Tiltale for skyldnersvig efter straffelovens § 286, stk. 2, jf. § 283, stk. 1, nr. 1, og nr. 3

RETTEN  I  HJØRRING

Udskrift af dombogen

D O M

afsagt den 19. august 2015

Rettens nr. GIK-593/2015

Politiets nr. 5100-76231-00002-14

Anklagemyndigheden

mod

Tiltalte

CPR nr. (Født 1976)

Der har medvirket domsmænd ved behandlingen af denne sag.

Anklageskrift er modtaget den 9. februar 2015.

Tiltalte er tiltalt for skyldnersvig efter straffelovens § 286, stk. 2, jf. § 283, stk. 1, nr. 1, og nr. 3, ved som direktør i Virksomhed A/S 1 i perioden omkring den 28. marts 2012 for at skaffe sig eller andre en u-berettiget vinding, under falske foregivender, forstikkelse, proformaretshan-del, betydelige gaver eller på lignende måde at have afhændet aktiver i Virksomhed A/S 2 til Virksomhed ApS til en værdi af 629.000 kr. uden at sikre at købesummen blev betalt af Virksomhed ApS, og uden accept fra Bank, som havde virksomhedspant i selskabets aktiver, alt hvorved Bank påførtes et tab eller væsentlig risiko herfor ved handlingen.

Påstande

Anklagemyndigheden har nedlagt påstand om straf.

Tiltalte har nægtet sig skyldig.

Sagens oplysninger

Tiltalte har forklaret, at hans børn har et holdingselskab, og holdingselskabet ejer Virksomhed A/S 3. Det er en konsulentvirksomhed, der beskæf-tiger sig med rådgivning indenfor insolvente virksomheder og indenfor kon-kursbehandling af selskaber. Han havde en personlig konkurs i 2011 som gjorde, at han ikke kunne eje aktiver. Det er grunden til, at hans børn ejer fir-maet. Firmaet har en række samarbejdspartnere, revisorer og advokater. De er eksterne. Han er direktør i virksomheden og der er ikke andre ansatte, for det er der ikke behov for. Den 18. maj 2011 udsendte Bank Nordic en fonds-

børsmeddelelse, at de havde overtaget Amagerbanken for 235 mill.kr.  Tiltal-te tænkte, at hvis man kunne gøre det i det regi, så kunne man også tage det helt ned på håndværksmæssige virksomheder og produktionsselskaber, så han ville starte en rådgivningsvirksomhed op, som skulle sælge virksomhe-ders aktiver på samme vilkår som staten havde praktiseret. Hans baggrund er, at han har været business angel siden 2005, det er en privat investor, der køber virksomheder op med det formål at sælge dem senere med gevinst. Man hjælper ejeren med at få virksomheden op at køre igen, giver dem kapi-tal og know how. Han har købt ca. 20 virksomheder for ca. 100 mill.kr. fra 2005 - 2010. Han er uddannet i detailhandlen for mange år tilbage. Erfarin-gen har han fået ved selv at prøve at lukke virksomheder, gå personlig kon-kurs og har prøvet det på egen krop og derfor bedre kan rådgive og ved at lære af advokater igennem de 5 år. Det foregik typisk på den måde, at virk-somhedsejere kontaktede ham, fordi de havde et problem, han afdækkede problem og behov, og de fandt typisk ud af, hvordan virksomheden skulle reddes. Om det skulle være på det pågældende cvr.nr. eller om det skulle over i et nyt cvr.nr., hvor aktiverne blev solgt over i for ikke at gå helt tabt, og der blev reddet arbejdspladser. Størstedelen af gangene satte han sig ind som den sidste afviklingsdirektør i virksomheden med det formål, at værdier-ne blev vurderet og efterfølgende blev de solgt fra den ene virksomhed til den nye. Han indsatte sig som direktør, fordi det så var ham, der håndterede processen i den gamle virksomhed. Når der var møder, kunne han tegne sels-kabet og tegne virksomheden. Den tidligere ledelse var travlt beskæftiget i den nye virksomhed med at drive den videre og det kan være en psykisk god ide at opdele arbejdsopgaverne, så den tidligere ledelse ikke er beskæftiget med det negative. Sagerne har været vidt forskellige og han fik mellem 50.000 og 100.000 kr. pr. opgave. Pengene fik han typisk af den nye virk-somhed, som drev virksomheden videre. Det var typisk et fast beløb, for pro-cessen var det samme. Han har gjort det 381 gange de sidste 4 år, og det er første gang, han sidder i en sag med skyldnersvig, så han forstår det ikke. Han sikrer sig, at det er lovligt, fordi han har benyttet sig af statens egen mo-del. Han har ikke haft nogen omstødelsessager eller straffesager, så han me-ner, at det er en lovlig måde, han har håndteret det på. Uanset om det er en produktionsvirksomhed eller en salgsvirksomhed er processen den samme, der er aktiver, som skal vurderes og overdrages til et nyt selskab. Han orien-terer panthaverne om, hvad han har gang i. Han har 3 advokater, som han henter ind, når der er behov for det. Advokaterne er typisk konkursadvoka-ter, som har været hos de største advokatfirmaer i Danmark. De har kigget hans ting igennem og sagt, at det er en fin måde at gøre tingene på. Han råd-fører sig med nogle, når han gør ting. Ud af de 381 er ca. 5% fortsat i samme regi, hvor virksomheden sagtens kunne fortsætte og i 95% af tilfældene er det endt med en konkurs af den gamle virksomhed og medarbejderne er kommet over i et nyt selskab.

Han mener, at det var i januar 2011, han fik kontakt til Virksomhed A/S 4. Vidne 1, der var aktionær og direktør, ringede til ham og bad ham komme til møde. På mødet deltog Vidne 1 og Person 1, der var forretningspartner i Virksomhed. Vidne 1 og

Person 1 arbejdede sammen i Virksomhed A/S 4 og tog til møder sammen. Person 1 havde med salg at gøre og var også ven med Vidne 1. Vidne 1 havde haft en række udfordringer med banken om nogle aftaler. Hun havde været frustreret over det i en år-række og havde hævet hele sin pension og smidt 2 mill.kr. ind i virksomhe-den året forinden for at gøre virksomheden endnu bedre. Nu ville hun gerne have en ny måde at gøre tingene på og spurgte tiltalte, hvad der var af løsnin-ger. Der var ikke opsagte engagementer i Virksomhed A/S 4. Koncern bestod af et holdingselskab øverst, nedenunder et ejendomsselskab, der ejede ejendom-men og nederst driftsselskabet Virksomhed A/S 4. Vidne 1 havde en krydskaution og det havde alle selskaberne på hinanden. Det var indviklet, fordi der blev krydset på kryds og tværs og Vidne 1 var der som personlig med hånden på ko-gepladen. Der havde været den samme omsætning år efter år i driftsselska-bet, dog lidt faldende, men ca. 800.000 kr. i fast omsætning hvert år. Banken stillede større og større krav og hævede renten og det betød, at det overskud, der skulle gå til virksomhedens ejer, mere og mere gik over i bankens kasse. Det blev derfor mere og mere surt at være virksomhedsejer. Rentebyrden var blevet dobbelt så stor, så derfor kunne virksomheden ikke udvikle sig, men alene betale renter. Han ville gerne have aktionærerne og direktionen til at underskrive en rådgivningsaftale, inden han indtrådte i opgaven. Hans opga-ve var at få en kontrakt underskrevet, inden han gik i gang med opgaven. Det står tydeligt i kontakten, at hans opgave var at få afviklet den nuværende virksomhed og få vurderet aktiverne og få dem solgt til et andet nyt selskab. Det fremgår også af aftalen, at han skulle indtræde som afviklende direktør. Aftalen er underskrevet både af Virksomhed A/S 4, men også den virksomhed, der købte aktiverne Virksomhed, men skiftede navn til Virksomhed ApS. Efterføl-gende ville det blive samme personkreds. Han fik et fast beløb på 72.000 kr. De skulle indhente vurderingsrapport, for det gjorde han i alle de andre virk-somhedsoverdragelser. Det var vigtigt at have vurderingerne, hvis han blev spurgt, om han selv havde fundet på prisen. Han fandt en fagkyndig vurde-ringsmand og bad ham udarbejde en rapport over aktiverne og give en pris på, hvad han måtte sælge dem for. Der kom 3 priser, en tvangsrelationspris, som kuratorer bruger, en målrettet salgspris, typisk til konkurrenter og en ongoing pris, den højeste af dem alle. Han valgte at sælge til ongoing pris for ikke at have problemer med en kommende kurator med hensyn til omstødels-essager. Hvis han fik den højeste pris, kunne man ikke sætte spørgsmålstegn ved det. Det nye selskab var en samarbejdspartner forinden, så det var ikke hans beslutning at lave et nyt selskab. Det står i kontakten, at hans opgave var at håndtere samtaler med kreditorer, få aktiverne vurderet og solgt over i et andet selskab og efterfølgende nedlukke Virksomhed A/S 4. Virksomhed beskæftigede sig med salg på internettet af Virksomhed A/S 4's egne produkter. Da han spurgte Virksomhed A/S 4, hvem de skulle sælge aktiverne til, pegede de på Virksomhed. Akti-verne skulle sælges, fordi virksomheden havde en for stor rentebyrde. Vidne 1 ønskede ikke at have Bank som samarbejdspartner længere. Det var målet, at virksomheden selv skulle drive virksomheden uden at være af-hængig af en bank, der bestemte, hvordan virksomheden skulle drives. Det kan ikke undgås, at gælden i en ny virksomhed bliver mindre, for ellers ville man stå i samme situation igen. Tiltalte fik vurderet aktiverne hos en vurde-

ringsmanden Person 2, der er fagkyndig vurderingsmand og tidligere har væ-ret hos SFT, som er danmarks største vurderingsvirksomhed. Person 2 driver nu sin egen vurderingsforretning. Herefter der kom en vurderingsrapport med priserne. Der var samlede aktiver for ialt 2,77 mill.kr. Foreholdt bilag 2 for-klarede tiltalte om vurderingsrapporten. Det er Virksomhed A/S 4's samlede aktiver, der er nævnt i rapporten. Vidne 1 var direktør for Virksomhed A/S 4 og gav vurderings-manden oplysning om alle aktiver. Bagefter talte han med Vidne 1 om, hvilke ak-tiver der skulle over i det nye selskab,. Driftsinventar, småt hardware, soft-ware/hjemmeside blev overdraget. Maskinerne blev ikke overdraget, bortset fra enkelte maskiner. Det skyldes, at nogle panthavere har en regel om, at fastnaglet inventar tilhører ejendomspantet. Belært heraf ville han ikke røre maskinerne, før det var afgjort, om maskinerne tilhørte panthaverne. Han solgte 23% af hele virksomhedspantet, for 629.000 kr. over til det nye Virksomhed ApS. Resten blev stående. Dagen forinden valgte han at kontakte Bank på email og fortalte dem om planen, så de var klar over, at der skete noget i Virksomhed A/S 4. Den 28. marts 2012 blev aftalen om virksomhedsoverdra-gelse indgået, og det var den dag, han indtrådte som direktør i Virksomhed A/S 4. Vidne 1 udtrådte som direktør og indtrådte som ny direktion i Virksomhed ApS. Vidne 1 var på daværende tidspunkt hovedaktionær i begge selskaber. Foreholdt bilag 16, email til banken, forklarede tiltalte, at han den 27. marts 2012 ringede til filialdirektør Vidne 2. De havde en god samtale og efterfølgende skrev han til Vidne 2 for at ridse indholdet af samtalen op. De lavede en virk-somhedsoverdragelse, fordi han vidste af erfaring, at bankpersonale vil have noget på skrift. Virksomhedsoverdragelse er underskrevet af Vidne 1 som køber og tiltalte som sælger. Det fremgår af § 1, hvad baggrunden for aftalen var. Det fremgår af § 4, at der er udarbejdet ny lejekontrakt. Drif-ten i Virksomhed A/S 4 fortsatte en lille måneds tid, fordi der var opgaver, der tilhørte panthaverne. Opgaverne blev lavet færdige, og pengene herfor blev afleveret til Bank. Han spurgte ikke banken om lov, for han spørger ikke en panthaver med flydende pant om accept af salg af driftsinventar. Pantet var ikke tiltrådt og der var ikke opsagte lån. Man må gerne realisere brugt ud-styr, så længe panthaveren får købesummen. Han tror, at banken var glad for, at han kunne få 629.000 kr. for møbler og computerudstyr, men han havde ikke accept fra banken. Det er sjældent, at en kurator kan sælge til ongoing priser, så han får langt større værdi end kurator. Det var i årene forinden drøftet, om virksomheden skulle sælges til trediepart, men han havde ikke været med i drøftelserne. Foreholdt bilag 16, mail fra Person 3 til tiltal-te, forklarede tiltalte, at mailen er dateret 27. april. Der havde været telefon-samtaler og møder forinden. Det fremgår af pkt. A på side 11, at banken ac-cepterer udspil. Mailen på side 10 er fremsendt den 26. april 2012. Det frem-går af mailen på side 11, at banken er indforstået med, at aktiverne sælges for 2 mill.kr. De aktiver, der bliver overdraget fra det ene selskab til det andet, er omfattet af virksomhedspant. Der er 2 separate aftaler: 1 på 629.000 kr. og en på et par mill.kr. lidt senere i forløbet. Det hele er et flydende virksom-hedspant til Bank. Om aftalen af 28. marts 2012 forklarede tiltal-te, at han ikke spurgte banken om accept af aftalen om salg af kontorinventar og computerudstyr. Han var klar over, at der var virksomhedspant i tingene.

Om pkt. 5, købesummens berigtigelse, forklarede tiltalte, at Bank Nordic og Amagerbank-sagerne havde inspireret ham til, at man kunne overtage en virksomhed ved at betale via gældsbrev. Han har praktiseret det ved, at virk-somheden sælger for højeste værdi og betaler månedsbeløb. I Amagerbank-sagen var det 5 år og i denne er det 24 månedsafdrag. Den virksomhed, hvor han blev direktør, havde stor rentebyrde, men der var ingen konkurser under-vejs og ingen opsigelser. Det gamle selskab skulle lukkes, men der var ingen kreditorer, der ikke havde fået, hvad de skulle have. Det kunne tænktes, at der kom en konkurs, men der var ingen undervejs. Han skrev til banken, at han mente, at selskaberne skulle likvideres og han syntes, at banken skulle ef-tergive gæld. Det er ikke ensbetydende med, at man ikke kan modtage af-drag. Han kan godt lide, at den nye virksomhed går med livrem og seler. Det nytter ikke at flytte problematikken med masser af penge ud af virksomheden i begyndelsen. Formålet er, at den nye virksomhed bliver superlikvid og har masser af penge. I starten kommer der masser af likvide midler i den nye virksomhed og kreditorerne i den gamle virksomhed får stadig betaling. Han har ikke udarbejdet en transport direkte til banken. Bank har fået alle pengene og renter. Han syntes ikke, der er noget usædvanligt i at lave gældsbrev mellem to virksomheder. Han mener, at det er lovligt at sælge ak-tiver på gældsbreve. Han mener, at Realkredit Danmark havde pant i de na-gelfaste maskiner. Varelager og maskinlager blev ikke overdraget. Det frem-går af § 8 i virksomhedsoverdragelsen, hvordan der blev forholdt med refusi-onsopgørelse. Virksomhed A/S 4 drev virksomheden videre en lille måneds tid, fordi der var igangværende sager. Nogle medarbejdere var i Virksomhed A/S 4 og andre i det nye selskab. Der opstod en mellemregning mellem selskaberne. Der blev købt nyt varelager hos Papyrus og der blev brugt af det gamle vare-lager. Betaling foregik via en intern refusionsopgørelse. Betalingen skulle ske efter opgørelsen den 30. december 2012. På det tidspunkt var kurator den øverste ledelse og ham, der skulle opgøre refusionsopgørelse. Foreholdt bilag 2, side 7, mail af 26. april 2012 fra Vidne 1 til tiltalte, forklarede til-talte, at mailen er sendt en måned efter, at rekonstuktionen er startet. Diffe-rencen er på 209.984 kr. Vidne 1 har regnet forkert, når hun har skrevet 467.931 kr. Differencen mellem køber og sælger er på 229.000 kr. den 26. april. De skal først betales 31. december 2012 i henhold til refusionsopgørelsen. En måned er det ApS'et, der skylder A/S'et. I en koncern må man gerne skylde i mellemregningen mellem 2 selskaber. Det er ikke overvejet, om der skulle betales leje for maskiner. Alle 629.000 kr. er betalt i en aftale, hvor Virksomhed A/S 4 blev erklæret konkurs af Bank og der blev udpeget kurator. Tiltalte var til møde med kurator, som sagde, at det var fint, han havde overdraget til en høj købesum, men syntes det var lang tid at vente på købesummen, når der skulle afvikles et konkursbo. Kurator orkede ikke at vente 1 1/2 år mere på resten af købesummen. Kurator syntes, at aftalen skulle laves om. Han valgte ikke at omstøde virksomhedsoverdragelsen, men kunne tænke sig at lave en § om. Tiltalte blev spurgt, hvad han sagde til, at de fandt de 629.000 kr. i kontanter fratrukket det allerede betalte beløb. Det accepterede de og gik til Dronninglund Sparekasse og spurgte, om de måtte låne restkøbesummen kontant. De fik pengene og den 19. oktober 2012 blev

det fulde beløb indbetalt til kurators bankkonto. Aftalen fremgår af bilag 11, side 29. Af § 3.2 fremgår, at købesummen skal ske kontakt i stedet for gældsbrev. Af § 7.2 fremgår, hvordan restkøbesummen skal betales. Aftalen er underskrevet af Vidne 1 som køber og advokaten som sælger samt tiltrådt af Bank. Forevist side 58, informatinosskema, forklarede tiltalte, at han ikke ved, hvor mange penge Vidne 1 har lånt for at fyldestgøre aftalerne.

Adspurgt af forsvareren har tiltalte forklaret, at grundlaget for at flytte over i en ny virksomhed er, at man ønsker at bevare værdierne i et gammelt firma. Det er set, at når konkursboer sælger aktiver, så sker det til en voldsom un-derpris. Ved selv at styre processen kan man flytte de nødvendige aktiver over i en ny virksomhed. Godt nok betaler man meget for aktiverne, men man bevarer dem. Det kan ikke undgåes, at der sker fyringer ved en rekon-struktion eller at man giver slip på engagementer og banker taber penge, men det vil de gøre under alle omstændigheder, for hvis virksomheden lukker med en konkurs til følge, var der ingenting, hverken medarbejdere eller aktiver og bankerne får et langt større tab. Ved at han eller andre indtræder, kommer der en høj pris, så der bliver skabt flere penge. Hovedforskellen mellem hans og kurators opgave er, at kurator lukker ned og han forsøger at fortsætte. Man kan sige, at han og kurator er konkurrenter. Der sker typisk det, at en konkurrent køber til ongoing pris. Ved at virksomhedsejeren køber er kun den ene bet, nemlig at der købes til ongoing pris. Man skal være opmærksom på, at panthavere ikke får deres pant forringet. Derfor sendte han mails til Bank og indkaldte til møde. Han var klar over, at der var virk-somhedspant. I april kom 3 personer fra Bank til møde på Virksomhed A/S 4's adresse. Den første kontakt til banken var en telefonsamtale den 27. Han talte med filialdirektør Vidne 2. Han forklarede, hvad hans rolle var og hvad opgaven de næste måneder var. Han sendte efterfølgende en ma-il. Han fortalte Vidne 2, at de havde vurderet aktiverne og skulle have solgt nogle ting. Tiltalte forstod det sådan, at banken var klar over, at der var rekonstruktion på vej og at der skulle overdrages aktiver, som banken havde pant i. Han havde set i tingbogen, at banken havde registreret pant i hele virksomheden. De gennemgik tingene på møder. Det ekstraordinære var, at Bank i processen tilbød at finansiere de 629.000 kr. i det nye sel-skab. De ville flytte deres engagement fra det ene firma til det andet. Han havde vurderingsrapporten med til møde med banken og vidste, hvad der skulle overdrages. Banken bad om, at materialet var klar, så de kendte virk-somhedsoverdragelsen. I slutningen af maj kom konkursbegæringen. Indtil da var der næsten daglig kontakt med banken.

Adspurgt af anklageren, foreholdt forhold 16, side 11, pkt. C, har tiltalte for-klaret, at Vidne 1 var indtrådt som ny direktør, men det var Person 1, der havde stif-tet selskabet.

Adspurgt af forsvareren har tiltalte videre forklaret, at banken sagde, at de ville have friske penge ind fra et andet pengeinstitut, så banken valgte at tage tabet og slikke sårene. Foreholdt bilag 2, side 25, forklarede tiltalte, at alle

afdragsbetalinger blev overholdt. Der var betalt 129.000 kr., hvorfor det kun var restbeløbet, der skulle indbetales. Dette fremgår af bilag 11, side 29, § 7.2. ApS'et kunne have betalt, hvis Bank ville have pantet indløst. Der var ikke opsagte lån eller kaldt pant, så derfor fortsatte de med at betale afdrag.

Vidnet kurator Vidne 3 har forklaret, at de på vegne af Bank indgav konkursbegæring mod selskabet. Konkursen kom den 2. juni 2012, så ca. 14 dage forinden blev de kontaktet af banken. Han blev udpeget som kurator og hans rolle var at sikre og realisere selskabets aktiver. Derud-over skulle han modtage anmeldelser fra kreditorer og gøre dem op og ud-lodde penge til kreditorer, hvis der var penge til det. Han skulle også under-rette politiet, hvis der var anledning hertil, og det var der i denne sag. Bank oplyste, at Vidne 1 var ejer af et holdingselskab og dat-terselskabet. Baggrunden var, at Virksomhed A/S 4 havde haft det vanskeligt i en lang periode og der havde været forhandlinger mellem Virksomhed A/S 4 og banken. På et tidspunkt blev tiltalte inddraget i forhandlingerne. Det var tæt på kon-kursen. Banken konstaterede nogle forhold, man ikke kunne acceptere, blandt andet en overdragelse, som banken ikke kunne acceptere. Måden man behandlede kreditorerne på, skabte en vis utryghed hos banken. Banken kun-ne ikke få svar på nogle forhold. Bank ville have lukket ned og have afklaret, hvad der var sket med de aktiver, man havde virksomhedspant i. Han foretog anmeldelse til politiet den 10. december 2013. Baggrunden var, at tiltalte den 28. marts 2012 blev indsat i virksomheden og anmeldte selskabet til likvidation. En del af virksomhedens aktiver blev overdraget for 629.000 kr. Det var også sådan, at holdingselskab ejede ejendommen på Adresse, hvorfra virksomheden blev drevet. Datterselskab havde indgået en aftale om leje. En del af overdragelsesaftalen var, at det nye selskab skulle overtage lejekontrakten. Man forventede, at man gratis kunne benytte maski-ner i virksomheden ejet af datterselskabet. Varelageret blev også i det gamle selskab. Det nye selskab fik lejekontrakten og der var en løsning, som gik ud på, at det nye selskab gratis kunne benytte maskinerne. Huslejen var den samme, men nu fik man ret til at benytte hele produktionsanlægget. Det var vidnets opgave at få hold på maskinerne. Da konkursen kom den 2. juni 2012, kunne han ikke få adgang til maskinerne og varelageret. Foreholdt overdragelsesaftale af 28. marts 2012 forklarede vidnet, at der er overdraget aktiver, som banken havde pant i. Efter de oplysninger han har fået, er ban-ken ikke orienteret om overdragelsen og der er ikke indhentet accept. Det fremgår ikke, at man har indhentet panthavers accept. Betalingsmåden er ret usædvanlig, idet der betales månedlige afdrag over 2 år, og det er ikke nor-malt, at en sælger skal vente 2 år på betaling. Han gjorde gældende overfor Virksomhed A/S 4, at pengene skulle betales kontant. Der var et forløb fra 2. juni og til oktober, hvor overdragelsesaftale nr. 2 blev indgået. Afdragene kom ind månedligt fra juni til september. Som kurator fik han kun adgang til aktiver-ne, fordi han kørte en fogedsag om, at han havde adgang til at få maskinpar-ken udleveret. De 629.000 kr. vedrørte navnet, goodwill, kundekartotek, edb m.v. Fogedsagen gik primært på de aktiver, der ikke var overdraget. Foged-

sagens afgørelse omfattede ved en fejl nogle af de numre, der var en del af overdragelsesaftalen på 629.000 kr. Der var en aftale mellem ham og banken om, at de enten skulle have en aftale om betaling eller skulle have en aftale om tilbagelevering af effekterne. Der var en diskussion mellem vidnet og en advokat for firmaet, Advokat 1. Først da han havde en foged-kendelse, blev der indgået en aftale. Ham der havde lavet vurderingsrappor-ten var beskikket af Domstolsstyrelsen, så han tvivlede ikke på denne rap-port. Det var hans opfattelse, at han alene fik beløbet på 629.000 kr., fordi Virksomhed A/S 4 ikke kunne undvære maskinerne. Det var tiltalte, som han kommu-nikerede om maskinerne med og tiltaltes advokat mødte i fogedsagen. Han drøftede ikke så meget med Vidne 1. Som han husker det, gik de første 29.000 kr. til tiltaltes selskab, men resten af beløbet fik han. Foreholdt bilag 11, side 29, forklarede vidnet om pkt. 7.2, at det er normalt at panthaver underskriver og det er grunden til, at Bank skrev under. Som advokat gør man, hvad der er i kundernes interesse, nemlig at det, kunderne køber, er ubehæf-tet. Udskiftning af pantet kan se uden panthavers accept, hvis det er en del af regelmæssig drift. Det ville ikke være i strid med reglerne, hvis effekter blev solgt uden panthavers accept, og panthaver fik pengene. Foreholdt bilag 7, side 4, skadesløsbrev, forklarede vidnet om side 5, pkt. 4, at der skal være accept fra panthaver ved salg. Aftalen af 28. marts 2012 sikrer ikke, at pen-gene går til panthaver. Det er korrekt, at Bank kunne have opsagt sin aftale. Efter hans opfattelse lider banken i høj grad risiko for tab på bag-grund af overdragelsesaftalen. Der var mange andre kreditorer i selskabet. Da overdragelsen blev indgået, havde man ikke sørget for, at panthaver hav-de accepteret salget eller sørget for, at betalingen gik til panthaver. Bank opfattede det sådan, at debitorerne i det gamle selskab ikke blev be-talt. Det nye selskab tog af varelageret uden at betale for det. Selskabet var insolvent den 28. marts 2012, det stod i aftalen fra februar 2012 mellem sels-kabet og tiltalte. Kreditormassen i marts var væsentlig større end aktiverne. Afdragene gik til kurators kontor.

Vidnet har supplerende om mail af 26. april 2012 fra Vidne 1 til til-talte forklaret, at Vidne 1 lavede en opgørelse, som endte med en mellemregning mellem Virksomhed A/S 4 og Virksomhed ApS. Den viste et tilgode-havende, som det gamle selskab havde på ca. 584.000 kr. Det er en opgørel-se over forbrugt varelager, lønninger. Det er hans opfattelse, at konstruktio-nen er lavet sådan, fordi man ikke havde penge til at betale de 629.000 kr. Der var ikke det store kapitalbehov, når man brugte maskiner uden at betale og brugt af varelager til mellemregningskonto. Nogle af tingene ser rigtige ud i mellemregningen og andre ting kan han ikke opgøre. Tiltalte har afvist at betale mellemregningen og boet har ikke penge til at køre en sag. Kreditorer-ne har vurderet, at man ikke kan få pengene ind. Det nye selskab var gået konkurs i mellemtiden, vist i januar 2013.

Vidne 1 har forklaret, at Virksomhed A/S 4 er hendes firma. Hun havde købt firmaet sammen med en tidligere kollega, men de sidste år ejede hun det alene. 25% blev afhændet på et tidspunkt. Firmaet lavede alle

former for tryksager. Det blev købt i 2001 med overtagelse 1. januar 2003. Selskabet gik rigtig godt de første år. Hun havde været ansat siden 1985. Der kom krise i 2008, men de fik optur. I 2009 druknede hendes mand og krise i hendes liv og krise i verden gjorde, at det gik ned ad bakke. Der var mindre omsætning og hun følte et stort ansvar for der var gamle kollegaer, så hun prøvede at holde fast i medarbejderne. De misligholdt ingenting, men der var problemer for kassekreditten var trukket fuldt op. De gik i forhandlinger med banken, og trods mange møder førte det ikke til noget. Løsningen var en for-højelse af kassekreditten eller at få noget gæld væk. Det lykkedes ikke at nå til noget resultat. Hun lånte mange penge privat og skød i det. Hun havde læst om Virksomhed A/S 3 et sted og tog kontakt til tiltalte, som kom og fortalte om rekonstruktion. Hun ville gerne beholde medarbejderne og ville gå langt herfor. Hun fornemmede, at det var en mulighed, så de aftalte, at hun tog sig af driften og koncentrerede sig om det, og at tiltalte blev direktør i A/S'et. Hun var den eneste sælger og koncentrerede sig om salget. Hun føl-te, at der var et samarbejde mellem hende og tiltalte, men det var ham, der var eksperten. Det var tiltalte, der tog beslutningerne, men hun er sikker på, at hun havde protesteret, hvis hun ikke var enig. Skæringsdagen var enten 1. marts eller 1. april 2012. De havde adskillige møder med banken efter at til-talte var kommet ind. Det var både på trykkeriet og i banken. Banken var ik-ke tilfreds med købsaftalen, fordi de havde forudsat, at de skulle afdrage, men banken syntes, at det var for lang tid. De havde et møde måske om at få afdraget forhøjet, men enden blev, at de lånte i en anden bank, så Bank kunne få hele beløbet. Denne aftale førte til betaling af pengene, vist i oktober måned. Inden aftalen med tiltalte var der møde på trykkeriet og mail-korrespondance. Banken så aftalen i forbindelse med underskrift, men hun ved ikke, om der var tale om, at banken skulle underskrive. Banken så vurde-ringen, men hun husker ikke, om banken var klar over, hvad der skulle over-drages. Banken accepterede aftalen på den måde, at de ville have alle penge-ne. Hun syntes, at det er god aftale, der blev lavet med tiltalte, og der var gode betalingsvilkår. Hun mener, at det var i alles interesse, at det kørte vi-dere. Da aftalen blev indgået, kunne hun godt betale de 629.000 kr. De hav-de brug for likviditet, og de fleste vil helst arbejde med pengene. Hun har talt med tiltalte om, hvorvidt det var lovligt, og hun går ud fra, at det var kor-rekt, hvad han fortalte hende. Der var ingen advokat indblandet. Hun var klar over, at der var virksomhedspant i noget af det, der blev overdraget, men hun var ikke klar over, om banken skulle acceptere det. Hun lænede sig op ad, at tiltalte vidste alt om det. For hende var der fokus på at bevare arbejds-pladserne i Frederikshavn. Hun så ingen problemer, for tiltalte fortalte hende, hvad man måtte og hvad man ikke måtte. I det nye selskab afdragede de det beløb, som tiltalte skulle have. Som hun husker det, var der tale om 150.000 kr. ialt, men det er ikke sikkert, at det er rigtigt. Hun og tiltalte var til møde i banken, da de ville have deres penge. Der blev indgået aftale om, at de skulle forsøge at skaffe det fulde beløb, og det gjorde de. De kunne godt betale, men selskabet lånte pengene i Dronninglund Sparekasse. Hun lånte omkring 600.000 kr. De skulle også skifte bank og hun havde en privat kaution, som hun også lånte til. I dag husker hun ikke, hvad hun lånte ialt. Om mail med

mellemregning, bilag 2, side 7, forklarede vidnet, at hun husker situationen, fordi bogholderen ikke helt havde styr på beløbet. Som hun husker det, hav-de bogholderen regnet forkert, og der var ingen panik. Det første år lykkedes det at få en pænt overskud i det nye selskab. I februar og august 2013 fik hun blodpropper, og hun var væk i rigtig lang tid på rehabiliteringsselskabet. Hun kom ikke tilbage som den hun var.

Vidne 2 har forklaret, at han er filialdirektør i Bank, Frederikshavn. I 2012 var han erhvervskundechef samme sted og hav-de Koncern som kunde. Det havde han haft siden 2006, hvor han startede i banken. Han kendte Vidne 1. Banken havde virksomhedspant i nog-le aktiver i selskabet. Som han husker det, havde de også § 47-b pant i virk-somheden. De havde pant i bygningen i et andet selskab. Der var nogle dårli-ge regnskaber og en udvikling med en spændt likviditet. Der var en dialog med Vidne 1 og Person 1 og de opfordrede til at snakke løsninger. Op til 1. kvartal 2012 var der knas med dialogen. Det var svært at få snakket sammen og ban-ken pressede på for en løsning. Kassekreditten led lidt under det og der var højere renteudgifter og snak om, hvorvidt der var penge til løn m.v. Det stod på over nogle måneder. De holdt et par møder i januar og februar med Vidne 1 og Person 1 samt deres daværende Advokat 2. Der var tale om at sælge til andre i branchen. Person 1 og Vidne 1 arbejdede ud fra bankens anbefalinger med at sælge. Typisk taler man med andre i branchen. Et af løsningsforslage-ne var at sælge til en, der ikke ønskede at fortsætte med arbejdspladserne i byen. De havde pant i goodwill, kundelister, varelager og maskiner m.v., så de forventede, at de var med på i en løsning. De var ikke med i processen den 28. marts om overdragelse af aktiver. Den 27. marts ringede tiltalte til vidnet på vegne af Vidne 1. Vidnet sagde, at han havde tavshedspligt om Vidne 1's forhold og ikke kunne tale med tiltalte. Vidnet bad tiltalte sende en mail. Se-nere samme dag fik vidnet en mail. Vidnet ringede til tiltalte og bad om fuld-magter. Den næste dag fik han udskrifter fra Erhvervs- og Selskabsstyrelsen om, at tiltalte var indsat som direktør. I løbet af den 28. sendte de hinanden 8

- 10 mails med forskellige ting. Tiltalte sendte en vurdering, som var lavet 20 dage forinden. Det fandt de besynderligt, men det gav en forklaring på den manglende dialog. De hilste rekonstruktionen velkommen og efterspurgte nogle tal og fremgangsmåden. Den 28. fik han at vide, at Virksomhed ApS fin-des og at Vidne 1 var indtrådt som direktør. Flere gange skrev han til tiltalte, at de havde pant i varelageret og at tiltalte ikke kunne bruge maskiner og strøm m.v. i det nye selskab, når de var holdt op med at betale regninger i det gam-le selskab. Han tror, at han skrev, at det var deres penge. Kl. 14.52 bekræfte-de han overfor tiltalte, at han havde stoppet betalingerne. Han bad om et op-læg til rekonstruktion. Han gjorde opmærksom på, at det nye selskab hver-ken ejede lager eller maskiner. Han tror, at det var efter konkursen, at han blev bekendt med overdragelsesaftalen. Da han fik mails den 27 - 29. var han ikke bekendt med aftalen. De mødtes først fysisk den 17. april, men han hus-ker ikke at have set den der. Han fik ikke noget at vide om indholdet af afta-len. Flere gange bad han kom at få noget, som de kunne tage stilling til. De var klar over, der blev brugt af deres pant, og at der blev faktureret i et nyt

selskab. Han kendte ikke noget til overdragelsen. Først senere blev han be-kendt med, at tiltalte havde til hensigt af afregne det over noget mellemreg-ning. Den 17. april bad de tiltalte sende en oversigt over mellemregninger, og det blev sendt i løbet af en uges tid. I dag kan han ikke præcis sige, hvornår de blev bekendt med aftalen. Banken så aftalen efter konkursen, men de var ikke tilfredse. Den 26. april, efter at de havde fået mellemregningerne, skrev de tiltalte og bad ham fokusere på driftsselskabet og finde andre måder til be-taling end Bank. Vist den 1. oktober blev der lavet en aftale via kurator. Aftalen af 28. marts var til ugunst for dem som panthaver. Hele kon-struktionen var lavet, så de finansierede det nye selskab mod deres lyst. Han husker ikke, at det var dem, der indgav konkursbegæring. De overvejede sik-kert at opsige engagementet og træde til deres pant, for de havde masser af penge tilgode i de 3 selskaber. De tænkte, at de bedst passede på værdierne ved at der fortsatte noget. Han husker ikke, hvorfor de besluttede ikke at op-sige engagementet. Vidnet var været med til den første del af forløbet og på mødet den 17. april blev Vidne 1 og tiltalte præsenteret for Person 3 første gang. Vid-net var ikke med i den sidste del af forløbet.

Adspurgt af forsvareren har vidnet forklaret, at rekonstruktion i hans verden kan være nye ejere, salg, kapitalindskud eller alt. Han husker ikke, om Vidne 1 brugte ordet rekonstruktion, men gælden var ved at blive uoverstigelig, så de skulle have gjort noget. En af løsningerne kunne være at lade driften fortsæt-te i et andet selskab. De havde indtil da tænkte det som at "sælge butikken". De tænkte ikke på et nyt selskab eller at Person 1 skulle være direktør. Da han fik mailen fra tiltalte, ringede han tilbage og spurgte, hvad Virksomhed ApS var. Han fik udskrift fra Erhvervs- og Selskabsstyrelsen tilbage og kunne se, at det var Person 1's gamle selskab. Han fik også at vide, at Vidne 1 var indsat som di-rektør. De var interesseret i at vide prisen, fordi det var den samme, der køb-te og solgte. De var nervøse for, om værdierne var ægte. Banken trådte ikke til pantet, fordi de tænkte, at værdierne gjorde sig bedst, hvis der blev hand-let. De tænkte, at de fik mest ud af at sælge en virksomhed, der eksisterede. Han husker ikke tallene i vurderingsprisen og husker ikke, om effekterne blev overdraget til den højeste pris. De anfægtede vurderingsmanden og foreslog en anden. De har haft god erfaring med at bruge selskabet Dansk Er-hvervsvurdering, og det skrev han til tiltalte. De gik ikke ud med deres egen mand. De gjorde ikke mere ved det. Han ved, hvilke aktiver de 629.000 kr. omhandler, men han har ingen ide om prisen ved et konkurssalg. Kurator tog over og han ved ikke, om de har fået pengene udbetalt.

Vidne 4 mødte på forsvarerens foranledning. Vidnet har for-klaret, at han i juli 2012 blev kontaktet af Revisionsfirma i Frederikshavn, revisor Person 4, om han ville tage en snak med Virksomhed A/S 4. Virksomhed A/S 4 var et 30 - 40 år gammelt firma. Han fik forevist et drifts- og likviditetsbudget for det nye aps. Det gik ud på at bedømme, om det var rentabelt at videreføre aktiviteten i det nye selskab, og det viste bud-gettet, at det var. De ville gerne have nogle ting på plads, inden de acceptere-de. Man skulle handle af med det daværende pengeinstitut og der foregik for-

skellige forhandlinger fra juli til oktober, hvor de blev præsenteret  for en af-tale, hvor aktiverne blev handlet. De var i stand til at afregne 2,1 mill.kr. un-der forudsætning af, at Bank ville aflyse deres virksomhedspant og i øvrigt opfylde aftalen, som gik ud på, at aktiverne skulle overføres til den aftalte sum. Aftalen var tiltrådt af køber, sælger ved Vidne 3 og Bank som virksomhedspanthaver. De betalte pengene og fik mu-lighed for at optage virksomhedspant. De stillede også som betingelse, at Vidne 1 var fri af sin kaution, så Vidne 1 var fri og ubehæftet og kunne hæfte for det nye selskab. Vidne 1 kautionerede for Virksomhed A/S 4 og Holdings-elskabet - hele koncernen -  med sin personlige formue. Man går først efter de reelle værdier, inden man går efter kautionen. I princippet kan man hente pengene begge steder. I slutningen af 2013 blev Vidne 1 ramt af blodpropper. De vurderede herefter, at Vidne 1 var en så vigtig person for virksomheden, at de ønskede afvikling, hvilket skete hurtigt efter. De fik aktiverne vurderet af en fagkyndig vurderingsmand, Person 2, og handlede ud fra dette. Kort tid efter fandt man en køber til maskinparken. Engagementet blev nedbragt og indfri-et. Det er hans fornemmelse, at Vidne 1 spurgte tiltalte, om han kunne være be-hjælpelig med at afvikle virksomheden. Det foregik problemfrit uden at de følte sig snydt. I marts 2012 blev der lavet en vurderingsrapport, og aktiver-ne blev handlet ud fra going concern. Hvis selskabet var gået konkurs var det langt mindre end 629.000 kr. værd. Det er hans opfattelse, at beløbet er langt mindre end 50%. Da han første gang så overdragelsesdokumentet, kunne han se, at man først blev enig med Bank om beløbet i oktober 2012. Han har ikke tidligere set en aftale om betaling i afdrag.

Der har til brug for sagen været foretaget undersøgelse af tiltaltes personlige forhold, jf. retsplejelovens § 808.

Rettens begrundelse og afgørelse

Tiltalte har som direktør i Virksomhed A/S 1 den 28. marts 2012 i forbindelse med en rekonstruktion af Virksomhed A/S 4 over-draget driftsinventar, hardware og software, enkelte maskiner og en automo-bil til Virksomhed ApS. De pågældende effekter var forud blevet vurderet af en fagkyndig tillidsmand, og salgssummen 629.000 kr. var fastsat som brugs-værdien ved fortsat uændret drift på adressen. Retten finder ikke, at salget er en så usædvanlig disposition, at forholdet er omfattet af straffelovens § 283, stk. 1, nr. 3.

De solgte effekter var omfattet af Banks virksomhedspant, og det var tiltalte bekendt. Tiltalte havde ikke forud for salget indhentet Banks tiltrædelse og Bank blev, som forklaret af Vidne 2, først bekendt med overdragelsesaftalen på et noget senere tids-punkt.

Bank har efterfølgende 16. oktober 2012 tiltrådt overdragelsen, dog således, at købesummen skulle betales kontant. Tiltalte har forklaret, at

købesummen er betalt, og kurator advokat Vidne 3 har forklaret, at han bortset fra 29.000 kr. har modtaget den fulde købesum.

De solgte effekter forblev på den ejendom, hvor de hele tiden havde befundet sig, og de er ikke forbrugt. Bank har således kunnet træde til der-es pant, men banken har undladt at gøre det, antagelig fordi effekterne ved et tvangssalg kun ville have indbragt en brøkdel af det beløb, som effekterne var blevet solgt til, hvorfor man valgte at se tiden an.

Retten finder ikke, at det af tiltalte foretagne salg har skaffet nogen en ube-rettiget vinding, og salget har ikke påført Bank et tab eller udsat banken for en væsentlig risiko for at lide tab.

Tiltalte er således ikke skyldig i skyldnersvig, og tiltalte skal derfor frifindes.

Thi kendes for ret:

Tiltalte skal frifindes.

Statskassen skal betale sagens omkostninger.

Dommer