Gå til indhold
Tilbage til søgning

Sag om anpartshaveroverenskomst, herunder pligter og rettigheder som anpartshavere i selskab, og om hvorvidt tvisterne må antages at være omfattet af parternes voldgiftsaftale

Retten i LyngbyCivilsag1. instans12. marts 2008
Sagsnr.: 2332/23Retssagsnr.: BS-1561/2007-LYN
Anket

Sagens oplysninger

Afgørelsesstatus
Appelleret
Faggruppe
Civilsag
Ret
Retten i Lyngby
Rettens sagsnummer
BS-1561/2007-LYN
Sagstype
Almindelig civil sag
Instans
1. instans
Domsdatabasens sagsnummer
2332/23
Sagsdeltagere
PartIFDA TS A/S; PartDanish AutoLog team ApS

Dom

RETTEN I LYNGBY

Den 12. marts 2008 kl. 11:00 blev retten sat i Retssal 8, Hellerup af Dommer.

Der blev foretaget i offentligt retsmøde

sag nr. BS 150-1561/2007:

IFAD TS A/S

c/o Person 1

Stenløkkevej 17

5690 Tommerup

mod

Danish AutoLog team A/S

c/0 Person 2, Corona Danmark A/S

Bregnerødvej 144

3460 Birkerød

Ingen indkaldt eller mødt.

Der fremlagdes stævning og replik med bilag 1-26 samt svarskrift og duplik.

Endvidere fremlagdes parternes påstandsdokumenter vedrørende afvisnings-påstanden samt sagsøgers bilag 27.

Der er enighed mellem parterne om, at tvisten vedrørende sagsøgtes afvis-ningspåstand behandles på skriftligt grundlag og uden afgivelse af forklarin-ger.

Der blev - idet der henvises til de fremlagte påstandsdokumenter og bilag -straks i medfør af RPL § 218a stk.2 afsagt sålydende

DOM:

Det fremgår af den mellem bl.a sagsøger IFAD TS A/S og sagsøgte Danish Auto Log Team ApS indgåede anpartshaveroverenskomst (bil. 1) bl.a, at an-partshaverne - herunder sagsøger - "ønsker at regulere deres pligter og rettig-heder som anpartshavere i selskabet samt - jf. § 1 - at udvikle, markedsføre og sælge parternes produkter indenfor ... DALT visionen".

Det fremgår endvidere af § 11, at " uoverensstemmelser vedrørende forståel-sen af nærværende aftale samt alle øvrige tvistigheder mellem parterne, som måtte udspringe af nærværende aftale, skal ---afgøres ved voldgift".

Det fremgår af stævningen samt bilag, at parternes tvist angår dels en af sag-søger hævdet betalingsforpligtelse for sagsøgte for udført arbejde samt en hævdet forpligtelse for sagsøgte til at offentliggøre immaterielle rettigheder

STD074615-S01-ST01-K194-T2-L11-M14-P01-\R15

Side 2/2

og teknologier, der er udviklet i sagsøgtes regi.

Disse tvister må antages at være omfattet af parternes voldgiftsaftale, hvori-mod der ikke af sagsøger er rejst formelle indsigelser eller gjort andre ugyl-dighedsgrunde gældende jf. voldgiftsaftalelovens § 8 stk. 1.

Som følge heraf tages sagsøgtes afvisningspåstand til følge.

Efter sagens omstændigheder - herunder at sagsøgte ikke før sagsanlægget ses at have gjort sagsøger bekendt med sin holdning til voldgiftsaftalen -skal ingen af parternes betale sagsomkostninger til den anden part.

Thi kendes for ret:

Denne sag afvises.

Ingen af parterne betaler sagsomkostninger til den anden part.

Dommer

Sagen sluttet.

Retten hævet kl 12.00.

Dommer

STD074615-S01-ST01-K194-T2-L11-M14-P01-\R15

Oplysning om appel

2. instansØstre LandsretOLR
DDB sags nr.: 2333/23
Rettens sags nr.: BS-1143/2008-OLR
Afsluttet
1. instansRetten i LyngbyLYN
DDB sags nr.: 2332/23
Rettens sags nr.: BS-1561/2007-LYN
Anket

Øvrige sagsoplysninger

Dørlukning
Nej
Løftet ud af den forenklede proces
Nej
Anerkendelsespåstand
Nej
Politiets journalnummer
Påstandsbeløb
Sag om anpartshaveroverenskomst, herunder pligter og rettigheder som anpartshavere i selskab, og om hvorvidt tvisterne må antages at være omfattet af parternes voldgiftsaftale — domsdata.dk