Gå til indhold
Tilbage til søgning

Landsretten stadfæster byrettens dom i sag, hvor der er rejst tiltale for besiddelse af utugtige billeder og videoklip af børn. Retten til erhvervsmæssigt eller i forbindelse med fritidsaktiviteter, at beskæftige sig med børn og unge under 18 år i en periode på 5 år, regnes fra landsrettens dom

Østre LandsretStraffesag2. instans14. januar 2009
Sagsnr.: 2069/23Retssagsnr.: SS-1292/2008-OLR
Anket

Sagens oplysninger

Afgørelsesstatus
Endelig
Faggruppe
Straffesag
Ret
Østre Landsret
Rettens sagsnummer
SS-1292/2008-OLR
Sagstype
Almindelig domsmandssag
Instans
2. instans
Domsdatabasens sagsnummer
2069/23
Sagsdeltagere
Rettens personaleB. Tegldal; Rettens personaleBlack; PartAnklagemyndigheden; PartsrepræsentantHenrik Bollerup Jensen; Rettens personaleKirsten Thomassen

Dom

UDSKRIFT

AF

ØSTRE LANDSRETS DOMBOG

____________

D O M

Afsagt den 14. januar 2009 af Østre Landsrets 22. afdeling (landsdommerne B. Tegldal, Black og Kirsten Thomassen (kst.) med domsmænd).

22. afd. a.s. nr. S-1292-08:

Anklagemyndigheden

mod

Tiltalte

(CPR nr. (født 1956))

(advokat Henrik Bollerup Jensen, besk.)

Frederiksberg Rets dom af 3. april 2008 (SS 2-1086/2008) er anket af Tiltalte med påstand om frifindelse for dommens bestemmelse om frakendelse af retten til erhvervsmæssigt eller i forbindelse med fritidsaktiviteter at beskæftige sig med børn og unge under 18 år i en periode på 5 år samt i øvrigt om formildelse herunder navnlig således, at straffen gøres betinget eventuelt med vilkår om samfundstjeneste.

Anklagemyndigheden har tillige anket dommen med påstand om skærpelse herunder således, at rettighedsfrakendelsen sker indtil videre.

Der er til brug for ankesagen foretaget personundersøgelse i henhold til retsplejelovens § 808.

I en kriminalteknisk erklæring fra Rigspolitichefen, KTA og Rejsehold, IT-Efterforsk- ningssektionen (bilag 18) er billederne og filmklippene, som er nævnt i anklageskriftet, beskrevet således:

- 2 -

”Billederne indeholder fortrinsvis billeder af seksuel aktivitet, hvor børnene deltager i samleje eller anden kønslig omgængelse end samleje, jf. strfl. § 222, § 224 eller § 225.

Filmklippene indeholder fortrinsvis scener af seksuel aktivitet, hvor børnene deltager i samleje eller anden kønslig omgængelse end samleje, jf. strfl. § 222, § 224 eller § 225.

Filmklippet der er benævnt som nr. 5 i ”stillbilledbilaget” må betegnes som særligt groft, da de udviser et barn på ca. 5 år, der udsættes for fuldbyrdet samleje, tvinges til at uføre oralsex mv. Barnet virker i øvrigt medicinpåvirket.”

Tiltalte har i landsretten supplerende forklaret, at han ikke har noget kendskab til fildelingsprogrammer. En af hans bekendte lånte ham et sådant program, som kunne anvendes til at downloade musik. Han var i 2005-2007 Stilling 1 af en akutinstitution i København, men fratrådte på grund af denne sag. Tiltalte fik efterfølgende arbejde på Institution 2, som har med voksne mentalt retarderede at gøre, og som var bekendt med denne sag. Han blev efterfølgende sygemeldt, men er det ikke længere. Han er for tiden arbejdsløs. Hvis dommens bestemmelse rettighedsfrakendelse opretholdes, vil han næppe kunne komme i beskæftigelse igen, fordi han altid har arbejdet med unge mennesker i for-skellige sociale sammenhænge.

Landsrettens begrundelse og resultat

Det tiltrædes, at straffen er fastsat til fængsel i 20 dage.

Navnlig henset til, at forholdet er begået over en længerevarende periode samt til karakteren af billederne og filmklippene som beskrevet ovenfor, finder landsretten – uanset det, der er oplyst om tiltaltes personlige forhold – ikke tilstrækkeligt grundlag for at gøre straffen helt eller delvist betinget, heller ikke med vilkår om samfundstjeneste.

Af de grunde, som byretten har anført, tiltrædes det, at tiltalte er frakendt retten til erhvervsmæssigt eller i forbindelse med fritidsaktiviteter at beskæftige sig med børn og unge under 18 år i en periode på 5 år.

Landsretten stadfæster derfor dommen.

T h i  k e n d e s  f o r  r e t :

- 3 -

Byrettens dom i sagen mod Tiltalte stadfæstes.

Frakendelsen regnes fra landsrettens dom.

Tiltalte skal betale sagens omkostninger for landsretten dog således, at 2000 kr. med tillæg af moms af forsvarersalæret betales endeligt af statskassen.

Oplysning om appel

2. instansØstre LandsretOLR
DDB sags nr.: 2069/23
Rettens sags nr.: SS-1292/2008-OLR
Afsluttet
1. instansRetten på FrederiksbergFRB
DDB sags nr.: 2068/23
Rettens sags nr.: SS-1086/2008-FRB
Anket

Øvrige sagsoplysninger

Dørlukning
Nej
Løftet ud af den forenklede proces
Nej
Anerkendelsespåstand
Nej
Politiets journalnummer
Påstandsbeløb