Gå til indhold
Tilbage til søgning

Landsretten stadfæster byrettens dom, og tiltræder dermed at appelindstævntes brug af sine fornavne som led i sin erhvervsmæssige virksomhed ikke er i strid med navnelovens § 27

Østre LandsretCivilsag2. instans5. maj 2009
Sagsnr.: 2071/23Retssagsnr.: BS-2896/2008-OLR
Anket

Sagens oplysninger

Afgørelsesstatus
Endelig
Faggruppe
Civilsag
Ret
Østre Landsret
Rettens sagsnummer
BS-2896/2008-OLR
Sagstype
Almindelig civil sag
Instans
2. instans
Domsdatabasens sagsnummer
2071/23
Sagsdeltagere
Rettens personaleOle Dybdahl; PartsrepræsentantJohan Løje; PartsrepræsentantHans Henrik Leschly; Rettens personaleKatja Høegh; Rettens personaleDavid Klæsøe-Lund

Dom

UDSKRIFT

AF

ØSTRE LANDSRETS DOMBOG

____________

D O M

Afsagt den 5. maj 2009 af Østre Landsrets 14. afdeling

(landsdommerne Ole Dybdahl, Katja Høegh og David Klæsøe-Lund (kst.)).

14. afd. a.s. nr. B-2896-08:

Appellant, tidligere Sagsøger

(advokat Hans Henrik Leschly)

mod

Appelindstævnte, tidligere Sagsøgte

(advokat Johan Løje)

Frederiksberg Rets dom af 5. november 2008 (BS H-171/2008) er anket af Appellant, tidligere Sagsøger med påstand som for byretten om, at Appelindstævnte, tidligere Sagsøgte til-pligtes at ophøre med at anvende navnet Navn 1 i forbindelse med sin virksomhed som designer.

Appelindstævnte, tidligere Sagsøgte har påstået stadfæstelse.

Sagsfremstilling

Der er for landsretten fremlagt et registreringsbevis fra SKAT, hvoraf fremgår, at Appelindstævnte, tidligere Sagsøgte er registreret som ansvarlig indehaver af enkeltmandsfirmaet Navn 4.   

- 2 -

Foreningen Danske Møbelhandlere har den 8. december 2008 afgivet en erklæring, hvor-efter foreningen bl.a. er bekendt med, at Appelindstævnte, tidligere Sagsøgte siden 2002 har anvendt Navn 1 og Navn 4 som kendetegn i forbindelse med udførelsen af en række forskellige designopgaver. Navn 1/Navn 4 er efter foreningens opfattelse blevet anvendt og indarbejdet i en sådan grad, at navnet fungerer som varemærke for Appelindstævnte, tidligere Sagsøgte i hans virke som designer. Designrådet har afgivet en tilsvarende erklæring af 10. marts 2009. Møbel+Interiør brancheforeningen har i en erklæring af 8. december 2008 bekræftet at være bekendt med, at Appelindstævnte, tidligere Sagsøgte i sit arbejde for danske møbelproducenter har anvendt navnet Navn 4.

Der er af appellanten fremlagt en række eksempler på navne, der anvendes som både for- og efternavne.

Forklaringer

Der er i landsretten afgivet supplerende forklaring af Appellant, tidligere Sagsøger og Appelindstævnte, tidligere Sagsøgte.   

Appellant, tidligere Sagsøger har forklaret blandt andet, at da hans farfar og farmor giftede sig i 1953, var det nødvendigt at få efternavnet Navn 2 registreret som beskyttet efternavn, for at farmoderen kunne få lov til at få farfaderens efternavn. Han husker ikke navnene på de journalister, som kontaktede ham i 2006. Det var blandt andet en journalist fra Berlingske Tidende. Det var et par stykker, som henvendte sig. Han husker ikke præcist, hvordan or-dene om en licensordning faldt på mødet med Appelindstævnte, tidligere Sagsøgte. Han mener som forklaret i byretten, at det var Appelindstævntes, tidligere Sagsøgte forslag. Han husker ikke præcist, hvad der blev sagt. Mødet fandt således sted 2 år før byretssagen.   

Appelindstævnte, tidligere Sagsøgte har forklaret blandt andet, at det var appellantens far, som fore-slog en licensordning. Folk, han møder i forbindelse med sin virksomhed, opfatter ikke Navn 2 som et efternavn, men spørger tværtimod om det virkelig er hans efter-navn. Han har aldrig været ude for fejlopkald, hvor nogen har søgt at få fat i Appellant, tidligere Sagsøger.   

- 3 -

Procedure

Appelindstævnte, tidligere Sagsøgte har for landsretten anerkendt, at han ud over at bruge sine fornavne i markedsføringsmæssig sammenhæng i formen Navn 4 tillige har brugt dem i formen Navn 1, og har gjort gældende, at denne brug på samme måde som for så vidt angår formen Navn 4 er berettiget.

Parterne har i øvrigt i det væsentlige gentaget deres procedure for byretten.

Landsrettens begrundelse og resultat

Indstævntes brug af sine fornavne Navn 1 må også efter bevisførelsen for landsret-ten, og uanset om brugen er sket i formen Navn 4 eller Navn 1, anses for sket som led i indstævntes erhvervsmæssige virksomhed, idet navnene er anvendt som kendetegn for virksomheden. Det må endvidere lægges til grund, at Navn 2 er langt hyp-pigere anvendt som fornavn end som efternavn og derfor umiddelbart opfattes som et for-navn, også når det står efter et andet fornavn. Endelig må det efter bevisførelsen for lands-retten lægges til grund, at indstævnte i ikke-markedsføringsmæssige sammenhænge, her-under private sammenhænge, benytter sit fulde navn herunder Efternavn.   

På denne baggrund tiltræder landsretten, at indstævntes brug af sine fornavne Navn 1 som led i sin erhvervsmæssige virksomhed ikke er i strid med navnelovens § 27, hvorfor byrettens dom stadfæstes.   

Under hensyn til sagens udfald, karakter og omfang skal Appellant, tidligere Sagsøger i sagsom-kostninger for landsretten betale til Appelindstævnte, tidligere Sagsøgte 25.000 kr. til dækning af salær til advokat.

T h i  k e n d e s  f o r  r e t :

Byrettens dom stadfæstes.

I sagsomkostninger for landsretten skal Appellant, tidligere Sagsøger betale 25.000 kr. til Appelindstævnte, tidligere Sagsøgte.

- 4 -

Det idømte betales inden 14 dage efter denne doms afsigelse.

Sagsomkostningerne forrentes efter rentelovens § 8a.

Oplysning om appel

2. instansØstre LandsretOLR
DDB sags nr.: 2071/23
Rettens sags nr.: BS-2896/2008-OLR
Afsluttet
1. instansRetten på FrederiksbergFRB
DDB sags nr.: 2070/23
Rettens sags nr.: BS-171/2008-FRB
Anket

Øvrige sagsoplysninger

Dørlukning
Nej
Løftet ud af den forenklede proces
Nej
Anerkendelsespåstand
Nej
Politiets journalnummer
Påstandsbeløb