Dom
D O M
afsagt den 20. oktober 2021 af Vestre Landsrets 12. afdeling (dommerne Anders Raagaard, Erik P. Bentzen og Mikkel Bensby Nøhr (kst.)) i ankesag
V.L. S – 2179 – 20
Anklagemyndigheden
mod
Tiltalte A/S
CVR nr. 1
(advokat Hans Christian Andersen, Aalborg)
og
Tiltalte (Virksomhed) CVR nr. 2
(advokat Jens Christian Christensen, Hjørring)
Retten i Hjørring har den 5. oktober 2020 afsagt dom i 1. instans (rettens nr. KATO-4903/2018).
Påstande
Tiltalte A/S har påstået frifindelse, subsidiært formildelse.
Tiltalte (Virksomhed) har påstået frifindelse, subsidiært formildelse.
Anklagemyndigheden har påstået skærpelse.
- 2 -
Supplerende oplysninger
Der har også for landsretten været forevist fotos og skitser.
Tiltalte (Virksomhed) har vedtaget bødefo-relæg af 5. november 2015 på 40.000 kr. for overtrædelse af bl.a. arbejdsmiljølovens § 38, stk. 1.
Forklaringer
De tiltalte, Tiltalte A/S ved direktør Vidne 4 og Tiltalte (Virksomhed), og vidnerne Vidne 5, Vidne 1, Vidne 2 og Vidne 3 har for landsretten i det væsentlige forklaret som i 1. instans.
Vidne 4 har supplerende forklaret, at han er usikker på, om området var afspærret ved hændelsen den 12. april 2016. ”PAV” , som står i hans forklaring for byret-ten, er rettelig ”APV” . Der afholdes sikkerhedsmøder, som er fællesmøder for alle under-entreprenører. Sikkerhedsmøderne afholdes typisk hver eller hver anden uge. Alle bliver på møderne orienteret om, hvem der arbejder hvor på byggepladsen.
Et toolbox-møde er et ad hoc møde, hvis f.eks. en entreprenør skal arbejde i et område, hvor andre ellers arbejder. Arbejdet den 20. april 2016, hvor Tiltalte A/S arbejdede på den ene facade, mens kranen løftede byggematerialer op til den anden facade, kunne være et tilfælde, hvor der ville være afholdt et toolbox-møde, men det blev vurderet ikke at være nødvendigt.
Han er sikker på, at episoden den 12. april 2016 blev drøftet på et sikkerhedsmøde efter-følgende. Alle ved, at man ikke må gå ind under en kran, der arbejder. Et påbud bliver drøftet med medarbejderne og påtalt. Der er helt sikkert blevet strammet op efterfølgende.
Der var spærret af i Tiltalte A/S' arbejdsområde den 20. april 2016, og Tiltalte A/S' medarbejdere har helt sikkert været i dialog med kranføreren på stedet. Der var en tidsplan for byggeriet. Hvis der skal gøres noget af hensyn til arbejdsmiljøet, bliver det
- 3 -
”taget ud” , således at den enkelte medarbejders akkord ikke bliver belastet af arbejdsmil-jømæssige tiltag.
Referatet fra sikkerhedsmødet den 12. april 2016 viser, at der var mange entreprenører på byggeriet, og entreprisen var stor for Tiltalte A/S. Entreprenørerne skulle arbejde sideløbende, og derfor blev der løbende holdt sikkerhedsmøder. Hovedentreprenøren hav-de til opgave at koordinere arbejdsmiljøarbejdet på byggepladsen, men de enkelte underen-treprenører skulle også sikre, at sikkerheden var i orden. Fotoet på ekstrakten side 28 viser hans medarbejdere, der arbejder i mandskabskurven. Bilag E, der er en tegning, som Tiltalte A/S har udarbejdet, viser bl.a. afspærringen, hvor Tiltalte A/S arbejdede. Kranen på tegningen løftede materialer op til den anden facade, der var 90 grader væk fra Tiltalte A/S' arbejdsområde. Ud fra fotoet kunne det se ud som om, at mandskabs-kurven og kranen var meget tæt på hinanden, men det skyldes vinklen, som fotoet er taget i. Det er hans vurdering, at medarbejderne i mandskabskurven og kranen arbejdede på for-skellige facader uden risiko for, at nogen kom til skade.
Kranen på fotoet på ekstrakten side 24 fra episoden den 12. april 2016 er ikke Tiltalte A/S' kran, og den arbejdede ikke for Tiltalte A/S. Det var muligvis materialer til en taglægger, kranen løftede.
Fotoet på ekstrakten side 28 giver ikke en god fornemmelse af afstandene mellem kranar-men og mandskabskurven. Kranen kan også se ud som om, at den er tæt på lysreguleringen ude på vejen, men det er den ikke. Tegningen i bilag E viser, at kranarmen ikke fysisk ville kunne komme ind over mandskabskurven. Der er regler for, hvor tungt materiale en med-arbejder må løfte. Derfor bruges der ofte kraner til at løfte materialer, og når materialerne er kommet på plads, vil det ofte være nødvendigt, at en medarbejder i en mandskabskurv frigør kranen fra det løftede materiale. Tiltalte A/S har en arbejdsmiljøorganisation.
Ejer af virksomheden har supplerende forklaret, at han talte med sin kranfører om, hvorvidt der havde været afspærret den 12. april 2016. Det havde der ikke været, og bagefter blev den krævede afspærring etableret. Fotoet på ekstrakten side 28 viser rød/hvide bånd, som firmaets kranfører havde opsat. Tegningen på bilag E viser, at kranarmen kunne svinge op til en repos, men den kunne ikke svinge forbi bygningens hjørne.
- 4 -
Vidne 5 har supplerende forklaret, at hun stoppede sin ansættelse i Arbejdstilsynet ca. et år efter episoden i denne sag.
Ved tilsynet den 12. april 2016 så hun en medarbejder fra Tiltalte A/S i kranområdet. Den 20. april 2016 tog hun fotoet på ekstrakten side 28. Hun husker ikke, om hun havde planlagt et besøg på byggepladsen den dag, men hun stoppede, da hun så faren ved arbej-det. Hun stoppede bilen og gik ind og standsede arbejdet. Hun kom kørende ad Vej og så, at kranarmen arbejde ind over eller tæt på mandskabskurven. Kranen løftede materi-aler op, men hun husker ikke, om den løftede materialer op på reposen eller højere op på stilladset. Hun konstaterede, at kranen løftede op over eller tæt på mandskabskurven.
Manitouen stod på byggepladsen og tæt på hjørnet af bygningen. Kranen tog materialerne inden for det grønne hegn omkring byggepladsen. Der var en ulykkesrisiko for medarbej-derne i mandskabskurven. Hvis kurven blev ramt af kranarmen, ville de enten komme til skade ved sammenstødet eller falde ned fra kurven med alvorlig skade eller død til følge.
Medarbejderne på byggepladsen vidste, hvem hun var, og medarbejderne fra mandskabs-kurven gik, da hun rettede henvendelse for at stoppe kranen.
Kranarmen var ikke tæt på lysreguleringen ude på vejen. Hun tog ikke yderligere fotos end fotoet på ekstrakten side 28. Hun standsede bilen, fordi hun så den farlige situation. Hun tog fotoet og standsede straks arbejdet af hensyn til medarbejdernes sikkerhed. Hun kunne have taget yderligere fotos, men det var vigtigere for hende at standse arbejdet.
Hvis kranarmen var inde over mandskabskurven, var der risiko for, at materialer kunne falde ned på medarbejderne i kurven. Kranarmen var i øvrigt tæt på kurven med risiko for, at den kunne ramme kurven. Hun kan ikke udtale sig om, hvorvidt faren ville have været den samme, hvis kranarmen havde været 5-10 meter fra mandskabskurven. Kranarmen var meget mindre end 5-10 meter fra mandskabskurven.
Vidne 1 har supplerende forklaret, at han ikke har været ansat hos Tiltalte A/S siden foråret 2016. Han var en af de medarbejdere, der gik ind i kranens arbejdsområde den 12. april 2016. Han gik langs bygningen og så ikke, at der blev kranet i området. Den tilsynsførende fra Arbejdstilsynet råbte til ham. Han undrede sig over, at den tilsynsførende ikke gik til kranføreren.
- 5 -
Foreholdt foto på ekstrakten side 24 har vidnet forklaret, at han kan genkende situationen. Han kom omkring hjørnet på bygningen. Han vidste godt, at han ikke måtte gå under en kran, der arbejdede.
Den 20. april 2016 arbejdede han på facaden mod Vej i en mandskabskurv inden for det grønne hegn omkring byggepladsen. Han og hans kollega arbejdede frem mod bygnin-gens hjørne og arbejdede nok ved hjørnet, da fotoet på ekstrakten siden 28 blev taget. Kra-nen arbejdede ikke på samme side af bygningen som mandskabskurven.
Han taler altid med kranføreren, når en lastbil med kran stilles op for at skulle arbejde i området. De fik vished for, at kranen ikke skulle krane i nærheden af mandskabskurven. Han og Vidne 2 havde fuld tillid til, at de ikke var i fare. Han husker ikke, om kranføreren havde lavet afspærring inde på byggepladsen. Kranføreren kranede ikke ind over den af-spærring, som Tiltalte A/S havde lavet.
Kranarmen var på intet tidspunkt inde over mandskabskurven, og han følte ikke, at kran-armen i øvrigt var tæt på mandskabskurven.
Vidne 2 har supplerende forklaret, at der var en instruks om, at hvis der skulle kranes et sted, hvor de arbejdede, skulle der spærres af. Kranen arbejdede ikke i nærheden af, hvor han og Vidne 1 arbejdede. De talte med kranføreren, Vidne 3, og på intet tidspunkt var de i fare. Fotoet på ekstrakten side 28 er misvisende. De ville være gået ned, hvis kranarmen var kommet ind over deres hoveder. Han og Vidne 1 arbejdede på hele faca-den mod Vej, og han mener stadig, at de arbejdede over for politistationen den dag, hvor Arbejdstilsynet kom, hvilket var i den modsatte ende af facaden i forhold til kranen. De havde afspærret i det område, hvor de skulle arbejde fra mandskabskurven, og kranen arbejdede ikke ind over det afspærrede område.
Vidne 3 har supplerende forklaret, at han den 12. april 2016 vurderede, at der ikke var behov for afspærring. Forevist foto på ekstrakten side 24 har vidnet forklaret, at han kan huske situationen. Han holdt meget tæt på bygningen og vurderede, at man ikke kunne passere forbi kranen. Man skal afspærre efter forholdene.
- 6 -
Den 20. april 2016 skulle han krane langs bygningens facade mod Gade. Han placerede kranen på Vej. Materialerne, som han kranede, skulle sættes på repo-sen/fremspringet. Det var helt inde i hjørnet til den næste bygning. Han stod selv inde på byggepladsen, mens kranbilen stod udenfor. Kranarmen kom ikke tæt på mandskabskurven fra Tiltalte A/S. Pallegaflen, som på fotoet på ekstrakten side 28 sidder for enden af kranarmen, kan dreje om sig selv og kan svinge til siderne, hvis kranen stopper brat. Han ville have ramt bygningen, hvis kranarmen skulle dreje ind over mandskabskurven.
Landsrettens begrundelse og resultat
Vidne 5 har også for landsretten forklaret, at hun kørte ad Vej forbi byggepladsen, og at hun så en situation, som fik hende til at standse bilen, tage et foto og rette henvendelse til kranføreren for at standse arbejdet, da hun vurderede, at medarbejderne i mandskabskurven var i fare.
Navnlig efter Vidne 1's forklaring til politiet, der støttes af det foto, som Vidne 5 tog af situationen, lægger landsretten til grund, at han og Vidne 2 arbejdede i mandskabskurven tæt på bygningens hjørne ved Vej/Gade. Selv om det lægges til grund, at kranen skulle løfte materia-ler op til reposen/fremspringet på bygningens facade mod Gade, lægger landsretten til grund, at kranbilen var placeret på en sådan måde, at kranarmen kunne ram-me mandskabskurven, når der blev arbejdet fra den ved bygningens hjørne. Herefter og efter Vidne 5's forklaring og det foto, som hun tog, lægger landsret-ten til grund, at kranens arm var inde over eller tæt på mandskabskurven, som Vidne 1 og Vidne 2 arbejdede fra på tidspunktet, da hun tog fotoet. Landsretten finder det dog ikke bevist, at kranarmen blev løftet ind over mandskabskurven på en sådan måde, at der var risiko for, at der kunne falde materialer ned på personerne i mandskabs-kurven. Med denne begrænsning tiltræder landsretten, at de tiltalte i øvrigt er fundet skyl-dige som sket.
Efter bevisførelsen er landsretten enig med byretten i, at der ikke er grundlag for at fritage de tiltalte efter arbejdsmiljølovens § 83, stk. 3.
- 7 -
Ved fastsættelsen af straffene citeres bekendtgørelse nr. 1989 af 9. december 2020 om bygge- og anlægsarbejde i stedet for bekendtgørelse nr. 1516 af 16. december 2010 om bygge- og anlægsarbejde.
Landsretten er enig i byrettens opgørelse af bøderne, således at bøden til Tiltalte A/S som udgangspunkt skal fastsættes til 105.000 kr., mens bøden til Tiltalte (Virksomhed) skal fastsættes til 160.000 kr. Sagsbe-handlingstiden har – uden at det beror på de tiltaltes forhold – væsentligt overskredet det rimelige, og landsretten tiltræder derfor, at bøderne er udmålt til henholdsvis 50.000 kr. til Tiltalte A/S og 77.500 kr. til Tiltalte (Virksomhed).
Landsretten stadfæster herefter dommen.
T h i k e n d e s f o r r e t:
Byrettens dom stadfæstes.
De tiltalte skal betale sagens omkostninger for landsretten, idet de hver især skal betale omkostningerne til egen forsvarer.
Anders Raagaard Erik P. Bentzen Mikkel Bensby Nøhr (kst.)