Dom
D O M
afsagt den 20. juni 2022 af Vestre Landsrets 5. afdeling (dommerne Henrik Estrup, Cecilie Maarbjerg Qvist og Flemming Krog Bjerre (kst.)) i ankesag
V.L. S – 1919 – 21
Anklagemyndigheden
mod
Tiltalte ApS
(advokat Anders Jessen Schmidt, Skive)
Retten i Viborg har den 1. september 2021 afsagt dom i 1. instans (rettens nr. 1394/2021).
Påstande
Tiltalte ApS har påstået frifindelse.
Anklagemyndigheden har påstået stadfæstelse.
Supplerende oplysninger
Ved bødeforelæg af 21. juni 2021 er Tiltalte ApS straffet med en bøde på 5.000 kr. for overtrædelse af bekendtgøresle om godskørsel begået den 22. april 2021.
Forklaringer
Person og vidnerne Vidne 1 og Vidne 2 har for landsretten i det væsentlige forklaret som i 1. instans.
- 2 -
Person har supplerende forklaret, at Vidne 1 havde en H-sele på. Den er ankret midt på ryggen, og snoren går ned bag ham. Det er en snor, der ligger på jorden bag ham, og ikke en stram line, og derfor kunne man ikke se snoren. Den vil normalt være sat fast bag ved Vidne 1. Hvis Vidne 1 stod med faldblokken i hånden, ville han stadig være spændt fast. De bruger faldhindrende udstyr i starten, og det var det, Vidne 1 havde på. Senere vil Vidne 1 bruge en faldblok/yoyo, så derfor kan Arbejdstilsynet godt have set ham med faldblokken i hånden. Det er to forskel-lige slags udstyr. Vidne 1 havde faldhindrende udstyr på. De klagede over for-buddet, da de bruger meget tid på at gøre det korrekt. Der kom ikke noget ud af klagen.
Forevist foto, ekstrakten side 23, har han forklaret, at der er ca. 6,4 meter ned foran Vidne 1, mens der bag ham er ca. 2,30 meter ned. Med falddæmpende udstyr, dvs. en faldblok, vil man falde de 2,30 meter ned, da en faldblok er en yoyo med en stålwire i. Den giver større frihed til at gå rundt, men man falder 4 meter, inden den strammer til. Derfor mener han, at det korrekte udstyr at bruge er faldhindrende udstyr. Det falddæmpende ud-styr vil man begynde at bruge, når man har opsat flere dæk og er højere oppe. Man vil i starten have to slags udstyr med. Det er derfor, Vidne 1 kan stå med faldblok-ken i hånden. De første dæk bliver lagt uden, at der er rækværk, da rækværk vil være i vejen for arbejdet. Han talte med Arbejdstilsynet, da han ankom til stedet. Arbejdstilsynet var ikke oppe på dækket for at se, hvilket udstyr der var til stede. Han blev ikke spurgt om noget af Arbejdstilsynet. Sagen fra 2019, hvor han fik en bøde for overtrædelse af ar-bejdsmiljøloven, vedrørte noget lignende. Dengang brugte de en faldblok, og så var der risiko for, at de kunne ramme etagedækket, og det fik de en bøde for. Vidne 1 har ikke faldhindrende og falddæmpende udstyr på samtidig, men han har to slags udstyr med, så han kan koble sig på det falddæmpende, når han skal sætte rækværk op. Det fald-hindrende udstyr består af en snor med en lås, som låses fast i et ankerpunkt på dækket. Snoren sidder fast på ryggen. Man kan bruge yoyoen, når man går langs den kant, hvor der er 6 meter ned til terræn. Vidne 1 står på et dækelement, som er 2,40 x 4 meter.
Vidne 1 har supplerende forklaret, at han først havde en sikring på, der sad på maven. Forevist foto, ekstrakten side 23, har han forklaret, at han på det tidspunkt havde yoyoen på. Forevist foto, ekstrakten side 54, har han bekræftet, at han havde yoyoen på. Den sidder fast i dækket. De har flere faldblokke. Han mener ikke, at han stod med fald-blokken i hånden, da Arbejdstilsynet kom derud. Han er helt sikker på, at han er gjort fast på billedet. Man kan ikke se det, da sikringen sidder fast på ryggen. Den vil være spændt
- 3 -
ud, men man kan ikke se den på billedet, da den er på ryggen og sidder ned i dækket. Han havde ikke set Arbejdstilsynet, da billedet blev taget. På det første dæk havde han den an-den line på. Det første dæk, de lagde, er det, der ses til venstre i billedet. Ved arbejdet på det dæk havde han en anden sikring på. På billedet har han yoyoen på. Han skiftede til yo-yoen, da han så kunne gå rundt og lave sikkerhed i form af rækværk. Det kan han ikke med den anden type sikring.
Han tror, at der lå to dæk, da Arbejdstilsynet kom til stedet. Det er derfor, han siger, at han havde yoyoen på. Hvis der kun var et dæk, ville han have haft et tov på maven og ned i dækket. Yoyoen bruger han, når han skal montere rækværk. Arbejdstilsynet så ikke efter, hvilken type udstyr der var på dækket. Han havde begge typer sikkerhed med op. Han me-ner, at han fortalte Arbejdstilsynet, at han havde begge typer sikkerhed. I teorien kan det godt lade sig gøre, at han på et tidspunkt står med faldblokken i hånden. Han var ikke nødt til at flytte forankringspunktet for yoyoen for at udføre arbejdet på det tidspunkt. Han var ikke på noget tidspunkt uden sikkerhed, da Arbejdstilsynet var der. Hvis den tilsynsførende så ham med faldblokken i hånden, må det betyde, at han havde tovet på. Han ville have haft tovet på, hvis han havde faldblokken i hånden. Han havde sikkerhed på hele tiden. De to sikringer er ikke forankret samme sted i dækket. Han kan blive nødt til at flytte foran-kringspunkt på faldblokken under en arbejdsproces. På det tidspunkt vil der være rækværk på dækket.
Vidne 2 har supplerende forklaret, at han har taget fotoet, ekstrakten side 23. Fo-toet er taget inde fra bilen. Han så Vidne 1 lægge faldblokken fra sig. Faldblok-ken skal forbinde personen til et ankerpunkt inde på dækket. Vidne 1 havde ikke anden sikring på. Han havde ikke noget til at sidde på maven. Han så ikke, at Vidne 1 havde faldhindrende udstyr på. Han er helt sikker på, at Vidne 1 ikke havde sikkerhedsudstyr på. Det så han, og det var også det, de talte om bagefter, hvor han spurgte, hvorfor Vidne 1 ikke var spændt fast. Vidne 1 sagde da, at han skulle flytte blokken for, at han kunne spænde sig fast igen. Arbejdet kan godt tilret-telægges, så man er sikret hele tiden. Han optog ikke andre fotos end fotoet ekstrakten side 23. Det kan godt være, at han tog et billede, som viste mere omgivende underlag. Han tror, at der var monteret tre dæk. Han ved ikke, hvor store dækkene var. På den ene side er der omkring 6 meter ned, og på den anden side vil der være tre meter ned til det næste dæk. Det korrekte udstyr på det første dæk vil være faldhindrende udstyr. Hvis faldblokken er låst, kan det være det korrekte udstyr. Der skal bruges faldhindrende udstyr, da yoyoen er
- 4 -
nogen tid om at virke. Han var ikke oppe på elementet. De talte ikke om, hvilket udstyr der var til stede på elementet. Han ved ikke, om der var både faldhindrende og falddæmpende udstyr til stede. Forevist Rapport om grove overtrædelser, ekstrakten side 17, er spørgs-målene nr. 11 og frem ikke udfyldt, da arbejdsgiveren bekræftede, at han overlod det til formanden at instruere om sikkerheden. Han vurderede, at reglerne ikke var opfyldt, og de stoppede arbejdet, da de så, at Vidne 1 ikke havde sikkerhedsudstyr på. Efter-følgende bekræftede Vidne 1 selv, at han ikke havde sikkerhedsudstyr på. Det er til hver en tid arbejdsgivers ansvar, at arbejdet er planlagt og udført forsvarligt.
Landsrettens begrundelse og resultat
Af Rapport om grove overtrædelser af 31. januar 2020 fremgår under punktet ”Den tilsyns-førendes eventuelle bemærkninger ”følgende: ”Da formanden stod ved kanten af etage -dækket stod han med faldblokken i den ene hånd, og han var derfor ikke sikret mod ned-styrtning. Formanden begrundede det med, at han jo var nødt til at gøre sig fri for at flytte faldblokken.” Herefter og i øvrigt af de grunde, som er anført af byretten, tiltrædes det også efter bevisførelsen for landsretten, at tiltalte er fundet skyldig som sket.
Straffen, som er en tillægsstraf, jf. straffelovens § 89, og som tillige fastsættes i medfør af § 73, stk. 1, nr. 1, jf. stk. 3, jf. § 37, stk. 1, i den nugældende bekendtgørelse nr. 2107 af 24. november 2021 om bygge- og anlægsarbejde, er passende fastsat.
Landsretten stadfæster derfor byrettens dom.
T h i k e n d e s f o r r e t:
Byrettens dom stadfæstes.
Tiltalte skal betale sagens omkostninger for landsretten.
Henrik Estrup Cecilie Maarbjerg Qvist Flemming Krog Bjerre
(kst.)
- 5 -