Dom
ØSTRE LANDSRET
DOM
afsagt den 10. oktober 2023
Sagen er behandlet for lukkede døre.
Sag BS-30718/2023-OLR
(24. afdeling)
Mor
(advokat Michael Hans Christensen)
mod
Far
(advokat Therése Kemp)
Familieretten på Frederiksberg har den 14. juni 2023 afsagt dom i 1. instans (sag BS-7556/2022-FRB).
Landsdommerne Cecilie Kruse (kst.), Janni Christoffersen og Gunst Andersen har deltaget i ankesagens afgørelse.
Påstande
Appellanten, Mor, har under hovedforhandlingen nedlagt følgende endelige påstande:
”Forældremyndighed
Far og Mor skal fortsat have fælles forældremyndighed over Barn 1, født Dato 1 2017 og Barn 2, født Dato 2 2020.
Subsidiært: (Såfremt retten vælger at ophæve den fælles forældremyn-dighed) Forældremyndigheden tillægges Mor alene.
2
Bopæl
Bopælen for Barn 1, født Dato 1 2017 og Barn 2, født Dato 2 2020, forbliver hos Mor.
Samvær
Der fastsættes ikke samvær mellem Far og Barn 1 og Barn 2 for nærværende.
Subsidiært:
Landsretten stopper samværet for nærværende.
I perioden 26.09.2023 – 31.03.2024 forudsættes det, at Barn 1 får ro til at kunne varetage skolen alle ugens dage og opstart i SFO etc. Ligeledes forudsættes det, at Barn 2 får ro til at kunne varetage en ny indkøring i børnehave, for at få genetableret tilliden og tryghed over for børnehave og pædagoger.
I perioden 01.04.2024- 30.09.2024 opstartes legeterapi for Barn 1 og Barn 2 via privat psykolog e.l. bearbejder deres alarmberedskab ift samvær samt bearbejdelse af traumer fra samlivet. Barn 2 bliver ældre og blive mindre tryghedssøgende.
I perioden 01.10.2024- 31.12.2024 Der igangsættes små skridt med kon-takt på afstand, såsom at tegne en tegning til Far, skrive et brev til ham, modtage et brev fra ham osv. Dette skal føre til en kon-takt, som går forud for en tryg overgang til samvær.
Som forudsætning for at etablere samvær, afholdes børnesamtaler med begge piger.
I perioden 01.01.2025- 31.03.2025 igangsættes kortvarige besøg, af 30 minutters varighed, på en neutral lokation, som f.eks. legeplads, hvor Mor og pigerne møder Far.
I perioden 01.04.2025- 31.05.2025 henter Far Barn 1 og Barn 2 onsdag i lige uger, fra kl. 14.30-16.00, i henholdsvis SFO og børnehaven og afleverer igen på aftalt sted.
I perioden 01.06.2025- 31.08.2025 optrappes samværet, således at Far henter Barn 1 og Barn 2 onsdag i lige uger, fra kl. 14.30-17.30, i henholdsvis SFO og børnehave og afleveres igen på aftalt sted.
Fra 01.09.2025 ændres samværet således, at Far henter Barn 1 og Barn 2 lørdag eller søndag i lige uger, på Mors bopæl, senest kl. 10 (el-ler et andet sted efter parternes aftale), og afleverer dem senest kl. 16.
3
Samværet bortfalder helt, hvis samværet helt eller bare delvis ligger i bopælsforælderens ferie med Barn 1 og Barn 2, hvis ferie ligger i skoleferierne.
Det forudsættes samtidig, af Mor fortsætter sit forløb hos sin kliniske psykolog, for at bearbejde sine traumer fra samlivet med Far.”
Appellanten har endvidere nedlagt påstand om frifindelse over for indstævnte, Fars, påstande.
Indstævnte, Far, har i processkrift af 26. september 2023, ind-leveret efter hovedforhandlingen, nedlagt følgende endelige påstande:
”Principal: Den fulde forældremyndighed over Barn 1, CPR nr. (Født 2017) og Barn 2, CPR nr. (Født 2020) skal tilfalde indstævnte.
Al samvær med appellanten suspenderes.
Subsidiært: Den fulde forældremyndighed over Barn 1, CPR nr. (Født 2017) og Barn 2, CPR nr. (Født 2020) skal tilfalde indstævnte.
Samværet med appellanten fastsættes i en optrappende ordning mod 7/7 deleordning, således;
Appellanten har samvær hos indstævnte med børnene i indstævntes hjem fra kl. 15-17 hver mandag, onsdag og fredag. Dette foregår de før-ste 8 uger, mens børnene falder til ro hos indstævnte.
Fra 1. december 2023 har børnene samvær med appellanten i lige uger fra fredag med afhentning i institution til aflevering hos far søndag kl. 16. Derudover er der hverdagssamvær hver onsdag i indstævntes hjem fra kl. 15-17.
Fra 1. februar 2024 har børnene samvær med appellanten i lige uger fra onsdag med afhentning i institution til aflevering mandag i ulige uger i institution kl. senest 9.
Fra 1. juni 2024 indføres en deleordning, således at børnene har samvær med appellanten fra mandag i lige uger med afhentning i institution til aflevering mandag i ulige uger i institution.
Samtlige optrapninger gennemføres alene, hvis børnenes tilknyttede psykolog anbefaler en ændring i samværet, og forældrene har regel-mæssig kommunikation.
Forældrene deler al ferie lige, dog således at der først indføres lige feri-esamvær efter august 2024.
4
Appellanten har julesamvær med børnene med afhentning den 22. de-cember kl. 15 til aflevering den 23. december kl. 15, samt nytårssamvær fra den 30. januar kl. 15 til aflevering hos indstævnte 1. januar kl. 15.
Sommerferiesamværet fastsættes i 2024 ikke, idet de normale skiftende uger gennemføres for at skabe normalitet.
Fra sommer 2025 har børnene ferie med forældrene i 2 + 1 uge. Indstævnte vælger først i lige år. Appellanten i ulige år. Der gives be-sked herom senest 1. marts.
Mere subsidiært: Bopælen over Barn 1, CPR nr. (Født 2017) og Barn 2 CPR nr. (Født 2020) skal tilfalde indstævnte.
Samværet med appellanten fastsættes i en ordning, som retten finder passende.
Mest subsidiært: Frifindelse.
BEMÆRKNINGER
Indstævnte har ikke ønsket at nedlægge en selvstændig påstand om-kring samvær, såfremt appellanten får bopælen, idet dette erfarings-mæssigt ikke gennemføres, og påstanden således er en nullitet.”
Appellanten har anmodet om, at der gennemføres en børnesamtale med Barn 1.
Indstævnte har protesteret herimod.
Supplerende oplysninger i sagen
Af et brev af 16. august 2023 til Mor og Far fra Leder Person 2, Børne- og Ungdomsforvaltningen, Kommune 1, fremgår bl.a., at det ikke længere er muligt for Institution at have Barn 1 under opsyn i institutionen i en overgangsperiode på 5-10 mi-nutter inden samværet. Af brevet fremgår bl.a. følgende:
”I lyset af pigernes voldsomme reaktion i fredags i forbindelse med af-levering til samværet, er det desværre ikke længere en mulighed, da vi ikke kan se hvordan det kunne gøres pædagogisk forsvarligt i forhold til Barn 1 der ikke længere er indmeldt og reagere så voldsomt.
Der er i sagens natur ingen ændringer i forhold til Barn 2, der fortsat er indmeldt i Institution.”
Praktiserende Læge 2 har i medfør af servicelovens § 153 den 24. august 2023 indsendt en underretning til Kommune 1 vedrøren-de Barn 1. Heraf fremgår, at Barn 1 den 24. august 2023 er set af lægen på grund af kvalme-problematik, som lægen vurderer, ikke er so-
5
matisk betinget. Det er endvidere anført bl.a., at ud ”fra undersøgelse af Barn 1, hendes egen besvarelse og mors efterfølgende beretning uden Barn 1 er tilstede, er ut særdeles bekymret for Barn 1's mentale helbred lider overlast.”
Pædagogisk leder for Institution, Person 3, har i medfør af servicelovens § 153 den 7. september 2023 indsendt en underretning til Kommune 1 vedrørende Barn 2. Af underret-ningen fremgår bl.a.:
”Barn 2 har gået i Institution siden 01.10.2021. Hun startede i børneha-veafdelingen Måned 12023. Børnehaven beskriver Barn 2's adfærd og trivsel fra hendes start i børnehaven og frem til sommeren som:
Barn 2 er en frisk og glad pige, men også til tider usikker og nervøs. Barn 2's indkøring var ret lang, da det tog tid for Barn 2 at føle sig tryg.
Hun var i starten meget ked af det og indadvendt og blev meget ked af det, når mor gik.
Det var en stor hjælp at vi havde hendes storesøster på stuen, men det var stadig bedst med kun korte dage.
…
Op imod sommerferien, begynder Barn 2 at ytre en usikkerhed om at hendes storesøster skal starte i skole. Samtidig flytter hendes bedst veninde, der nu skal gå i en anden børnehave. Barn 2 kommer mere usikkert i børnehave og er ked af det ved afleveringer.
Far og mor har et årelangt juridisk strid om samvær. Der blev inden sommeren afsat dom om samvær mellem far og både Barn 2 og Barn 1. Samværet var planlagt til at starte i uge 26
I uge 29-31 har der ikke været fremmøde om fredagen, hvor også samværet med Far var. Fredagene i uge 32 og 33 kommer Mor med Barn 2 og søsteren Barn 1 for at aflevere i forhold til samvær med Far. Begge gange holder Mor ude på parkeringspladsen om-kring kl. 13. Hun kan ikke få pigerne ud af bilen, de græder og holder fast i sæderne. Person 4, pædagog på stuen, Person 5, medhjælper, og pæda-gogisk leder Person 3 har overværet disse dage.
Følgende er observation fra den ene fredag, som beskriver en reaktion pædagogen på Barn 2's stue har observeret den 4. august 2023.
” …jeg ser at Mor står ved siden af sin bil sammen med min kolle-ga Person 5. Hun er meget berørt og ked af det i blikket, men hun græder ikke. I bilen kan jeg høre både Barn 1 og Barn 2 græde og skrige på samme tid. Mor kommer over og spørger mig om jeg vil hjælpe hende... Pigerne er fortsat meget oprevet og grædende. De virker ekstrem bange og Barn 1 klamrer sig til stængerne til nak-kestøtten ved det ene forsæde. Da jeg kigger ind i bilen for at få øjenkontakt med hende, smutter hun i hast over i modsatte side af
6
bilen, og klamre sig på ny, fast i de to stænger det nakkestøtten, ved modsatte sæde. Så går jeg rundt om bilen, mens jeg i en rolig stemme siger, at jeg bare vil sige hej. Da jeg kommer rundt om bi-len, flyver Barn 1 tilbage det modsatte side og klamre sig igen til sædet. Barn 2's gråd bliver mere skrigende og nervøs.
Jeg åbner bildøren og taler i en stille og beroligende tone om, at jeg har savnet dem begge og at jeg håber de har haft en god sommerfe-rie. Barn 1 græder højere og jeg sætter mig på kanten af dørkar-men (med åben dør), mens jeg prøver at tale om ferie og hvor dej-ligt at se dem, for at aflede dem på noget andet. Efter et par min. in-tenst roligt blik og snak med Barn 1, om at jeg ikke skal andet end at sige hej og bare vil se hende, begynder hun at lytte. Hun stopper langsomt gråden, men hun snøfter stadig og der kommer stadig lidt tårer ud af hendes øjne. Hun gør sig tapper og prøver at lytte, og efter lidt snak, får hun sagt at hun har fået nye veninder i klas-sen, men hun stopper, for hun kan ikke huske hvad hendes nye ve-ninder hedder. Heller ikke hendes bedste veninde. Hun er tydelig-vis på dupperne. Hun er ked af det og bange. Så det er mest mig der taler, for at hun skal føle sig mere tryg. Mor er kommet ind på bagsædet og prøver til trøste Barn 2. Barn 2 græder mere dæmpen-de, men gråden går op og ned i lyd, mens jeg snakker med Barn 1 og kigger jeg på Barn 2, begynder hun atter at græde højt. Mor ta-ler ligesom jeg, i meget rolig stemme og prøver at køre børnene ned i en tryg stemning. Jeg nusser Barn 1's hånd og det er fortsat mest mig der siger noget, men hun svarer med få ord.
Efter nogle minutter, går jeg ud af bilen og siger at jeg lige skal ind og snakke med vores Leder, men at jeg vil komme tilbage om et par min. Mor kommer med ud af bilen og pigerne sidder nervø-se inde i bilen med lukkede døre og holder øje med os.
De sidder stille og holder øje og Barn 1 har stadig fat i stængerne til nakkestøtten og Barn 2 græder stadig. Mor står ved siden af bi-len og hun er i vildrede om hvad hun skal gøre. Jeg siger at dette ikke er noget jeg må tage stilling til, men at jeg hverken vil eller skal tvinge dem til noget. Det er en beslutning hun er nødt til at træffe. Hun åbner døren og sætter sig ind på bagsædet og fortæller mens jeg sætter mig ind, at hun tænker at de er nødt til at køre hjem igen. Samtidig med at pigerne stadig virker utrygge, er der nu ingen gråd. Jeg snakker med Barn 1 igen og vi giver hinanden et far-velknus. Hendes krop dirrer og hun har stadig tårer i øjnene.”
Der har været en lignende reaktion fra begge piger i forbindelse med mors forsøg på at aflevere den 11. august.
Som institution er vi meget bekymrede for den adfærd vi ser hos Barn 2 (og Barn 1) på disse fredage, samt at Barn 2 nu ikke kommer i institu-tion og at Mor fortæller at Barn 2 har samme reaktion derhjemme, når hun nævner de skal forbi børnehaven.
7
Det er særligt bekymrende, at Barn 2's trivsel er blevet markant dårlige-re på kort tid, med de meget voldsomme reaktioner som vi har beskre-vet, kombineret med, at Barn 2 ikke længere vil i børnehave.
…
Barn 2 har fra årets start haft et almindeligt fremmøde i Institution med fridag, sygedage og en dagligdag med korte dage i tidsrummet mellem 9-15.
I uge 26, 27 og 28 i år har Barn 2 sommerferie. Efter ferien kommer Barn 2 man, tirs og onsdag i uge 29, samt ons og tors i uge 32. Derefter har Barn 2 ikke været i Institution.
Der er en bekymring i den lange periode Barn 2 ikke har været i institu-tion, samt at hun fortsat ikke er i institution når vi har set den voldsom-me ændring i hendes adfærd hen over sommeren.
…
Som Institution har vi været i dialog med Mor om Barn 2's trivsel og fremmøde i institutionen efter sommerferien for at lægge en plan for at få Barn 2 i institution igen. Det er endnu ikke lykkedes Mor at få Barn 2 ned i institutionen eller komme forbi på et kort besøg. Pædagogisk leder Person 3 har aftalt med Mor at vi skal lægge en ny plan for opstart for Barn 2 i uge 36.
Institutionen har siden pigernes start haft et godt samarbejde med Mor.
Institutionen har efter Fars ønske siden sommeren 2022 haft samta-ler hvor han er blevet orienteret om pigernes dagligdag og trivsel i in-stitutionen. Ligeledes er det blevet drøftet hvordan Far bedst har kunne følge med i pigernes dagligdag i institutionen eks. gennem den daglige beskrivelse af dagen på Aula.”
Forklaringer
Parterne har afgivet supplerende forklaring.
Mor har supplerende forklaret bl.a., at hun fastholder, at Far under deres samliv udøvede psykisk vold og var seksuelt voldelig over for hende, og at han også udøvede vold over for børnene. Den psykiske vold har hun tidligere forklaret om. Under behandlingen hos psykologen er hun blevet bevidst om den psykiske vold og seksualiseret vold, som hun blev udsat for, og der er også fagprofessionelle, der har vurderet det sådan ud fra hendes forklaring og andre oplysninger i sagen. Det er rigtigt, at ingen af de pågældende fagpersoner har talt med Far om det. Hun mener, at der også har været tale om voldtægt. På grund af uligheden i forholdet mellem hende og Far skulle hun stå kropsligt til rådighed for ham, uanset om hun havde lyst eller ej. Barn 1 har oplevet afstraffelse fra Far ved, at hun blev nedstirret, taget hårdt i armen og smidt ind på værelset eller i sengen, hvor hun skulle blive, selv om hun blev helt udkørt og græd og græd. Børnene har også oplevet, at Far ikke gav kram eller talte til dem i dagevis. Fars måde at være på prægede hele stemningen i huset. Barn 1 fik fysiske symptomer
8
med ondt i maven og biden i læberne. Symptomerne forsvandt, efter at hun og børnene tog ophold på krisecentret, men hun tænker, at de oplevelser, som Barn 1 har haft med Far, har påvirket Barn 1, så hun nu er bange for Far og ikke har lyst til at se ham. Ingen har talt med Barn 1 om de traumer. Hun prøvede at få hjælp fra Familieretshuset i forbindelse med de overvågede samvær i 2021, hvor Barn 1 reagerede så voldsomt over for både sin morfar og mormor, at de begge måtte opgive at hjælpe med at få gennemført samvæ-ret, men hun fik ingen hjælp. Der gik over et år, før der under den børnefaglige undersøgelse i kommunen i september 2022 blev talt med Barn 1, og her sag-de Barn 1, at hun ikke vil se sin far og ikke savner ham. For Barn 2 var det voldsomt at overvære Barn 1's reaktion, og Barn 2 kunne ikke være alene med overvågeren og Far, og til sidst stoppede Familieretshuset forløbet med de overvågede samvær. Efterfølgende kom der et forløb, hvor det kun var Barn 2, der skulle have samvær med Far, men det blev også afbrudt, fordi der ikke var nogen tryghedsperson for Barn 2, og Barn 2 var presset. Pigerne har slet ikke fået ro på. Barn 1 har paraderne oppe og er bange for, hvad der skal ske. Under denne sag har hun nu nedlagt en subsidiær påstand om samvær, som er i overensstemmelse med det, som psykolog Børnesagkyndig har anbefalet, nemlig at der skal tages små skridt i forhold til, at pigerne igen får kontakt med Far.
Det har været et voldsomt forløb for pigerne efter familierettens afgørelse af 14. juni 2023 om nye samvær. Hun har fortalt pigerne, at de skulle se deres far, og Barn 1 er blevet så påvirket, at hun ikke kan sove om aftenen, og da pigerne puttes sammen, påvirker det også Barn 2. Barn 1 har besluttet sig for, at hun ikke vil se Far. Hun har forsøgt at få pigerne med til børnehaven, hvor Far skulle hente pigerne til samvær, men Barn 1 har grædt, skreget og er blevet fysisk udadreagerende over for sin mor, hvilket hun aldrig tidligere har været. Barn 2 har overværet det. Hun har så forsøgt at vente med at sige, at pi-gerne skulle se deres far, indtil de var på vej til børnehaven, men pigerne har nægtet at komme ud af bilen. To pædagoger har forsøgt at hjælpe, men de ville ikke bruge magt, og efter en time har de opgivet. Der er efterfølgende kommet en indberetning fra Leder om, at institutionen ikke kan yde bistand til gennemførelse af samværet. Barn 1 har nu regnet ud, hvad der skal ske om fredagen, og så vil hun ikke længere i skole, og hun har igen fået problemer med opkastningsfornemmelser mv. Skolen har accepteret, at Barn 1 ikke er i skole om fredagen for at undgå yderligere skolevægring. Hun har aftalt et for-løb med Barn 2's børnehave, så Barn 2 igen kan blive tryg ved at gå der, men det ødelægges hver fredag på grund af de planlagte samvær. Hun har spurgt kom-munen, om den kan hjælpe med en person til at bistå ved samværet, men svaret er nej. Kommunen har tilbudt et rådgivningsforløb, som hun har sagt ja til. Hun har også kontaktet Mødrehjælpen og Børns Vilkår, men ingen kan bistå med at gennemføre samværet i praksis, så hun ved ikke, hvad hun skal gøre ved den fastlåste situation. Hun har forsøgt alt, efter at landsretten afslog at suspendere
9
samværet. Det vil være at gå over hendes egen grænse og efter hendes opfattel-se et overgreb, hvis hun skal bruge fysisk magt over for pigerne. Efter at de overvågede samvær var stoppet og før familierettens dom, var pigerne i god trivsel, men nu mistrives de igen. Barn 1 siger, at hun vil være voksen, så hun selv kan bestemme om fredagen, og hun ønsker også at fyre dommeren, og at hendes far bliver bortført. Børnehaven har oplyst, at Barn 2 ikke længere trives.
Hun har ikke udøvet samværschikane eller gjort noget bevidst for at påvirke pigerne. Hun har forsøgt at gøre alt for at få pigerne afsted til samvær, og hun har kommunikeret til far om de ting, som hun har forsøgt at gøre. Det er piger-nes egen modvilje, og det må skyldes deres oplevelser med Far under samlivet. Hun har ikke talt dårligt om Far til pigerne, men erkender, at hun selv har det dårligt med ham. Hun har anket dommen, fordi det ikke nytter at kaste pigerne ud i samvær med Far fra den ene dag til den anden, sådan som familieretten har bestemt. Barn 1 er bange for ham, og Barn 2 kender ham ikke. Hun har spurgt pigerne, om de vil lave en tegning til Far, men det vil de ikke. Hun har også undersøgt mulighederne for legeterapi, men Barn 1 er for meget i alarmberedskab til, at det kan lade sig gøre. Pigerne skal først have ro til at passe skole og børnehave, og så skal der startes langsomt op igen med henblik på, at Far kan få samvær.
Hun ønsker, at de fortsat har fælles forældremyndighed, og hun vil arbejde ak-tivt på, at hun og Far kan samarbejde. Hun skal deltage i et kursus i Måned 2 hos mødrehjælpen om at komme ud ”af voldens skygge” . Hvis den fælles forældremyndighed skal ophæves, bør hun få forældremyndigheden alene, da hun kender pigernes behov, og de har en tryg base hos hende. Det er bekræftet i bl.a. den børnesagkyndige undersøgelse. Hun skal også fortsat være bopæls-forælder, da hun er den primære omsorgsperson, som de altid har boet med og føler stærk tilknytning til. Hun har ikke sagt til hverken lægen eller børneha-ven, at hun har fuld forældremyndighed. Det har de også bekræftet på hendes forespørgsel.
Hun mener, at det var udmeldt, at hun skulle holde ferie den første fredag, Far skulle have samvær efter familierettens dom. De skulle på en børnelejr, som de har været mange gange tidligere. Hun skulle være der fredag kl. 10 eller 11. Hun erindrer ikke at være blevet spurgt, om samværet så kunne rykkes til om torsdagen. Det er rigtigt, at hun hentede pigerne tidligt om torsdagen fra institutionen, fordi de skulle afhente pas på borgerservice. Det ville være alt for meget med to dage med samvær i samme uge, så derfor ønskede hun ikke, at der skulle gives erstatningssamvær, efter at hun var færdig med ferien med pi-gerne.
Hun og børnene er flyttet hjem til hendes forældre for at få ro og stabilitet. Hun er skrevet op til en lejlighed. Barn 1 går på Skole 2, men hun går ikke i
10
SFO. Det har Barn 1 ikke haft overskud til endnu. Hun har ikke skrevet til Far om skolestarten. Barn 2 har endnu ikke været i børnehave efter ferien. Begge børn er pressede af det samvær, som er fastsat til om fredagen.
Far har supplerende forklaret bl.a., at hans personlige forhold er uændrede. Han har fortsat mulighed for fleksibilitet i forhold til sit job, så han kan tage sig af Barn 1 og Barn 2. Han er målløs og foruroliget af alle de påstande, som Mor er fremkommet med. Bare inden for de seneste måneder er han bekendt med fire nye underretninger. Mor har forsøgt at få genoptaget anmeldelsen om psykisk vold hos politiet, og nu er der også en anmeldelse om voldtægt. Mors svoger har også kontaktet politiet. Der er endvidere kommet underretning fra børnehaven, fra Mors psykolog og fra lægen. Alt sammen for-anlediget af Mors adfærd og påstande. Mor har også anket familierettens dom og anmodet om opsættende virkning og suspension. Han kan slet ikke genken-de Mors udlægning af deres sexliv, som han opfattede som helt naturligt. Han har ikke taget jerngreb på Barn 1 og smidt hende ind på værelset eller nægtet hende kram. Barn 1 har som lille lidt af refluks og fået medicin herfor. Udta-lelsen fra speciallægen fra den 8. februar 2021 handler om, at Barn 1 har fået det bedre, og den udtalelse indeholder ikke noget om forholdene i hjemmet. Barn 1's mistrivsel skyldes efter hans opfattelse Mors adfærd. Det er naturligt, at Barn 1 reagerer på pludselig at skulle hen til børnehaven, efter at hun i lang tid ikke har været der. Han forstår ikke, at Barn 1 ikke skal i SFO, da hun er social og var vellidt i børnehaven. Dertil kommer, at når Barn 1 ikke går i SFO, vil hun have fri fra skole kl. 13.40 og dermed ikke være til stede, når samværet skal eksekveres kl. 14. For ham er det tydeligt, at Mor påvirker bør-nene og ikke kan adskille egne følelser fra børnenes, sådan som det står i både Familieretshusets og psykolog Børnesagkyndigs rapport. Mor prøver bl.a. at betrygge børnene, selv om der ikke er behov for det. Det er rigtigt, at det ikke lykkedes at gennemføre samvær, selv om overvågeren Person 6 var til stede.
Han har forsøgt at samarbejde med Mor og har skrevet en mail til hende efter familierettens dom, så de kunne aftale det praktiske i forbindelse med samvæ-rene. Han har ikke hørt noget fra hende, ligesom han ikke har hørt noget fra hende de sidste tre år. Tværtimod har hun kvitteret med at holde pigerne hjemme. Når Mor ikke vil dialogen, er hans eneste mulighed at søge tvangs-fuldbyrdelse af samværet. Han har ikke klaget over alle mulige forhold, kun over det manglende samvær. Det er bekymrende, at børnene ikke kommer i institutionerne; det udtrykkes også fra institutionernes side. Han har forsøgt at aflevere gaver til pigerne, men det havde Mor ikke tid til at tage sig af. Han har også spurgt, om han kunne få fotos, men det er Mor ikke indstillet på.
Det er på baggrund af forløbet de seneste tre år, at han nu har påstået sig tillagt forældremyndigheden alene. Han ønsker det ikke sådan på sigt, men det er
11
nødvendigt i den nuværende situation, for ellers kommer pigerne ikke til at få et forhold til deres far og hele den del af deres familie. Mor har vist, at hun ikke ønsker ham inddraget i pigernes liv. Han har haft kontakt med fagprofessionel-le, herunder en psykolog, om, hvordan han skal skabe trygge rammer for pi-gerne, hvis han får forældremyndigheden og bopælen. Han har også tilsagn om at kunne få konkret hjælp i den situation, og han har en aftale med sit arbejde om at kunne få orlov. Han har overvejet at flytte hen til sine forældre, som pi-gerne havde et godt forhold til, indtil for tre år siden. Pigerne skal naturligvis føle, at deres mor stadig er der, og hun skal kunne komme hos ham og have samvær med dem. Han frygter, at Mor kan finde på at forsvinde med pigerne, hvis de kommer over til hende. Han har ikke belæg for at sige, at Mor kunne finde på at flytte til udlandet, men han anser det ikke for utænkeligt. Hans øn-skescenarie er, at de kan få et forældreskab, som de begge er inddraget i, men det kræver villighed fra Mors side. Der er forsøgt med de ”små skridt” i for-hold til, at han får samvær, sådan som Familieretshuset har anbefalet, men det er ikke lykkedes på grund af Mors modvilje. Psykolog Børnesagkyndig har i sin rapport ikke anbefalet, at børnene indledningsvis skal lave tegninger, og han har ikke tillid til, at Mor er indstillet på at samarbejde. Han er ikke blevet inddraget i, hvilken skole Barn 1 skulle gå i, men han er blevet anmodet om at godkende skolevalget, og det har han gjort.
Anbringender
Mor har i det væsentlige procederet i overensstemmelse med det sammenfattende påstandsdokument af 18. september 2023, hvoraf fremgår bl.a. følgende:
”ANBRINGENDER
Ad. Forældremyndighed
Til Støtte for den principale påstand om fortsat fælles forældremyndighed gør appellanten gældende:
At appellanten ønsker at bevare den fælles forældremyndighed, da appellan-ten ikke ønsker at afskære appelindstævnte fra sine børns liv, men håber på at et fremtidigt godt samarbejde kan etableres.
At appellanten håber på, at når appellanten via hjælp fra sin psykolog har fået bearbejdet den psykiske vold forårsaget af appelindstævnte, og appe-lindstævnte forhåbentlig ikke bliver ved med at anlægge sager eller oprethol-de en truende adfærd, kan opnå et godt samarbejde med appelindstævnte omkring børnene.
Alternativt at parterne kan søge Familieretshusets hjælp til at forbedre samar-bejdet i via samarbejdskurser, der kombineret med at der falder ro på sagen herunder ikke anlægges nye sager etc. kan forbedre samarbejdet omkring børnene.
At appellanten ikke på noget tidspunkt har udøvet samværschikane, men på alle måder har samarbejdet med Familieretshuset, BBU og fagprofessionelle.
12
Årsagerne til, at samvær ikke har kunnet gennemføres, skal søges i børnenes stærke modvilje mod at se appelindstævnte, angiveligt grundet den psykiske vold i hjemmet.
At appelindstævnte derimod ikke udviser evne til at samarbejde om børnene med appellanten. Der henvises til de 26 klagesager, heriblandt 8 tvangsfuld-byrdelsessager, som appelindstævnte har rejst under sagens forløb og appe-lindstævntes gentagne anmodninger om, at børnene fjernes fra appellanten. Appelindstævntes beskyldninger mod appellanten indeholder grundløse på-stande om mistrivsel hos børnene, som er i direkte modstrid med samtlige ud-talelser fra fagprofessionelle, som beskriver børnene i stor trivsel under appel-lantens forældreskab og appellanten som en kyndig/kompetent, omsorgsfuld og god mor. Ingen af appelindstævntes klagesager har ført til ændringer af af-gørelse eller udtalelser, men blot til at illustrere det høje konfliktniveau og vanskelige samarbejde mellem appelindstævnte og appellanten. Disse forhold taler endvidere imod at tillægge appelindstævnte forældremyndigheden alene.
Betingelserne for at ophæve den fælles forældremyndighed, sådan som de fx er udtrykt i Højesterets dom U.2020.3854H, er ikke opfyldt.
1. Der er ikke udøvet grov samværschikane. Årsag til manglende samvær, skal søges i børnenes stærke modvilje mod at se deres far, grun-det psykisk vold i hjemmet.
2. Begge forældre ønsker at børnene skal trives, og der er ikke grund til at antage at forældrene, når nærværende sag er afsluttet, og sagen har ”lagt sig” , ikke kan samarbejde omkring børnene; evt. ved hjælp af Familie-retshusets samarbejdskurser/konfliktløsningskurser. Der har pt. ikke væ-ret sager mellem forældrene med tegn på obstruktion i udøvelsen af den fælles forældremyndighed over børnene, som fx manglende samtykke ved lægebesøg, hospitalsbesøg, etc. etc.
3. Idet børnene har haft bopæl hos moderen gennem de seneste 3 år, og trives hermed, taler dette imod at tillægge forældremyndigheden til fade-ren, som således samtidig vil blive bopælsforældre, med den konsekvens at børnene tvinges til at opholde sig mindst 7 dage ud af 14 hos den for-ældre de pt. har stærk modvilje mod at være sammen med. I stedet skal årsagen til modviljen afdækkes og afhjælpes via professionel bistand, så-ledes at samvær kan etableres på et for børnene afklaret og sikkert grund-lag.
Der er således intet som taler for at ophæve den fælles forældremyndighed.
Herudover bemærkes det, at den af Højesteret afsagte dom vedr. fælles foræl-dremyndighed kan ikke sammenlignes med nærværende sag, idet der til brug for Højesterets vurdering lå et grundigt og fyldestgørende oplysningsgrund-lag, herunder med belysning af barnets perspektiv via børnesagkyndige un-dersøgelser. Sådanne foreligger ikke i nærværende sag idet der ikke er gen-nemført børnesamtaler med fx Barn 1 uagtet hendes og vor anmodning om dette.
13
Såfremt Østre Landsret mod forventning beslutter sig for at ophæve den fæl-les forældremyndighed før appellanten subsidiært gældende at forældremyn-digheden skal tillægges hende alene.
Til støtte for denne subsidiære påstand gør appellanten gældende:
At indstævnte vedvarende og uden rimelig grund har rettet henvendelse til Familieretshuset, kommuner og domstolene med anmodninger og anmeldel-ser af appellanten, og at indstævnte derved har tilskyndet og fastholdt et uforholdsmæssigt højt konfliktniveau, som har forhindret samarbejde mellem forældrene i en sådan grad, at børnene i sidste ende lider under det.
At appelindstævnte qua det gennemgående og konsekvente handlingsmøn-ster som appelindstævnte har udvist gennem hele sagens forløb, heriblandt aktivt at have søgt socialt at isolere appellanten ved inddragelse af venner, of-fentligt udgivet artikel m.m., er der ikke grundlag for at antage, at indstævnte vil samarbejde fremadrettet med appellanten om børnenes forhold eller til børnenes bedste. Dette skal også ses i lyset af, at indstævnte under samlivet har udøvet psykisk vold mod både appellanten og børnene selv, og at der in-gen indikationer er på, at denne vold vil ophøre i fremtiden.
Ad. Bopæl
Det gøres gældende:
At appellanten har været bopælsforælder og primær omsorgsperson for bør-nene siden deres fødsel, og at børnene således alene har haft bopæl hos appel-lanten de seneste knap 3 år. At børnene er stærkt knyttet til appellanten, hvil-ket også fremgår af Børnesagkyndigs rapport. At det henset til børnenes alder, udviklings-trin og behov, vil være afgørende for deres trivsel, at de fortsat har deres faste bopæl hos deres primære omsorgsperson.
At Børnesagkyndig sin rapport om appellanten beskriver hende som en meget kompetent mor og på den måde støtter op om andre fagprofessionelles vurdering af ap-pellantens forældreevner inkl. Kommune 1 (jævnfør BFU-rapporterne udarbejdet for hver af børnene), Krisecenteret og børnenes insti-tution.
At børnene har et godt og solidt socialt sikkerhedsnet bl.a. gennem nære, kær-lige forhold til moster, onkel, mormor og morfar.
At appelindstævnte ikke har haft samvær med børnene i knap 3 år (undtagen få ganske korte møder med Barn 2 ifm. de overvågede samvær i Familierets-huset i foråret 2022), og at de derfor ikke kender ham. At begge børnene – ad-skillige gange og på hver deres måde – har ydet voldsom modstand mod at skulle være sammen med appelindstævnte.
At en ændring af bopælen automatisk ville medføre, at børnene skulle ophol-de sig minimum 7 dage ud af 14 hos appelindstævnte, hvilket ville være et de-cideret overgreb mod børnene, og i strid med intentionerne i § 4 i Forældre-ansvarsloven, samt børnenes krav på en sikker og forudsigelig hverdag med ro og stabilitet, iht. bl.a. EMRK art. 3.
Der henvises bl.a. men ikke alene til Højesterets dom af 22. oktober 2010 vedr. bopæl for to børn på 2 og 4 år.
14
Hvorfor begge børns bopæl skal forblive hos appellanten.
Ad. Samvær
Omfanget af samværet fastsat af Familierettens indankede dom er ikke til børnenes bedste, jf. § 4 i forældreansvarsloven.
At gennemtvinge samvær mellem børnene og indstævnte er ikke vejen frem,
da dette fremprovokerer yderligere og voldsommere reaktioner i børnene. Og med udgangspunkt i de voldsfaglige anbefalinger konkluderes, at den mest effektive vej til at samvær mellem børnene og indstævnte kan etableres, er at børnene får ro til og mulighed for at bearbejde deres voldsomme oplevelser, både fra samlivet med indstævnte og de forløb de har været underlagt under sagen.
Samværsforløbet som Familieretten har iværksat, ikke er at betragte som stille og roligt. Det har været pludseligt opstartet, uden hensyntagen til børnenes si-tuation eller skrøbelighed, med en uhensigtsmæssig struktur, der har efterladt børnene uden mulighed for løbende restitution. Hertil skal tilføjes børnenes nu fuldstændige angst for institutionen som konsekvens.
At Familierettens afgørelse om etablering og hurtig optrapning af samvær mellem børnene og Far har været til direkte skade for børnene, da dette har været at betragte som psykisk overgreb mod børnene, med særlig henvisning til udtalelse fra klinisk psykolog Person 1 … og udtalelse fra praktiserende læge men også tidligere udtalelser fra både Krisecentret … samt børnenes spe-ciallæge ….
At Familieretten har besluttet at gennemføre samvær, uden støtte eller tilste-deværelse af en tryghedsperson, for Barn 1 og Barn 2 på henholdsvis 6 og 3 år, som ikke har set appelindstævnte i 3 år og derfor ikke har noget tilknyt-ningsforhold til indstævnte. Barn 2 kender ikke indstævnte. At Familieretten dermed er gået imod anbefalingerne fra Familieretshuset … og den sagkyndi-ge BSU-psykolog … .
At hensynet til børnene, deres bedste og børnenes ret til trivsel og beskyttelse, jf. § 1 i forældreansvarsloven, samt at afgørelser skal medvirke til at sikre bør-nenes trivsel og beskyttelse mod vold eller anden behandling, der udsætter børnene for skade eller fare, herunder at være vidne til vold, jf. § 4, skal væg-tes højere end børnenes ret til samvær med den forælder, som de ikke har bopæl hos, jf. § 19. Omfanget af samvær, jf. § 21, skal tage som udgangspunkt bestemmelserne i §§ 1 og 4.
At samvær for nuværende mellem børnene og Far vil være til stor skade for børnenes langsigtede identitetsdannelse og personlige udvikling, da den psy-kiske vold som Far har udøvet mod børnene fra et volds-fagligt perspektiv har den konsekvens, at børnenes selvværd og selvtillid nedbrydes, med det formål at udøve kontrol og styring med børnene, og som vil have langsigtede skadelige og selvudslettende konsekvenser for børnene. Til grund for dette lægges de voldsfaglige vurderinger fra krisecentrets fagprofessionelle og kli-nisk psykolog, Person 1, samt beskrivelserne af konsekvenserne for børn udsat for psykisk vold fra uafhængige tredjeparter, herunder VIVE, Det Na-tionale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd, Social- og Boligstyrelsen og Danner.
15
At børnenes mor har forsøgt at gennemføre alle samvær. At børnenes mor har skullet håndtere børnenes voldsomme reaktioner mod samværene med Far selv, og at børnenes mor ikke er blevet støttet fagprofessionelt i dette.
At børnene ikke har en relation til deres far; Barn 1 er decideret angst for samvær med sin far og reagerer voldsomt fysisk og verbalt og med psykoso-matiske symptomer, grundet sine erindringer fra samlivet med Far, mens yngste barn, Barn 2, ikke kender Far, men trods dette reagerer voldsomt mod samvær, grundet påvirkningen fra Barn 1's reaktioner som Barn 2 oplever.
At appellanten ikke har haft ro eller mulighed for at bearbejde sine traumer
fra den psykiske vold, og er ikke i stand til at agere tryghedsperson for børne-ne. Appellanten er under vedvarende re-traumatisering af appelindstævnte, fra hans aggressive fremfærd med klage- og retssager, samt heri anvendelsen af voldsomme og direkte beskyldninger mod appellanten. Dette bekræftes i det hele af klinisk psykolog, Person 1 … .
At opstart af samvær mellem børnene og indstævnte har været til stor belast-ning for børnene, og har ført til tillidsbrud mellem børnene og voksne i deres liv (primær omsorgsperson, nær familie og pædagoger). At børnene som kon-sekvens af fastsættelsen af samværet, har været udsat for fysisk tvang, i forsøg på at gennemføre samværene, ligesom de også før har været udsat for, ifm. OVS i Familieretshuset … .
At begge børn har udvist stor modstand mod og utryghed ved samvær med indstævnte, og at deres reaktioner må og skal imødekommes; reaktioner der er bevidnet af Familieretshuset …, Krisecentret …, Kommune 1 ved BFU …, og børnenes institution … .
At Familierettens dom tilsidesætter væsentlige og relevante anbefalinger fra BSU-psykologen, at indstævnte er nøglen til samvær og skal bringes til et sted i sin bearbejdning af den psykiske vold, hvor hun kan indgå som tryghedsper-son for børnene, for at en tryg relation kan skabes mellem børnene og indstævnte. Anbefalingen lyder bl.a. "Fra et børnesagkyndigt perspektiv er det helt essentielt for muligheden for etablering af en tryg relation mellem pigerne og Far,
at Mor formår at indgå som tryghedsperson for pigerne… " … .
At Familierettens dom ikke følger den sagkyndige psykologs anbefalinger om,
at opstart på samvær skulle ske i meget små skridt, så det ikke ville traumati-sere børnene yderligere og skulle foregå gradvist og i børnenes tempo.
At Familierettens dom nu har forårsaget re-traumatisering af børnene, med stærkere og mere voldsomme reaktioner mod samværet med indstævnte, end hvad der før blev observeret ifm. OVS, i Familieretshuset.
At Familierettens dom ikke har vægtet børnenes reaktioner, udtalelser eller psykosomatiske symptomer. Familieretten har ikke inddraget væsentlige fag-professionelle vurderinger og udtalelser om børnenes reaktioner fra børnelæ-ge, Familieretshuset, Krisecentret eller kommunen, eller deres skrøbelighed og de konsekvenser som fastsættelse af samvær med indstævnte ville (og har) medført.
16
At børnenes institution og pædagoger nu også har observeret og dokumente-ret børnenes voldsomme reaktioner mod samvær med indstævnte, og at disse reaktioner har været af en så voldsom karakter, at institutionen har meddelt,
at de ikke har de nødvendige pædagogiske kompetencer til at være involveret ifm. samvær, og har frabedt sig at Barn 1 bringes til institutionen ifm. samvær.
At Familieretten ikke har forholdt sig til, at der kan være begrundet mistanke om inhabilitet af sagkyndig BSU-psykolog, Børnesagkyndig, grundet nære relationer med eksponering for indstævnte.
At Familieretten kun har inddraget dele af BSU-rapporten, men undlader at forholde sig til andre væsentlige dele af samme rapport, som f.eks. den ekspli-citte anbefaling om, at opstart af samvær skulle være langsom, og at appellan-ten bliver i stand til at agere tryghedsperson, er nøglen til, at samvær mellem børnene og indstævnte kan etableres på betryggende vis for børnene. At pro-blematikken ved at udplukke dele af BSU-rapporten forstærkes ved, at andre lige så væsentlige dokumentationer for børnenes perspektiv ikke er blevet lagt til grund for Familierettens dom.
At Far udviser en mangel på forståelse og empati for børnenes perspektiv jf. Forældreansvarslovens § 4, blandt andet ved at have foreslået flere gange, at børnene tvangsudleveres eller tvangsfjernes fra appellanten, eksempelvis i appelindstævntes klage til borgmesteren og BBU VVK … . Dette vil i sig selv være voldsomt traumatiserende for børnene, og fremføres af appelindstævnte på trods af, at appellanten udelukkende beskrives som en god og kompetent mor af både krisecentret, BBU By 3, BBU Bydel og børnenes institution
… . Indstævntes tidligere anbringender om at børnene skulle tvangsfjernes el-ler tvangsudleveres med magt viser derimod en mangel på empati hos indstævnte for børnenes perspektiv jf. også Forældreansvarslovens § 4.
Et samvær bør indføres og optrappes ud fra børnenes behov og løbende reak-tioner både før og undervejs i processen.
Det gøres derfor gældende at børnene har brug for ro og der ikke fastsættes samvær for nærværende.”
Far har i det væsentlige procederet i overensstemmelse med processkrift A af 13. september 2023, hvoraf fremgår bl.a. følgende:
”ANBRINGENDER
Det gøres gældende, at det er særdeles væsentligt, at far tildeles den fulde forældremyndighed og al samvær over børnene, idet appellan-tens opførsel understreger, at hun ikke er sin forælderolle voksen.
Det gøres gældende, at appellantens opførsel siden familierettens afgø-relse understreger, at hun ikke formår at tilgodese pigernes bedste, der-ved hendes kontinuerlige samværschikane hindrer pigerne i at se deres far, som vil sikre dem en betydningsfuld relation og langsigtet identi-tetsdannelse og personlig udvikling, jf. den børnesagkyndige undersø-gelse.
17
Det gøres gældende, at der ikke hos appellanten er den fornødne stabile og trygge base for børnene, idet hun under sin forklaring for byretten end ikke havde styr på, hvor Barn 1 skulle starte i skole, selvom det var i juni måned, ligesom hun stod uden bolig pr. 15. juli 2023 og i juni måned under-hovedforhandlingen end ikke havde fundet et sted at bo, hvorfor hun nu er flyttet retur til sine forældre, hvilket understreger den manglende forældreevne. Af underretningen fra politiet af 22. au-gust 2023 fremgår det, at børnene og appellanten har adresse hos hen-des forældre.
Det gøres gældende, at far formår at skabe gode relationer og rammer for børn og er bedst egnet til at have forældremyndigheden over Barn 2 og Barn 1. Far har været i et fast forhold og er papfar for to øvrige børn igennem 2 år og kan samarbejde med alle. Far har fast arbejde og har et kæmpe netværk, der kan hjælpe med at løfte børnene psykisk op igen, så de ikke længere skal være underlagt appellantens forældre-fremmedgørelse.
Det gøres gældende, at mors psykiske tilstand påfører børnene en urig-tig virkelighed og skader dem med en urigtig virkelighed og angst.
Det gøres gældende, at børnenes fremtidige trivsel, således alene kan gennemføres, såfremt børnene fjernes fra moderens sygdomspåvirk-ning og overføres til fars forældremyndighed.”
Far har endvidere anført bl.a., at retspraksis støtter hans anbrin-gende om, at han på grund af appellantens samværschikane bør tildeles den fulde forældremyndighed over børnene.
Landsrettens begrundelse og resultat
Landsretten finder, at sagen er tilstrækkeligt oplyst, herunder at børnenes per-spektiv er belyst ved de foreliggende oplysninger. Anmodningen om gennem-førelse af børnesamtale med 6-årige Barn 1 imø-dekommes derfor ikke.
Som anført i familierettens dom er de tidligere fastsatte overvågede samværs-forløb i 2021 og 2022 afbrudt og afsluttet, uden at disse forløb har ført til, at børnene har haft samvær med Far, bortset fra helt kortvarigt overvåget samvær mellem Barn 2 og Far i foråret 2022. Det blev således af Familieretshuset vurderet, at Barn 1's udtrykte store modstand mod samvær med Far medførte, at det ikke var til hendes bedste at forsøge at motivere hende til yderligere samvær. For så vidt angår Barn 2 var det ikke muligt at gennemføre de overvågede samvær til Barn 2's bedste, da Mor ikke kunne være tryghedsperson og ikke udpegede en anden tryg-hedsperson for Barn 2 i forbindelse med de planlagte overvågede samvær i for-året 2022.
18
Af de nu fremkomne oplysninger, herunder korrespondancen mellem parterne, fremgår, at der ikke er gennemført samvær som fastsat i den ankede dom af 14. juni 2023. Det fremgår således, at Mor har afholdt ferie med Barn 1 og Barn 2, at Barn 1 og Barn 2 dernæst har været syge, og at ingen af børnene i den efterfølgende periode er kommet til stede i Institution, så deres samvær med Far som bestemt i familierettens dom har kunnet gennemføres. Af underretningen fra Institution fremgår, at der hos børnene er observeret angst, gråd og utryghed på flere af dagene med planlagt samvær, og at institutionen er bekymret for børnenes adfærd og en markant negativ udvikling i Barn 2's trivsel.
Efter oplysningerne i sagen, herunder vurderingen i den børnesagkyndige un-dersøgelse, må Barn 1's og Barn 2's manglende samvær med deres far i det væ-sentligste henføres til Mors handlinger og egen negative indstilling til Far. Uanset denne grove samværschikane finder landsretten efter en samlet konkret vurdering af sagens oplysninger og forløb, herunder de af Familieretshuset og institutionen observerede og beskrevne reaktioner hos børnene, og da der ikke siden sommeren 2020 har været reel kontakt mellem børnene og Far, at det ikke vil være til bedste for Barn 1 og Barn 2 at ophæve den fælles forældremyndighed og tillægge Far forældremyndigheden alene, jf. forældreansvarslovens § 4, jf. § 11.
Landsretten frifinder derfor Mor for Fars principale og subsidiære påstand og tiltræder i overensstemmelse med Mors principale påstand familierettens afgørelse om, at det for nærværende vil være til børnenes bedste, at parterne fortsat har fælles forældremyndighed. Landsret-ten har herved også lagt vægt på, at Mor og Far begge vurderes at være egnede til at have del i forældremyndigheden over Barn 1 og Barn 2.
Af de samme grunde, som er anført vedrørende forældremyndighed, finder landsretten, at det er til Barn 1's og Barn 2's bedste, at bopælen for dem forbli-ver hos Mor, jf. forældreansvarslovens § 17, jf. § 4. Herefter tages Mors påstand vedrørende bopæl til følge, og hun frifindes for Fars mere subsidiære påstand.
Far har udtrykkelig anført, at han ikke ønsker at nedlægge en selvstændig påstand om samvær, såfremt bopælen for Barn 1 og Barn 2 for-bliver hos Mor. Det er i den forbindelse anført, at samværet erfa-ringsmæssigt ikke gennemføres, og påstanden derfor er en nullitet.
Under hensyn til det, som Far har anført, finder landsretten, at der under de foreliggende omstændigheder savnes grundlag for at træffe afgø-relse om, at Barn 1 og Barn 2 for nærværende skal have samvær med
19
Far. Herefter tages Mors påstand om, at der ikke for nærvæ-rende fastsættes samvær mellem Far og Barn 1 og Barn 2, til følge.
THI KENDES FOR RET:
Mor frifindes for påstanden om forældremyndighed og bo-pæl.
Far og Mor skal fortsat have fælles forældre-myndighed over Barn 1, født Dato 1 2017, og Barn 2, født Dato 2 2020.
Barn 1, født Dato 1 2017, og Barn 2, født Dato 2 2020, skal have bopæl hos Mor.
Der fastsættes ikke for nærværende samvær for Barn 1, født Dato 1 2017, og Barn 2, født Dato 2 2020, med Far.
Ingen af parterne betaler sagsomkostninger for landsretten til den anden part eller til statskassen.
Publiceret til portalen d. 10-10-2023 kl. 10:01
Modtagere: Indstævnte Far, Appellant Mor