Kendelse
Vestre Landsrets 11. afdeling holdt den 14. december 2016 kl. 9.00 retsmøde på tingstedet i Aalborg.
Som dommere fungerede landsdommerne Helle Korsgaard Lund-Andersen, Torben Geneser og Lone Drengsgaard (kst.) med domsmændene Domsmand 1, Domsmand 2 og Domsmand 3.
Som retssekretær fungerede Medarbejder ved retten.
Mødet var offentligt.
Hovedforhandling:
V.L. S – 1659 – 15
Anklagemyndigheden
mod
Tiltalte
Fremlagte bilag:
−ankemeddelelse, retsbogsudskrift og byrettens dom
−mail af 13. december 2016 fra advokat Peter Martin Blinkenberg.
Sagens øvrige bilag var til stede.
For anklagemyndigheden mødte Anklager, Statsadvokaten i Viborg.
Som beskikket forsvarer mødte advokat Peter Martin Blinkenberg.
Tiltalte var mødt.
Retsformanden sikrede sig tiltaltes identitet.
- 2 -
Anklageren oplæste dele af byrettens dom.
Anklageren gennemgik ankeforholdene.
Anklageren nedlagde påstand om domfældelse i overensstemmelse med tiltalen i 1. instans.
Forsvareren nedlagde påstand om afvisning af anken, subsidiært stadfæstelse.
Spørgsmålet om afvisning af anken blev procederet.
Efter votering afsagde landsretten kl. 10.40
K e n d e l s e:
Det må lægges til grund, at anklagemyndigheden på tidspunktet for sin ankemeddelelse af 1. september 2015 ikke var bekendt med tiltaltes adresse, idet han var registreret som ud-rejst af Danmark og ikke havde oplyst en adresse, som genpart af ankemeddelelsen kunne sendes til.
Det var derfor ikke muligt for anklagemyndigheden rettidigt at sende genpart af ankemed-delelsen til tiltalte med almindeligt og anbefalet brev som foreskrevet i retsplejelovens § 907, stk.1, 2. pkt. Når anklagemyndigheden ikke er bekendt med tiltaltes adresse, kan fremsendelse af genpart af ankemeddelelse undlades. Den omstændighed, at anklagemyn-digheden muligt senere er blevet bekendt med tiltaltes adresse, kan ikke forpligte anklage-myndigheden til efter fristens udløb at sende tiltalte genpart af ankemeddelelsen.
Det forhold, at tiltalte har e-boks, medfører heller ikke en forpligtigelse for anklagemyn-digheden til at sende genpart af ankemeddelelsen til e-boks.
Tiltaltes påstand om afvisning af anklagemyndighedens anke tages derfor ikke til følge.
- 3 -
T h i b e s t e m m e s:
Tiltaltes påstand om afvisning af anklagemyndighedens anke tages ikke til følge.
Dokumentation fandt sted.
Tiltalte blev gjort bekendt med, at han ikke har pligt til at udtale sig.
Tiltalte vedstod sin forklaring for byretten med den bemærkning, at det er forkert, når det i gengivelsen af hans forklaring for byretten er anført, at der i Virksomhed A/S 4 var ca. 800.000 kr. i fast omsætning ”hvert år” , idet det var pr. måned. Tiltalte forklarede supplerende, at han ikke længere har sit firma Virksomhed A/S 3. Rekonstruktion sker ved, at det ene selskab sættes på pause, og de sunde aktiver kommer over i et nyt regi. Det gamle selskab havde banken som største kreditor, og man var løbet tør for muligheder. Banken ønskede, at der skulle ske en rekonstruktion, og derfor kontaktede Vidne 1 ham. Der blev brugt et koncerninternt anpartsselskab som det nye selskab. I januar-februar 2012 drøftede han og Vidne 1 mulighederne, og i marts 2012 blev der foretaget vurdering af en vurderingsmand. Bank var den eneste kreditor, som havde pant. Banken blev orienteret. Hvis de ikke selv var kommet med en løsning, havde banken gjort det. Han ori-enterede ved en e-mail af 27. marts 2012 banken om, hvad der skulle ske. Forinden havde han orienteret banken telefonisk. Han orienterede ikke forinden banken om overdragelsen af 28. marts 2012, fordi han senere skulle have et møde med banken. Han overvejede ikke at orientere banken, fordi der var tale om flydende virksomhedspant, hvor det er lovligt at sælge aktiver.
De 29.000 kr., der blev erlagt kontant, fik vurderingsmanden. Det var ikke noget, han talte med banken om. Han tilfredsstillede banken med en høj købesum. Han solgte noget, som banken havde pant i, og de eneste penge, der kom ind med det samme, gav han til vurde-ringsmanden. Ideen om at købe via afdrag havde han fået fra forløbet med Amagerbanken. Han overvejede ikke at spørge panthaver forinden salget, fordi han fik en stor købesum. Han gjorde det, der var hensigtsmæssigt for hans klienter, som var Virksomhed ApS, Virksomhed A/S 4 og Vidne 1 som privatperson. Banken fik efterfølgende overdragelsesaf-talen at se. Han syntes ikke, at det var relevant at skrive i en e-mail til banken, at aktiverne allerede var vurderet. Banken bad om at få vurderingsrapporten tilsendt.
- 4 -
Han og banken havde telefonsamtaler og møder. Banken foreslog at finansiere købsaftalen, og det diskuterede man i april måned. Banken foreslog, at Virksomhed ApS lånte 629.000 kr. og betalte aktiverne kontant, så gælden i stedet blev flyttet over i banken. På et tidspunkt meddelte banken i en e-mail, at banken hellere så, at der kom et nyt pengeinstitut, der finansierede overdragelsen af aktiverne. Han begyndte så at spørge andre banker, om de ville være med til det. Han fandt en anden bank, og det var slet ikke et problem. Der blev lavet en mellemregningskonto mellem køber og sælger. De penge, der skulle betales for aktiverne, gik ikke ind over mellemregningskontoen. Han var med til at udvikle den nye virksomhed, hvorimod en kurators opgave alene er afvikling. Hvis han ikke var kommet ind i billedet, går han ud fra, at banken ville have begæret Virksomhed A/S 4 konkurs. Han fik ½ mio. kr. mere for aktiverne, end man ville have fået ved en konkurs. Det drejede sig om at redde arbejdspladser, og om at kreditor fik flest muligt penge. Man kan sagtens over-drage aktiver fra et selskab til et andet – det afgørende er prisen. Der blev solgt til højeste vurdering, så kreditorerne fik flest mulig penge. Vidne 1 syntes, det var lidt dyrt, men han sagde, at det var den eneste måde at gøre det på, så der ik ke kom omstødelsessager. ”Vin -deren” var banken, og ”taberen” var Vidne 1 og hendes selskab.
Han havde primært kontakt med Vidne 2 i banken. Vidne 2 og Vidne 1 havde 9 måneder forinden holdt krisemøder. Banken syntes, at virksomheden skulle sælges. Han ved ikke, om banken havde en konkret køber til selskabet. Han havde talt med Vidne 2 dagen forinden, han sendte Vidne 2 en mail af 27. marts 2012. Han fortalte Vidne 2, at han var indtrådt som rådgiver, at der skulle ske rekonstruktion i et andet selskab, og at der skulle ske vurdering og overdragelse af aktiver. Han opfattede bankens tilbagemelding som meget positiv. Banken ”trykkede ikke på pant -knappen” , men mente, at de bare skulle i gang. Han havde møder med en masse af bankfolkene, og banken kan slet ikke have været i tvivl om, at der foregik en virksomhedsoverdragelse. Spørgs-målet var bare, om banken skulle finansiere den. Banken ønskede at flytte arrangementet over på et nyt cvr-nummer. Cirka en måned senere meddelte banken i en mail, at der skulle nye penge til udefra. Banken havde åbenbart fortrudt sit forslag om finansiering. Banken var indstillet på at slette en del af gælden. Banken var ude på virksomheden i forbindelse med drøftelserne. Der kom tre fra banken til et møde på virksomheden, hvor man drøftede rekonstruktion.
- 5 -
Det var ikke banken, men kurator, som senere foretog politianmeldelse. Kurator havde fået pengene halvandet år forinden, så tiltalte forstår ikke anmeldelsen. Det var cirka 23 % af selskabets aktiver, der blev overdraget for de 629.000 kr. Den 19. oktober 2012 blev det beløb på 2.162.500 kr., der er nævnt under punkt 7.3 i aftalen af 16. oktober 2012, ind-betalt kontant. Alle afdrag mellem det nye og det gamle selskab er også overholdt. ApS´et kunne efter hans opfattelse godt betale afdragene, men det er hans indtryk, at kurator ikke ville vente på pengene. Hans eget vederlag blev betalt afdragsvis med 4.000 kr. om må-neden. Det nye selskabs årsomsætning fremgår af årsregnskabet, jf. ekstrakten side 173. Der gik ca. 8,9 mio. kr. med tillæg af moms ind i selskabet, så afdragene kunne godt be-tales. Beløbet på 629.000 kr. kunne godt være betalt kontant i april måned 2012, men for-målet med rekonstruktionen var, at det nye selskab blev superlikvidt. Der kom ca. 1,2 mio. kr. inkl. moms ind i ApS´et i april måned 2012. Det er beløbet på 963.149 kr. ekskl. moms, der fremgår af Vidne 1's mail af 26. april 2012, som der var faktureret for til og med 31. marts 2012. Der var ikke likviditet til at betale de yderligere aktiver kontant. Vidne 1's mail af 26. april 2012 omhandler også interne mellemregninger, der først skulle af-regnes 8-9 måneder senere, og hun havde regnet forkert. Man havde i april måned 2012 likviditet til at betale de regninger, der forfaldt i april 2012, og de 629.000 kr. Han vur-derede sammen med klienten, at der var grundlag for at lave en rekonstruktion. Der var kunder, og der kom penge ind. Det er forkert, når det i gengivelsen af hans forklaring for byretten er anført, at der Virksomhed A/S 4 var ca. 800.000 kr. i fast omsætning ”hvert år” , idet det var pr. måned
Vidne 3 mødte som vidne og blev gjort bekendt med sandhedspligt og straf-ansvar. Vidnets forklaring for byretten blev læst op.
Vidnet vedstod sin forklaring og forklarede supplerende, at han foretog politianmeldelsen. Det nye selskab brugte af varelageret uden at betale, idet det blev kørt over mellemreg-ningen mellem det gamle og det nye selskab. De aktiver, som banken havde virksomheds-pant i, blev overdraget til det nye selskab. Overdragelsen skete for 629.000 kr., der skulle afdrages over 2 år, hvilket er usædvanligt. Han blev kurator den 2. juni 2012. Det primære var at få forhandlet det med maskinerne på plads. Det nye selskab var af den opfattelse, at det kunne bruge maskinerne gratis. Det faldt på plads i oktober eller november. Han ville ikke have en politisag, som ville vanskeliggøre det med maskinerne. Det var usædvanligt at foretage så stor en overdragelse som de 629.000 kr. Det kan man ikke bare gøre uden at
- 6 -
få panthavers accept. Ikke nok med, at overdragelsen blev foretaget uden at spørge banken, man gav også kredit over 2 år. Det købende selskab gik senere konkurs, så den eneste årsag til, at de 629.000 kr. blev betalt, var, at han havde gennemtvunget, at der skete kontant betaling. Hvis han ikke havde fået medhold i fogedsagen, mener han ikke, at pengene var kommet ind i boet. Hvis han i stedet skulle have gennemført en almindelig retssag, kunne han ikke regne med at få pengene tilbage.
Noget af det første, han gjorde som kurator, var at gøre gældende, at konkursboet ikke skulle acceptere vilkårene for overdragelsen. Banken gav over for ham udtryk for, at banken ikke var tryg ved den måde, det var foregået på. Banken havde ikke godkendt salget af aktiverne. Han bad allerede i juni 2012 om, at der skete kontant betaling. Han blev på dagen for konkursen orienteret om aftalen af tiltalte og Vidne 1. Få dage efter bad han om kontant betaling. Det blev diskuteret fra juni og indtil oktober, hvor af-talen faldt på plads. Det skal nok passe, at aktiverne var solgt til den høje vurderingspris. Vejen frem til at få de 629.000 kr. var et halvt års tovtrækkeri, hvor panthaver måtte be-koste omkostningerne i fogedsagen. Hvis der ikke var solgt til den høje pris, ville det være ansvarspådragende. Han kan ikke svare på, hvad der var sket, hvis aktiverne ikke var ble-vet solgt. Man kan sagtens tænkte sig, at andre end tiltalte kunne have solgt aktiverne til samme pris. Som han husker det, var der kun blevet betalt 29.000 kr., inden han kom ind i sagen. Han går ud fra, at disse penge er gået til tiltalte. Han husker ikke, om der var betalt et afdrag på 25.000 kr., inden han kom ind i sagen.
Håndteringen af mellemregningen var en af grundene til, at han indgav politianmeldelse. Han havde efter anmeldelsen en dialog med politiet, og han mener, at han efterfølgende sendte et brev, der nævnte det med mellemregningen. Han mener, at aktiver for 629.000 kr. var en stor del af selskabets samlede aktiver. Han anså handelen for angribelig og indgav derfor politianmeldelse. Vurderingsrapporten er lagt til grund. Den er lavet af en person, der er beskikket af Domstolsstyrelsen. Han prøvede at sælge de aktiver, der var tilbage i det konkursramte selskab. Det endte med, at man solgte til Virksomhed ApS. Han havde kon-takt til andre interesserede, men han ville ikke sælge til en lavere pris, end den Virksomhed ApS gav. Det står i vurderingsrapporten, at prisen ville være væsentlig lavere end de 629.000 kr. ved et tvangssalg. Man kan ikke sælge ud, som man gjorde her, uden virksom-hedspanthavers accept. De første 3-4 afdrag blev betalt i overensstemmelse med aftalen. Han havde ikke indsigt i det nye ApS´ økonomi. Frem til oktober 2012 betalte det nye
- 7 -
selskab ikke for brugen af produktionsapparatet. Fra konkursdekretet og frem til aftalen i oktober blev afdragene betalt til konkursboet. Panthaver kunne selvfølgelig have rettet en forespørgsel om at få aktiverne hjem.
Vidne 1 mødte som vidne og blev gjort bekendt med sandhedspligt og strafansvar. Vidnets forklaring for byretten blev læst op.
Vidnet vedstod sin forklaring og forklarede supplerende, at det meget var tiltalte, som havde kontakt med banken inden overdragelsesaftalen af 28. marts 2012. Der var tæt kontakt med banken både op til og efter aftalen. Hun og tiltalte talte ikke om, hvorvidt banken skulle informeres om aftalen. På et tidspunkt fik de at vide, at banken ikke syntes, der skulle afdrages over 2 år. Tiltalte og hun havde talt om, at de kunne sælge, og at banken selvfølgelig skulle have det at vide. De kunne godt have betalt pengene kontant, og de kunne også låne dem. Det var også stadig muligt for hende selv at låne pengene, da hun havde friværdi. De valgte at gøre, som de gjorde, for at få bedre likviditet. Det gik rigtig godt med det nye selskab, indtil hun blev syg. Hun var den eneste sælger, og hun var væk i lang tid. Hun blev syg i februar året efter overdragelsen. Selskabet har været meget af-hængigt af hende som person. I og med at hun blev syg, gik det også ned ad bakke for sel-skabet. Det nye selskab købte i oktober de aktiver, der var blevet i det gamle selskab. Det nye selskab havde mod betaling brugt maskinerne. Hvis det nye selskab brugte noget, der ikke var ”vores” , blev det betalt. Det kan have været ove r en mellemregning eller direkte til banken. Der blev for hver vare lavet en efterkalkulation for brugen af maskinerne til en timepris. Afregningen var meget nøjagtig. ” Produktionslønnen” i hendes mail af 26. april 2012 er nok produktionsomkostninger til maskiner, da det nye selskab havde overtaget de ansatte. Tidligere var maskinerne ejet af driftsselskabet, dvs. aktieselskabet. Nogle af maskinerne kunne være omfattet af ejendomspantet. Der blev selvfølelig ikke betalt for brugen af de maskiner, der var blevet overtaget af ApS´et. Efter, at tiltalte kom ind i sagen, var der flere møder med banken, både i banken og ude på virksomheden. Møderne gik ud på at finde en løsning med fortsættelse af driften. De var inde på, at en af mulighederne var at fortsætte driften i et andet selskab. Det havde banken selv tidligere foreslået, inden til-talte kom ind i sagen. De gjorde meget ud af, at der skulle være fair tal, og de fik det vur-deret, da tiltalte kom ind i sagen. Hun mener, at banken var tilfreds med prisen på 629.000 kr. Som hun husker det, ringede tiltalte og informerede banken om prisen. Hun tror, at de vendte og drejede alle muligheder med banken. Banken var tilfreds med prisen, men der
- 8 -
var drøftelser om den periode, hvor betalingen skulle ske. Der var penge i det nye selskab til at betale de 629.000 kr. Det gik bedre i det nye selskab end i det gamle. De fik to nye rigtig store kunder. Da det nye selskab blev stiftet, var der ikke nogen tegn på, at hun skulle blive syg. Banken har ikke sagt, at banken ville hente maskinerne. I så fald måtte man afregne med banken. Det nye selskab gik konkurs. I den forbindelse fik den nye bank, Dronninglund Sparekasse, alle sine penge.
Vidne 2 mødte som vidne og blev gjort bekendt med sandhedspligt og strafansvar. Vidnets forklaring for byretten blev læst op.
Vidnet vedstod sin forklaring og forklarede supplerende, at der inden den 28. marts 2012 havde været møder mellem ham og Vidne 1, hvor de drøftede forskellige løsninger. Der havde været en periode med dårlig likviditet. Banken foreslog et salg eller et kapitalindskud. De talte også om, hvordan de bedst lukkede ned, hvis plan A eller B ikke virkede. De drøftede ikke konkurs. Banken foretrak et salg eller et kapitalindskud. For banken var det afgørende, hvad en ny køber ville betale. Den 27. marts 2012 udvekslede han og tiltalte mails. I perioden frem til den 27. marts 2012 fandt banken det svært at få en dialog. Det gik op for banken, at der allerede var foretaget en vurdering. Banken havde forsøgt at få en tilbagemelding eller at få et møde i stand, men i en periode var der ingen dialog. Den 27. marts 2012 blev han ringet op af tiltalte. Han blev lidt overrasket over at blive ringet op af en ny person. Banken fandt nok den 28. marts 2012 ud af, at virksom-heden havde skiftet direktør. Han hørte først om det nye ApS den 28. eller den 29. marts 2012. Banken forsøgte at finde ud af, hvad der skulle ske, og var mistroiske i starten. Til-talte sendte en mail den 27. marts 2012 med 5 punkter om, hvad tiltalte mente, der skulle ske. Vidnet fik den 28. marts 2012 en mail fra tiltalte og svarede samme dag i en mail, at der var 4-5 punkter, der bekymrede banken. Han husker ikke, hvornår han første gang blev præsenteret for overdragelsesaftalen af 28. marts 2012. Det var muligvis først i oktober 2012. Banken var ikke blevet ikke hørt om overdragelsen.
Banken blev overrasket over, at der blev faktureret fra Virksomhed ApS. Banken fandt ud af, at det nye selskab forbrugte et varelager, som banken havde pant i, over en mellemregning. Vidnet fik oplysninger af tiltalte, som også sendte ham udskrifter fra Erhvervs- og Sel-skabsstyrelsen. Vidnet kan ikke se, at han har fået overdragelsesaftalen sendt pr. mail fra tiltalte. Vidnet har i store træk fået sine oplysninger fra tiltalte. Overdragelsesaftalen var
- 9 -
ikke en aftale, som banken ville indgå. Hvis banken var blevet spurgt, ville banken have sagt nej. Der var to ting, dels værdien og dels betalingsperioden. Det er vanskeligt for ham at sige, hvad banken ville have været tilfreds med for så vidt angår værdierne. Han kan med sikkerhed sige, at banken ikke ville være tilfreds med betalingsperioden. Det var i realiteten et selskab, der var på vej til at blive nødlidende, som lånte penge ud til køberen, og som ikke havde penge til at betale banken. Banken ville ikke have lånt ApS´et penge til købet.
Han husker et møde med tiltalte og vurderingsmanden samt en jurist, hvori der deltog tre fra banken. Man drøftede, om banken ville finansiere en køber, der overtog aktiviteterne. På det tidspunkt kendte vidnet ikke overdragelsesaftalen. Banken anede på det tidspunkt ikke, at det var Virksomhed ApS, der skulle købe aktiviteterne. På mødet gik det op for banken, at der blev solgt meget over en mellemregningskonto. Formålet med mødet var at se, om man kunne finde ud af noget sammen. På mødet sagde banken, at man godt ville have tid til at tænke over, om man ville finansiere en køber, uden at der konkret blev talt om Virksomhed ApS. Banken ringede kort tid efter tilbage om, at det ville man ikke.
På et tidspunkt indledte A/S´et likvidation, og banken fik nogle kontoudtog, hvoraf det fremgik, at der var sket indbetalinger til det nye anpartsselskab i marts og muligvis allerede i februar. Det gik op for banken, at der var lavet aftaler, uden at banken var taget i ed. Banken opsagde herefter engagementet medio maj måned. Han kan ikke se, at han har fået overdragelsesaftalen før den 1. oktober 2012, hvor han modtog den fra kurator. Fra den 17. april til den 26. april 2012 havde banken ikke andre forhandlinger end dem, han har be-skrevet. Han mener ikke, at mailen side 122 i ekstrakten fra tiltalte vedrører en over-dragelse til ApS´et. Der kom en likvidator på vist nok fra slutningen af april. Banken var frustreret over, at virksomhedspantet blev reduceret, fordi varerne blev forbrugt, uden at der kom penge ind. Vidnet blev sur på mødet den 17. april 2012 og fik en fornemmelse af, at banken var ved at blive snydt. Varerne blev solgt til Virksomhed ApS, som solgte videre til kunder, og på den måde finansierede banken mod sin vilje driften. Banken sendte ikke et brev om, at banken tiltrådte sit pant. Penge, der kom ind på mellemregningen, ville ikke tilfalde banken. Han tænkte, at Virksomhed ApS ikke kunne få finansieret købet. Det var den 27. eller 28. marts, han fik udskrifter fra Erhvervs- og Selskabsstyrelsen vedrørende A/S´et fra tiltalte. En dag eller to senere fik han udskrifter vedrørende ApS´et fra tiltalte. Banken blev meget mistænksom og ”havde paraderne oppe” . Han havde derefter nogle samtaler
- 10 -
med tiltalte. Han forstod tiltaltes mail side 119 i ekstrakten således, at Vidne 1 forsøgte at bevare driften i Virksomhed A/S 4. Det gik på et tidspunkt op for banken, at tiltale arbejdede med en fortsættelse af driften i Virksomhed ApS. Vidnet tænkte, at det var en professionel tilgang at finde ud af, hvad tingene var værd og derefter forhandle rmed kreditor. Han var omkring den 27. – 29. marts 2012 klar over, at det måtte ende med, at driften blev overdraget til noget nyt, eller også skulle driften helt stoppe. Banken havde mest lyst til at sælge noget, der var i drift. Vurderingsrapporten viste tre scenarier, og det fremgik tydeligt, at man kunne få mere for varerne, når tingene var i gang. Det endte med, at den fulde vurderingssum på 629.000 kr. blev betalt. Banken endte med at acceptere over-dragelsesprisen på den betingelse, at pengene blev betalt. Banken fik pengene med fradrag af kurators salær. I det øjeblik, banken træder til pantet, bliver kreditten skrevet ned. Banken lod være med at træde til pantet og prøvede, om man kunne komme frem til en fornuftig løsning. Banken trådte ikke til pantet, fordi det ville medføre en faktisk nedlukning. Såfremt banken tiltrådte pantet, ville banken ikke have pant i det, der kom ind derefter. Banken har skrevet i en mail til tiltalte den 28. marts 2012, lige før eller efter mailen gengivet side 120 i ekstrakten, at banken havde pant og gerne ville involveres inden et salg.
Vidne 4 mødte som vidne og blev gjort bekendt med sandhedspligt og straf-ansvar. Vidnets forklaring for byretten blev læst op.
Vidnet vedstod sin forklaring og forklarede supplerende, at han er Stilling i Dronninglund Sparekasse. Han havde haft andre sager med tiltalte og vidste, hvad han stod for, og han kendte Vidne 1 af navn. Revisor Person 4 bad vidnet tage stilling til, om han ville gå ind i sagen. Der blev lavet fornuftige drifts- og likvidi-tetsbudgetter. Der var ordrer på i alt 7 mio. kr., og overskuddet kunne blive fornuftigt. Sparekassen var påpasselig og gjorde meget ud af at få sikkerheder på grund af virksom-hedens fortid. Virksomheden kunne generere overskud år for år. Virksomheden var sund nok i nyt regi. Det første år genererede virksomheden et pænt overskud. Virksomheden gik senere konkurs. Det skyldtes, at Vidne 1 blev alvorligt syg. Der blev indsat nogen i hendes sted, men ordrerne kom ikke som førhen. Vidne 1's tilstedeværelse var altafgørende. Indtjeningen svigtede, og i efteråret 2013 opsagde sparekassen engagementet. Indtil Vidne 1's sygdom var indtjeningen meget lig det budgetterede. Ved aftalen i oktober 2012 betalte sparekassen 2,1 mio. kr. for at få frigjort virksomhedspantet og få frigjort Vidne 1
- 11 -
for kautionen. Så kunne sparekassen yde de fornødne kreditter. Alle parter var tilfredse med den efterfølgende udvikling. Da sparekassen opsagde engagementet, anbefalede spa-rekassen Vidne 1 at få tiltalte til at bistå med afviklingen. Banken havde gode er-faringer med tiltalte. Det viste sig efter få dage, at en hollænder ønskede at købe maskin-parken. Det endte med et overskud på sagen, og det skyldtes tiltalte. Det var på grund af tiltaltes store kontaktflade, at aktiverne kunne handles så hurtigt.
Bevisførelsen sluttet.
Sagen blev kl. 15.50 udsat.
Helle Korsgaard Lund-Andersen