Gå til indhold
Tilbage til søgning

Landsretten ændrer byrettens dom, og tiltalte straffes med fængsel i 4 år. Landsretten frifinder tiltalte vedrørende konfiskationspåstanden

Vestre LandsretStraffesag2. instans12. september 2024
Sagsnr.: 1133/24Retssagsnr.: SS-158/2024-VLR
Anket

Sagens oplysninger

Afgørelsesstatus
Endelig
Faggruppe
Straffesag
Ret
Vestre Landsret
Rettens sagsnummer
SS-158/2024-VLR
Sagstype
Nævningesag
Instans
2. instans
Domsdatabasens sagsnummer
1133/24
Sagsdeltagere
Rettens personale Pernille Allen Andersen; PartsrepræsentantKaare Kristensen; Rettens personaleClaus Rohde; PartsrepræsentantLars Thousig; PartAnklagemyndigheden; Rettens personaleMogens Heinsen

Dom

D O M

afsagt den 12. september 2024 af Vestre Landsrets 10. afdeling (d ommerne Mogens Hein-sen, Claus Rohde og Pernille Allen Andersen (kst.)) i nævningesag

V.L.  S – 0158 – 24

Anklagemyndigheden

mod

Tiltalte

(Født 1982)

(advokat Lars Thousig, Viborg)

Retten i Herning har den 12. januar 2024 under medvirken af nævninger afsagt dom i 1. instans (99-1872/2023).

Påstande

Tiltalte har påstået frifindelse, subsidiært formildelse.

Anklagemyndigheden har endeligt påstået domfældelse i overensstemmelse med den i by-retten rejste tiltale, samt skærpelse og gentaget konfiskationspåstanden.   

Anklagemyndigheden har dog påstået frifindelse for den del af tiltalen, der vedrører ”alko-hol ” i forhold 1.

Forurettede har nedlagt påstand om tortgodtgørelse på 150.000 kr. med tillæg af procesrente.

-2-

Tiltalte har påstået frifindelse for kravet om godtgørelse og bestridt kravet størrelsesmæs-sigt.

Supplerende oplysninger

Der er også for landsretten afspillet video med afhøringen af Forurettede samt en lydfil med en telefonsvarerbesked fra tiltalte.

Der er for landsretten fremlagt en underretning af 25. juni 2020 fra Skole, hvoraf fremgår bl.a., at Forurettede havde ændret adfærd, samt referater af børnesamtaler med Forurettede den 9. november 2020 og den 16. december 2020.

Forklaringer

Tiltalte og vidnerne Vidne 1, Vidne 2, Vidne 4, og Vidne 5 har for landsretten i det væsentlige forklaret som i 1. instans. Der er endvidere afgivet forklaring af Vidne 6, Vidne 7, Vidne 8 og Vidne 9.

Tiltalte har supplerende forklaret, at forklaringen for byretten gennemgående er korrekt gengivet.

Han blev først klar over, at der var beskyldninger mod han om seksuelt misbrug, da han var indlagt. Han var langt ude på det tidspunkt.

Han har ikke sagt til Vidne 2 den 12. august 2021, at beskyldningerne ikke passede, da de slet ikke talte sammen. Vidne 2 lagde på, da han ringede.

Han og Vidne 2 havde haft en 7/7-deleordning om Forurettede siden 2015. Der var mange kon-flikter, hvis de ikke kunne hjælpe hinanden. Han arbejdede om natten, så han havde brug for Vidne 2's hjælp. Vidne 2 hjalp med pasning, når han skulle arbejde. Han passede til gengæld Forurettede på nogle af Vidne 2's dage, selv om Vidne 2 ikke skulle noget. Han havde i perioder

-3-

natarbejde eller weekendarbejde og således brug for Vidne 2's hjælp til pasning. Samarbejdet gik op og ned.

Han havde ikke konflikter med Forurettede. Der var dog problemer med, at han i en periode ikke fik sendt hende i skole hver dag og fundet tøj frem til hende. Det påvirkede ham, at der kom nogen fra kommunen og beskrev problemerne.

I sommeren 2021 gik det ikke så godt mellem ham og Forurettede. Han påtog sig for meget arbejde ved at hjælpe Vidne 2 med at komme til og fra arbejde. Han har svært ved at komme op om morgenen, fordi han i mange år har arbejdet om natten. Han var nødt til at holde sig vågen hele natten, inden han kørte Vidne 2 på arbejde. I sommeren var Forurettede stort set ikke hos Vidne 2. Han havde nok lovet Forurettede for mange ting, herunder at de skulle i Fårup Sommerland, hvilket ikke blev til noget, da han var træt. Han tror, at Forurettede derfor er blevet sur på ham. Forurettedes beskyldninger mod ham er ikke rigtige. Han tror, at de skyldes Forurettedes skuffelser over ham og Vidne 2's misundelse over hans gode forhold til Forurettede. Han har aldrig tidligere svigtet Forurettede eller sagt nej til hendes forslag.

Han tror, at Vidne 2 står bag Forurettedes forklaringer. Ellers forstår han ikke, hvor beskyldnin-gerne skulle komme fra. Vidne 2 har været sur på ham, fordi han gik fra hende på grund af hendes utroskab. Det har ellers altid været hende, der har slået op med andre. Han tror, at Vidne 2 benyttede sig af den mulighed, der opstod for at straffe ham. Selv om de har samar-bejdet om at passe Forurettede, har hun ventet på en sådan mulighed.

Forurettede har en god fantasi og lyver. Hun er god til at lyde troværdig, og det er svært at se på hende, om hun lyver. Der var f.eks. en episode, hvor skolen kontaktede ham, fordi sko-len havde fundet en køkkenkniv i hendes skoletaske. Forurettede beskyldte i lang tid en ven-inde for at have taget kniven med i skole. Forurettede har også tidligere løjet om en hårklip-ning, hvor hun påstod, at det var hendes farmor, der havde klippet hende. Det var ikke kun ham, Forurettede løj overfor.

Forurettede har et værelse hos ham. I starten skulle Forurettede sove på sit værelse, men det blev hurtigt fyldt op af dukker mv., og derfor sov hun i hans seng. Han sov så selv på sofaen.

Han har ikke rørt Forurettede på nogen måde som beskrevet i anklageskriftet. Han har hjulpet hende med at vaske hår, men Forurettede kan ikke have misforstået noget i den forbindelse.

-4-

Han har engang sagt til Vidne 2, at det værste, der kunne ske for ham, ville være at blive be-skyldt for seksuelle overgreb, så han mistede sin datter. Han husker ikke, hvornår Vidne 2 og han har haft en sådan samtale, men det ligger noget tilbage i tid. De kunne i perioder godt have dybe samtaler.

Den 12. august 2021, hvor Forurettede havde en samtale med pædagogen, blev han ringet op af Vidne 2. Først ringede Vidne 2 en time, før Forurettede fik fri, og bad ham hente Forurettede. Kort efter ringede Vidne 2 og sagde, at Forurettede ikke ville se ham igen, og at han ikke skulle komme, da Forurettede havde fortalt, hvad der var sket i sommerferien. Vidne 2 har ikke sagt noget om, at han skulle have ”molested ” Forurettede. Han forstod ikke, hvad der foregik. Han nåede ikke at reagere, inden Vidne 2 havde smækket røret på.

Han har ikke hamret og banket på døre og vinduer hos Vidne 2. Det er en overdrevet anmel-delse. Han bankede naturligvis på. Han så gennem vinduet, at Vidne 2 stod i gangen med sin telefon. Han kørte efter et par minutter, da han vidste, at han ikke ville blive lukket ind. Han var ked af det, da han kørte.

Beskeden, han lagde på Vidne 2's telefonsvarer, indtalte han, da han kørte fra huset. Han var påvirket og ude af sig selv, og han tænkte på at tage livet af sig selv. Han følte, at han hav-de mistet sin datter. Han sagde undskyld i telefonen, fordi han svigtede dem, og fordi han ville begå selvmord. Han psyke har aldrig været god. Undskyldningen handler ikke om nogen af de ting, som han er blevet beskyldt for under denne sag.

Forurettede har én gang set ham tage kokain. Han troede derfor, at problemet angik dette spørgsmål.

Han har efterfølgende forsøgt at begå selvmord. Der var en episode, hvor han i forbindelse med, at hans far kørte ham til afrusning i Holstebro, tog piller, og en episode den 27. au-gust 2021, hvor han forsøgte at hænge sig. Endelig forsøgte han at begå selvmord med piller for anden gang, da han havde været clean i fire dage.  

Han havde det dårligt psykisk, og der skulle ikke meget til at knække ham. Derfor reagere-de han så voldsomt på den korte telefonsamtale, hvor Vidne 2 sagde, at Forurettede ikke ville se ham igen.

-5-

Det er muligt, at han har sagt til en terapeut, at han havde gjort noget utilgiveligt. Han hu-sker ikke, at han har haft den samtale, idet han ikke var sammenhængende i den periode. Det utilgivelige, han har forklaret om i byretten, angår hans tanker om selvmord. Det hand-ler ikke om misbrug.

I hans telefon blev der fundet et brev, som han som led i behandlingen i By 1 skrev. I bre-vet skriver ham om, at Forurettede var introduceret til sex og stoffer, fordi hun i en ung alder havde oplevet, at hendes forældre har taget stoffer, og hun har set ham se porno. Brevet er skrevet på 5 minutter. Opgaven var, at han skulle skrive et undskyldningsbrev. At han i brevet undskylder for sex og stoffer har ikke noget med tiltalen at gøre, herunder tiltalen om at Forurettede skulle have været udsat for stoffer. Han undskylder også for sex, men det angår en episode, hvor Forurettede har set Vidne 2 give ham oralsex. Hvis Vidne 2 fik nogle af hans Tramadolpiller, fik han et blowjob. Det var ikke en handel, men nok lidt ”noget for noget ”. Han husker ikke, om det var i sommerferien 2021, at han fik et blowjob. Han og Vidne 2 havde ikke et godt forhold, selv om de af og til havde sex. Forurettede har ikke nævnt episoden. Han tror, at det er den episode, Forurettede refererer til, når hun har forklaret, at han skulle have tvunget hendes hoved ned over sin penis.   

Han har også tidligere taget kokain, men ikke fast. Tramadol har han taget i mange år, og han har også givet Vidne 2 nogle af pillerne. Han tror, at Forurettede er blevet eksponeret for kokain ved, at Forurettede har ligget i både hans og Vidne 2's senge. Han har ikke givet Forurettede Tramadol eller kokain. Han havde ikke kokain til at ligge fremme. Det lå i kasse. Forurettede har spurgt ham, hvad han lavede, hvorfor hun må have set ham tage kokain. Han ved ikke, om Forurettede selv kunne finde på at tage kokain. Tramadol kan godt have ligget på bordet. Han har ikke hørt om, at Forurettede skulle have taget Tramadol. Han har ikke bemærket, at der skulle være forsvundet nogle af hans piller eller stoffer.

Forurettede opsøgte ham i marts 2022. De talte nok sammen i 20 minutter, hvorefter han hav-de en samtale med sin advokat. Politiet kom inden for en times tid. Politiet kom ind og spurgte Forurettede, om hun var ok. Betjentene sagde, at han skulle ind og afgive forklaring. Han spurgte, om han nu også skulle til at have ballade for det. Forurettede kom og krammede ham og sagde ”undskyld, mor lyver ”. Han tror, at undskyldningen angår hele denne sag.

-6-

Skolen skrev i juni 2020 en underretning om, at Forurettede havde ændret adfærd. Han tror, at det var i en periode, hvor Forurettede blev mobbet en del.   

Ved ransagningen fandt politiet et kabel til et usb-stick bag hans fjernsyn. Det brugte han til at oplade sit headset. Han brugte ikke et særligt usb-stick, hvis han skulle se porno.

Forurettede forklarede til børnesamtalen, at hun havde fået forskellige ”buler ”. Han ved ikke, hvad bulerne skyldes. Han går ikke i dametøj, og derfor forstår han ikke, at Forurettede har forklaret herom. Det er rigtigt, at han på sin telefon har haft en video, hvor han rører ved sin penis. Hans telefon er altid låst, og Forurettede havde ikke koden.

Han har ikke haft en video, hvor han rører ved Forurettedes kønsdel eller forsøger at stikke noget i hendes numse. Han har heller ikke haft et billede af Forurettede nøgen, mens hun var i bad.

Han fik i begyndelsen af 2021 kontakt til en kvinde fra Ukraine. Det foregik via nettet. De talte om en mulig fælles fremtid i Ukraine. Det fortalte han til Vidne 2 efter nogle måneder. Vidne 2 talte grimt om den nye kvinde, som hun mente forsøgte at snyde ham. Vidne 2 var ned-ladende.

Forurettede havde egen computer, telefon og iPad. Vidne 2 havde fundet forskellige søgninger på sex på Forurettedes computer, og Vidne 2 troede, at Forurettede brugte de forskellige enheder til søgninger. Vidne 2 sagde, at hun havde talt med Forurettede herom, og at han ikke skulle spørge ind til det. Ifølge Vidne 2 havde Forurettede også samtaler med seksuelt indhold på TikTok.

Der var flere børnesamtaler med Forurettede. Der mangler en masse i oversigten.

Forurettede var bange for sin mor, som havde givet hende lussinger.

Når Forurettede overnattede hos ham, sov hun normalt i shorts og t-shirts. Forurettede er panisk angst for insekter, og i så fald flygter hun ud på badeværelset. Ellers har han ikke oplevet, at Forurettede har overnattet på badeværelset.

Han har ikke haft sexlegetøj.

-7-

Han så videoafhøringen af Forurettede hos sin daværende Advokat 1, men de drøftede ikke, om der skulle ske genafhøring, da han allerede på det tidspunkt ville skifte advokat. Da han fik en ny Advokat 2, fik han at vide, at det var for sent. Da Forurettede havde opsøgt ham i marts 2022, ville han gerne havde en genafhøring af Forurettede. Han hørte ikke yderligere.

Vedrørende forhold 2 har han forklaret, at de billeder af ham og Vidne 2 er fra før, Forurettede blev født. Han ved ikke, hvorfor Forurettede har forklaret om, at hun har set børnepornogra-fisk materiale hos ham. Han fik en ny telefon den 22. august 2021, da den gamle telefon forsvandt. Han ved ikke, hvor den gamle telefon er blevet af.

Han afgav først forklaring den 2. februar 2023. Da han blev kontaktet i 2021, sagde han, at han var nødt til at fokusere på sin misbrugsbehandling. Han ved ikke, hvorfor hans advokat har sagt, at han ikke ønskede at udtale sig før, den tekniske efterforskning var gennemført.

Vidne 1 har supplerende forklaret, at han tror, at begge forældre var om-sorgspersoner for Forurettede, og således ikke primært Vidne 2, som det fremgår af byrettens dom.

Han arbejder fortsat på skolen, men har ikke længere Forurettede som elev. Efter sommerferi-en er Forurettede kommet i udskolingen, hvor han ikke underviser. Han har kendt Forurettede fra SFO, hvor hun var ca. 6 år gammel.   

Efter sommerferien i 2021 tog Forurettede fat i ham. Han oplevede, at hun virkede lettet, efter at hun havde fortalt ham om overgrebene. Det er hans opfattelse af situationen. Forurettede havde ikke fortalt det til sin mor, da hun var bange for, at Vidne 2 skulle blive sur. Han trø-stede hende og sagde, at det var stærkt, at hun fortalte det til en voksen. Forurettede sagde selv, at han var den første, hun fortalte det til.

Da Forurettede havde betroet sig til ham, gik de direkte til kontoret, hvor lederen havde en samtale med Forurettede. Han sagde til Forurettede, at han og hans leder ville sørge for, at hun ikke kom hjem til sin far, før hun havde talt med nogen, der kunne hjælpe hende. Han skrev sammen med sin leder den underretning, der fremgår af ekstraktens side 8.

-8-

Til børnesamtalen kom der lidt flere ting frem, herunder om Forurettedes fars erigerede lem, og at hun gemte sig på badeværelset sammen med katten. Han husker også, at Forurettede fortalte om, at hendes far havde forsøgt at trænge ind i hende bagfra, men at hun skreg højt og løb ud på badeværelset. Da han først talte med Forurettede, spurgte han ikke nærmere om, hvor hun var blevet rørt. Det følte han ikke, at han havde tilstrækkelig faglig kompetence til.

Han havde indtryk af, at Forurettede fortalte sandheden. I de tre år, der er gået siden, har Forurettede ikke fortalt noget, der kunne få ham til at tro, at hun ikke fortalte sandheden.

Forurettede virkede til at have et godt forhold til begge forældre. Hun virkede som en glad pige. Der var dog dage, hvor forældrene ikke havde styr på, hvem der skulle hente hende.

Han fornemmede, at Forurettede fra ca. 3. klasse fik flere og flere sygedage. Hendes lærere var bekymrede over fraværet. Det er siden blevet bedre.

Forurettede havde ret hurtigt ikke lyst til at tale mere med ham om det skete. Hun gav udtryk for, at hun savnede sin far.   

Det er rigtigt, at han til politiet den 29. november 2021 har forklaret, at Forurettede har ytret bekymring om, at hendes far var indlagt på psykiatrisk afdeling, og at hun savnede sin far, selv om hun vidste, at han havde gjort noget forkert.

Han mener, at Forurettedes klasselærer i 3. klasse var Person. Han er ikke bekendt med, at Forurettede blev mobbet i skolen. Det har han ikke oplevet i de år, hvor han har haft med hen-de at gøre. Han har ikke hørt om en episode, hvor Forurettede skulle have haft en kniv med i skole.   

Han har ikke hørt, at Forurettede i 2022 skulle være stukket af og skulle være gået hen til sin far.

Vidne 2 har supplerende forklaret, at hendes forhold til tiltalte i sommeren 2021 var anderledes end normalt, da de skændtes meget. Hun var afhængig af ham, da hun hav-de aftenvagter og måtte tigge om tiltaltes hjælp med at passe Forurettede. Tiltalte hjalp hende hermed, men de skændtes, når hun spurgte ham. Hun har også hjulpet tiltalte med at passe

-9-

Forurettede, da tiltalte arbejdede om natten. De skændtes også om, at hun syntes, at der var meget beskidt hos tiltalte, og at hun syntes, at tiltalte skulle rydde op.

I sommeren 2021 arbejdede hun meget, og Forurettede var mere hos tiltalte i perioden. Hun syntes, at Forurettede ændrede sig og virkede mere indelukket. Hun havde travlt på arbejdet og var ikke så opmærksom.

Den 12. august 2021 kom Forurettede hjem til hende, selv om hun ikke skulle være hos hende den dag. Forurettede virkede bange og græd. Forurettede fortalte hende, hvad hun havde fortalt til pædagogen. Hun blev selv chokeret og kunne ikke være i sig selv, da hun ikke kunne tro, at tiltalte havde gjort noget sådant. Hun ringede derefter til sin bror, der bad hende kontak-te politiet med det samme, hvilket hun gjorde.

Hun ringede samme dag til tiltalte og konfronterede ham med, hvad Forurettede havde fortalt. Hun spurgte ham, om han havde krænket Forurettede. Det indrømmede han og sagde, at en person som ham ikke ville overleve i fængslet. Hun tænkte, at tiltalte var pædofil, og at det var derfor, han var bange for at komme i fængsel. Det var en kort samtale på et par minut-ter. Samtalen sluttede, da hun lagde på. Hun mener, at de talte dansk. Tiltalte kom hjem til hende, men blev ikke lukket ind. Tiltalte indtalte herefter en besked på hendes telefonsva-rer, hvor han truede med selvmord, og skrev efterfølgende en besked, hvor han sagde und-skyld.   

Tiltalte kom senere på aftenen med Forurettedes computer og hendes kat. Tiltalte virkede på det tidspunkt som en helt anden person og lignede nærmest et spøgelse. Han skyndte sig væk igen. Tiltalte sagde ikke på noget tidspunkt, at han ikke havde gjort noget mod Forurettede.

Tiltalte har ikke tidligere sagt noget om, at han var bange for at blive beskyldt for seksuelle krænkelser.

Hun har ingen grund til ikke at tro på Forurettedes forklaring. Forurettede holder fast i sin forkla-ring, og hun har det rigtig skidt. Forurettede taler om at begå selvmord og skærer i sig selv. Forurettede begyndte at skære sig selv i 2022, og hun er blevet mere indelukket. Forurettede har siden januar 2024 gået til psykolog igen. Hun husker ikke, hvilke samtaler Forurettede gik til i 2021. Hun mener ikke, at Forurettede er undersøgt for PTSD.

-10-

Foreholdt, at skolen lavede en underretning den 25. juni 2020 om, at Forurettede var blevet trodsig og på tværs og med kort lunte, har hun forklaret, at hun ikke oplevede Forurettede så-dan i den periode.

Hun har ikke haft kontakt med tiltalte siden den 12. august 2021. Forurettede har heller ikke haft kontakt, og det har været svært for Forurettede.   

Forurettede kunne ikke selv finde på at tage stoffer, hvis hun fandt stoffer. Forurettede har aldrig nævnt noget om, at hun har fundet eller taget stoffer. Hun har selv tidligere fået Tramadol-piller fra tiltalte, men det var stoppet længe før 2021.

Hun mener ikke, at Forurettede har set, at hun og tiltalte havde sex, herunder oralsex. Forurettede har aldrig nævnt, at hun skulle have set porno hos tiltalte eller hos hende.   

Hun er ikke bekendt med, at Forurettede skulle have haft kontakt med en person på TikTok eller skulle have søgt efter porno på sin computer. Det, tror hun ikke, er tilfældet.

Efter underretningen fra juni 2020 har Forurettede været til samtaler hos en socialrådgiver. Hun husker ikke, hvor mange samtaler Forurettede gik til. Hun og tiltalte havde også samtaler med en socialrådgiver.

Hun og tiltalte havde mange skænderier, og han gjorde tingene træls for hende. Hun har nok omtalt ham som træls over for Forurettede.

Da Forurettede den 12. august 2021 fortalte om, at tiltalte havde gjort nogle ting ved hende, havde Forurettede svært ved at fortælle om det. Forurettede fortalte, at tiltalte havde givet hende oralsex. Hun spurgte Forurettede, om tiltalte havde haft samleje med hende, og Forurettede sva-rede, at hun ikke kunne huske det. Hun ville ikke presse på, da det var svært for Forurettede at tale om.

Det er rigtigt, at hun brugte ordet ”molested ” i samtalen med tiltalte den 12. august 2021.

Hun blev afhørt af politiet den 3. september 2021, hvor hun til politiet har forklaret, at Forurettede benægtede, at tiltalte skulle have stukket sin tissemand ind i hende.

-11-

Forurettede havde samtaler med en psykolog og en rådgiver hos Institution. Hun husker ikke navnene eller tidspunkterne herfor. Hun havde også selv samtaler ved Institution. Under samtalerne har hun forklaret, at tiltalte skulle have vist sig frem for Forurettede iført lingeri. Det havde Forurettede fortalte hende, da hun og Forurettede havde talt om, hvad der var sket. Forurettede havde også fortalt noget om ”gummiting ”, hvilket hun forstod som dildoer. Hun kan huske, at Forurettede havde fortalt om, at tiltalte havde givet Forurettede oralsex en gang. Hun husker ikke, om hun ved sine samtaler med Børnehuset har forklaret, at hun havde spurgt Forurettede, om tiltalte havde penetreret Forurettede, hvilket Forurettede havde afvist. Hun har spurgt Forurettede, om tiltalte har taget nøgenfotos af hende, men det vidste Forurettede ikke.   

Tiltalte fortalte hende i 2021, at han havde kontakt med en ukrainsk kvinde, som han gerne ville se. Hun har ikke sagt til tiltalte, at han nok havde kontakt til en mand, som ville snyde ham.

Når hun har spurgt Forurettede nærmere om, hvad der var sket, og Forurettede svarede, at det huskede hun ikke, fornemmede hun, at Forurettede ikke ville tale om det. Hun spurgte derfor ikke nærmere ind til det.

Vidne 4 har supplerende forklaret, at hun var sammen med tiltalte hver anden weekend i sommeren 2021. Hun tror, at tiltaltes og Vidne 2's forhold var, som det ple-jede. Det var hendes indtryk, at tiltalte hjalp Vidne 2 en del.   

Hun har ikke bemærket ændringer hos tiltalte eller Forurettede i sommeren 2021. Hun be-mærkede ikke, at tiltalte var mere påvirket af stoffer i sommeren 2021 end normalt. Hun passede Forurettede hos sig, da tiltalte arbejdede. Det var normalt, at Forurettede var på besøg hos hende.

Nar Forurettede var hos tiltalte, bad tiltalte Forurettede om at ringe og sige godnat til sin mor. Det gad Forurettede ikke, og Forurettede har også sagt til vidnets datter, at hun helst ville bo hos til-talte.

Hun har talt med tiltalte om, at han var bange for at miste Forurettede. Tiltalte har fortalt hen-de, at Vidne 2 har talt om at tage Forurettede med til Afrika, og at Vidne 2 endvidere har sagt, at

-12-

tiltalte ikke ville komme til at se Forurettede igen, hvis Vidne 2 har manglet penge til f.eks. tøj. Det skulle være sket i 2020 og i sommeren 2021.   

Hun har ikke talt med Vidne 2 siden 2020, men hun har efter opstarten af denne sag modtaget en række hadefulde beskeder fra Vidne 2 på Messenger. Beskederne blev slettet efter en halv time, hvor hun fik besked om, at afsenderen havde fortrudt sin besked. Hendes far, der nu er afgået ved døden, fik mange hadebeskeder fra Vidne 2.

Det er rigtigt, at hun i byretten har forklaret, at Vidne 2 fik Tramadol af tiltalte frem til som-meren 2021. Dette har tiltalte fortalt hende. Vidne 2 har før 2020 selv fortalt hende det sam-me. Hun tror, at tiltalte hjalp Vidne 2 med piller for at gøre tingene så nemme som muligt for Forurettede. Hun tror, at det var af samme grund, at tiltalte kørte rundt med Vidne 2, når Vidne 2 skulle passe sit arbejde, eller når han købte tøj til Forurettede.

Hun ved ikke, om Forurettede blev mobbet i skolen. Hun tror det ikke, da Forurettede havde det fint med venner. Hun har dog hørt fra sin datter, at Forurettede skulle have fået kommentarer om sin vægt. Hun har ikke hørt noget om, at Forurettede skulle have haft en kniv med i sko-len.

Hendes datter har under sagen haft kontakt med Forurettede via snapchat. Pigerne har talt om selvmord. Forurettede er deprimeret og er begyndt at skære i sig selv.   

Forurettede har flere gange løjet. En gang havde Forurettede selv klippet en del af sit hår af, men Forurettede forklarede, at det var noget, farmor havde gjort. En anden gang har Forurettede for-talt om, at hun har været i Legoland og forklaret om alle de ting, hun havde prøvet, selv om det viste sig, at hun ikke havde været i Legoland. Forurettede har også engang beskyldt vidnet for at skulle have sagt, at Forurettede var så tyk, at hun ikke kunne stå på sine ben.

Vidne 2 har ikke ønsket, at hendes børn og Forurettede skal se hinanden igen.   

Hun talte jævnligt med tiltalte i telefon. Tiltalte skiftede jævnligt telefon, fordi han var klodset og f.eks. tabte sin telefon eller på anden måde beskadigede den.

Vidne 6 har forklaret, at han i 2021 boede på Adresse i By 2. Han boede i samme opgang som tiltalte.

-13-

Han talte af og til med tiltalte, hvis de mødtes. Det skete tit. De ringede også sammen. Han har besøgt tiltalte en eller to gange. Han talte også med Forurettede, når han mødte hende udenfor. Forurettede opholdt sig meget hos tiltalte. Det var hans indtryk, at Forurettede var glad for at være hos tiltalte, og at tiltalte var en god far. Det var også hans indtryk, at Forurettede hellere ville være hos tiltalte end hos sin mor.

Han har set Forurettedes mor og hørt, at hun har råbt ad tiltalte. Han ved ikke, hvad hun råbte. Tiltalte råbte ikke. Tiltalte har fortalt ham, at han var bange for, at han ville miste sin dat-ter, og at Vidne 2 ville få tiltaltes forhold til sin datter ødelagt. Det var nok i 2020.

Det er rigtigt, at han under afhøringen hos politiet den 7. maj 2024 har forklaret, at han ikke kendte navnet på tiltaltes datter, og at han ikke kendte hende, og at han endvidere for-klarede, at han ikke havde kendskab til tiltaltes og datterens indbyrdes forhold. Det var hans indtryk, at tiltales og datterens forhold var godt, men hans kendskab beroede alene på et kendskab som nabo. Han har i et par tilfælde set til datteren og sikret, at hun fik en piz-za, hvis tiltalte har været på arbejde, og hun var alene hos tiltalte.

Han husker ikke, at han til politiet har forklaret, at tiltalte var temperamentsfuld. Han tror, at tiltalte havde et problem med euforiserende stoffer, men han ved det ikke.   

Speciallæge i retsmedicin Vidne 7 har forklaret, at hun har været ansat på retsmedicinsk institut siden 2008 og har været speciallæge i retsmedicin siden 2013. Hun har lavet ca. 1.800 personundersøgelser.

Hun har medvirket som supervisor ved personundersøgelsen af Forurettede. Hun har herunder set videoen og billeder i sagen.   

En retsmedicinsk undersøgelse af et barn er en personundersøgelse. De undersøger krop-pen for skader, og ved seksuelle overgreb undersøges kønsorganerne. De bruger hertil et fotokolposkop, som er en kikkert med videooptager, der kan filme det, man kan se. De holder ikke børn fast og bedøver ikke børn ved undersøgelserne. Forurettede syntes, at det gjorde ondt. Det var derfor ikke muligt at gennemføre en komplet undersøgelse af hymen, som de ikke kunne se ved personundersøgelsen.

-14-

Overlæge Vidne 9 havde ved sin undersøgelse tidligere set hymen og vurderet, at der var normale forhold. Derfor vurderede de, at dette grundlag var tilstrække-ligt og konkluderede, at der var påvist normale forhold.

Den første undersøgelse foretaget af overlæge Vidne 9 er ikke foretaget med videooptagelser og en kikkert, men er sket som en undersøgelse for seksuelt overførte sygdomme.   

Selv om der er tale om normale forhold, udelukker det ikke, at der kan have været penetra-tion. Hymen er indgangen til skeden og går hele vejen rundt. Den er beklædt med slimhin-der og er elastisk. Det er normalt, at de finder normale forhold, selv om der har været pe-netration. Det er sjældent anderledes, selv om det er børn, de undersøger.

Ved ”normal ” forstås en hymen uden dybe kløfter eller andet, der kunne tyde på, at hymen var beskadiget. Hun ville først konkludere, at der havde været penetration, hvis de fandt en dyb kløft i hymen. Det ville i så fald ikke være muligt at sige, om penetrationen skyldtes samleje eller en genstand.

Retskemiker Vidne 5 har supplerende forklaret, at de undersøgte to totter hår for lægemidler og euforiserende stoffer.

Hun er leder af hårafdelingen, og selve den fysiske behandling af håret er foretaget af labo-ranter. Hun har lavet databehandling af det undersøgte, og hun har skrevet rapporten.   

Når der kan konstateres Tramadol og kokain i håret, kan det skyldes, at stoffet er indtaget, eller at håret er blevet eksponeret for stoffet ved fysisk påvirkning.

Der foreligger undersøgelser af, hvordan en typisk dosis Tramadol vil vise sig i håret. Koncentrationen vil på grund af kroppens størrelse være større hos et barn. Ud over dosens størrelse har hårfarven betydning for undersøgelsen. Stofferne binder bedst i mørkt hår. Kruset hår er sværere ”at aligne ”.   

Til undersøgelsen er der afklippet længere hårstrå end normalt. Det kan have betydning for undersøgelsen, da resultatet som et gennemsnitstal vil blive blødt op af de perioder, hvor

-15-

der ikke er påvirkning. Udfaldet påvirkes endvidere ved udvaskning. En undersøgelse vi-ser, at man over 4 måneder typisk udvasker 72% af Tramadolen.

Der kan også ske kontaminering ved, at man ligger tæt op ad en person, der sveder. Hun husker ikke, om hun har læst om, at kontaminering kan forekomme ved at en person ligger i en seng, som en person, der har taget Tramadol, tidligere har ligget i.   

Kokain er typisk i pulverform. Dette og den måde, det bliver indtaget på, øger risikoen for kontaminering. Det påviste kokain er et højt niveau, hvilket tyder på direkte indtag. Fundet af omdannelsesproduktet fra kokain tyder på, at der har været flere indtag. Hun er ikke bekendt med samme udvaskningsprocenter for kokain som for Tramadol, men det skyldes måske, at der ikke er lavet så mange studier herom.

På baggrund af undersøgelsen kan der ikke siges noget sikkert om, hvorvidt det er konta-minering eller indtag. Omdannelsesstoffet, som er påvist i kroppen, tyder på direkte indtag, men omdannelsesstoffet kan også opstå, hvis håret udsættes for sollys.

Kokain er et stimulerende stof, som giver eufori og lykkefølelse. Stoffet har en opkvikken-de effekt. Man kan blive eksponeret for kokain, hvis kokainen ryges, og man således ud-sættes for passiv rygning.

Hun har bestemt, at undersøgelsen skulle angå segmenter, der dækkede over 6 måneder. Dette var af hensyn til sagens omstændigheder. Der kan være stor forskel på, hvor hurtigt håret gror.   

IT-efterforsker Vidne 8 har forklaret, at hun arbejder hos NC3 med at gennemgå de af politiet beslaglagte effekter i sager om seksuelle overgreb. Beslaglagte effekter er for-skellige databærende medier som f.eks. telefoner, hukommelseskort mv.   

Hun har gennemgået koster 14, et hukommelseskort. Hun har lavet rapporten i ekstraktens side 320. Hun har anvendt undersøgelsesprogrammet Griffeye Analyze, som gør det muligt at screene efter nøgenhed. Noget kan kategoriskes af programmet, og resten kategoriseres manuelt.

-16-

I denne sag har det ikke været muligt at finde metadata for billederne, da billederne var blevet slettet. Det er ikke muligt at se, hvornår billederne er blevet lagt på kortet eller slet-tet fra kortet, eller hvilken mappestruktur billederne har ligget i. Selv om billedet er slettet, kan programmet finde filen, hvis den ikke er blevet overskrevet.

Overlæge Vidne 9 har forklaret, at hun har undersøgt Forurettede for seksuelt overførbare sygdomme. Hendes opgave er at diagnosticere og behandle eventuelle sygdomme som almindelig læge. Hun fik oplyst om sagens bag-grund, og at Forurettede have kløe i numsen og svie ved vandladning.

Hun blev kontaktet af Institution på grund af oplysninger, som gav mistanke om sek-suelt overgreb.   

Til stede ved undersøgelsen var barnet, barnets mor, en sygeplejerske og vidnet.

Informationerne i journalen under ”aktuelt ” stammer fra mor, herunder oplysningerne om, at der er forsøgt vaginal penetration, som dog ikke var muligt, og ingen anal penetration. De afhører ikke børn og spørger kun, hvis det er nødvendigt for at diagnosticere barnet.

Hun har i afsnittet ”objektivt, barn ” skrevet, at hymen kan lige skimtes. Hun fik kun et kort glimt, som det fremgår af journalen, og hendes vurdering var, at der umiddelbart var tale om normale forhold. Det, hun fik set, så normalt ud. Hun ser mange børn, og hun ved godt, hvad hun skal kigge efter, men hun foretog ikke en retsmedicinsk undersøgelse. Hvor me-get man kan se, afhænger af anatomien. Der bruges ikke spetler ved undersøgelse af et barn, som man ville gøre ved undersøgelser af en voksen.

Hun fik oplyst, at far var misbruger, og hun fik oplyst, at barnet havde kløe. Hun undersøg-te urinen og tog blodprøve. Det var også for at undersøge, om generne kunne skyldes andre forhold.

Hun kan ikke udtale sig om, hvorvidt der har været samleje. Hvis hun havde set noget, der gav hende mistanke om en skade, ville hun helt sikkert have fundet fotokolposkopet frem. Redskabet forstørrer tingene, men giver ikke mulighed for at se mere.

Landsrettens begrundelse og resultat

-17-

Der er om skyldsspørgsmålet afsagt

” K e n d e l s e:

Skyldsspørgsmålet:

Forhold 1:

8 nævninger og 3 dommere udtaler:

Af de grunde, som alle nævninger og dommere i byretten har anført i den første del af by-rettens begrundelse, tiltræder vi, at Forurettedes forklaring under videoafhøringen fremstår detaljeret og troværdig. Det, som tiltalte og vidnerne Vidne 4 og Vidne 6 har forklaret for landsretten, kan ikke føre til en anden vurdering. Herefter og af de grunde, som byretten yderligere har anført, tiltræder vi, at det er bevist, at tiltalte adskillige gange har befølt hende og adskillige gange har fået hende til at udføre oralsex på ham som anført i tiltalen. Vi tiltræder derfor byrettens afgørelse om skyldsspørgsmålet vedrørende denne del af tiltalen.

Under videoafhøringen har Forurettede forklaret, at tiltalte én gang i sommerferien 2021 forsøgte at stikke sin erigerede penis op i hende, hvor hun lå i tiltaltes seng, at hun vågnede ved det, og at det gjorde ondt. Hun har endvidere forklaret, at tiltalte en anden gang om vinteren forsøgte at stikke sin penis ind i hendes numse bagfra, hvor hun lå på sit værelse. Hun har ikke under videoafhøringen forklaret, at det lykkedes tiltalte at trænge ind i hende ved nogen af lejlighederne, og det findes ikke alene ved forklaringen om de smerter, hun havde efter den ene episode, tilstrækkeligt godtgjort, at der var tale om et fuldbyrdet samleje. Hertil kommer, at Vidne 2 for landsretten har forklaret, at hun har spurgt Forurettede, om tiltalte havde haft samleje med hende, hvilket Forurettede har benægtet. På denne baggrund finder vi det bevist, at tiltalte to gange har forsøgt at opnå samleje med Forurettede, og vi stemmer derfor for at finde tiltalte skyldig i to forsøg på voldtægt af Forurettede, hvorimod vi stemmer for at frifinde tiltalte for fuldbyrdet voldtægt ved samleje.

-18-

Efter Forurettedes forklaring lægges det til grund, at en del af de episoder, hvor hun udførte oralsex på tiltalte, fandt sted efter 1. januar 2021, herunder i sommerferien. Voldtægtsforsøget, hvor tiltalte forsøgte at trænge vaginalt op i Forurettede, skete efter hendes forklaring i sommerferien 2021, hvor hendes mor havde travlt, og hvor hun var hos tiltalte hele sommerferien. Vi finder derfor, at det er bevist, at en del af episoderne omfattende oralsex og det omtalte forsøg på samleje er be-gået efter 1. januar 2021, hvor straffelovens § 216, stk. 1, blev ændret. Vi finder det endvi-dere efter Forurettedes forklaring bevist, at hun ikke har givet sam-tykke til, at tiltalte kunne have oralsex med hende eller forsøge at have samleje med hende.

Voldtægtsforsøget, hvor tiltalte forsøgte at trænge analt op i Forurettede, skete efter hendes forklaring om vinteren. Der er ikke forklaret nærmere om tidspunktet, og det må derfor lægges til grund, at dette kan være sket før den 1. januar 2021. Det må endvidere efter hendes forklaring lægges til grund, at der tillige har været episoder, hvor hun har udført oralsex på tiltalte forud for den 1. januar 2021.   

Afgørende for, om tiltalte har overtrådt den før 1. januar 2021 gældende bestemmelse i straffelovens § 216, stk. 1, jf. § 21, og § 216, stk. 1, jf. § 225, er herefter, om tiltalte har forsøgt at skaffe sig samleje eller har opnået oralsex med Forurettede, hvor hun har befundet sig i en tilstand eller situation, i hvilken hun var ude af stand til at modsætte sig handlingen. Der er i hårprøven, som blev udtaget fra Forurettede den 5. december 2021 konstateret Tramadol, kokain og et omdannelses-produkt af kokain. Efter Forurettedes forklaring er det imidlertid ikke muligt tidsmæssigt at knytte hendes eksponering af Tramadol eller kokain til de to forsøg på voldtægt eller de tilfælde af oralsex, som er omfattet af tiltalen, hvorfor vi finder, at det ikke er bevist, at Forurettede har befundet sig i en tilstand eller situation, i hvilken hun på grund af søvn og indtagelse af euforiserende stoffer eller lægemidler var ude af stand til at modsætte sig handlingen, mens tiltalte begik overgreb på hende. Vi stemmer derfor for at frifinde tiltalte for overtrædelse af straffelovens dagælden-de § 216, stk. 1, for den del af overgrebene, der ligger forud for den 1. januar 2021.

Forurettedes forklaring om, hvor længe overgrebene har stået på, og hendes forklaring om, hvad der nærmere er sket på hvilke bestemte tidspunkter, er præ-get af en vis usikkerhed. Det fremgår dog sikkert af forklaringen, at flere af overgrebene er foregået i sommeren 2021, hvor hun boede en del hos tiltalte, ligesom hun har forklaret om

-19-

episoden, hvor tiltalte forsøgte at trænge ind i hende bagfra, og at dette skete om vinteren. Hertil kommer, at Forurettede ved børnesamtalen har forklaret, at overgrebene har stået på i et år. Herefter og af de grunde, som byretten af anført, tiltræder vi, at det alene er bevist, at overgrebene har fundet sted i perioden fra vinteren 2020/2021 til august 2021.

1 nævning udtaler:

Henset til at Forurettede i senere forklaringer i Institution har udbygget sin forklaring og herunder forklaret, at tiltalte gik i dametøj, at hun fik ”buler ”på kroppen og fik kløe, hvor ingen af delene i øvrigt er underbygget i sagen, finder jeg, at hendes forklaring kun kan lægges til grund i begrænset omfang. Jeg finder derfor, at det efter Forurettedes forklaring alene er bevist, at tiltalte har befølt hende.   

Af de samme grunde, som flertallet har anført, finder jeg, at gerningsperioden er perioden fra vinteren 2020/2021 til august 2021.

Jeg stemmer derfor for alene at finde tiltalte skyldig i overtrædelse af straffelovens § 232, stk. 1, 2. led, ved befølinger af Forurettede og for i øvrigt at frifin-de tiltalte i forhold 1.

Efter udfaldet af stemmeafgivningen findes tiltalte i forhold 1 skyldig i overtrædelse af straffelovens § 210, stk. 1, jf. § 21, og § 210, stk. 3, § 216, stk. 1, og stk. 2, jf. § 21, og jf. til dels § 225, samt straffelovens § 232, stk. 1, 2. led, ved i perioden fra vinteren 2020/2021 til august 2021 to gange at have forsøgt at voldtage Forurettede og adskillige gange at have haft oralsex med hende og befølt hende på brysterne og i skridtet, såvel inden for som uden på tøjet.   

Forhold 2:

Alle nævninger og dommere udtaler:

Af de grunde, som er anført at byretten, tiltræder landsretten, at forholdet er forældet. Der er ikke alene ud fra Forurettedes forklaring om, hvad hun har set tiltalte se på bl.a. sin computer, uden nærmere beskrivelse heraf og uden nærmere kategori-

-20-

sering heraf, grundlag for at finde tiltalte skyldig i at have overtrådt straffelovens § 235 i et mindre omfang.

Landsretten tiltræder herefter, at tiltalte er frifundet i forhold 2.   

Landsretten finder i det anførte omfang tiltalte skyldig.

T h i   b e s t e m m e s:

Tiltalte er i forhold 1 skyldig i overtrædelse af straffelovens § 210, stk. 1, jf. § 21, § 210, stk. 3, § 216, stk. 1, og stk. 2, jf. begge § 21, og jf. til dels § 225 samt § 232, stk. 1, 2. led.

Tiltalte frifindes i forhold 2. “

Straffastsættelse

Tillægsstraffen fastsættes efter straffelovens § 210, stk. 1, jf. § 21, § 210, stk. 3, § 216, stk. 1, og stk. 2, jf. begge § 21, og jf. til dels § 225 samt § 232, stk. 1, 2. led, jf. i det hele § 89.

Der er afgivet 15 stemmer for at fastsætte straffen til fængsel i 4 år og 3 stemmer for at fastsætte straffen til fængsel i 4 år og 6 måneder.

Efter udfaldet af stemmeafgivningen fastsættes straffen til fængsel i 4 år.

Ved fastsættelsen af straffen har landsretten lagt vægt på overgrebenes antal, karakter og grovhed, herunder at tiltalte har begået to forsøg på voldtægt og adskillige tilfælde af oral-sex mod sin datter på 9-10 år gennem en periode på knap 1 år.   

Da tiltalte er frifundet i forhold 2, tiltrædes det, at anklagemyndighedens påstand om kon-fiskation ikke er taget til følge.

Efter de juridiske dommeres bestemmelse tages påstanden om tortgodtgørelse til følge, således at tiltalte til Forurettede ved bistandsadvokat Kaare Kri-stensen skal betale 100.000 kr. med tillæg af rente fra den 21. januar 2024, jf. erstatnings-ansvarslovens § 16, stk. 2.

-21-

Tiltalte har været frihedsberøvet siden den 12. januar 2024.

T h i  k e n d e s  f o r  r e t:

Tiltalte straffes med fængsel i 4 år.

Landsretten frifinder tiltalte vedrørende konfiskationspåstanden.

Tiltalte skal inden 14 dage betale 100.000 kr. til Forurettede med tillæg af rente fra den 21. januar 2024.

Byrettens afgørelse om sagsomkostninger stadfæstes.

Statskassen skal betale sagens omkostninger for landsretten.

Mogens Heinsen Claus Rohde Pernille Allen Andersen

(kst.)

Domsresume

Fængsel i 4 år for seksuelle overgreb begået mod biologisk datter.

V.L. S-158-24

Et nævningeting i Vestre Landsret har i dag afsagt dom i en nævningesag.

Et flertal på 8 nævninger og 3 dommere fandt den nu 42-årige mand skyldig i over en periode på knap 1 år at have begået forskellige seksuelle overgreb, herunder to forsøg på voldtægt ved samleje mod sin mindreårige biologiske datter, samt adskillige tilfælde af oralsex og befølinger, da hun var mellem 9 og 10 år gammel. En nævning fandt, at tiltalte alene var skyldig i blufærdighedskrænkelse i form af befølinger.

Tiltalte blev på grund af forældelse frifundet for en tiltale for besiddelse af børnepornografisk materiale.

Der blev afgivet 15 stemmer for fængsel i 4 år og 3 stemmer for fængsel i 4 år og 6 måneder, hvorfor straffen som anført blev fastsat til fængsel i 4 år.

Landsrettens dom er delvist en ændring af byrettens dom, hvor tiltalte blev fundet skyldig i bl.a. en fuldbyrdet voldtægt ved samleje.

Tiltalte har været varetægtsfængslet, siden Retten i Herning afsagde dom den 12. januar 2024, og han blev efter domsafsigelsen fortsat varetægtsfængslet, indtil fuldbyrdelse af dommen kan ske.

Oplysning om appel

2. instansVestre LandsretVLR
DDB sags nr.: 1133/24
Rettens sags nr.: SS-158/2024-VLR
Afsluttet
1. instansRetten i HerningHER
DDB sags nr.: 47/24
Rettens sags nr.: SS-1872/2023-HER
Anket

Øvrige sagsoplysninger

Dørlukning
Ja
Løftet ud af den forenklede proces
Nej
Anerkendelsespåstand
Nej
Politiets journalnummer
Påstandsbeløb