Kendelse
UDSKRIFT
AF
ØSTRE LANDSRETS RETSBOG
____________
Den 3. juli 2008 holdt Østre Landsret møde i retsbygningen, Bredgade 59, København.
Som dommere fungerede landsdommerne Hedegaard Madsen, Dorthe Wiisbye og Lone Kerrn-Jespersen, førstnævnte som rettens formand.
Som protokolfører fungerede Medarbejder ved retten.
Der foretoges
2. afd. nr. B-1143-08:
IFAD TS A/S
(advokat Jørn Bonnesen)
mod
Danish AutoLog Team ApS
(advokat Søren Jørgensen)
Ingen var mødt eller indkaldt.
Der fremlagdes ansøgning af 8. maj 2008 fra advokat Jørn Bonnesen om tilladelse til anke af Lyngby Rets dom af 12. marts 2008 (BS 150-1561/2007) efter appelfristens udløb.
Endvidere fremlagdes svarskrift af 25. juni 2008 fra advokat Søren Jørgensen samt brev af samme dato fra advokat Jørn Bonnesen.
Endelig fremlagdes replik indgivet i kæresagen B-922-08.
- 2 -
Sagens akter var til stede.
Til støtte for anmodningen om anketilladelse efter retsplejelovens § 372, stk. 2, 4. pkt., har IFAD TS A/S anført, at kæreskriftet er indleveret inden ankefristens udløb og i det væ-sentlige opfylder kravene til en ankestævning, jf. U 2006.958Ø. IFAD TS A/S modtog først byrettens fremsendelsebrev i kæresagen den 14. april 2008 og kæresvarskriftet den 15. april 2008. Straks da man blev opmærksom på, at rette retsmiddel var anke, indgav man kærereplik af 25. april 2008 med anbringende om, at kæreskriftet opfyldte kravene til en ankestævning, eller subsidiært at replikken skulle anses for en ansøgning om oprejs-ningstilladelse. Landsrettens afgørelse i kæresagen af 24. april 2008 blev først sendt til parterne den 29. april 2008. Danish AutoLog Team ApS lider ikke noget retstab ved, at der meddeles oprejningstilladelse. Endelig er byrettens dom baseret på ukorrekt anvendelse af de faktiske oplysninger i sagen.
Danish AutoLog Team ApS har påstået anmodningen afvist og har anført, at der ikke fore-ligger undskyldende omstændigheder i sagen. Det fremgik såvel af byrettens fremsendel-sesbrev som af kæresvarskriftet, at rette retsmiddel var anke. IFAD TS A/S burde have reageret væsentligt hurtigere og ikke have afventet landsrettens afgørelse i kæresagen. Kæ-reskriftet overholder ikke de formelle krav, der stilles til en ankestævning, jf. retsplejelo-vens § 373, cfr. U 2006.956Ø. Det forhold, at byretten sendte kopi af dommen tillige med sagens akter, kan ikke tillægges betydning, når retsmidlet er anke. IFAD TS A/S vil ikke lide noget retstab, idet selskabet har tilstrækkelig mulighed for at varetage sine interesser under en voldgiftssag.
Efter votering afsagdes sålydende
K e n d e l s e:
Domme afsagt af en byret skal indbringes for landsret ved anke, jf. retsplejelovens § 368, stk. 1. Domme, hvorved retten afviser sagen, fordi den ikke er indbragt for rette domstol eller ikke rettidigt er indbragt for domstolene eller for ankeretten, skal dog efter retspleje-lovens § 369, stk. 3, kæres. Appel af den omhandlede dom skal derfor ske ved anke.
Først efter ankefristens udløb, ved brev af 25. april 2008, har IFAD TS A/S anmodet om, at kæreskriftet blev anset for en ankestævning og subsidiært anmodet om anketilladelse efter
- 3 -
retsplejelovens § 372, stk. 2, 4. pkt. På denne baggrund finder landsretten, at der ikke fore-ligger sådanne omstændigheder, der kan begrunde, at anke trods fristens overskridelse undtagelsesvis bør tillades efter retsplejelovens § 372, stk. 2.
Det kan i den forbindelse ikke tillægges betydning, at landsretten ved afgørelsen af kære-sagen B-922-08 anså IFAD TS A/S’ påstand for at være hjemvisning til fort sat behandling ved byretten, og at landsretten i forbindelse med kæresagens indsendelse fra byretten modtog en udskrift af dommen.
T h i b e s t em m e s:
Ansøgningen om anketilladelse imødekommes ikke.
Retten hævet.