Dom
RETTEN PÅ FREDERIKSBERG
DOM
afsagt den 14. juni 2023
Sagen er behandlet for lukkede døre.
forældremyndighed over Barn 1, født Dato 1 2017, og Barn 2, født Dato 2 2020, skal ophæves og tilfalde Far alene. Bopælen over Barn 1 og Barn 2 skal tilfalde ham.
Samværet fastsættes i en optrappende ordning frem mod en 7/7-ordning som følger;
Indledningsvis får Far samvær hver uge mandag, onsdag, fredag af to timers varighed pr. gang. Samværet foregår i institutionen de første to uger. Derefter foregår samværet således:
Far afhenter børnene i institutionen kl. 14 og afleverer børnene i institutionen kl. 16 i de samme dage. Dette samvær fortsætter indtil 1. juli. Derefter har Mor sommerferie samvær i uge 26-28.
Samværet justeres den 1. august 2023, således at Far får samvær med børnene onsdag og fredag i hver uge med afhentning i institution kl. 13 og aflevering hos Mor kl. 17.
Samværet optrappes den 1. december 2023 således:
Ulige uger: Fra onsdag til torsdag med afhentning og aflevering i institution. lige uger: Afhentning i institution til aflevering hos moderen kl. 17 tirsdag og torsdag.
Afhentning i institution fredag i lige uger og aflevere søndag kl. 16.
Samværet optrappes den 1. april 2024 således:
Ulige uger: Fra tirsdag til torsdag med afhentning og aflevering i institution. Lige uger: Afhentning i institution til aflevering hos moderen kl. 17 tirsdag og torsdag.
Afhentning i institution fredag i lige uger og aflevere mandag i ulige uger i institution.
Samværet optrappes 1. september 2024 således:
Fra mandag i lige uger til mandag i ulige uger med afhentning og aflevering i institution.
Feriesamvær fastlægges således;
Far har 3 x 2 dages samvær i sommerferien med børnene i uge 29-31. Mor har sommerferiesamvær i uge 26-28.
Far har samvær med børnene i efterårsferien i uge 42 i 2 sammenhængende dage fastlagt af Far i ulige år og Mor i lige år.
Far har julesamvær med børnene fra den 24. december kl. 10 til den 26. december kl. 10 i ulige år. Far har nvtårssamvær med børnene fra den 30. december kl. 10 til den 2. januar kl. 10 i lige år.
Far har samvær med børnene i vinterferien i uge 7 i 3 sammenhængende dage fastlagt af Far i lige år og Mor i ulige år.
Far har nedlagt subsidiær påstand om, at den fælles
forældremyndighed over Barn 1 og Barn 2 fastholdes og bopælen tilfalder Mor.
Samværet fastsættes som ovenfor anført.
Mor har nedlagt påstand om frifindelse overfor Fars påstande.
Mor har nedlagt selvstændig påstand om, at bopælen for Barn 1, født Dato 2 2020, og Barn 2, født Dato 1 2017, skal forblive hos hende.
Der fastsættes ikke samvær mellem Far og Barn 1 og Barn 2 for nærværende.
Oplysningerne i sagen
Dommen indeholder ikke en fuldstændig sagsfremstilling, jf. retsplejelovens § 218 a.
Parterne har fælles forældremyndighed i henhold til loven.
Den 1. marts 2021 traf Familieretshuset afgørelse om, at Mor ikke skulle have den fulde forældremyndighed over Barn 1 og Barn 2 midlertidigt. Ved samme afgørelse traf Familieretshuset afgørelse om, at der skulle afholdes en række overvågede samvær mellem Far og Barn 1 og Barn 2.
Familieretshuset udarbejdede blandt andet en afsluttende samværsrapport den 11. januar 2022.
Familieretshuset sendte en underretning den 13. januar 2022 til kommunen i medfør af servicelovens § 153, stk. 1, idet de på baggrund af samværsforløbene var bekymret for Barn 1 og Barn 2.
Den 27. januar 2022 traf Familieretshuset afgørelse om, at der ikke fastsættes midlertidigt samvær for Barn 1, men der fastsæt-tes støttet samvær for Barn 2.
Det fremgår blandt andet af begrundelsen:
” …
Begrundelse
Vi har lagt vægt på børnenes alder.
Vi har lagt vægt på omfanget af det hidtidige samvær.
Vi har lagt vægt på det massive og vedvarende konfliktniveau, der er mellem Far og Mor.
Vi har lagt vægt afgørende vægt på helhedsindtrykket fra det overvågede
samværsforløb i Familieretshuset.
Vedrørende Barn 1 har vi således lagt vægt på, at Barn 1 har udtrykt stor modstand mod samværet, at det ikke har været til Barn 1's bedste at forsøge at motivere hende yderligere, at Barn 1's behov og signaler bør imødekommes, og at hun bør få særlig støtte, før der igen kan forsøges etablering af samvær med Far.
Vi har også lagt vægt på, at det er indtrykket, at Barn 1 kan have brug for an-den støtte, end den Familieretshuset på nuværende tidspunkt kan efterkomme.
Vedrørende Barn 1 bemærker Familieretshuset ligeledes, at hvis et barn er ud-sat for en række belastninger af psykisk, fysisk eller social karakter, som gør, at barnet er særligt udsat eller sårbart, kan dette føre til afslag på midlertidigt samvær, selvom der ikke isoleret set er noget at udsætte på samværsforælderen. Vi vurderer derfor, at det vil være bedst for Barn 1, at der ikke fastsættes mid-lertidigt samvær.
Vedrørende Barn 2 har vi lagt vægt på, at det er helhedsindtrykket fra det over-vågede samværsforløb, at der er udviklingspotentiale i fortsat at støtte Barn 2 og Far i etablering af kontakt og samvær.
Vi har lagt vægt på, at der er behov for, at Barn 2 har en tilgængelig tryghedsper-son, og at der er behov for et længerevarende forløb med støtte for at etablere kontakt og relation mellem Barn 2 og Far.
Vi er således opmærksomme på, at det er indtrykket, at der har manglet tryg-hedspersoner i forløbet med det hidtidige overvågede samvær, og at der fremad-rettet bør være opmærksomhed omkring tilgængelige tryghedspersoner i forbin-delse med udviklingspotentialet for samværet. Vi finder dog ikke, at denne op-mærksomhed kan føre til et afslag på midlertidigt samvær mellem Barn 2 og Far, men henstiller derimod kraftigt til, at der af hensyn til Barn 2 samarbejdes mellem forældrene om udpegelse af en tryghedsperson til Barn 2.
…”
Familieretshuset udarbejdede en samværsrapport over forløbene efterfølgende med Barn 2 den 12. maj 2022. Forløbene endte med, at Familieretshuset beslut-tede den 28. april 2022 at aflyse de resterende støttede samvær med Barn 2 med henvisning til, at de ikke kunne gennemføres uden en tryghedsperson. Beslut-ningen var begrundet i Barn 2's behov for en tryghedsperson i samværet.
Af udtalelse af 20. juli 2022 fra Barn 1 og Barn 2's institution fremgår blandt andet, at pigerne er alderssvarende og trives, samt at samarbejdet med pigernes mor foregår upåklageligt, og at institutionen har
afholdt trivselsmøde med både pigernes mor og med deres far.
Kommune 1 har i afgørelse vedrørende Barn 1 og Barn 2 af 27. september 2022 blandt andet anført, at de har afslut-tet den børnefaglige undersøgelse, jf. servicelovens § 50 og besluttet, at der ikke skal iværksættes støtteforanstaltninger efter servicelovens § 52, stk. 1.
Ved kendelse af 17. november 2022 afslog retten at fastsætte midlertidigt samvær med Far.
Psykolog Børnesagkyndig har den 7. marts 2023 udarbejdet erklæring ved-rørende børnesagkyndig undersøgelse vedrørende Mor og børnene Barn 1 og Barn 2.
Af rapporten fremgår blandt andet:
”…
8.1 Mors personligheds- og følelsesmæssige ressourcer og svagheder Overordnet er det min vurdering, at Mor har en række personligheds- og følelsesmæssige ressourcer. Mor har en god realitetssans og dømmekraft med en forståelse af social kausalitet; hun er i stand til at forstå kompleksiteten i menneskelige repræsentationer, herunder menneskers subjektive motiver; hun er i stand til at forholde sig åbent og fleksibelt til sine oplevelser; og hun har en forståelse af gensidigheden i mellemmenneskelige relationer, hvor hun er i stand til at indgå i tætte relationer med andre mennesker.
I forhold til følelsernes funktion hos Mor er det indtrykket, at Mor primært træffer beslutninger baseret på følelser. På den ene side kan dette medvirke til, at Mor er et meget empatisk menneske med gode indfølende evner, hvilket jeg i undersøgelsen har set udspille sig i Mors måde at indgå i relationen til Barn 1 og Barn 2. På den anden side kan Mors følelsesliv komme til at fylde uhensigtsmæssigt meget og stå i vejen for progression i familiens samværssag, idet Mor har en forventning om, at følelserne kan falde på plads i så fald at hun får ro. Det betyder, at Mor tillægger de ydre omstændigheder en årsagsforklaring til, at de svære følelser ikke bearbejdes på en måde, der gør, at Mor føler sig klar til at indgå i et samarbejde. Her kommer Mors noget passive tilgang i spil, idet hun selv skal lære at håndtere disse følelser i relation til Far, for netop at kunne være en støtte for pigerne i deres behov for at have en relation til både deres mor og deres far. Det er indtrykket, at Mor kan have en nedsat tro på egne evner til at håndtere situationer, hvilket kommer til udtryk i Mors måde at omtale sin situation på, som fx at hun ikke kan tåle at være i nærheden af Far og at hun frygter at blive retraumatiseret, hvilket skaber en passiv afventende tilgang til familiens problemstilling, hvor Mor ønsker ro i håbet om, at det vil kunne skabe et overskud til aktivt at indgå i en genetablering af samværet mellem Far og pigerne. Resultaterne af Rorschach peger dog på, at Mor faktisk har de fornødne psykologiske ressourcer i relation til kontrolkapacitet og stresstolerance, samt at hun også er i stand til at forholde sig tænkende og rationel til en problemstilling, hvilket indikerer, at Mor ville kunne håndtere en situation, hvor hun skal indgå i et samarbejde med Far, om end
hun ville mærke de følelser, hun helst vil lægge afstand til. Dette også med tanke på, at en genetablering af kontakten mellem Barn 1, Barn 2 og Far med tiden kan gøres endnu sværere, idet pigerne muligvis bekræftes i, at det ikke er trygt at have en relation til deres far. Det er ikke i Barn 1 og Barn 2's tarv ikke at kende deres far og have en forestilling om, at det er forbundet med ubehag at komme på samvær.
8.2 Mors evne til empati og mentalisering
Det er min vurdering, at Mor er et menneske med veludviklede empatiske evner og evnen til mentalisering. I undersøgelsen ses Mors empati og mentalisering særligt at udspille sig i samspillet med Barn 1 og Barn 2.
Det er dog min vurdering, at Mor udviser en nedsat evne til at mentalisere de ambivalente og modsatrettede følelser, som Barn 1 og Barn 2 sandsynligvis oplever i relation til deres far. Mor udviser en forsimplet forståelse af Far som en forstyrrelse i pigernes liv og noget de skal skærmes fra grundet deres reaktioner. Det betyder, at Mor kan få svært ved i ord og handlinger at støtte op om pigernes behov for en relation til begge forældre.
Det er min vurdering, at Mor, grundet sine egne stærke følelsesmæssige
reaktioner, forstår Barn 1's og Barn 2's reaktioner ift. samvær med Far som et udtryk for, at et samvær ikke vil være hensigtsmæssigt for dem og at de, ligesom Mor selv, har brug for ro. Herved overser Mor en række ting ift. børnenes behov, herunder; at Barn 1 og Barn 2 har brug for en relation til begge deres forældre; det uhensigtsmæssige i at Barn 1 og Barn 2 forbinder kontakten med deres far med noget ubehageligt, som de skal have ro fra; hvordan Barn 1's reaktioner også kan skyldes de omvæltninger, der har været i hendes liv, ift. flytninger og tabet af kontakten til en primær omsorgsperson, samt at Barn 1 kan reagere på Mors forståelse af Far – også selvom Mor på bedste vis forsøger at skåne pigerne fra at høre om forældrenes konflikt. Mindre børn kan fornemme stemninger og det usagte. Når Mor oplever at have så stærke reaktioner i relation til Far, som beskrevet i sagens akter og i mine samtaler med Mor, må det formodes, at det vil være svært for Mor at omtale Far på en måde, der ikke skaber utryghed hos Barn 1.
I forhold til Barn 2, som ikke på samme måde som Barn 1, kender sin far, overser Mor, hvordan Barn 2's reaktion ift. de overvågede samvær ændrer sig. Indledningsvis beskrives en nysgerrighed fra Barn 2's side, som senere bliver til en modvilje – dog uden der er etableret et samvær. Mindre børn refererer til deres primære tryghedsperson, som i Barn 1 og Barn 2's tilfælde er Mor, for at finde ud af, hvordan de skal forholde sig til verden. Hver gang en ny situation opstår, vil de kigge på deres primære omsorgsperson, for at finde ud af om det, der sker eller skal ske, er trygt eller farligt. Hvis et lille barn skal lære et nyt menneske at kende, vil omsorgspersonen normalt hjælpe barnet til at føle sig tryg ved det nye menneske blandt andet ved at fortælle og vise barnet, at det nye menneske er trygt og opmuntre barnet til kontakt med det nye menneske. Det kaldes med fagsprog social triangulering og betyder, at barnet bruger de signaler og den information det får fra den kendte og trygge person til at etablere en dialog med den nye person. Særligt for Barn 2 har Far været en ny fremmed person, hun har skulle etablere en kontakt med. Da Mor ikke har set sig i stand til at indgå som tryghedsperson i de overvågede samvær, har Barn 2 ikke haft sin primære tryghedsperson til at hjælpe hende med at etablere kontakt til Far. Barn 2 har oplevet, at hun har skulle indgå i kontakt med en ukendt voksen som hverken Mor eller Barn 1 ville i kontakt med, hvilket må formodes at have indflydelse på Barn 2's reaktion i forbindelse med de overvågede samvær.
Fra et børnesagkyndigt perspektiv er det helt essentielt for muligheden for etablering af en tryg relation mellem pigerne og Far, at Mor formår at indgå som tryghedsperson for pigerne og via egne handlinger viser, at de trygt kan indgå i kontakt med Far. Det betyder, at der påhviler Mor en vigtig opgave for pigernes behov for at etablere en relation til deres far.
8.3 Mors livsomstændigheder
Mor er en kvinde midt i trediverne, der har fået tildelt en Pension grundet et piskesmæld hun pådrog sig for cirka 17 år siden. Mor lever et roligt og struktureret liv sammen med Barn 1 og Barn 2, hvor Mors primære fokus er på børnene. Mor bor i en toværelseslejlighed i By 1, hvor lejekontrakten udløber til sommer 2023. Mor er i gang med at finde en ny passende bolig til hende og børnene, hvor hun vægter at blive i nærområdet eller flytte tættere på Mors familie på Bydel, hvor Barn 1 også har legekammerater. Ud over de daglige smerter Mor grundet sit piskesmæld, oplever Mor ikke yderligere sundhedsmæssige udfordringer. Det er indtrykket, at Mor er i stand til at opretholde en stabil og acceptabel livsførelse til børnenes bedste.
8.4 Samspillet mellem Mor og Barn 1 og Barn 2
Det er min vurdering, at Mors samspil med Barn 1 og Barn 2 er kendetegnet ved en tryg tilknytning. Mor har en kærlig og omsorgsfuld tilgang til begge piger, hvor hun taler om og med dem på en positiv anerkendende måde. Mors tilgang har en afsmittende effekt på pigernes indbyrdes relation, der er kendetegnet ved, at de udviser gensidig rummelighed overfor hinandens forskellige aldersmæssige behov. Mor skaber forudsigelighed i samspillet med pigerne, hvor hun både skaber en overordnet genkendelig struktur og giver plads til, at begge piger kan have indflydelse på aktiviteterne. Mor har blik for, hvornår hun skal afslutte en aktivitet af hensyn til pigernes fokus og motivation, ligesom hun lader pigerne lege færdig og på en forudsigelig måde forbereder dem på at afslutte deres leg. I samspilsobservationerne ses mange kærlige stunder med gensidig glæde. Mor skaber spænding og glæde i samværet med Barn 1 og Barn 2, som har en afsmittende effekt. Mor spejler begge piger markeret og sætter relevant mentaliserende ord på, hvad der mon var på spil for Barn 1 hhv. Barn 2. Mor har en indlevende tilgang til pigerne.
I sagens akter fremgår det ligeledes, at Mor beskrives som en ”yderst kompetent forælder” og ”kærlig, omsorgsfuld og velfunderet” (jf. udtalelse daginstitutionen, dateret 10.3.22), samt at Mor ”til fulde formår at varetage omsorgen for pigerne” , hvor hun i samspillet beskrives som ”kærlig, nærværende, lyttende og tålmodig” ligesom det beskrives, at Mor tilrettelægger en forudsigelig hverdag for pigerne (jf. Statusskrivelse Krisecentret, dateret 10.9.21)
Det er indtrykket, at Mor bruger sine ressourcer sammen med børnene, hvor hun er nærværende og fokuseret i samspillet. Mor har en god forståelse for børnenes behov for tryghed og stabilitet, hvilket blandt andet kommer til udtryk ved, at Mor skærmer børnene fra voksenkonflikter. Fx får Mor hjælp fra sine forældre, som tager sig af Barn 1 og Barn 2, når Mor skal forholde sig til komplekst materiale, hvor Mor kan blive påvirket følelsesmæssigt i forbindelse med sagen, ligesom Mor har omtalt krisecentret som et hotel for at skærme pigerne. Samtidig er det indtrykket, at Mor til tider kan have en tilgang til børnene, hvor hun fremstår ængstelig og bekymret frem for at have en tro på, at børnene er ressourcestærke og modstandsdygtige ift. de udfordringer de møder, som fx når Mor er bekymret for Barn 2's indkøring i børnehaven og den påvirkning mine hjemmebesøg vil have på Barn 2 i perioden for indkøring i
børnehaven. Det er indtrykket, at Mor gerne vil skåne pigerne for svære følelser som ked af det hed, frustration og vrede, fremfor at forstå disse følelser som helt almindelige basale følelser, som børn skal lære at regulere.
8.5 Mors evne til at kunne samarbejde med Far til gavn for Barn 1 og Barn 2
Det er min vurdering, at Mor overordnet har evnerne til at kunne indgå i et konstruktivt samarbejde med Far, men at Mor følelsesmæssigt har været, og fortsat er, påvirket i en grad, der gør, at hun føler sig presset og derfor trækker sig fra et muligt samarbejde, frem for at forsøge at nærme sig et samarbejde. Det er indtrykket, at Mor ikke i tilstrækkelig grad ser sin egen andel i at konflikten mellem forældrene fastholdes. Mors holdning og tilgang til samarbejdet med Far har ændret sig minimalt siden forældrene gik fra hinanden og på den baggrund er det min vurdering, at der vil være behov for en fagprofessionel støtte, for at Mor bliver i stand til at indgå i et samarbejde med Far og derved imødekomme børnenes behov for en relation til deres far. I udtalelse fra daginstitutionen fremgår det, at der er et velfungerende samarbejde med Mor omkring børnene (jf. udtalelse fra Institution, dateret 29.3.22). Mine kliniske samtaler med Mor giver indtryk af, at Mor overordnet er et menneske, der ønsker at indgå i en positiv dialog med andre mennesker og er optaget af at skabe forståelse, ligesom hun reflekterer over de spørgsmål jeg stiller hende og vender retur med uddybende svar. Resultaterne af de psykologiske tests af Mor viser ligeledes, at Mor er i stand til at indgå i gensidige relationer, reflektere og er i besiddelse af en god realitetssans. Ud fra sagens akter fremgår det, at Mor siden de indledende møder i Familieretshuset har ageret undvigende ift. at etablere et samarbejde med Far fx med udtalelser om, at hun ikke har ønsket direkte kontakt med Far og at hun har konkluderet, at det er bedst, at pigerne ikke har samvær med Far, samt at hun ikke ved om hun nogensinde vil blive tryg ved et samvær mellem pigerne og Far. I forbindelse med de overvågede samvær fremgår det, at Mor har en oplevelse af, at hun har forsøgt, hvad hun kan for at samarbejde omkring samværene, men at hun ikke har set sig i stand til at være i samme lokale som Far. Det er indtrykket, at Mor ikke forstår alvoren af de formaninger hun får af overvågeren i Familieretshuset ift. at det er Mors ansvar at gøre pigerne klar til et samvær og finde en tryghedsperson.
I de kliniske samtaler giver Mor udtryk for, at hun gerne vil samarbejde, dog uden at gøre sig overvejelser om, hvordan et samarbejde ville kunne etableres. Mor udtrykker, at hun pt. ikke kan tåle at være i kontakt med Far, og at hun håber på sigt at kunne indgå i et samarbejde uden at blive retraumatiseret. Mors løsning er, at der skal gå en rum tid, dog uden at kunne konkretisere, hvor lang tid der skal gå, før hun vil være i stand til at indgå i et samarbejde med Far. Dette giver indtryk af, at Mor har en nedsat tro på egne evner på nuværende tidspunkt til at håndtere et samarbejde, hvilket understøttes af resultaterne af de psykologiske tests foretaget i undersøgelsen.
I sagens akter fremgår det, at både Kommune 2 og Familieretshuset peger på, at Mor har brug for støtte i samarbejdet, herunder støtte til at støtte Barn 1 og Barn 2 i genetablering af kontakten til Far.
9. Gennemgang af undersøgelsen
Undersøgelsen er gennemgået med Mor tirsdag den 7.3.2023, kl. 10.30-12.45. Mor møder med en bisidder. Mor giver udtryk for, at hun gerne vil, at der genetableres samvær mellem børnene og Far, men at hun synes det er svært, særligt på grund af Barn 1's reaktioner. Mor forklarer, at hun siden
møderne i Familieretshuset har været indstillet på at samarbejde omkring samvær mellem Far og børnene, men at hun er blevet fejlciteret i referatet dateret 17.12.20. Mor forklarer, at hun har lyttet til fagpersoners vurderinger ift. at der skal skabes ro omkring hende og børnene, samt at det kan være forvirrende med forskellige faglige vurderinger.
10. Sammenfattende vurdering på baggrund af sagkyndig erklæring og børnesagkyndig undersøgelse
Sammenfattende handler sagen om Barn 1 og Barn 2, som begge er i alderssvarende trivsel og udvikling. De har ikke haft samvær med Far siden sommeren 2020. Det er min vurdering, at der er tale om to forældre, der begge har de fornødne kvaliteter til at udgøre relevante forældre for Barn 1 og Barn 2. Der ses en diskrepans mellem Mors generelle funktionsniveau og hendes forståelse af og tilgang til samarbejdet med Far og genetablering af kontakten mellem børnene og Far, hvor Mor ikke formår at agere tilpas nuanceret med blik for børnenes behov for at have begge forældre i deres liv. Samtidig med Mors relevante omsorg for Barn 1 og Barn 2, får hun i handling hindret børnenes kontakt med Far. Det betyder, at Mors handlinger i praksis får karakter af samværschikane – uden det er intentionen. Det er på det foreliggende min børnesagkyndige vurdering, at der aktivt skal arbejdes på at genskabe kontakten mellem børnene og Far, idet relationen er betydningsfuld nu og i børnenes langsigtede identitetsdannelse og personlige udvikling. Der påhviler Mor en vigtig opgave i at støtte børnene til at kunne indgå i et samvær med Far. Det vil være en opgave, som det formodes, at Mor skal støttes i fagprofessionelt. Det er min vurdering, at Mor har svært ved at adskille sine egne oplevelser og ængstelige følelser fra børnenes i relation til Far og derved er udfordret ift. at regulere børnene i relation til genetablering af samvær. I så fald der ikke tages aktive skridt i genetablering af kontakten mellem børnene og Far, er det forbundet med en risiko for, at børnene mister en vigtig relation til deres far.
…”
Psykolog Børnesagkyndig har den 7. marts 2023 udarbejdet sagkyndig er-klæring vedrørende Far.
Af rapporten fremgår blandt andet:
”…
7.1 Fars personligheds- og følelsesmæssige ressourcer og svagheder Det er min vurdering, at Far har en række personligheds- og følelsesmæssige ressourcer. Far udviser en styrke i sin evne til at forholde sig nuanceret, fleksibelt og reflekterende til den komplekse situation, han befinder sig i. Dette gør han blandt andet ved et kontinuerligt fokus på Barn 1 og Barn 2's trivsel og udvikling. Det er indtrykket, at Far har et stort ønske om at følge med i børnenes liv og føler et stort ansvar for at sikre deres trivsel og udvikling – også selvom det de sidste 2,5 år har været på afstand. Det er indtrykket, at Far ligeledes er reflekterende over, hvorfor familiens situation er endt som den er og han fremstår åben for nye måder at forstå situationen på, også hvis det indebærer, at han skal handle på andre måder. På den måde er Far fokuseret og handleorienteret med henblik på, at den nuværende situation skal løses.
Fars svaghed kan være, at han befinder sig bedst ved at forholde sig intellektuelt til følelsesmæssige tilstande, hvilket potentielt kan skabe en distance til det følelsesmæssige til fordel for et fokus på faktuelle forhold. Far er velformuleret og logisk tænkende, og dette kombineret med hans handletrang, hvor han har henvendt sig med sine bekymringer til kommune og Familieretshuset, kan for Mor opleves som et pres og tolkes som angreb. Samtidig kan Fars evne til at fokusere mere objektivt og analyserende til en svær kompleks situation, som den han befinder sig i pt., udgøre en effektiv copingstrategi for at sikre, at Far fortsat kan føre et normalt liv på trods af hans store savn til sine børn. Det er min vurdering, at selvom Far har en præference for at forholde sig logisk til følelser, har Far en veludviklet evne til mentalisering og derved en evne til at forstå, hvordan intentioner, tanker og følelser påvirker adfærd. Dette kommer særligt til udtryk i Fars forståelse af Barn 1 og Barn 2.
7.2 Fars evne til empati og mentalisering
Det er min vurdering, at Far har gode evner i forhold til at udvise empati og mentalisering i forhold til Barn 1 og Barn 2. I samtalerne udviser Far sin evne til empati og mentalisering, særligt i forhold til forståelsen af børnenes oplevelse af den situation, de står i. Far har blandt andet en forståelse for de modsatrettede følelser børnene kan opleve, og hvordan det er ham og Mor som forældre, der skal rumme og regulere disse følelser. Far er bevidst om, at Barn 1 og Barn 2 skal lære ham at kende, og at det vil betyde en optrapning af samvær. Selvom det er tydeligt, at Far savner sine børn og oplever, at det har været en lang og svær proces gennem Familieretshuset og Retten, har han fortsat fokus på børnene og vender retur til børnenes perspektiv, hvis han kort nævner noget om, hvordan hans oplevelser har været. Ligeledes i sagsakterne fremgår det, at Far er optaget af, at børnene ikke kommer i klemme i forældrenes konflikt. Selvom Far ikke synes der er et behov for at starte overvågede samvær, da Kommune 2 foreslår det, er Far indstillet på det, for at skabe muligheder for at han og børnene kan bibeholde deres relation. Far forsøger at forstå, hvorfor de som familie er havnet i den situation, de er i. Han kan ikke genkende sig selv i Mors beskrivelser, men han forsøger at forstå, hvorfor hun kan have det, som hun har det, med ham. Det er indtrykket, at Far formår at gøre dette på en rolig og balanceret måde, hvor han er åben overfor andre måder at forstå deres situation på.
7.3 Fars livsomstændigheder
Far er en sund og rask mand på 34 år, der er uddannet fra Skole med et fuldtidsarbejde i en konsulentvirksomhed. Far bor alene i en lejlighed i By 2, hvor han har boet siden december 2020. Der er indrettet værelser til begge piger. Far beskriver en tæt relation til sin familie og en større omgangskreds bestående af gamle såvel som nyere venner, som løbende laver aktiviteter sammen. Far er i et fast parforhold til en kvinde, der også har to børn. Det er min vurdering, at Far er i stand til at opretholde en stabil og acceptabel livsførelse til Barn 1 og Barn 2's bedste.
7.4 Fars evne til at kunne samarbejde med Mor til gavn for Barn 1 og Barn 2
Det er min vurdering, at Far fuldt ud vil være i stand til at indgå i et konstruktivt samarbejde med Mor omkring Barn 1 og Barn 2. Far er indstillet på at samarbejde, har fokus på børnene og har gode personlighedsmæssige ressourcer til at indgå i et samarbejde.
Ved gennemgangen af sagens akter er det min vurdering, at Far fra sagens begyndelse har været indstillet på og ønsket et samarbejde med Mor omkring børnene. Indledningsvist har Far fulgt Kommune 2's anbefaling om at etablere overvåget samvær, for at skabe tryghed for Mor. Senere har han indgået relevant i de overvågede samvær etableret gennem Familieretshuset, hvor han har været indforstået med, at pigerne skulle følges af tryghedspersoner fra Mors familie og indstillet på at hilse neutralt på en tryghedsperson. Far har været optaget af, at pigerne ikke skulle komme i klemme i forældrenes konflikt fx ift. et ønske om at koordinere forældrenes fortælling til børnene om, hvorfor de gennem en længere periode ikke har set Far. Far har forsøgt at finde muligheder for, at der kan etableres samvær, der tager hensyn til Mor og børnene, fx med hjælp fra børnenes daginstitution. Derudover fremgår det, at Far af Kommune 2 og Familieretshuset beskrives som samarbejdende.
I samtalerne har Far fokus på børnene, som han løbende mentaliserer i forhold til, hvordan det føles for dem at være i den situation, de er i. Far forsøger at tænke i muligheder for samarbejde og ønsker at indgå i et gensidigt samarbejde omkring børnene, hvor han og Mor slår en streg over fortiden. Far har tidligere forsøgt at komme i kontakt med Mor for at starte en dialog, ligesom han har sagt ja til at indgå i konfliktmæglingskurser.
Det er mit indtryk, at Far udviser en stor grad af ansvarsfølelse og lyst til at følge sine børns udvikling og trivsel. Far har løbende fulgt med i børnenes liv via AULA, informationer fra børnenes læge og ved etablering af trivselssamtaler med børnenes daginstitution. Dette vil have en positiv betydning ved en genetablering af kontakten mellem Far og børnene, at Far kan tale med om deres liv fra den periode, hvor de ikke havde kontakt, og fortsat har en forståelse for pigernes personligheder.
I forbindelse med undersøgelsen er det min vurdering, at der ikke er indikationer af, at Far har udøvet, eller har til hensigt at udøve, psykisk vold overfor Mor. Far fremstiller sin oplevelse af familiens situation og sin forståelse af Mor på en afdæmpet og nøgtern måde. Der er ikke indikationer af undertrykt vrede eller ønsker om at styre hverken Mor eller børnene.
Det er min vurdering, at Fars henvendelser til Familieretshuset og kommunen skal ses som en fars forsøg på at finde en måde at få kontakt med sine børn, idet det ikke har været muligt at have direkte kontakt med Mor. Far har haft en oplevelse af, at det har været svært at komme igennem ”systemet” og finde en måde at få genetableret kontakten til sine børn. Det er ikke min vurdering, at der har været tale om chikane eller psykisk vold. Det er min vurdering, at Fars forsøg på at finde ud af, hvor Mor og børnene opholdt sig, har været et udtryk for Fars bekymring for familiens situation og ønske om at vide, hvor børnene befandt sig. Det er min vurdering, at det ikke har været med en hensigt om at følge efter, eller skabe utryghed for, Mor.
9. Gennemgang af undersøgelsen
Undersøgelsen er gennemgået med Far den 20.2.2023 kl. 16.00-17.15 i min klinik i indre by. Far bliver berørt under gennemgangen og giver udtryk for, at det for ham er betydningsfuldt, at undersøgelsen har inddraget alle sagens akter og derved sagens forløb. Far kan fortsat have en bekymring ift. hvordan det vil lykkes at genetablere kontakten mellem ham og børnene.
10. Sammenfattende vurdering på baggrund af sagkyndig erklæring og børnesagkyndig undersøgelse
Sammenfattende handler sagen om Barn 1 og Barn 2, som begge er i alderssvarende trivsel og udvikling. De har ikke haft samvær med Far siden sommeren 2020. Det er min vurdering, at der er tale om to forældre, der begge har de fornødne kvaliteter til at udgøre relevante forældre for Barn 1 og Barn 2. Der ses en diskrepans mellem Mors generelle funktionsniveau og hendes forståelse af, og tilgang til, samarbejdet med Far og genetablering af kontakten mellem børnene og Far, hvor Mor ikke formår at agere tilpas nuanceret med blik for børnenes behov for at have begge forældre i deres liv. Samtidig med Mors relevante omsorg for Barn 1 og Barn 2, får hun i handling hindret børnenes kontakt med Far. Det betyder, at Mors handlinger i praksis får karakter af samværschikane – uden det er intentionen. Det er på det foreliggende min børnesagkyndige vurdering, at der aktivt skal arbejdes på at genskabe kontakten mellem børnene og Far, idet relationen er betydningsfuld nu og i børnenes langsigtede identitetsdannelse og personlige udvikling. Der påhviler Mor en vigtig opgave i at støtte børnene til at kunne indgå i et samvær med Far. Det vil være en opgave, som det formodes, at Mor skal støttes i fagprofessionelt. Det er min vurdering, at Mor har svært ved at adskille sine egne oplevelser og ængstelige følelser fra børnenes i relation til Far og derved er Mor udfordret ift. at regulere børnene i relation til genetablering af samvær. I så fald der ikke tages aktive skridt i genetablering af kontakten mellem børnene og Far, er det forbundet med en risiko for, at børnene mister en vigtig relation til deres far.
…”
Forklaringer
Far og Mor har afgivet forklaring.
Far har forklaret den 26. september 2022, at han er 33 år og har en kandidatuddannelse fra Skole. Han arbejder fuldtid, bor i By 2 og kan sag-tens hente og bringe pigerne. Han har plads til begge børn hos sig. Han har en kæreste og et godt netværk i form af sin familie. Det har været opslidende at skulle tilbagevise alle falske påstande i sagen, men udover det har han det godt.
Han mødte Mor på efterskole i 2003, og de flyttede sammen i 2013, da de var ca. 23-24 år gammel. Mor har fremlagt gamle dagbogsnotater til sagen, som vedrører en hel anden tid. Han skulle bruge disse notater til en Personfølsom oplysning.
Når han ser tilbage på hans og Mors parforhold, så har det altid været fyldt med mange konflikter, da de har to meget forskellige værdisæt.
Mor har tendens til at råbe og skrige i hjemmet, og hun er opvokset i et miljø, som har været præget af, at man ikke tager ansvar for hinanden og kan sige undskyld for fejl, som man begår. Mor kom f.eks. ud for en ulykke i 2005, men hun har ikke kæmpet for at komme videre. Hun har blot ønsket at søge om Pension.
Han har ikke udsat Mor for psykisk vold. Han har aldrig slået Mor eller nogle andre mennesker. Hun har derimod råbt og skreget af ham og kastet med ting
efter ham.
I 2017 fik de Barn 1. Det var en svær fødsel. Hun havde refluks, så det var også en svær start. Han tog sig i høj grad af Barn 1 i starten, fordi Mor var meget afkræftet. Han og Mors familie hjalp også meget. Han havde ca. 4 måne-ders barsel.
Barn 1 og Mor har ikke et forældre/barn forhold. Mor kan ikke adskille sine egne og Barn 1's følelser fra hinanden.
I Måned 2020 fik de Barn 2. Det var også en svær fødsel, og Mor mistede meget blod og var også meget svækket efter fødslen. Han tog sig derfor også mest af Barn 2 i starten. Han nåede ikke at holde barsel med Barn 2, da Mor nåede at fjerne børnene fra ham.
Efter de fik Barn 2, blev de ramt af flere kriser, idet landet lukkede ned på grund af corona, han skulle arbejde hjemmefra, og de fik samtidig konstateret skimmelsvamp i huset, som forsikringsselskabet ikke ville dække. De forsøgte at flytte hjem til Mors familie for at se, om børnene fik det bedre. Det var meget udfordrende for ham at bo sammen med Mors mor. Hun blandede sig alle ting. Han ønskede derfor at finde et andet sted at bo, men Mor ville ikke gå med til det.
Han flyttede herefter tilbage til deres hus. På dette tidspunkt kunne man nok ikke sige, at de var kærester længere. Han så stadig børnene jævnligt, idet de af-talte, at de skulle se børnene lige meget.
Den 7. august 2020 flyttede Mor på krisecenter og var herefter ikke til at få kon-takt til. Han blev bekymret og startede med det samme en sag i Familieretshu-set.
Han har haft ringet til politiet i forbindelse med navngivningen af Barn 2, da sa-gen var overgivet til politiet. Han har ikke manipuleret nogle i politiet til at få Mors adresse oplyst. Han har heller ikke opsøgt Mor og børnene på krisecente-ret. Han har flere gange forsøgt at få kontakt til Mor og få et samarbejde op at køre om overvåget samvær.
Der har været to samværsforløb i Familieretshuset. Mor aflyste 10 gange og til 11 samvær stillede hun ikke med en tryghedsperson, selvom hun flere gange havde fået at vide, at hun skal støtte op om samværet.
Han havde et tæt forhold til Barn 1, inden de flyttede på krisecenter. Mor har påvirket Barn 1, hvilket er grunden til, at Barn 1 reagerer, som hun gør.
Mor har tidligere afskåret flere veninder, som hun ikke har været enig med, og
han tror, at han nu udsættes for det samme.
Familieretshuset fastsatte efterfølgende overvågede samvær med Barn 2, men kun to samvær blev gennemført. Det første samvær gik rigtig godt, og det var så fantastisk at se hende igen. De andre samvær blev ikke gennemført, fordi Mor ikke ville stille med en tryghedsperson eller selv agere tryghedsperson. Tryghedspersonen er efter hans opfattelse alene nødvendig for at betrygge Mor.
Mor har tidligere beskrevet ham som en god far. Han ved ikke, hvorfor det nu er ændret.
Han er kommet med flere forslag til en tryghedsperson, f.eks. en af Mors tidli-gere veninder, som hun heller ikke vil have agerer tryghedsperson.
Han har kontakt til børnenes daginstitution nu, selvom han i starten fik at vide, at Mor havde oplyst, at de ikke måtte tale med ham om pigerne. Han er be-kymret for, at han vil blive helt afskåret fra al information, hvis Mor får fuld forældremyndighed. Han tror ikke, at Mor på noget tidspunkt kommer til at udlevere børnene til samvær. Efter hendes opfattelse har hun gennemført samværene ved blot at køre hen til Familieretshuset med dem.
Mor har ikke forsøgt at samarbejde med ham. Hun har modarbejdet alt i for-hold til bodeling, renovering, salg af huset mv. Han har stået for det hele. Hun har også ansøgt ham om forhøjet ægtefælle - og børnebidrag. Han forstår ikke, at Mor ikke havde noget problem med at møde ham i retten i bodelingssagen. Han har ikke modarbejdet noget i forhold til udstedelse af børnenes pas, ind-meldelse i skole eller lignende.
Hvis han får fuld forældremyndighed, så kan han godt samarbejde med Mor. Han vil stadig gerne inddrage børnenes mor i alle beslutninger, f.eks. i forhold til skole, pas mv. og sikre, at de ser deres mor. Det er vigtigt, at børnene har både deres mor og far. Han kan godt adskille børnene fra forældrenes konflik-ter.
Han ønsker blot at være forælder og den voksne for dem, så de kan være børn.
Han har foreslået en 7/7-ordningen dog med optrapning, idet han ønsker at til-godese børnene. Børnene har brug for en rolig optrapning med hyppigere samvær, førend de overgår til en 7/7-ordning.
Grunden til, at der har været gennemført overvåget samvær, er, at han samtyk-kede til det, da det var Mors ønske. Han mente ikke selv, at det var nødvendigt
med overvåget samvær. Ingen andre instanser e.l. har udtalt, at det var nødven-digt med overvåget samvær.
Det er vigtigt for børnene at bruge tid sammen med ham, fordi de har brug for stabilitet, tryghed og omsorg. De har brug for en som kan få dem igennem hele skolesystemet, og de har brug for en far, som kan være forælder til dem. De har ret til en far og har brug for at vide, at de er elsket af deres far.
Adspurgt, om Mor ikke kan ikke få dem igennem skolesystemet, så mener han ikke, at hun har ressourcer til det. Mor er ekstremt begrænset fysisk og psykisk. Barn 1 har udvist modstand mod ham, fordi hun er blevet fjernet fra ham, og fordi hun har reageret på Mors følelser overfor ham. Mor er ikke i stand til at adskille sine egne følelser fra børnenes følelser.
Han opfatter Mors adfærd som samværschikane, fordi hun ikke vil have, at der skal være samvær. Hun støtter ikke op om samvær og fremsætter løgnagtige påstande om ham.
Han har klaget adskillige gange, fordi han ønsker det bedste for sine børn og gerne vil have lov til at se dem.
Adspurgt, hvad han tænker om, at der i den seneste børnefaglige undersøgelse står, at børnene er i trivsel, at Mor har en god forældreevne, og der ikke vurde-res at være behov for yderligere tiltag, svarede han, at der også står, at der er en stor bekymring i forhold til den manglende relation til deres far. Den børnefag-ligundersøgelse indeholder også flest oplysninger fra Mor.
Adspurgt, om han har tænkt sig at klage over undersøgelsen, kunne han ikke svare på det.
Pigerne har aldrig set hans lejlighed. Han vil gerne have, at samværet kommer til at finde sted hjemme hos ham. Han forstår, at der selvfølgelig er behov for en rolig optrapning, hvorfor det f.eks. kan starte i institutionen og herefter rykke hjem til ham. Han synes ikke, at børnene skal fjernes fra deres mor og hjem til ham. Han vil gerne tilgodese børnenes behov.
Adspurgt, om han kan give et eksempel på, at Mor ikke kan adskille sine følel-ser fra Barn 1's, oplyste han, at en gang, da det tordnede, gik Mor hen til Barn 1 og sagde åh, det er farligt, og herved gav Barn 1 en oplevelse af, at det var noget utrygt, selvom Barn 1 var helt upåvirket. Han mener ikke, at det er godt for Barn 1.
Adspurgt, hvordan han tænker, at børnene vil reagere, hvis bopælen flyttes, svarede han, at det selvfølgelig ikke er nemt i starten og derfor vigtigt, at det sker ved en optrapning.
Adspurgt, om han kan give et eksempel på, at Mor ikke påtager sig en foræl-drerolle i forhold til børnene, svarede han, at han primært mener, at hun ikke kan sikre et godt samarbejde mellem ham og hende, så børnene også kan se ham. Mor kan ikke adskille deres konflikt fra børnene.
Far har forklaret supplerende, at det ikke er korrekt, at han nægtede at flytte, da børnene udviste symptomer på påvirkning på grund af skimmelsvamp. Han flyttede netop på grund af det.
Han har ikke truet med at tage børnene fra Mor.
Han gik ned med stress på grund af situationen med corona-nedlukningen, problemet med skimmelsvamp, at han var eneforsørger, og Mors reaktion. Han var sygemeldt med stress i nogle måneder og har det godt nu.
Han er ikke enig i, at pigerne trivedes på krisecenteret, hvilket også fremgår af underretningen.
Han har fået tildelt erstatningssamvær, hvorfor han ikke er enig i, at retten har givet Mor medhold.
Han fastholder, at de overvågede samvær ikke blev afbrudt på grund af ham. Det er fordi Mor ikke samarbejder og støtter op om det og således forbereder pigerne ordentligt på samværet.
Mor har forklaret den 26. september 2022, at hun er 34 år. Far arbejdede meget, da hun fik Barn 1, så det var primært hende, der tog sig af hende.
Det er korrekt, at de to fødsler var hårde, hvorfor hun fik meget hjælp fra sine forældre. Far ville ikke prioritere dem, idet han havde meget fokus på sin karriere. Han tog derfor heller ikke barsel i starten. Han holdt senere tre måne-ders barsel lang tid efter Barn 1's barsel for at renovere huset mv. Han var al-drig alene med Barn 1.
Hun og Fars forhold bar meget præg af styring, kontrol og manipulation. Hun skulle hele tiden gå på listefødder, da Far havde mange vredesud-brud.
Barn 1 opfangede det også, selvom hun ikke var særlig gammel. Far truede hende f.eks. med, at hvis hun gik, så ville han begå selvmord eller tage pigerne fra hende.
Barn 1 blev også straffet, hvis hun f.eks. ikke spiste pænt, selvom hun kun var
1 ½ år. Han truede også Barn 1 med at køre fra hende og efterlade hende alene, hvilket efterlod hende med en angst for at blive efterladt alene.
Barn 2 har kun boet sammen med Far i 4 måneder, men hun har oplevet stemningen i huset.
Far ville ikke flytte, selvom der blev konstateret skimmelsvamp i huset, og pigerne blev syge. Efter landet blev lukket ned på grund af corana, og han skulle arbejde hjemmefra og selv oplevede symptomer fra skimmelsvamp, ind-villigede han i, at de flyttede hjem til hendes forældre.
En dag fik han et pludseligt et voldsomt vredesudbrud, han smækkede med dø-ren og forlod hjemmet. Han kontaktede hende ca. 1 ½ måned efter, hvor han truede med at tage pigerne fra hende. Hun blev bange og ringede til mødre-hjælpen, som sagde, at hun skulle kontakte krisecenteret. I visitationen fortalte de hende, at hun havde været udsat for massiv psykisk vold.
Krisecenteret hjalp hende med at lave politianmeldelsen. Politiet oplyste, at der var tale om en af de værre sager, men de kunne ikke rejse tiltale, fordi forhol-dene fandt sted, før loven om psykisk vold trådte i kraft.
Efter hun flyttede til krisecenteret, oplevede hun, at Barn 1 fik mere ro. Hun stoppede med at få ondt i maven og bide sig i læben. Hendes Læge oplyste også, at Barn 1 var mere glad og lettere at kommunikere med.
På krisecenteret havde hun forbehold overfor, at der blev etableret samvær med Far, fordi han gik ned med depression og stress. Han havde f.eks. ringet en gang, hvor han havde været sammen med Barn 1 i nogle timer og sagt, at han ikke magtede det.
Da hun hørte om rammerne for det overvågede samvær, var hun villig til at samarbejde om det.
Barn 1 modsatte sig samværene. Hun råbte og skreg og hold fast i møblerne. Efter flere forsøg, konkluderede overvågeren, at det ikke – på grund af Barn 1's reaktioner - var muligt at afholde samværene, hvorfor overvågeren be-sluttede at aflyse dem.
Under samværsforløbene reagerede Barn 1 meget kraftigt og begyndte at få ondt i maven igen, bide sig i læben og få mareridt igen. Hun kunne heller ikke falde til i børnehaven. Hun udtalte blandt andet også, at hun ikke ville være Barn 1 længere. Hun ville ikke se sin far og sagde, at han var dum, og hun var bange for ham.
Hun har også forsøgt at stille med en anden tryghedsperson til samværene, f.eks. hendes forældre, men det gik heller ikke. De kan ikke klare at se børnene
så kede af det.
I forhold til forløbet i Familieretshuset med Barn 2, så var hun også meget utryg og ked af det. Hun ønskede ikke at se Far. De prøvede forskellige løsnin-ger, hvor hun var til stede i rummet ved siden af, men det gik ikke godt. Over-vågeren besluttede herefter at afslutte de resterende samvær af hensyn til Barn 2.
Hun kan ikke selv agere tryghedsperson, da hun selv bliver utryg og utilpas sammen med Far.
Hun har ikke udøvet samværschikane. Hun er mødt op til alle samvær og har heller ikke fået nogle tvangsbøder. Hun har samarbejdet med alle myndighe-der.
Hun synes ikke, at den måde Far anlægger sager på, er særlig fremmende for deres samarbejde. Det er tværtimod en meget aggressiv fremgangsmåde.
Han har også anmodet om, at pigerne tvangsfjernes fra hende.
Hun er ikke enig i, at hun og pigerne har et usundt mor/datter-forhold. Krise-centeret har observeret hende, og der er flere statusskrivelser om, hvordan hun er som mor, herunder at hun er en god mor, som skærmer pigerne fra konflik-ten mv.
Hun har været udsat for en bilulykke og fået piskesmæld, men det betyder ikke, at hun ikke kan passe pigerne. Hendes arbejdsevne har intet med hendes forældreevne at gøre. Hun var tidligere under uddannelse som guldsmed og venter nu på en afgørelse fra kommunen om, hvorvidt hun kan komme i fleksjob. Hun kan ikke arbejde normalt, fordi hun får ondt i nakken. Hun bliver træt nogle gange. Hun har ikke svært ved at overskue flere ting.
I forbindelse med udarbejdelsen af den børnefaglige undersøgelse, foreslog hun, at samtalerne med pigerne forgik hos hende i deres trygge rammer. Far modsatte sig dette, hvorfor det skete i institutionen. Hun var ikke med til samtalen.
Hun ønsker ikke at skabe en konflikt mellem hende og Far. Hun vil bare pigernes bedste. Alligevel har Far eskaleret sagen ved f.eks. at skrive til medierne og lægge en artikel om sagen på Facebook. Han er slet ikke villig til at samarbejde.
Barn 1 er igen stoppet med at have ondt i maven, bide sig i læben, og hun er nu faldet til i børnehaven. Hun er dog stadig skrøbelig.
Barn 2 har også fået det bedre.
Pigernes institution har ikke – som oplyst af Far - tiltrådt, at der kan gen-nemføres samvær i deres regi. De har kun tiltrådt at samtalen til brug for den børnefaglige undersøgelse kunne ske der.
Børnehaven er et frirum for pigerne, hvor de skal lege med deres venner, så det er en rigtig dårlig idé at bringe samvær ind i den forbindelse. Samværet skal tage udgangspunkt i pigerne og deres behov.
Familieretshuset har vurderet, at det ikke pt. er godt for pigerne med samvær. På længere sigt skal de selvfølgelig have kontakt til deres far, men lige nu har de brug for ro og for at være børn og få tingene på afstand.
Det af Far foreslåede samvær, er ikke til det bedste for pigerne. Pigerne skal have ro og har brug for at lægge nogle ting bag sig.
Hun har ikke, som påstået af Far, afskåret nogle veninder.
Pigerne er trygge hos hende, og hun er den primære omsorgsperson, hvorfor de selvfølgelig skal have bopæl hos hende.
Hun vil gerne have fælles forældremyndighed. Det er en svær tid med et højt konfliktniveau, men hun vil gerne samarbejde med Far om pigerne i frem-tiden.
Hun vil gerne have mere ro på, så hun også kan bearbejde hendes oplevelser. Hvis forældremyndigheden skal være hos den ene part, så skal den tilfalde hende. Hun kender pigernes behov, og hun kan udvise den nødvendige om-sorg.
Hendes forældre hjælper hende. Hendes far er Stilling 1 og mor Stilling 2. Hen-des mor arbejder også i Forening. Hendes mor er også i fleksjob, da hun også fik piskesmæld. De var ude for en bilulykke sammen.
Far har udsat hende for psykisk vold længe. Han kaldte hende f.eks. et dumt svin og manipulerede hende. Det er vanskeligt at give eksempler på ma-nipulationen.
Hun var ikke selv bevidst om det, før hun forlod ham.
Efter hun forlod ham, kunne hun ånde lettet op, og hun kunne mærke tydeligt, at der ikke længere var nogen over hende hele tiden. Hun blev først klar over, hvad der skete, da Far forlod hende. Det er korrekt, at han ikke var der så meget under deres samliv, fordi han arbejdede i mange timer, men når han var der, så var han over hende hele tiden.
Hun foreslog, at de skulle deltage i konfliktmægling og parterapi, men det gik ikke, fordi Far ikke ville have, at hun fortalte flere ting om ham, da det ville sætte ham i dårligt lys.
Det er korrekt, at krisecenteret ikke har talt med Far.
Det er også korrekt, at kommunen ikke i forbindelse med udarbejdelsen af den børnefaglige undersøgelse har været hjemme hos hende. Kommunen har ikke set hende i samspil med børnene, men de har modtaget en udtalelse fra institu-tionen, som har set hende i samspil med børnene.
Det er korrekt, at en psykolog ikke har observeret hende i børnehaven og vur-deret hendes forældreevne.
Adspurgt, om hun har gjort noget for at samarbejde med Far, oplyste hun, at hendes psykolog og krisecenteret, anbefalede hende at stoppe al kontakt til ham.
Adspurgt, om hun har en rolle i, at det er nødvendigt for Far at føre de sa-ger, som han gør, svarede hun, at hun godt kan forstå, at Far gerne vil se sine børn, men ikke på den måde, som det sker på nu.
Adspurgt, om hun har ringet til Far og fortalt ham om, hvordan børnene har det, og hvad de laver mv., svarede hun, at det vil hun gerne, men hun er under et ekstremt pres hver dag, så hun har ikke tid til det.
Adspurgt, om Far kunne tage pigerne med til deres fritidsaktiviteter, sva-rede hun, at det ikke er til pigernes bedste, når de reagerer, som de pt. gør over for at mødes med ham.
Adspurgt, hvordan hun tænker, at pigerne vil reagere, hvis de bliver fjernet fra hende, svarede hun, at det selvfølgelig vil være meget hårdt og svært. Hun me-ner ikke, at det samme er skete, da hun tog på krisecenter. På det tidspunkt var pigerne ikke vant til at se Far. De boede ikke sammen på det tidspunkt. Hun mener derfor ikke, at de har følt en form for svigt ved pludselig ikke at kunne se deres far.
Hun ved godt, at det er vigtigt for pigerne at kende deres far, hvorfor de skal have samvær på sigt.
Barn 1 har ikke sagt, at hun savner sin far eller spurgt til ham. De har talt om far mange gange, og hun har fortalt, hvorfor de ikke boede sammen. Hun har ikke nogle billeder af Far, som hun har vist til pigerne. Hun har ikke fortalt
pigerne om hendes og Fars konflikter. Hun inddrager dem ikke i det, og de ved heller ikke, at hun ikke er tryg ved ham. Pigerne har ikke oplevet hendes reaktioner overfor Far.
Adspurgt, hvad hun har sagt til Barn 1, når hun reagerer kraftigt på samvæ-ret, har hun trøstet hende og sagt, at der ikke er noget at være bange for. Hun har sagt, at det ikke er farligt at møde far, og at de skal ind og hygge sig med ham.
Adspurgt, hvordan hun kan blive mere tryg ved Far, oplyste hun, at hun er nødt til at få bearbejdet nogle ting.
Adspurgt, hvorfor hun tror, at Barn 1 siger, at far er dum, og at hun er bange for ham, svarede hun, at det skyldes hendes oplevelser under samlivet. Det er Barn 1's egne reaktioner. Barn 2 har også oplevet stemningen, selvom hun var lille, og hun har også overværet Barn 1's reaktioner.
Barn 1 har f.eks. under deres samliv oplevet, at Far tog hende ind i et rum, som hun ikke kunne lide at være i. Barn 1 kan også huske, at hun har trøstet sin mor under forældrenes samliv.
Pigerne har brug for ro til at kunne lægge tingene bag sig. Hun vil gerne finde en god børnepsykolog til dem.
Hun har talt med Barn 1 om, hvorfor hun var på krisecenter, men hun har ikke fortalt, hvad Far har gjort.
Mor har supplerende forklaret, at indberetningen, som er fra tiden på krisecenter, skyldes chikane fra Fars side.
Mor har forklaret den 1. juni 2023, at hun synes, at psyko-logen Børnesagkyndig virkede sød og venlig, og at det gik fint med hjemme-besøgene. Børnesagkyndig ville ikke høre meget om Mors samliv med Far og den psykiske vold, som hun var blevet udsat for. Hun oplyste, at det ikke var en del af opdraget. Hun var ikke interesseret i at se på den dokumenta-tion, der var fra politiet og fra krisecenteret.
Børnesagkyndig læste ikke hendes endelige rapport op for hende, og hun fik den heller ikke udleveret forud for, at den blev offentliggjort på retssagsporta-len. Hun var til et møde med Børnesagkyndig, hvor hun oplistede hoved-punkterne i rapporten for hende. Hun nævnte ikke her noget om den psykiske vold, hvorfor hun blev overrasket over, hvad Børnesagkyndig oplyste herom i rapporten.
Hun får stadig anfald og hjertebanken, når hun skal være sammen med Far. Hun har i 15 måneder gået hos en privat psykolog Person, men det har været en svær proces. Hun har det stadig svært med Far, selvom det går stille og roligt fremad. Det er svært, når Far skriver usande ting, an-fægter hendes forældreevne, kører tvangsfuldbyrdelsessager og kører sagen i medierne. Der er på intet tidspunkt været ro.
Person er specialiseret i psykisk vold, og da hun læste Børnesagkyndigs rapport, valgte hun på eget initiativ at udarbejde en udtalelse til sagen. Det er Persons vurdering, at Mor skal have ro og få det bedre. Mor er enig i alt, hvad Person skriver i sin erklæring.
Person har også oplyst, at det burde påpeges, at psykologtesten er tvivl-som på Fars side, da der kun er afgivet 16 svar.
Adspurgt, om Børnesagkyndig talte med pigerne, oplyste hun, at det gjorde hun, når de henvendte sig til hende. Hun observerede dog primært børnene i samspil med deres mor.
Børnesagkyndig har ikke talt med Mor om pigernes modstand mod Far. Hun er glad for, at Børnesagkyndig ikke tog det op med børnene, så de ikke presses yderligere, men hun ville have ønsket, at hun havde gået mere i dybden med den psykiske vold, og fået det oplyst bedre fra Mors side.
Hun kan ikke være tryghedsperson for pigerne på grund af den psykiske vold, som hun har oplevet. Barn 2 er nødt til at have en tryghedsperson, fordi hun ikke kan være sammen med mennesker, som hun ikke kender. Hun er mest for-trolig med de voksne og med Barn 1 i institutionen.
Barn 1 har måske ikke brug for en tryghedsperson. Hun kan godt undvære sin mor, hvis hun vil se sin far, men hun vil ikke se ham. Det vil kræve fysisk tvang at få hende til at mødes med sin far.
Barn 1 har f.eks. reageret på Børnesagkyndigs besøg ved at blive bange. Hun begyndte at græde, blive ulykkelig og mere ængstelig. Hun oplevede også hjemme hos hendes forældre, at de fik besøg af en dame, hvor Barn 1 blev ut-ryg og bekymret for, at hun skulle tale med hende.
Der er ikke sket en opblødning af børnenes modstand mod samvær med deres far. Det er uændret.
Barn 1 skal starte i skole efter sommerferien, og det bliver en stor omvæltning. Det bliver også en stor omvæltning for Barn 2, idet hun mister Barn 1 og hun
også mister sin tætte veninde i børnehaven. Hun forventer, at Barn 2 skal køres ind på ny.
Hun vil gerne have, at hun og Far har fælles forældremyndighed. Hun har brug for plads og tid til at bearbejde oplevelserne. Hun har skulle bruge alle sine kræfter på at forsvare sig i retssystemet. Hvis der efter rettens opfattelse ikke skal være fælles forældremyndighed, så skal hun have ene forældremyn-digheden. Hun kender pigernes behov.
Pigernes bopæl skal være hos hende. Det vil være traumatiserende at flytte bopælen fra hende, som er primær omsorgsperson. Pigerne er meget knyttet til hendes familie, og det er hende der plejer netværk og legeaftaler. Pigerne er ut-rygge, bange og har intet tilknytningsforhold til Far.
I forhold til samvær, så mener hun, at der skal gå to år med ro, hvorefter man kan tage en status og eventuelt tale om samvær i Familieretshuset. Barn 1 skal have sine oplevelser på afstand og pigerne skal modnes og blive ældre. Pigerne skal gøres mere trygge i samvær. Hun vil gerne kunne sige til pigerne, at deres far gerne vil se dem, men at han ikke vil presse dem.
Hun mener, at det er realistisk, at hun kan være tryghedsperson for børnene, hvis hun får ro i to år.
Foreholdt, at det fremgår af den børnesagkyndige undersøgelse side 29, at un-dersøgelsen er gennemgået med Mor og bisidder den 7. marts 2023 kl. 10.30 til 12.45, oplyste Mor, at hun blot fik en gennemgang af hovedpointerne i rappor-ten, ikke en gennemgang af hele rapporten.
Hun modtager Pension. Hun ved ikke, hvor Barn 1 skal starte i skole, da de skal flytte. Alt er ikke faldet på plads endnu, men hun vil ikke starte Barn 1 i forskellige skoler, så hun venter med at indmelde hende, indtil hun har endelig afklaring vedrørende flytning. Hendes lejlighed er opsagt pr. 15. juli 2023. Det skal nok falde på plads inden, og eller har hun et godt netværk med mange muligheder.
Barn 1 er glad for sin børnehave og har ikke behov for at vide, hvor hun skal gå i skole nu. Hun regner ikke med, at hun skal gå i privatskole.
Hun leder efter lejlighed i Område. Hun vil have hemmelig adresse, men hun vil tale med Far om hvilken skole, som hun gerne vil have, at Barn 1 skal starte på, når hun ved det.
Adspurgt, om hun kan se, at der muligvis ikke havde været anlagt så mange sa-ger af Far, hvis hun havde udleveret til samvær, og at hun dermed har
kunne hjælpe til at skabe ro, oplyste hun, at det er svært, når børnene ikke vil se deres far. Barn 1 har det svært ved bare ordet far. Hun prøver at hjælpe Barn 1 med det og fortælle nogle gode ting. Hun prøver at skabe et positivt bil-lede af hendes far. Hun siger, at han ikke gør noget, og at hun ikke skal være bange.
Hun tænker, at der er brug for 2 år til at få ro, fordi det er, hvad psykologen vurderer efter 10 år i et sådan forhold.
Barn 2 spørger ikke efter sin far. Hun ser meget op til sin storesøster.
Der er ikke andre som kunne agere tryghedspersoner for børnene end hende.
Adspurgt, om hun har taget Barn 1 til børnepsykolog, som hun under det sid-ste retsmøde oplyste, at hun gerne ville, oplyste hun, at det har hun ikke. Hun synes ikke, at Barn 1 er stor nok. Hun skal også have samtykke fra Far i givet fald.
Barn 1 og Barn 2 har det generelt godt. Der er ingen ændringer siden sidst. Barn 1's tilstand er lidt påvirket efter forløbet med psykologen, og hun har kunne spore bekymring og ængstelighed.
Far har forklaret den 1. juni 2023, at han ikke har udsat nogen for psykisk vold. Politiet har ikke kørt en sag om psykisk vold.
Han er ikke blevet spurgt om samtykke til at lade Barn 1 komme til psykolog. Hvis han var blevet spurgt, så ville han give samtykke.
Der er ikke sket større ændringer i hans liv siden sidst. Han har en kæreste, som har to børn på henholdsvis 7 og 11 år. De har kendt hinanden i 1½ år. Hans kæ-reste har børnene i en 7/7-ordning. Børnene er glade for ham. Han er en bonus-far for dem, og de laver mange ting sammen. Han hjælper med lektier, og de har alle, inkl. hans kærestes eksmand, et godt forhold til hinanden. Han har også stadig sin egen lejlighed, hvor pigerne kan få en rolig start med ham.
Det har været hårdt at skulle igennem en sagkyndig undersøgelse. Det var posi-tivt, at Børnesagkyndig har været så grundig og været alle akter igennem. Han er enig i hendes konklusion i store træk. Han har en høj grad af mentalise-ringsevne og sympati. Han prøver at tilgodese børnenes behov. Han kan være tilbageholdende med at bearbejde følelser, fordi han har været nødsaget til at opretholde en hverdag. Han er blevet mere bevidst om det at få italesat sine be-hov.
Han kan genkende oplysningerne i rapporten om Mor. Hun er ikke i stand til at se børnenes behov for at have en far i deres liv. Mor kan ikke adskille sine egne følelser fra børnenes, og hun tager ikke ansvar for noget i konflikten. Han kan ikke se, at hun på nogen måde er samarbejdsvillig.
Den ro, som Mor taler om, handler om hende, og ikke om børnene. Han tror ikke, at 2 års ro vil hjælpe. Mor er passiv og vil ikke gøre noget for at få tingene løst.
Han kender ikke Børnesagkyndig og har aldrig talt med hende forud for un-dersøgelsen.
Han ønsker bare at se sine piger igen, og at de får at vide, at de er elsket. Han vil gerne give dem en tryg opvækst og hjælpe dem til at forstå deres ophav. Han kan være en stor styrke for dem.
Det bliver nødvendigt at få den fulde forældremyndighed, fordi han ikke tror, at Mor vil samarbejde. Hun har modarbejdet alt.
Hun har også forsøgt at sørge for, at han ikke fik informationer hos lægen.
Han er af den opfattelse, at han ikke ser sine børn, fordi Mor præger dem nega-tivt, idet hendes følelser smitter af på børnene.
Han forstår godt, at det, at han har kørt mange sager, kan opleves som pres hos Mor, men han ville ikke køre de sager, hvis bare han fik samvær. Det er hans mulighed for at handle.
Adspurgt, hvordan han kan hjælpe Mor til at blive tryghedsperson, ved han ikke det, da Mor ikke ønsker kommunikation med ham. Han vil gerne have en dialog. Han vil gerne gå til konfliktmægling mv., men Mor har afvist det. Han synes ikke, at sagen har vist, at Mor vil samarbejde. Han vil gerne give det en chance, hvis hun vil samarbejde.
Han er enig i, at en samværsoptrapning med pigerne skal gå langsomt. De fore-slåede tre gange om ugen er udtryk herfor og i overensstemmelse med, hvad flere psykologer skønner. Flere samvær af kortere varighed i starten.
Adspurgt, hvad han tænker om, at Barn 1 ikke vil se ham, så tænker han, at han kan håndtere det. Han er forælderen og vil tale med hende om det. Han tror ikke, at det ikke vil kunne lade sig gøre. Han tror, at det vil lykkes med op-start i institution.
Han kan ikke på stående fod svare på, om han vil være indstillet på at give Barn 1 en periode til at arbejde med en børnepsykolog, før samvær opstartes.
Han tænker, at det vil være en idé at starte et samvær op i institutionen, hvor han kan være i noget tid. Herefter tænker han, at det vil være hensigtsmæssigt at trappe det op, som han har nedlagt påstand om.
Hvis han møder Barn 1 i institutionen og hun f.eks. blive bange eller afvi-gende, så vil han forsøge at få hende til at se, at der ikke er noget farligt i det. Han vil dog ikke tvinge hende til noget, men forsøge igen til det næste samvær.
Parternes synspunkter
Far har i sammenfattende processkrift af 2. maj 2023 anført føl-gende:
”…
Til støtte for den nedlagte påstand gøres det gældende, at alle undersøgelser un-derstreger, at faderen er en god og støttende far med stor empati og en høj men-taliseringsevne.
Det gøres gældende, at vurdering af behovet for samvær ikke ensidigt kan træf-fes af moderen, hvilket de samlede omstændigheder i den her sag peger på, at den har været. Det er fars opfattelse, at sagens akter sammenholdt med de børne-sagkyndige undersøgelser indikerer, at moderen har handlet på en måde, der har fremmedgjort faderen, og at den fremadrettede løsning på dette synes at være, at moderens mavefornemmelse skal diktereforholdet mellem faderen og børnene. Dette må siges i alvorlig grad at tilsidesætte faderens retssikkerhed.
Til støtte for den nedlagte påstand gøres det gældende, at moderens konsekvente samværs- og samarbejdschikane gør det klart, at forældrenes samarbejde om bør-nene er ikke eksisterende grundet mors forhold.
Det skal understreges, at samarbejds- og samværschikane tillægges betydelig vægt i afgørelsen af forældremyndigheds— og bopælssager i praksis.
Det er ubestridt, at moderen har udøvet sådan chikane henset til, at hun tidligere er idømt tvangsbøder og blevet kendt til at udlevere børnene til samvær med fa-deren.
Det gøres gældende, at moderens chikane er af så grov art, at det grundlæggende er faderens oplevelse, at han burde tillægges forældremyndigheden og bopælen over børnene alene, men at han nu med nærværende ændrede påstand forsøger at formå en samarbejdsløsning til børnenes bedste - og ikke kun modpartens. Derudover gøres det gældende, at moderen ikke evner at se børnenes behov over sine egne, da det er klart, at ethvert barn har ret og behov for to forældre. Gen-nem moderens konsekvente forældre fremmedgørelse og -afskæring af faderen handler hun derfor imod pigernes ret og trivsel, hvorfor det er væsentligt, at der tildeles faderen samvær snarest muligt.
I forlængelse heraf gøres det gældende, at faderen ikke har gjort andet end at for-søge at opretholde kontakten mellem børnene og moderen, hvorfor det klart vil være i børnenes bedste, at der straks igangsættes kontakt.
Yderligere gøres det gældende at de børnesagkyndige undersøgelser, der er ud-arbejdet af en autoriseret psykolog ved retten på Frederiksberg, må være centrale
for vurderingen af samarbejdsforholdet, da de udgør en objektiv faglig vurde-ring, der inddrager begge parters perspektiver, hvorfor modpartens anførsel om-kring den børnesagkyndige erklæring bestrides.
Tilmed gøres det gældende, at moderens chikanerende adfærd har påvirket pi-gerne særdeles negativt, herunder særligt i deres relation til deres fader, hvorfor det er nødvendigt med en optrappende samværsordning, jf. den forslåede op-trapningsplan.
Slutteligt gøres det gældende, at Familieretshuset, familieretten og landsretten alle har gjort det meget klart, at ingen reelle samvær mellem børnene og faderen er blevet gennemført igennem de seneste to år, og at dette alene skyldtes mode-rens forhold.
…”
Til støtte for den efterfølgende opretholdte påstand om ophævelse af den fælles forældremyndighed henvistes blandt andet til, at Far så det vanskeligt, at Mor ville indgå i et samarbejde med ham og lade ham se sine børn.
Mor har i påstandsdokument af 25. maj 2023 blandt andet an-ført følgende:
”…
Ad. bopæl:
Det gøres gældende:
• At sagsøgte har været bopælsforælder og primær omsorgsperson for børnene siden deres fødsel.
• At børnene alene har haft bopæl hos sagsøgte de seneste knap 3 år.
• At sagsøger ikke har haft samvær med børnene i knap 3 år (undtagen af ganske korte møder med Barn 2 ifm. de overvågede samvær i Familieretshuset i foråret 2022), og at de derfor ikke kender ham,
• At begge børnene — adskillige gange og på hver deres måde — har ydet mod-stand mod at skulle være sammen med sagsøger.
• At børnene er stærkt knyttet til sagsøgte, hvilket også fremgår at Børnesagkyndigs rapport.
• At det henset til børnenes alder, udviklingstrin og behov, vil være afgørende for deres trivsel, at de fortsat har deres faste bopæl hos deres primære omsorgs-person.
• At Børnesagkyndig i sin rapport om sagsøgte beskriver hende som en meget kompetent mor og den måde støtter op om andre fagprofessionelles vurdering at sagsøgtes forældreevner inkl. Kommune 1 (jævnfør BFU-rapporterne udarbej-det for hver af børnene), Krisecenteret og børnenes institution.
• At børnene har et godt og solidt socialt sikkerhedsnet bl.a. gennem nære, kær-lige forhold til moster, onkel, mormor og morfar.
• At en ændring af bopælen automatisk ville medføre, at børnene skulle opholde sig minimum 7 dage ud af 14 hos sagsøger, hvilket ville være et decideret over-greb mod børnene, og i strid med intentionerne i § 4 i Forældreansvarsløven, samt børnenes krav på en sikker og forudsigelig hverdag med ro og stabilitet, iht. bla. EMRK art. 3.
• Der henvises bla. men ikke alene til Højesterets dom af 22. oktober 2010 vedr., bopæl for to børn på 2 og 4 år.
Ad. samvær:
Det gøres gældende:
• At det ikke er til Barn 1's og Barn 2's bedste, at der fastsættes samvær for nær-værende jævnfør børnenes store modstand mod samvær og Familieretshusets af-gørelser jævnfør bilag P og 5.
• At Familieretshuset ad 2 omgange har forsøgt at gennemføre i alt 20 overvå-gede samvær og konkluderet, at det ikke var muligt (med undtagelse af ganske korte møder for Barn 2's vedkommende).
• At børnene havde store reaktioner, der påvirkede deres tryghed og trivsel ne-gativt i flere måneder efter forsøgene på at gennemføre overvågede samvær.
• At Barn 1 har behov for særlig støtte, inden overvågede samvær påny kan forsøges gennemført jævnfør Familieretshusets underretning til Kommune 1.
• At Barn 1, på trods af en generel trivsel, fortsat har meget modstand og æng-stelse ved tanken om samvær i en grad, der påvirker hendes dagligdag.
• At Barn 1 har brug for ro til at blive tryg ved tanken om samvær og til at starte i skole pr. 1. august 2023.
• At Barn 2, på trods af en generel trivsel, fortsat er meget tryghedssøgende over for sagsøgte og dennes nærmeste familie og har meget svært ved at finde tryg-hed sammen med andre voksne, endda i sin egen børnehave, hvis ikke Barn 1 er til stede.
• At Barn 2 har brug for Barn 1 for at kunne være tryg i samværet.
• At det ikke er muligt for sagsøgte at være i kontakt med sagsøger, og derfor har sagsøgte ikke kunnet agere tryghedsperson for børnene.
• At det ikke har været muligt for sagsøgte at finde en tryghedsperson blandt sin nærmeste familie og venner.
• At det ikke er muligt at arrangere samvær i børnenes børnehave, idet børneha-vens ledelse ikke har mulighed for at støtte op om det.
• At Retten i øvrigt har tilkendegivet, at den ikke har kompetence til at udpege en tryghedsperson.
• At begge børn har brug for ro efter to omgange med overvågede samvær i Fa-milierets huset, en børnefaglig undersøgelse (BFU) og en børnesagkyndig under-søgelse (BSU) med to hjemmebesøg.
• Der henvises bla, men ikke alene til Østre Landsrets dom af 1. marts 2022 i BS 48109/2021-0LR hvor samvær mellem tre børn og far blev afvist, med henvisning til at børnene var vokset op i et dysfunktionelt familiemønster, og at børnene derfor var bange for og utrygge ved deres far.
…”
Mor har overfor Fars påstand om forældre-myndighed henvist til sine anbringender vedrørende bopælen.
Parterne har i det væsentligste procederet i overensstemmelse med deres tidli-gere afgivne processkrifter og påstandsdokumenter.
Familierettens begrundelse og resultat
Forældremyndighed og bopæl
Det følger af forældreansvarslovens § 11, 2. pkt., at retten kun kan ophæve den fælles forældremyndighed, hvis der er holdepunkter for at antage, at foræl-drene ikke kan samarbejde – også fremadrettet - om barnets forhold til barnets
bedste. Afgørelsen skal træffes ud fra, hvad der er bedst for barnet, jf. forældre-ansvarslovens § 4.
Af den udarbejdede sagkyndige og børnesagkyndige undersøgelse fremgår det blandt andet, at det er psykolog Børnesagkyndigs vurdering, at der er tale om to forældre, der begge har de fornødne kvaliteter til at udgøre relevante for-ældre for Barn 1 og Barn 2.
På baggrund af sagens oplysninger, herunder de af psykolog Børnesagkyndig udarbejdede rapporter og parternes forklaringer, finder retten, at det må lægges til grund, at parterne har et meget vanskeligt samarbejde på grænsen til det ikke eksisterende. Videre må det lægges til grund, at Mors handlinger – om end ikke tilsigtet – får den effekt, at børnene ikke får samvær med deres far.
Uagtet dette finder retten, at det ikke vil være til børnenes bedste for nærvæ-rende at ophæve den fælles forældremyndighed og tillægge den Far alene. Retten har herved blandt andet lagt vægt på børnenes alder, og at de er i god trivsel, samt at det fremgår af sagens akter, at Mor udviser god forældreevne. Endvidere lægges vægt på de reaktioner, som sær-ligt Barn 1 har udvist ved at skulle deltage i samvær, og til den tid der er gået siden Far har haft reelt samvær med børnene.
Retten finder herefter, at det uanset det manglende samarbejde vil være bedst for børnene, at parterne i den nuværende situation fortsat har fælles forældre-myndighed over Barn 1 og Barn 2.
Tilsvarende overvejelser gør sig gældende for så vidt angår spørgsmålet om børnenes bopæl. Retten finder herefter, at det er bedst for Barn 1 og Barn 2, at de fortsat har bopæl hos Mor.
Samvær
Afgørende for vurderingen af, fastsættelsen af omfanget af samværet, er, hvad der er bedst for barnet, jf. § 4 i forældreansvarsloven. I forlængelse heraf frem-går det af § 1 i forældreansvarsloven, at hensynet til barnets bedste og barnets ret til trivsel og beskyttelse kommer i første række.
Efter forældreansvarslovens § 19, stk. 1, skal barnets forbindelse med begge for-ældre søges bevaret ved, at barnet har ret til samvær med den af forældrene, som det ikke har bopæl hos. Bestemmelsen bygger på, at det som udgangs-punkt er bedst for et barn at have kontakt til begge sine forældre, jf. forældre-ansvarslovens § 4. Samvær fastsættes ud fra en konkret vurdering af barnets forhold, jf. forældreansvarslovens § 21, stk. 2.
De overvågede samværsforløb blev for Barn 1 af-sluttet forgæves uden samvær med Far ved Familieretshusets afgørelse af 27. januar 2022 særligt som følge af hendes reaktioner på at møde frem til samvær, og for Barn 2 den 28. april 2022 særligt som følgende af hendes behov for en tryghedsperson.
Af de udarbejdede rapporter af psykolog Børnesagkyndig fremgår det blandt andet, at der skal arbejdes aktivt på at genskabe kontakten mellem bør-nene og deres far, idet relationen er betydningsfuld nu og i børnenes langsig-tede identitetsdannelse og personlige udvikling. Det fremgår videre, at der på-hviler børnenes mor en vigtig opgave i at støtte børnene i at indgå i dette samvær, og at det er en opgave, som det formodes, at hun skal støttes i fagpro-fessionelt. Det fremgår afslutningsvist, at hvis der ikke tages aktive skridt til ge-netablering af kontakten mellem børnene og deres far, er det forbundet med en risiko for, at børnene mister en vigtig relation til deres far.
Af den sagkyndige undersøgelse af Far fremgår det blandt andet også, at Far har de fornødne kvaliteter til at udgøre en relevant forældre for Barn 1 og Barn 2.
Der er gået mere end et år siden forløbene i Familieretshuset blev afsluttet. Barn 1 og Barn 2 er blevet ældre, og der har – som Mor har udtrykt ønske om – ligeledes siden da været ro på i forhold til opstart af samværsforløb.
Retten finder herefter, uanset Mor fortsat oplyser, at det er vanskeligt for hende at være tryghedsperson og børnene fortsat har brug for ro, at det er bedst for børnene, at der opstartes samvær med deres far.
Henset til den tid, der er gået siden børnene har set deres far, samt under hen-syntagen til forløbene tidligere i Familieretshuset, finder retten, at samværet skal startes op stille og roligt i et optrapningsforløb, hvor afhentning og afleve-ring sker indledningsvist fra børnenes institution. Samværet fastsættes som an-ført nedenfor.
Familieretten henviser til forældreansvarslovens § 19, jf. § 4 og § 21.
Hvis samværet ikke gennemføres, er der automatisk erstatningssamvær i over-ensstemmelse med bekendtgørelse om forældremyndighed, barnets bopæl og samvær m.v. § 9.
THI KENDES FOR RET:
Mor frifindes for påstanden om forældremyndighed og bopæl.
Far og Mor skal fortsat have fælles forældre-myndighed over Barn 1, født Dato 1 2017 og Barn 2, født Dato 2 2020.
Barn 1, født Dato 1 2017 og Barn 2, født Dato 2 2020, skal have bopæl hos Mor.
Barn 1, født Dato 1 2017 og Barn 2, født Dato 2 2020, skal have samvær med Far.
Samværet indledes med, at Far henter Barn 1 og Barn 2 hver fredag i institution kl. 14 og afleverer dem igen i institutionen kl. 15.30 samme dag. Samværet påbegyndes første dag fredag den
ter Barn 1 og Barn 2 hver fredag i lige uger i insti-tution kl. 14.00 og afleverer dem på Mors bopæl senest kl. 17.00 (eller et andet sted efter parternes aftale). I ulige uger henter Far Barn 1 og Barn 2 på Mors bopæl senest kl. 10.00 (eller et andet sted efter parternes aftale) og afleverer dem samme sted senest kl. 17.00.
Samværet bortfalder helt, hvis samværet helt eller bare delvist ligger i bopæls-forælderens ferie med Barn 1 og Barn 2, hvis fe-rien ligger i skoleferierne.
Ingen af parterne betaler sagsomkostninger til den anden part eller til statskas-sen.
Publiceret til portalen d. 14-06-2023 kl. 11:18
Modtagere: Advokat (L) Michael Hans Christensen, Mor, Familieretshuset Familieretshuset, Far, Advokat (H) Therése Kemp