Gå til indhold
Tilbage til søgning

Tiltale for besiddelse af utugtige billeder og videoklip af børn. Påstand om frakendelse af retten til erhvervsmæssigt eller i forbindelse med fritidsaktiviteter at beskæftige sig med børn og unge under 18 år samt påstand om konfiskation

Retten på FrederiksbergStraffesag1. instans3. april 2008
Sagsnr.: 2068/23Retssagsnr.: SS-1086/2008-FRB
Anket

Sagens oplysninger

Afgørelsesstatus
Appelleret
Faggruppe
Straffesag
Ret
Retten på Frederiksberg
Rettens sagsnummer
SS-1086/2008-FRB
Sagstype
Almindelig domsmandssag
Instans
1. instans
Domsdatabasens sagsnummer
2068/23
Sagsdeltagere
PartAnklagemyndigheden

Dom

Adv. BE 0900-72296-00008-07

D O M

afsagt den 3. april 2008 i sag

SS 2-1086/2008

Anklagemyndigheden

mod

Tiltalte

CPR nr. (født 1956)

Adresse

2700 Brønshøj

Denne sag er behandlet med domsmænd.

Anklageskrift er modtaget den 31. januar 2008.

Tiltalte er tiltalt for overtrædelse af

1.

Straffelovens § 235, stk. 2,

ved den 17. oktober 2005 til den 13. december 2006 på Adresse i Brønshøj, på sin computer af mærket Acer Aspire 3520, at have besiddet mindst 60 utugtige billeder og 15 utugtige videoklip af børn i alderen ca. 6 til 14 år, der har samleje eller anden kønslig omgængelse end samleje.

Anklagemyndigheden har nedlagt påstand om, at tiltalte i henhold til straffe-lovens § 79, stk. 2, 1. pkt., jf. stk. 1, indtil videre frakendes retten til er-hvervsmæssigt eller i forbindelse med fritidsaktiviteter at beskæftige sig med børn og unge under 18 år.

Anklagemyndigheden har endvidere nedlagt påstand om, at der hos tiltalte i medfør af straffelovens § 75, stk. 2, konfiskeres en bærbar computer af mær-ket Acer Aspire 3520.

Tiltalte har erkendt sig skyldig, idet han dog har anført, at perioden var kor-tere end nævnt i tiltalen, og nedlagt påstand om rettens mildeste dom.

Tiltalte har ikke protesteret mod konfiskationspåstanden.

Forklaringer.

Side 2/3

Der er afgivet forklaring af tiltalte.

Tiltalte har til retsbogen afgivet følgende forklaring:

" Tiltalte forklarede, at han den 17. oktober 2005 installerede et fildelings-program på sin computer til brug for downloading af musik. Han opdagede, at programmet også kunne downloade andet, hvorfor han begyndte at søge på stort set alt, også efter pornografisk materiale. Han søgte ikke direkte på børneporno, men han skrev f.eks. voksen/ung eller mother/son. Der var rig-tigt, at han den 13. december 2006 blev anholdt i Hillerød, hvor han ville be-søge en kvinde, han havde mødt på en telefonlinie. Formålet med besøget var sex. Det gik op for ham, at kvinden var prostitueret. Tiltalte bekræftede, at Tlf nr. var hans mobiltelefonnummer, og han vedstod, at han har sendt de i bilag 12 nævnte SMS-beskeder til kvinden. Beskederne er af seksuel karakter og var del af en sindssyg fantasi, som han troede, at han delte med kvinden. Den i SMS-erne nævnte Fiktiv person er en fiktiv person, en del af hans fantasi. Han mente, at han afinstallerede fildelingsprogrammet efter ca 5 måneder, idet han fik nogen ubehagelige ting frem. Han fik nogen gan-ge noget andet, end det han søgte på. Det var et skråplan, og han kunne ikke holde det ud til sidst. Han lagrede ikke noget af det på sin computer, idet han slettede det øjeblikkelig. Det var nogen forfærdelige billeder, og han så det ikke altid færdigt, inden han slettede det igen."

Oplysningerne i sagen.

Der er dokumenteret kriminalteknisk erklæring af 9. januar 2008, samt fotos og videoklip.

Personlige oplysninger.

Tiltalte har om sine personlige forhold forklaret, at han er gift og har tvillin-ger på 12 år. Han arbejder nu på en institution for voksne kriminelle, der lig-ger i By, hvorfor han har meget lang tranporttid, og derfor gerne vil søge andet arbejde. I forbindelse med nærværende sag opsagde han sin stilling som Stilling 1 for en akutinstitution, der tager sig af udsatte børn og unge under 18 år, der er afvist eller bortvist fra andre institutioner, herunder kri-minelle. Herefter var han arbejdsløs i en længere periode. Han har altid tidli-gere arbejdet med børn og unge under 18 år, blandt andet som Stilling 2Institution.

Tiltalte er ikke tidligere straffet.

Rettens begrundelse og afgørelse.

Side 3/3

Tiltalte har uden forbehold erkendt sig skyldig, idet han dog har anført, at perioden var kortere end nævnt i tiltalen. Idet tilståelsen støttes af de oplys-ninger, der i øvrigt foreligger, samt da perioden i tiltalen er afgrænset ved anholdelsesdatoen, findes det bevist, at tiltalte er skyldig i den rejste tiltale.

Straffen fastsættes til fængsel i 20 dage, jf. straffelovens § 235, stk. 2.

Under hensyn til de fundne billeder og videoklips grove karakter finder ret-ten ikke, at straffen kan gøres betinget.

Under hensyn til oplysningerne om tiltaltes tidligere beskæftigelsesforhold, der omfattede arbejde med udsatte børn og unge under 18 år, sammenholdt med de fundne billeder og videoklips grove karakter, finder retten, at forhol-det begrunder en nærliggende fare for misbrug af stillingen. Herefter be-stemmes, at tiltalte i en periode på 5 år skal fratages retten til erhvervsmæs-sigt eller i forbindelse med fritidsaktiviteter at beskæftige sig med børn og unge under 18 år, jf. straffelovens § 79, stk. 2, 1. pkt., jf. stk. 1, og jf. stk. 3.

Påstanden om konfiskation tages i medfør af de påberåbte bestemmelser til følge som nedenfor bestemt.

Thi kendes for ret:

Tiltalte skal straffes med fængsel i 20 dage.

Retten til erhvervsmæssigt eller i forbindelse med fritidsaktiviteter at be-skæftige sig med børn og unge under 18 år fratages tiltalte i en periode på 5 år.

Hos tiltalte konfiskeres en bærbar computer af mærket Acer Aspire 3520.

Tiltalte skal betale sagens omkostninger.

Dommer

Oplysning om appel

2. instansØstre LandsretOLR
DDB sags nr.: 2069/23
Rettens sags nr.: SS-1292/2008-OLR
Afsluttet
1. instansRetten på FrederiksbergFRB
DDB sags nr.: 2068/23
Rettens sags nr.: SS-1086/2008-FRB
Anket

Øvrige sagsoplysninger

Dørlukning
Nej
Løftet ud af den forenklede proces
Nej
Anerkendelsespåstand
Nej
Politiets journalnummer
0900-72296-00008-07
Påstandsbeløb