Gå til indhold
Tilbage til søgning

Landsretten frifinder tiltalte for overtrædelse af straffelovens § 119, stk. 1, og straffelovens § 121

Østre LandsretStraffesag2. instans16. januar 2008
Sagsnr.: 2075/23Retssagsnr.: SS-2844/2007-OLR
Anket

Sagens oplysninger

Afgørelsesstatus
Endelig
Faggruppe
Straffesag
Ret
Østre Landsret
Rettens sagsnummer
SS-2844/2007-OLR
Sagstype
Almindelig domsmandssag
Instans
2. instans
Domsdatabasens sagsnummer
2075/23
Sagsdeltagere
Rettens personaleRosenløv; Rettens personaleAnne Louise Bormann; PartAnklagemyndigheden; PartsrepræsentantBirgitte Skjødt; Rettens personaleHenrik Johnsen

Dom

UDSKRIFT

AF

ØSTRE LANDSRETS DOMBOG

____________

D O M

Afsagt den 16. januar 2008 af Østre Landsrets 14. afdeling

(landsdommerne Rosenløv, Anne Louise Bormann og Henrik Johnsen (kst.) med doms-mænd).

14. afd. a.s. nr. S-2844-07:

Anklagemyndigheden

mod

Tiltalte

(CPR nr. (født 1980))

(advokat Birgitte Skjødt, besk.)

Frederiksberg Rets dom af 1. oktober 2007 (SS 2-4226/2007) er anket af Tiltalte med påstand om frifindelse, subsidiært til formildelse af straffen.

Anklagemyndigheden har påstået stadfæstelse.

Der er for landsretten afgivet supplerende forklaring af tiltalte og vidnerne politibetjent Forurettede 1 og politibetjent Forurettede 3, der alle har forklaret i det væsentlige som for byretten.

Tiltalte har forklaret blandt andet, at han ikke fik at vide, hvorfor han blev anholdt. Han sagde ikke, at han ikke ville med. De gav ham ikke chancen.

Politibetjent Forurettede 1 har forklaret blandt andet, at tiltalte fik at vide, at han skulle bortvises, og derefter blev han ophidset og begyndte at råbe skældsord. De fik så at

- 2 -

vide, at tiltalte var søgt til anholdelse til station Bellahøj, og tiltalte blev anholdt. Han hørte ikke, at tiltalte fik at vide, hvorfor han blev anholdt, men det er normal procedure. Han husker ikke, om tiltalte fik oplyst, at han skulle til station Bellahøj.

Den for byretten af vidnet politiassistent Forurettede 2 afgivne forklaring er dokumenteret i medfør af retsplejelovens § 923.

Efter de afgivne forklaringer finder landsretten det ikke godtgjort, at betingelserne i rets-plejelovens § 755, stk. 1, for at anholde tiltalte var opfyldt. Da anholdelsen herefter ikke har været en lovlig tjenestehandling som omfattet af straffelovens § 119, stk. 1, og § 121, er forholdene derfor ikke strafbare efter disse bestemmelser.

Som sagen er forelagt for landsretten, er der ikke grundlag for at tage stilling til, om for-hold 2 og 3 kunne henføres under straffelovens § 244, og om den udøvede vold i så fald ville være straffri som nødværge.

Tiltalte frifindes derfor.

T h i  k e n d e s  f o r  r e t :

Tiltalte frifindes.

Statskassen skal betale sagens omkostninger for begge retter.

Oplysning om appel

2. instansØstre LandsretOLR
DDB sags nr.: 2075/23
Rettens sags nr.: SS-2844/2007-OLR
Afsluttet
1. instansRetten på FrederiksbergFRB
DDB sags nr.: 2074/23
Rettens sags nr.: SS-4226/2007-FRB
Anket

Øvrige sagsoplysninger

Dørlukning
Nej
Løftet ud af den forenklede proces
Nej
Anerkendelsespåstand
Nej
Politiets journalnummer
Påstandsbeløb
Landsretten frifinder tiltalte for overtrædelse af straffelovens § 119, stk. 1, og straffelovens § 121 — domsdata.dk