, det var…jeg kan ikke en gang huske, hvad det var, så jeg gider ikke en gang prøve at komme med en eller anden søforklaring, for jeg kan ikke en gang huske det.

..."

havde tiltalte forklaret sådan til politiet. Det var en dårlig undskyldning over for veninden, fordi hun ikke gad tage med hende. Hun husker ikke, hvorfor hun forklarede sådan til politiet. Det kan godt være, at veninden ikke skulle se det blå mærke på Forurettede og stille spørgsmål. På den anden side kunne Tiltalte 2 have holdt øje med Forurettede, hvis hun tog af sted.

Hun var alene til 5-ugers-undersøgelsen hos lægen. Tiltalte 2 var på arbejde. Hun tog selv tøjet af Forurettede og lagde hende på briksen. Forurettede blev målt og vejet. Det var kun hende, der bar rundt på Forurettede. Lægen sagde efter undersøgelsen, at Forurettede var fin og ikke fejlede noget. Hun var perfekt. Lægen strakte Forurettede ud for at måle hende. Det var hende, der lagde Forurettede på vægten. Undersøgelsen tog 15-20 minutter.

Hun har aldrig været voldelig over for Tiltalte 2. Hun har nok skubbet til Tiltalte 2. Hun modtog skilsmissepapirer fra Tiltalte 2, da hun sad i Jyderup. Det havde hun ikke set komme. Hun har ikke underskrevet dem endnu.

De deltog begge til Forurettedes begravelse. De sad ved siden af hinanden i kirken. De prøvede at tale lidt sammen. Det var længe siden, de havde set hin-anden. De havde ikke meget tid sammen. Hun havde skrevet et brev, som præsten læste op i kirken. Tiltalte 2, hendes mor, Tiltalte 2's far og hun bar kisten ud og lagde Forurettede i jorden. Hun talte med Tiltalte 2 om, hvor de var henne hver især, og hvordan de havde det. Hun har skrevet til Tiltalte 2 under

side 20

varetægtsfængslingen.

Foreholdt fil 2, side 60, brev fra tiltalte til Tiltalte 2 dateret 21. oktober, hvoraf fremgår:

"...

Var væk i 8-9 timer om dagen. Det var hårdt nok, så det vi er igennem pt. det er fucking ulideligt og det sker aldrig igen.

..."

forklarede tiltalte, at brevet var fra 2022. Hun mente, at de aldrig skulle være adskilt på den måde igen.

Den 8. september 2022 om morgenen havde tiltalte det forfærdeligt. Hun var helt tom indeni. Hun var bange for, hvad der skulle ske.

Foreholdt fil 1, side 688, rapport af 13. marts 2023, udlæsning af tiltaltes mobiltelefon, søgninger fra tiltaltes mobiltelefon den 7. september 2022 kl. 23.45 på "svensk nummerplade" og, "svensk nummerplade tjek", forklarede tiltalte, at de på vej ind til Rigshospitalet kiggede på biler for at tale om noget andet. De faldt over en bil med svenske nummerplader. Hun slog den op for at se, hvilken motor den havde.

Foreholdt fil 1, side 687-688, samme rapport, søgningerne fra tiltaltes mobiltelefon fra den 8. september 2022 kl. 10.06 på "go morgen Danmark værter, go morgen Danmark, find a partner Netflix serie, red bull summer edition 2022, oversæt, udv pour elle gold-issime parfum føtex, hotel i nærheden af ishøj, internet, after we fell, after, 2av star silver mal, broderi baby, mandelform nails guide, mandelform nail gide, superbrugsen By 1, adidas superstar, adidas, børnestørrelser, piercing i hovedet", forklarede tiltalte, at hun ikke husker søgningerne. Mens de var på Rigshospitalet, brugte hun stort set ikke sin telefon udover kontakten til sine forældre og sin bror.

Tiltalte har ingen ide om, hvad der er sket med Forurettede. Forurettede var kun alene sammen med hende og Tiltalte 2.

Adspurgt af forsvareren forklarede tiltalte, at det er Vidne 1, der er far til Forurettede. Hun ønskede sig et barn, men hun var ikke så glad for, at det var Vidne 1, der var faderen til barnet. Vidne 1 var med på sygehuset første gang og

tillægen. Vidne 1 deltog ikke i fødslen. Hun kontaktede ikke Vidne 1 i

forbindelse med Forurettedes fødsel, og hun talte ikke med ham efter fødslen. Vidne 1 deltog i begravelsen.

Tiltalte 2 fandt ud af, at hun var gravid, da Person 9, som sammen med Tiltalte 2 hentede hende hos Vidne 1 efter et skænderi, spurgte, hvordan det gik med hendes mave. Tiltalte 2 tog det helt roligt. Tiltalte 2 sagde, at han ville elske

side 21

barnet, som var barnet hans eget, og det gjorde han.

Hun slog sin tidligere kæreste Person 1 én gang. Hun havde sine udfordringer med Person 1. Hun fik et blackout. Hun var aggressiv, fordi Person 1 også var rigtig god til at trykke på de rigtige knapper. Person 1 kendte hende rigtig godt. Når hun blev vred og sur på Person 1, gik hun ind i soveværelset. Person 1 holdt hende nede for at få hende til at falde til ro, så hun ikke kunne gøre noget. Person 1 smadrede på et tidspunkt sin hånd ind i en væg og deres dør. Deres forhold var meget op og ned. De havde deres problemer. Hun var sammen med Person 1 længe.

Hendes forhold til Vidne 1 var knap så godt. Hun var sammen med Vidne 1 i ca. 2 måneder. De havde også kontroverser. Hvis ikke hun gjorde, som Vidne 1 ville have det, gik han hellere ud og drak i stedet for at løse problemerne sammen med hende.

Hun har ikke lagt hånd på Tiltalte 2, men de kunne godt diskutere. Hvis ikke hun sad i denne situation, så tænker hun, at hun og Tiltalte 2 skulle blive bedre til at tale sammen. Hun ville give Tiltalte 2 mere plads. Det skulle ikke kun handle om hende. Tiltalte 2 ville få lov til at tage ud og bruge tid med sine kammerater, hvis det var det, han ville. Hun vil gerne bruge sit liv sammen med Tiltalte 2.

Tiltalte 2's breve til hende under varetægtsfængslingen var kærligheds-

erklæringer til hende, ligesom hendes breve var kærlighedserklæringer til ham. Hun fik udleveret skilsmissepapirerne i fængslet i forbindelse med en afhøring. Hun blev meget ked af det. Det var ikke sådan, det skulle ende. De havde slet ikke talt om det. Tiltalte 2 kunne have skrevet til hende og fortalt, hvordan han havde det, så de kunne løse det den vej igennem.

Forevist fil 1, side 148-150, fotomappe, fotos af tiltaltes kalender, forklarede tiltalte, at det er hende, der har skrevet i kalenderen.

Forevist notat den Dato 5 2022:"vandet er gået + vee'er", forklarede

tiltalte, at hun tog på sygehuset den dag. Tiltalte 2 tog med. På sygehuset var vandet ikke gået helt, men det var begyndt at sive. De talte med en jordemoder, som sagde, at de ville holde hende i 24 timer, hvor hun skulle gå rundt på trapper for at sætte gang i fødslen.

Forevist notat den Dato 1 2022:"Forurettede kom til verden 21.29",

forklarede tiltalte, at det er korrekt. Selve fødslen forløb på den måde, at hun sad på en yogabold, mens hun fik vedrop og lattergas. Forurettede blev født på normal måde. Tiltalte 2 var hos hende hele tiden. Dagen efter fødslen, kom lægen og kiggede til dem om morgenen. Hun og Tiltalte 2 talte om, at de gerne ville hjem. Tiltalte 2 talte med lægerne om det. De måtte gerne tage hjem, men det var bedst, hvis de blev, fordi amningen ikke var kommet i gang endnu. Hun ville gerne hjem, men kunne godt forstå, at de blev rådet til at blive på

side 22

grund af amningen. Tiltalte 2 ville gerne hjem.

Forevist notat den 1. august 2022: "Jordmor 11.40", forklarede tiltalte, at aftalen ikke blev til noget, da Forurettede var blevet født.

Sundhedsplejersken var på hjemmebesøg, mens de stadig boede hos hendes forældre. Det var den Dato 4 2022. Sundhedsplejersken målte og vejede Forurettede. De talte om, hvordan det gik med amningen. Tiltalte sagde, at

amningenikke var kommet op og køre. Sundhedsplejersken var

ferieafløseren Vidne 10. Samme dag blev der taget en hælprøve på Hospital.

Forevist notat den 2. august 2022 : "SundhedsPlejerske 10.45", forklarede tiltalte, at sundhedsplejersken Person 6 kom hjem til dem. Forurettede blev målt og vejet. Person 6 fortalte, hvilken slags øvelser de skulle lave med Forurettede, så hun blev stærkere i nakken. De skulle lægge hende på maven, så hun selv kunne prøve at løfte hovedet stille og roligt. Forurettede skulle også prøve at dreje hovedet, men det kunne hun ikke. De lavede øvelserne med hende. Om morgenen inden de tog hjem fra sygehuset, fik de at vide, at Forurettede havde gulsot. Hendes øjne var lidt gullige. Hvis ikke det gik over inden for en rimelig tid, skulle hun til lægen og få taget en blodprøve. Hun skulle også have sukkervand. Det gik over af sig selv.

Forevist notat den 8. august 2022: "SundhedsPlejerske 12.30", forklarede tiltalte, at det godt kan være, at hun fik besøg af sundhedsplejersken. Hun mener, det var Person 6. Hun husker ikke besøget. Nogle gange var det så tidligt, at Forurettede ikke havde fået tøj på endnu, ellers var det sundhedsplejer-sken, der tog tøjet af Forurettede. Person 6 rådede dem flere gange til at skifte modermælkserstatning og D-dråber, fordi Forurettede i starten ikke kom af med sin afføring. Forurettede græd rigtig meget. Det blev bedre med den nye modermælkserstatning og D-dråberne, hvorefter Forurettede kom af med afføringen.

Forevist notat den 10. august 2022: "Forurettede læge 10.00" og "Møde By 3 11.30", forklarede tiltalte, at hun mener, at det var et lægetjek på grund af Forurettedes gulsot. Lægen sagde, at Forurettede skulle have sukkervand, og hvis det ikke gik, ville han sende dem ind for at få taget blodprøver. Lægen talte med tiltalte og kiggede på Forurettede. Ellers gjorde han ikke noget. Forurettede var stadig lidt gullig i øjnene. Mødet i By 3 husker hun ikke.

Forevist notat 12. august 2022: "Forurettede blodPrøve 14.30 Hospital", forklarede tiltalte, at hun ikke husker aftalen. Det kan godt være, at det var i forbindelse med Forurettedes gulsot.

Forevist notat den 15. august 2022: "Jordmor 11.00", forklarede tiltalte, at det var en gammel jordemodertid.

side 23

Forevist notat den 24. august 2022: "Mødregruppe By 3 10.00" forklarede tiltalte, at det var det første møde i gruppen Mødregruppe. Gruppen var kun for mødre. Hun havde Forurettede, pusletaske og flaske med. De var maks. 10 mødre. Der var to sundhedsplejersker og en uddannelsesvejleder. De talte sammen på kryds og tværs om børns udvikling, uddannelse og meget andet. Tiltalte tænkte, at sundhedsplejerskerne var der for at holde øje med børnene og se, om de havde det godt. De kunne også måle og veje børnene der. Tiltalte husker ikke noget specielt fra den 24. august 2022. Hun skiftede selv Forurettede og gav hende mad til Mødregruppe. Den første gang blev de sat sammen i små grupper. De andre gange sad de sammen i det store forum og talte sammen på kryds og tværs. Hun fortalte om Forurettede. Hun husker ikke, hvad hun fortalte.

Forevist notat den 31. august 2022: "Mødregruppe 10.00", forklarede tiltalte, at de talte om uddannelse, og hvad de ville, når barslen var færdig. Hun talte med sundhedsplejersken stort set hver gang, hun var der. De talte meget om Forurettedes afføring og skift af modermælkserstatning og D-dråber. De talte også om, hvordan deres fødsler var gået.

Forevist notat den Dato 6 2022: "Tiltalte 1 & Forurettede læge 13.45", forklarede tiltalte, at det var fem-ugers-undersøgelsen. Lægen spurgte ind til, hvordan Forurettede var. Hun fortalte lægen, at Forurettede til tider var utrøstelig og skreg meget, men at hun talte med sundhedsplejersken og fik vejledning derfra. Lægen kom ikke med gode råd.

Den 7. september 2022 til Mødregruppe satte hun sig sammen med Vidne 5, så hun kunne kigge ud af vinduet. De blev flyttet over på den modsatte side med ryggen mod vinduet, fordi sundhedsplejersken og uddannelsesvejlederen

skullesidde der. De talte om uddannelse, og bagefter skulle

uddannelsesvejlederen tale med dem en efter en. Imens kunne de hver især tale med sundhedsplejerskerne. Sundhedsplejersken startede med at kigge på Forurettede. Tiltalte tog billeder af hende der. Forurettede var vågen maks. 10 minutter, før hun faldt i søvn igen. Hun talte med de andre. Hun gav Vidne 6 en bamse, hvor der stod Navn 1 på, fordi Vidne 6 lige havde fået en dreng. De talte om Vidne 6's fødsel. Det var sundhedsplejersken Vidne 7, der så på Forurettede først. Vidne 7 kaldte på Person 6, der sagde, at hun skulle bestille en lægetid til Forurettede så hurtigt som muligt. Person 6 spurgte ind til, hvordan de blå mærker var opstået, og hun svarede, at det anede hun ikke. Person 6 vidste ikke rigtigt, hvad hun skulle sige. Tiltalte skrev til Tiltalte 2, at han skulle bestille en tid hos lægen. Hun fortalte derefter Person 6, at de havde fået en tid dagen efter. Hun stolede på det, som Person 6 sagde, fordi hun havde den faglige kompetence.

Hunhar ikke været andre steder. Der var ikke andre med faglige

kompetencer, der så på Forurettede.

Hun talte ikke så meget med svigerinden Vidne 2 efter fødslen. Hun skrev lidt med hende engang imellem. Svigerinden spurgte meget ind til, hvordan det gik med Forurettede, om tiltalte fik sovet, og hvordan de havde det generelt.

side 24

Tiltalte svarede, hvis det var en god dag, at de havde det godt, og at både hun og Forurettede havde fået sovet. Hun skrev, at Vidne 2 kunne komme over, så de kunne tale sammen. Svigerinden gik også hjemme, så hun kunne hurtigt smutte over, hvis der var noget. Svigerinden var hos hende maks. to gange om ugen. De kunne sagtens snakke sammen. Nogle gange sov Forurettede, når Vidne 2 var på besøg. Vidne 2 sagde, at Forurettede var fin og lille, og at de kunne være stolte af hende. Vidne 2 spurgte, om Forurettede sov, hvortil hun svarede, at Forurettede lige var faldet i søvn, fordi hun lige havde fået mad. Hun sendte billeder af Forurettede til sin mor, fordi de ikke besøgte hinanden så tit, og fordi moderen skulle kunne følge med. Hun tog mange billeder for at se, hvad der skete dag for dag, selvom hun godt vidste, at der ikke skete så meget på en dag. Hun tog ikke så mange billeder, før hun fik Forurettede. Hun var meget glad for Forurettede.

Vedrørende Tiltalte 2's faster forklarede tiltalte, at fasteren godt kan lide at pynte lidt på sandheden og få det til at lyde værre, end det er. Fasteren har ikke sagt noget til hende om Forurettede.

Der har været tidspunkter, hvor hun har tænkt, hvorfor hun ikke har ringet til lægen eller sundhedsplejersken med det samme. Der var ingen, der sagde, at der var noget andet i vejen med Forurettede ud over problemer med afføringen. Den 5. eller 6. september, hvor hun opdagede det blå mærke, gik det op for hende, at der var noget galt. Ellers havde hun ingen mistanke om, at der var noget galt.

Adspurgt af advokat Lonnie Kromann Nielsen forklarede tiltalte, at både hun og Tiltalte 2 kan lide biler. Før Forurettede kom, tog hun og Tiltalte 2 blandt andet til Område 1 i By 1 og så på streetrace. De slappede også af og var sammen med familien. De spillede spil og spiste sammen med Tiltalte 2's familie. Tiltalte 2 arbejdede, og hun lavede mad til ham. Hun stod for de praktiske ting i hjemmet, mens Tiltalte 2 lavede bil. De nød tiden med hinanden. Da de fik Forurettede, prøvede de stadig at pleje deres parforhold, men det var svært, fordi Tiltalte 2 var træt efter en lang dag på arbejdet. De prøvede at få det til at passe sammen og finde tid, hvor de kunne slappe af og tale sammen. Hun tænkte ikke meget over ændringen i forholdet, men der var en tydelig forskel, for nu var de tre. Hun kunne ikke ønske sig noget bedre. Hun havde ingen bekymringer omkring deres forhold. De var stærke sammen, da de fik Forurettede. Hun havde det dog svært med, at han brugte tid på andre ting. Når hun blev irriteret på Tiltalte 2, prikkede hun til ham, og foreholdt ham, hvorfor hun for eksempel blev sat til side, når han skulle lave bil. Når han var væk, skrev hun meget til ham og ringede til ham. Det var ikke altid lige pænt, det hun skrev til ham. Hun var jaloux. Hun har meget nemt ved at få den følelse. Den havde hun også over for Person 1, men ikke så

megetover for Vidne 1. Hun kunne også være jaloux på andre

familiemedlemmer, blandt andet hvis hendes stedfar annullerede aftaler med hende. Hun har det ikke sådan med sin storebror, fordi de ikke altid har haft et tæt forhold. Broderen flyttede meget hurtigt på et opholdssted, da hun var

side 25

lille. Hun har et rigtig godt forhold til sin mor.

Når hun og Tiltalte 2 var sammen, var det mest Tiltalte 2, der tog sig af Forurettede, fordi han havde været på arbejde hele dagen og gerne ville være sammen med Forurettede, når han kom hjem. Hun havde det fint med det. Tiltalte 2 var en god far. Tiltalte 2 sagde, at han elskede Forurettede som sit eget barn. Det havde hun stor respekt for. Tiltalte 2 var nogle gange alene med Forurettede, for eksempel hvis tiltalte skulle ud til sin moster. Hendes mor kom og hentede hende, og Tiltalte 2 var alene med Forurettede i 2-3 timer. Tiltalte 2 kom så og hentede hende. Det gik stille og roligt med at Tiltalte 2 var alene med Forurettede. Han havde givet hende mad og skiftet hende, og hun havde sovet på hans brystkasse. Det var en weekend midt i august. Hun mener, at det var efter den 20. august 2022. Tiltalte 2 har også været alene med Forurettede, når han har taget sig af Forurettede om natten, mens hun har sovet.

De ville begge gerne hjem efter fødslen.

Tiltalte 2 var god til at tage sig af Forurettede om natten, selv om han skulle på arbejde. Hun kunne godt skubbe til Tiltalte 2 om natten og bede ham om at varme maden. Tiltalte 2 var god til at hjælpe til.

At Tiltalte 2 trykkede på de rigtige knapper betyder, at Tiltalte 2 var god til at få sagt de rigtige ting, så han vidste, at hun blev sur. Hun havde for eksempel kontakt med Person 1, fordi Person 1's telefon stod i hendes navn på daværende tidspunkt. Det var derfor vigtigt at holde kontakten med Person 1, der skulle overføre penge til hende hver måned. Tiltalte 2 fortalte, at han havde været inde på hendes telefon og havde fjernet Person 1, hvilket hun blev meget sur over. Tiltalte 2 var god til at tale om noget vedrørende hendes fortid, når han vidste, at det var et ømt punkt for hende, som hun ikke ville tale om. Det kunne også være simple småting, som kunne gøre hende vred.

Foreholdt fil 1, side 171, afhøringsrapport af 18. november 2022, 2. afsnit, 7.

- 12. linje, hvoraf fremgår:

"...

Adspurgt hvad hun gjorde, når hun blev sur, svarede afhørte, at så skulle man bare lade hende være, men ellers var afhørte god til kun at lade det gå ud over materielle ting. Adspurgt om afhørte havde nogle eksempler herpå svarede hun, at hun en gang blev sur på Tiltalte 2 over et eller andet latterligt, som det oftest var, hvor afhørte endte med at kaste med en stol, fordi hun fik nok af at høre på Tiltalte 2, og så gik ind i et rum for sig selv. Oftest plejede afhørte at komme krybende tilbage til sidst og sige undskyld.

..."

forklarede tiltalte, at hun husker at have forklaret sådan til politiet. Hun kastede ikke med stolen, men væltede den.

side 26

Hun blev ikke hidsig, hvis hun var alene med Forurettede. Der var ikke noget, Forurettede gjorde, der gjorde hende hidsig. Det var kun, hvis Tiltalte 2 skrev noget latterligt til hende, som hun blev sur over, at hun blev hidsig.

Tiltalte forklarede supplerende og foreholdt fil 2, side 60, brev fra Tiltalte 1 til tiltalte dateret 21. oktober, at det var hårdt, at de ikke var sammen. Det var hårdt nok tidligere, hvor Tiltalte 2 var på arbejde, og hun var alene hjemme. Meningen var, at de aldrig skulle være adskilt igen. Hun kan ikke sikre sig imod det, når hun i forvejen ikke ved, hvad der er sket.

Tiltalte forklarede supplerende, at hun deltog i et smykkeparty omkring den 20. eller 27. august 2022. Det var en lørdag om formiddagen. Hun blev hentet af sin mor ved 10.00-11.00 tiden. Tiltalte 2 passede Forurettede imens. Tiltalte 2 hentede hende ved 13.30-tiden med Forurettede.

Adspurgt af advokat Mariann Jørn Hansen forklarede tiltalte, at det var hendes holdning, at ingen måtte holde Forurettede, før hun var en måned gammel, fordi hun var født for tidligt og derfor skrøbelig. Tiltalte 2's holdning var den, at nogle måtte og andre ikke måtte holde Forurettede, som for eksempel hendes stedfar. På det tidspunkt var forholdet mellem Tiltalte 2 og stedfaderen ikke så godt. Hun gjorde ikke noget ved det, fordi hun faktisk et eller andet sted var lidt bange for Tiltalte 2. Hun vidste aldrig, hvordan Tiltalte 2 ville reagere, og om der skulle ske hende og Forurettede noget. Der er aldrig sket noget med hende. Om der er sket noget med Forurettede, når hun ikke har været til stede, ved hun ikke. Der skete ikke noget med Forurettede, mens hun var til stede.

Adspurgt af anklageren forklarede tiltalte, at hun ikke tidligere har forklaret, at hun var bange for Tiltalte 2, fordi hun var bange for, hvordan Tiltalte 2 ville reagere, hvis hun sagde, at hun var bange for ham.

Foreholdt at Tiltalte 2 er varetægtsfængslet, forklarede tiltalte, at hun var bange for, at han skulle skrive til hende. Der var mange ting, hvor hun ikke turde sige Tiltalte 2 imod, fordi hun ikke vidste, hvordan han ville reagere. Det kom altid an på, hvordan Tiltalte 2's dag havde været, om det var en god eller en dårlig dag. Tiltalte 2 smækkede med dørene og råbte højt. Tiltalte var bange for, at Tiltalte 2 ville skrive til hende og svine hende og hendes familie til.

Det er korrekt forstået, at hun - selvom hun er tiltalt for manddrab på sin datter - ikke tidligere ville fortælle sandheden i retten, fordi hun var bange for, at Tiltalte 2 ville skrive noget grimt om hende og hendes familie til hende.

Adspurgt af advokat Lonnie Kromann Nielsen forklarede tiltalte, at hun ikke har givet sit samtykke til skilsmisse tidligere, fordi hun afventede sagens gang. Der er ikke tale om taktik. I starten tog hun det ikke så tungt, at Tiltalte 2 ville skilles. Hun begyndte at græde, men hun tænkte ikke videre over

side 27

det. Hun var ikke sikker på, om han mente det. Hun ville ikke skrive under, fordi hun stadig elskede ham. Hun ville have en forklaring af Tiltalte 2.

Adspurgt af anklageren forklarede tiltalte, at hun tør tale om det i dag, fordi hun har talt med sine forældre om det, når de var på besøg. Hun har også talt om det med sin kontaktperson i fængslet og sin advokat. De sagde alle, at det var bedst, hvis det kom frem. Hun spurgte sin advokat, om hun skulle fortælle, hvordan hendes oplevelse af det hele var, eller om hun skulle lade det ligge, hvortil hendes advokat rådede hende til at sige det, som det var. Tiltalte har ikke tidligere talt med sin advokat om det, fordi hendes følelser tidligere var lukket rigtig meget ned, så hun tænkte ikke over, hvordan alting var før, selv om hun er tiltalt for drab på sin baby.

Tiltalte 2 har forklaret blandt andet, at han kan be-kræfte Tiltalte 1's forklaring om deres møde og om, hvornår de blev kærester og gift.

Tiltalte 1 har et stort temperament. Hun er meget udadreagerende. Hun smækker med dørene, kaster med ting og råber. Hun kastede nogle gange med, hvad hun havde i hånden for eksempel en parfume, hårbørste og andre ting. Han

blev ikkeramt. Tiltalte 1 fortalte, at hun havde haft problemer med sin

ekskæreste. Hun brækkede engang en finger på ekskæresten og skubbede ham, da de var uvenner. Tiltalte 1 var aldrig fysisk over for ham. Tiltalte husker ikke, om Tiltalte 1 har skubbet til ham. Hun har ikke slået, kradset eller sparket ham. Han har ikke set Tiltalte 1 være voldelig mod andre. Han har ikke set hende være voldelig eller voldsom over for Forurettede. Han har ikke set hende ruske Forurettede.

Han har ikke selv rigtig noget temperament. Han er meget tålmodig. Der skal rigtig meget til, før han bliver sur. Han er ikke udadreagerende. Når han bliver sur, gider han ikke tale med folk. Det var en fængselsvagt, der spurgte, om det var noget for ham at deltage i et kursus i anger management. Han havde en samtale med en, der stod for kurset, i omkring 15-20 minutter, hvor han forklarede, hvordan han ville reagere i forskellige situationer. Hun sagde herefter, at det ikke var noget for tiltalte. Han var for rolig til det.

Det var forskelligt, hvad Tiltalte 1 blev vred over. Det kunne være, hvis han brugte for meget tid på bilen. På arbejdet var han nogle gange i fredagsbar, hvilket Tiltalte 1 blev vred over, fordi han valgte at være sammen med dem i stedet for at være sammen med hende. Nogle gange undlod han at gå i fredagsbaren, fordi han ikke gad tage diskussionen med Tiltalte 1. Andre gange ville han bare gerne hjem.

Foreholdt fil 1, side 252, afhøringsrapport af 9. november 2022, 2. sidste afsnit, hvoraf fremgår:

"...

side 28

Forklarede afhørte, at Tiltalte 1 på et tidspunkt havde kastet en genstand på ham, vistnok en parfume. Ligesom hun havde smækket en dør lige foran hovedet på ham, og en enkelt gang skubbet ham væk og råbt af ham.

..."

forklarede tiltalte, at han husker at have forklaret sådan til politiet. Tiltalte 1 blev vred et par gange om ugen. Det var også et par gange om ugen, at Tiltalte 1 kastede med ting. Inden Tiltalte 1 skulle føde, talte de om, at hun skulle få styr på sit temperament, inden Forurettede kom. Tiltalte 1 fik ikke rigtig styr på det. Han sagde til hende, at hun skulle få styr på det, fordi det ikke ville være en særlig god opvækst for Forurettede. Det forstod Tiltalte 1, som sagde, at hun ville prøve at arbejde med det. Tiltalte syntes ikke, der var den store forskel før og efter fødslen.

Han har erfaring med børn i forbindelse med en tidligere kæreste, Vidne 11, der havde en søn, som han passede rigtig tit, også alene. Sønnen var 1½ år. Han var sammen med Vidne 11 i lidt over et halvt år. De havde det rigtig godt. Han har ikke den store erfaring med spædbørn. Hans tidligere kæreste Person 10 har en storesøster, der fødte et barn, men han har aldrig passet et spædbarn alene. Han har ikke tidligere været voldelig. Han har tidligere været kæreste med Person 2, men har aldrig været voldelig over for hende. Han har aldrig sagt til Tiltalte 1, at han var voldelig over for Person 2. Tiltalte 1's fætter havde en kæreste, Person 11, der kendte Person 2, og hun skulle have hørt fra Person 2, at han skulle have slået hende, men det passer ikke. Han har aldrig rørt Person 2.

Han er ikke biologisk far til Forurettede. På sygehuset spurgte Tiltalte 1, om han havde lyst til at skrive under på blanketten vedrørende faderskab til Forurettede. De talte om det, og han skrev under, fordi han følte, at Forurettede var hans datter. Han havde stor kærlighed til hende. De tog hjem dagen efter fødslen. Det var Tiltalte 1's idé. Han ville gerne have ventet, fordi amningen ikke var kommet i gang, men Tiltalte 1 insisterede, fordi hun ville ligge i en ordentlig seng. Tiltalte 1 var meget træt. Lægen kom ind på stuen og sagde, at det var ok, at de tog hjem, men at de anbefalede, at de blev. Han sagde til Tiltalte 1, at de skulle blive, men Tiltalte 1 ville hjem.

Han havde ferie fra den 18. juli til den 7. august 2022, og han gik på barsel den 5. september 2022. Hans sidste arbejdsdag inden barslen var den 2. september 2022. Han stod op lidt i seks, når han skulle på arbejde. Han kørte kvart i syv, nogle gange før. Han kom hjem lidt i fire og om fredagen var han hjemme halv et. Hvis han var i fredagsbar, var han hjemme lidt over et.

Hans far og papmor Person 7 kom forbi dem den Dato 2 2022. De var der maks. 15-20 minutter. De fik kun lov til at løfte dynen for at se Forurettede. De fik ikke lov til at holde Forurettede. De afleverede gaver og kørte igen. Tiltalte husker, at Tiltalte 1's mor, mormor og Vidne 3 fik lov til at holde Forurettede. Hans far fik ikke lov. Tiltalte 1 ville vente lidt med det. Han støttede hende i det, selvom han

side 29

syntes, at det var lidt underligt. Det var Tiltalte 1's behov, der blev tilgodeset. Tiltalte havde det fint med, at folk kom på besøg. De første dage var Tiltalte 1 ikke meget for det. Hun var meget træt efter fødslen.

Foreholdt fil 1, side 249, afhøringsrapport af 9. november 2022, sidste afsnit, hvoraf fremgår:

"...

Der gik nok nogle dage, eller næsten en uge, inden Tiltalte 1's forældre fik lov at komme forbi. De pressede ellers meget på for at komme forbi, men Tiltalte 1 ville helst bare være sig selv det første stykke tid. Det var i hvert fald sådan det virkede på ham. Hun ville helst ikke have at der kom for mange mennesker forbi, som alle ville over og se og røre barnet. Der gik vistnok en hel måned, førend andre fik lov til at holde barnet.

..."

forklarede tiltalte, at han har forklaret sådan til politiet. Folk måtte gerne komme forbi, men de måtte ikke røre eller holde Forurettede. De måtte godt tage dynen af hende og kigge på hende. Han har nok spurgt Tiltalte 1 ind til, hvorfor folk ikke måtte røre Forurettede. Han husker ikke Tiltalte 1's forklaring, men det var måske noget med bakterier, og at hun ville have barnet for sig selv. Der skulle gå noget tid. Han husker ikke, om det var en logisk forklaring. Den første måned var det kun ham og Tiltalte 1, der måtte holde Forurettede. Da Tiltalte 1 besøgte sin mormor, løftede mormoren Forurettede op, da Tiltalte 1 var på toilettet. Forurettede lå i sin babynest og var lidt urolig, og mormoren løftede hende derfor op. Tiltalte 1 blev irriteret over det. Han syntes, at det var underligt, og han sagde det til Tiltalte 1, der blev irriteret over det. Han skulle ikke blande sig i det.

Efter han blev kæreste med Tiltalte 1, var han ikke så ofte sammen med sine venner. Tiltalte 1 blev irriteret, hvis han var for længe ude med sine venner. Derfor var han nogle gange ikke sammen med vennerne.

Foreholdt Tiltalte 1's forklaring om, at Forurettede græd meget, forklarede tiltalte, at det ikke var så slemt. De talte lidt om det, men de havde en forskellig opfattelse af det. Tiltalte 1 var trist over det. Tiltalte 1 fortalte, at der ikke var så mange "nummer to" bleer. Tiltalte 1 fortalte, at Forurettede havde problemer med afføringen. Det oplevede han også selv. Da de skiftede modermælkserstatning, gik det fint.

Foreholdt fil 1, side 254, afhøringsrapport af 9. november 2022, 3. afsnit, 2.-3. linje, hvoraf fremgår:

"...

De havde ikke oplevet at der havde været maveproblemer, men de havde skiftet produkt alligevel, for hvis sundhedsplejersken mente der

side 30

var et bedre, ville de hellere bruge det.

..."

forklarede tiltalte, at det godt kan passe, at han har forklaret sådan til politiet. Der var en årsag til, at de skiftede modermælkserstatningen. Det er tiltalte sikker på. Han mener, at Forurettede havde nogle maveproblemer.

De sov sammen i soveværelset, da tiltalte havde ferie. Hvis Forurettede græd om natten, skiftedes de til at tage sig af hende. Da tiltalte startede på arbejde, sov Tiltalte 1 i stuen på sofaen sammen med Forurettede, mens han sov i soveværelset for at få sin søvn. Nogle gange hørte han dem lidt, men han faldt hurtigt i søvn igen. Han gik som regel i seng ved 21-22-tiden. Han ved ikke, hvornår Tiltalte 1 gik i seng. Når han stod op om morgenen, var Tiltalte 1 også oppe. Forurettede var vågen. Tiltalte 1 sagde, at nætterne var hårde, men at hun kunne finde ud af det. Nogle gange var det værre end andre. Tiltalte 1 var træt. Tiltalte prøvede et par gange at komme hjem fra arbejde, hvor Tiltalte 1 var helt ulykkelig, fordi hun ikke kunne trøste Forurettede. Han tog sig af Forurettede. Han tog hende op, gik med hende og trøstede hende. Han gav Tiltalte 1 forslag til, hvad hun kunne gøre og prøvede at give hende gode råd. Tiltalte 1 tog ikke særlig godt imod råd. Tiltalte 1 opfattede ham som bedrevidende. Hun var irriteret på ham, fordi han var bedre til at trøste Forurettede. I weekenderne sov de sammen og skiftedes til at tage sig af Forurettede. Det fungerede fint. I starten vågnede hun ofte, når hun skulle have mad og have skiftet ble. Tiltalte 1 og Forurettede plejede ikke at lave noget særligt i løbet af dagen. Tiltalte 1 så TV og passede Forurettede imens. Nogle gange gik Tiltalte 1 tur med hende i barnevognen, men det var ikke så tit. Tiltalte 1 havde engang imellem besøg af Vidne 2. Det virkede som om, Tiltalte 1 havde det ok med det. Vidne 2 kom ikke uanmeldt, men tiltalte vil ikke udelukke, at det er hændt.

Han gik på barsel den 3. september 2022. De skiftedes til at tage sig af Forurettede om natten. Den første dag brugte han rigtig meget tid sammen med Forurettede. Så snart der var noget, tog han hende, hvilket Tiltalte 1 blev irriteret over. Hun ville ikke have, at han tog Forurettede hele tiden. Tiltalte og Tiltalte 1 var altid til stede, når andre havde Forurettede.

Han gik på barsel lørdag den 3. september 2022. Den dag var han i

By 4 til noget lovlig drift. Det fik han i gave af Tiltalte 1. Han fik et par timers frihed, så han kunne lave, hvad han havde lyst til. Han tog selv derover. Han mødte sin faster Vidne 9, hendes mand, sin fætter og sin kusine. Arrangementet var ok. Under arrangementet var han i kontakt med Tiltalte 1. Hun skrev meget og ringede også et par gange. Hun spurgte ham, hvad han lavede, hvem der var der, og hvornår han kom hjem. Han blev lidt irriteret over det. Han går ud fra, at han sagde det til hende. Han husker det ikke. Arrangementet var om formiddagen ved 11.00-12.00-tiden. Kørslen mellem By 4 og By 1 varer ca. en halv time. Han skulle hente en ny barnevogn i By 1 på vej hjem. Den gamle fejlede ikke noget, men de skulle have en ny, som var større.

side 31

Foreholdt sin tidligere forklaring om, at han var meget sammen med Forurettede den første dag, han var på barsel, forklarede tiltalte, at det var om fredagen, han var meget sammen med Forurettede. Han var til fredagsbar den dag. Han var hjemme ved 13.00-tiden.

Søndag den 4. september skulle de se på en bil i Vordingborg. Tiltalte 1 og Forurettede var med. De var også i Næstved Storcenter og handlede ind i Bilka bagefter.

Mandag den 5. september så han på deres bil. De havde fået en indkaldelse til syn. Han brugte 2-4 timer på bilen om formiddagen. Tiltalte 1 var ikke helt begejstret for det. Hun var irriteret på ham. Hun skældte ham nok ud, men han husker det ikke. Hun smækkede med døren. Han bemærkede noget mærkeligt ved Forurettede om morgenen. Han lagde mærke til et blåt mærke i panden. Det var første gang, han så et mærke på Forurettede. Han spurgte Tiltalte 1, hvor det var kommet fra. Tiltalte 1 svarede, at hun havde talt med Vidne 2 om det, og at Vidne 2 havde svaret, at hendes egne børn også havde haft blå mærker, og at det ikke var unormalt, at børnene selv kunne gøre det. Han ved ikke, hvor længe Tiltalte 1 og Forurettede havde været oppe den morgen. Han sov længe. Han troede på Tiltalte 1's svar, fordi Vidne 2 havde tre børn. Det lød overbevisende. Tiltalte 1 virkede stille og rolig, da han spurgte ind til mærket. Hun virkede hverken ked af det eller sur eller ligeglad. Han lagde ikke mærke til, om Forurettede græd specielt meget. Hun syntes ikke, at hun havde grædt meget op til den 5. september. Det kan godt være, at Tiltalte 1 nævnte noget om et fotoshoot, men han er ikke sikker. Han husker det ikke. Han husker ikke, om Tiltalte 1 fortalte, at hun alligevel ikke skulle afsted. Tiltalte 1 virkede lidt irriteret den dag.

Foreholdt Tiltalte 1's forklaring om, at hun var lidt stresset den dag, forklarede tiltalte, at det lagde han ikke mærke til. Tiltalte havde ingen problemer med at tale om det, hvis noget blev for meget for ham. Tiltalte 1 talte om sin mor og stedfar engang imellem, men ellers var Tiltalte 1 ikke særlig god til at åbne sig og tale om sådan noget.

Han husker ikke, hvad han lavede tirsdag den 6. september 2022, men han brugte noget af dagen på bilen. Tiltalte 1 var ikke tilfreds med det.

Forevist fil 1, side 729, foto af Forurettede oprettet 5. september 2022 kl. 07.46 (koster 3 - fotos fra Tiltalte 1's tlf.- IMG 3105), forklarede tiltalte, at han kan se mærket på Forurettedes pande. Han kan genkende sine hænder på billedet. Han bemærkede ikke noget usædvanligt ved Forurettede den dag. Der var ingen forskel på Forurettede før og efter den dag. Forurettede gav ikke udtryk for noget særligt i forhold til det blå mærke.

Foreholdt fil 1, side 261, afhøringsrapport af 9. november 2022, 3. afsnit, hvoraf fremgår:

side 32

"...

Han syntes at Forurettede, inden hun havde fået de blå mærker, var lidt mere urolig når hun vågnede end han oplevede den dag. Men han tænkte ikke så meget over det, for han tænkte at det nok bare var efter at hun var begyndt at få mælkesyrebakterie-dråberne, at hun var mere rolig. Så han tænkte at det egentlig bare var sådan hun skulle være.

..."

forklarede tiltalte, at det godt kan være, at han har forklaret sådan til politiet. Han tænkte, at det var dråberne. Han husker ikke, hvornår Forurettede begyndte på mælkesyre-dråberne.

Onsdag den 7. september stod Tiltalte 1 op før ham. Tiltalte 1 vækkede ham og sagde, at han skulle stå op, fordi de snart skulle køre. Han stod op og gjorde sig klar. Kort efter sad de i bilen på vej til By 3. Han så ikke rigtig til Forurettede, fordi det skulle gå stærkt. Det var ikke ham, der havde Forurettede den morgen. Han kørte Tiltalte 1 og Forurettede hen til Mødregruppe. Tiltalte husker ikke stemningen i bilen. De talte lidt sammen. Forurettede lå og sov. Det plejede hun at gøre, når de kørte bil. Han åbnede døren for Tiltalte 1, så hun kunne tage Forurettede ud af bilen. Tiltalte 1 smuttede hurtigt afsted, så han nåede ikke rigtig at få sagt farvel til dem. Tiltalte 1 mødtes med Vidne 5 på parkeringspladsen. Tiltalte husker ikke, om Vidne 5 sagde noget. Han så ikke rigtig på Forurettede den morgen. Det var en stresset morgen, hvor det hele gik hurtigt.

Forevist fil 1, side 734, foto af Forurettede oprettet 7. september 2022 kl. 10.02 (koster 3a- IMG 3115) og foto af Forurettede oprettet 7. september 2022 kl. 10.02 (koster 3a- IMG 3116), forklarede tiltalte, at han nu kan se mærkerne på Forurettede. Det ene øje er hævet, hun har skrammer ved næsen, og det blå mærke i panden er der stadig. Det er ikke billeder af en velbefindende Forurettede. Nu kan tiltalte godt se, at Forurettede ikke havde det godt. Han husker ikke Forurettedes normale hudfarve. Det er ikke billeder af en baby, som ser ud til at have det godt.

Tiltalte 1 var til Mødregruppe 3-4 gange. De havde besøg af sundhedsplejersken derhjemme ca. 3-4 gange. De talte med den faste sundhedsplejerske Person 6 én gang før, Forurettede blev født.

Efter han satte Tiltalte 1 og Forurettede af til Mødregruppe den 7. september, kørte han ud og vaskede bilen. Herefter kørte han til sin fars sommerhus. Der var ingen hjemme, så han gik bare rundt og så på den pæne udsigt. Han modtog en besked fra Tiltalte 1 om, at han skulle ringe til lægen og bestille en tid på grund af de blå mærker.

Forevist fil 1, side 775, foto af snapchatkorrespondance mellem Tiltalte 1 og tiltalte 7 september 2022, forklarede tiltalte, at det var den korrespondance, han havde med Tiltalte 1, da hun bad ham om at bestille tid hos lægen. Det kan

side 33

også være, at Tiltalte 1 ringede til ham, men han husker det ikke. Han mener ikke, at Tiltalte 1 sendte billeder til ham.

Foreholdt at Tiltalte 1 har forklaret, at hun sendte billeder af Forurettede til ham, forklarede han, at han er sikker på, at hun ikke sendte billeder til ham. Han ringede til lægen og bestilte en tid. Han skrev tiden hos lægen til Tiltalte 1. Tiltalte 1 skrev til ham, at han kunne komme og hente hende. Det var tidligere, end Mødregruppe sluttede. Da han ankom, stod han højst sandsynlig ud og holdt døren for Tiltalte 1 og Forurettede. Han spurgte Tiltalte 1, hvad de skulle hos lægen. Tiltalte 1 svarede, at det var på grund af de blå mærker, og at sundhedsplejersken Person 6 havde sagt, at de skulle få tjekket op på det.

Tirsdag den 6. september 2022 så tiltalte lidt mere på Forurettede. Der var en rift ved hendes kind. Han husker ikke, hvad tid han lagde mærke til det. Han spurgte Tiltalte 1 ind til, hvordan riften var kommet. Tiltalte 1 svarede, at det var fra Forurettedes negle, og at det var selvpåført. Tiltalte accepterede Tiltalte 1's forklaring. Tiltalte 1 sagde, at hun havde talt med Vidne 2 om det. Tiltalte lagde ikke mærke til flere blå mærker den dag.

Den 7. september 2022 på parkeringspladsen lagde han mærke til flere blå mærker på Forurettede. Han spurgte Tiltalte 1, hvordan mærkerne var kommet, men

detkunne Tiltalte 1 ikke rigtig svare på. Han var ikke bekymret, fordi

sundhedsplejersken også havde set på Forurettede, og fordi de havde bestilt tid hos lægen til dagen efter. Tiltalte 1 skulle hentes tidligere, fordi hun ikke kunne lide den mad, de skulle have. Han stillede sig tilfreds med Tiltalte 1's svar. Tiltalte 1 sagde, at Forurettede under mødet sad i autostolen og var stille. De kørte ud og handlede ind. Derefter holdt de inde et sted og gav Forurettede en flaske. Forurettede drak lidt.

Mappe, Andre tekniske spor, koster 3a, IMG 3119 og IMG 3133, blev afspillet.

Forevist fil 1, side 756, foto af Forurettede oprettet 7. september kl. 13.25, forklarede tiltalte, at optagelserne er fra bilen. Forurettede var lidt træt på det tidspunkt. Herefter kørte de hjem. Hjemme arbejdede han videre på bilen. Senere lavede de mad. Forurettede fik en flaske. Hun spiste ca. en halv flaske. Hun blev lagt ned i sin babynest på sofaen. Herefter så han TV, og Tiltalte 1 sad med sin telefon. Han sad ved siden af Forurettede. Det var der, Forurettede begyndte at gylpe. Han tog hende op og vendte hende og bankede hende forsigtigt på ryggen for at få det ud af hende. Han lagde hende forsigtigt på puslebordet og tørrede hende om munden og lidt i munden. Han tog hende op, stod med hende og lagde mærke til, at Forurettede var helt livløs. Han bad Tiltalte 1 om at ringe 112. Han gik i gang med førstehjælp. Ambulanceredderne kom og tog over. Tiltalte 1's storebror Vidne 3 kom. Senere kom også Tiltalte 1's forældre. Forurettede blev fløjet ind til Rigshospitalet. Først talte de om, om de skulle køres derind. Tiltalte gik med til at køre selv, fordi han havde behov for at kunne koncentrere sig om noget. Både han og Tiltalte 1 ønskede at køre selv. Tiltalte 1's

side 34

foræl-dre kørte efter dem. Han var helt i chok. Køreturen varede ca. 2 timer. Han og Tiltalte 1 talte meget lidt sammen. De talte om, at de håbede, at Forurettede klarede den, og at der ikke var sket noget alvorligt. De talte ikke om svenske biler.

Foreholdt at Tiltalte 1 har forklaret, at de så på svenske biler, og foreholdt fil 1, side 688, søgning på Tiltalte 1's telefon kl. 23.45: "svensk nummerpladetjek", forklarede tiltalte, at det ikke siger ham noget. Han mener ikke, at de snakkede om svenske nummerplader, bilmotorer eller biler.

Det var først noget tid efter anholdelsen, hvor han så obduktionsrapporten, at han fik kendskab til Forurettedes skader. Der var nogle knogler, der var brækket, og der var kraniebrud. Han mener, at de på hospitalet nævnte noget med Forurettedes hoved. Det var noget med et slag i hovedet og noget med kraniet. Han mener, at det var den 8. september 2022. Han husker ikke tidspunktet. Han mener ikke, at han talte med Tiltalte 1 om det. Han ved ikke, hvorfor de ikke talte om det, eller hvorfor han ikke konfronterede Tiltalte 1 med det. Han var i chok og samtidig helt vildt bange for, at der var chance for, at han aldrig ville få Forurettede at se igen. Han husker ikke, om han talte med Tiltalte 1 om, hvad der kunne være sket.

Fra ankomsten til hospitalet og frem til dåben holdt han øje med Forurettede fra rummet ved siden af, hvor hun var. Tiltalte 1 var også til stede. Han kiggede nok lidt på sin telefon, men ellers holdt han øje med Forurettede og lægerne.

Foreholdt at det fremgår af Tiltalte 1's telefon, at hun på internettet søgte på for eksempel Netflix, mandelformede negle og Adidas, forklarede tiltalte, at han ikke talte med Tiltalte 1 om det. Tiltalte 1 virkede også ked af det og bange for, hvad der skete med Forurettede. Den 8. september om morgenen eller formiddagen kom en læge og sagde, at der var en chance for, at det ikke ville gå særlig godt for Forurettede. Der var ikke særlig meget hjerneaktivitet på grund af iltmangel til hjernen. Han undrede sig lidt over det. Han mener, at han spurgte ind til det, men han husker det ikke. De besluttede sig for at få Forurettede døbt. Han husker ikke tidspunktet for dåben. Det kan godt passe, at det var ved 13.00-14.00-tiden. Til stede var tiltalte, Tiltalte 1 og en præst.

Da de ankom til Rigshospitalet, var Tiltalte 1's forældre til stede. Han husker ikke, om de var til stede, da lægen kom. Tiltalte husker ikke noget om, at der blev stillet en betingelse for, at de skulle være til stede. Efter dåben kom der to betjente, og han og Tiltalte 1 blev anholdt. Han blev sigtet for vold mod sit eget barn. Han forstod det ikke og var helt mundlam.

Han og Tiltalte 1 blev fremstillet i grundlovsforhør og varetægtsfængslet. De blev kørt tilbage til hospitalet for at tage stilling til organdonation. Han talte med Tiltalte 1 om, hvad de skulle gøre. De blev enige om, at det ville være rigtigt med organdonation, men det ville føles forkert.

side 35

Foreholdt at Tiltalte 1 har forklaret, at han overlod beslutningen til hende, forklarede han, at de sad og talte om det, og at han ikke sagde til hende, at hun måtte bestemme. Både han og Tiltalte 1 var til stede, da respiratoren blev slukket. De holdt Forurettede imens og sagde farvel til hende. Han mener, at de begge sagde farvel til Forurettede sammen. Hun fik en ny ble og en hue på. Herefter blev hun kørt af sted.

DenDato 7 2022 blev Forurettede begravet. Det foregik i Kirke

Kirke. Han blev kørt derhen af politiet. Han sad foran i kirken sammen med Tiltalte 1. De talte lidt sammen. Tiltalte 1 fortalte om fængslet, at hun havde fået veninder, og at en af dem havde købt chokolade til hende, som hun glædede sig til at spise, når hun kom tilbage. Tiltalte syntes, det var noget underligt noget at tale om. Noget som var pisse ligegyldigt, når det var Forurettede, det skulle handle om. Han mener, at Tiltalte 1 fortalte, at Forurettede havde fået en lyserød kjole på.

Foreholdt fil 1, side 266, nederste afsnit, til side 267, øverste afsnit, afhøringsrapport af 9. november 2022, hvoraf fremgår:

"...

Han sad på nogle stole ved siden af kisten og Tiltalte 1, han talte lidt med hende om at sidde i fængsel, og hun syntes de skulle finde et andet sted at bo, og hun fortalte at hun glædede sig til at spise chokolade, som en af de andre fra fængslet havde købt til hende, når hun kom tilbage, hvilket han syntes var mærkeligt at sige, det gav ingen mening overhovedet. De sad til begravelsen af deres datter. Hun havde ikke talt om hverken begravelsen eller Forurettede.

..."

forklarede tiltalte, at han har forklaret sådan til politiet. Han er i tvivl om, hvorvidt det var Tiltalte 1 eller Tiltalte 1's mor, der fortalte, at Forurettede havde fået en lyserød kjole på. Det kan godt være, at han blander det sammen. Han mener, at han havde sin hånd på Tiltalte 1's skød, men han havde ikke lyst til at holde i hånd og alt muligt andet den dag. Det handlede om Forurettede. Han var ikke vred på Tiltalte 1, men lettere irriteret, og han undrede sig over hendes opførsel. Tiltalte 1 talte om, at de skulle finde et andet sted at bo. De ting, hun talte om, var fuldstændig ligegyldige. Han mener, at han sagde farvel til Tiltalte 1. Han husker ikke, hvad hun sagde.

Foreholdt fil 1, side 267, afhøringsrapport af 9. november 2022, sidste afsnit, 2. pkt., hvoraf fremgår:

"...

Han fik sagt farvel til Tiltalte 1, der sagde noget med at de skulle finde et andet sted at bo, det var åbenbart vigtigt for hende — hvilket han ikke forstod, og de gik igen.

..."

side 36

forklarede tiltalte, at han har forklaret sådan til politiet. Tiltalte husker i dag, at Tiltalte 1 sagde, at de skulle finde et sted at bo. Han fandt det meget underligt. Det handlede mere om hende, og hvad hun havde behov for at sige, end det handlede om Forurettede. Det var derfor, han trak sig og ikke havde lyst til at holde hende i hånden. Tiltalte 1 virkede lidt påvirket af situationen, men der var også tidspunkter, hvor hun ikke var.

Foreholdt fil 1, side 268, afhøringsrapport af 9. november 2022, 1. afsnit, 3 sidste linjer, hvoraf fremgår,

"...

Han syntes det var underligt at hun havde det på den måde, og at hun ikke var synderligt påvirket af situationen. Ligesom han ikke syntes at det var tidspunktet at tale om at finde et nyt sted at bo, “Hver ting til sin tid” .

..."

forklarede tiltalte, at han har forklaret sådan til politiet. Nu husker han, at Tiltalte 1 græd nogle gange, og hun andre gange ikke græd. Der var også et tidspunkt, hvor Tiltalte 1 grinede, men han husker ikke hvorfor eller i hvilken sammenhæng. Da han kom ind i kirken, løb Tiltalte 1 hen til ham, hvilket han fandt meget underligt.

Foreholdt Forurettedes skader beskrevet i anklageskriftet forklarede tiltalte, at det er fuldstændig forfærdeligt. Forurettede gav ikke udtryk for, at hun ikke havde det godt. Der var både en læge og en sundhedsplejerske inde over, og de havde heller ikke sagt noget. Tiltalte har aldrig oplevet eller set noget, som Forurettede kunne få sådanne skader af. Han har aldrig set, at Forurettede er faldet ned fra sofaen eller puslebordet, eller at nogen har tabt hende. Han og Tiltalte 1 var altid til stede, når der var andre sammen med Forurettede. Ingen andre end ham og Tiltalte 1 har været alene med Forurettede.

Den 6. september 2022 opdagede han endnu et blåt mærke på Forurettedes kind og en rift ved næsen, og han så igen det blå mærke i panden fra den 5. september 2022.

Forevist fil 1, side 753, foto af Forurettede oprettet 6. september 2022 kl. 12.08 (IMG 3109) forklarede tiltalte, at han kan se et mærke i panden, et mærke på kinden og en rift på næsen. Hun ser også lidt blå ud på den højre kind. Han spurgte Tiltalte 1 ind til det yderligere blå mærke, og Tiltalte 1 svarede, at hun havde talt med sin svigerinde om det, og at det ikke var noget usædvanligt. Hans erfaring med børn var med et barn på 1,5 år. Han vidste ikke noget om spædbørn. Han valgte at tro på Tiltalte 1's forklaring, fordi Vidne 2 selv havde 3-4 børn. Han talte ikke selv med Vidne 2. Han troede på Tiltalte 1. Det kan godt være, at Tiltalte 1 nævnte noget om en suttevabel, men han er ikke helt sikker. Tiltalte 1 har ikke vist ham billeder med en suttevabel.

side 37

Forevist fil 1, side 720, billede 11 af Forurettede oprettet 21. august 2022 kl. 13.23 (IMG 2900) og billede 12 oprettet 21. august 2022 kl. 13.31 (IMG 2901), forklarede tiltalte, at billederne ikke siger ham noget. Han har ikke selv set skader i Forurettedes mund.

Mappe - Andre tekniske spor, koster 3a, IMG 2931, blev afspillet.

Forevist fil 1, side 749, stillfoto af video optaget 22. august 2022 kl. 20.18, forklarede tiltalte, at han nu godt kan se, at Forurettede ikke brød sig om det. Han ville nok ikke kunne se eller høre forskel på, om Forurettede var ked af det, fordi hun havde ondt, fordi hun var sulten, eller fordi hun skulle have skiftet ble.

Mappe - Andre tekniske spor, koster 3a, IMG 2888, blev afspillet.

Forevist fil 1, side 748, stillfoto af video optaget 21. august 2022 kl. 9.26, forklarede tiltalte, at han nu kan se, at det er en klodset håndtering af Forurettede. Han tog hende også op bagefter. Det er Tiltalte 1, der griner i baggrunden. Nu kan han godt se, at håndteringen af Forurettede var forkert. Dengang syntes han bare, at Forurettede var så sød og så sød ud.

Tiltalte 1 har ikke nævnt noget om, at Forurettedes hånd rystede.

Forevist fil 1, side 751, stillfoto af video optaget 29. august 2022 kl. 14.45 (IMG 3037), og side 752, stillfoto af video optaget 29. august 2022 kl. 15.19 IMG 3038) forklarede tiltalte, at han ikke har modtaget dem. Han ville selvfølgelig have reageret på dem, hvis han havde modtaget dem. Det virker ikke normalt, at hånden ryster sådan. Han har ikke selv set det.

Det var ikke svært for ham at trøste Forurettede, og han viste Tiltalte 1, hvordan han gjorde. Tiltalte 1 virkede irriteret over det og blev sur på ham. Hun opfattede ham som bedrevidende. Hun var jaloux over, at han var bedre til det. De talte ikke om det.

Foreholdt fundet af blod fra Forurettede på en stofble og et skifteunderlag forklarede tiltalte, at han ikke så noget blod, udover hans eget blot på et viskestykke fra et sår fra hans arm, hvor han havde skåret sig. Han så ikke blod på en stofble. Det var mest Tiltalte 1, der skiftede ble på Forurettede. Det var mest ham, der gav hende mad, puttede hende og fik hende til at falde til ro. Han ved ikke, hvor blodet kom fra.

Han blev først under efterforskningen bekendt med, at Tiltalte 1 havde søgt på skilsmisse på nettet den 5. september 2022. Tiltalte 1 sagde ikke noget til ham. Det er korrekt, at han har søgt om skilsmisse på grund af sagens udvikling. Han tog afstand fra Tiltalte 1, efter han blev gjort bekendt med Forurettedes skader. Han ved, at han ikke har gjort det. Han vil ikke udelukke, at det er Tiltalte 1, der

side 38

har påført Forurettede skaderne, fordi det altid kun har været de to om Forurettede, og han ved, at det ikke var ham. Der er ikke noget ved Tiltalte 1's handlinger eller opførsel, der gør, at han tænker, at det er Tiltalte 1, der har påført Forurettede skaderne.

Rollefordelingen i hans og Tiltalte 1's forhold var sådan, at det var Tiltalte 1, der bestemte. Det havde han det fint med. Det betød ikke så meget for ham. Tiltalte 1 var kontrollerende. Hun ville vide, hvor han var, og hvornår han kom hjem. Han var ikke sådan overfor Tiltalte 1.

De var til grillaften lørdag den 13. august 2022 hos hans far og stedmor. De havde Forurettede med. Hun lå i barnevognen. De gik over til hans faster Vidne 9. Han hilste på Vidne 9, sin fætter og kusine. Efter 5-10 sekunder, gik han med sin fætter over for at se på fætterens nye BMW. Han stod ca. 6-7 meter væk fra Tiltalte 1. Han så, at Tiltalte 1 stod og snakkede med Vidne 9 og hans kusine Vidne 4. Han mener, at Forurettede var vågen. Besøget hos fasteren sluttede ved, at Tiltalte 1 kaldte på ham og sagde, at de nu skulle tilbage igen. Han var ikke færdig med at tale med sin fætter, men han sagde ikke noget til Tiltalte 1. De gik fra stedet. Han bemærkede ikke noget særligt ved Tiltalte 1. Forurettede lå stadig i barnevognen og kiggede. Han mener ikke, at hun græd eller var ved at kløjs i noget gylp. Han så ikke, om Tiltalte 1 stak en flaske i munden på Forurettede, da de gik. Han gav ikke flaske til Forurettede. Hjemme i stuen hos hans forældre ville Tiltalte 1 have Forurettede for sig selv. Tiltalte måtte ikke holde hende. Hans søster fik heller ikke lov til at holde Forurettede, selv om hun spurgte. Der var ingen, der fik lov til at holde hende udover Tiltalte 1. Han husker ikke, om der var nogen, der løftede dynen af for at se, hvor stor Forurettede var blevet. Tiltalte 1's humør var svingende den dag. Hun var lidt irriteret. Kort efter de var ankommet, var tiltalte ude for at hente sin søster, som var ude at bade. Han var væk i ca. 20 minutter. Det var Tiltalte 1 irriteret over. Hans søster ville gerne holde Forurettede, men det fik hun ikke lov til. Det havde Tiltalte 1 ikke lyst til. Tiltalte 1 sagde, at det for tidligt til, at andre skulle holde hende. Tiltalte syntes, det var underligt.

Foreholdt fil 1, side, 288, sidste afsnit, 4 sidste linjer, til side 289, første afsnit, to første linjer, afhøringsrapport af 17. juli 2023, hvoraf fremgår:

"...

Adspurgt var det ikke nogle blå mærker, som sigtede havde bemærket. Sigtede kunne dog huske, at det den dag var som om, at Tiltalte 1 ikke ville have, at Tiltalte 2 holdt Forurettede, da de var hjemme hos Vidne 8 og Person 7. Sigtede forklarede, at han kunne huske, at Tiltalte 1 den dag var i lidt underligt humør og ikke rigtig ville have, at der var nogen, der kom for tæt på hende og Forurettede — heller ikke sigtede. Sigtede gentog, at han ikke havde set mærkerne. Sigtede kunne huske, at Forurettede heller ikke havde haft dynen af den dag, mens han var til stede.

..."

side 39

forklarede tiltalte, at han har forklaret sådan til politiet. Tiltalte 1 ville ikke have dynen af Forurettede. Forurettede havde tit dyne på, når Tiltalte 1 sad med hende. Der var ikke dage, hvor han ikke kunne komme i nærheden af Forurettede. Der var mere dage, hvor Tiltalte 1 var irriteret over, hvis han tog Forurettede for meget.

Foreholdt side 289, afhøringsrapport af 17. juli 2023, 2. afsnit, 6. - 7. linje, hvoraf fremgår:

"...

Sigtede forklarede, at der var dage, hvor Tiltalte 1 bare gerne ville have Forurettede for sig selv og nærmest skubbede sigtede til side.

..."

forklarede tiltalte, at han godt kan have forklaret sådan til politiet. Det kan godt passe, at der var dage, hvor Tiltalte 1 ville have tiltalte lidt på afstand. Tiltalte affandt sig med det. Han tænkte ikke nærmere over det. Det var måske noget med fødselshormoner. Nogle gange var Tiltalte 1 speciel eller underlig.

Adspurgt af forsvareren forklarede tiltalte, at han åbnede en pakke for Tiltalte 1 med nogle falske negle med en kniv, men kniven smuttede, og han skar sig i armen. Der kom meget blod. Ved et uheld fik han noget af blodet på Forurettedes tøj. Det blødte meget, selv om der var plaster på. Det tog noget tid, før såret helede, så der kom blod på Forurettedes tøj over flere dage.

Foreholdt fil 1, side 888, arbejdstidsskema, forklarede tiltalte, at kørslen fra arbejdet og hjem tog maks. 15-20 minutter. Det, Tiltalte 1 har forklaret om, hvornår han stod op, kørte på arbejde, arbejdede og kørte hjem, passer meget godt.

Ved markræset skrev og ringede Tiltalte 1 til ham. Hun skrev 20-30 gange og ringede 2-4 gange. Beskederne gik ud på, hvad han lavede, hvem der var der, hvor han stod henne og lignende. De havde ikke en aftale om, at han skulle fortælle, hvad han lavede. Han stod sammen med sin familie. Han havde lokationen slået til på sin snapchat, så hun kunne se, hvor han var. Tiltalte håndterede Tiltalte 1's irritation ved at lade det gå ind af det ene øre og ud ad det andet. Det gik ham ikke på. Han troede, at hun opførte sig sådan på grund af hormonerne fra fødslen. Han sagde ikke noget til, at hun smækkede med dørene eller kastede med parfume. Det var bedst at lade hende være. Tiltalte 1 kom altid tilbage og sagde undskyld, og at hun var ked af det. Han sagde fra overfor Tiltalte 1 med hensyn til klargøring af bilen, fordi den skulle synes, så det var han nødt til at lave. Bilen skulle også være sikker at køre i.

Forurettede var mere stille, efter hun fik D-dråberne, fordi hun havde problemer med maven. Der var en smule problemer med afføringen på et tidspunkt. Han observerede ikke, at Forurettede havde decideret ondt i maven. Forurettede græd

side 40

mindre. Tiltalte 1 talte med sundhedsplejersken om det. Dråberne blev købt og givet til Forurettede. De begyndte på dråberne et par uger efter fødslen. Han husker ikke det præcise tidspunkt. Han husker ikke, hvornår Forurettede begyndte at græde mindre, men det var et par dage efter, hun fik dråberne. Forurettede fik en anden modermælkserstatning et par uger efter fødslen. Han lagde ikke mærke til nogen ændringer hos Forurettede i den forbindelse. De sidste par dage virkede Forurettede mere træt. Han forbandt ikke trætheden med mærket i panden. Det var mere generelt. Han koblede ikke mærkerne sammen med Forurettedes opførsel. Tiltalte 1 har før gået til fotoshoots - også før Forurettedes fødsel. Han søgte ikke råd og vejledning om Forurettede hos sin egen familie. Det var mest Tiltalte 1, der tog initiativ til det gennem sin svigerinde.

Advokat Lonnie Kromann Nielsen, dokumenterede fra sagens fil 1, side 124-147, foto 1-47 af de tiltaltes lejlighed.

Vedrørende foto 6 - 10 forklarede tiltalte, at man kan se indgangen til lejlighedens entre, hvor der er en dør til højre til badeværelset. Han og Tiltalte 1 badede Forurettede sammen første gang i badekarret i badeværelset, men herefter var det mest Tiltalte 1, der badede Forurettede.

Vedrørende foto 11- 27 forklarede tiltalte, at der fra døren til venstre i entréen er adgang til en mellemgang, hvor der er en dør til køkkenet og en dør til en fordelingsgang med døre til soveværelset og børneværelset til Forurettede. Bag køkkenet er stuen og et walk in closet.

Adspurgt af anklageren forklarede tiltalte, at de ikke brugte Forurettedes værelse.

Adspurgt af advokat Mariann Jørn Hansen forklarede tiltalte vedrørende foto 16 og 17, at det er soveværelset. Sengen kom fra hans hjem. Skjolderne på sengen stammer fra en utæt skorsten, så det er noget sod. Han og Tiltalte 1 havde ikke faste pladser i sengen.

Adspurgt af forsvareren forklarede tiltalte vedrørende foto 18 og 19, at Forurettede sov i barnesengen, inden han startede på arbejde. Forurettedes værelse var gjort klar til hende, men hun sov ikke derinde. Det var nemmere at have Forurettede tæt på. Foto 27 viser en indsats til barnevognen og en autostol. På foto 37 kan man se puslebordet i stuen. Meget omkring Forurettede foregik primært inde i stuen.

Inden Forurettede blev født, var han og Tiltalte 1 sammen og aktive hele tiden. De

togpå ræs, spiste på restauranter, tog til storbyen, indkøbscentre og

storcenter. De lavede rigtig meget sammen. Når de var hjemme, så de fjernsyn eller lavede aktiviteter i soveværelset. Efter Forurettede blev født, var de ikke så aktive. De lavede ikke ret meget sammen. Det var mest om aftenen, når han kom hjem fra arbejde, at de så fjernsyn sammen. Han havde det fint med det. De var stadig sammen, så det gjorde ham ikke noget. Tiltalte 1 savnede

side 41

det mere og virkede nogle gange lidt ked af det over det. De talte ikke rigtig om det. Tiltalte 1 sagde, at hun godt kunne tænke sig at ligge i hans arme og sove hele natten igennem og lignende.

Tiltaltefik ca. 30 breve fra Tiltalte 1 i perioden fra starten af

varetægtsfængslingen til et par måneder efter begravelsen. Han fik et specielt brev fra Tiltalte 1 efter begravelsen. Der stod i brevet, at hun syntes, at han havde virket meget fraværende og ikke særlig snakkesalig. Han stoppede kontakten

tilTiltalte 1 på grund af hendes adfærd under begravelsen og

obduktionsrapporten, hvor han fik øjnene op for, hvad der var sket med Forurettede. Før det tidspunkt vidste han ikke, at Forurettede havde fået skaderne, og han ved, at det ikke er ham, der har gjort det. Derfor valgte han at trække sig fra Tiltalte 1. Indholdet af brevene handlede om hendes kærlighed til ham og deres fremtidsdrømme og ikke særlig meget om Forurettede. Der stod altid "os to". Der stod aldrig noget om "os tre". Hun glædede sig til, at de skulle være sammen igen i lejligheden, ligge på sofaen, spise junkfood og slik, hygge sig og være "os to". Det syntes han var underligt. Det kom meget frem i brevene. Hans tanker om brevene var, at Forurettede virkede som en hindring i Tiltalte 1's kærlighed til ham.

Tiltalte husker, at det var dagen efter indlæggelsen den 8. september, at de første gang fik kendskab til, at der var noget galt med Forurettede. Han husker ikke tidspunktet. Han husker ikke, om det var før eller efter politiet kom.

Foreholdt fil 1, side 264, afhøringsrapport af 9. november 2022, 3. afsnit. 2. -5. linje, hvoraf fremgår:

"...

Da de kom op på børne-akutafdelingen, lå Forurettede i respirator derinde, imens lægerne var i gang med en masse undersøgelser. Det første han fik at vide af lægerne var, at hun havde haft noget blodmangel og der var sket noget med hendes hoved. Han huskede ikke hvad de sagde om hvad der var sket med hovedet. Men de skulle tjekke hendes hoved, for hun havde haft noget iltmangel.

..."

forklarede tiltalte, at han husker at have forklaret sådan til politiet.

Foreholdt fil 1, side 264, samme afhøringsrapport, 3. afsnit, 5. - 7. linje, hvoraf fremgår:

"...

De foretog derfor en masse scanninger, for at se om hun var okay. Efter 3-4 timer cirka, fik de at vide af en læge, at hun havde haft iltmangel i hovedet der havde forårsaget noget skade, og at der ikke var så meget aktivitet i hovedet.

..."

side 42

forklarede tiltalte, at han husker at have forklaret sådan til politiet.

Foreholdt fil 1, side 264, samme afhøringsrapport, sidste afsnit, 1. - 3. linje, hvoraf fremgår:

"...

Om morgenen ventede de længe på nyt fra lægerne. Omkring kl. 12 kom overlægen ind og sagde, at det ikke så så godt ud, og han ikke var sikker på det gik den rigtige vej. De valgte derfor at få hende døbt inde på hospitalet, hvis nu det skulle gå forkert, og det gjorde det så.

..."

forklarede tiltalte, at han husker at have forklaret sådan til politiet.

Foreholdt fil 1, side 264, samme afhøringsrapport, sidste afsnit, 3. - 5. linje, hvoraf fremgår:

"...

Der kom en rigtig flink mandlig præst og talte med dem, og de fik dåben overstået imellem kl. 13 eller 14. Derefter sad de bare og ventede på om der var noget nyt, og så kom der 2 betjente og sagde de var anholdt.

..."

forklarede tiltalte, at han har forklaret sådan til politiet.

Foreholdt fil 1, side 265, samme afhøringsrapport, 1. afsnit, hvoraf fremgår,

"...

Han var helt i chok, han vidste slet ikke hvad der foregik. Han og Tiltalte 1 blev ført ind i nogle rum hver for sig, og fik at vide at de havde en rapport fra overlægen med noget kraniebrud. Det var slet ikke noget han viste noget om, eller havde lagt mærke til. Der havde ikke været nogen tegn på det overhovedet.

..."

forklarede tiltalte, at han mener, at det er korrekt, at han blev bekendt med kraniebruddet ved anholdelsen.

Adspurgt af advokat Mariann Jørn Hansen forklarede tiltalte, at de skiftede modermælkserstatning én gang. Han husker ikke, hvor mange gange de skiftede D-dråber, men det var flere gange.

Foreholdt at Tiltalte 1 har forklaret, at de skiftede modermælkserstatning flere gange, forklarede tiltalte, at det godt kan være rigtigt. Det var Tiltalte 1, der tog initiativ til det.

side 43

Da han og Tiltalte 1 i forbindelse med grillaftenen hos hans far og stedmor den 13. august 2022 var hos hans faster, og Tiltalte 1 sagde til ham, at de skulle gå, stod Tiltalte 1 sammen hans faster og kusine. Han stod sammen med sin fætter. Han gik over til Tiltalte 1. Han husker ikke, hvad der skete på det tidspunkt. Han oplevede ikke noget usædvanligt. Han så ingen blå mærker på Forurettede den dag. De gik med Forurettede i barnevognen. Han mener, at Forurettede bare lå og kiggede rundt.

Forholdt fil 1, side 290, afhøringsrapport af 17. juli 2023, 2. afsnit, hvoraf fremgår:

"...

Adspurgt hvad sigtede mente om Vidne 9's forklaring, og at det næsten virkede usandsynligt, at Vidne 9 skulle have set nogle blå mærker på Forurettedes ben, uden at sigtede havde set dem hverken på selve dagen eller de omkringliggende dage, forklarede sigtede, at han fandt det underligt, at Vidne 9 ikke havde talt med sigtede omkring de blå mærker, hvis hun virkelig havde set dem.

..."

forklarede tiltalte, at det er korrekt. Han fandt det underligt, at Vidne 9 ikke kontaktede ham, hvis hun havde set blå mærker. Der har været andre gange i familien, hvor der har været ting, som er blevet misforstået og sagt anderledes af Vidne 9.

Det er korrekt, at han også skrev breve til Tiltalte 1. Han husker ikke brevenes indhold. Det kan godt være, at brevene handlede om deres kærlighed. Brevene blev læst af politiet. De måtte ikke skrive noget om sagen.

Adspurgt af forsvareren forklarede tiltalte, at han ikke har holdt Forurettede for næsen, når hun fik flaske. Han har heller ikke set Tiltalte 1 gøre det.

Vidne 2 har som vidne forklaret blandt andet, at hun er Tiltalte 1's svigerinde. Hun er forlovet med Tiltalte 1's bror Vidne 3. De har børn sammen. Tiltalte 1 og Tiltalte 2 boede skråt overfor dem. Inden Tiltalte 1 fødte, havde hun et tæt forhold til Tiltalte 1. Kort efter fandt hun selv ud af, at hun var gravid. De talte sammen dagligt på de sociale medier og sås 1-2 gange om ugen. Hun husker ikke, om Tiltalte 1 spurgte hende til råds om graviditeten. De sås som par et par gange om ugen. De spiste sammen og hyggede sig. Dengang hav-de hun to små drenge. Den Dato 5 spurgte Tiltalte 1 hende til råds, fordi Tiltalte 1's vand var gået lidt. Hun sagde til Tiltalte 1, at hun skulle kontakte fødeafdelingen, hvis vandet var gået. Tiltalte 1 holdt hende løbende orienteret over telefonen. Ef-ter fødslen ringede Tiltalte 1 via Facetime, hvor de så Tiltalte 1 og den lille. Tiltalte 1 vir-kede træt og forandret i ansigtet. Tiltalte 1 så lidt mut ud, men virkede også glad.

Foreholdt fil 1, side 326, afhøringsrapport af 19. december 2022, 1. afsnit, 9.

side 44

- 10. linje, hvoraf fremgår:

"...

Afhørte forklarede, at der gik en time, hvorefter afhørte modtog et

billede af nyfødte Forurettede, mens Tiltalte 1 på billedet både så helt 

smadret, men også følelseskold ud.

..."

forklarede vidnet, at hun har forklaret sådan til politiet. I dag mener hun stadig, at Tiltalte 1 så følelseskold ud. Da hun selv fødte, var hun træt og udmattet, men hun var glad, smilende, lykkelig, græd lidt og kyssede og krammede sit barn. Hun sov ikke de første 24 timer efter sine fødsler. Tiltalte 1 virkede på en måde også glad. Hun så kun Tiltalte 1 på det korte Facetime opkald. De skrev sammen senere. Vidnet husker ikke, om hun så Forurettede første gang samme dag, de kom hjem fra hospitalet eller dagen efter. Det var vist dagen efter. Efter fødslen var der ikke den samme kontakt med Tiltalte 1 som inden fødslen. De skrev stadig sammen på Snapchat. Nogle gange spurgte Tiltalte 1 hende til råds om normale babyting. Hun husker ikke, hvad det var. Hun følte, at Tiltalte 1 tog rådene til sig. De så ikke meget til Tiltalte 1 og Tiltalte 2 efter fødslen. Vidnet besøgte Tiltalte 1 maks. 2-3 gange, og Tiltalte 2 var ovre hos dem

enenkelt gang for at hente noget værktøj. Hun så også Tiltalte 1 til et

smykkeparty. Vidnet synes, at Tiltalte 1 blev meget isoleret. Hun husker ikke, om de talte om det.

Foreholdt fil 1, side 329, samme afhøringsrapport, sidste afsnit, 3. linje, til side 330, første afsnit, hvoraf fremgår:

"...

Adspurgt om afhørte på noget tidspunkt havde spurgt indtil, hvorfor Tiltalte 1 holdt sig indendørs, svarede afhørte, at hun havde spurgt meget forsigtigt, så Tiltalte 1 ikke blev sur på afhørte. Afhørte havde spurgt, om Tiltalte 1 ikke kom over til afhørte, så de kunne gå en tur. Ofte fik afhørte at vide, at det ikke kunne blive den pågældende dag, fordi Tiltalte 1 fx ikke havde sovet så meget. Afhørte havde prøvet at drille Tiltalte 1 lidt med, at sådan var livet med et lille spædbarn, og at hun ikke kunne ligge og sove hele tiden.

..."

forklarede vidnet, at hun har forklaret sådan til politiet. Hun spurgte Tiltalte 1 forsigtigt flere gange, om de ikke skulle gå en tur sammen med barnevognen. Vidnet gik jo også selv hjemme. Inden fødslen havde de talt om at lave ting sammen. Efter fødslen ville Tiltalte 1 ikke. Tiltalte 1 virkede meget træt. Tiltalte 1 fortalte, at Forurettede ikke sov så meget om natten. Vidnet husker ikke, om Tiltalte 1 spurgte om råd vedrørende det. Tiltalte 1 fortalte ikke noget om sine besøg af sundhedsplejersken. Hun husker ikke, om hun spurgte Tiltalte 1 om besøg af sundhedsplejersken, men hun undrede sig over, at Tiltalte 1 ikke pralede lidt med, at nu var Forurettede vokset så og så meget. Det gjorde hun selv med sine egne

side 45

børn.

Foreholdt fil 1, side 328, samme afhøringsrapport, 2. afsnit, 5. - 10. linje, hvoraf fremgår:

"...

Afhørte forklarede, at Tiltalte 1 heller aldrig havde fortalt om besøgene fra sundhedsplejersken. Afhørte havde spurgt indtil det nogle gange, hvortil Tiltalte 1 havde svaret, at hun ikke havde set noget til nogen sundhedsplejerske. Afhørte forklarede, at Tiltalte 1 altid fandt en eller anden undskyldning for, hvorfor sundhedsplejersken ikke havde været der, hvorfor afhørte undrede sig over, om der overhovedet havde været en sundhedsplejerske på besøg hos Tiltalte 1, eller om Tiltalte 1 bare havde haft aflyst sundhedsplejersken med en eller anden undskyldning, for det kunne Tiltalte 1 godt finde på.

..."

forklarede vidnet, at hun har forklaret sådan, men hun bad betjenten om at rette det, fordi hun syntes, at det lød forkert. På de billeder, som Tiltalte 1 lagde ud, så Tiltalte 1 glad ud. Når vidnet var på besøg, sad Tiltalte 1 med Forurettede og virkede forelsket i hende. Tiltalte 1 virkede fjern, men det kunne være på grund af træthed, hvis hun ikke havde sovet så godt om natten.

Foreholdt fil 1, side 328, samme afhøringsrapport, sidste afsnit, 6. - 4. sidste linje, hvoraf fremgår:

"...

Afhørte forklarede, at Tiltalte 1 generelt ikke delte så meget info om, hvad der skete med Forurettede — heller ikke selv om, afhørte prøvede at få det ud af Tiltalte 1. Afhørte forklarede, at Tiltalte 1 generelt havde virket meget kold, efter hun havde født Forurettede. Adspurgt havde det været sådan hele tiden, efter Tiltalte 1 havde født.

..."

forklarede vidnet, at hun har forklaret sådan til politiet. Tiltalte 1 virkede meget kold ud fra det, hun skrev til vidnet. Hun så ikke meget til Tiltalte 1 efter fødslen. Hun fik ikke lov til at holde Forurettede. Hun følte, at Tiltalte 1 pakkede hende væk. Hun så alene Forurettede maks. 2-3 gange. Hun husker ikke, hvordan det var.

Foreholdt fil 1, side 329, samme afhøringsrapport, 2. afsnit, 1. - 6. linje, hvoraf fremgår:

"...

Adspurgt hvor mange gange afhørte havde set Tiltalte 1 efter fødslen af Forurettede, svarede afhørte, at Tiltalte 1 og Tiltalte 2 havde været på besøg hjemme hos afhørte én gang, mens drengene var ude, så der ikke var så meget tumult. Forurettede var ved besøget 1-2 uger gammel, og

side 46

besøget var ret kort. Efterfølgende var afhørte på besøg ovre hos Tiltalte 1 i gennemsnit et par gange om ugen. Afhørte forklarede, at når hun var på besøg hos Tiltalte 1, så måtte hun ikke komme tæt på Forurettede. Afhørte sad ovre ved spisebordet, mens Tiltalte 1 sad med Forurettede ovre på sofaen.

..."

forklarede vidnet, at hun har forklaret sådan til politiet, men hun husker det ikke i dag. Hun følte, at Tiltalte 1 gemte Forurettede væk i dynen.

Foreholdt fil 1, side 329, samme afhøringsrapport, 2. afsnit, 6. - 8. linje, hvoraf fremgår:

"...

Adspurgt hvad der skete, hvis afhørte nærmede sig Tiltalte 1 med Forurettede, forklarede afhørte, at så flyttede Tiltalte 1 sig væk fra afhørte. Afhørte havde kun lige fået lov at se Forurettede, lige da de var kommet hjem fra hospitalet.

..."

forklarede vidnet, at hun har forklaret sådan til politiet, men hun husker det ikke i dag. Efter fødslen sagde Tiltalte 1, at de havde lavet en regel om, at Forurettede først skulle være en måned gammel, før nogen fik lov til at holde hende. Hun husker ikke hvorfor. Hun var ikke ovre hos Tiltalte 1 de sidste to uger. Inden fødslen havde hun og Tiltalte 1 talt om, at hun og Vidne 3 skulle være de første til at holde Forurettede. Vidne 3 fik lov. Hun nåede det ikke. De har én gang haft det op at vende, at Forurettede ikke sov så godt om natten. Vidnet husker ikke samtalen.

Foreholdt fil 1, side 330, samme afhøringsrapport, 2. afsnit, 1. - 3. linje, hvoraf fremgår:

"...

Adspurgt om afhørte og Tiltalte 1 havde talt eller skrevet om, hvor lidt og hvor meget Forurettede sov, svarede afhørte, at hun kun en enkelt gang havde talt med Tiltalte 1 om det, og der havde Tiltalte 1 sagt, at Forurettede sov fint, og at hun vågnede 2-3 gange om natten for at få mad.

..."

forklarede vidnet, at hun har forklaret sådan til politiet. Det var sådan i starten, men så fik hun at vide, at det var begyndt at ændre sig. Vidnet ved ikke, hvordan Tiltalte 1 havde det med at vågne 2-3 gange om natten.

Foreholdt fil 1, side 330, samme afhøringsrapport, 2. afsnit, 3. - 6. linje, hvoraf fremgår:

"...

Afhørte mente bare ikke, at det var noget, der passede Tiltalte 1 særlig

side 47

godt, det her med at stå op om natten, fordi afhørte havde fået at vide, at det var Tiltalte 2, der var meget alene med Forurettede om morgenen, hvor Tiltalte 1 så kunne sove lidt videre. Men det var ikke noget afhørte og Tiltalte 1 havde talt om.

..."

forklarede vidnet, at hun har forklaret sådan til politiet. Det var den fornemmelse, hun havde. Før fødslen kunne vidnet altid komme over til Tiltalte 1. Efter fødslen følte hun, at hun skulle skrive på forhånd, at hun ville komme over. Hun mener, at hun fik det at vide. En gang kom hun uanmeldt og fik besked på at komme tilbage på et andet tidspunkt.

Foreholdt fil 1, side 330, samme afhøringsrapport, sidste afsnit, 3. - 7. linje, hvoraf fremgår:

"...

Adspurgt havde afhørte prøvet at komme på uanmeldt besøg, men der var både Tiltalte 1 og Tiltalte 2 blevet ret overrasket. Afhørte var blevet spurgt, om hun ikke lige kunne skrive en anden gang. Afhørte havde tænkt med sig selv, at hun boede lige over for, og eftersom Tiltalte 1 og Tiltalte 2 endnu ikke havde fået sat gardiner op, så kunne afhørte bog-stavelig talt følge med i alt, hvad de lavede.

..."

forklarede vidnet, at hun har forklaret sådan til politiet. Hun har fysisk kun set Forurettedes hoved, fordi hun altid var pakket ind i en dyne. Hun var der kun i kort tid, når hun var på besøg. Det var af høflighed. Hun følte sig velkommen, når hun var der. Når hun nærmede sig Forurettede, holdt Tiltalte 1 hende tættere ind til sig.

Foreholdt fil 1, side 331, samme afhøringsrapport, 2. afsnit, 4. - 9. linje, hvoraf fremgår:

"...

Afhørte forklarede, at Tiltalte 1 ved alle besøgsgangene sad i sofaen med Forurettede pakket godt ind i en dyne, så det var begrænset, hvor meget afhørte egentlig havde set af Forurettede. Afhørte havde aldrig set Tiltalte 1 fx lægge Forurettede op på et puslebord. Hvis afhørte prøvede at nærme sig Forurettede, så tog Tiltalte 1 en arm op ligesom for at signalere, at afhørte ikke skulle se Forurettede. Adspurgt om det havde været sådan alle gangene, svarede afhørte, at sådan var det ikke de to første besøgsgange, men derefter var det sådan.

..."

forklarede vidnet, at hun har forklaret sådan til politiet, men det var ikke det, hun mente. Tiltalte 1 tog ikke hånden op, men hun ligesom trak Forurettede tættere ind til sig. Vidnet følte, at Tiltalte 1 skjulte Forurettede.

side 48

Tiltalte 1 ringede til vidnet, da Tiltalte 1 fandt ud af, at hun var gravid. Tiltalte 1 virkede glad. Tiltalte 1 var lidt i tvivl om, om hun ville have barnet eller ej, fordi hun lige var kommet ind i et forhold på det tidspunkt. Vidnet mener ikke, at Tiltalte 1 var i tvivl længe. Vidnet husker, at hun spurgte Tiltalte 1 igen noget tid efter, hvor Tiltalte 1 sagde, at hun ville beholde barnet.

Foreholdt fil 1, side 332, samme afhøringsrapport, 2. afsnit, 5. - 8. linje, hvoraf fremgår:

"...

Tiltalte 1 havde også sagt til afhørte i starten af sin graviditet, at hun var i tvivl, hvortil afhørte havde sagt til Tiltalte 1, at når hun tvivlede, så skulle hun nok overveje sin graviditet. Afhørte forklarede, at Tiltalte 1 var i tvivl meget, meget længe efter, at hun blev gravid, men valgte så til allersidst at beholde barnet.

..."

forklarede vidnet, at hun har forklaret sådan til politiet. Hun syntes ikke, at Tiltalte 1 var parat til at blive mor. Tiltalte 1 havde mange drømme om, hvad hun gerne ville. Tiltalte 1 var ikke i stand til at sætte sig ud over sine egne behov. Hun talte med Tiltalte 1's mor og Vidne 3 om det. Vidne 3 var også bekymret. Hun husker ikke, om Vidne 12 var bekymret. De kalder Tiltalte 1's mor for Vidne 12.

Foreholdt fil 1, side 332, samme afhøringsrapport, sidste afsnit, 6. - 5. sidste linje, hvoraf fremgår:

"...

Afhørte syntes ikke, at Tiltalte 1 tænkte som en mor, men mere på sig selv og sine egne behov. Afhørte forklarede, at Vidne 12, Vidne 3 og hendes venner også havde det indtryk.

..."

forklarede vidnet, at hun har forklaret sådan til politiet. Tiltalte 1 fik lov til at være sammen med vidnets børn. Det havde hun ingen betænkeligheder ved. Tiltalte 1 havde det godt sammen med hendes børn. Hun kendte kun til Tiltalte 1's temperament gennem Vidne 3, ekskæresten og Tiltalte 1's mor. Tiltalte 1's mor sagde, at Tiltalte 1 godt kunne have et voldsomt temperament. Tiltalte 1's ekskæreste fortalte om noget vold. Vidnet har aldrig oplevet Tiltalte 1 som voldelig eller hidsig. Hun har kun hørt om det. Hun har hørt fra Tiltalte 1's kusine, at Tiltalte 1 havde et meget voldsomt temperament og kunne blive meget hurtig vred.

Foreholdt fil 1, side 333, samme afhøringsrapport, 2. afsnit , 6. - 5. sidste linje, hvoraf fremgår:

"...

Derudover havde afhørte overhørt Tiltalte 1's kusine sige: “Tænk nu, hvis

side 49

Tiltalte 1 har fået et af sine aggressionsanfald” .

..."

forklarede vidnet, at hun har forklaret sådan overfor til politiet. Det var Tiltalte 1's kusine Person 12. Det var i forbindelse med, at de talte om, hvad der var sket med Forurettede.

Hun så første gang et mærke på Forurettede på et Snapchat billede, som Tiltalte 1 sendte. Hun husker ikke datoen. Hun spurgte ind til mærket. Det var tæt på den 7. september. Forurettede havde et blåt mærke i panden. Hun spurgte Tiltalte 1, hvordan mærket var kommet, og Tiltalte 1 svarede, at det kunne hun ikke huske. De talte lidt frem og tilbage om det. Om det for eksempel kunne være sket på puslebordet. Det var engang sket for et af hendes egne børn, da hun vendte barnet rundt, og barnet ramte kanten og fik et lille blåt mærke. Hun så et andet billede tættere på, hvor Forurettede var helt forandret i ansigtet og havde mange blå mærker, men det opdagede hun først, da Tiltalte 1's mor viste hende billedet igen.

Forevist fil 1, side 755, billede af Forurettede oprettet 7. september 2022, side 754, billede af Forurettede oprettet 7. september 2022, og side 753, billede af Forurettede oprettet 6. september 2022, forklarede vidnet, at det ikke var disse billeder, hun så. Da hun så billedet med mærket i panden, sagde hun til Tiltalte 1, at hun skulle gå til lægen. Hun husker ikke, hvad Tiltalte 1 svarede. Hun mener, at Tiltalte 1 fortalte hende, at hun havde søgt læge, og at hun skulle til læge. Hun husker ikke i hvilken rækkefølge det foregik.

Foreholdt fil 1, side 325, afhøringsrapport af 19. december 2022, 2. afsnit, 5.

- 8. linje, hvoraf fremgår:

"...

Afhørte skrev, at hun syntes, at Tiltalte 1 skulle tage kontakt til lægen, fordi afhørte ikke syntes, at det så normalt ud, da der jo ikke var fx andre børn i nærheden, der kunne have givet Forurettede de blå mærker. Tiltalte 1 havde svaret retur, at hun nok skulle kontakte lægen, men at hun først lige skulle ordne nogle andre ting.

..."

forklarede vidnet, at hun godt kan have forklaret sådan til politiet. Billedet fra den 7. september rystede hende. Hun blev bekymret. Hvis hendes barn havde haft de mærker, ville hun have søgt læge med det samme.

Tiltalte 1 kontaktede hende vedrørende Forurettedes rysten på hånden. Tiltalte 1 spurgte, om det var normalt, og om vidnet havde oplevet det med nogle af sine børn. Hun svarede Tiltalte 1, at hun havde oplevet det, når de sov og drømte og lavede små spjæt. Tiltalte 1 sendte hende en video.

Mappe - Andre tekniske spor, koster 3a, IMG 3037, blev afspillet.

side 50

Forevist fil 1, side 751, stillfoto af video oprettet 29. august 2022 kl. 14.45, forklarede vidnet, at det ikke var den video, Tiltalte 1 sendte til hende, men hun er ikke helt sikker.

Mappe - Andre tekniske spor, koster 3a, IMG 3038, blev afspillet.

Forevist fil 1, side 752, stillfoto af video oprettet den 29. august 2022 kl. 15.19, forklarede vidnet, at det var den video, hun fik tilsendt. Hun rådede Tiltalte 1 til at kontakte lægen eller sundhedsplejersken og spørge ind til det.

Adspurgt af advokat Mariann Jørn Hansen og foreholdt fil 1, side 332, afhøringsrapport af 19. december 2022, 4. - 7. linje, hvoraf fremgår:

"...

Adspurgt havde Tiltalte 1 også spurgt afhørte om, hvad hun kunne gøre, hvis Forurettede havde ondt i maven, og hvad hun gøre, hvis hun fx lå og vippede med hånden, når hun sov. Afhørte havde forklaret til Tiltalte 1, at det måske var, fordi Forurettede lå og drømte, så det gjorde ikke noget.

..."

forklarede vidnet, at hun mener, at hun har forklaret sådan til politiet.

Hendes børn er 5 år, 3 år, 1½ år og 1 måned. Hun var tidligere hos Tiltalte 1 1-2 gange om ugen. Efter Forurettedes fødsel var hun ovre hos Tiltalte 1 måske 5 gange. Hun husker det ikke præcist. Hun var der som regel ikke ret længe. De sad og drak te eller kaffe. Hun var der mellem en halv time og to timer.

Adspurgt af advokat Lonnie Kromann Nielsen, og foreholdt fil 1, side 331, afhøringsrapport af 19. december 2022, 2. afsnit, 1. - 2. linje, hvoraf frem-går:

"...

Adspurgt hvor mange gange afhørte nåede at se Forurettede, mente hun, at det var omkring 10-12 gange i alt.

..."

forklarede vidnet, at hun godt kan have forklaret sådan til politiet. Det kan godt være, at det var så mange gange. Hun husker det ikke mere i dag. Vidnet nævnte engang overfor Tiltalte 1 og Tiltalte 2, at hun kunne se lige over til dem. Hun husker ikke, hvad de svarede til det.

Foreholdt fil 1, side 330, samme afhøringsrapport, 5. - 8. linje, hvoraf frem-går:

"...

Afhørte havde tænkt med sig selv, at hun boede lige over for, og

side 51

eftersom Tiltalte 1 og Tiltalte 2 endnu ikke havde fået sat gardiner op, så kunne afhørte bogstavelig talt følge med i alt, hvad de lavede. Det havde afhørte også sagt til dem, hvortil Tiltalte 2 grinede, mens Tiltalte 1 bare reagerede, som om afhørte var mærkelig.

..."

forklarede vidnet, at hun har forklaret sådan til politiet.

Adspurgt af anklageren forklarede vidnet, at man fra værelset på 1. salen i deres hus kunne se ned i Tiltalte 1 og Tiltalte 2's stue.

Vidne 3 har som vidne forklaret blandt andet, at han er storebror til Tiltalte 1 og forlovet med Vidne 2. Den 7. september om aftenen var han og Vidne 2 gået i seng, da de så blå blink og hørte noget udrykning. De stod op og så, at ambulancen standsede ved Tiltalte 2 og Tiltalte 1's lejlighed. Han så Tiltalte 1 og Tiltalte 2 sidde i sofaen. Han og Vidne 2 regnede ud, at der var noget galt. Han løb over til dem. Han fik øjenkontakt med Tiltalte 1 gennem stuevinduet. Han løb om til døren, hvor Tiltalte 1 kom grædende ud til ham. Han trøstede hende. Han løb ind i lejligheden, hvor han så Tiltalte 2 helt i chok. Han trøstede dem begge to. Tiltalte 1 fortalte uden for, at Forurettede ikke trak vejret og var livløs. Han hus-ker ikke, hvad Tiltalte 1 ellers fortalte, men efterfølgende var der noget snak om, at Forurettede havde gylpet.

Tiltalte 2 er en stille og rolig mand. Det var han både før og efter fødslen. Tiltalte 2 var altid glad og helt nede på jorden. Der var heller aldrig noget med Tiltalte 1's temperament, de gange de så hinanden. Før Tiltalte 1's fødsel så de hinanden, når de havde tid. Han husker, at han så Forurettede to gange hjemme hos Tiltalte 1 før den 7. september. Han husker ikke, hvornår det var.

Foreholdt fil 1, side 319,  afhøringsrapport af 2. januar 2023, 3. afsnit, 1. - 3. linje, hvoraf fremgår:

"...

Afhørte forklarede, at efter Tiltalte 1 fødte, havde de maksimalt set Tiltalte 1 og Tiltalte 2 5 gange,

..."

forklarede vidnet, at han har forklaret sådan til politiet. Han og Vidne 2 så dem tilsammen 5 gange. Han så ingen mærker på Forurettede, da han så hende. Han fik ikke tilsendt billeder af Forurettede. Hans mor havde fået nogle billeder. Han så et billede hos sin mor. De snakkede om nogle blå mærker, Forurettede havde i ansigtet. Han sagde til sin mor, om det ikke skulle undersøges. Hans mor sagde, at der var blevet bestilt tid til lægen. Han så billedet omkring den 4. eller 5. september. Han husker ikke, om Vidne 2 fik tilsendt billeder.

Foreholdt fil 1, side 319, samme afhøringsrapport, sidste afsnit, 4. - 9. linje, hvoraf fremgår:

side 52

"...

Adspurgt omkring de blå mærker, forklarede afhørte, at Tiltalte 1 på et tidspunkt havde sendt nogle billeder rundt via Snapchat med Forurettede med blå mærker i ansigtet. Afhørte vidste, at deres mor, Vidne 12, og Vidne 2 havde fået dem tilsendt. Afhørte og Vidne 2 havde efterfølgende talt om, hvad der dog kunne være sket. Adspurgt hvornår afhørte havde set billedet af Forurettede med blå mærker i ansigtet, forklarede afhørte, at det var om søndagen eller mandagen inden onsdag den 7. september, at Vidne 2 havde fået billedet tilsendt.

..."

forklarede vidnet, at det godt kan passe, at han har forklaret sådan til politiet. Han husker det ikke i dag. Han holdt Forurettede én gang, hvor han kom over til Tiltalte 1 og Tiltalte 2 om morgenen. Han skulle låne en liter mælk. Han holdt hende et par minutter. Det var den eneste gang, han holdt hende. Han husker ikke, hvornår det var. Han var der maks. 5-10 minutter. Han husker ikke, om han så Forurettede blive skiftet. Vidne 2 fik ikke lov til at holde Forurettede. Han husker, at der blev talt om, at man først måtte holde Forurettede efter en måned. Hans egne børn måtte godt blive holdt af andre med det samme. De sagde til Tiltalte 1 og Tiltalte 2, at hvis der var noget, de havde brug for hjælp til, så skulle de spørge. På et tidspunkt sagde Tiltalte 1 og Tiltalte 2, at Forurettede var meget ked af det. De talte om, at det kunne være problemer med maven. Vidne 2 sagde, at Forurettede måske havde problemer med maven. Tiltalte 1 spurgte dem lidt ind til, hvad det kunne være, og de kom med nogle gode råd. Den anden gang han så Forurettede, sad Tiltalte 1 med Forurettede i sofaen. Han var ikke tæt på for at se på Forurettede. Efter fødslen virkede Tiltalte 1 meget træt, uden energi og meget lukket inde i lejligheden. Han tænkte, at det var, fordi hun lige havde født og skulle finde sig til rette. De snakkede nogle gange frem og tilbage omkring at besøge hinanden, men enten skulle han og Vidne 2 noget andet, eller også passede det ikke Tiltalte 2 og Tiltalte 1. Han husker ikke, om Tiltalte 1 ønskede at få besøg.

Foreholdt fil 1, side 321, samme afhøringsrapport, 2. afsnit, 7. - 9. linje, hvoraf fremgår:

"...

Tiltalte 1 ønskede heller ikke at få besøg, og når afhørte spurgte, om de måtte komme på besøg, kom Tiltalte 1 oftest med en undskyldning for, hvorfor hun ikke ville have besøg.

..."

forklarede vidnet, at har har forklaret sådan til politiet. Vidnet husker, at han og Vidne 2 engang, hvor Tiltalte 2 og Tiltalte 1 sagde, at de ikke kunne ses, da de skulle noget andet, blev i tvivl om, hvorvidt Tiltalte 2 og Tiltalte 1 egentlig skulle noget.

side 53

Foreholdt fil 1, side 321, samme afhøringsrapport, 2. afsnit, 9. - 12. linje, hvoraf fremgår:

"...

Afhørte forklarede, at Tiltalte 1 og Tiltalte 2 en gang havde sagt, at de skulle et eller andet, men efterfølgende kunne afhørte se, at de var hjemme hele dagen. Afhørte sagde, at det var fint, hvis de ikke ønskede at få besøg, men så kunne de i mindste sige sandheden, i stedet for bare at fyre en eller anden undskyldning af.

..."

forklarede vidnet, at han har forklaret sådan til politiet, men han husker det ikke i dag. Hans forhold til Tiltalte 1 var ok før fødslen. Efter fødslen forsvandt forholdet lidt. Han trak sig i starten for at give dem plads. Han følte at forholdet forsvandt stille og roligt.

Foreholdt fil 1, samme afhøringsrapport, side 321, sidste afsnit, 2. sidste linje, til side 322, 1. linje, hvoraf fremgår,

"...

Adspurgt om afhørtes søskendeforhold til Tiltalte 1, forklarede afhørte, at de havde været ret tætte, indtil Tiltalte 1 fødte Forurettede. Derefter trak Tiltalte 1 sig helt, og afhørte talte stort set ikke med Tiltalte 1.

..."

forklarede vidnet, at det godt kan passe, at han har forklaret sådan til politiet. Han husker det sådan. De ville have passet Forurettede, hvis Tiltalte 1 havde bedt om det. Tiltalte 1 spurgte aldrig.

Adspurgt af advokat Lonnie Kromann Nielsen og foreholdt fil 1, side 321, samme afhøringsrapport, 5. - 6. linje, hvoraf fremgår:

"...

Afhørte havde først fået lov at holde Forurettede i 5 minutter, da hun var omkring en måned gammel.

..."

forklarede vidnet, at han godt kan have forklaret sådan. Han husker det ikke i dag. Han husker, at han holdt Forurettede den ene gang. Han husker ikke, hvor gammel hun var, eller hvor længe han holdt hende.

Adspurgt af advokat Mariann Jørn Hansen forklarede vidnet, at han og Vidne 2 havde sagt til Tiltalte 1 og Tiltalte 2, at de skulle spørge, hvis der var noget, de var i tvivl om. Det gjorde de også nogle gange.

Foreholdt fil 1, side 322, afhøringsrapport af 2. januar 2023, 2. afsnit, 1. - 2.

side 54

linje, hvoraf fremgår:

"...

Afhørte forklarede, at han tydeligt kunne mærke på Tiltalte 1 og Tiltalte 2, at de var nybagte forældre og ikke vidste en skid om spædbørn.

..."

forklarede vidnet, at det godt kan passe, at han har forklaret sådan, men han husker det ikke.

Foreholdt fil 1, side 322, samme afhøringsrapport, 2. afsnit, 4. - 6. linje, hvoraf fremgår:

"...

Afhørte forklarede, at han en enkelt gang havde observeret Tiltalte 2 gå og vugge Forurettede, hvor afhørte syntes, det så lidt voldsomt ud. ... "

forklarede vidnet, at han husker at have forklaret sådan til politiet.

Sundhedsplejerske Vidne 10 har som vidne forklaret blandt andet, at hun i slutningen af juli og starten af august 2022 var ansat i sundhedstjenesten ved Kommune. Hun er uddannet sygeplejerske og arbejdede som sådan fra 2007. Hun blev uddannet som sundhedsplejerske i 2013. I sommerperioden dækkede de ind for hinanden, fordi de ikke var ret mange på arbejde. Vidnet dækkede ind for Tiltalte 1 og Tiltalte 2's faste sundheds-plejerske. Hun fik et brev fra sygehuset om, at Tiltalte 1 og barnet var blevet ud-skrevet. Hun tog kontakten til familien. Det var ikke nemt at få kontakt med Tiltalte 1. Der var flere numre i deres journalsystem, som ikke eksisterede eller ikke var i brug. Til sidst fik hun fat i Tiltalte 1's mor og så til Tiltalte 1. To dage efter hjemkomsten fra sygehuset fik hun fat i Tiltalte 1. Det var dagen før det første fy-siske besøg den Dato 4. Inden det første besøg, læser hun normalt udskrift fra sygehus og notater fra graviditetsbesøg eller andre ting. Hun læste fra sy-gehuset, at Tiltalte 1 og barnet tog tidligt hjem fra sygehuset, og at den lille pige var præmatur. Det vil sige, at hun er født i uge 36+3, og grænsen er 37. Hun lagde mærke til, at de havde taget datteren med hjem, før hun havde haft af-føring. Hun mener, at teksten fra sygehuset var "Forældrene vælger at tage hjem trods barnet GA 36+3", hvilket betyder, at barnet er født for tidligt.

Ved besøget tog Tiltalte 2 imod hende ved parkeringen. Hun blev vist op i lejligheden. Fokus var på maden. Tiltalte 1 havde over telefonen givet udtryk for, at det var svært at få amningen i gang. Hun bemærkede, at hjemmet var pænt og ryddeligt. Hun husker ikke, hvor Tiltalte 1 befandt sig.

Foreholdt fil 1, side  350 , afhøringsrapport af 10. maj 2023, sidste afsnit, 1. -2. linje, hvoraf fremgår:

side 55

"...

Afhørte kunne huske, at Tiltalte 1 sad i sofaen, og Forurettede var ret gul på tidspunktet, hvilket er meget normalt

..."

forklarede vidnet, at Tiltalte 1 sad i sofaen under en del af besøget, men hun husker ikke, om Tiltalte 1 sad i sofaen, da hun kom ind i lejligheden. Hun oplevede Tiltalte 1 meget stille, passiv, tilbageholdende og glædes- og mimikløs i ansigtet. Hun husker, at det mest var Tiltalte 2, der tog teten med hensyn til spørgsmål, også da der blev snakket om brystpumpe. Tiltalte 2 hentede modermælkserstatningen for at vise, hvad barnet fik af mad. Vidnet ville gerne se en amning for at se, hvordan barnet suttede hos sin mor. Tiltalte 2 tog fat i Tiltalte 1's bryst og guidede Forurettede hen til brystet for at få hende til at die. Tiltalte 1 gjorde det ikke.

Vidnet tænkte over Tiltalte 1's passivitet. Der kunne dog være mange årsager til dette. Det var et tre dage gammelt barn. Det kunne have været en hård fødsel, moderen kan have været træt, og moderen kendte ikke vidnet. Vidnet husker ikke, om hun så Tiltalte 1 være glad for barnet eller forelsket i barnet. Hun overleverede til den faste sundhedsplejerske, at hun havde været på besøg, at der var lavet en ammeplan efter ønske fra forældrene om, at de gerne ville have amningen til at fungere, samt en opmærksomhed på moderen. Det betyder, at man næste gang vurderer, om der er sket en forandring. Hun husker ikke, om hun gav den faste sundhedsplejerske besked om, hvad hun skulle være opmærksom på. Vidnet husker ikke et jordmodernotat om ISIS.

Foreholdt fil 1, side 351, samme afhøringsrapport, sidste afsnit, hvoraf fremgår:

"...

Afhørte forklarede, at hun kunne se i Tiltalte 1's journal, at en jordemoder allerede tidligt i Tiltalte 1's graviditet havde anbefalet et ISIS-forløb, hvor Tiltalte 1 havde mulighed for at være på sygehuset en uge efter fødslen, men som Tiltalte 1 takkede nej til. Afhørte forklarede, at det var noget, der fik sundhedsplejersker til være ekstra opmærksomme, når unge nybagte mødre ikke takkede ja til den ekstra støtte, de fik tilbudt

..."

forklarede vidnet, at hun ikke husker at have forklaret sådan til politiet.

Foreholdt fil 1, side 619, forældrejournal notat af 21. februar 2022, hvoraf fremgår:

"..

Speciel opmærksom på:

Andet: Ung mor, hvor jeg overvejer ISIS-forløb. Er anbefalet kontakt til sundhedsplejen før fødslen. Der er indhentet samtykke: ja.

side 56

...",

foreholdt fil 1, side 561, journalnotat graviditetsbesøg, hvoraf fremgår:

"...

Jeg vil vurdere tilbud om evt. ISIS-forløb ved næste konsultation

..."

og foreholdt fil 1, side 555, svangerskabsjournal, afsnit Samlet vurdering af ressourcer og risici, hvoraf fremgår:

"...

Vidne 1 mener ikke det er det rigtige tidspunkt for ham at blive far på. Parret har også udfordringer. Vidne 1 er ikke sikker på at de forbliver sammen, men vil støtte Tiltalte 1 og barnet så godt han kan.

Tiltalte 1 er fast besluttet på at beholde barnet.

...

Ut. er bekymret i forhold til modenhed fra pt. side. Pt. virker aggressiv overfor sin partner. Vi har talt om det er det rigtige tidspunkt at blive forældre på, især når Vidne 1 gerne vil vente. Psykisk virker pt. ikke stærk, har aggressiv tone overfor Vidne 1, rolig i kons. Kan se at pt. er tilknyttet skolepsykolog i juni mdr. havde ikke affekt af dette.

Fra tidl. journaler har pt. været voldelig overfor sin partner, revet/ kradset ham

..."

ligesom der er sat kryds ifeltet: Udvidet basistilbud inkl. tværfagligt 

samarbejde,

foreholdt fil 1, side 574, fødeplan af 18. juli 2022, hvoraf fremgår:

"...

Bør nok ikke føde ambulant, men tilbydes at par dage på barselsgangen. pga. ung alder.

..."

forklarede vidnet, at hvis hun havde set disse notater, ville hun have haft et ekstra øje på familien. Vidnet så ikke disse notater. Når en jordemoder anbefaler et ISIS-forløb, er der tale om en jordemoder, der har en bekymring for en familie. Et ISIS-forløb er en mulighed for at være på børneafdelingen efter fødslen, hvor man kan få hjælp og støtte fra personalet 24 timer i døgnet i stedet for at komme hjem. Forløbet kan variere fra få dage til en uge. Det er kun en sagsbehandler, der kan tvinge en mor til forløbet.

Ved hjemmebesøget virkede Tiltalte 1 ikke til at være "med eller på". Tiltalte 1 sad i sofaen med Forurettede meget langt nede i skødet og ikke oppe i favnen. Hun

side 57

husker ikke, om Tiltalte 1 så på Forurettede. Det er meget forskelligt, om mødrene i forbindelse med besøg rejser sig, når hun kommer. De yngre mødre sidder meget i sofaen og har ikke samme værtsrolle som ældre forældre. Hun undersøgte Forurettede på spisebordet. Hun husker ikke, hvem der klædte Forurettede af. Hun gennemgik barnet oppefra og nedefter. Hun undersøgte fontanellen, det lille hul i kraniet, som skal være åbent og ligge i niveau. Hun tjekkede øjnene, herunder om de reagerede, som de skulle, om barnet havde

kortvarigøjenkontakt. Hun undersøgte mundhulen, næsen, ørerne,

kravebenet, navlen, kønsdelene, fingre og tæer. Hun vendte barnet om og tjekkede ryggen. Forurettede fik målt hovedomgang og blev vejet. Det er primært sådan, man undersøger et barn i starten. Det hele blev indført i barnets journal.

Foreholdt fil 1, side 626, forældrejournal, notat Dato 4 2022, hvoraf fremgår:

"...

Notattekst

Det viser sig at de telefonnumre der er i Novax ikke er de rigtige. Jeg finde Tiltalte 1 gennem hendes mor.

Tiltalte 1 fortæller at hendes datter ikke rigtig spiser ved brystet da det er svært for hende at få fat. Så hun får flaske og spiser næsten 60 ml pr. måltid.

Tiltalte 1 vil gerne amning men malker ikke ud. De vil købe en brystpumpe i dag.

Vi aftaler jeg kigger forbi dem ved 12 tiden.

...

Notattekst

Kommer i besøg da mor Tiltalte 1 oplever amme problemer.

De skal videre på sygehuset til hørescreening og pku test. Så vi har lige en times tid.

Forældrene fortæller at Forurettede suttede på barselsgangen, men det blev svært da de kom hjem. De vil rigtig gerne have amningen til at lykkedes. Lige nu sutter hun meget lidt.

Forurettede får sutteflaske med Nan pro 1 spiser Ca. 60 ml af gangen. De har også prøvet med suttebrikker.

Ved besøget ser jeg en lille ikterisk pige. Hun har tabt 30 gram.

Navlen er fin indtørret. Fontanellen er fin åben.

Afføringen er alderssvarende og forældrene har kigget meget på

side 58

skemaet de fik udl. på sygehuset.

Efter undersøgelsen ligges Forurettede til mors bryst.

Far hjælper og løfter op i brystet så Forurettede selv kan få fat omkring brystvorten.

Mor guides til at ligge Forurettede lidt længere opad, bedre støtte.

Ammeplan:

...

Mål og vægt

Længde: 0 cm

Vægt: 2,68 kg

Hovedomfang: 32 cm

..."

forklarede vidnet, at hun har udfyldt journalen. Hun lagde en besked til den faste sundhedsplejerske. Hun kontaktede sin kollega telefonisk om mandagen og sagde, at familien skulle have besøg i starten af ugen. Hun fortalte, at hun oplevede Tiltalte 1 som stille og passiv. Hun så, at  Tiltalte 1 sad i sofaen med sit barn i skødet. Forurettede lå på lårene og ikke i favnen.

Foreholdt fil 1, side 353, afhøringsrapport af 10. maj 2023, 3 afsnit, hvoraf fremgår:

"...

Afhørte forklarede, at hun efterfølgende lagde en besked til sin kollega, om at Tiltalte 1 og Tiltalte 2 skulle have et nyt besøg mandag eller tirsdag efter weekenden, fordi afhørte havde en bekymring for Tiltalte 1. Bekymringen bestod i det manglende initiativ fra Tiltalte 1's side. Afhørte forklarede, at normalt kiggede de nybagte mødre helt forelsket på deres nyfødte barn og tog dem op til sig, så man mærkede en eller anden

samhørighed mellem mor og barn. Men det oplevede afhørte ikke ved Tiltalte 1.

..."

forklarede vidnet, at hun også husker det sådan i dag. Hun husker, at det var i hendes tanker, at Tiltalte 1 skulle have et tilbud om udvidet sundhedspleje. Hun husker ikke, om hun spurgte sin kollega.

Foreholdt fil 1, side 353, samme afhøringsrapport, sidste afsnit, 1. - 4. linje, hvoraf fremgår:

"...

Adspurgt ringede afhørte til kollegaen, Person 6, mandag morgen og fortalte, at hun havde været på første hjemmebesøg hos Tiltalte 1 og Tiltalte 2 Afhørte spurgte indtil, om der var tilknyttet sagsbehandler til

side 59

Tiltalte 1 og Tiltalte 2, og om der skulle være udvidet sundhedspleje, og det sagde Person 6, at det var der ikke planer om.

..."

forklarede vidnet, at hun må have forklaret sådan, men hun husker det ikke i dag. Udvidet sundhedspleje er noget, sagsbehandleren bestiller. Sagsbe-handleren kan vælge en stor eller en lille pakke, hvor sundhedsplejersken kan komme på ekstra besøg. Den lille pakke er 2-4 besøg om måneden. Den store pakke er 6-8 besøg om måneden. Det er sundhedsplejersken, der

vurdererbehovet indenfor rammen. Sundhedsplejersken kan anmode

sagsbehandleren om det. Hvis der ikke er en sagsbehandler, skal der ske en underretning, eller man skal tale med forældrene om det, hvorefter man kontakter kommunen og beder om at få tilknyttet en sagsbehandler til familien.

Adspurgt af advokat Mariann Jørn Hansen forklarede vidnet, at hun ikke ved, om alle har en sagsbehandler. Alle kan lave en underretning.

Adspurgt af advokat Lonnie Kromann Nielsen forklarede vidnet, at der er en norm for, hvad man skal gøre som sundhedsplejerske i forbindelse med un-dersøgelse af barnet. Jo ældre barnet er, desto flere krav stiller man til barnet. Man afklæder altid barnet og vender barnet rundt ved undersøgelserne. Hun var ikke involveret i Mødregruppe. Hun har kun set Forurettede én gang.

Politibetjent Vidne 13 har som vidne forklaret blandt an-det, at han var med til at anholde de tiltalte. Da han og hans kolleger ankom til Rigshospitalet på neonatalafdelingen, blev de mødt af en sygeplejerske og en læge, der oplyste, hvilken stue de tiltalte var på. Stuen var delt op i to. Barnet var i et rum, og forældrene var i det tilstødende lokale. De gik ind til forældrene. De redegjorde for, hvorfor de var der, hvorefter forældrene blev sigtet for grov vold og anholdt. Vidnet og hans kollega tog sig af anholdte Tiltalte 1. Forældrene blev straks skilt ad. Han talte med Tiltalte 1 om, hvorfor de var der, og hvad der skulle ske. Der var andre, der tog sig af det retsmedicinske. Inden de kørte, fik Tiltalte 1 lov til at tage afsked med sit barn. Tiltalte 1 sagde, at sy-gehuspersonalet havde oplyst hende om, at hun ikke skulle regne med, at barnet ville overleve. Han talte med Tiltalte 1 om, at det ikke var sikkert, at hun ville se sit barn igen, så der måske var tale om en rigtig afsked og ikke bare et farvel. Vidnet gik med Tiltalte 1 ind på stuen til barnet. Tiltalte 1 gik over til barnet, bukkede sig ned til barnet, nussede barnet på hånden og sagde farvel. Heref-ter så Tiltalte 1 på ham og sagde "så" og signalerede, at hun var klar, hvorefter de gik. Vidnet tænkte, at Tiltalte 1's farvel til barnet var hurtigt overstået. De havde ellers ikke travlt. Tiltalte 1 græd ikke. Hun stod ligesom i en afventende position. Han transporterede Tiltalte 1 ind til stationen. Der var ingen problemer under transporten. Vidnet sad på bagsædet sammen med Tiltalte 1. Tiltalte 1 nævnte på et tidspunkt noget i stil med, at "hun så fik en gratis taxatur ud af dagen" eller lignende. Hun spurgte også, om de ikke skulle stoppe en bilist, der kørte ud over stoplinjen ved rødt lys, når de nu kørte i en politibil. Han svarede, at det

side 60

ikke var deres opgave, da de skulle køre med hende. Han var overrasket over Tiltalte 1's opførsel, men det er forskelligt, hvordan folk reagerer. Han havde for-ventet en anden reaktion. Tiltalte 1 jokede lidt i bilen, hvilket han fandt aparte, men det var måske hendes måde at reagere på. På det tidspunkt vidste Tiltalte 1 godt, at lægerne havde sagt, at skaderne på barnet ikke stemte overens med hendes egen forklaring. Vidnet husker ikke, om Tiltalte 1 kom med bemærknin-ger hertil.

Vidne 11 har som vidne forklaret blandt andet, at hun og Tiltalte 2 var kærester fra slutningen af 2020 til starten af 2021. De var kærester i ca. et halvt år. De kendte hinanden gennem hendes ekskæreste og sønnens far. Tiltalte 2's mor er gift med hendes søns fars morbror. De havde tidligere set hi-nanden til diverse fødselsdagsarrangementer i familien i 1½ års tid forinden. De flyttede sammen hjemme hos hende. Hun har en søn, Person 13, der den-gang var lidt over et år gammel. Hendes søn var hos sin far hver anden wee-kend. Tiltalte 2 tog del i pasningen af hendes søn. Det gik fint. Tiltalte 2 var en stor del af deres liv. Inden hun mødte Tiltalte 2, var hun alenemor. Tiltalte 2 tog del i hele deres hverdag. Han afleverede og hentede hendes søn i vuggestuen, tog en del bleer og lavede aftensmad. Tiltalte 2 passede også hendes søn alene, når hun for eksempel var sammen med veninder. Tiltalte 2 og hendes søns rela-tion var rigtig god. De var glade for hinanden. Hun var tryg ved at lade Tiltalte 2 passe ham alene.

Adspurgtaf anklageren forklarede vidnet, at Tiltalte 2 ikke har noget

temperament. Han var aldrig voldsom eller voldelig. Inden de blev kærester, talte de i familien om, at Tiltalte 2 tidligere havde haft en voldelig kæreste. Hun var tryg ved Tiltalte 2, når hun vidste, at han selv havde været i den situation, for så ville han ikke være voldelig over for hende.

Foreholdt fil 2, afhøringsrapport af 29. juni 2023, side 35, sidste linje, til side 36, anden linje, hvoraf fremgår:

"...

Adspurgt om det var noget, Tiltalte 2 selv havde fortalt afhørte, forklarede afhørte, at hun allerede inden deres forhold vidste, at Tiltalte 2 altid havde haft kærester, der havde slået ham og råbt af ham.

..."

forklarede vidnet, at hun alene kender til én voldelig kæreste. Der var flere af Tiltalte 2's kærester, der havde råbt ad ham. Vidnet kender ikke noget til, at Tiltalte 2 skulle have brækket en arm på en tidligere kæreste, der hedder Person 2.

Vidne 8 har som vidne forklaret blandt andet, at han er far til Tiltalte 2. Tiltalte 2 boede hos ham gennem sin opvækst, mens Tiltalte 2 var hos sin mor i weekenderne. Han bor selv sammen med Person 7. Tiltalte 2's søster boe-de hos sin mor. Når Tiltalte 2 havde kærester, boede han som regel hos dem, men han vendte altid hjem, når forholdet stoppede. Når Tiltalte 2 ikke boede

side 61

hjemme, så han ikke meget til Tiltalte 2. Da Tiltalte 2 mødte Tiltalte 1, flyttede Tiltalte 2 hjem til Tiltalte 1. Tiltalte 2 og Tiltalte 1 flyttede sammen på et tidspunkt, og han hjalp til med møbler ved flytningen. Inden Tiltalte 2 og Tiltalte 1 flyttede sammen, blev han bekendt med, at Tiltalte 1 var gravid. Han tænkte, at det var Tiltalte 2's valg. Tiltalte 2 glædede sig til at få barn. Tiltalte 2 har altid været glad for børn og var meget glad for det barn, som hans tidligere kæreste havde. Tiltalte 2 og Tiltalte 1 virkede meget spændte på at få barn, og de kunne ikke vente med skan-ningen, så de betalte selv for en skanning.

Dagen før fødslen ringede Tiltalte 2 til dem og sagde, at de var på sygehuset. Tiltalte 2 ringede også og fortalte, da Tiltalte 1 havde født. Tiltalte 2 var meget glad. Han og Person 7 havde regnet med at se barnet på sygehuset, men Tiltalte 2 og Tiltalte 1 var allerede taget hjem med barnet dagen efter fødslen, så de besøgte dem i stedet i deres lejlighed. De så barnet fire gange i alt. Den anden gang var weekenden efter. Han havde sin datter med. Den tredje gang var til en grillaften den 13. august hjemme hos ham og Person 7. Den sidste gang var til Tiltalte 2's fødselsdag, hvor de afleverede en gave, fik en øl og snakkede lidt. Det så ud, som om forholdet mellem Tiltalte 2 og Tiltalte 1 var meget godt. De så dem ca. en gang om ugen. Tiltalte 2 vidste, at han altid kunne ringe til ham, hvis der var noget. Han fik aldrig lov til at holde Forurettede. Han nussede hende på kinden to gange. Det var Tiltalte 1, der sad med hende. Han spurgte ikke, om han måtte holde hende, men han ville gerne holde hende.

Den sidste gang Tiltalte 1 og Tiltalte 2 var hos dem, hvilket var den 13. august, rakkede Tiltalte 1 ned på Tiltalte 2 og sagde til ham, hvor dårlig han var til alting. De syntes, at det var mærkeligt, men de kommenterede det ikke. De ville tale med Tiltalte 1 om det den næste gang, de var alene med hende, men det nåede de ikke. Tiltalte 2 fandt sig i det. Han så Tiltalte 1 og Tiltalte 2 give Forurettede sutteflaske. Han så ikke Forurettede tæt på. Tiltalte 1 og Tiltalte 2 fortalte aldrig, at Forurettede var ulykkelig eller græd meget. Han oplevede det heller ikke selv. Tiltalte 2 spurgte ikke om råd. Tiltalte 2 fortalte, at Forurettede fik nye D-dråber. Han mener, at det var ved det tredje besøg. Når han var på besøg hos Tiltalte 2 og Tiltalte 1, græd Forurettede, når hun vågnende. Hun blev så taget op og trøstet. Han oplevede aldrig Forurettede utrøstelig. De så på Forurettede, men bemærkede ikke noget unormalt ved hende. Tiltalte 2 er meget rolig. Han har ikke noget temperament. Tiltalte 2 var flink til at hjælpe ham med båden og i skoven. De har aldrig skændtes eller været uvenner. De kan godt være uenige om ting. Tiltalte 2 har altid været rolig over for sine andre kærester. Når forholdene var forbi, flyttede Tiltalte 2 hjem igen.

Tiltalte 2 ringede til ham om torsdagen den 8. september og fortalte, at de var inde på Rigshospitalet med Forurettede, og at han havde prøvet at genoplive hende. Han tænkte, at det ikke kunne være rigtigt. Tiltalte 2 fortalte også, at Forurettede havde kraniebrud. Han spurgte Tiltalte 2: "Hvad fanden er der sket? Har I tabt hende?". Tiltalte 2 svarede, at han ikke havde tabt hende. Tiltalte 2 ville gerne have, at de kom derind, fordi lægerne havde sagt. at de ikke kunne gøre mere for Forurettede. De kørte straks derind. De ringede til Tiltalte 2

side 62

og sagde, at de var på vej. De aftalte, at de ville ringe igen, når de nåede frem, men så kunne han ikke få fat på Tiltalte 2. De deltog i begravelsen. Det var en forfærdelig oplevelse. Han syntes ikke, at Tiltalte 1 så særlig bevæget ud. Hun sad og snakkede og smågrinede hele tiden. Hun snakkede med Tiltalte 2. Hun virkede ligeglad. Tiltalte 2 var meget bevæget under begravelsen.

Adspurgt af anklageren forklarede vidnet, at når de besøgte Tiltalte 1 og Tiltalte 2 eller var på besøg, så holdt Tiltalte 1 Forurettede meget tæt ind til sig. Han gik ikke selv hen og tog dynen af for at se, hvor stor hun var blevet. Han ville ikke virke frembrusende. Når Tiltalte 1 ikke selv kom og spurgte, om han ville holde hende, så ville han ikke trænge sig på. Tiltalte 1 tilbød aldrig vidnet, om han ville se barnet. Han så Forurettede, hver gang de var på besøg. Hun havde ikke så meget tøj på, fordi det var en varm periode. Til grillaftenen havde Forurettede en kjole på, som de havde givet hende i gave. Forurettede havde bare ben. Vidnet lagde ikke mærke til noget usædvanligt. Han var ikke tæt på Forurettede. De sad i hver sin ende af sofaen. Hvis han havde set noget, ville han selvfølgelig have spurgt ind til det. Han fandt Tiltalte 1's opførsel ved begravelsen mærkelig. Hun virkede ikke som en mor, der var helt væk i gråd. Tiltalte 1 snakkede meget. Han hørte noget i stil med, at hun skulle hjem og have chokolade, hvilket han fandt mærkeligt. Person 7 fik ikke lov til at holde Forurettede, og det gjorde Tiltalte 2's søster heller ikke. Tiltalte 2 sagde engang til Tiltalte 1: "Lad dem nu bare holde hende", men det fik de ikke lov til. De måtte sikkert gerne for Tiltalte 2, men Tiltalte 1 gav dem ikke lov.

Adspurgt af advokat Lonnie Kromann Nielsen forklarede vidnet, at han og Person 7 ikke direkte spurgte Tiltalte 1, om de måtte holde Forurettede.

Vidne 14 har som vidne forklaret blandt andet, at Tiltalte 2 var ansat hos ham i et år indtil september 2022. Tiltalte 2 var ansat 37 timer om ugen. Tiltalte 2's arbejde var at passe 6 maskiner i vidnets produktionsvirksomhed. Der var 16 ansatte. Tiltalte 2 var en god dreng. I virksomheden uddanner de selv al deres personale. Tiltalte 2 blev oplært fra bunden af. Tiltalte 2 klarede det fint. Tiltalte 2 sagde ikke meget i starten, men han kom efter det, og han blev en rigtig god kollega. De har en fredagsbar, som Tiltalte 2 også deltog i. Der var stemningen lidt mere løssluppen. Tiltalte 2 spurgte, om han kunne få barsel, men vidnet svarede, at det kunne han ikke få, fordi han ikke var far til barnet. Da Tiltalte 2 fortalte, at han var blevet gift og foreviste fødselsattesten, kunne Tiltalte 2 få lov til at få barsel. Tiltalte 2 var på barsel i slutningen af august. Det kunne ikke blive før, fordi det ikke passede ind i produktionen. Tiltalte 2 virke-de stolt over at skulle være far.

Forevist fil 1, side 888-889, arbejdstidsskema, forklarede vidnet, at Tiltalte 2 altid mødte til tiden. Tiltalte 2 bad aldrig om fri til lægebesøg eller lignende. De så et par gange billeder af den lille. Han sad ved siden af Tiltalte 2 i pauserne, hvor han fik lidt at vide om barnet. Han havde indtryk af, at det gik meget godt. Efter ferien, hvor Tiltalte 2 startede på arbejde igen, virkede han stadig som en stolt far. Tiltalte 2 har ikke noget temperament. Vidnet hørte om denne

side 63

sag via sin kone. Det stod i Lokalavis. Han kontaktede Tiltalte 2's far og fik bekræftet, at det var Tiltalte 2. Han blev meget overrasket. Han havde ingen bekymringer vedrørende Tiltalte 2 som far.

Pensioneret læge Vidne 15 har foreholdt fil 1, side 537-538, ud-skrift af lægejournal fra Lægeklinik som vidne forklaret blandt andet, at han var tilknyttet Lægehuset i By 2. Han begyndte i slutningen af august måned 2022 og var der et par dage om ugen. Han var ansat som læge. Han er speciallæge inden for almen medicin og har været læge i 32 år. Frem til 2017 havde han egen klinik. Fra 2017 til 2022 arbejdede han i en klinik i København. Herefter tog han vikariater rundt omkring. Han var i Jylland et par gange, og derefter startede han i Sundhedscenteret i By 2. Han har haft masser af børn i sin praksis. Han husker slet ikke konsultationen den Dato 6 2022 angående 5-ugers undersøgelsen af Forurettede. Han har foreta-get masser af 5-ugers undersøgelser og børneundersøgelser både på sygehus og i egen praksis.

En normal 5-ugers undersøgelse foregår på den måde, at forældrene kommer ind med barnet. Han beder moren om at afklæde barnet, hvorefter han overtager undersøgelsen af barnet. Han starter fra toppen og undersøger hovedet, kraniet, fontanellen, mundhulen, ørerne, øjnene, lytter på hjerte og lunger, trykker barnet på maven, gennemgår arme og ben, hofterne, tjekker de ydre kønsorganer, lægger barnet på maven og ser på rygsøjlen, fører hånden ned til barnets fødder for at teste, om barnet presser imod, måler barnets længde, omfanget af hovedet og vejer barnet. Alle disse oplysninger bruges ved senere undersøgelser f.eks. 12-ugers undersøgelsen for at se, om barnet udvikler sig normalt. Samtidig ser man på samspillet mellem barnet og forældrene for at se, om der er noget påfaldende. Han kender ikke familien. Han var lige begyndt på klinikken, da han foretog undersøgelsen. Han blev ikke på forhånd orienteret om familiens sociale forhold. Undersøgelsen afsluttes med rådgivning om vaccination ved tre måneder og undersøgelsen ved fem måneder.

Forevist fil 1, side 537-538, samme journal, forklarede vidnet, at det er en standardjournal, som Nordic Medicare benyttede. Der følger en guide med standardjournalen, da ikke alle læger er speciallæger i almen medicin som ham. Det er hans notater. Hvis han var uenig i noget i standardjournalen, ville han have krydset det over eller kommenteret det.

Vedrørende "Objektivt: født 3 uger før termin" og "Kontakt: God kontakt, pludrer og smiler. Bruger begge arme og ben. Kan holde hovedet i bugleje" forklarede vidnet, at han ikke længere husker konsultationen. Han plejer altid at skrive mål og vægt ind i journalens laboratorieskema. Der kan man lave vækstkurver, som kan bruges til senere sammenligning. "Oto" betyder ører. "St.c:" betyder hjerte. "St.p" betyder lunger. Både hjerte og lunger var normale. "Abd:" betyder maven. Han har ingen bemærkninger til de øvrige anførelser i journalen. Vedrørende "Reflekser: Normal moro-, kravle samt

side 64

gangrefleks" forklarede han, at han vil han tro, at morarefleksen var der. Det betyder, at hvis man holder barnet og laver en pludselig bevægelse, vil barnet strække ud med armene. Når der står "Fint barn", så fandt han ikke noget unormalt ved barnet. "Ia" betyder intet abnormt. Han undersøger kraniet ved at mærke på det med hænderne. Han mærker efter, om der er skævheder eller abnormaliteter, ligesom han undersøger den bløde plet øverst i kraniet.

Hanundersøger arme og ben ved at tage fat idem for at mærke

spændstigheden, herunder om den er som forventet, og om der er forskel fra den ene til den anden. Han ser efter, om benene er normalt udviklede, og særligt ved undersøgelsen af hofterne, om der er tegn på abnormaliteter i hoften. Han har efterfølgende tænkt meget over sagen, men som det fremgår, fandt han intet unormalt ved barnet ved undersøgelsen. Vidnet er helt sikker på, at skaderne ikke var til stede, da han undersøgte barnet. Han undersøger aldrig børn med ble på. Han har svært ved at se, at han skulle have overset et markant blåt mærke. Han ville have opdaget ribbensbrud og skader på øjet.

Adspurgt af advokat Lonnie Kromann Nielsen forklarede vidnet, at han ikke nødvendigvis ville have noteret det, hvis barnet havde grædt meget. Ved 5-ugers undersøgelsen er børn ret trygge ved fremmede. Ved 12-måneders undersøgelsen er det noget helt andet. Der begynder børn at blive utrygge, hvilket er en helt normal reaktion. Det kommer an på karakteren af gråden,

omhan ville notere noget. Hvis barnet havde grædt meget under

undersøgelsen, er det ikke sikkert, han ville have noteret det. Det var ingen afvigelser, der sprang i øjnene på ham. Han har tænkt meget over sagen, siden han blev gjort bekendt med den. Både hans kolleger og det øvrige personale på klinikken blev meget overraskede. Han har speciale i almen medicin, hvilket er en forudsætning for at være almen praktiserende læge, hvor man kan lidt af det hele og har en bred viden og kendskab til forskellige specialer. Man lægger måske ikke mærke til en sjælden sygdom første eller anden gang, men måske tredje gang.

Adspurgt af anklageren og forevist fil 1, samme journal, side 538, hvor det fremgår, at "Abd: Blødt og indolent, ingen palp. udfyldninger", forklarede vidnet, at det betyder, at der ikke var følelig ømhed på barnet. Han løfter almindeligvis barnet op i forbindelse med undersøgelsen af barnet.

Foreholdt Tiltalte 1's forklaring om, at undersøgelsen tog 15-20 minutter, at det var hende, der tog tøjet af Forurettede og lagde hende på briksen og vægten, og at lægen alene strak Forurettede ud for at måle hende, forklarede vidnet, at Tiltalte 1 husker galt. Det er han helt sikker på.

Foreholdtden afsluttende obduktionserklæring, fil 1, side 457-458,

Obduktion-afsluttende, forklarede vidnet, at han tænker, om det kan have noget med kvaliteten af børns knogler at gøre, hvordan det præsenterer sig. Knoglerne er meget bløde. Han har ikke dybere erfaring med det. Han har ved undersøgelsen lyttet til barnet på både for- og bagsiden. Det er han helt sikker på.

side 65

Foreholdt Retslægerådets udtalelse om, at ribbensbruddene må antages at have påvirket vejrtrækningen, forklarede vidnet, at han er helt sikker på, at han lyttede på barnet. Han har aldrig foretaget en børneundersøgelse uden at have gennemgået hele undersøgelsen.

Foreholdt at det fremgår af sagen, at Forurettede havde brud på begge lårben og begge skinneben, og at det var ældre brud, forklarede vidnet, at han ikke længere husker selve undersøgelsen. Han husker, at politimanden til afhøringen spurgte ham, om barnet var blevet smertedæmpet inden undersøgelsen. Han svarede, at det havde han ingen erfaring med, om man kunne, men at kontakten med barnet ville være præget af det. Han fastholdt, at han ikke så skader på barnet. Benene var ikke asymetriske eller skæve. Det ville han have lagt mærke til.

Foreholdt skaderne beskrevet i anklageskriftet fastholdt vidnet, at han foretog en grundig undersøgelse af spædbarnet. Han undersøger altid børn fra top til tå. Selv hvis barnet er forkølet, skal det afklædes. Han er altid omhyggelig og grundig med sit arbejde.

Han ved ikke, hvordan brud på små børn, herunder ribbensbrud, som måske er vokset sammen, præsenterer sig. Han ved, at knoglerne er bløde. Om det spiller en rolle for, hvordan skaderne præsenterer sig, ved han ikke, men det er nærliggende at antage, at det kunne spille en rolle.

Adspurgt af advokat Lonnie Kromann Nielsen, forklarede vidnet, at han i sa-gens natur vil forvente, at der er forskel på, hvordan et brud præsenterer sig, om det er brud, der er gået helt igennem, eller det er et brud, hvor der alene er tale om en lille linje.

Vidne 1 har som vidne forklaret blandt andet, at han er biologisk far til Forurettede. Han var kæreste med Tiltalte 1 i ca. 3 måneder. De blev kærester i oktober 2021 og gik fra hinanden i januar 2022. Han vidste, at hun var gravid, da de gik fra hinanden. Han var med til den første læge-samtale og den første skanning. De boede ikke sammen, men talte om det. Tiltalte 1 ville flytte over til sine forældre. Det ville han ikke. Han ville have, at de skulle finde deres eget. Hendes argumentation var, at hun ikke var sikker på, at hun ville kunne tage hånd om barnet. Alle hans alarmklokker ringede. Han tænkte, om det så ville være rigtigt at få barnet. Han ville gerne påtage sig ansvaret for barnet, men han var ikke klar til det. Man skal være klar til det. Han pressede meget på for, at de ikke skulle have barnet. Tiltalte 1 ville have bar-net. Det virkede som hendes projekt, men hun havde det ikke godt psykisk. Hun var vist sygemeldt med stress på daværende tidspunkt. Tiltalte 1 var ikke fair over for ham. Der var meget psykisk vold fra hendes side. Hvis han gjorde det mindste, hun ikke brød sig om, truede hun med, at han ikke måtte se bar-net. Tiltalte 1 truede med det flere gange, også mens de var sammen. Han nåede ikke at se Forurettede. Han deltog i begravelsen, men han var ikke med til at ar-

side 66

rangere den. Tiltalte 1's familie ønskede ikke, at han deltog. Det var Vidne 3, der kontaktede ham og fortalte datoen for begravelsen.

Tiltalte 1's temperament var meget eksplosivt. Hun var kun fysisk over for ham én gang, men hun kørte meget på psyken. Hun var meget nedladende i sin måde at tale til ham på. Hun nedgjorde ham. Det var meget ubehageligt. Tiltalte 1 tog fat i ham og skubbede ham en enkelt gang. Hun tog fat i begge hans arme og skubbede ham væk. Han har aldrig gjort hende noget og kunne heller ikke finde på det. Det er længe siden, så det er svært at huske tilbage.

Adspurgt af vidnets bistandsadvokat, advokat Daniel Rosenkilde, forklarede vidnet, at han ville påtage sig ansvaret for barnet. De gik fra hinanden på grund af den psykiske vold fra Tiltalte 1's side. Han var i gang med at færdiggøre sin uddannelse og havde det ikke godt. Han ønskede at være en del af bar-nets liv, selv om de ikke længere var sammen, men han blev lukket helt ude af det. Han blev blokeret og fik ikke noget at vide. Han arbejdede på en nat-klub på Lokation, hvor Tiltalte 1's ekskæreste kom og fortalte ham, at Tiltalte 1 havde født. Lige da han fik beskeden, kunne han ikke forholde sig til det. Efterføl-gende satte det tanker i gang hos ham. Han talte med Familieretshuset inden fødslen, men de afviste ham. De sagde, at barnet var en del af Tiltalte 1's cpr.-nummer, så de kunne ikke gøre noget. Det næste, han fik oplyst, var, at et forældrepar var blevet varetægtsfængslet for vold mod et spædbarn. Han læ-ste artiklen og begyndte at lægge to og to sammen. Han kontaktede Tiltalte 1's stedfar, som ikke havde nogen kommentarer. Han stod i lufthavnen på vej til ferie, så han kunne ikke rigtig gøre noget. Han kontaktede politiet i ferien for at gøre opmærksom på, at det var ham, der var far til barnet. Gennem politiet fik han lavet en faderskabstest. Han er far til Forurettede. Han reagerede meget stærkt på det. Han gik helt ned psykisk og var til samtaler på Oringe. Han tænkte på, om han kunne have gjort noget, hvis han havde reageret tidligere. Måske kunne han have reddet barnet. Samtalerne stod på i længere tid. Han var også i terapeutisk behandling gennem kommunen. Han er færdig med samtalerne nu.

Overlæge Vidne 16 har som vidnet forklaret blandt andet, at hun er læge og har været speciallæge i retsmedicin siden 2012, og at hun har været overlæge på Retsmedicinsk Institut i København siden 2018. Alle deres ob-duktioner bliver udført efter et standardiseret setup uanset problemstillingen. Afhængig af, hvad man finder undervejs, kan der være noget, man obdukti-onsmæssigt skal gøre på en særlig måde. Man starter altid med en CT-skan-ning. Herefter foretager man den udvendige undersøgelse og derefter den indvendige undersøgelse. Ved særlige problemstillinger følger man en anden protokol. Ved obduktion af spædbørn er der en anden særlig protokol. Der er flere ting med i de særlige protokoller, ligesom tingene skal gøres på en anden måde.

Abusive Head Trauma er en fælles betegnelse for et påført hovedtraume, der kan være påført ved slag og/eller ved anslag. Ruskning kan også være en del

side 67

af traumet. Man ser typisk tre fund i forbindelse med Abusive Head Trauma. Det langt hyppigste fund er blodansamling under den hårde hjernehinde. Det ser man i 95 pct. af tilfældene. Det andet fund er retinale blødninger, der er blodudtrædninger på bagsiden af øjet i nethinden. Dette fund er stærkt knyttet til påført vold mod hovedet hos børn. I 80 pct. af tilfældene er det også med. Det tredje fund er hjernepåvirkning. Det kan for eksempel være, at hjernen er hævet. Ved dødelig udgang kan man gennem et mikroskop se særlige mikroskopiske tegn på, at der var en eller anden form for påvirkning af hjernen. Forurettede havde alle tre tegn. Dertil havde hun også kraniebruddene og andre manifestationer på kroppen som anden tegn på påført vold.

Battered Child Syndrome er overordnet set læsioner, der er forenelige med påført vold. Det vil sige læsioner, der ikke er opstået ved en ulykke. Det kunne være Abusive Head Trauma. Derudover kræver det aldersvarierende samt ensartetede læsioner som samlet tegner et billede af gentagen og systematisk vold. Det kunne for eksempel være barnets læsioner på benene, hovedet og ribbene. Der er både gamle og nye brud. Der blev ikke fundet skader på barnets arme.

Foreholdt fil 1, side 412, obduktionsrapport af 3. oktober 2023, 5. afsnit, hvoraf fremgår:

"...

Spiserøret forløber normalt. Opadtil ses en lodretforløbende udrift i den overfladiske del af slimhinden målende 1,5 x 0,2 cm. Den er beliggende 1,5 cm under indgangen til struben. På samme niveau ses tre lodretforløbende blodudtrædninger i slimhinden målende henholdsvis i x 0,1 cm og 1,3 x 0,4 cm og 0,8 x 0,2 cm. I slimhinden ved venstre øvre skjoldbruskhorn ses yderligere en lille udrift af den overfladiske del af slimhinden målende 1,8 x 0,3 cm.

..."

forklarede vidnet, at de beskrevne skader stammer fra intubationen, der blev foretaget under helikopterturen til Rigshospitalet, og da der blev lagt en sonde ned i mavesækken. Skaderne er ikke voldeligt påførte skader.

Foreholdt fil 1, samme rapport, side 412, 2. sidste afsnit, hvoraf fremgår:

"...

Der ses brud med omgivende knoglenydannelse på højre 7.-9. ribben bagtil/i siden, på højre 4.-6. ribben bagtil ved rygsøjlen samt på venstre 6.-7. ribben bagtil/i siden. Ydermere ses muligt brud med knoglenydannelse på højre 6.-

-

8. ribben fortil på overgangen til den

bruskede del samt på venstre 5.-8. ribben fortil på overgangen til den bruskede del.

..."

side 68

forklarede vidnet, at hun på daværende tidspunkt ikke kunne sige noget om alderen for skaderne. Undersøgelsen var stadig indledende. De startede med en CT-skanning. Der vil man nogle gange kunne se friske brud og også nogle gange ældre brud. Brudlinjen heler op og bliver afrundet enten i selve brudenderne eller hele vejen rundt om selve bruddet. Makroskopisk kan et brud se ophelet ud. Der er ekstra knoglenydannelse. Ved selve obduktionen kan man se skaderne visuelt, herunder om bruddet ser friskt ud, eller om bruddet er et ældre brud, hvor man ser knoglegendannelse. Ved nye brud kan man med det blotte øje bedømme, om det er friskt eller af nyere dato. Det vurderer man på baggrund af, om der er blodudtrædning omkring bruddet eller ej i selve vævet omkring bruddet. Det er alene en vurdering kun på det makrokospiske. I det her tilfælde, hvor der var en del brud, og hvor en del af brudene ikke blev genfundet ved senere undersøgelse, mens en del nye brud blev fundet ved senere undersøgelse, gav det anledning til yderligere undersøgelser. Ikke alle brud, der kunne ses ved CT-skanningen, kunne genfindes, men til gengæld fandt man brud, som man ikke havde set ved CT-skanningen. Der var fuldstændig fravær af blodudtrædninger. Det vil sige, at friske var bruddene i hvert fald ikke. En del af bruddene havde også knoglenydannelse. Brud er friske, hvis de er fremkommet lige op til dødens indtræden eller op til et døgn før. Henset til sagens karakter, og da der var diskrepans mellem CT-skanningen, og hvad de så makrokospisk, var det væsentligt at forsøge at datere bruddene.

Forevist fil 1, side 415, skitse ribbensbrud, forklarede vidnet, at der blev foretaget mange undersøgelsesformer for dels at få fuldstændig verificeret, hvor der var brud, og dels for at få dem dateret. Den første undersøgelse var

enindledende CT-skanning på Rigshospitalet, og den anden var en

helkropsrøntgen, begge mens barnet stadig var i live. Herefter foretog de -

efterbarnets død -en CT-skanning, obduktion og mikrokospisk

undersøgelse. De fik derudover lavet en revurdering på Rigshospitalet, fordi mange af bruddene gik igen i undersøgelserne, men der var også nogle, der ikke gik igen. De ville have 100 % sikkerhed.

Man kan kun datere brud indenfor intervaller. I den afsluttende obduktions-

erklæringstår al den indsamlede information, herunder også de

undersøgelser, som er lavet uden for huset.

Til fil 1, side 457, Obduktionsrapport - afsluttende af 17. marts 2023, hvor der fremgår bl.a., at der er foretaget to undersøgelser, forklarede vidnet, at

institutteter gode til at obducere, men de er ikke røntgenlæger.

Rigshospitalet har to overlæger, der er specialiserede i radiologi og børneradiologi. De er meget rutinerede i at tolke brud hos børn og ser på samtlige helkropsrøntgen og CT-skanninger af børn, der kommer ind på Rigshospitalet med mistanke om vold. De er meget rutinerede i forhold til friske brud, men også det, der er sværere at se. Overlægerne er specialiserede i børn. Al helkropsrøntgen bliver beskrevet af disse to læger. Den ene overlæge har set det hele igennem. I dag laver man primært CT-skanninger.

side 69

Menfor så vidt angår knogler og knoglebrud er den gammeldags

røntgenundersøgelse overlegen. Der er lavet et udredningsprogram til børn, hvor der er mistanke om påført vold. Der er tre ting, man skal igennem. Der skal laves en CT-skanning og en helkropsrøntgen. En røntgenundersøgelse skal laves 14 dage efter traumet, da man på røntgenundersøgelsen kan se knoglenydannelse og helingsfænomener. Små brud, de små linjer og de små rids i knoglen kan være svære at se på børn i den alder. Man skal vente på ophelingsfænomener i knoglerne, som man kan se på røntgen. Undersøgelserne blev lavet på barnet i denne sag. Det er ikke ligegyldigt, hvor bruddene er lokaliseret. De stod med den problemstilling, at der ved den første undersøgelse på Rigshospitalet var beskrevet nogle fund, ligesom der var beskrevet nogle fund ved CT-skanningen, ved obduktionen og ved mikroskopi, og de havde derfor behov for, at røntgenlægerne på Rigshospitalet fik alt billedmateriale og foretog en revurdering af det foreliggende.

Forevist fil 1, side 415, skitse ribbensbrud, forklarede vidnet, at de blå markeringer er ældre brud. De grønne markeringer er friske brud oven i ældre brud, og de røde markeringer er friske brud. Der er tre ældre brud i højre side på 4., 5. og 6. ribben tæt ved rygsøjlen, to på 8. og 9. ribben midt på, og 1 på 5. ribben yderst. På venstre side er et ældre brud yderst på 6. ribben. Af friske brud er der et på højre 6. ribben yderst og på venstre side 2. ribben tæt ved rygsøjlen og et på 5. ribben yderst. De friske brud er opdaget ved revurderingen på Rigshospitalet. Friske brud er op til en uge gamle. Ved ældre brud tager man noget væv omkring bruddet, hvor man ser på forandringer og nogle særlige celler, der kommer frem, når noget har været i heling i så og så lang tid. Man kan se karakteristika i mikroskopet, hvilket gør, at man kan komme dateringen en smule nærmere. De ældre brud kan være ældre end 4 uger.

Til fil 1, side 414, obduktion af 3. oktober 2022, skitse af barnet, forklarede vidnet, at skitsen angiver de blå mærker. Det er alene læsioner på huden ved den udvendige undersøgelse.

Til fil 1, side 416, skitse brud af lemmer, forklarede vidnet, at de gule markeringer viser nyere brud på ved begge knæ og en ved højre ankel. De kunne ses på CT-skanningen og ikke obduktionen. Ved obduktion åbner man ikke ned til benene. Den eneste måde at datere bruddene er via radiologerne. Datering af nyere brud på lemmerne kræver særlige helingsfænomener. Overlægerne på Rigshospitalet beskrev disse brud som nyere. Nyere brud er omkring 1-2 uger gamle skader.

Der var fem brudkomplekser i barnets kranie. Hvert kompleks bestod af flere

brud. Dervar flere brudlinjer i hvert brudkompleks. Der var massive

brudlinjer. Når et kranie er meget knust, kalder man det typisk en knusning af kraniet for eksempel ved trafikulykker hos voksne. På grund af denne sags karakter var det ikke nok at beskrive kraniet på den måde. De kunne

side 70

gruppere bruddene. Der var fem impaktområder. Det var en følge af mere end et anslag.

Vold mod hovedet kan være et direkte slag - stump vold - eller anslag mod underlag eller en kombination af begge. Hvis man har fem impaktområder på et lille spædbarnskranie med meget bløde kranieknogler, der endnu ikke er vokset sammen, kan det ikke udelukkes, at to brudkomplekser tæt på hinanden ville kunne opstå ved ét anslag, men der vil ikke kunne opstå fem kraniebrud ved ét anslag, og slet ikke på hver side af hovedet.

Et spædbarns kranie ser specielt ud. Der er åbninger i kraniet, som kaldes knoglesøm, som endnu ikke er vokset sammen, hvorfor man ikke meningsfuldt kan lave 3-D illustrationer af børns kranier. Der blev taget fotos i forbindelse med obduktionen. Fotoene er visuelle og super gode til at se, hvad det drejer sig om, hvis man er trænet i det, men de er ikke særlig rare at se.

Der var brudkompleks på højre side af pandebenet med blodudtrædning. Når man ser på kraniebrud i forbindelse med en obduktion, så fjerner man først bløddelene, hvor der kan være blodudtrædninger. Der behøver ikke at være et blåt mærke på den udvendige del af huden. Disse blodudtrædninger bliver brugt til at datere kraniebruddene. Samtlige blodudtrædninger var i relation til brudkomplekserne. De var lige over. Alle brud havde blodudtrædninger. Brudkompleks 1-4 var friske, hvilket vil sige, at de var påført i tiden op til indlæggelsen. Brudkompleks 5 var ældre end friskt og dateret op til en uge forud for indlæggelsen. Det andet brudkompleks var bag det højre øre. Det tredje brudkompleks var i højre isseben, som er på toppen af hovedet. Det løb gennem hele issebenet. En så lang revne betyder, at anslaget alt andet lige var hårdt. Det fjerde brudkompleks bestod af en del brudlinjer, som var i venstre isseben. Det var en brudlinje, der løb gennem hele issebenet fra knoglesøm til knoglesøm, som også kræver større kraft, og derfra udgik endnu en brudlinje med små brudlinjer - y-formet - med blodudtrædninger. Brudkompleks fem var i venstre side af nakkebenet med yderligere to små mindre brudlinjer i. Dette brud blev dateret op til en uge forud for døden.

Foreholdt fil 1, side 458, Obduktion afsluttende af 17. marts 2023, 7. afsnit, hvoraf fremgår:

"...

I væv fra øvre læbebånd påvistes en frisk og en ældre læsion.

..."

forklarede vidnet, at den ene skade var en ældre læsion med opheling. Ved mikrokospien kunne man se, at der både var en ældre og en nyere læsion. Et overrevet læbebånd kan kun påføres ved stump vold. Det kan ikke fremkomme ved rusk og typisk ikke ved anslag.

side 71

Hos voksne skelner man mellem let stump vold, moderat stump vold og svær stump vold. Den samme termologi bruges også på børn velvidende, at børn har blødere knogler. Ved svær stump vold skal der typisk være knoglebrud af en eller anden type. Det samlede læsionsbillede vedrørende barnet i denne sag landede på moderat til svær stump vold. Ribbensbrud er moderat stump vold, da der skal klemning til. Da barnets knogler i kraniet er bløde, kan barnet forblive i live igennem nogen tid ved denne type læsioner, fordi kraniet kan give sig. Der vil hos voksne ikke være plads til, at hjernen hæver med blødninger. Skaderne i kraniet svarer til moderat til svær stump vold. Der er tale om anvendelse af betydelig kraft.

Hun har ikke set, at der har været sat en undersøgelse for OI i gang for barnet i denne sag, og hun har ikke set svaret på en undersøgelse for OI hos barnet. Hun tvivler på, at undersøgelsen er lavet. Det skyldes nok sagens udfald og den korte indlæggelse.

Da hun fik at vide, at hun ville blive spurgt om OI, tog hun kontakt til Overlæge, der er socialpædiat, som er en børnelæge, der har særlig speciale i vold mod børn og seksuelle overgreb mod børn. Det er en særlig gren indenfor børnelæger. De er samlet på Herlev Hospital. Hun har ikke selv set en undersøgelse udført i forbindelse med sit arbejde. Overlæge oplyste, at man vil foretage en undersøgelse for OI i hospitalsregi, hvis et barn bliver indlagt med gentagne brud, som ikke helt kan forklares. I forbindelse med undersøgelsen starter de med at konferere med en genetiker, fordi sygdommen er meget arvelig. Man laver et stamtræ over familien for at se, om det er en kendt sygdom i familien. Det er ikke en standardundersøgelse. Sygdommen findes i forskellige typer. Ved den svære udgave kan barnet allerede gå til i fosterstadiet. Andre børn debuterer, når de bliver mere mobile og aktive. Disse børn vil få et brud, man ikke vil se hos andre børn. Det er ikke det billede, man ser i denne sag, hvor der er tale om et barn på seks uger, der ikke er i stand til at bevæge sig, og hvor der er tale om mange brud. Det vil ikke umiddelbart udløse en sådan undersøgelse. Undersøgelsen blev nok heller ikke lavet, fordi barnet nåede at dø forinden og således var ude af hospitalsregi. Undersøgelsen kan stadig laves. Selv om barnet er ude af hospitalsregi, gemmer man væv og blod fra barnet, som vil kunne sendes til undersøgelse, hvis politiet beder om det. Hun ved ikke, hvor lang tid det tager at lave undersøgelsen, og om man i det hele taget vil lave den. Det er ikke hende, der foretager vurderingen. Hun forestiller sig, at man ved denne vurdering vil se på det samlede billede af barnet. Der er brud af kranie og lemmer, men der er også alt mulig andet i spil. Sygdommen

medføreralene, at man let får brud. Det vil ikke kunne forklare

blodansamlingerneunderdenhårdehjernehindeogdepunktformedeblodudtrædningeriallelagnethinden.Denforklarerikkeunderhudsblødninger udvendigt og læsioner på læbebåndet. Det samlede

 


billede taler for, at der er tale om vold.

Foreholdt fil 1, side 457, Obduktion afsluttende af 17. marts 2023, 5. afsnit,

side 72

hvoraf fremgår:

"...

Der påvistes en blodansamling under den hårde hjemehinde med begyndende heling. Blodansamlingen antages at være ældre end to dage..."

forklarede vidnet, at det er den vigtigste blodansamling. Det var den subturale hæmatom. Det er blodansamlingen under den hårde hjernehinde. Det her er indenfor kraniet og kommer af ruskning. Under knoglen ligger den hårde hjernehinde. Hinden ligger over hele hjernen og beskytter den. Nedenunder kommer selve hjernen. Ved en rusken frem og tilbage bevæger

kranietsig den ene vej og hinden den anden vej, hvilket giver en

blodansamling under den hårde hjernehinde. Det kan ikke opstå af OI. De to ting har intet med hinanden at gøre.

Foreholdt fil 1, samme obduktion, 6. afsnit, hvoraf fremgår:

"...

Desuden påvistes blodudtrædninger mellem de bløde hjernehinder. Disse forandringer vurderes ligeledes at være opstået en uge til 10 dage forud for dødstidspunktet. Derudover påvistes iltmangelbetinget henfald i hypofysen, som ikke kunne aldersvurderes.

..."

forklarede vidnet, at blodudtrædningerne mellem de bløde hjernehinder også stammer fra rusken. Man kan ikke få en blodansamling under den hårde hjernehinde, fordi man har "glasknogler". Det skyldes ruskning, men kan også forårsages af stump vold.

Barnet blev undersøgt for øget blødningstendens, hvilket barnet ikke havde.

Adspurgt af advokat Mariann Jørn Hansen og forevist fil 1, side 415, skitse ribbensbrud, forklarede vidnet, at det ikke fuldstændigt kan udelukkes, at de friske brud kan være opstået i forbindelse med genoplivningsbehandlingen,

men så ville hun have forventet, at de havde set blodudtrædningved

obduktionen. Det ser man vanligvis efter et par dage. De blå markeringer på højre side på forsiden af 8. og 9. ribben, bag på ved rygsøjlen ved 4., 5. og 6 ribben og på højre forside ved 5. ribben er ældre brud. De har vurderet, at skaderne stammer fra stump vold, som ses ved klemning. Ved klemning har man begge hænder rundt om barnet, og én klemning kan godt give flere brud. Det kan ikke udelukkes, at de blå markeringer kan være opstået ved én klemning. Det kan endvidere ikke udelukkes, at de grønne markeringer kan være opstået ved én klemning, men antallet af brud gør det vanskeligt. De grønne er ældre brud med friske brud oveni. Ved et tidligere brud vil det være lettere at få et nyt brud på samme sted ved voldspåvirkning. Hun kan ikke vurdere selve bruddene. Man kan kun se afrundingen af bruddene eller

side 73

knoglenydannelsen. Bruddene kan ikke ses udvendigt. Man vil kun kunne se bruddene på røntgen. Bruddene vil formentlig give barnet nogle smerter, ligesom barnet vil være noget uroligt.

Foreholdt fil 1, side 416, skitse brud af lemmer, forklarede vidnet, at man ikke kan se de anførte brud udvendigt på barnet. Der er tale om træk i ben eller rystning. Disse brud er karakteristiske ved påført vold, hvor der sker et træk i ledkapslerne, så der ryger knoglefragmenter af lårbenets nederste del. Det er en karakteristisk læsion ved træk og påført vold. Det er skader af den slags, røntgenlægerne skal være opmærksomme på.

De fleste skader på kraniet var friske i tiden op til indlæggelsen, mens brudkompleks fem i nakken var op til en uge gammel. Det er alene bedømt ud fra mikroskopien i forbindelse med obduktionen. Det har intet med redningsforsøget at gøre.

Adspurgt af advokat Lonnie Kromann Nielsen og forevist fil 1, side 415,

skitseribbensbrud, forklarede vidnet, at lokalisationen af bruddene er

karakteristiske for klemning. Lokalisationerne er typisk fortil, i siden og bagtil. Nogle var nær rygsøjlen på sidefladen og fortil. Man får ikke et nøje billede af måden, man har holdt barnet på. Det ville kunne ses udvendig på barnets hud. Vidnet har ikke set nogen underhudsblødninger. Bruddene viser ikke hændernes placering på barnet. Brud bagtil, fortil og fra siden er karakteristiske for klemning af barnets brystkasse. Efter 4 uger er der ikke noget at se på huden. Fordelingen af bruddene gør, at vidnet er sikker på, at der er foretaget klemning af barnets brystkasse. Der er tale om stump vold, og at man får brud på de tre lokationer ved klemning af et barn. Vidnet kan ikke forklare noget nærmere om størrelsen af bruddene, men de er helet op med så stor en knogledannelse, at man kan se, at der har været brud. Bruddene var vokset sammen. Bruddene er ikke dødelige, men vil medføre mange smerter og vejrtrækningsproblemer. Man lægger ikke gips på. Eneste behandling er smertestillende behandling. Barnet blev undersøgt for, om det har haft let ved blødninger. En OI-undersøgelse er sjælden. Vidnet har en begrænset faglig viden om OI.

Vedbrud på lårben og skinneben kan der godt have været en

underhudsblødning lige efter bruddet. Ved obduktionen var der en underhudsblødning på det ene skinneben. Skaderne var over en uge gamle, så der vil man ikke kunne se noget. Det kan ikke udelukkes, at bruddene kunne være ældre end 4 uger, men vidnet tror det ikke. En radiolog vil kunne svare på det, men så ville man ikke kalde dem nyere, men ældre.

Der var kun i barnets pande, at der var et blåt mærke i forbindelse med det underliggende kraniebrud. Anslag giver ikke altid blå mærker udvendigt. Vidnet vil ikke udelukke, at man på et tidligere tidspunkt har set blå mærker. De så mærker på underhuden ved obduktionen.

side 74

Det er svært at komme uden om, at der her er tale om påført vold. Her er der ikke tale om kvæstningssår, på nær på læbebåndet. Hvis et barn har svage knogler, kan der opstå brud i forbindelse med fødslen. Sygdommen OI er ekstremt sjælden, og hun har aldrig selv stødt på den sygdom. I denne sag er bruddene kun en del af det samlede læsionsbillede. Der kommer normalt ikke blodansamlinger ved brud. Disse kan kun komme ved ruskning. Blodudtrædninger på nethinden og under hjernehinden er de hyppigste skader ved Abusive Head Trauma. Blodansamlinger under hjernehinden og massive blodudtrædninger på nethinden har intet med OI at gøre. OI giver ikke øget tendens til det, men det kan sagtens findes hos en person med OI. Man kan ikke have de blodansamlinger, hvis man ikke samtidig har været udsat for rystning. Man kan godt få en blodansamling under den hårde hjernehinde ved et fald. Man kan også få blodudtrædninger på bagsiden af øjenhinden af andre årsager, men man vil ikke få triaden af det hele. Det samlede læsionsbillede vil man ikke få af andet end påført vold og rystning. Der er væsentlig at holde fast i.

Foreholdt fil 1, side 408, obduktion af 3. oktober 2022, 7. afsnit, hvoraf fremgår:

"...

Ved CT-skanning af kranie, bryst. og bughule forud for obduktionen fandtes brud af kraniets kuppeldel i både højre og venstre side, et muligt hjørnebrud af venstre lårben ved knæet og et muligt hjørnebrud af venstre skinneben

..."

forklarede vidnet, at der blev foretaget yderligere undersøgelser, og at der var et brud.

Foreholdt fil 1, side 409, samme obduktion, 11. afsnit, forklarede vidnet, at

derher var tale om udvendige tegn på vold. Det er konkluderet, at

hudafskrabningen under nr. 5 kan være opstået ved, at barnet har kradset sig selv. Det var en meget lille hudafskrabning.

Hendes chef har oplyst, at anmodning om en OI-undersøgelse skal komme fra politiet til instituttet og stiles til den behandlende afdeling, som tager stil-ling til, om det er relevant at udføre undersøgelsen, og at afdelingen vil tage en snak med de pårørende om forekomsten i familien. Instituttet har materia-le gemt, som vil kunne bruges til undersøgelsen. Dem, som skal lave under-søgelsen, vil først lave en vurdering af, om undersøgelsen er relevant at sætte i gang.

Vidne 12 har som vidne forklaret blandt andet, at hun tidligere hed Navn 2 til efternavn. Hun bliver kaldt Kaldenavn 1. Hun er mor til Tiltalte 1. Hun og Tiltalte 1 har altid haft et godt forhold til hinanden. De hyggede sig me-get sammen med at spille spil, se fjernsyn og gå ture. Dette ændrede sig, da

side 75

Tiltalte 1 og Tiltalte 2 blev gift. Tiltalte 1 trak sig. Det kunne hun ikke forstå. Efter to måneder trak både Tiltalte 2 og Tiltalte 1 sig fra dem. Herefter flyttede Tiltalte 1 og Tiltalte 2. Indtil da boede de hjemme hos vidnet. Hun fik kendskab til fødslen, fordi Tiltalte 1 ringede til hende og fortalte, at hun havde født. Det var ikke en glad, men en træt pige, der ringede. Hun hørte barnegråd i baggrunden og spurgte Tiltalte 1, om hun havde født, hvilket Tiltalte 1 bekræftede. Tiltalte 1 fortalte, at det var en hård omgang. Hun besøgte Tiltalte 1 to dage efter fødslen hjemme hos Tiltalte 1. Tiltalte 2 sad i sofaen med ryggen til hendes mand. Tiltalte 1 sad i sofaen med Forurettede i armene og vuggede hende. Hun spurgte, om hun måtte holde Forurettede. Både Tiltalte 2 og Tiltalte 1 sagde nej. Det måtte hun ikke. Hun spurgte, om hun måtte se Forurettede. Tiltalte 1 tog dynen af, så hun kunne se Forurettede. De var der ca. en halv time. Tiltalte 1 stirrede meget på Forurettede og så kun kortvarigt op på vidnet. Tiltalte 1 smilede, men viste ikke den glæde, man normalt ser hos mød-re efter at have født.

Foreholdt Fil 1, afhøringsrapport af 12. december 2022, side 363, sidste linje, til side 364, nederste linje, hvoraf fremgår:

"...

Afhørte var kun på besøg i en halv time, fordi Tiltalte 1 var træt. Afhørte forklarede, at Tiltalte 1 også var bleg at se på, og der var stadig ingen glæde at spore hos Tiltalte 1 over, at hun var blevet mor.

..."

forklarede vidnet, at det er rigtigt. Hendes mand var til stede ved besøget. Barnet skulle være en måned gammel, før de måtte holde hende. Det sagde både Tiltalte 1 og Tiltalte 2. De forstod det ikke, men respekterede det. Både Tiltalte 2 og Tiltalte 1 sagde nej til, at hun måtte holde Forurettede.

Anden gang hun så Forurettede, var hun lige et smut forbi Tiltalte 1 for at se, hvordan hun og Forurettede havde det. Da var Forurettede ca. 14 dage gammel. Tiltalte 1 virkede lidt gladere, overrasket og smilende. Forurettede lå og sov inde i stuen i sin babynest. Vidnet var henne og se på hende. Hun tog ikke dynen af Forurettede, fordi hun lå og sov. Hun ville ikke vække hende. Hun ville gerne holde hende, men hun respekterede Tiltalte 1 og Tiltalte 2's beslutning.

Hun så Forurettede tredje gang hjemme hos Tiltalte 1. Da var Forurettede ca. en måned gammel. Tiltalte 1 ringede til hende og bad hende se på et sår, som Tiltalte 2 havde fået ved at skære sig. Da hun kom, fik hun stukket Forurettede i armene. Forurettede gav lyd fra sig og bevægede sig. Hun var alene iført en ble og havde dynen rundt om sig. Forurettede så almindelig ud og virkede almindelig. Hun spurgte aldrig Tiltalte 1 ind til, hvorfor Tiltalte 1 ikke var glad.

Hun sendte en snap til Tiltalte 1, hvor hun spurgte Tiltalte 1, hvordan hun havde det. Hun fik en snap fra Tiltalte 1, hvor hun så glad ud.

Foreholdt fil 1, side 365, afhøringsrapport af 12. december 2022, 3. afsnit,

side 76

5.-10. linje, hvoraf fremgår:

"...

Afhørte havde kun én gang spurgt Tiltalte 1, om der var noget galt, efter at Tiltalte 1 havde snappet et billede af sig selv til afhørte, da Forurettede var omkring 14 dage gammel. Men der havde Tiltalte 1 bare svaret, at der ikke var noget galt. Adspurgt hvad det var, der fik afhørte til at spørge, om Tiltalte 1 var okay, forklarede afhørte, at det var, fordi Tiltalte 1 så trist og opgivende ud på det sendte billede. Afhørte forklarede, at det virkede som om, at Tiltalte 1 var tilbageholdende med nogle ting.

..."

forklarede vidnet, at hun må have forklaret sådan, hvis det fremgår af rapporten. Tiltalte 1 havde et skævt smil, men derudover så hun ikke glad ud. Hun spurgte Tiltalte 1, om der var noget galt, men Tiltalte 1 svarede, at det var der ikke. Hun spurgte ikke yderligere ind til det. Man skulle ikke blive ved med at spørge Tiltalte 1, for så blev hun irriteret.

Hun så Forurettede sidste gang den 7. september 2022. Vidne 3 ringede til hende. Hun og hendes mand kørte over til Tiltalte 1 og Tiltalte 2. De kørte også med til Rigshospitalet om natten. De kørte efter Tiltalte 1 og Tiltalte 2. Hun spurgte ikke Tiltalte 1 eller Tiltalte 2, hvad der var sket. I lejligheden så hun Forurettede ligge på bordet. Hun fik fortalt, at Forurettede gylpede, og at hun herefter blev taget op og banket blidt i ryggen. Inde på Rigshospitalet blev de vist op til et værelse, hvor Forurettede lå i et værelse ved siden af. Da de kom ind på hospitalet, skulle Tiltalte 1 på toilettet. Hun sagde til Tiltalte 2, at de ville gå hen til elevatoren, fordi hendes mand havde dårlig hofte og svært ved at gå. Tiltalte 2 sagde, at de i hvert fald ikke skulle ind til Forurettede først. Det skulle forældrene. Da lægen kom ind på stuen, spurgte lægen, om hun og hendes mand måtte blive, hvortil Tiltalte 1 svarede ja, mens Tiltalte 2 svarede med en meget aggressiv stemme, at hvis ikke de havde nogen kommentarer, så måtte mormor og hendes kæreste gerne blive. Hertil svarede hun, at de ikke havde nogen kommentarer. Hun blev meget stødt over Tiltalte 2's udtalelse. Tiltalte 1 var grædefærdig og havde brug for deres støtte. Tiltalte 2 havde aldrig været aggressiv overfor dem før. Lægen spurgte ind til det blå mærke, Forurettede havde i panden. Det gav Tiltalte 1 og Tiltalte 2 ikke nogen forklaring på.

Udadtil virkede Tiltalte 2 som en sød ung mand, der havde styr på familielivet og gik ind i det 100 %. Forandringen indtraf, da Tiltalte 2 trak sig og blev mere stille. Han trak Tiltalte 1 med. Tiltalte 1 ville gerne familielivet og har altid villet det. Tiltalte 1 havde aldrig tidligere trukket sig fra familien, på nær hvis hun var syg. Det var Tiltalte 2, der gjorde, at de trak sig.

Tiltalte 1's temperament har altid været hidsigt på den måde, at hun har råbt og skreget og så forladt rummet. Tiltalte 1 har aldrig været voldelig. Hun har aldrig oplevet det eller hørt om det. Tiltalte 1 har ikke talt om vold i et tidligere forhold.

side 77

Hun fik tilsendt et billede af Forurettede den 6. september, mens hun var på arbejde. Hun så blå mærker i hovedet på Forurettede, og Forurettedes hoved var lidt hævet. Hun spurgte Tiltalte 1 ind til det, og Tiltalte 1 svarede, at der ikke var noget galt. Hun gik ikke videre med det, men det ville hun ønske, at hun havde gjort. Tiltalte 1 blev irriteret, hvis man blev ved med at spørge om det samme. Hun talte med sin mand og en skoleveninde om det. De syntes begge, at det var underligt. Hun viste billedet til veninden. Veninden sagde, at hun ville være gået til lægen med barnet. Hun sagde ikke til Tiltalte 1, at hun skulle gå til lægen.

Hun har sendt billeder videre til politiet.

Forevist fil 1, side 360, billeder af Forurettede, forklarede vidnet, at det er foto fra Forurettede var 1 måned gammel.

Forevist fil 1, side 361, billede af Forurettede, forklarede vidnet, at det er billedet fra den 6. september 2022, som hun reagerede på.

Forevist mappe-andre tekniske spor- koster 3a-IMG 3107 original billede, forklarede vidnet, at det var det store blå mærke i panden, som hun lagde mærke til. Mens Tiltalte 2 og Tiltalte 1 boede hos dem, kom der en sundheds-plejerske på besøg. Det var før fødslen. Hun husker ikke præcis, hvornår det var. Både hun og hendes mand var hjemme ved besøget.

Foreholdt fil 1, side 366, afhøringsrapport af 12. december 2022, 2. afsnit, 1. og 2. linje, hvoraf fremgår:

"...

Afhørte forklarede, at deres første besøg med sundhedsplejersken var i maj/juni måned, hvor Tiltalte 2 og Tiltalte 1 stadig boede hjemme hos afhørte.

..."

forklarede vidnet, at de stadig boede hjemme, da sundhedsplejersken kom forbi. Tiltalte 1 og Tiltalte 2 flyttede i juni måned 2022. Hun har aldrig oplevet Tiltalte 2 voldelig. Hun har ikke talt med Tiltalte 1 om, hvorvidt Tiltalte 2 var voldelig. Tiltalte 1 fortalte til vidnets søster, at Tiltalte 2 kunne være voldelig. Tiltalte 2 sad ved siden af, da Tiltalte 1 fortalte det. Vidnet fik det at vide af sin søster.

Adspurgt af advokat Mariann Jørn Hansen forklarede vidnet, at Forurettede var omkring en måned gammel, da Tiltalte 1 ringede og ville have hende til at se på Tiltalte 2's sår. Tiltalte 1 var glad og smilende, som hun kendte Tiltalte 1. Tiltalte 1 havde ændret sig til at være mere glad.

Foreholdt fil 1, side 364, afhøringsrapport af 12. december 2022, sidste afsnit, 6.-8. linje, hvoraf fremgår:

side 78

"...

Afhørte forklarede, at det på daværende tidspunkt var som om, at Tiltalte 1 havde fundet en anden glæde ved at vise Forurettede frem. Afhørte vidste ikke, hvad der var sket på den måned. Afhørte forklarede, at det var dejligt at holde Forurettede, selv om hun stadig var meget lille.

..."

forklarede vidnet, at det er korrekt. Hun mærkede en ændring hos Tiltalte 1 til en mere glad pige og mor. Hun talte ikke så ofte med Tiltalte 1, som hun havde gjort, før Tiltalte 1 flyttede. De skrev sammen på snap og ringede sammen 1-2 gange om ugen.

Foreholdt fil 1, side 365, afhøringsrapport af 12. december 2022, 4. afsnit, hvoraf fremgår:

"...

Afhørte forklarede, at før fødslen, der havde afhørte og Tiltalte 1 kontakt til hinanden flere gange om ugen, hvor de både sås og ringede og skrev sammen. Efter Forurettede blev født, der var afhørte heldig, hvis hun hørte fra Tiltalte 1 en eller to gange om ugen. Afhørte forklarede, at sådan plejede Tiltalte 1 ikke at være.

..."

forklarede vidnet, at hun har forklaret sådan, hvis det står i rapporten. De tog begge kontakt til hinanden.

Den 7. september var Tiltalte 1 helt grædefærdig. Da hun kom op i lejligheden, var Tiltalte 1 fuldstændig brudt sammen. Tiltalte 2 stod helt stiv og stirrede ud i luften, mens en enkelt tåre løb ned ad kinden på ham. På Rigshospitalet var Tiltalte 1 lidt smilende, men også fuldstændig grædefærdig.

I starten besøgte hun Tiltalte 1 i fængslet hver uge en halv time. Det blev ændret til en hel time hver 14. dag. Begravelsen blev arrangeret af hende og hendes mand. Hun fik en seddel fra Tiltalte 1 med hendes og Tiltalte 2's ønsker til begravel-sen. Hun prøvede at opfylde begge deres ønsker. Ved begravelsen talte hun med Tiltalte 1, da Tiltalte 1 steg ud af politibilen. Hun fik lov til at kramme Tiltalte 1. Tiltalte 1 fik også lov til at kramme familien. Tiltalte 1 var ked af det. Tiltalte 1 havde skrevet et brev, som præsten læste op. Hun husker ikke, hvad talen handlede om, men den handlede om Forurettede, Tiltalte 1 og Tiltalte 2. Under hendes besøg i fængslet fik hun det indtryk af Tiltalte 1, at hun fik sin lille pige tilbage. Man kunne høre på Tiltalte 1, at hun havde brugt meget tid på at tænke over tingene. Det kunne hun også læse ud af Tiltalte 1's breve. Tiltalte 1 kunne godt se, at hun ikke havde væ-ret det familiemenneske, som hun tidligere havde været. Tiltalte 1 havde trukket sig rigtig meget, og hun savnede det sociale samvær og hyggen med familien.

Vidne 9 har som vidne forklaret blandt andet, at hun

side 79

er faster til Tiltalte 2. De har været meget tætte i familien under Tiltalte 2's op-vækst. Hun så Forurettede første gang ca. 14 dage efter fødslen. Det var hjemme hos Tiltalte 2 og Tiltalte 1. Hun var der med begge sine døtre og sin mor. Tiltalte 1 sad i sofaen med Forurettede og gav hende flaske. Forurettede havde dynen rundt om sig. Tiltalte 2 viste dem rundt i lejligheden. De fik ikke lov til at holde Forurettede. Hun spurgte, om hun måtte holde Forurettede, men Tiltalte 1 sagde nej. Tiltalte 1 sagde, at hun først måtte holde hende, når Forurettede var en måned gammel. De spurgte, om de måtte se Forurettede, og Tiltalte 1 løftede dynen af. Forurettede havde kun ble på, men det var også varmt. Hun så fin ud. Hun så Forurettede igen, da hun var næsten tre uger gammel. Det var den 13. august til en grillaften hos hendes bror. Hun bor ikke så langt derfra, så Tiltalte 2 og Tiltalte 1 gik hjem til hende med Forurettede i barnevognen. Hendes søn havde købt en rød BMW, og Tiltalte 2 gik med sønnen for at se på bilen. Tiltalte 1 blev hos hende og hendes dat-ter Vidne 4. De snakkede sammen, og hun spurgte, om hun måtte holde Forurettede, men det måtte hun ikke. Hun spurgte, om hun måtte se, hvor lang Forurettede var blevet. Tiltalte 1 tog dynen væk. Vidnet så to blå mærker ved Forurettedes ankel. Det var to tydelige blå mærker på størrelse med en finger hver. Hun spurgte Tiltalte 1, om Forurettede var blevet vaccineret for nyligt, hvilket Tiltalte 1 svare-de nej til. Tiltalte 1 brød sig ikke om, at hun spurgte ind til det. Mærkerne var på størrelse med en lillefinger og sad lige ved siden af hinanden. Det var Tiltalte 1, der fjernede dynen. Forurettede havde et lille ballerinaskørt på.

Foreholdt fil 1, side 376, afhøringsrapport af 3. marts 2023, 2. afsnit, hvoraf fremgår:

"...

Afhørte spurgte så, om hun ikke lige måtte se hende, hvilket hun fik lov til. Den lille var iført en lille kjole og en kort ærmet body-stocking. Hun fik kun lige lov til at se det øverste af hende, og spurgte derfor om  ikke hun måtte se hvor lang hun var blevet og fjernede derfor selv dynen ganske kortvarigt, inden Tiltalte 1 pakkede hende ind igen.

..."

forklarede vidnet, at hun selv trak dynen af Forurettede for at se, hvor lang hun var blevet. Tiltalte 1 sagde ikke noget om de blå mærker, udover at Forurettede lå meget urolig og nogle gange kom til skade. Hun undrede sig over det, men spurgte ikke mere ind til det.

Foreholdt fil 1, side 376, afhøringsrapport af 3. marts 2023, 3. afsnit, 1.-5. linje, hvoraf fremgår:

"...

Afhørte så da to blå hånd-/fingeraftryk nede på den lilles højre skinneben der var ca. 4-5 centimeter lange (afhørte viste to tværgående striber med fingrene ind over skinnebenet), og spurgte Tiltalte 1 om hun lige var blevet vaccineret, hvortil Tiltalte 1 svarede, at det var hun ikke, men hun sov så uroligt så hun hele tiden kom til skade.

side 80

Hertil havde afhørte sagt til Tiltalte 1, at det kunne et lille barn på hendes alder ikke, hvortil Tiltalte 1 sagde, at det skulle hun ikke tænke mere over, hvilket afhørte undrede sig meget over.

..."

forklarede vidnet, at hun nok har forklaret sådan. Hun husker, at Tiltalte 1 sagde, at hun ikke skulle tænke mere over det. Hun vidste godt, at mærkerne ikke kunne stamme fra en vaccination, men hun måtte spørge på en måde. Hun spurgte ikke direkte til mærkerne. Det kunne hun ikke lide.

Forurettede fik sutteflaske. Efterfølgende blev hun urolig og begyndte at græde. Hun spurgte Tiltalte 1, om ikke Forurettede skulle op og bøvse. Tiltalte 1 talte bare videre om barnedåben og indbydelser og lignende. Forurettede blev mere urolig. Hun spurgte, om hun måtte bære Forurettede, men det måtte hun ikke. Tiltalte 1 tog Forurettede op på armen uden dyne. Hun forklarede Tiltalte 1, at et lille barn har behov for at komme op og ligge for at bøvse, men det gjorde Tiltalte 1 ikke. Tiltalte 1 tog alene Forurettede op og holdt hende. Forurettede havde ikke dynen om sig, da Tiltalte 1 tog hende op. Vidnet lagde mærke til, at Forurettede blev kølig og skiftede farve, så hun spurgte Tiltalte 1, om ikke Forurettede skulle have dynen over sig, så hun ikke blev kold. Herefter lagde Tiltalte 1 dynen om Forurettede. Forurettede fortsatte med at skrige, selv om Tiltalte 1 tog hende op. Tiltalte 1 gave hende sutten, som faldt ud af munden på hende et par gange. Til sidste holdt Tiltalte 1 fast i sutten i Forurettedes mund. Forurettede gylpede, mens Tiltalte 1 holdt sutten i munden på hende. Hun sagde til Tiltalte 1, at der kom gylp ud af munden, men det reagerede Tiltalte 1 ikke på. Tiltalte 1 trykkede hårdere med sutten og talte bare videre. Lidt efter lagde Tiltalte 1 Forurettede ned i barnevognen igen og sagde til Tiltalte 2, at den lille græd, og at de nu skulle tilbage. Afstanden til Tiltalte 2 var cirka 100 meter. Hun sagde ikke noget til Tiltalte 2 om mærkerne. Hun tænkte ikke mere over det. Hendes tanke var, at Forurettede måske havde haft noget stramt på, inden de kom. Forurettede virkede som et almindeligt spædbarn. Forurettede fortsatte med at græde, da de gik. Tiltalte 2 sagde, at de hellere måtte se at komme hjem, så Forurettede kunne få en ny flaske. Tiltalte 1 gik med barnevognen. Tiltalte 2 gik ved siden af og havde hånden ned i barnevognen for ligesom at holde Forurettede i hånden og berolige hende.

Foreholdt fil 1, side 377, samme afhøringsrapport, 2. sidste afsnit, 2.-4. linje, hvoraf fremgår:

"...

Den lilles øjne var heller ikke som de skulle være, de var meget mørke og virkede angst, selvom hun kun var en måned gammel. Men det var svært at se hvad man skulle gøre, og hvordan man kunne blande sig.

..."

forklarede vidnet, at hun husker, at Forurettede havde mørke øjne. Hun spurgte Tiltalte 1, om hendes far havde brune øjne, men det havde han ikke. Forurettede virkede angst, da Tiltalte 1 tog hende op og holdt sutten i munden på hende.

side 81

Forurettede brugte kræfter på at trække vejret. Hun havde det ikke godt efter besøget. Det med sutten virkede brutalt. Hun undrede sig over, at Tiltalte 1 ikke tog Forurettede op, så hun kunne bøvse. Hun talte med sin mand om det. Hun mente, at hvis det fortsatte sådan, så måtte der være nogen, som var obs på det. Det håbede hun.

Foreholdt fil 1, side 377, samme afhøringsrapport, sidste afsnit, hvoraf fremgår:

"...

Da afhøre kom ind, sagde hun til sin mand: “at det her kommer ikke til at gå” , hun havde en knude i maven, og de talte om at de (kommunen), kom til at fjerne barnet, for Tiltalte 1 var ikke sød ved hende.

..."

forklarede vidnet, at det er korrekt. Hun så Tiltalte 2 om søndagen til noget bilræs i By 2. Tiltalte 2 sagde, at han havde fået lov af Tiltalte 1 til at holde fri i to timer. Han havde lige haft fødselsdag. Hun så, at Tiltalte 2 sms'ede et par gange. Tiltalte 2 sagde, at han havde købt en barnevogn til den lille. Der var både lift og uro til. Tiltalte 2 virkede glad. Tiltalte 1 var hjemme. Hun ved ikke, om det var Tiltalte 1, der kontaktede Tiltalte 2, men Tiltalte 2 sms'ede nogle gange.

Forholdt fil 1, side 378, samme afhøringsrapport, 1. afsnit, 2.-4. linje, hvoraf fremgår:

"...

Tiltalte 2 havde lige haft fødselsdag, og fortalte, at han havde fået “lov” af Tiltalte 1 til at komme og se det, men at han skulle komme hjem inden 1 time. Imens han var der oplevede afhørte, at Tiltalte 1 blev ved med at ringe og skrive til ham.

..."

forklarede vidnet, at der var én, der ringede og skrev til ham, og hun tænkte, at det nok var Tiltalte 1. Tiltalte 2 sagde ikke, at det var Tiltalte 1, og hun spurgte ham heller ikke om det. Tiltalte 2 og Tiltalte 1's forhold var meget turbulent. Tiltalte 1 var meget bestemmende og dominerende. Tiltalte 1 talte ikke pænt til Tiltalte 2. Hun talte ikke med Tiltalte 2 om det. Tiltalte 2 sagde bare stille og roligt "Snak nu ordentligt", men ellers ikke mere. Hendes indtryk af Tiltalte 1's temperament var, at det var voldsomt. Der skulle ikke siges meget, før Tiltalte 1 blev irriteret. Tiltalte 2 var afslappet, som han plejede at være. Han var stille og rolig.

Adspurgt af advokat Lonnie Kromann Nielsen omkring mærkerne på Forurettedes ben den 13. august, foreviste vidnet på sin egen ankel med to fingre let adskilte på tværs af anklen, hvor mærkerne var.

Foreholdt fil 1, 376, afhøringsrapport af 3. marts 2023, 3. afsnit, 2. linje,

side 82

hvoraf fremgår:

"...

(afhørte viste to tværgående striber med fingrene ind over skinnebenet)

..."

forklarede vidnet, at hun hele tiden har vist mærkerne nede ved anklen også overfor politiet.

Hun har altid oplevet Tiltalte 2 som stille og rolig overfor Forurettede. Ved det første besøg var det kun Tiltalte 1, der sad med Forurettede. Anden gang lå Forurettede i barnevognen, og Tiltalte 2 stod henne hos hendes søn og kiggede på bil. Da de gik, så hun, at Tiltalte 2 tog sin hånd ned i barnevognen. Tiltalte 2 har altid været glad for sine små kusiner. Han var altid meget omsorgsfuld. Tiltalte 2 er en stil-le og omsorgsfuld mand. Hun har aldrig set Tiltalte 2 fare op eller være volde-lig.

Vidne 4 har som vidne forklaret blandt andet, at hun er kusine til Tiltalte 2. Hun har et tæt forhold til ham. Hun besøgte Tiltalte 2 og Tiltalte 1 en gang imellem. Tiltalte 2 og Tiltalte 1's forhold var lidt op og ned. Hun opleve-de Tiltalte 1's temperament som op og ned. Der var en episode, hvor Tiltalte 2 ville vise dem en film, men det måtte han ikke for Tiltalte 1. Tiltalte 1 blev sur og hidsede sig op. Tiltalte 1 råbte til Tiltalte 2, at han skulle slukke fjernsynet. Hun er ikke vant til den form for opførsel. Efter fødslen så hun Tiltalte 2 og Tiltalte 1 2-3 gange. Første gang var hun sammen med sin mor og søster, da Tiltalte 1 og Tiltalte 2 var kommet hjem efter fødslen. Tiltalte 1 ville ikke have, at nogen holdt Forurettede. Tiltalte 2 sagde ikke noget til det. Han accepterede det. De fik at vide, at de først måtte holde Forurettede, når hun var 1 måned gammel.

Hun så den lille anden gang den 13. august til en grillaften. Tiltalte 2 og Tiltalte 1 kom en tur forbi med Forurettede i barnevognen. Tiltalte 2 gik hen og talte med hendes storebror. Hun stod og talte med Tiltalte 1. Hun så Forurettede nede i barnevognen. Hun spurgte, om hun måtte holde Forurettede, men Tiltalte 1 sagde nej. Tiltalte 1 havde tidligere sagt, at hun ikke måtte holde hende, før hun var en måned gammel. Nu sagde Tiltalte 1 igen nej. Hun fik ikke nogen forklaring på, hvorfor hun ikke måtte. Det undrede hun sig over. Før fødslen talte hun og Tiltalte 1 om, at hun skulle holde Forurettede. Hun skulle stå fadder. Forurettede begyndte at græde og gylpe. De sagde til Tiltalte 1, at hun enten skulle tage Forurettede op, eller også kunne de tage hende op, men det måtte de ikke. Tiltalte 1 tog ikke Forurettede op. Forurettede blev ved med at græde og gylpe. De sagde igen, at det ville være en god idé at tage Forurettede op. Til sidst tog Tiltalte 1 hende op. Hun så to blå mærker på Forurettede på benet ved læggen.

Vidnet foreviste på siden af sit eget underben med to fingre, hvor mærkerne var.

side 83

Mærkerne lignede to små blå fingre. Hun udpegede også mærkerne overfor politiet til afhøringen.

Foreholdt fil 1, side 383, afhøringsrapport af 11. juni 2023,  1. afsnit, 11.-12. linje, hvoraf fremgår:

"...

Det var små fingre, ikke som om det var Tiltalte 2's store fingre. 

Mærkerne var blå og sad på den nederste del af låret.

..."

forklarede vidnet, at hun godt kan have forklaret sådan til politiet. Hun husker ikke, hvad hun sagde til politiet, men mærkerne var nede ved læggen. Hun viste placeringen til politiet.

De kommenterede mærkerne over for Tiltalte 1, der svarede, at Forurettede lå meget uroligt. Besøget sluttede ved, at Tiltalte 1 sagde, at de skulle hjem og have kage. Tiltalte 1 kaldte på Tiltalte 2 og sagde, at de skulle gå. Hun sagde ikke noget til Tiltalte 2 om mærkerne. Hun troede på Tiltalte 1's forklaring om, at mærkerne stammede fra, at Forurettede lå uroligt. Hun husker ikke, om hun så mere til Tiltalte 1 og Tiltalte 2 efter den dag.

Foreholdt fil 1, side 383, samme afhøringsrapport, 2. sidste afsnit, 1.-3. linje, hvoraf fremgår:

"...

2. gang afhørte havde været sammen med Tiltalte 2 og Tiltalte 1 var en uges tid efter de havde været forbi hjemme ved afhørte. Afhørte og hendes søster havde været forbi hjemme ved Tiltalte 2 og Tiltalte 1, de havde kun været der et kvarters tid og lige sagt hej og slappede af.

..."

forklarede vidnet, at hun ikke husker, hvornår besøget fandt sted. Hun var hos Tiltalte 1 og Tiltalte 2 to gange. Den første gang var Forurettede ikke født. Den anden gang var før grillaftenen. Hun så Forurettede i alt to gange.

Foreholdt fil 1, side 383, samme afhøringsrapport, 2. afsnit, 3.-5. linje, hvoraf fremgår:

"...

Afhørte så godt babyen, hun lå uden tøj på men var pakket ind i en dyne, hun sov. Afhørte og hendes søster prøvede heller ikke at holde babyen denne gang.

..."

forklarede vidnet, at hun har forklaret sådan til politiet. Hun så Forurettede tre gange i alt. Hun så ikke Forurettede uden dyne den tredje gang. Det var efter

side 84

grillaftenen. Det var Tiltalte 1, der sagde, at hun ikke måtte holde Forurettede. Tiltalte 2 sagde ikke noget om det. Tiltalte 1 var meget bestemmende overfor Tiltalte 2.

Adspurgtaf advokat Lonnie Kromann Nielsen forklarede vidnet, at

mærkerne sad på Forurettedes højre ben. De spurgte Tiltalte 1, hvordan hun havde fået de to blå mærker. Tiltalte 1 svarede, at Forurettede havde fået en vaccination, og at hun lå uroligt. Hun tænkte over det, men hun ville ikke blande sig. Hun tænkte, at det ikke kunne være rigtigt. Dengang troede hun på Tiltalte 1's forklaring. Efterfølgende har hun tænkt meget over det. Tiltalte 2 var altid rigtig glad for børn. Hun har ofte set ham sammen med børn, og han var sød imod dem. Han glædede sig til at blive far. Han virkede glad for at være far. Tiltalte 2 er stille og rolig. De har set hinanden jævnligt gennem deres opvækst.

Adspurgt af anklageren forklarede vidnet supplerende, at Tiltalte 1 sagde, at Forurettede var blevet vaccineret.

Foreholdt Vidne 9's forklaring om, at det var hende, der spurgte Tiltalte 1, om Forurettede var blevet vaccineret, forklarede vidnet, at hun er usikker på, om det var Tiltalte 1, der sagde, at Forurettede lige var blevet vaccineret.

Vidne 17 har som vidne forklaret blandt andet, at han er papfar til Tiltalte 1. Han har kendt Tiltalte 1's mor i over 20 år. De blev gift i august. De har været sammen i omkring 5 år. Han bliver kaldt Kaldenavn 2. Han har kendt Tiltalte 1 næsten gennem hele hendes opvækst. Tiltalte 1's temperament er som mange andres således, at hun i nogle tilfælde bliver sur, hvis hun føler sig uretfærdig behandlet. Tiltalte 1 har et kraftfuldt temperament. Han har aldrig set Tiltalte 1 reage-re fysisk, hverken ved at kaste med ting eller skubbe. Tiltalte 1 skældte til tider Tiltalte 2 ud. De tolkede det som "graviditetskuller". Tiltalte 1 ville rigtig gerne ha-ve Tiltalte 2's opmærksomhed. Tiltalte 2 gav hende opmærksomhed. Han var kærlig og omsorgsfuld. Tiltalte 1 var nogle gange krævende og bestemmende. Tiltalte 2 var overbærende overfor Tiltalte 1. Han har aldrig set Tiltalte 2 være tem-peramentsfuld før den 7. september 2022. Tiltalte 2 kunne være bestemmende en gang imellem. Han husker en episode, hvor Tiltalte 1 ikke havde lyst til at tage ind til By 2, hvor Tiltalte 2 bestemte, at de skulle.

Han så Forurettede første gang, da hun var knap en uge gammel. Det var hjemme hos Tiltalte 1. Forurettede var pakket ind i en dyne, og han så hende på 1½ meters afstand. Han fik på forhånd at vide, at han ikke skulle kommentere hverken lejligheden eller andre ting. Han er typen, der siger ting ligeud. Han var blevet instrueret af sin kone om, at han ikke skulle kommentere noget som helst, men det var Tiltalte 1 eller Tiltalte 2, der havde sagt det. Det var betingelsen for at se barnebarnet. Han havde lyst til at kommentere den måde, Tiltalte 2 stod med Forurettede og vuggede hende. Han støttede ikke hendes hoved, når han holdt hende op til sig, og han vuggede hende meget voldsomt. Forurettede stødte flere gange sit hoved ind mod Tiltalte 2's skulder. Han valgte ikke at kommentere på det. Forurettede var pakket ind i en dyne. Han

side 85

var ikke henne for at se til hende. Han og Tiltalte 1 havde haft en lille kontrovers, inden Tiltalte 1 flyttede fra dem. Han tror, at det var en misforståelse. Tonen var ikke vendt den rigtige vej endnu. Han valgte at holde sig på afstand. I dag er tonen mellem dem fin.

Han så Forurettede anden gang hjemme hos Tiltalte 2 og Tiltalte 1, da hun var omkring 3-4 uger gammel. Da de ankom, var Tiltalte 2's far og stedmor på vej ud af døren. Herefter var der kun ham, hans kone, Tiltalte 1, Tiltalte 2 og Forurettede. Stemningen var anspændt. Han valgte at holde sig på afstand, fordi han ikke ville begynde at kommentere på noget. Han frygtede på Vidne 12's vegne, at de ville blive udelukket fra at komme hos Tiltalte 1 og Tiltalte 2. Han ved ikke, hvem der ville træffe den beslutning, men det ville nok være enten Tiltalte 1 eller Tiltalte 2. På daværende tidspunkt var Tiltalte 1 meget forelsket og lykkelig og ville sige ja til det, men på længere sigt ville hun sige nej til det. Han så kun Forurettede fra 1½ meters afstand. Han følte sig ikke velkommen. Tiltalte 2 sad skråt vendt væk fra ham, nærmest med ryggen til ham. De talte ikke til ham. Han valgte at tie stille og observere. De fik at vide, at Forurettede skulle være en måned gammel, før nogen måtte holde hende. Vidne 12 spurgte, om hun måtte holde Forurettede, men han hørte ikke svaret. Han undrede sig over, at ingen måtte holde Forurettede.

Foreholdt fil 1, side 391, afhøringsrapport af 17. februar 2023, 2. afsnit 2.-4. linje, hvoraf fremgår:

"...

Afhørte nåede heller aldrig at holde hende. Afhørte fandt det meget mærkværdigt, at de kun fik lov til at se den lille fra 2 meters afstand, når de var på besøg.

..."

forklarede vidnet, at det ikke blev sagt med ord, at man ikke måtte gå hen til Forurettede. Det var bare hans fornemmelse og stemningen. Vidne 12 var henne ved Forurettede. Tiltalte 2 og Tiltalte 1 virkede glade over at være blevet forældre, men de så alligevel ikke helt glade ud. Han så ikke den samme glæde, som han selv havde, da han fik barn. Det virkede mere, som om de var blevet pålagt en pligt, og at det ikke var, som de havde forventet. Sådan opfattede han det.

Detvar dem begge to, der virkede sådan. Der blev ligesom sat

begrænsninger for, hvad de kunne lave, efter de havde fået Forurettede. Før det tog Tiltalte 1 og Tiltalte 2 på mange ture, til træf og biografture og var ude at spise. Tiltalte 2 og Tiltalte 1 isolerede sig fra ham, Vidne 12 og hans datter. Han ved ikke, om de også gjorde det over for andre.

Den 8. september 2022 blev han overrasket over, at Tiltalte 2 og Tiltalte 1 blev anholdt. Det hele var meget hektisk fra opringningen om aftenen den 7. september, til de var inde på Rigshospitalet. Adrenalinen var helt oppe at køre. Tiltalte 2 blev vred på ham over, at betjenten bad ham om at køre Tiltalte 2's bil ind til Rigshospitalet. Han blev ringet op og fik at vide, at Tiltalte 1

side 86

og Tiltalte 2 var blevet anholdt. I situationen fik de at vide, at Forurettede var ved at blive kvalt i noget gylp, og at Tiltalte 2 havde prøvet at få det ud. Da de ankom, var ambulancefolkene allerede til stede og i gang med at behandle Forurettede på bordet. De fik først kendskab til kraniebrud et par dage efter indlæggelsen.

Tiltalte 2 og Tiltalte 1 gav ikke udtryk for, at de havde udfordringer med Forurettede. Han observerede, at Tiltalte 1 sad i sofaen med Forurettede pakket ind i dynen. Tiltalte 1 og Tiltalte 2 gav indtrykket, at de havde styr på det, indtil han observerede, hvordan Tiltalte 2 stod med Forurettede. Der var ting, han gerne ville have kommenteret på. Han ville som forælder gerne give gode råd, fordi han selv havde været igennem det. Der blev ikke talt om, at Forurettede græd meget.

Foreholdt fil 1, side 394, samme afhøringsrapport, 1. afsnit, 1.-2. linje, hvoraf fremgår:

"...

Adspurgt om Tiltalte 2 og Tiltalte 1 havde givet udtryk for, om de havde haft nogle udfordringer med Forurettede, svarede afhørte, at han havde fået at vide, at Forurettede græd meget.

..."

forklarede vidnet, at han husker, at han fik at vide, at Forurettede græd meget om natten. Han mener, at det var ved det andet besøg, at de fik det at vide.

Adspurgt af advokat Mariann Jørn Hansen forklarede vidnet, at han ikke husker tidspunktet for sin ankomst hos Tiltalte 1 og Tiltalte 2 den 7. september, men der stod en paramediciner og to ambulancefolk i lejligheden. Tiltalte 1 og Tiltalte 2 var i stuen. Tiltalte 2 stod helt forstenet og meget chokeret. Tiltalte 1 stod lidt derfra og græd meget. De kørte efter Tiltalte 1 og Tiltalte 2 til Rigshospitalet. Tiltalte 2 kørte selv. Da de ankom til Righospitalet, skulle Tiltalte 1 på toilettet. Tiltalte 2 sagde meget vredt til dem, at de ikke skulle gå derop alene. Han svarede, at det gjorde de ikke, men at de alene gik hen til elevatoren. Tiltalte 2 virkede meget vred og sur. Da de ankom på stuen ved siden af den stue, hvor Forurettede var, kom der en læge ind og spurgte, om det var i orden, at han og Vidne 12 var der. Tiltalte 1 svarede, at det var ok. Tiltalte 2 sagde, at de skulle tie stille. Han tænkte sit. De fik decideret besked på at holde kæft. Tiltalte 2 virkede mere sur end ked af det. Tiltalte 1 græd og virkede meget ulykkelig.

Han besøgte Tiltalte 1 i fængslet sammen med Vidne 12.

Han og Vidne 12 stod for begravelsen af Forurettede. Han søgte begravelseshjælp og klarede restbeløbet. Tiltalte 1 betalte for gravstenen. Selve begravelsen forløb som vanligt. Der var mange, der var kede af det og i chok. Mange forstod det ikke. Han talte meget kort med Tiltalte 1, som var ked af det. Tiltalte 1 havde skrevet et brev, som præsten læste op. Han husker ikke indholdet.

side 87

Adspurgt af advokat Lonnie Kromann Nielsen forklarede vidnet, at han ingen kontroverser havde med Tiltalte 2 før den 7. september 2022. Kontro-versen med Tiltalte 1 opstod, fordi han sagde til Tiltalte 1, at tingene gik lidt hurtigt for hende, og at han syntes, at det var meget hurtigt, at hun og Tiltalte 2 flyttede sammen. Kontroversen var alene med Tiltalte 1.

Han havde en rigtig god opfattelse af Tiltalte 2, der virkede sød og rar og sørgede for, at Tiltalte 1 havde det godt. Tiltalte 2 var venligsindet og involverede sig i familien. Det viste han fint til at starte med. Da de nærmede sig flytningen, var det mere sådan, at de kørte det selv og ikke gad dem mere. Det var hans opfattelse, at Tiltalte 2 var meget "gravidtålmodig", sød, rar og venlig overfor Tiltalte 1. Han har kun én gang igennem en lukket dør hørt dem småskændes. Normalt talte de pænt til hinanden, men engang imellem var Tiltalte 1's tone hård, og Tiltalte 2 kunne være lidt bestemmende. Det virkede, som om den Tiltalte 1, de kendte, ligesom blev trukket lidt væk fra familien. Pludselig lukkede de ned. Han ved ikke, om det var Tiltalte 1 selv, eller om det var Tiltalte 2, der sagde, at det kun skulle være de to.

Det er hans opfattelse, at Tiltalte 1 gerne ville have haft Tiltalte 2 hjemme, da de fik Forurettede. Hun var meget forelsket, og så kunne han hjælpe til med den lille. Tiltalte 1 opsøgte ikke deres selskab. Hun skrev lidt med sin mor. De opsøgte ik-ke Tiltalte 1 og Tiltalte 2 spontant, da de ville give dem lidt plads og i øvrigt følte sig lidt til overs.

Vidne 5 har som vidne forklaret blandt andet, at hun var deltager i Mødregruppe sammen med Tiltalte 1. Den 7. september 2022 hav-de hun og Tiltalte 1 aftalt at følges ind. Da Vidne 5 ankom, gik hun hen til bilen, hvor Tiltalte 2 og Tiltalte 1 tog Forurettede ud af bilen. Hun husker ikke, om der blev sagt noget.

Foreholdt fil 1, side 303, afhøringsrapport af 19. oktober 2022, 2. afsnit, 1.-3. linje, hvoraf fremgår:

"...

Afhørte forklarede, at hun allerede havde aftalt at mødes med Tiltalte 1, inden de gik ind i lokalerne. Tiltalte 1 var blevet kørt dertil af sin kæreste, så afhørte gik hen til deres bil, hvor afhørte allerede her opfangede en mærkelig stemning, fordi afhørte havde sagt: “Hvad så, Tiltalte 1?” , men uden at få noget svar retur.

..."

forklarede vidnet, at det er rigtigt. Der var en mærkelig stemning. Det var meget hurtigt ud af bilen og afsted. Tiltalte 2 hilste ikke på hende. Tiltalte 1 svarede ikke. På vej hen mod dørene talte de sammen, som de plejede. Ved døren sagde Tiltalte 1, at "Forurettede" slår sig selv. Vidnet så ikke "Forurettede" på det tidspunkt. Forurettede sad i sin autostol, og Tiltalte 1 holdt stolen i modsatte side af, hvor hun gik, så hun kunne ikke se Forurettede. Bemærkningen kom ud af den blå luft. De

side 88

havde ikke talt om blå mærker. Da de kom indenfor, satte de sig sammen i en sofa. Den første sundhedsplejerske kom hen og så på Forurettede og spurgte ind til, hvad der var sket. Tiltalte 1 svarede, at hun ikke vidste det. Tiltalte 1 kunne ikke forklare, hvorfor Forurettede havde blå mærker. Den anden sundhedsplejerske kom også hen og så på Forurettede. Hun husker ikke navnet på den første sundhedsplejerske. Hun kender sundhedsplejerskerne Vidne 7 og Person 6. Hun spurgte Tiltalte 1, hvor mærkerne kom fra, og Tiltalte 1 svarede, at det vidste hun ikke. Vidnet undrede sig over, at Tiltalte 1 nu sagde noget andet. Det passede ikke med det, Tiltalte 1 lige havde sagt til hende. Den anden sundheds-plejerske lagde også mærke til de blå mærker. De bad Tiltalte 1 om at få en tid hos lægen. Der blev talt om noget leukæmi. Hun så mærker på Forurettede ved øjenbrynet og i panden. Hun husker tre mærker. Hun husker ikke, hvor det sidste mærke var.

Forevist fil 1, side 734, IMG 3115, og side 735, IMG 3116, forklarede vidnet, at hun husker Forurettede fra den dag. De satte sig i sofaen på den modsatte side, fordi de skulle se noget på en tavle. Tiltalte 1 satte autostolen sådan, at det kun var vidnet, der kunne se Forurettede. Det var hendes indtryk, at Tiltalte 1 prøvede at skjule Forurettede. Uddannelsesvejlederen Person 14 skulle ikke se Forurettede. Andre kunne ikke se Forurettede fra den vinkel. De sad i en firkant.

Foreholdt fil 1, side 305, samme afhøringsrapport, sidste afsnit, 4.-6. linje, hvoraf fremgår:

"...

Det var afhørtes opfattelse, at Tiltalte 1 bevidst drejede autostolen, så det kun var afhørte, der kunne se hende, og at sundhedsplejerske Vidne 7, som tidligere havde observeret de blå mærker i ansigtet på Forurettede, ikke kunne se hende, mens de sad der.

..."

forklarede vidnet, at det er korrekt. Hun husker ikke, hvor Vidne 7 sad. Hun husker kun Person 14's placering. Hun så Forurettede, der virkede søvnig. Hver gang Forurettede prøvede at vågne, blev hun vugget tilbage i søvn. Hun græd ikke. Øjnene var lukkede hele tiden. Forurettede lavede ingen bevægelser.

Foreholdt fil 1, side 305, samme afhøringsrapport, sidste afsnit, 6.-8. linje, hvoraf fremgår:

"...

Afhørte forklarede, at Forurettede var vågen, men var ikke ked af det. Hun rullede hen med øjnene, hvorefter hun lukkede øjnene et par sekunder, og så åbnede hun øjnene igen og rullede hen igen.

..."

forklarede vidnet, at det godt kan passe. Hun har svært ved at huske, hvordan Forurettede var. Det er længe siden. "Rullede hen" betød, at øjnene

side 89

kørte rundt i hovedet. Forurettede græd ikke den dag. Hun husker ikke, om det var anden eller tredje gang, de var til Mødregruppe. Hun var der alle gangene ligesom Tiltalte 1. De andre gange var Forurettede ked af det, men det var nogle af de andre børn også. Forurettede var svær at trøste. Sundhedsplejerskerne tilbød at tage Forurettede, men det fik de ikke lov til. Hun husker ikke, hvad Tiltalte 1 syntes om at høre om uddannelse. Tiltalte 1 var irritabel den dag. Tiltalte 1 tog hjem, inden de skulle spise, fordi hun ikke kunne lide den mad, de skulle have.

Foreholdt fil 1, side 305, samme afhøringsrapport, første afsnit, 6.-7. linje, hvoraf fremgår:

"...

Det var afhørtes opfattelse, at det var noget andet end maden, der var årsag til, at Tiltalte 1 tog hjem meget før tid den dag.

..."

forklarede vidnet, at det er korrekt. Tiltalte 1 sad og skrev med Tiltalte 2. Hun var meget aktiv på sin mobil. Hun mener, at Tiltalte 1 skrev med Tiltalte 2. Hun husker ikke, om Tiltalte 2 og Tiltalte 1 sagde farvel til hinanden ved bilen. Tiltalte 1 tog hjem. Hun og Tiltalte 1 skrev sammen dagligt. Tiltalte 1 skrev, at hun var ked af, at hun tog tidligere hjem, og at hun ville spise med næste gang. Hun husker ikke, om de skrev sammen om aftenen. Dagen efter fik hun en snap om morgenen. Hun husker ikke, hvad snappen handlede om, men den handlede ikke om Forurettede. Herefter stoppede kontakten.

Hun hørte første gang om Forurettedes indlæggelse et par dage efter. En veninde sendte en artikel fra Lokalavis til hende. Veninden havde lagt to og to sammen. Hun havde svært ved at tro på det og finde rundt i det hele.

Den7. september 2022 blev hun hentet af sin kæreste fra mødet i

mødregruppen. Hun talte med ham om det. Hun sagde til ham, at hun var sikker på, at "Forurettede" var blevet slået. Hun husker ikke, hvad kæresten sagde, men det var noget med, at hun ikke skulle tænke sådan. Hun husker, at Tiltalte 2 ved bilen var irriteret over, at låget på sutteflasken ikke var skruet rigtig på. Tiltalte 2 tog flasken fra bilen. Hun husker ikke, hvem der tog Forurettede ud af bilen. Hun husker ikke, hvordan Tiltalte 1 reagerede på det. Før den 7. september havde hun ikke lagt mærke til blå mærker på Forurettede. Det var første gang, hun så det den pågældende dag.

Adspurgt af advokat Mariann Jørn Hansen forklarede vidnet, at der kun blev talt om leukæmi og ikke om andre sygdomme. Sundhedsplejersken bad Tiltalte 1 om at ringe til lægen og få en tid. Tiltalte 1 fik en tid hos lægen dagen efter. Der blev ikke talt om modermælkserstatning eller dråber. Ved de andre møder græd Forurettede og var svær at trøste, selvom Tiltalte 1 prøvede.

Foreholdt fil 1, side 306, samme afhøringsrapport, 2. afsnit, hvoraf fremgår:

side 90

"...

Adspurgt hvordan Forurettede agerede onsdagen forinden, svarede afhørte, at der var hun, som hun normalt var, altså ked af det, men Tiltalte 1 fik for det meste ro på hende ved at give hende mad eller tage hende op.

..."

forklarede vidnet, at det er korrekt.

Adspurgt af advokat Lonnie Kromann Nielsen forklarede vidnet, at der ved de andre møder også var to sundhedsplejersker til stede. De lavede en runde, hvor alle fortalte om, hvordan ugen var gået med deres børn, og hvilke ud-fordringer der havde været. Det gjorde de ikke hver gang. Børnene blev ikke målt og vejet på møderne. De talte i et åbent forum. Hvis de skulle tale om private ting, blev de trukket ud til siden. Sundhedsplejersken ville foretage et besøg dagen efter, de opdagede mærkerne. Tiltalte 1 sagde, at hun havde fået en tid hos lægen dagen efter. Hun hørte ikke, hvad sundhedsplejersken svarede. Hun havde ikke mødt Tiltalte 2 før, så det var første gang hun så ham på par-keringspladsen.

Vidne 6 har som vidne forklaret blandt andet, at hun var deltager i Mødregruppe. Den 7. september 2022 kom Tiltalte 1 sammen med en anden. Hun var selv altid den første, der kom. Tiltalte 1 virkede glad og trist på samme tid. De satte sig i sofaen og talte sammen om, hvordan ugen var gået. Pludselig så Tiltalte 1 både sur og ked ud af det. Mens de sad ned, så hun ikke Tiltalte 1's ansigt, fordi Tiltalte 1 kiggede ned. Forurettede lå i autostolen under hele mødet. Hun så ik-ke Forurettede, der var dækket af et tæppe eller en nusseklud, som lå hen over autostolen. Hun har selv to børn, og hun har mange gange fået at vide, at børn ikke må ligge i autostolen ret længe -højst en til to timer. Det var ret varmt den dag, så hun undrede sig over tæppet over autostolen, men måske havde Forurettede ikke noget tøj på. Hun havde på fornemmelsen, at man ikke måtte se Forurettede. Hun undrede sig over det. På et tidspunkt var hun ude på badeværelset med en af sundhedsplejerskerne, fordi hendes søn skulle måles og vejes. Fem minutter efter kom Tiltalte 1 derud. Hun mener, at Tiltalte 1 sagde no-get til hende, men hun fik ikke fat i det, fordi hun havde fokus på sin søn. De gik ind igen sammen. Tiltalte 1 sad meget med telefonen. Hun gik rundt med sin søn, fordi han var meget utilfreds. Ved de tidligere møder sad Tiltalte 1 med hen-de i sofaen.

Første gang til Mødregruppe virkede Forurettede glad, men ved frokosttid blev Forurettede meget utilfreds. Forurettede var urolig og ked af det. Tiltalte 1 gik rundt med Forurettede for at få hende til at falde til ro, men det lykkedes ikke.

Anden gang til Mødregruppe så hun Forurettede i autostolen. Hun deltog kun to gange. Den 7. september hørte vidnet en lille lyd fra Forurettede, hvorefter Tiltalte 1 vuggede autostolen med foden stille og roligt, og der blev ro på. Hun hørte ikke mere den dag. Lyden lød som en form for kvælende lyd, som om hun

side 91

ikke kunne få luft. De talte om spisning og amning. Tiltalte 1 fortalte, at Forurettede ikke ville spise ret meget og blev ved med at gylpe og kaste op. Tiltalte 1 fortalte, at de prøvede at få Forurettede til at sluge det igen ved at tage hendes hoved

tilbageog holde hende for næsen, så hun slugte det igen. Begge

sundhedsplejersker blev overraskede over det, men Tiltalte 1 sagde, at sådan gjorde de. Hun ved ikke, hvor mange gange de gjorde det. Hun så ikke, om Tiltalte 1 tog Forurettede op den dag. Tiltalte 1 blev på badeværelset, indtil de gik ud igen. Det tog cirka et kvarter. Tiltalte 1 satte sig i sofaen ved Forurettede. Vidnet gik ud, fordi hendes søn lå udenfor i barnevognen. Der sad én i sofaen ved siden af Tiltalte 1, da de kom tilbage. Personen havde siddet der fra starten af.

Foreholdt fil 1, side 315, afhøringsrapport af 20. oktober 2022, 1. afsnit, 2.-5. linje, hvoraf fremgår:

"...

Afhørte forklarede, at da de kom ind til sofaerne igen, der lå Forurettede i autostolen og prøvede at græde. Afhørte mente at kunne huske, at der var en af de andre mødre, måske Vidne 5. der gik hen til Forurettede for at vugge hende lidt, men at Tiltalte 1 hurtigt var henne og afskærme for Forurettede.

..."

forklarede vidnet, at hun ikke husker at have forklaret det på den måde.

Vidnets forklaring i mappe lydfiler-afhøringer-afhøring af 28. september 2022 fra 08.13 til 08.50 blev afspillet.

Vidnet forklarede, at det er hende, der taler. Hun husker, at Vidne 5 sad i sofaen sammen med Tiltalte 1 fra start til slut. Tiltalte 1 løb hurtigt over til Forurettede, men hun husker det ikke i dag.

Adspurgt af advokat Mariann Jørn Hansen, forklarede vidnet, at tæppet nok var en stofble. Hendes kæreste kender Tiltalte 1, der er hans ekskæreste. Han fortalte, at Tiltalte 1 godt kunne blive sur, når noget gik Tiltalte 1 på, men hendes kæreste kan også selv blive sur. Kæresten har ikke udtalt sig nærmere om Tiltalte 1.

Foreholdt fil 1, side 313, samme afhøringsrapport, 3. afsnit, sidste linje, hvoraf fremgår:

"...

Person 15 kunne slet ikke forestille sig, at Tiltalte 1 kunne finde på at gøre noget mod hendes egen datter.

..."

forklarede vidnet, at Person 15 ikke har oplevet Tiltalte 1 på den aggressive måde.

side 92

Adspurgt af advokat Lonnie Kromann Nielsen forklarede vidnet, at sund-hedsplejerskerne ikke kommenterede på stofbleen. De gik hen til Tiltalte 1, og Tiltalte 1 løftede stofbleen, så begge sundhedsplejersker så de blå mærker, Forurettede havde i ansigtet. Hun så dem ikke selv. Det blev ikke kommenteret, at Forurettede sad så længe i autostolen.

Sundhedsplejerske Vidne 7 har som vidne forklaret

blandt andet, at hun er uddannet sundhedsplejerske. Hun blev uddannet som sygeplejerske i 1989 og har arbejdet som sundhedsplejerske siden 1997. I 2022 var hun sundhedsplejerske i Mødregruppe. Mødregruppe var et projekt med en blanding af børn- og unge-området og arbejdsmarkedsområdet, men som se-nere overgik fuldstændig til arbejdsmarkedsområdet. Det blev finansieret af arbejdsmarkedsområdet med fokus på at få unge kvinder videre i job eller uddannelse. Projektet hed Mødregruppe. Det var hovedsa-geligt kvinder, der ikke var kommet videre i uddannelsessystemet, men det kunne også være kvinder, der modtog SU, der var under forsørgelse via Job-centeret, der ikke vidste, hvad de skulle, eller aldrig havde fået en 9. klasses eksamen. Det kunne også være kvinder, der var færdiguddannet, men havde behov for et større socialt netværk. Der var ingen skrappe visitationsregler. Deltagerne kom ind via Jobcenteret, jordmoderen, mund til mund, fra VUC eller sundhedsplejersken. Det var helt frivilligt at deltage. Mødregruppe er lukket nu, men kørte i 10 år med omkring 20-21 hold. Tiltalte 1's hold var rimelig ny- st-artet, hvorfor deres kendskab til deltagerne var meget lille. Holdet var under opstart, og der kom løbende nye til. Forløbet kørte over flere måneder.

Hendes kendskab til Tiltalte 1 og Forurettede var meget lille. Tiltalte 1 deltog 2-3 gange. Den 7. september var tredje gang. Tiltalte 1 var ikke én, der talte meget. Der var to sundhedsplejersker og en uddannelsesvejleder til stede. Hendes relation til Tiltalte 1 var meget lille. Den anden sundhedsplejerske var Forurettedes faste sundhedsplejerske. 

Tiltalte 1 fortalte den ene gang, at Forurettede var meget grædende. Det var i en gruppesammenhæng. Den 7. september var dagsordenen, at de skulle tale om job og uddannelse, så der var mindre fokus på den individuelle deltager. Man kan godt sige, at Mødregruppe var en mødregruppe, men med fokus på gruppe.

Den 7. september 2022 var det hendes kollega, der tog imod Tiltalte 1 og tog en snak med hende. Hun hørte ikke samtalen. Senere talte hun selv med Tiltalte 1, som havde Forurettede med i en autostol. Forurettede sov. Hun så, at Forurettede havde tre mærker i ansigtet. Et på venstre kind, et i panden og et tredje, som hun ikke husker placeringen af. Hun påtalte det overfor Tiltalte 1. Hun husker ikke Tiltalte 1's svar. Hendes kollega hørte dialogen og kom hen til dem og overtog samtalen med Tiltalte 1.

Foreholdt fil 1, side 309, afhøringsrapport af 21. oktober 2022, 1. afsnit, 4.-8. linje, hvoraf fremgår:

"...

side 93

Her så afhørte ned på Forurettede og spurgte så, hvad det dog var for nogle blå mærker, som hun havde i ansigtet. Hertil mente afhørte at huske, at Tiltalte 1 sagde, at Forurettede havde haft mærkerne i en uges tid. Men da afhørte og Person 6 efterfølgende havde talt sammen om det hændte i Mødregruppe, var det ikke noget, Person 6 kunne huske, at Tiltalte 1 skulle have sagt, så afhørte var lidt i tvivl, om det var det, hun havde hørt Tiltalte 1 sige.

..."

forklarede vidnet, at det godt kan være rigtigt. Hun opdagede selv mærkerne.

Foreholdt Tiltalte 1's egen forklaring om, at hun viste mærkerne til vidnet, forklarede vidnet, at det ikke er sådan, hun husker det. Hun gjorde ikke mere ved det. De havde en anden kontekst, en anden dagsorden og en hel gruppe stående, og hendes kollega havde efterfølgende en samtale med Tiltalte 1. Hun sagde selv til Tiltalte 1, at hun skulle kontakte en læge. Det skal man altid gøre. Det kunne være sygdom eller vold. Små børn skal ikke have blå mærker. Der blev talt om, at det kunne være en sygdom, for eksempel en blødersygdom, der godt kan give blå mærker. Hun husker ikke, hvornår der blev talt om det, men hun mener, at der blev talte om det, mens hele gruppen hørte det. Når gruppen var samlet, var der altid en kort snak om, hvordan det gik med alle deltagerne. Alle hørte den korte snak omkring de blå mærker, og at Tiltalte 1 skulle kontakte lægen. Hun husker ikke, hvad Tiltalte 1 svarede.

Foreholdt fil 1, side 309, afhøringsrapport af 21. oktober 2022, 2. afsnit, 1.-3. linje, hvoraf fremgår:

"...

Efterfølgende tog de en runde, hvor de hørte de fremmødte mødre om, hvordan det var gået siden sidste mødegang. Her talte de igen om de blå mærker i Forurettedes ansigt, hvor afhørte spurgte Tiltalte 1, om hun blev bekymret over dem, og der sagde Tiltalte 1: “Ikke specielt” .

..."

forklarede vidnet, at hun har forklaret sådan til politiet. Hun tænkte lidt over Tiltalte 1's svar, og at det var vigtigt, at den lille pige blev undersøgt. Hun gjorde dog ikke mere ved det. Forurettede sov under hele mødet. Hun hørte ikke Forurettede. Hun tjekkede ikke Forurettede. Hun tænkte ikke nærmere over, at Forurettede nu var meget stille, når hun tidligere havde været meget grædende. Hendes kollega havde talte med Tiltalte 1 om, hvad hun skulle gøre med et barn,

dervar meget grædende. Hun og hendes kollega talte sammen efter

gruppemøderne. Person 6 havde fortalt hende, at hun havde talt med Tiltalte 1 om mave-/tarmfunktion, afføringsmønster, mælkesyrebakterier og søvn. Hun ved, at inden Tiltalte 1 gik hjem den 7. september, havde Tiltalte 1 en samtale med Person 6. Hun så, at Person 6 og Tiltalte 1 havde samtalen. Da gruppen var gået hjem, fortalte Person 6, at hun havde aftalt et hjemmebesøg hos Tiltalte 1 næste morgen kl.

side 94

08.00.

Foreholdt at hun ikke tidligere har forklaret om hjemmebesøget dagen efter, forklarede vidnet, at hun ikke kan give en nærmere forklaring herpå. Politiet spurgte hende kun, hvad hun selv havde foretaget sig. Hun og Person 6 var bekymrede for Forurettede. Tiltalte 1 fortalte Person 6, at hun havde fået en tid hos lægen til næste dag.

Hun husker ikke, hvordan Forurettede var den første dag hos Mødregruppe. Forurettede var ikke et meget skrigende barn. Det ville hun have husket.

Foreholdt fil 1, side 309, afhøringsrapport af 21. oktober 2022, sidste afsnit, hvoraf fremgår:

"...

Adspurgt om Forurettede opførte sig på samme måde, som hun havde gjort de øvrige mødegange, svarede afhørte, at den 07-09 var mødegang nr. 3, og at hun kunne huske, at de den 1. mødegang talte meget

med Tiltalte 1 om, at Forurettede generelt var meget urolig. Afhørte vidste, at Person 6 på sine hjemmebesøg også havde talt med Tiltalte 1, om at Forurettede var urolig, og at mælkesyrebakterier kunne hjælpe på maveproblemer. Adspurgt om afhørte ville præcisere “urolig” , svarede afhørte, at hun mente grædende. Forurettede var meget grædende den første mødegang, så Tiltalte 1 gik meget med på hende på armen. Afhørte forklarede, at det dog ikke var fra start til slut, at Forurettede græd.

..."

forklarede vidnet, at det lyder rigtigt.

Den 7. september 2022 havde Person 6 en samtale med Tiltalte 1 efter mødet. Under mødet var Forurettede placeret i en autostol foran Tiltalte 1 med ansigtet vendt op mod Tiltalte 1. Hvis sofaen var et ur, så sad vidnet ved kl. 6, mens Tiltalte 1 sad ved kl. 8. Hun kunne ikke se Forurettede i autostolen. Det var ikke hendes indtryk, at Forurettede var placeret sådan med vilje, så hun ikke kunne se Forurettede. Tiltalte 1 talte om, at hun havde det lidt bedre, fordi hun fik en bedre søvn end tidligere i forløbet. Hun og Person 6 talte efterfølgende sammen omkring Tiltalte 1 og Forurettede. De talte altid sammen omkring deltagerne og om, hvordan dagen var gået. Person 6 fortalte, at hun havde aftalt et besøg hos Tiltalte 1 næste morgen, og at Tiltalte 1 havde fået en tid hos lægen næste dag. Hun husker ikke, om de talte om, hvad Forurettedes skader kunne være kommet af. De har på et tidligere tidspunkt haft en med en blødersygdom. Det lå ligesom lidt i baghovedet på dem. De spurgte ikke Tiltalte 1 ind til, om Forurettede blødte. De bad Tiltalte 1 om at få undersøgt Forurettede.

Ved de tre første hjemmebesøg, spørger sundhedsplejersken typisk forældre-

side 95

ne ind til, hvordan det går, og hvordan det er gået siden sidste besøg. Barnet får tøjet af og bliver undersøgt. De undersøger barnets reflekser, kontakten med barnet og barnets hud. De vejer og måler barnet, ligesom de måler hovedomfanget. De vejleder om ernæring, tarmfunktion, afføring og søvn. Når forældrene fortæller, at de har et meget uroligt barn, taler de om mulige årsager hertil. De mærker efter, om maven er meget oppustet, og om barnet er meget skævt som følge af fødslen. De stiller ingen diagnoser.

Foreholdt at Forurettede havde 5 kraniebrud, ikke under 14 brækkede ribben, brækket begge lårben, brækket begge skinneben, overrevet læbebånd flere gange, og at adskillige af skaderne var mere end 4 uger gamle, blandt andet mange af ribbensbruddene, forklarede vidnet, at hun ikke ved, hvad hun skal sige.

Adspurgt til, hvordan man som sundhedsfagligt personale kan undgå at se skaderne, forklarede vidnet, at hun har beskrevet, hvad hun så, og hvad der skete under møderne. Hun har ikke yderligere kommentarer til skaderne.

Foreholdt fil 1, side 481, udtalelse fra retslægerådet af 2. oktober 2023, nederst, "...Det kræver ikke en sundhedsfaglig uddannelse at se, at barnet er svært sygt..." og forevist video IMG 3115, forklarede vidnet hertil, at hun ikke kan genkende det som Forurettede.

Forevist fil 1, side 754, foto af Forurettede af 7. september 2022, forklarede vidnet, at Forurettede ser dårligere ud på billedet, end da hun så hende den dag.

Foreholdt at videoen blev optaget hos Mødregruppe kl. 10.02 den pågældende dag, forklarede vidnet, at hun ikke husker det. Hun mener, at det er hendes stemme på videoen, men hun er ikke sikker.

Video IMG 3116 blev afspillet.

Vidnet forklarede, at det er hendes stemme, man kan høre på videoen.

Forevist fil 1, side 755, foto af Forurettede af 7. september 2022 kl. 10.02, forklarede vidnet, at på billedet ser Forurettede ud, som om hun nærmest er lukket ned. Der er ikke meget liv i hendes ansigt.

Adspurgt af advokat Lonnie Kromann Nielsen forklarede vidnet, at hun ikke opfattede Forurettede sådan den dag. Det var ikke hende, der have dialogen med Tiltalte 1. Hun vil ikke svare på, hvad hun den dag selv tænkte, at der skulle gø-res, og om det var nok, at Forurettede skulle tilses af en læge dagen efter, eller om det var akut.

Overlæge, ph.d. Vidne 18 har som vidne forklaret blandt andet, at hun ikke har gennemgået alt det fremsendte materiale. Hun har læst barnets journal og røntgenbeskrivelsen. Hun har gennemgået røntgenbillederne og

side 96

skanningerne. Hun har læst journalerne og har skimmet den øvrige ind-holdsfortegnelse for at se, om der ud fra den var noget, som kunne hjælpe hende med at besvare spørgsmålene. Materialet blev fremsendt til Person 16, som ikke er fungerende læge længere. Hun fik materialet onsdag den 10. april og fik en frist til at svare til den 12. april. Hun havde alene to dage til at gennemgå materialet. Det var politiet, der gav hende fristen. Hun husker ikke, om fristen blev oplyst mundtligt. Hun har gennemgået røntgen-billeder og skanninger sammen med en garvet røntgenlæge, der ikke tidligere har været involveret i sagen. Røntgenlægen er også erfaren med børnerønt-gen. Hun har ikke været involveret i sagen og kendte den ikke på forhånd. Hun har arbejdet med OI og andre skeletsygdomme i 25 år. Hun er børnelæ-ge og har set mange røntgenbilleder og deltaget i konferencer med radiolo-ger.

Hun har ikke læst de tiltaltes forklaringer eller forklaringen fra de tiltaltes læ-ge vedrørende 5-ugers undersøgelsen. Hun har læst forklaringen fra rets-pa-tologen. Hun har skimmet forældre- og barnejournal fra sundhedsplejer-sken i Kommune. Hun har læst hele det akutte forløb fra 112, indlæggel-sen og den retsmedicinske undersøgelse. Hun har skimmet resten. Hun har læst litteraturen. Noget af den kendte hun i forvejen. Hun har også læst nyere litteratur end det, der var vedlagt. Hun har set videoerne og de kliniske fotos af barnet. Hun har set de sidste billeder af barnet med mærkerne. Hun har set skanningerne og de aktuelle billeder med røntgenlægen på en konference. Det er sådan, de normalt gør det. De så også knoglebillederne igennem. Det var kun de to, der deltog i konferencen. Det var hende og den erfarne rønt-genlæge.

Hun har arbejdet i Center for Sjældne Sygdomme siden 2001. Der ligger en afdeling i Århus og en afdeling i København. Person 16 var hendes næ-re kollega i mange år. OI forekommer ved ca. 1 ud af 10.000 fødsler. OI fo-rekommer i forskellige typer.

AHT er en påført skade. Der er meget få tilfælde af AHT om året, men hun kender ikke opgørelserne eller statistikkerne. Hun ser ikke børn med hoved-traumer. Hun ser børn med OI. De burde se alle børn, der er født med OI, men det forudsætter, at de de bliver henvist til centeret. Det er en af de mere almindelige sjældne sygdomme, de ser. Incidensen er 5-6 stykker om året, da der er 50.000-60.000 fødsler om året. Hun er med til at diagnosticere dem. De er to læger i centeret på Rigshospitalet, der primært tager sig af knogle-sygdomme. Hun er den ene af dem. Det er både spædbørn og store børn. Nogle har hun fulgt fra fostertilværelsen, fordi det er åbenlyst på skanningen, at de har OI.

OI er en strukturel bindevævssygdom, som især relaterer sig til knogler. Det giver anledning til knogleskørhed. Det er en arvelig form for knogleskørhed, eller en genetisk form for knogleskørhed, som øger risikoen for blandt andet knoglebrud. Der kan være tandmanifestationer. Knoglerne har også et skelet.

side 97

Skelettet i knogler er bindevævsfibre herunder kollagenfibre. Det er kollage-net, der er påvirket af OI. Kollagen er ikke en særlig stor bestanddel af blod-kar. Blodkar er ikke påvirket af OI. Det er ikke åbenlyst, at man lettere får blå mærker ved OI. Der er forskellige mutationer af OI. Der er først og frem-mest kollagen 1-mutationer, og så er der nogle andre meget sjældnere for-mer. Der er flere gener, der er beskrevet, som kan give OI. Når man taler om typer af OI, har det noget at gøre med de præcise symptomer, individet viser eller har. Hun mener, at man kender cirka 15-20 mutationer af gener, som kan give anledning til OI. Rent praktisk er det typisk kollagen 1.

Gennem tiden har der været forskellige typeinddelinger. De klassiske former er type 1, 2, 3 og 4. Inddelingen beskriver ikke, hvordan barnet har det. Man ser mere på symptombilledet nu. Ved de milde former har man en normal sta-tur og højde, og man kan ikke umiddelbart se det på individet, medmin-dre det hvide i øjnene er blåt. Ved de svære former er individet lavt og deformt. En voksen med svær OI bliver måske 120 cm høj. Den sidste form for OI er dødelig, og de, der har den, bliver kun få dage gamle. På 90% af dem, som har mild OI, vil det hvide i øjnene være blåt, fordi de har for lidt bindevæv. Ved alle de andre typer er bindevævet abnormt.

Ingen af typerne af OI er svære at skelne i forhold til, om det er OI eller vold. Det vil være andre brud, som ville pege mod OI. Det er noget med alder og kombinationen af brud. Skaderne på barnet i denne sag, ser man ikke hos børn med OI.

Det kommer an på typen af OI, om det er sværere at konstatere OI ved et spædbarn end ved et ældre barn. Den milde form for OI kan man sagtens overse på et spædbarn, fordi barnet er symptomfrit.

Individer med OI kan godt få ribbensbrud. De kan også få brud ved anklen, men ikke det man kalder corner-frakturer. Det hyppigste ved OI er skaft-brud, hvor det er de lange rørknogler og midt på knoglen, at der sker brud, og ikke i enderne på knoglerne, som barnet i denne sag havde. De kan godt få brud ved lårben. De kan også få kraniebrud, men det er sjældent, at man ser kraniebrud hos små børn og i så fald kun et enkeltstående brud. Kranie-brud ses ikke ved børn i så ung en alder som i denne sag.

Kraniebrud på grund af OI giver typisk ikke blødninger i hjernen, heller ikke i øjnene. Det er et faktum. Hun kan ikke forklare det nærmere, men det er fak-tum, som er konstateret ved cases.

Foreholdt artiklen, Pediatric Abusive Head Trauma af Tina Joyce, William Gossman og Martin R. Huecker, dateret 22. maj 2023, side 24 og 33 i mate-riale udleveret af advokat Lonnie Kromann Nielsen, forklarede vidnet, at "Differentiel diagnosis" er meget brede overvejelser. Man ser på, om der kan være andet, der taler for, at det kan være OI. Der er altid blødninger i relati-on til selve bruddet, men ikke inde i hjernen. Det er traumet, der gør det og

side 98

ikke OI. Ingen kan svare på, hvor meget der skal til for at påføre et traume, hvis man har OI. Strengt taget skal der mindre til knoglebrud, hvis man har OI, men man skal også se på, hvilken slags brud, der er tale om. OI er en knogleskørhedssygdom. Hvis man stiller ti børn med OI op og påfører dem det samme traume, så vil det ene barn måske få brud, mens de andre måske ikke vil. Man kan ikke sætte lighedstegn mellem traumets art og risikoen for brud. Man skal se på, hvad det er for en slags knoglebrud.

Når man ser et barn med knoglebrud, tænker man altid på, om barnet kan ha-ve OI. Det er helt almindelig lægearbejde at overveje OI.

Hun har set de retsmedicinske undersøgelser i denne sag, og nogle af de blå mærker på kraniet passer tilsyneladende med frakturerne. Der vil ikke nød-vendigvis komme blå mærker ved OI.

Hvis et barn har svær OI, så kan håndteringen af barnet indebære risiko for skade afhængig af, hvordan man håndterer barnet. Man vil aldrig være i tvivl, når et barn har svær OI, da de kommer til verden deforme og med genkende-lige træk. Forældre til disse børn bliver instrueret i, hvordan de skal håndtere barnet for at forebygge brud.

Forevistartiklen, "Osteogenese Imperfacta"fra hjemmesiden

www.hopkinsmedicine.org/health, side 18 i materiale udleveret af advokat Lonnie Kromann Nielsen, om hvordan man undgår frakturer, forklarede vid-net, at man kan genkende et barn med moderat til svær OI fra fødslen, da det er vækstpåvirket, deformt og har et påfaldende stort kranie. Barnet ser bare anderledes ud.

Forevist artiklen, "Child Abuse or Osteogenesis Imperfecta?" fra Osteogene-sis Imperfecta Foundation, side 20-21 i materiale udleveret af advokat Lonnie Kromann Nielsen, om frakturer ved almindelig håndtering, forklarede vidnet, at der i virkelighedens verden ikke er noget, der er sort og hvidt. Det vil bare være fuldstændig utænkeligt, at et barn med mild OI får et knogle-brud ved almindelig håndtering. Det ser de ikke. Hun er ikke bekendt med sagen vedrørende Person 8 fra By 5. Hun har ikke læst artiklen. Vidnet er bekendt med andre sager, hvor man har overset OI, men det var, fordi de ik-ke var kvikke nok, da barnet var nyfødt. Der var tale om svær OI, som burde være blevet opdaget.

Når et barn skal undersøges for OI, så foretager de først en klinisk undersø-gelse. Hvis der er holdepunkter for at antage, at barnet kan lide af OI, så la-ver man som regel en genetisk test, typisk ud fra en blodprøve, hvor man un-dersøger for relevante mutationer. Hvis man påviser en relevant mutation, så betragter man diagnosen som bekræftet. Man kan ikke stille diagnosen ud fra genetiske undersøgelser alene. Man kan ikke stille diagnosen ud fra en rønt-gen, men man kan se, om barnet har knogleskørhed eller ej. Der er meget kalk i knogler. Jo mindre kalk der er, jo mere knogleskørhed er der. Det kan

side 99

ses på knoglernes udseende på et røntgenbillede.

Foreholdt artiklen, "Børnemishandling og osteogenesis imperfecta", side 1-3 i materiale udlevet af Lonnie Kromann Nielsen, forklarede vidnet, at OI 1 er den milde form for OI. Man kan have et røntgenbillede, som ser normalt ud, men knoglerne brækker ikke. Man kan ikke stille diagnosen OI ud fra et røntgenbillede.

Forevist artiklen, "Child Abuse or Osteogenesis Imperfecta?" fra Osteogene-sis Imperfecta Foundation, side 22 i materiale udleveret af advokat Lonnie Kromann Nielsen, forklarede vidnet, at hun ikke er enig i, at børn med mode-rat OI kan have knogler, som ser normale ud på røntgen. Moderate former for OI har altid en deformitet eller to. De tager kun røntgenbilleder ved mis-tanke om fraktur. De "klatter" ikke med røntgenbilleder. På røntgenbilleder-ne i denne sag kan man se såkaldte corner-frakturer. Der er også ribbens-brud. Typisk vil knoglen være knækket helt over, men alle knoglebrud vil re-agere ved at danne callus. Hvis der er tale om knoglebrud ved OI, vil knog-lebrud være på de lange rørknogler og midtpå. Ribbensbrud ses også ved OI. De kan sidde hvor som helst. Bagerste ribbensbrud regnes for at være påfør-te.

Foreholdt at der i denne sag er konstateret 14 ribbensbrud af forskellig alder forklarede vidnet, at hvis man har et ribbensbrud, så gør det ondt. Brud gør også ondt på et barn med OI, selv små brud. Denne type børn vokser op med en helt anden smertehyppighed. Man trækker typisk ikke vejret normalt, hvis man har et friskt brud på et ribben, fordi det gør ondt.

Foreholdt vidnets besvarelse af 12. april 2024 af advokat Lonnie Kromann Nielsens spørgsmål fra den 25. marts 2024, hvor det fremgår, at "Nej, det kan ikke udlukkes, at det afdøde barn havde OI", forklarede vidnet, at det skal forstås på den måde, at ingen medfødt sygdom kan udelukkes hos så lille et spædbarn. Man kan ikke stille diagnosen alene ved en gentest. Barnet skal have klinisk indikation, der passer med OI. Man kan aldrig udelukke noget med en gentest, men man kan heller ikke stille diagnosen med en gentest, med mindre der er relevant klinisk indikation. Man kan alene undersøge kli-niske symptomer. En mutation kan sandsynligvis påvises ved en gentest.

Foreholdt samme besvarelse, hvor det fremgår, at "Børn med mild OI får kun undtagelsesvis knoglebrud, før de er vægtbærende (altså begynder at rejse sig)", forklarede vidnet, at det er korrekt. Det vil være usædvanligt. Det er ikke det, de ser, og så vil det kun være ét knoglebrud. Mange børn med mild OI får først stillet diagnosen senere, fordi de ikke har tegn på diag-nosen. Det sker typisk først, når de er vægtbærende og begynder at gå og falde.

Foreholdtartiklen, "Osteogenese Imperfacta"fra hjemmesiden

www.hopkinsmedicine.org/health, side 12, 17 og 21 i materiale udleveret af

side 100

advokat Lonnie Kromann Nielsen, forklarede vidnet, at det er de svære for-mer for OI, hvor man ser frakturer, og der vil man aldrig være i tvivl om di-agnosen, da de er deforme.

Foreholdt vidnets besvarelse af 12. april 2024 af advokat Lonnie Kromann Nielsens spørgsmål fra den 25. marts 2024, hvor det fremgår, at kraniebrud ikke ses ved OI, forklarede vidnet, at flere kraniebrud ikke ses hos børn med OI. Et brud vil typisk være en lineær revne. Det kan ikke ske ved fødslen, heller ikke selvom et barn med svær OI bliver født naturligt. De får ikke kra-niefrakturer, selv om de har kæmpestore kranier.

Foreholdt at det fremgår af samme besvarelse, at bagre ribbensbrud ikke ses ved OI, forklarede vidnet, at brud på de bagre ribben regnes for klassisk på-ført skade. Hun vil ikke afvise, at man kan se brud på bagre ribben ved OI, men det er ikke det, de typisk ser. Man skal se på kombinationen af brud og deres alder. Det ser man ikke ved OI. OI kan ikke forværre skadesbilledet.

Foreholdt artiklen, Metaphyseal and posterior rib fractures in OI. Case report and review of the literature", side 50 i materiale udleveret af advokat Lonnie Kromann Nielsen, forklarede vidnet, at artiklen springer let og elegant hen over, hvordan bruddene er kommet, hvorfor hun ikke lægger megen vægt på artiklen. Artiklen er en opgørelse over brud. Der er beskrevet, at man kan ha-ve metafysisære brud, når man har OI, men der bliver intet skrevet om, hvor-dan bruddene er opstået. Man kan godt have OI og være udsat for påført skade.

Det er hendes konklusion, at barnet i denne sag ikke led af OI. Det samlede skadesbillede peger på ingen måde på OI eller anden knoglesygdom.

Adspurgt af anklageren forklarede vidnet, at det samlede skadesbillede på in-gen måde peger på OI. Det kan ikke forklares af en knoglesygdom, som hun har kendskab til, heller ikke OI. Hun har arbejdet med området i 23 år. Hun havde den fornødne tid til at besvare spørgsmålene fra advokat Lonnie Kro-mann Nielsen og komme med den rette konklusion. Politibetjent Vidne 13 kontaktede vidnet og fremsendte de fornødne akter. En helt almindelig behandling af Forurettede ville ikke kunne føre til de skader, som hun havde, selv om hun måtte have haft OI.

Man kan som videnskabsmand ikke fastslå noget med 100% sikkerhed, sær-ligt ved et nyfødt barn som endnu ikke har udvist nogen symptomer. Man kan aldrig sige kategorisk ja eller nej, hvilket hendes svar er præget af. Der er intet i de enkelte skader, som kan lede tanken hen på OI. Hun kan ikke andet end at konkludere, at det er påførte skader. Indikationen for en undersøgelse af, om Forurettede havde OI, er ikke til stede. En genetisk kortlægning tager ty-pisk et halvt år. Ud fra det gennemgåede materiale vurderer vidnet, at der ik-ke er grundlag for at lave yderligere undersøgelser. Der er intet, der taler for, at Forurettede led af OI. Ved en genetisk test vil man gennemgå familiehistorien

side 101

for brud. Hvis man forestillede sig, at barnet havde OI, ville det ikke kunne forklare det aktuelle skadesbillede.

Sagens oplysninger

Der har været fremlagt erklæring fra Retspatologisk Afdeling af 13. septem-ber 2022, hvoraf fremgår:

"...

KONKLUSION:

Der er ved obduktionen af den efter det oplyste, på Rigshospitalet ind-lagte og for sine læsioner behandlede, 6 uger gamle, undervægtige pi-gespædbarn af tegn på vold påvist en underhudsblødning i højre side af panden (1) med underliggende blodudtrædning i bløddelene over højre pandeben, som var med brud. Derudover påvistes talrige blo-dudtrædninger i bløddelene over kraniekuplen, hvoraf yderligere fire blodudtrædninger kunne relateres til underliggende fire brudområder i højre og venstre isseben samt venstre side af nakkebenet - således i alt fem separat beliggende brudområder på kraniet. Ydermere påvi-stes blodansamling under den hårde hjernehinde på over- og undersi-den af højre hjernehalvdel samt blodudtrædninger omkring begge synsnerver. Hjernen var med svær væskeophobning. Endvidere påvi-stes ældre brud af højre 7. - 9. ribben bagtil/i siden, af højre 4.- 6. rib-ben bagtil ved rygsøjlen og af venstre 6. - 7. ribben bagtil/i siden samt desuden mulige ældre brud af højre 6. - 8. ribben fortil og ven-stre 5.- 8. ribben fortil.

Ved CT-scanning foretaget forud for obduktionen påvistes mulige hjørnebrud af venstre lårben ved knæet og af venstre skinneben ved anklen. Endvidere sås, ud over de ovenfor påviste ribbensbrud, desu-den mulige ældre brud af højre 2. og 5. ribben fortil og højre 6. rib-ben i siden samt desuden et muligt nyere brud af 5. venstre ribben i si-den/bagtil.

Ved helkropsrøntgen foretaget den 08-09-2022 på Rigshospitalet på-vistes hjørnebrud af højre lårben ved knæet, af højre skinneben ved knæet og af venstre lårben ved knæet.

Ved øjenbaggrundsundersøgelse foretaget den 08-09-2022 påvistes talrige blodudtrædninger i begge øjnes nethinder.

De påviste kraniebrud var umiddelbart friske, mens ribbensbruddene alle var af ældre dato. Samtlige brud var opstået ved moderat til svær stump vold.

De påviste brud af kraniet må antages at være opstået ved flere slag og/eller anslag mod genstande eller flader.

side 102

De påviste blodudtrædninger i øjenbaggrunden og omkring begge synsnerver samt blodansamlingen under den hårde hjernehinde må antages at være følge af de påviste svære læsioner i kraniet. Det kan ikke udelukkes, at der har været et element af ruskning i forbindelse med påførelsen af læsionerne.

De påviste ribbensbrud må antages at være følger af klemning om brystkassen.

De påviste brud af lårbens- og skinnebensknoglerne kan være opstået ved træk, vrid og/eller rystning som det kan ses ved rysten af kroppen eller rysten af underbenene i forhold til lårene.

Samlet må det konkluderes, at de påviste hovedlæsioner taler for, at det drejer sig om et såkaldt Abusive Head Trauma, et påført hoved-traume, som det kan ses ved slag og/eller anslag mod underlag, even-tuelt i kombination med ruskning. De påviste ribbensbrud var af ældre dato end hovedlæsionerne, hvilket taler for tidligere tilfælde af klem-ning omkring brystkassen og mulig samtidig ruskning af kroppen. De påviste aldersvarierende læsioner underbygger således, at den påførte vold er sket over flere omgange inden for et længere tidsrum, hvorfor der er tale om et såkaldt battered child syndrome.

Af yderligere tegn på vold påvistes underhudsblødninger og hudaf-skrabninger i ansigtet (1-5) og på højre underben (6), afrivning af det ovre læbebånd samt blodudtrædninger i muskulaturen mellem rygsøj-len og bækkenet. Disse læsioner var af varierende alder. Læsionen af ovre læbebånd og underhudsblødningerne i ansigtet (1-4) er meget vel opstået ved direkte slag, mens læsionen på højre underben (6) kan væ-re følge af fastholdelse. Hudafskrabningen på venstre kind (5) kan væ-re følge af krads. Anden opståelsesmåde for læsionerne kan ikke ude-lukkes.

Der påvistes ingen tegn på sygdom eller medfødte misdannelser.

Af følger efter hospitalsbehandling påvistes stikmærker på højre fod-ryg og venstre lår, udrifter og blodudtrædninger i svælget og spiserø-ret, anlagt urinblærekateter samt adgang til blodkarbanen i højre al-buebøjning, på venstre fodryg og venstre håndryg.

Dødsårsagen må antages at være de påviste svære hovedlæsioner og følgerne heraf.

Der er i tilslutning til obduktionen udtaget materiale til mikroskopisk undersøgelse, neuropatologisk speciallægeundersøgelse og øjenpato-logisk speciallægeundersøgelse. Endvidere vil der blive foretaget re-

side 103

vurdering af det samlede billeddiagnostiske materiale af en specialist på området med henblik på afklaring af antal og alder af de påviste brud på kranie, ribben som lange rørknogler.

Når resultatet af de supplerende undersøgelser foreligger, vil afslut-tende erklæring blive fremsendt.

Der er i tilslutning til obduktionen udtaget materiale i bevaring til eventuel senere retskemisk under-

søgelse.

..."

Der har været fremlagt afsluttende erklæring fra Retspatologisk Afdeling af 8. marts 2023, hvoraf fremgår:

"...

I tilslutning til obduktionen foretaget den 13-09-2022 er der foretaget følgende supplerende undersøgelser:

Revurdering af røntgenundersøgelse af totalskelet:

Der er den 13-10-2022 lavet gennemgang af det samlede billeddiag-nostiske materiale, foretaget af speciallæge i radiologi på Rigshospi-talet. I den forbindelse blev såkaldt helkropsrøntgen (røntgenundersøgelse af hele skelettet) foretaget på Rigshospitalet den 08-09-2022 sammenholdt med den såkaldte PM-CT-skanning (CT-skanning udført forud for obduktion).

Herved påvistes følgende yderligere brud, som ikke fremgik af den op-rindelige beskrivelse: brud af højre 5. og 6. ribben mod midten, brud af venstre 6. ribben bagtil, to hjørnebrud af venstre lårben ved knæet, et hjørnebrud af venstre skinneben ved knæet og et hjørnebrud af ven-stre skinneben ved anklen.

Neuropatologisk speciallægeundersøgelse:

Der er foretaget neuropatologisk speciallægeundersøgelse på Diagno-stisk Center på Rigshospitalet.

Herved fandtes hjernen med svær væskeoverfyldning og sammenpres-set hulrumssystem, hvilket vurderes at være iltmangelbetingede foran-dringer opstået som følge at det i sagen oplyste hjertestop to dage for-ud for dødens indtræden.

Der påvistes en blodansamling under den hårde hjernehinde med be-gyndende heling. Blodansamlingen antages at være ældre end to da-ge, og således snarere opstået fra en uge til 10 dage forud for døds-tidspunktet.

side 104

Desuden påvistes blodudtrædninger mellem de bløde hjernehinder. Disse forandringer vurderes ligeledes at være opstået en uge til 10 dage forud for dødstidspunktet. Derudover påvistes iltmangelbetinget henfald i hypofysen, som ikke kunne aldersvurderes.

Øjenpatologisk speciallægeundersøgelse:

Der er foretaget øjenpatologisk speciallægeundersøgelse på Rigshos-pitalet.

Herved påvistes blodudtrædninger i begge nethinder og øjennervehin-der samt i venstre øjes glaslegeme. Disse blodudtrædninger var alle af nyere dato.

Mikroskopisk undersøgelse:

Der er foretaget mikroskopisk undersøgelse af ribben samt væv fra læ-beregion, øvre læbebånd og bløddelene over kraniekuplen.

Flere af de udtagne ribben fandtes med dels friske brud; dels ældre brud; dels friske brud oveni ældre brud.

Højre 6. ribben og af venstre 5. ribben var med friske brud, opstået fra et par dage til 1 uge forud for dødstidspunktet.

Højre 8. ribben var med ældre brud, skønsmæssigt opstået mere end 4 uger forud for dødstidspunktet.

Venstre 6. og 7. ribben fandtes begge med et friskt brud (et par dage til 1 uge i alder) oveni et ældre brud (ældre end 4 uger).

Højre 7. ribben fandtes med et friskt brud (et par dage til 1 uge i al-der), muligt oveni et ældre brud (ældre end 4 uger).

I væv fra øvre læbebånd påvistes en frisk og en ældre læsion.

I væv fra bløddelene over kraniekuplen, udtaget i relation til de påvi-ste brudkomplekser fandtes friske læsioner i relation til brudkompleks 1 - 4 beliggende i højre side af panden (1), bag højre øre (2), i højre isse (3) og i venstre isse (4). Derudover påvistes en blodudtrædning med begyndende heling i relation til brudkompleks 5 i venstre side af nakken (5).

Væv fra læberegionen og de øvrige ribben fandtes uden læsioner, hvil-ket må antages at bero på ikke-optimal udtagning af væv til mikrosko-pisk undersøgelse.

KONKLUSION:

Når resultatet af de supplerende undersøgelser sammenholdes med

side 105

obduktionsfùndene må dødsårsagen fortsat antages at være de påviste svære hovedlæsioner og følgerne heraf

Der blev ved de supplerende undersøgelser påvist aldersvarierende læsioner.

Enkelte af ribbensbruddene og nogle af de ved den udvendig undersø-gelse påviste læsioner var friske og kan være opstået kort forud for indlæggelsen.

De påviste blodansamlinger under den hårde hjernehinde og mellem de bløde hjernehinder samt blodudtrædningerne i øjenbaggrunden og omkring synsnerveme kan være opstået omkring 1-2 uger forud for dødstidspunktet. Det samme må snarest antages at være tilfældet for nogle af ribbensbruddene samt for de påviste brud på lemmerne.

De påviste kraniebrud med tilhørende blodudtrædninger i bløddelene kan være opstået dels kort tid forud for indlæggelsen; dels op til om-kring 1 uge forud herfor.

Nogle af de påviste ribbensbrud kan være opstået mere end 4 uger fo-rud for dødstidspunktet.

Samlet må det konkluderes, at de påviste hovedlæsioner taler for, at det drejer sig om et såkaldt Abusive Head Trauma, et påført hoved-traume, som det kan ses ved slag og/eller anslag mod underlag, even-tuelt i kombination med ruskning. De påviste lårbens- og skinnebens-brud kan være opstået ved træk, vrid eller ruskning. De påviste rib-bensbrud var dels friske; dels ældre; dels friske oveni ældre brud, hvilket taler for flere tilfælde af klemning omkring brystkassen. De på-viste aldersvarierende læsioner underbygger således, at den påførte vold er sket over flere omgange inden for et længere tidsrum, hvorfor der er tale om et såkaldt battered child syndrome.

..."

Sagen har været forelagt Retslægerådet, der i en erklæring af 2. oktober 2023 har udtalt:

"...

Med sagens tilbagesendelse skal Retslægerådet besvare de stillede spørgsmål således:

Ved afhøring af paramediciner, Person 17 (bilag C-9-1), forkla-rede han, at ved hans ankomst til bopælen, hvor nu afdøde blev fundet livløs, var faren i gang med HLR, som han fandt hårdhændet, idet nu afdødes hoved ”dunkede” ned i farens knæ. Faren sad på en sofa med samlede ben, nu afdøde lå på ryggen oven på farens ben med hovedet

side 106

placeret på knæene og fødderne ind mod maven.

- I erklæring 04.01 Obduktion (bilag L-1-10-3), beskrives 5 separat beliggende brudområder på kraniet. Kan disse være opstået som følge af den af paramedicineren beskrevne HLR udøvet af faren eller af am-bulancepersonalets HLR?

- I erklæring 04.01 Obduktion – afsluttende (bilag L-1-10-5), beskri-ves en varierende alder af adskillige brud på ribben, disse vurderes til at være opstået i forskellige tidsspænd - fra et par dage forud for dødstidspunktet til 4 uger eller mere. Kan de friske brud på ribben væ-re opstået som følge af den beskrevne HLR udøvet af faren eller af ambulancepersonalet?

Nej, de fem separat beliggende brudområder på kraniet og adskillige brud på ribben af varierende alder, beskrevet i erklæring 04.01 Obduk-tion (bilag L-1-10-3 og bilag L-1-10-5), kan ikke være opstået som føl-ge af den beskrevne hjertelungeredning (HLR) udøvet af faren eller af ambulancepersonalet.

I erklæring 04.01 Obduktion (bilag L-1-10-3) og 04.01 Obduktion – afsluttende (bilag L-1-10-5), beskrives 5 separat beliggende brudom-råder på kraniet, opstået dels kort tid forud for indlæggelsen; dels op til en uge forud herfor.

- Hvor meget skal der til førend et kraniebrud opstår på en 6 uger gammel baby?

- Ville der skulle mere eller mindre til at påføre en 6 uger gammel ba-by et kraniebrud, end en voksen person?

- Kan det siges ad hvor mange omgange, nu afdøde måtte have været udsat for vold mod hovedet?

- Kan nu afdøde være blevet påført nævnte skader, uden at ville give det til kende / give udtryk for det over for hendes omsorgspersoner, eksempelvis i form af ekstraordinære klagelyde/smerteudtryk eller lig-nende?

- Kan nu afdøde være blevet påført nævnte skader, uden at det ville give sig til kende for hendes omsorgspersoner, eksempelvis i form af adfærdsændringer i form af sløvhed, træthed eller lignende?

Kraniet er hos en seks uger gammel baby er tyndt, og de enkelte kra-nieknogler forskydes let i forhold til hinanden. Derfor vil eksempelvis et fald fra bordhøjde almindeligvis ikke medføre kraniebrud. I enkelte tilfælde kan børn pådrage sig kraniebrud ved korte fald, men disse vil da være små og lineære uden forskydning af knogler. Et kraniebrud vil kræve direkte fysisk vold rettet direkte ned mod en knogle. Det vil kræve mindre direkte vold at fremkalde brud hos en seks uger gammel baby. Det er Retslægerådets vurdering, at nu afdøde må have været ud-sat for vold mod hovedet adskillige gange, og det er Retslægerådets vurdering, at nu afdøde må have givet udtryk for smerte i form af klyn-ken og/eller skrigen. Det må formodes, at nu afdødes tilstand må have

side 107

været åbenbar i det mindste i de sidste dage inden døden i form af util-pashed, problemer med fødeindtagelse og sløvhed. På de medsendte vi-deoer fremgår det meget tydeligt, at barnet efter at have fået et blåt mærke i panden, delvist lukket venstre øje og mærker på venstre kind, er åbenbart bevidsthedspåvirket, gråblegt og utilpas, hvilket forældrene ikke synes at bemærke, idet de taler til barnet, som om det var velbefin-dende.

I erklæring 04.01 Obduktion (bilag L-1-10-3) og 04.01 Obduktion – afsluttende (bilag L-1-10-5), beskrives blodansamlinger i hjernen, nogle friske, andre med begyndende heling, ligesom alderen på disse skønnes alt i mellem 2 dage og op til 2 uger forud for dødstidspunktet.

- Hvor hurtigt heler skader af denne type på en baby i denne alder?

- Hvor mange episoder kan man lægge til grund, at disse er opstået over?

Blødninger af den beskrevne karakter kan indkapsles og vokse igennem uger, eller de kan hele og absorberes i løbet af få uger. Retslægerådet kan ikke angive et nøjagtigt antal episoder, men der har formentlig væ-ret flere end fem.

I erklæring 04.01 (bilag L-1-10-5), afsnit Neuropatologisk speciallæ-geundersøgelse, fandtes hjernen med svær væskeoverfyldning og sam-menpresset hulrumssystem, hvilket vurderes at være iltmangelbetinge-de forandringer opstået som følge af hjertestop to dage forud for dø-dens indtræden. Endvidere oplyses i afsnittet konklusion, at dødsårsa-gen fortsat antages at være de påviste svære hovedlæsioner og følger-ne heraf.

- Er der sammenhæng mellem hovedlæsionerne, hjertestoppet og de iltmangelbetingede skader?

- Hvilken betydning har disse skader haft for afdødes tilstand/adfærd fra de opstod og frem mod indlæggelsestidspunktet?

De svære hovedlæsioner har medført iltmangel og væskeoverfyldning i hjernen, resulterende i hjertestop. Nu afdøde blev herefter genoplivet, men udviste tegn på iltmangelbetinget hjerneskade og blev holdt i live med respiratorbehandling i to dage indtil dødens indtræden.

I erklæring 04.01 (bilag L-1-10-5), afsnit Neuropatologisk speciallæ-geundersøgelse, nævnes en påvist blodansamling under den hårde hjernehinde med begyndende heling, samt at denne var ældre end to dage, snarere opstået fra en uge til 10 dage forud for dødstidspunktet.

- Hvilket traume skal påføres for, at en sådan skade opstår på en 6 u-ger gammel baby?

- Hvilken betydning har skaden haft for afdødes tilstand/adfærd, fra opståelsestidspunktet og frem til indlæggelsestidspunktet?

side 108

Den beskrevne blodansamling under den hårde hjernehinde vil typisk være opstået som følge af direkte slag mod kraniet eller anslag af dette mod hårdt underlag. Rystning af barnet (”shaking”) kan også tænkes som værende en udløsende årsag. De påviste kraniebrud taler dog for, at kraftig rystning af barnet ikke har været den eneste udløsende årsag, men at der også har været tale om direkte slag mod hovedet eller an-slag af hovedet mod hårdt underlag, eventuelt i kombination med ryst-ning/rusken (vold mod hovedet af spædbørn, såkaldt ”Abusive Head Trauma”). Ved abusive head trauma er der ofte tale om både ruskning og slag, som det også synes at være tale om her. Kraniebrud med blød-ning i vævet over bruddet ses som en følge af direkte slag, blødning un-der hårde hjernehinde, blødninger i øjnes nethinde samt de meget ud-bredte skader i hjernevæv med iltmangel skader og ødem/hævelse tyder på ruskning. Skaden har medført mistrivsel og bevidsthedssvækkelse.

I erklæring 04.01 (bilag L-1-10-5), afsnit Neuropatologisk speciallæ-geundersøgelse, påvistes blodudtrædninger mellem de bløde hjerne-hinder, opstået en uge til 10 dage forud for dødstidspunktet.

- Hvilket traume skal påføres for at en sådan skade opstår på en 6 u-ger gammel baby?

- Hvilken betydning har skaderne haft for afdødes tilstand/adfærd, fra opståelsestidspunktet og frem til indlæggelsestidspunktet?

Der henvises til besvarelsen af det foregående spørgsmål.

I erklæring 04.01 (bilag L-1-10-5), afsnit Øjenpatologisk speciallæ-geundersøgelse, påvistes blodudtrædninger i begge nethinder, øjen-nervehinder, samt i venstre øjes glasledninger, alle af nyere dato.

- Hvilket traume skal påføres for at en sådan skade opstår på en 6 u-ger gammel baby?

- Hvilken betydning har skaderne haft for afdødes tilstand/adfærd, fra opståelsestidspunktet og frem til indlæggelsestidspunktet?

Der henvises til besvarelsen af det forrige spørgsmål. Blødninger under hjernehinderne, væskeoverfyldning i hjernen samt blødninger i nethin-derne er alle typiske for ”Abusive Head Trauma” . Blødninger i øjets nethinde er mest sandsynligt en følge af ruskning, idet de er så massive i antal og der er udbredning i alle nethindens lag. Blødninger i øjets nethinde ses ikke så massive ved fald – og de er udover ved voldsom ruskning kun beskrevet ved ekstreme trafikulykker.

I erklæring 04.01 Obduktion (bilag L-1-10-3) og 04.01 Obduktion – afsluttende (bilag L-1-10-5), beskrives talrige brud på nu afdødes rib-ben, af varierende alder.

- Hvilket traume skal påføres førend et ribbensbrud opstår på en 6 u-ger gammel baby?

- Kan det være selvpåført?

side 109

- Kan nu afdøde være blevet påført nævnte skader, uden at ville give det til kende / give udtryk for det over for hendes omsorgspersoner, eksempelvis i form af ekstraordinære klagelyde/smerteudtryk eller an-dre adfærdsændringer?

Ribbensbrud hos en seks uger gammel baby opstår typisk ved, at bryst-kassen klemmes sammen. Nej, ribbensbrudene kan ikke være selvpå-ført. Nej, det må antages, at barnet har reageret på smerten og eventu-elt har fået påvirket vejrtrækning ved de påførte skader.

I erklæring 04.01 Obduktion (bilag L-1-10-3) og 04.01 Obduktion – afsluttende (bilag L-1-10-5), beskrives flere hjørnebrud på nu afdødes lår- og skinneben.

- Hvilket traume skal påføres førend et hjørnebrud af lår-/ skinneben opstår på en 6 uger gammel baby?

- Kan det være selvpåført?

- Kan nu afdøde være blevet påført nævnte skade, uden at ville give det til kende / give udtryk for det over for hendes omsorgspersoner, eksempelvis i form af ekstraordinære klagelyde/smerteudtryk eller an-dre adfærdsændringer?

Denne type brud opstår især når barnets ben bliver vredet eller rykket imens barnet holdes i foden, eventuelt ved, at barnet slynges rundt med hold i foden, eller hvis der holdes stramt om brystkassen og barnet rus-kes kraftigt, hvorved benene slynges kraftig i flere retninger. Nej, brud-dene kan ikke være selvpåført. Denne skade vil typisk medføre smerter og bevægelsesindskrænkning.

I erklæring 04.01 Obduktion (bilag L-1-10-3) og 04.01 Obduktion – afsluttende (bilag L-1-10-5), beskrives en del skader på nu afdøde, hvor nogle af disse vurderes til at være opstået 4 uger eller længere førend dødstidspunktet. I sygehus journal, vedrørende fødslen af nu afdøde, beskrives fødslen som ”ukompliceret” .

- Er det sandsynligt, at de i erklæringerne nævnte skader, kan være opstået i forbindelse med fødslen af nu afdøde?

Nej. En ukompliceret fødsel medfører ingen ribbensbrud.

I erklæring 04.01 Obduktion (bilag L-1-10-3) og 04.01 Obduktion – afsluttende (bilag L-1-10-5), beskrives nogle skader (brud/blodansam-linger) som henholdsvis ”friske” og ”nyere” .

- Hvad forstås ved friske?

- Hvad forstås ved nyere?

En frisk læsion er typisk mindre end tre dage gammel. En nyere læsion må anses som synonym med en frisk læsion.

side 110

I erklæring 04.01 Obduktion (bilag L-1-10-3) og 04.01 Obduktion – afsluttende (bilag L-1-10-5), beskrives en del skader af varierende al-der på nu afdøde, herunder kraniebrud, ribbensbrud, lår-/skinnebensbrud, m.m.

- Ud fra den samlede mængde af skader, herunder skadernes varie-rende alder, ad hvor mange omgange må det antages, at nu afdøde har været udsat for et traume?

- Kan nogle af disse skader være selvpåførte af nu afdøde, en 6 uger gammel baby?

- Er det sandsynligt, at forældrene til nu afdøde, som begge har for-klaret til politiet, at de ikke har udsat nu afdøde for vold, aldrig har tabt hende og ej heller har set den respektive partner udøve vold (bilag C-2-1, C-2-2, C-3-1 og C-3-2), ikke kan have bemærket skader-ne eller en eventuel ændring i nu afdødes adfærd som følge af skader-ne?

Et præcist antal for traumer kan Retslægerådet ikke angive, men ho-vedtraumerne er anslået til mindst fem gange og med ribbensbruddene, hvoraf nogle måske er op til fire uger gamle, af forskellig alder, vurde-rer Retslægerådet det sandsynligt, at nu afdøde har været udsat for traume over fem gange, og ti gange kan være sandsynligt. Skaderne kan ikke være selvpåførte af nu afdøde. Nej, Retslægerådet vurderer det ikke sandsynligt, at forældrene til nu afdøde ikke kan have bemær-ket skaderne eller en eventuel ændring i nu afdødes adfærd som følge af skaderne.

Vidne 9 har til politiet forklaret (bilag C-22-1), at hun i sommeren 2022 (d. 13/8-22, bilag C-21-1-2) så to blå hånd-fin-geraftryk på 4-5 centimeter i længden, på tværs af nu afdødes skinne-ben. Sigtede, Tiltalte 1, havde i den forbindelse forklaret afhørte, at det var kommet, fordi nu afdøde sov så uroligt.

- Er det muligt, at nu afdøde, en på tidspunktet ca. 3 uger gammel ba-by, kan have påført sig selv de blå mærker?

- Hvilket traume skal påføres, førend en på tidspunktet ca. 3 uger gammel baby, måtte få de beskrevne blå mærker?

Nej, det vurderes ikke sandsynligt, at en tre uger gammel baby selv kan have påført sig de blå mærker. Beskrivelsen tillader ikke en nøjere vur-dering.

Ved gennemgang af udlæsning af sigtede, Tiltalte 1's, mobiltele-fon, sås fotos af nu afdøde, fra perioden d. 3/8-22 til d. 8/8-22, hvor nu afdøde har noget rødt indvendigt i siden af højre øje (bilag F-2-1-4, s. 4 til 11).

- Kan det vurderes ud fra billederne, hvad det røde i øjet er?

- Er der tale om et påført traume?

- Hvad skal der til for at påføre, en på tidspunkt ca. 1 uge gammel ba-

side 111

by, et sådant traume?

Nej. Retslægerådet kan ikke ud fra billederne vurdere, hvad det røde i øjet er. Det kan ikke afgøres, om der er tale om et påført traume, men det er ikke et typisk sted for traumer. Da baby er en uge gammel på tidspunktet, kan det være følge af fødslen, hvilket ikke er sjældent, men det kan også være påført.

Kan en baby – som, ganske kort tid efter fødslen kontinuerligt og frem til babyen afgik ved døden 6 uger gammel, har været udsat for vold med de skader, som beskrevet i obduktionsrapporterne til følge, tæn-kes at give mindre udtryk for smerte, idet babyen måtte have ”vænnet sig til” den konstante smertetilstand i kroppen?

Det kan tænkes, at en tiltagende bevidsthedssvækkelse har medført mindre evne til at reagere på smerte. Barnet vænner sig ikke til smer-ten, men reagerer mindre, når det er bevidsthedspåvirket – med klyn-ken mere end skrig. Medfølgende video og billeder viser ikke, ej heller før den sidste dags/dages åbenlyse bevidsthedspåvirkning, en veltilpas baby, som bortset fra de første 1-2 uger altid har et lidt bekymret ud-tryk.

I erklæring 04.01 Obduktion (bilag L-1-10-3), påvistes ingen tegn på sygdom eller medfødte misdannelser.

- Findes der nogle sygdomme eller lignende, som der ikke er under-søgt for, som nu afdøde kan have haft, som kan forklare de konstate-rede skader?

- Er det muligt, at nu afdøde måtte have haft nogle af disse sygdom-me, uden at det er blevet konstateret ved de lægelige undersøgelser under nu afdødes indlæggelse forud for, at hun afgik ved døden eller ved obduktionen?

Nej, ingen kendte sygdomme vil kunne medføre det samlede traumebil-lede.

” I erklæring 04.01 Obduktion – afsluttende (bilag L-1-10-5), beskri-ves flere blodudtrædninger.

- Kan disse være opstået i forbindelse med at der blev foretaget ge-noplivning ved hjertemassage?”

I den afsluttende obduktionserklæring (bilag L-1-10-5) beskrives blod-udtrædninger mellem de bløde hjernehinder, i begge nethinder og øjen-nervehinder, samt i venstre øjes glaslegeme. Endvidere blodudtrædnin-ger i relation til kraniebruddene. Ingen af disse blodudtrædninger kan være opstået som følge af hjertemassage/genoplivning.

Såfremt ovenstående spørgsmål, eller sagen i øvrigt, skulle give Ret-

side 112

slægerådet anledning til bemærkninger, skal jeg venligst anmode om disse.

Ovenstående spørgsmål giver ikke Retslægerådet anledning til bemærk-ninger.

I bilag F-2-1-5, side 7, ses en video fra sigtede, Tiltalte 1's, mobiltelefon. På videoen, der er optaget 9 dage inden nu afdøde fik hjertestop og blev fløjet til Rigshospitalet, ses nu afdøde halvt sovende mens venstre øje ruller rundt og højre hånd er knuget sammen og ry-ster.

- Kan det ud fra videoen vurderes hvad årsagen til nu afdødes adfærd/ tilstand er?

- Kan denne adfærd/tilstand forklares ud fra de i bilag L-1-10-3 og L-1-10-5 beskrevne skader på nu afdøde?

Spørgsmål refererer til video nr. 3037 og 3038, hvor det ses, at barnet har ufrivillige øjenbevægelser og kramper i hånden. Kramper i hånd samt rul med øjet tyder på hjerneskade og dermed, at der allerede på dette tidspunkt forelå en vis grad af hjerneskade.

I bilag F-2-1-5, se en række videoer, hvoraf håndtering af nu afdøde fremgår. Herunder på side 3, hvor nu afdøde var 3 uger og 2 dage gammel, og holdes med begge hænder af sigtede, Tiltalte 2. På videoen ses nu afdødes hoved ikke støttet, men køre rundt fra side til side, frem over og bag over.

- Kan nogle af de i bilag L-1-10-3 og L-1-10-5 beskrevne skader være opstået som følge af denne håndteringen af nu afdøde?

I den omtalte video (fremsendt video nr. 2888) ses en mand, som hånd-terer det spæde barn ubehændigt og klodset, så barnet på et tidspunkt ”taber” hovedet fremover. Dette skønnes dog ikke at have kunnet for-årsage nogen af de påviste læsioner. Barnet holdes om brystkassen, men der er ikke i videofilmen holdepunkter for, at barnet holdes så fast, at grebet kan forårsage ribbensbrud. For at påføre de beskrevne skader (beskrevet i bilag L-1-10-3 og L-1-10-5) skal der anvendes større kraft.

I bilag F-2-1-5, se en række videoer, hvoraf håndtering af nu afdøde fremgår. Herunder på side 5, hvor nu afdøde var 3 uger og 3 dage gammel, og holdes under armhulerne af sigtede, Tiltalte 2, mens han prøver at få hende til at gå på sine ben. Det ses på videoen, at måden nu afdøde blev holdt, bevirkede at hendes skuldre blev skub-bet højt op, ligesom nu afdøde græd.

- Kan nogle af de i bilag L-1-10-3 og L-1-10-5 beskrevne skader være opstået som følge af denne håndteringen af nu afdøde?

side 113

Nej, for at påføre de beskrevne skader i bilag L-1-10-3 og L-1-10-5, skal der anvendes større kraft og skaderne kan ikke forklares ved oven-nævnte. Ved gennemsyn af de fremsendte videoer ses i video nr. 2888, 3037 og 3038 en uhensigtsmæssig, klodset håndtering af barnet, hvor det bemærkes at farens og delvis morens hørlige kommentar er helt mangel på indføling med barnets formåen og dets reaktion, og håndte-ringen fortsætter trods barnets mishag, og forældrene lyder nærmest, som om de morer sig. Fra den 5. september 2022 (IMG nr. 3105) og frem bemærkes, at barnet har blåt mærke i pande og på kind (IMG nr. 3109), samt let sideforskel af øjne, og barnet ser ikke velbefindende ud. Den 7. september 2022 er der tilkommet udtalt hævelse og mere lukket venstre øje, samt sår på venstre kind og misfarvning ved venstre næse-fløj (IMG 3115). Højre øje er ej heller rigtigt åbent. Barnet, der er fo-tograferet dagen igennem fra kl. 10.02, ses sygt og gråblegt og er ikke ved rigtig bevidstheden på noget billede. Far synes ikke at bemærke dette, men taler til barnet, som om det var vågent og velbefindende. Det kræver ikke en sundhedsfaglig uddannelse at se, at barnet er svært sygt. Det er Retslægerådet vurdering, at forældrene ikke har handlet på dette hele dagen, indtil barnet får hjerte- og respirationsstop om afte-nen.

..."

Af supplerende erklæring fra Retslægerådet af 3. november 2023 fremgår:

"...

I erklæring 04.0] (bilag L-]-10-5) afsnit Neuropatologisk speciallæ-geundersøgelse, fandtes hjernen med svær væskeoverfyldning og sam-menpresset hulrumssystem, hvilket vurderes at være iltmangel betinge-de forandringer opstået som følge afhjertestop to dage forud for dø-dens indtræden. Endvidere oplyses i afsnittet konklusion, at dødsårsa-gen fortsat antages at være de påviste svære hovedlæsioner og følger-ne heraf

- Er der sammenhæng mellem hovedlæsionerne, hjertestoppet og de iltmangelbetingede skade,?

- Hvilken betydning har disse skader haft for afdødes tilstand/adfærd fra de opstod og frem mod indlæggelsestidspunktet?

De svære hovedlæsioner har medført iltmangel og væskeoverfyldning i hjernen, resulterende i hjertestop. Nu afdøde blev herefter genoplivet. men udviste tegn på iltrnangelbetinget hjerneskade og blev holdt i live med respiratorbehandling i to dage, indtil dødens indtræden. Barnet har været udsat for flere hovedtraumer. Det sidste og fatale hovedtraume, med de voldsomme forandringer i hjernevæv med efterfølgende hjerte-stop på indlæggelsesdagen, har medført kliniske forandringer over ti-mer fra det tidspunkt, de er påført. Startende med almene tegn på mis-trivsel som manglende appetit, gylp/opkastninger, irritabilitet, klynken, påvirket bevidsthed med manglende blikkontakt, barnet falder hen, er

side 114

ikke rigtigt vågent, der kan være nedsat eller øgede muskelspændinger, alt det, som ses på videoen fra bilen på indlæggelsesdagen, efterhånden evt. slaphed eller kramper og udsættende respiration. Disse symptomer udvikler sig, og vil indenfor maks. 24 timer toppe, og som i dette til-fælde medføre respirations- og hjertestop.

I erklæring 04.01 (bilag L-I-10-5), afsnit Neuropatologisk speciallæ-geundersogelse, nævnes en på vist blodansamling under den hårde hjernehinde med begyndende heling. samt at denne var ældre end to dage snarere opstået fra en uge til 10 dage forud for dødstidspunktet.

- Hvilket traume skal påføres for, at en sådan skade opstår på en 6 u-ger gammel baby?

- Hvilken betydning har skaden haft for afdødes tilstand/adfærd, fra opståelsestidspunket og frem til indlæggelsestidspunktet?

Den beskrevne blodansamling under den hårde hjernehinde vil typisk være opstået som følge af direkte slag mod kraniet eller anslag af dette mod hårdt underlag. Rystning af barnet (“shaking”) kan også tænkes som udløsende årsag. De påviste kraniebrud taler dog for, at kraftig rystning af barnet ikke har været den eneste udløsende årsag, men at der også har været tale om direkte slag mod hovedet eller anslag af dette mod hårdt underlag, evt. i kombination med rystning/rusken (vold mod hovedet af spædbørn, såkaldt “Abusive Head Trauma”) Ved Abusive Head Trauma er der ofte tale om både ruskning og slag, som det også synes at være tale om her. Kraniebrud med blødning i vævet over bruddet tyder på direkte slag. Blødning under den hårde hjerne-hinde, blødninger i øjnes nethinde, samt de meget udbredte skader i hjernevæv - følger efter iltmangel - og ødem/hævelse, tyder på ruskning. De fysiske skader medførte mistrivsel, bevidsthedsvækkelse og efterhånden iltmangel med væskeophobning i hjernen, bevidstløs-hed, hjertestop og død, jf.  forrige svar.

..."

Der har været fremlagt følgende spørgsmål vedrørende Osteogenesis Imper-fecte (OI) til overlæge, ph.d. Vidne 18:

"...

1) Kan det udelukkes, at det afdøde barn led af OI, herunder at de konstaterede skader på barnet helt eller delvist kan skyldes OI, eller har været medvirkende til at forværre skadesbilledet. Ved henvisning til OI henvises til alle variationer af OI.

2) Såfremt spørgsmål 1 besvares benægtende, bedes De angive, hvilke skader, der på det foreliggende grundlag kan være forårsaget eller forværret af OI.

side 115

3) Såfremt det ikke kan udelukkes, at de konstaterede skader helt eller delvist kan skyldes OI, bedes De oplyse,

o om der er en sådan indikation i det foreliggende materiale og sags-

forløb, at der bør udføres nærmere undersøgelser for at afdække,

om

skaderne helt eller delvist skyldes OI, herunder oplyse,

o hvilke undersøgelser De i så fald finder relevante, o hvordan disse kan udføres samt

o hvor lang tid, der omtrentligt vil medgå til sådanne undersøgelser.

..."

Overlæge, ph.d. Vidne 18 har ved mail af 12. april 2024 svaret følgen-de:

"...

Svar på de fremsendte spørgsmål!

1) Nej, det kan ikke udelukkes, at det afdøde barn havde OI. I givet fald ville det have været en meget mild form, idet barnet er beskevet med normale proportioner, normal vækst og uden deformiteter. Børn med svær OI er fra fødslen dysproportionerede og deforme. Børn med mild OI får kun undtagelsesvist knoglebrud, før de er vægtbærende (altså begynder at rejse sig.)

Jeg har set helkrops-rtg.-billeder taget 08.09.2022. De er uden mind-ste tegn på knogleskørhed (halisterese).

Skaderne på barnet kan ikke skyldes OI. Hvis barnet havde haft OI, kan de fundne skader på barnet altså ikke forklares af OI. OI kan ej heller have været med til at forværre skadesbilldet. De fundne/be-skrevne knoglebrud (flere kraniebrud, bagre ribbensbrud, metafysære brud, og mange brud af forskellig alder hos et 7 uger gammelt spæd-barn) ses ikke ved OI men er derimod ved fornelige med påført skade. De er de facto regnet for at være patognomoniske for påført skade.

2) Ingen.

3) Ud fra det fremsendte, meget omfattende materiale, er der ingen oplysninger, som underbygger indikation for at undersøge det afdøde barn for OI.

..."

Tiltalte 1 er ikke tidligere straffet.

Tiltalte 2 er ikke tidligere straffet.

side 116

Tiltalte 1 har været mentalundersøgt. Det fremgår af erklæ-ringen af 2. maj 2023 fra speciallæge i psykiatri Speciallæge, blandt andet:

"...

Konklusion

Observanden findes herefter ikke sindssyg, ligesom hun ikke kan anta-ges at have været sindssyg i perioden for det påsigtede. Hun er lavt normalt begavet, og hun lider ikke af epilepsi eller anden hjerneorga-nisk lidelse. Observanden var ikke påvirket af rusmidler i perioden for det påsigtede.

Observanden er opvokset på Område 2 med sine forældre. Opvæksten var præget af farens uforudsigelige vredesudbrud, men hun havde et trygt forhold til moren. Som 13-årig blev hun udsat for en voldtægt og gik i psykologforløb via kommunen. Stort set hele hendes skolegang var præget af mobning, men blev bedre efter et skoleskift og hun af-sluttede 10. klasse med middelgode karakterer. Hun har ingen videre-gående uddannelse eller erhvervserfaring. Hun er gift og er mor til det barn, som er afgået ved døden i det påsigtede. Hendes omgangs-kreds består af hendes familie samt en enkelt veninde. Hun interesse-rer sig for biler, men har ingen andre fritidsaktiviteter.

Observanden har ikke haft misbrug af euforiserende stoffer eller alko-hol, og hun har ikke været i kontakt med det psykiatriske behandlings-system.

Ved aktuelle findes der ikke tegn på sindssygelige symptomer eller an-den dybere psykopatologi. Observanden fremtræder let garderet og afvisende i kontakten. Personlighedsmæssigt fremtræder hun noget u-moden, ligesom man får indtryk af en vis dependens. Ved den psykolo-giske delundersøgelse findes hun begavelsesmæssigt beliggende i den nedre del af normalområdet, og der er ikke fundet tegn på psykose el-ler anden alvorlig psykopatologi. Observanden er for alderen umoden med en bekymrende mangelfuld mentaliseringsevne og et udtalt selv-fokus, så omverdenen negligeres. Derudover ses betydelige affektfor-valtningsproblemer og manglende kontrolfunktioner.

Observanden findes herefter omfattet af straffelovens § 69, men man kan ikke, såfremt hun findes skyldig, pege på nogen foranstaltning, jf. straffelovens § 68, 2. pkt., til imødegåelse af en vis risiko for fremtidig ligeartet kriminalitet, som mere formålstjenlig end straf.

..."

Tiltalte 1 har om sine personlige forhold supplerende forklaret, at hun i fængslet vasker tøj for flere afdelinger, går i skole og tager de kurser, som det er muligt.

side 117

Tiltalte 2 har om sine personlige forhold supplerende forklaret, at han ikke har adopteret Forurettede. Han skrev på hospitalet under på, at han er far til Forurettede.

Rettens begrundelse og afgørelse

Der er under sagen afsagt følgende kendelse om skyldsspørgsmålet:

Kendelse:

Alle nævninger og dommere udtaler:

Forurettede, der blev født den Dato 1 2022, afgik den 9. september 2022 ved døden efter den 7. september 2022 at være blevet fløjet til Rigshospitalet med lægehelikopter og lagt i respirator. Forinden havde Tiltalte 1 ringet til alarmcentralen, mens Tiltalte 2 forsøgte at udføre førstehjælp på Forurettede.

Af de første undersøgelser på Rigshospitalet fremgår, at der hos Forurettede var tegn på svære iltmangelbetingede forandringer i hjernen og flere kraniebrud. I underretning af 8. september 2022 fra Rigshospitalet blev det anført, at for-ældrenes fortælling om episoden op til indlæggelsen ikke kunne beskrive pi-gens kvæstelser, hvorfor der var mistanke om vold.

Ved obduktionen sammenholdt med de øvrige undersøgelser på Rigshospita-let blev der af tegn på vold fundet 5 kraniebrud med underhudsblødninger og talrige blodudtrædninger i bløddelene over kraniekuplen samt blodansamlin-ger under den hårde hjernehinde og blodudtrædninger omkring begge syns-nerver og bag øjnenes nethinder. Hjernen var med svær væskeophobning. De 4 kraniebrud var nye og påført i dagene umiddelbart op til indlæggelsen, mens det sidste brud var lidt ældre og dateret til omkring 1 uge inden indlæg-gelsen. Derudover blev der fundet i alt 14 ribbensbrud, hvoraf flere brud var af ældre dato og kunne være mere end 4 uger gamle, mens andre brud var af nyere dato, og nogle brud var nye brud oven i ældre brud, der var ophelet. Der blev endvidere fundet brud på begge lårben ved knæene og på skinnebe-nene. Af yderligere tegn på vold blev der fundet underhudsblødninger og hu-dafskrabninger i ansigtet og på højre ben, afrivning af det øvre læbebånd samt blodudtrædninger i muskulaturen mellem rygsøjlen og bækkenet af vari-erende alder.

Det fremgår af obduktionserklæringerne, den af overlæge Vidne 16 afgivne forklaring og Retslægerådets udtalelser, at kraniebruddene ikke kan være pådraget ved fald, men vil kræve direkte fysisk vold mod hovedet, og de antages at være påført ved flere episoder med slag og/eller anslag mod genstande eller flader ved anvendelse af betydelig kraft. Det fremgår også, at blodansamlingerne under den hårde hjernehinde og mellem de bløde hjerne-hinder er forårsaget ved ruskning eventuelt i kombination med direkte slag

side 118

mod hovedet eller anslag af hovedet mod hårdt underlag, mens blodudtræd-ningerne i øjnene og omkring begge synsnerver er så massive i antal og ud-bredt i alle nethindens lag, at de er forårsaget ved voldsom ruskning. Det fremgår endvidere, at bruddene på ribbenene er forårsaget ved klemning om brystkassen, mens bruddene på lårbens- og skinnebensknoglerne sandsynlig-vis er opstået ved træk, vrid og/eller rystning, og at læbebåndet kun kan være overrevet som følge af direkte slag.

Det konkluderes i obduktionserklæringerne og i Retslægerådets udtalelser, at dødsårsagen var de svære hovedlæsioner og følgerne deraf. Det fremgår samtidig, at de påviste ribbensbrud var af ældre dato end hovedlæsionerne, og at dette taler for tidligere tilfælde af klemning omkring brystkassen og mulig samtidig ruskning af kroppen, og at de påviste aldersvarierende læsio-ner underbygger, at den påførte vold er sket over flere omgange inden for et længere tidsrum. Det er Retslægerådets vurdering, at det er sandsynligt, at Forurettede har været udsat for traumer mellem 5 og 10 gange.

Det må på baggrund af Retslægerådets udtalelser lægges til grund, at de an-førte skader ikke kan være opstået ved en ukompliceret fødsel, ved fald eller som følge af den udøvede førstehjælp, og at de ikke kan være selvpåførte. Det må endvidere efter Retslægerådets udtalelser og de af overlæge Vidne 16 og overlæge, ph.d. Vidne 18 afgivne forklaringer lægges til grund, at ingen kendte sygdomme vil kunne medføre det samlede traumebil-lede, og at skaderne ikke kan skyldes knogleskørhed eller osteogenesis im-perfecta (OI).

På denne baggrund findes det bevist, at Forurettede flere gange har været udsat for vold som anført i anklageskriftet, at hun herved blev påført de i ankla-geskriftet anførte skader, og at hun som følge af de i dagene forud for ind-læggelsen påførte hovedlæsioner, der havde medført iltmangel og væskeop-fyldning i hjernen, afgik ved døden.

De tiltalte har begge forklaret, at Forurettede siden fødslen altid er blevet passet af enten den ene eller begge de tiltalte, at de ikke har set nogen udøve vold mod hende, og at der heller ikke er sket nogen form for ulykker mv. De har trods de omfattende skader på Forurettede ikke givet en forklaring på, hvordan skaderne kunne være opstået. Det må derfor lægges til grund, at der ikke er andre end de tiltalte, der kan have udøvet volden mod Forurettede.

Efter bevisførelsen, herunder den af Tiltalte 1 afgivne forkla-ring, lægges det til grund, at hun har et stort temperament og meget hurtigt kan blive hidsig, hvor hun råber og kaster med ting og kan blive voldelig. Hun har været voldelig over for ekskærester og har haft mange episoder, hvor hun ikke kunne styre sit temperament.

Det kan lægges til grund, at Tiltalte 1 er den, der har passet Forurettede det meste af tiden siden fødslen, og at hun særligt i perioden fra den

side 119

7. august til og med den 2. september 2022, hvor Tiltalte 2 gik på arbejde om dagen, var meget alene om pasningen af Forurettede. Hun har forklaret, at Forurettede græd rigtig meget, at hun var meget vågen sammen med Forurettede om natten, og at det var særlig hårdt i den periode, hvor Tiltalte 2 gik på arbejde. Hun har endvidere for-klaret, at der var meget jalousi i parforholdet, og at hun til tider havde svært ved at trøste Forurettede og blev jaloux og ked af det over, at Tiltalte 2 havde lettere ved det.

Om perioden fra fredag den 2. september 2022 om eftermiddagen, hvor Tiltalte 2 gik på barsel, og frem til indlæggelsen den 7. september 2022, i hvilket tidsrum de sidste fatale hovedtraumer og kranie-brud blev påført Forurettede, har Tiltalte 1 forklaret, at hun blev irriteret over, at Tiltalte 2 foretog sig andre ting, at de skændtes, og at det var så alvorligt, at hun søgte oplysninger på internettet om, hvordan man bliver skilt.

Det fremgår endvidere af bevisførelsen, at Tiltalte 1 ikke vir-kede glad efter fødslen, at hun havde en påfaldende adfærd ved afskeden med Forurettede på hospitalet, og at hun efterfølgende, herunder ved begravelsen, virkede lettet og næsten udelukkende fokuserede på sit fremtidige parforhold til Tiltalte 2.

På baggrund af vidneforklaringer og videooptagelser kan det lægges til grund, at Tiltalte 2 havde en hårdhændet håndtering og ikke alderssvarende behandling af Forurettede, herunder ved vugning og leg, og at flere familiemedlemmer var bekymrede herfor. Det kan endvidere lægges til grund, at Tiltalte 2 dagligt har deltaget i pasningen af Forurettede, også i perioden mens han gik på arbejde, at han har været alene med Forurettede, og at han og Tiltalte 1 skændtes meget, da han var gået på barsel.

Fem nævninger og alle dommerne udtaler:

Skaderne på Forurettede er påført på tidspunkter, hvor de tiltalte enten hver for sig eller begge har deltaget i den daglige pasning af hende, og hvor de har været pressede af skænderier, konflikter og/eller manglende søvn. Disse vo-terende finder det på denne baggrund og efter oplysningerne om de tiltalte og deres forhold bevist, at begge de tiltalte har haft lejlighed til at udøve vold mod Forurettede, og at i hvert fald den ene af de tiltalte har udøvet volden, uden at det med sikkerhed kan fastlægges, hvem af de tiltalte, det er, hvis ikke det er dem begge.

Efter vidnerne Vidne 9 og Vidne 4's forklaringer lægger vi til grund, at de den 13. august 2022 så to blå mærker ved Forurettedes ene ankel. Efter den afsluttende obduktionserklæring lægger vi til grund, at Forurettede på indlæggelsestidspunktet havde en frisk og en ældre

side 120

læsion på øvre læbebånd. Herefter, og efter de fremlagte fotos og videoer samt de lægelige oplysninger, herunder Retslægerådets udtalelser om, at Forurettede som følge af skaderne må have haft vejrtrækningsproblemer og været synligt smertepåvirket og givet udtryk herfor i form af klynken og/eller skri-gen, at hovedtraumerne har medført mistrivsel og bevidsthedssvækkelse hos Forurettede, at hun godt en uge før indlæggelsestidspunktet havde ufrivillige øjenbevægelser og kramper i hånden, som tydede på hjerneskade, og at hun i dagene op til indlæggelsen var tydeligt forslået med blå mærker og svært syg, finder vi, at begge de tiltalte har været vidende om, at Forurettede havde været udsat for vold og i et omfang, som har forårsaget de nævnte skader, uden at de har reageret herpå.

Vi har også lagt vægt på, at volden er begået over en længere periode og op-lysningerne om, at de tiltalte har forklaret, at de indbyrdes i det væsentlige ikke har talt om mærkerne på Forurettede, og at ingen af de tiltalte har stillet kri-tiske spørgsmål til den anden eller reageret med vrede, heller ikke på sygehu-set eller til begravelsen, hvilket underbygger, at de tiltalte begge har kendt til volden.

Vi finder herefter og under hensyn til de tiltaltes særlige omsorgspligt over for et spædbarn i deres varetægt, at de tiltaltes passivitet og undladelse af at skride ind over for volden eller i tide søge lægehjælp, selv om Forurettede havde blå mærker og var smertepåvirket og i de sidste dage inden indlæggelsen var åbenbart syg, udgør strafbar medvirken til den vold, som Forurettede blev udsat for.

Da det ikke med sikkerhed kan fastlægges, hvordan volden er udøvet og un-der hvilke omstændigheder, og om begge de tiltalte har udøvet vold eller hvem af dem, det er, og de tiltalte derfor alene har et medvirkensansvar til den udøvede vold, finder vi, at det under de omstændigheder ikke med til-strækkelig sikkerhed er godtgjort, at de tiltalte havde forsæt til drab eller medvirken hertil. Vi stemmer derfor for at frifinde de tiltalte for overtrædelse af straffelovens § 237, jf. til dels jf. § 23.

Under hensyn til karakteren af volden udøvet mod et for tidligt født spæd-barn flere gange over en længere periode, og de skader, som volden medførte, er den udøvede vold af særlig rå, brutal eller farlig karakter. Der foreligger endvidere særdeles skærpende omstændigheder, idet Forurettede afgik ved døden som følge af skaderne. Vi stemmer derfor for, at de tiltalte er skyl-dige i overtrædelse af straffelovens § 245, stk. 1, jf. § 246, jf. § 23.

Én nævning udtaler:

Under hensyn til oplysningerne om Tiltalte 1's voldsomme temperament og hendes adfærd, både før og efter Forurettedes død, og at hun har passet Forurettede størstedelen af tiden, finder jeg det bevist, at det er Tiltalte 1, der har udøvet den i anklageskriftet beskrevne vold.

side 121

Efter oplysningerne om Tiltalte 2, herunder hans rolige temperament, sammenholdt med Tiltalte 1's temperament, og at hun var mest sammen med Forurettede, finder jeg det ikke bevist, at Tiltalte 2 har udøvet vold mod Forurettede.

Efter vidnerne Vidne 9 og Vidne 4's forklaringer lægger jeg til grund, at de den 13. august 2022 så to blå mærker ved Forurettedes ene ankel. Efter den afsluttende obduktionserklæring lægger jeg til grund, at Forurettede på indlæggelsestidspunktet havde en frisk og en æld-re læsion på øvre læbebånd. Herefter, og efter de fremlagte fotos og videoer samt de lægelige oplysninger, herunder Retslægerådets udtalelser om, at Forurettede som følge af skaderne må have haft vejrtrækningsproblemer og været synligt smertepåvirket og givet udtryk herfor i form af klynken og/eller skri-gen, at hovedtraumerne har medført mistrivsel og bevidsthedssvækkelse hos Forurettede, at hun godt en uge før indlæggelsestidspunktet havde ufrivillige øjenbevægelser og kramper i hånden, som tydede på hjerneskade, og at hun i dagene op til indlæggelsen var tydeligt forslået med blå mærker og svært syg, finder jeg, at Tiltalte 2 har været vidende om, at Forurettede havde været udsat for vold og i et omfang, som har forårsaget de nævnte skader, uden at han har reageret herpå.

Jeg har også lagt vægt på, at volden er begået over en længere periode og oplysningerne om, at de tiltalte har forklaret, at de indbyrdes i det væsentlige ikke har talt om mærkerne på Forurettede, og at ingen af de tiltalte har stillet kri-tiske spørgsmål til den anden eller reageret med vrede, heller ikke på sygehu-set eller til begravelsen, hvilket underbygger, at Tiltalte 2 har kendt til volden.

Jeg finder herefter og under hensyn til Tiltalte 2's særli-ge omsorgspligt over for et spædbarn i hans varetægt, at hans passivitet og undladelse af at skride ind over for volden eller i tide søge lægehjælp, selv om Forurettede havde blå mærker og var smertepåvirket og i de sidste dage in-den indlæggelsen var åbenbart syg, udgør strafbar medvirken til den vold, som Forurettede blev udsat for.

Jeg finder det ikke med tilstrækkelig sikkerhed bevist, at de tiltalte havde for-sæt til drab eller medvirken hertil, og stemmer derfor for at frifinde dem her-for.

Jeg finder herefter af de af flertallet anførte grunde, at forholdet er omfattet af straffelovens § 245, stk. 1, jf. § 246. Jeg stemmer derfor for, at Tiltalte 1 er skyldig i overtrædelse af straffelovens § 245, stk. 1, jf. § 246, og at Tiltalte 2 er skyldig i overtrædelse af straffe-lovens § 245, stk. 1, jf. § 246, jf. § 23.

Efter stemmeafgivningen frifindes Tiltalte 1 og Tiltalte 2

side 122

for drab og medvirken hertil efter straffelovens § 237, jf. til dels § 23, men de findes begge skyldige i medvirken til vold med døden til følge efter straffelovens § 245, stk. 1, jf. § 246, jf. § 23.

Derfor bestemmes:

Tiltalte 1 og Tiltalte 2 er skyldige i medvirken til vold med døden til følge efter straffelovens § 245, stk. 1, jf. § 246, jf. § 23.

Sanktionsspørgsmålet

Straffen får så vidt angår Tiltalte 1Tiltalte 1 fastsættes efter straffe-lovens § 245, stk. 1, jf. § 246, jf. § 23.

Der er afgivet 6 stemmer for at fastsætte straffen til fængsel i 4 år, 5 stemmer for fængsel i 5 år og 1 stemme for fængsel i 6 år.

Flertallet har ved straffastsættelsen på den ene side lagt vægt på karakteren af volden, som blev udøvet mod et spædbarn over en periode, og som med-førte, at barnet afgik ved døden. Der er på den anden side lagt vægt på, at der alene er sket domfældelse for medvirken, idet det ikke har kunnet fast-slås, hvem af de tiltalte, der udøvede volden, eller om det var begge de tiltal-te.

Mindretallet har ved straffastsættelsen lagt vægt på de samme omstændighe-der, men har i mindre grad end flertallet tillagt det betydning, at der alene har været tale om medvirken.

Der træffes afgørelse efter stemmeflertallet.

Straffen fastsættes derfor til fængsel i 4 år.

Straffen får så vidt angår Tiltalte 2Tiltalte 2 fastsættes efter straffelovens § 245, stk. 1, jf. § 246, jf. § 23.

Der er afgivet 6 stemmer for at fastsætte straffen til fængsel i 4 år, 5 stemmer for fængsel i 5 år og 1 stemme for fængsel i 6 år.

Flertallet har ved straffastsættelsen på den ene side lagt vægt på karakteren af volden, som blev udøvet mod et spædbarn over en periode, og som med-førte, at barnet afgik ved døden. Der er på den anden side lagt vægt på, at der alene er sket domfældelse for medvirken, idet det ikke har kunnet fast-slås, hvem af de tiltalte, der udøvede volden, eller om det var begge de tiltal-te.

Mindretallet har ved straffastsættelsen lagt vægt på de samme omstændighe-

side 123

der, men har i mindre grad end flertallet tillagt det betydning, at der alene har været tale om medvirken.

Der træffes afgørelse efter stemmeflertallet.

Straffen fastsættes derfor til fængsel i 4 år.

Der er enighed blandt alle dommere og nævninger om at tage påstanden til følge om, at de tiltalte i medfør af arvelovens § 48, stk. 1, frakendes retten til arv, forsikringssummer, pensioner eller andre ydelser, der er afhængig af Forurettedes død, og at deres arv eller andel i forsikringssum-mer, pension eller andre ydelser efter en anden person ikke må forøges som følge af lovovertrædelsen.

De tiltalte har under denne sag været frihedsberøvet fra den 8. september 2022.

Erstatning

Dommerne udskyder spørgsmålet om erstatning for svie og smerte og godt-gørelse til efterladte til behandling ved Erstatningsnævnet eller evt. civilt søgsmål. Retten bemærker i den forbindelse, at det ganske vist er ubestridt, at Vidne 1 er biologisk far til Forurettede, omend dette ikke er dokumenteret, men Tiltalte 2 er efter det oplyste registreret som juridisk far til Forurettede, hvorfor sidstnævnte også er frakendt arveretten mv. efter arvelovens § 48, stk. 1, jf. oven for. Som følge af denne uklarhed finder retten ikke grundlag for at tage de fremsatte krav under påkendelse.

Thi kendes for ret:

Tiltalte 1 skal straffes med fængsel i 4 år.

Tiltalte 2 skal straffes med fængsel i 4 år.

De tiltalte frakendes retten til arv, forsikringssummer, pensioner eller andre ydelser, der er afhængig af Forurettedes død, og deres arv eller andel i forsikringssummer, pension eller andre ydelser efter en anden person må ikke forøges som følge af lovovertrædelsen.

De tiltalte skal betale de dem vedrørende sagsomkostninger.

Dommer 1Dommer 2                        Dommer 3

side 124

Domsresume

Dom i nævningesag om medvirken til vold med døden til følge mod spædbarn

Dom afsagt: 13. maj 2024

Dom i nævningesag om medvirken til vold med døden til følge af 6 uger gammelt spædbarn

Retten i Nykøbing Falster har den 13. maj 2024 med nævninger afsagt dom i en sag om drab og til dels medvirken hertil af et 6 uger gammelt spædbarn.

De tiltalte, en kvinde på nu 21 år og en mand på nu 23 år, blev frifundet for drab og til dels medvirken hertil.

De tiltalte blev imidlertid med 3 dommere og 5 nævningers stemmer fundet skyldige i at have medvirket til vold af særlig rå, brutal eller farlig karakter, hvorved spædbarnet afgik ved døden, da det ikke med sikkerhed kunne fastlægges, om begge de tiltalte havde udøvet volden, eller hvem af dem, der havde udøvet volden, men at de tiltalte måtte have været vidende om, at barnet havde været udsat for vold, uden at de havde reageret herpå.

En nævning stemte for, at det var kvinden, der havde udøvet volden, og at manden havde medvirket til volden.

De tiltalte blev idømt 4 års fængsel som følge af afstemningsreglerne. Der var 1 stemme for 6 års fængsel, 5 stemmer for 5 års fængsel og 6 stemmer for 4 års fængsel. Ved straffastsættelsen blev der lagt vægt på voldens grovhed og omfang, og at volden blev begået mod et for tidligt født spædbarn og medførte døden sammenholdt med, at de tiltalte alene er fundet skyldige i medvirken.

Oplysning om appel

2. instansØstre LandsretOLR
DDB sags nr.: 1742/24
Rettens sags nr.: SS-1521/2024-OLR
Afsluttet
1. instansRetten i Nykøbing FalsterNYK
DDB sags nr.: 534/24
Rettens sags nr.: SS-47/2024-NYK
Anket

Øvrige sagsoplysninger

Dørlukning
Nej
Løftet ud af den forenklede proces
Nej
Anerkendelsespåstand
Nej
Politiets journalnummer
1900-73111-00006-22
Påstandsbeløb