Dom
UDSKRIFT
AF
ØSTRE LANDSRETS DOMBOG
____________
D O M
Afsagt den 4. juli 2024 af Østre Landsrets 24. afdeling
(landsdommerne Steen Mejer, Joachim Kromann og Knud-Erik Kofoed (kst.) med næv-ninger).
24. afd. N nr. S-3412-23:
Anklagemyndigheden
mod
Tiltalte
(CPR nr. (Født 1968))
(advokat Christina Schønsted, besk.)
Dom afsagt af Retten i Roskilde den 28. november 2023 (9-2257/2023) er anket af tiltalte med påstand om frifindelse i det ikke erkendte omfang (forhold 1) og i øvrigt til formildel-se.
Anklagemyndigheden har påstået skærpelse.
Forurettede har nedlagt påstand om tortgodtgørelse på 250.000 kr. med tillæg af rente efter erstatningsansvarslovens § 16, stk. 1, jf. stk. 2.
Tiltalte har bestridt erstatningspligten og -opgørelsen.
Sagens oplysninger
Forurettede er videoafhørt henholdsvis den 25. januar 2023 og den 7. februar 2023, og videoafhøringerne er afspillet under hovedforhandlingen for landsretten for luk-kede døre. Der er for landsretten yderligere dokumenteret uddrag af en omfattende korre-
spondance mellem tiltalte og Forurettede via beskedtjenesten Snapchat i perio-den fra den 27. september 2022 til den 9. januar 2023.
Forklaringer
Der er i landsretten afgivet supplerende forklaring af tiltalte og Vidne 1.
Der er endvidere afgivet forklaring af vidnet overlæge Vidne 2.
Tiltalte har præciseret, at det rettelig var den 19. oktober 2022, at han fortalte Forurettede om sin interesse for Geocaching. Han har endvidere præciseret, at han kommunike-rede med Forurettede over Snapchat hver dag, og at det først var en uge efter sit besøg i Næstved den 14. november 2022, at han skulle foretage Udeladt pga. personfølsomme oplysninger i en række ejendomme, hvilket han nævnte dato var i Næstved for at varsle om.
Tiltalte har supplerende forklaret blandt andet, at han ikke husker, om det var under sit møde med Forurettede den 5. oktober eller forud herfor, at hun fortalte ham, at hun kun var 13 år. Forevist screenshot af sin korrespondance med Forurettede den 27. september 2022 via besked-tjenesten Snapchat har han forklaret, at han ændrede betegnelsen af hende i Snapchat til ”Navn 13 Ringsted ”, da han fandt ud af, at hun var 13 år. Han betegnede hende ”Navn 13 Ringsted ” for at vide, hvem han korresponderede med. Han husker ikke, hvornår han gjorde det.
Foreholdt sin forklaring for byretten om, at han havde et ønske om at støtte Forurettede, men sam-tidig ”sexchattede ” med hende, ved han godt, at det lyder mærkeligt. De fire gange, de mødtes, fik han ondt af hende, og han forsøgte at hjælpe hende ved, at hun kunne tale med ham om sine udfordringer. Hun fortalte bl.a., at hun skar i sig selv. Han lyttede til hende. Han gav hende også penge til køb af e-cigaretter, computerspil mv., idet det var hans ind-tryk, at hun havde brug for penge. Han kontaktede ikke nogen om det, hun fortalte ham om sine personlige forhold, da kommunen ifølge hende allerede var involveret.
Han så deres sexchat som en form for rollespil. Sexchatten var en fantasi, han havde, og det var først og fremmest af hensyn til denne chat, at han opretholdt kontakten. Som for-
2
klaret for byretten foretrak han, at hun kaldte ham ”daddy ”. Han mente med ”daddy” ikke en ”sugar daddy” .
Det, Forurettede har fortalt under videoafhøringerne, hidrører fra deres sexchat og er aldrig sket. Under deres sidste møde bad hun ham om 1.000 kr. til at shoppe med nogle veninder, og da han afslog, blev hun sur, og deres korrespondance ophørte herefter. Han ved ikke, hvor-for han ikke tidligere har forklaret herom – han må have glemt det. Hun har muligvis talt med Person 4 om at anmelde ham til politiet.
Han var under grundlovsforhøret den 16. januar 2023 i en choktilstand. Han forklarede først den 26. oktober 2023 om, hvad der virkelig var sket mellem ham og Forurettede. Han ved ikke, hvorfor det først skete den 26. oktober 2023, men det var svært at opnå kontakt til den beskikkede forsvarer, som han havde indledningsvist.
Han er mødtes med Forurettede i alt fire gange, henholdsvis den 5., 19. og 26. oktober 2022 samt den 2. november 2022. De er ikke mødtes andre datoer, og der er aldrig sket noget seksuelt mellem dem. Han vidste ikke, at det henset til Forurettedes alder var ulovligt at have en korre-spondance som deres. Havde han vidst det, ville han ikke have udleveret sit visitkort til hende. Han udleverede det, da han ønskede at stå til rådighed for hende.
Geocaching er et spil på en app, hvor brugerne via koordinater skal finde såkaldte ”geoca-cher ” spredt over hele Danmark. Når man kommer inden for en rækkevidde af 1 meter fra cachen, lyder der et bip, og man forsøger så at finde cachen. Når denne er fundet, skriver man sit brugernavn og dato på et papir, der ligger i cachen. Når man efterfølgende kommer hjem, går man online og laver en logtilførsel. Han lavede altid logtilførsler i app ’en Geoca-ching, når han kom hjem. Forevist screendumps af logtilførsler vedrørende den 19. og 26. oktober 2022, hvorefter Forurettede havde deltaget i geocaching, har han forklaret, at han første gang fortalte hende om sin interesse for geocaching den 19. oktober 2022, og at de nævnte dato derfor nok prøvede at finde en geocache. Forevist screendump af en logtilførsel ved-rørende den 2. november 2022, hvorefter Forurettede endnu engang havde deltaget i geocaching, har han forklaret, at der aldrig kan være sket noget seksuelt mellem dem, når de den 19. og 26. oktober 2022 samt den 2. november 2022 brugte deres tid sammen på geocaching.
3
Foreholdt Virksomhed A/S' afregning for servicearbejde udført af ham den 5. okto-ber 2022 har han forklaret, at han Udeladt pga. personfølsomme oplysninger i Nordsjælland, og at han den pågældende dag kørte 393 km. Foreholdt Virksomhed A/S' afregning for ser-vicearbejde udført af ham den 12. oktober 2022 har han forklaret, at Udeladt pga. personfølsomme oplysninger er udtryk for de tre ejendomme, som han besøgte den pågældende dag. Han udførte tre små arbejdsopgaver i form af Udeladt pga. personfølsomme oplysninger. Det fremgår endvidere, at han den pågældende dag kørte 388 km. Arbejdet var aftalt til at blive udført i tidsrummet kl. 09.30-11.00. Han kunne dog ikke få adgang til alle lejligheder, hvorfor han den 19. eller 26. ok-tober 2022 vendte tilbage for at færdiggøre Udeladt pga. personfølsomme oplysninger. Foreholdt Virksomhed A/S' afregning for servicearb ejde udført af ham den 19. oktober 2022 har han forklaret, at han foretog Udeladt pga. personfølsomme oplysninger i en lang række lejligheder, og at han den dag kørte 398 km. Foreholdt Virksomhed A/S' afregning for servicearbejde udført af ham den 24. oktober 2022 har han forklaret, at han kørte til Spodsbjerg, hvor han tog færgen over til Tårs, da han den dag skulle Udeladt pga. personfølsomme oplysninger i Nakskov. Han kørte den dag 347 km. Arbejdet, der blev udført sammen med Person 5, begyndte kl. 08.00 og tog 6 timer. Foreholdt Virksomhed A/S' afregning for servicearbejde udført af ham den 26. oktober 2022 har han forklaret, at han den dag Udeladt pga. personfølsomme oplysninger i By 3, Næstved og Slagelse, og at han kørte 272 km. Foreholdt Virksomhed A/S' afregning for servicearbejde udført af ham den 2. november 2022 har han forklaret, at han Udeladt pga. personfølsomme oplysninger i By 3 og kørte 420 km. Foreholdt Virksomhed A/S' afregning for servicearbejde udført af ham den 14. november 2022 har han forklaret, at han foretog Udeladt pga. personfølsomme oplysninger i Fredericia. Han kørte den pågældende dag 138 km.
Vidne 1 har supplerende forklaret blandt andet, at Forurettede blev anbragt hos dem i pleje i november 2022, da hun gennem lang tid havde været i voldsom mistriv-sel. Forurettede havde gennem længere tid skåret i sig selv på både arme og ben, og Forurettedes mor havde længe bedt om hjælp. Det var tale om en frivillig anbringelse.
Når Forurettede er sammen med andre, fylder hun meget og bryder ind i samtaler. Hun har mange autistiske træk i forhold til, hvordan hun kigger på personer, og i forhold til, hvad hun kræ-ver af dem.
4
Forurettede træffer beslutninger på få sekunder og kan slet ikke overskue, hvilke konsekvenser disse medfører. Det gjaldt også hendes flytning til Sted.
Man kan stole på det, Forurettede fortæller, da hun er meget konkret tænkende. Hun kan ikke lyve, da det går stærkt fra det tænkte til det sagte, og hun kan slet ikke opretholde en løgn – det har hun slet ikke ressourcer til.
Først efter Forurettedes kontakt til politiet fortalte Forurettede vidnet, at Forurettede ikke havde talt sandt over for lægen, da hun i forbindelse med en HPV-vaccine havde svaret nej til, at hun tidligere havde haft samleje. Vidnet var med inde hos lægen, og da Forurettede er et ungt menneske, stud-sede hun ikke over, at Forurettede svarede nej til spørgsmålet om, hvorvidt hun havde haft samle-je.
Foreholdt anmeldelsesrapporten, hvorefter en politiassistent den 9. januar 2023 skulle have rettet telefonisk henvendelse til hende, i hvilken forbindelse vidnet skulle have udtalt, at hun var bekymret for, at Forurettede ikke kunne lade være med at kontakte tiltalte via Snapchat, har hun forklaret, at politiet havde anmodet Forurettede om ikke at lukke sin Snapchat-konto, og at hun helt generelt var bekymret for Forurettede, da Forurettede ikke var god til at passe på sig selv. Forurettede havde svært ved at forstå, at det, der var foregået, var forkert eller ulovligt. Forurettede vid-ste, at der var et eller andet galt, men hun vidste ikke, hvad det mere præcist var.
I forbindelse med sagens behandling for byretten udviklede Forurettede en voldsom angst, og hun kom i affekt og begyndte at ryste voldsomt, hvis tiltaltes fornavn blev nævnt. Forurettede kom herefter på ny i voldsom mistrivsel, hvilket de som plejefamilie ikke kunne håndtere, og Forurettede blev derfor i foråret 2024 anbragt på en institution for piger, der er blevet misbrugt.
Vidnet overlæge Vidne 2 har forklaret blandt andet, at hun i forbin-delse med personundersøgelsen af Forurettede fungerede som supervisor for den kvindelige læge, der foretog selve personundersøgelsen. Hun var som supervisor ikke til stede under undersøgelsen. Den kvindelige læge, der foretog undersøgelsen, tog under denne fotos af Forurettede, herunder af hendes kønsdele, som de efterfølgende gen-nemgik sammen.
5
Studier viser, at kun 11 pct. af de kvinder, der undersøges kort tid efter vaginal penetrering, har læsioner i vaginalindgangens slimhinder, hvilket vil sige, at der for 89 pct. af kvinder-nes vedkommende ikke kan konstateres nogen forandringer. Når der, som i denne sag, er gået lang tid fra den vaginale penetrering til undersøgelsen, vil der kun hos 3-4 pct. af kvinderne kunne konstateres ar, om end enkelte studier viser, at der kan konstateres ar hos op imod 10 pct. af kvinderne. Det fremgår af nævnte studier ikke, om de kvinder, hos hvem læsioner konstateres, har været udsat for flere penetreringer. Det i personundersøgel-sen af Forurettede anførte, hvorefter ” Det skal anføres, at fraværet af læsioner ved den kolposkopiske undersøgelse ikke udelukker, at flere seksuelle overgreb, som i sagen oplyst, kan have fundet sted ”, er begrundet i nævnte studier, og der kan dermed være sket adskillige vaginale penetreringer, selv om der ikke er konstateret ar hos Forurettede.
Vaginalindgangens slimhinder kaldes med lægelige termer også hymen. Tidligere blev disse også kaldt jomfruhinden, men det er en misvisende betegnelse, da slimhinderne ikke siger noget om, hvorvidt en person har været seksuelt aktiv. Slimhinderne er meget elasti-ske og eftergivende. Der er tale om et elastisk hulrum, der ikke kan udvides ved brug af f.eks. en hårbørste. Når der er tale om en kvinde i puberteten som Forurettede og dermed en hormonpåvirket person, er hymen meget eftergivende.
Med formuleringen i personundersøgelsen, hvorefter ” Der sås dannelse af brystkirtler og fremkomst af kønsbehåring svarende til Tanner stadie 3-4 ”, har vidnet forklaret, at Tanner stadierne 1-5 for kvinders vedkommende bruges til at beskrive stadiet for deres udvikling af bryster og kønsbehåring. En fuldt udviklet kvinde er på stadie 5. Forurettede var, som det fremgår, på stadie 3-4. Dette stadie er de fleste 13-årige piger på.
Med formuleringen ” aldersvarende udseende ” i undersøgelsesrapporten menes, at Forurettede var i puberteten. Formuleringen dækker over, hvordan den undersøgte har fremstået og ageret i forbindelse med undersøgelsen. Hvis den undersøgende læge konsta-terer, at den undersøgte person afviger fra, hvordan jævnaldrende fremstår og agerer, vil det være anført i undersøgelsesrapporten. Det gælder såvel fysisk som psykisk fremtræden. Forurettede blev vurderet aldersvarende såvel fysisk som psykisk.
Personlige oplysninger
6
Tiltalte er ikke straffet af betydning for sagen.
Tiltalte har været frihedsberøvet under anken.
Landsrettens begrundelse og resultat
Af landsrettens kendelse vedrørende skyldspørgsmålet fremgår:
” Landsrettens begrundelse og resultat
Forhold 1
Landsretten tiltræder af de grunde, som byretten har anført, at Forurettedes forklaring om de seksuelle overgreb, som tiltalte har udsat hende for, må tillægges væsentlig betydning ved bevisvurderingen.
Tiltaltes forklaringer for byret og landsret har været skiftende, herunder navn-lig i forhold til den af ham i grundlovsforhøret den 16. januar 2023 afgivne forklaring, og forklaringerne understøttes ikke af sagens øvrige oplysninger, herunder den omfattende korrespondance mellem ham og Forurettede i gerningsperioden. Under de omstændigheder tilsidesættes ved bevisvurderin-gen de af tiltalte for byret og landsret afgivne forklaringer som utroværdige og konstruerede.
Af de grunde, som byretten har anført, findes det også efter bevisførelsen for landsretten bevist, at tiltalte kort tid efter den første onlinekontakt med Forurettede eller senest under deres første møde den 5. oktober 2022 blev be-kendt med, at hun kun var 13 år, og at hun var et meget sårbart og udsat ungt menneske, der havde det vanskeligt og bl.a. skar i sig selv, samt at hun var me-get letpåvirkelig.
Under de omstændigheder, og efter sagens oplysninger i øvrigt, herunder den omfattende korrespondance mellem tiltalte og Forurettede og tiltaltes for-klaring om det indtryk, som han fik af Forurettede, lægger landsretten på samme måde som byretten til grund, at tiltalte ved udnyttelse af aldersforskel-len mellem dem, sin psykiske overlegenhed og til dels mod betaling formåede Forurettede til at have flere vaginale samlejer og anden seksuel omgang end samleje med ham.
Vedrørende de enkelte episoder bemærker landsretten følgende:
Den 5. oktober 2022
Også efter bevisførelsen for landsretten findes det af de grunde, som byretten har anført, bevist, at tiltalte er skyldig i overtrædelse af straffelovens § 216, stk. 2, 2. pkt., jf. til dels § 225, og § 224, stk. 2, i overensstemmelse med byrettens bevisresultat.
7
Spørgsmålet er herefter, om tiltalte denne dato tillige har gjort sig skyldig i overtrædelse af straffelovens § 216, stk. 1, i forbindelse med det vaginale sam-leje.
Det lægges efter Forurettedes forklaring til grund, at tiltalte at hun s agde til ham, at han skulle stoppe samt ”ikke mere, ikke mere…” , hvortil tiltalte, der fortsatte samlejet, udtalte, at hun skulle tage det roligt og trække vejret.
Under de omstændigheder finder landsretten det bevist, at det har stået tiltalte klart, at der ikke længere forelå et samtykke fra Forurettedes side til vagi-nalt samleje, og tiltalte findes herved tillige at have gjort sig skyldig i overtræ-delse af straffelovens § 216, stk. 1.
Herefter findes tiltalte vedrørende episoden den 5. oktober 2022 skyldig i over-trædelse af straffelovens § 216, stk. 1, § 216, stk. 2, 2. pkt., jf. til dels § 225, og § 224, stk. 2.
Den 12. og 24. oktober 2022, den 2. og 14. november 2022 og den 28. decem-ber 2022
Af de grunde, som byretten har anført, og da det for landsretten fremkomne ik-ke kan føre til et andet resultat, tiltræder landsretten, at tiltalte er skyldig i overensstemmelse med byrettens bevisresultat.
Den 19. oktober 2022
Af de grunde, som byretten har anført, tiltrædes det, at tiltalte er skyldig i over-trædelse af straffelovens § 216, stk. 2, 2. pkt., jf. til dels § 225, i overensstem-melse med byrettens bevisresultat.
Spørgsmålet er herefter, om tiltalte tillige har gjort sig skyldig i overtrædelse af straffelovens § 216, stk. 1, jf. § 225, i forbindelse med Forurettedes udfø-relse af oralsex på ham.
Det lægges efter Forurettedes forklaring til grund, at tiltalte selv om hun sagde ”stop” og ”jeg vil ikke mere – jeg er træt …” .
Under de omstændigheder finder landsretten det bevist, at det har stået tiltalte klart, at der ikke længere forelå et samtykke fra Forurettedes side til udfø-relse af oralsex på ham, og tiltalte findes herved tillige at have gjort sig skyldig i overtrædelse af straffelovens § 216, stk. 1, jf. § 225.
Herefter findes tiltalte vedrørende episoden den 19. oktober 2022 skyldig i overtrædelse af straffelovens § 216, stk. 1, jf. § 225, og § 216, stk. 2, 2. pkt., jf. til dels § 225.
8
Den 26. oktober 2022
8 nævninger og 3 dommere udtaler:
Af de grunde, som byrettens flertal har anført, og da tiltaltes korrespondance med Forurettede den 24. og 25. oktober 2022 og sagens oplysninger i øv-rigt understøtter, at de også den 26. oktober 2022 havde vaginalt samleje, til-trædes det, at tiltalte er skyldig i overensstemmelse med byrettens bevisresultat.
1 nævning udtaler:
Af de grunde, som byrettens mindretal har anført, finder jeg det ikke med den til domfældelse i en straffesag fornødne sikkerhed bevist, at tiltalte og Forurettede havde vaginalt samleje den 26. oktober 2022, og jeg stemmer der-for for at frifinde tiltalte for tiltalen vedrørende nævnte dato.
Efter udfaldet af afstemningen, jf. retsplejelovens § 931, stk. 2, findes tiltalte herefter vedrørende episoden den 26. oktober 2022 skyldig i overensstemmelse med byrettens bevisresultat.
Konklusion
Tiltalte er i forhold 1 skyldig i overtrædelse af straffelovens § 216, stk. 1, jf. til dels § 225, § 216, stk. 2, 2. pkt., jf. til dels § 21, jf. til dels § 225, og § 224, stk. 2.
T h i b e s t e m m e s :
Tiltalte er i forhold 1 skyldig i overtrædelse af straffe-lovens § 216, stk. 1, jf. til dels § 225, § 216, stk. 2, 2. pkt., jf. til dels § 21, jf. til dels § 225, og § 224, stk. 2.”
Strafudmåling
Der er afgivet 18 stemmer for at fastsætte straffen til fængsel i 5 år og 6 måneder.
Landsretten har ved strafudmålingen lagt vægt på de momenter, som byretten har anført, samt at tiltalte for landsretten tillige er fundet skyldig i overtrædelse af straffelovens § 216, stk. 1, jf. til dels § 225.
Kontaktforbud
Efter karakteren og omfanget af de seksuelle krænkelser, som tiltalte er fundet skyldig i,
findes der at være fare for, at tiltalte på ny vil begå lovovertrædelser af lignende beskaf-fenhed ved gennem internettet eller et lignende system til spredning af information at søge at kontakte børn under 18 år, der ikke kender ham.
9
Landsretten tiltræder herefter, at tiltalte skal meddeles et kontaktforbud, jf. straffelovens
tiltalte har udsat Forurettede for, at tiltalte i tortgodtgørelse til Forurettede skal betale 110.000 kr. med tillæg af rente som bestemt af byretten.
T h i k e n d e s f o r r e t :
Byrettens dom i sagen mod Tiltalte stadfæstes med den ændring, at Tiltalte straffes med fængsel i 5 år og 6 måneder.
Tiltalte skal betale sagens omkostninger for landsretten.
(Sign.)
10