Tiltale for forsøg på manddrab på en fængselsbetjent og forsøg på at bide en anden fængselsbetjent i hånden. Påstand om konfiskation og erstatning

RETTEN I HORSENS

D O M

afsagt den 13. september 2024

Rettens nr. 70/2024

Politiets nr. 3700-73112-00001-23

Anklagemyndigheden

mod

Tiltalte

Født 1998

Der har medvirket nævninger ved behandlingen af denne sag.

Anklageskrift er modtaget den 14. august 2024.

Tiltalte er tiltalt for overtrædelse af

1.

Straffelovens § 237, jf. § 21, jf. § 81, nr. 1, nr. 3, nr. 4, nr. 5, nr. 12 og nr. 14, forsøg på manddrab subsidiært straffelovens § 119 b, stk. 1 og 2, samt straffelovens § 245, stk. 1, jf. 247, stk. 1, jf. § 88, stk. 1, 2. pkt., jf. § 81, nr. 1, nr. 3, nr. 4, nr. 5, nr. 12 og nr. 14,

ved den 18. februar 2023, ca. kl. 15.00 i Fængsel, Adresse i By, som strafafsoner og som tidligere straffet for personfarlig krimi-nalitet, efter forudgående planlægning, samt under særligt skærpende om-stændigheder, at have tilvirket en tandbørste til et våben, som den tiltalte i fællesområdet på Afdeling 1, angreb den tjenestegørende fængselsbetjent Forurettede 1 med, alt med henblik på at dræbe Forurettede 1, idet tiltalte gentagne gange stak Forurettede 1 i og omkring halsregionen med den tilvirkede tandbørste, hvilket imidlertid mislykkedes, idet Forurettede 1 gjorde modstand, hvorved han af-værgede flere af stikkene med sin arm, ligesom tandbørsten af ukendte årsa-ger knækkede, mens den sad i halsen på Forurettede 1, og der blev slået alarm på afde-lingen, hvorefter tiltalte undløb.

2.

Straffelovens § 119, stk. 1, jf. stk. 5, jf. § 81, nr. 1, nr. 12 og nr. 14,

ved den 18. februar 2023, ca. kl. 17.00 i Fængsel, Adresse i By, som indsat som afsoner og som anholdt for det i sagens forhold 1, samt som tidligere straffet for personfarlig kriminalitet, at have truet med at øve vold mod den tjenestegørende fængselsbetjent Forurettede 2, idet tiltalte i forbindelse med hensættelse i sikringscelle på Afdeling 2, på gangen i Afdeling 2, blev lagt ned på jorden, idet han gjorde modstand, hvor-efter tiltalte to gange forsøgte at bide Forurettede 2 i hånden, hvilket imidlertid mislyk-

kedes, idet Forurettede 2 flyttede hånden.

Påstande

Anklagemyndigheden har nedlagt påstand om, at tiltalte dømmes til forva-ring i medfør af straffelovens § 70, stk. 1, samt om, at tiltalte indtil forvarin-gen måtte kunne fuldbyrdes, jf. straffelovens § 73, stk. 1, dømmes til anbrin-gelse på Sikringsafdelingen under Afdeling for Retspsykiatri, Region Sjæl-land, jf. straffelovens § 16, stk. 1, jf. 68.

Anklagemyndigheden har nedlagt påstand om, at der ikke fastsættes en længstetid for foranstaltningen, jf. straffelovens § 68 a, stk. 2, jf. § 73, stk. 1, 2. pkt.

I tilfælde af, at tiltalte idømmes foranstaltning efter straffelovens § 68 samt § 70, har anklagemyndigheden nedlagt påstand om bortfald af tidligere idømt straf, som endnu ikke er fuldbyrdet, jf. straffelovens § 89 a, stk. 1.

Anklagemyndigheden har påstået konfiskation af en tilvirket tandbørste og en blyantspidser hos tiltalte, jf. straffelovens § 75, stk. 2.

Tiltalte har i forhold 1 nægtet sig skyldig i forsøg på manddrab, jf. straffelo-vens § 237, jf. § 21, men erkendt sig skyldig i vold, jf. straffelovens § 245, stk. 1. Tiltalte har i forhold 2 nægtet sig skyldig.

Tiltalte har påstået frifindelse over for påstanden om forvaring.

Tiltalte har ikke haft bemærkninger til påstanden om konfiskation.

Fængselsbetjent Forurettede 1 har påstået, at tiltalte skal betale 331.138,97 kr. i erstat-ning. Erstatningskravet fremkommer således:

Tabt arbejdsfortjeneste, jf. erstatningsansvarslovens § 2224.588,97 kr.

Godtgørelse for svie og smerte, jf. erstatningsansvars-

lovens § 3 (210 dage á 220 kr. + 45 dage á 230 kr.)56.550,00 kr.

Godtgørelse efter erstatningsansvarslovens § 26, stk. 430.000,00 kr.

Kravene er påstået forrentet efter erstatningsansvarslovens § 16.

Tiltalte har bestridt erstatningspligten og erstatningskravets størrelse.

Sagens oplysninger

Der er afgivet forklaring af tiltalte og af vidnerne fængselsbetjent Forurettede 1, fængselsbetjent Vidne 1, fængselsbetjent Vidne 2, fængselsbetjent Vidne 3, fængselsbetjent Vidne 4, fængselsbetjent Vidne 5, læge Vidne 6, rets-mediciner Vidne 7, fængselsbetjent Forurettede 2 og fængsels-

betjent Vidne 8.

Tiltalte har om forhold 1 forklaret, at han ikke kan huske, hvor længe han havde været i Fængsel den 18. februar 2023. Det gik stille og roligt med at være der, og han havde ikke noget imod det. Han kan ikke rigtig huske si-tuationen. Han havde ikke til hensigt at begå forsøg på manddrab. Han hav-de kun til hensigt at udøve skade og begå grov vold. Han kan ikke huske no-get.

Det eneste, som han kan huske, er, at han blev kvalt midt om natten et par uger før. Det skete i en sikringscelle på Afdeling 2. På tidspunktet sad han på observationscelle. Det var midt om natten, og han havde spist en muffin, som var hvid inden i. Derefter var han faldet i søvn. Det var midt om natten, da han blev slæbt hen til et sted, hvor man kan blive lagt i bælte. Så fik han en pude over hovedet og blev lagt i benlås. Derefter hoppede flere betjente på ryggen af ham, indtil han mistede bevidstheden. Da han kom til bevidsthed igen, pakkede de ham sammen. Han blev bundet fast og lå der hele natten. Han kan ikke huske, hvem betjentene var. Det var midt om natten, så han kunne ikke se dem. Han lå der hele natten og en hel dag. Han kom ud igen, efter at der var skiftet vagt. Der kom nogle andre betjente, som lod ham komme tilbage til Afdeling 1, der var hans normale afdeling. Han kan ikke huske, hvem det var, som lukkede ham ud.

Han kan ikke huske, hvorfor han kom på Afdeling 2. Han tror, at det måske var pga. mistanke om indsmugling af hash. Det er standard at komme på Afdeling 2, når der er mistanke om det. Han kan ikke huske, hvor længe han var i observationscelle. Han kan ikke huske, om han anmeldte episoden til nogen. Han kan ikke huske, hvad episoden havde med sagen at gøre.

Han har siddet fængslet i flere år. Han har tidligere været i andre fængsler. Han kom muligvis til Fængsel i 2019. Mens han har været på Fængsel, har han hele tiden siddet på Afdeling 1. Han kender ikke til, at der er nogen særlig grund til at sidde på Afdeling 1. Han har ikke haft problemer med betjentene på Afdeling 1. Han kan ikke huske, om der har været problemer på et tidspunkt. Han kan ikke huske, hvordan han havde det efter episoden om natten.

Den 18. februar 2023 havde han kun til hensigt at udføre grov vold. Han kan ikke huske, om han har tilvirket tandbørsten. Han havde mange ting på sin celle, og han husker ikke noget om en blyantspidser. Han kan ikke huske, hvordan han havde tænkt sig at udføre grov vold. Han kan kun huske, at han blev kvalt.

Det er rigtigt, at det er ham, man ser på videoovervågningen. Han kan ikke huske at have stukket fængselsbetjenten, heller ikke selvom han har set videooptagelsen. Han kan ikke huske, om der var nogen, han var utilfreds med i fængslet. Han kan ikke huske, hvordan hans relation til fængselsbetjenten Forurettede 1 var.

Det havde været en helt normal gårdtursdag. Det er normalt, at man er på gårdtur to og to. Han kan ikke huske, hvem hans gårdtursmakker var på det tidspunkt. Han tror, at der ikke var nogen med ham på gårdtur, men han kan ikke helt huske det.

Han kan ikke huske, om han havde den tilvirkede tandbørste med ud på gårdturen. Han husker ikke noget om den tilvirkede tandbørste. Han kan ikke huske, om det var hans blyantspidser, som blev fundet på hans celle. Han havde mange ting. Han kan ikke huske, om han har tilvirket tandbørsten.

Foreholdt, at det fremgår af afhøringsrapport af 18. februar 2023, ekstrakten side 223, at han til politiet har forklaret: ” Sigtede overfaldt manden og stak ham med en tandbørste. Han stak ham i skulderen.

Forholdt, at vedkommende havde fået stik i halsen, forklarede sigtede, at det bare skulle gå ud over en af Person 1's tætte kollegaer. Sigtede har ikke noget imod Person 1, men sigtede ved at Person 1 har noget imod sigtede. Person 1 ønsker, at sigtede skulle tilbage på den sikrede afdeling, selvom sigtede ikke bryder sig om at være der.” , har han forklaret, at han ikke kan huske, om han har forklaret sådan til politiet.

Han ved ikke, hvem Person 1 er. Han er nok en leder i Fængsel. Han har ikke noget imod nogen. Han kan ikke huske, om han var sur efter hændelsen på Afdeling 2. Han husker ikke, hvordan overfaldet stoppede. Han husker ikke, hvor han forsøgte at ramme. Han husker ikke, hvorfor tandbørsten knækkede. Han kan ikke huske, hvorfor han løb ud fra fællesområdet. Han må være løbet ud i gården, for det er det eneste sted, man kunne komme hen. Han kan ikke huske, at han gik rundt i gården med en sneskovl. Han kan ikke huske, om hans påklædning var normal. Han havde til hensigt at udøve grov vold. Han synes, at det siger sig selv, hvad han bygger det på.

Foreholdt, at der i rapport af 18. februar 2023 om spontan udtalelse, ekstrakten side 220, er anført: ” Anholdte fortalte herpå af egen drift og fri vilje, at det hele var noget skidt, og at han havde dummet sig "big time", idet han skulle løslades næste år, men han følte, at han var nødt til at give fængselspersonalet en advarsel, idet de igennem længere tid tit havde chikaneret ham og gjort alt for at få ham i isolation bl.a. på baggrund af falske rapporter. Når han kom i isolation blev anholdte efter eget udsagn af fængselspersonalet under ledelse af Person 1, Afdeling 2, slået, sparket og lagt på en seng med en pude presset mod sit ansigt. Advarslen skulle derfor rettes mod Person 1 eller en af Person 1's "drenge" fra Afdeling 2, hvorfor han angreb den forurettede, som var en af Person 1's "drenge". Omkring angrebet oplyste anholdte, at der var tale om et enkelt stik med en tilspidset tandbørste rettet mod forurettedes skulder. Anholdte præciserede, at forurettede ikke skulle dø, men udelukkende skades. Efter angrebet på forurettede, som ifølge anholdte foregik i fængselsgangen efter endt gårdtur, kastede anholdte tandbørsten fra sig i omhandlende fængselsgang.

Adspurgt havde han tilspidset tandbørsten på sin celle. Han ønskede ikke at oplyse hvordan” , har han forklaret, at han ikke kan huske, at han skulle have sagt det. Han kan ikke rigtig huske, at han har snakket med dem.

Fængselsbetjent Forurettede 1 har forklaret, at han den 18. februar 2023 var ansat som fængselsbetjent i Fængsel. Han har været ansat som fæng-selsbetjent i snart 30 år. Den 18. februar 2023 havde han været tilknyttet Fængsel siden 2018. Han var tilknyttet Afdeling 1. Afdeling 1 var da en bande- og fokusafdeling. Det var således bandefolk og fokusfanger, der afsonede der. Det var fanger, som man skulle have særlig opmærksom-hed på. De var derfor altid to fængselsbetjente, når der blev åbnet ind til en gang, eller når en dør blev låst op. De sikkerhedsmæssige foranstaltninger herudover var, at der var en metaldetektor ude i fællesområdet. Den blev an-vendt, når indsatte skulle til og fra gårdtur og til og fra afdelingen. Det var fast rutine. Der var sikkerhedsprocedurer i forbindelse med gårdture. Tilbud-det om gårdtur var fra morgenstunden, og der var højst to indsatte på gårdtur ad gangen. Begge skulle gennem scanneren til og fra gårdturen. De indsatte havde en bestemt makker på dagen efter et rul. Der sad seks på afdelingen.

Den 18. februar 2023 skulle tiltalte alene på gårdtur. Det var ikke usædvanligt. Tiltaltes makker ønskede ikke at komme på gårdtur denne dag. Vidnet kendte tiltalte af navn og vidste, hvor han sad. Han husker ikke, hvor længe tiltalte havde været på Afdeling 1, men knap et par år.

Vidnet havde ikke haft uoverensstemmelser eller konflikter med tiltalte. Han havde slet ikke vekslet et ord med tiltalte denne dag. Han havde heller ikke lagt mærke til noget vedrørende tiltaltes adfærd på dagen.

Også den dag var der gårdtur fra morgenstunden. Tiltalte skulle på den sidste gårdtur fra kl. 14-15. Vidnet husker ikke, om det var ham, der spurgte, om tiltalte ville på gårdtur, eller om det var hans kollega. Det foregik uproblematisk. Tiltalte gik gennem scanneren og ud i gården. Der var ingen samtale. Gårdturen finder sted i et aflukket område. Personalet har andre opgaver imens.

Tiltalte blev lukket ind igen præcis kl. 15. De var tre på arbejde på afdelingen. En af dem havde en aftale på fællesskabsafdelingen med en indsat. Derfor blev hun lukket derind. Herefter var de to tilbage. Hans kollega åbnede døren ud til gårdturen. Tiltalte begyndte at gå ind. Vidnet tjekkede, at alt var som det skulle være ind til gangen. Han fik en fornemmelse af, at tingene gik hurtigt, og vendte sig om. Han så, at tiltalte sprintede mod ham. Han tænkte kun på at beskytte sig selv. Der for en masse tanker gennem hans hoved. Det gik så hurtigt. Instinktivt vendte han ryggen til tiltalte og tog armene op for at beskytte sit hoved. Han troede, at han ville få en masse slag. Han så ikke nogen tilvirket kniv, for han mener, at tiltalte havde armene ned langs siden. Kort foran ham løftede tiltalte armen. Vidnet dækkede sit hoved. Han kunne mærke et hug/stik mod venstre kæbe, som kørte ned mod hagen under munden. Han var meget øm i

lang tid herefter. Han fik et 10 centimeter langt mærke fra kæben og ned mod mundvigen. Det var et kraftigt skrab. Det hele gik meget stærkt. Herefter fik han 4-6 kraftige hug ind på siden af halsen. Han kunne høre en svuplyd. Der kom en svuplyd for hvert hug. Efterfølgende havde han også et mærke på venstre arm. Det så han først senere. Han mærkede det ikke under episoden. Kraften, der blev hugget med, var voldsom. Der var blod rundt omkring ham på stuen.

Tiltalte kom på en måde ind foran vidnets hals. Her kom to meget kraftige hug lige ved adamsæblet. Det var to kraftige hug, og han havde problemer med stemmen i lang tid efter.

Efterfølgende mærkede han, at der sad noget, som han trak ud. Der var et hul lige ved siden af adamsæblet.

Han råbte til sin kollega, at hun skulle slå alarm. Det gjorde han, mens overfaldet stod på. Han tror, at tiltalte stoppede, da han hørte alarmen. Alarmen lyder kraftigt. Tiltalte løb over mod gårdtursdøren. Vidnets kollega låste døren ud mod gårdturen, da tiltalte var løbet derud. Han ved ikke, om han fik tiltalte skubbet væk.

Han nåede ikke at forberede sig på overfaldet. Der var ingen alarmklokker, der ringede. Han havde efterfølgende skrabemærker på den ene arm. Det virkede, som om angrebet var rettet mod hans halsregion. Det var helt klart et mordforsøg. Det bygger han på, at der blev anvendt en tilvirket kniv. Den var lavet spids. Det var et hjemmelavet våben, og han blev ramt et farligt sted.

Efterfølgende på Skejby Sygehus fik han at vide, at han havde været meget heldig. Det havde været millimeter fra, at der var ramt en arterie.

Tiltalte sagde ikke noget under overfaldet. Da tiltalte løb væk, kom vidnets kollega hen. Vidnet opdagede da, at der sad noget i halsen, som han trak ud. Han fik tunnelsyn, da det gik op for ham, at der sad en kniv i halsen. Han gik ud i mellemgangen, hvor der er et lille køkken. Her lagde han sig på gulvet. Han fik en klud, som han lagde mod halsen. Han var meget bekymret. Der blev tilkaldt ambulance, og han blev kørt direkte på Skejby, hvor de stod klar til at modtage ham.

Forevist de angivne læsioner i personundersøgelsen, ekstrakten side 253, har han forklaret, at han ikke husker, hvad der forårsagede hudafskrabningen i nakken. Han husker, at han havde en lang blodig hudafskrabning på venstre arm. Skaderne, der er angivet i personundersøgelsen, stammer alle fra overfaldet.

Han har undret sig over, hvorfor overfaldet skete. Det har han brugt meget lang tid på at tænke over. Han er blevet beroliget med, at der mere har været tale om et angreb rettet mod, at han er fængselsbetjent, end mod hans

person.

Person 1 var enhedschef på Afdeling 1 på daværende tidspunkt. Vidnet har ikke bidt mærke i, at der skulle være en specielt dårlig stemning. Han havde også været på arbejde dagen før, hvor han havde arbejdet på etagen lige oven over.

På Skejby blev han syet og undersøgt. Han var indlagt i 2-3 dage. Han var helt rundt på gulvet. Efterfølgende har han haft problemer med at bruge stemmen i længere tid ad gangen. Han har også haft ondt i adamsæblet og i kæben. Endelig er han begyndt at skære tænder. Det værste har været søvnen. Episoden har påvirket ham meget psykisk, og han har fået konstateret PTSD. Det har været en hård omgang, særligt med hensyn til søvn. Episoden er gået ud over både ham selv og hans nærmeste.

Han har ikke set en video af episoden på noget tidspunkt. Den forklaring, han har afgivet, er ud fra hukommelsen. Forevist fotorapport af 18. februar 2023, ekstrakten side 234-236, har han forklaret, at han er blevet renset for blod på de pågældende fotos. Den skade, han tidligere beskrev omkring kæben, er den mørke plet lige over plasteret. Man kan ikke se det tydeligt på fotoet. Han tror, at kniven knækkede ved det første hug, som ramte omkring kæben, fordi der er hårdt der. Det er ikke noget han ved, men blot noget han tænker.

Efter episoden var hans kollega vaks til at åbne døren ud mod gårdturen og til at låse hurtigt efterfølgende.

Han tror, at tiltalte stoppede, fordi alarmen gik i gang. Alarmen kan høres i hele fængslet. Det er en knap, som kollegaen skulle trykke på, en overfalds-alarm. Den gik efter et par sekunder. Episoden virkede som alt for lang tid. Han kan ikke komme det nærmere. Han tør ikke skyde på, hvor lang tid det tog, måske to minutter, måske halvandet minut. Når han siger to minutter, er det fra det tidspunkt, hvor tiltalte kom løbende mod ham, og til han igen var låst ude til gårdturen.

Han fornemmede det sådan, at tiltalte sprang op på ham og hang hen over ham. Han har ingen ide om, hvorfor det gik ud over ham. Han opfattede tiltalte som ikke-snakkesalig. Tiltalte sagde ikke mange ord. De sørgede for, at de ting, der skulle være i orden, var i orden. På LTF-gangen er der ikke meget snak med de indsatte.

Der er en dagbog, hvor personalet kan læse notater fra kolleger i forbindelse med overlap på vagterne. Hvis man er kontaktperson, kan man se journalen for den indsatte, som man er kontaktperson for. Han var ikke kontaktperson for tiltalte.

Foreholdt tiltaltes forklaring om, at der skulle have været en episode to uger forinden, så siger det ham ikke noget. Et år forinden var en kollega, der ikke

længere er i tjeneste, blevet overfaldet. Det vidste han godt.

Han var sygemeldt i 8½ måned efter episoden. Han gik til psykolog i lang tid. Herudover har han gået til kropsterapeut i et år og går stadig til fysioterapi. Skaden er anmeldt som arbejdsskade, og han har fået stillet en PTSD-diagnose. Han er tilbage i arbejde i en anden stilling i en arrest. Det er et meget roligt og meget lille sted. Ansættelsen er på fuldtid, men han bliver skærmet.

Tidligere fik han tillæg for at være gruppefører og tillæg for at være på bande- og fokusafdelingen. De tillæg har han ikke længere.

Ledelsen har, for at berolige ham, sagt, at angrebet ikke umiddelbart virkede som personligt rettet mod ham, men mere mod ”skjorten” . Det var ledelsens indtryk, hvilket de baserede på aflytninger foretaget i fængslet.

Fængselsbetjent Vidne 1 har forklaret, at hun den 18. februar 2023 var ansat som fængselsbetjentelev. Hun havde været på Fængsel siden oktober 2020 og var startet på Afdeling 1 i december 2022. På Afdeling 1 gik betjen-tene altid to og to sammen, og de var ekstra opmærksomme på de indsatte på den afdeling. Det er rigtigt, at der på afdelingen var indsatte med bande-tilknytning og indsatte med særligt fokus. Hun havde kun begrænset kend-skab til de indsatte, idet hun kun havde været på afdelingen i to måneder. Hun havde også kun begrænset kendskab til tiltalte, og hun havde ikke ople-vet noget med ham. Hun havde for lidt kendskab til tiltalte til at kunne vur-dere, om han havde ændret adfærd op til episoden.

Hun var mødt kl. 8 den 18. februar 2023. Hun var med til at få de indsatte på gårdtur. Hun kan ikke huske, om hun var med til at lukke tiltalte ud. Hun var med til at lukke ham ind. Ved gårdtur foregår det sådan, at to betjente henter og følger de indsatte ud. Tiltalte var alene den pågældende dag. Hun ved ikke, om det var usædvanligt. Nogle gange går de ud alene, og nogle gange går de med deres makker.

Da tiltalte blev lukket ind fra gårdturen, var hun og Forurettede 1 i fællesområdet. Hun lukkede tiltalte ind i fællesområdet fra gårdturen. Forurettede 1 stod ved døren til den gang, hvor tiltalte boede. Hun lukkede døren til gården efter tiltalte. Hun og tiltalte fulgtes ad hen til den metaldetektor, som de indsatte skal gå igennem, når de skal ind og ud. Hun stillede sig ved siden af metaldetektoren. Da tiltalte kom hen til metaldetektoren, satte han i løb. Tiltalte var ikke i løb inden. Tiltalte løb gennem metaldetektoren og direkte hen til Forurettede 1.

Hun så ikke, om tiltalte havde nogen genstande med. Hun så ikke andet, end at tiltalte havde solbriller på, var maskeret og havde sin vinterjakke på. Hun havde ikke tidligere set tiltalte i den påklædning. Hun har heller ikke set andre indsatte klædt på den måde.

Da tiltalte kom hen til Forurettede 1, tog han fat i Forurettede 1. Tiltalte greb fat i Forurettede 1 med

hænderne og stak Forurettede 1 i halsen. Hun så ham stikke Forurettede 1 i halsen. Der gik noget tid, før hun opfattede, hvad der skete. Hun så ikke, hvad tiltalte stak Forurettede 1 med. Hun kunne se, at der var aktivitet omkring Forurettede 1 hals. Da hun opfattede, hvad der skete, løb hun hen mod dem. Tiltalte slap derefter Forurettede 1 og løb forbi hende. Hun vendte rundt og løb efter tiltalte. Tiltalte løb ud i gårdtursarealet igen, hvorefter hun låste døren efter ham.

Hun husker ikke, at tiltalte sagde noget. Hun husker heller ikke, om Forurettede 1 sagde noget. Hun husker mest Forurettede 1's blik. De var begge i chok. Hun husker ikke præcist Forurettede 1's ord. Hun slog alarm, efter at hun havde låst døren ud til gården. Hendes kollega Vidne 2 var kort forinden kommet hen til det sted, hvor hun selv og Forurettede 1 var. De fulgtes ad ind i et personaleområde, hvor de fik Forurettede 1 til at lægge sig ned. Derefter kom en masse kolleger fra andre afdelinger til stede. Resten af dagen er ret sløret for hende.

Hun så Forurettede 1 tage en genstand ud af sin hals, da de var på vej. Hun tror, at Forurettede 1 havde genstanden i hånden, da de kom ind på personaleområdet. Det var en tandbørste, som var spidset i den ene ende og knækket i den anden ende. Den anden del af tandbørsten lå i fællesområdet og blev samlet op af en anden. Forurettede 1 havde skader på halsen. Han havde også andre skader end der, hvor tandbørsten sad. Han blødte også andre steder på halsen, mindst tre steder i alt. Hun tror, at han også havde en skade omkring kæben.

Foreholdt, at det fremgår af afhøringsrapport af 18. februar 2023, ekstrakten side 271, at hun til politiet har forklaret: ” Videt kunne se, at han havde blod på skjorten omkring brystet. Hun kunne nu se, at forurettede havde et stiksår i den ene kind, nogle stik på venstre side af halsen, samt et stik omkring struben.” , har hun forklaret, at det godt kan passe, at hun har forklaret sådan. Hun husker det tydeligere efter at have hørt det læst op. Det er halvandet år siden, så nogle detaljer er desværre glemt, men hun har sagt det, som hun har set, til politiet.

De stik og slag, som hun så tiltalte tildele Forurettede 1, var på eller omkring Forurettede 1's hals. Hun havde mest fokus på Forurettede 1 efter episoden og lagde ikke så meget mærke til tiltaltes adfærd eller sindstilstand efter episoden.

Foreholdt, at det fremgår af afhøringsrapport af 18. februar 2023, ekstrakten side 272, at hun til politiet har forklaret: ” Forespurgt til sigtede, forklarede hun, at denne stadig var i gårdarealet, hvor han i mellemtiden havde samlet en sneskovl op. Han gik nu meget aggressivt rundt og virkede særdeles voldsparat.” , har hun forklaret, at det er rigtigt, at hun har forklaret sådan til politiet. Hun husker det også nu. Tiltalte samlede en sneskovl op og stod med den i hånden. Det lignede, at tiltalte var klar til at forsvare sig mod betjente, som måtte komme ud til ham. Hun vurderede, at han så voldsparat ud. Hun så ikke nogen betjente tage kontakt til ham. Han så ud til at være klar til at bruge sneskovlen. Hun husker det sådan, at han stadig havde maskering på.

Hun husker ikke, om solen skinnede den dag. Hun studsede over tiltaltes beklædning, herunder solbrillerne. Hun husker det som, at det var en rimelig solrig dag i februar. Det usædvanlige ved tiltaltes påklædning var, at nederste del af ansigtet var dækket. Det var nok en almindelig februardag. Hun husker ikke temperaturen. Hun havde meget begrænset kendskab til tiltalte, men hun vidste godt, hvem han var, og dermed hvem hun låste ind. Uanset maskeringen vidste de godt, hvem han var.

Hun har set video af episoden en enkelt gang. Det var enten på dagen eller nogle få dage efter. Hun så den på arbejde, men hun husker ikke, hvem hun så den sammen med. Forurettede 1 var ikke til stede, mens hun så den. Hun har svaret ud fra sin hukommelse om episoden. Hun kan dårligt huske videoen, som hun kun har set én gang. Hun har svært ved at svare præcist om episodens varighed. Det gik hurtigt, og hun har ikke et bud på, præcis hvor længe det tog.

Forurettede 1's blødning var ikke pulserende. Så vidt hun ved, var Forurettede 1 hele tiden ved bevidsthed. Forurettede 1 svarede på de spørgsmål, der blev stillet i forhold til at tilkalde ambulance mv. Han talte ikke i hele sætninger. Hun har ikke oplevet ham være uden bevidsthed.

Hun slog alarm, efter at tiltalte var løbet ud i gården, og hun havde låst af efter ham.

Fængselsbetjent Vidne 2 har forklaret, at hun den 18. februar 2023 var an-sat i Fængsel som fængselsbetjent. Hun har været ansat der i 5 år og er tilknyttet Afdeling 1. De særlige sikkerhedsforanstaltninger på afde-lingen, som er en bande- og fokusafdeling, går ud på, at de altid skal være to betjente sammen, at der kun må være to indsatte ude ad gangen, og at der i fællesrummet er en metaldetektor, som de indsatte skal gennem, når de skal til og fra gangen. Først kommer jakken igennem og herefter personen. Der sker kun visitation af den indsatte, hvis metaldetektoren bipper. Plastik giver ikke udslag.

Hun har været på Afdeling 1 i hvert fald i halvdelen af sin tjenestetid. Tiltalte afsonede der allerede, da hun blev ansat i august 2019. Hun talte med tiltalte, når hun var på arbejde. Relationen var fin. De talte dog ikke så meget sammen. Tiltalte talte ikke så meget med nogen af dem. Der var ingen uoverensstemmelser mellem hende og tiltalte.

Sikringscelle blev anvendt, hvis der eksempelvis var sket indsmugling af narko. Hun husker ikke, om sikringscelle har været anvendt i forhold til tiltalte.

Tiltalte blev mere og mere stille under afsoningen i forhold til at ville tale med personalet. Hun ved ikke, om det også gjorde sig gældende i forhold til de andre indsatte. Der var seks indsatte på gangen. På gårdtur følges de indsatte altid af to betjente. Herudover har de indsatte en fast gårdmakker,

som er den samme en uge ad gangen.

Den 18. februar 2023 var hun mødt kl. 8. Hun var ikke med til gårdtur, men passede i stedet fællesskabsafdelingen. Det var Forurettede 1 og Vidne 1, der stod for gårdturene. Som hun husker det, spurgte hun ikke nogen af de indsatte, om de ville på gårdtur.

Den indsatte Person 2, som var gårdtursmakker med tiltalte, var ikke på gårdtur denne dag. Hun kender ikke baggrunden herfor. Person 2 plejede at være på gårdtur.

Fællesskabsafdelingen ligger på siden af fællesrummet, og der er en låst glasdør mellem de to rum. Man kan høre og se, hvad der foregår i fællesrummet, når man er på fællesskabsafdelingen.

Denne dag havde tiltalte solbriller på og en halsedisse helt oppe over næsen, da han skulle på gårdtur. Det var usædvanligt. Tiltalte var ikke ofte på gårdtur, og det var den dag lang tid siden, han sidst havde været på gårdtur.

Vidnet var i fællesskabsafdelingen, da tiltalte blev lukket ind fra gårdturen. Hun hørte Vidne 1 råbe og kunne se, at nogen kom løbende forbi. Vidne 1 løb forbi. Vidnet fik døren til fællesskabsafdelingen låst op, efter at hun havde fået de indsatte væk, og kom ud i fællesrummet. Vidne 1 havde da låst døren ud til gårdturen. Forurettede 1 kom hen til hende og sagde: ”Han slog mig, han slog mig.” Forurettede 1 havde ridser hen ad begge kinder, tror hun. Det blødte. Hun sagde til Forurettede 1, at han skulle komme med og sætte sig ned. Forurettede 1 var meget forvirreret. Han lagde sig ned. Forurettede 1 tog sig til halsen og pillede toppen af en tandbørste ud. Hun havde ikke før da set tandbørsten. Der kom blod ud fra hullet hvor den havde siddet. Hun fik fat i noget stof, som hun pressede mod Forurettede 1's hals for at stoppe blodet. På det tidspunkt vidste de ikke, hvor galt det var. Forurettede 1 var helt forvirret. Vidne 3 kom til. Hun kender Forurettede 1 rigtig godt. Vidne 3 tog over, og vidnet gik ud for at hjælpe til på afdelingen. Der var megen forvirring og mange mennesker. Alarmen var gået, og der kom personale til fra hele fængslet.

Det var spidsen af en tandbørste, Forurettede 1 trak ud. Det så hun efterfølgende.

Alle indsatte blev låst inde på deres celler. Hun sørgede for fokusafdelingen. Tiltalte var stadig på gårdturen. Da alle indsatte var låst inde, gik de ud i indergården, hvor man kan se ind til gårdturen. De fik oplyst, at der var ringet efter politiet, og at de derfor ikke selv skulle gøre noget. Tiltalte virkede utroligt stresset og gik rundt med en sneskovl. Hun spurgte tiltalte: ”Hvorfor gør du det her?” Tiltalte svarede: ”Det kan du fucking spørge din chef om” .

Vidnet er blevet foreholdt afhøringsrapport af 18. februar 2023, ekstrakten side 276, hvoraf det fremgår, at vidnet skulle have forklaret: ”Forurettede havde tydelige skader, idet der var blod eller måske et hul i forurettedes

kind. Afhørte var usikker på, om der var hul i kinden, eller om der bare var meget blod. Derudover havde forurettede et hul i sin hals lige omkring strubehovedet samt et hul på siden af halsen. Begge huller var ca. 1 cm store” . Hertil har vidnet forklaret, at hun nok har forklaret sådan. Det er lang tid siden. Hun tænker det dog stadig som ridser. Hun husker hullerne i halsen, og at der var hul på kinden. Foreholdt, at det videre af afhørings-rapporten fremgår, at hun skulle have forklaret: ” Da der var faldet ro på, gik afhørte udenfor, hvorfra hun kunne tale ind i gårdarealet til sigtede. Hun råbte ”Du er en idiot Tiltalte, hvad fanden laver du?” hvortil sigtede svarede ”Du skal ikke kalde mig en idiot, det Person 1 der er en idiot” , har vidnet forklaret, at Person 1 på det tidspunkt var chef. Hun har forklaret sådan, og det er også sådan, hun husker det nu. Det var ikke hendes opfattelse, at tiltalte havde uoverensstemmelser i forhold til Person 1.

Den, der har vagten den pågældende dag, har ansvaret for sikringscellen. Det er ikke nødvendigvis Person 1, der er inde over her.

Forevist stillbilleder fra videoovervågningen hasr vidnet bekræftet, at det er hende, man ser gå ind på fællesskabsafdelingen med en indsat og senere igen komme ud derinde fra.

Hun har ikke set selve overfaldet.

Hun blev ansat i Afdeling 1, men har været i forskellige afdelinger siden august 2019. Tiltalte har i hele perioden været i Afdeling 1.

Op til den 18. februar 2023 havde hun nok været cirka et år sammenlagt på fokusafdelingen. Hun blev fastansat i august 2022. Fra det tidspunkt var hun fast på Afdeling 1, men hun havde også været på afdelingen inden da.

Dialogarbejdet på Afdeling 1 er anderledes end på andre afdelinger. De er altid sammen to kolleger. Der er meget travlt, og de har ikke mulighed for bare at stå på afdelingen og snakke med de indsatte. Arbejdet her består typisk i at følge de indsatte til og fra deres celle. De indsatte er heller ikke interesseret i, at man taler med dem. Der er ikke regler om, at personalet ikke må tale med de indsatte på afdelingen. Der er heller ikke særlige anvisninger omkring dette.

De indsatte laver mad sammen to og to. De bliver her låst inde i køkkenet. Der bliver ikke holdt øje med dem, mens de laver mad. Der er toilet på cellen. Den eneste reelle mulighed, der er for dialog med de indsatte, er, når der bliver låst op til cellerne, eller de indsatte bliver fulgt ind og ud. Nogle er mere interesseret i at kommunikere end andre. Der er travlt på almindelige morgener. Der er 24 indsatte på hver etage og to etager. Der er syv til otte fængselsbetjente på hver etage og to til tre betjente i fællesskabs-afdelingen. På Afdeling 1 er de to om en eller to indsatte.

Hun opfattede det underligt, at tiltalte ikke havde en makker med på gårdtur

den dag. Hun har 12-13 vagter på en måned. Hun kan ikke tjekke, hvor mange gange tiltalte har været alene på gårdtur. Der kan godt stå i dagbogen, hvis tiltalte ikke har været på gårdtur. Hun har ikke tjekket i dagbogen, hvor mange gange tiltalte har været alene på gårdtur.

Foreholdt, at fængselsbetjent Forurettede 1 har forklaret, at det ikke var usædvanligt, at indsatte var alene på gårdtur, så er dette rigtigt.

Hun husker ikke dagen i forhold til vind og vejr. Hun husker ikke, om solen skinnede.

Hun har helt sikkert forklaret som der står anført i afhøringsrapporten om tiltaltes udtalelse efter episoden. Det er lang tid siden, og hun husker i dag ikke ordret, hvordan ordene faldt, da tiltalte gik rundt på gårdturen.

I forhold til skaderne, så husker hun ”ridser” . Hun må henholde sig til, hvad hun har forklaret på dagen. Forurettede 1 havde blod i hovedet. Hun husker ikke andet i dag.

Fængselsbetjent Vidne 3 har forklaret, at hun har arbejdet i Fængsel si-den åbningen i Årstal. Hun er på Afdeling 3. Hun har haft ekstravagter på Afdeling 1 af og til, og hun har set tiltalte i forbindelse med sådanne vagter. Hun havde således kun begrænset kendskab til ham.

Den 18. februar 2023 var hun på arbejde på Afdeling 3, da episoden fandt sted. Hun blev opmærksom på episoden pga. alarmen. Da hun kom frem til Afdeling 1, så hun nogle kolleger stå foran gårdtursarealet, og hun så, at tiltalte var på gårdtursarealet.

Tiltalte havde trukket noget op foran ansigtet og ned i panden. Han gik med en sneskovl i hænderne med skovlen vendt opad. Han havde en truende adfærd og virkede klar til, at de skulle komme ud til ham. Han gik rundt som en løve i et bur. Da hun ankom, kunne hun ikke genkende ham pga. maske-ringen. En af hendes kolleger fortalte hende, hvem det var. Hun husker ikke, at tiltalte sagde noget, eller at en kollega talte til tiltalte.

Hun stod der et par minutter. På et tidspunkt sagde en af hendes kolleger, at de bare skulle lade tiltalte være, idet han ikke kunne forvolde mere skade der. De gik derfor ind for at planlægge, hvad der skulle ske. Mens de stod ved gården, havde hun fået at vide af en kollega, hvad der var sket. Kolle-gaen fortalte, at Forurettede 1 var blevet stukket ned. Hun kendte Forurettede 1, idet hun har arbejdet sammen med ham i flere perioder.

Hun gik ind til Forurettede 1 for at se, hvordan han havde det, og for at hjælpe ham. Hun fandt ham liggende på gulvet i køkkenet. Der var vinduer ud mod gårdtursarealet, og gennem vinduerne kunne man se ind i køkkenet fra gården. Der var desuden en havedør af glas, som man også kunne se ind ad. Hvis man gik helt hen til vinduet, ville man kunne se det sted, hvor Forurettede 1 lå.

Hun kan ikke huske, om tiltalte gjorde det. De besluttede at flytte Forurettede 1, så man ikke kunne kigge ind til ham.

Da hun kom ind til Forurettede 1, hilste hun på ham. Der var kolleger, som var i gang med at ringe efter en ambulance, og en kollega holdt Forurettede 1 i hånden. En anden kollega pressede noget gardin mod Forurettede 1's hals. Hun tror, at Forurettede 1 fortalte, at han var blevet stukket i halsen. Forurettede 1 var meget chokeret. De flyttede ham til et depotrum. På vej til depotrummet bad han om at komme til at se sig selv i spejlet på toilettet. Forurettede 1 blev meget påvirket af at se sine skader i spejlet.

Forurettede 1 havde en flænge i struben, to huller i halsen og en ridse på kinden. Det blødte fra flængen, og de andre skader var røde af blod, men de blødte tilsyneladende ikke længere. Forurettede 1 brød helt sammen, da han så sine skader. Det var som om, at det da gik op ham, at det var sket i virkeligheden og ikke bare var en drøm.

Senere, da hun var taget med Forurettede 1 på skadestuen, sagde Forurettede 1 flere gange: ”Han prøvede sgu at slå mig ihjel” . Hun mener, at Forurettede 1 også sagde noget om, at han ikke havde gjort tiltalte noget. Forurettede 1 virkede meget uforstående overfor, hvorfor det var sket. Forurettede 1 var ved bevidsthed, mens hun var til stede.

Forurettede 1 blev mere og mere hæs, som tiden gik. På skadestuen sagde de, at de regnede med, at det var fordi han hævede op i halsen. Han blev mere og mere hæs, også mens de ventede på ambulancen.

Foreholdt, at det fremgår af afhøringsrapport af 24. februar 2023, ekstrakten side 279, at hun til politiet har forklaret: ” Forurettede 1 var hele tiden kontaktbar og afhørte tænkte ikke på, at Forurettede 1 var i livsfare. Hun tænkte "det skal nok gå", idet han kunne tale og der ikke var mislyde, såsom "pibelyde" eller lign, når han trak vejret og talte.” , har vidnet forklaret, at det er rigtigt, at hun har forklaret sådan. Foreholdt, at det fremgår, at hun videre har forklaret: ” I timerne mens afhørte var på sygehuset hos Forurettede 1, blev han mere og mere hæs.” , er det rigtigt. Det kan godt være, at det først var på hospitalet, at han begyndte at blive hæs. Forurettede 1 græd desuden meget, hvorfor det også kunne være svært at høre.

Fængselsbetjent Vidne 4 har forklaret, at han var på arbejde på 1. sal på Afdeling 1 den 18. februar 2023. På et tidspunkt hørte han høj råben fra stuee-tagen, og derefter gik alarmen. Han skyndte sig ned i stueetagen og løb ind i køkkenet på personaleafdelingen, hvor han fandt Forurettede 1 liggende på gulvet. Forurettede 1 havde et hul i halsen ved adamsæblet, og vidnet så, at han pillede en plastik-genstand ud. Forurettede 1 var chokeret og undrede sig over, hvorfor det lige var ham. Det sagde Forurettede 1, mens de var i gang med at yde førstehjælp til ham.

De forsøgte at finde resten af den tilvirkede tandbørste. Den afbrækkede del blev fundet på gulvet i nærheden af metaldetektorkarmen i fællesrummet. De sikrede begge dele og overlod dem til politiet. I mellemtiden ringede de endvidere efter en ambulance.

Tiltalte var i gårdtursarealet. Han havde en elefanthue over ansigtet og solbriller på, og han gik og svingede med en sneskovl. Bladet på sneskovlen var både oppe og nede. Tiltalte talte ikke til nogen. Han gik frem og tilbage. Vidnet husker ikke, om tiltalte var ved det vindue, hvorfra man kunne se det sted, hvor Forurettede 1 lå.

Der var mange kolleger, som gerne ville ud til tiltalte for at få det afsluttet hurtigst muligt. Det blev imidlertid besluttet at afvente politiet i stedet.

Forevist billede af den tilvirkede tandbørste, ekstrakten side 177, har vidnet forklaret, at det var den del af tandbørsten, som sad i halsen på Forurettede 1. Han kan ikke huske, hvem der fandt den anden del af tandbørsten. Forevist billede af den afbrækkede del af tandbørsten, ekstrakten side 178, har vidnet bekræftet, at det var den, som blev sikret.

Vidnet var tilknyttet Afdeling 1 og havde være det siden 2017. Han var kontaktperson for tiltalte. Som kontaktperson forsøger man at danne en relation til den indsatte. Han mener, at han havde dannet en relation til tiltalte. De havde ikke nogen udeståender, og han havde ikke haft konflikter med tiltalte. Han er bekendt med, at tiltalte havde været i sikringscelle nogle uger forinden. Han hentede selv tiltalte fra sikringscellen. Da han hentede ham, havde de en løs samtale. Tiltalte fortalte ikke om, at han skulle være blevet overfaldet i sikringscellen. Tiltalte fortalte ikke rigtig noget om, hvad der var sket, mens han var i sikringscelle. Det var svært at aflæse, om der var sket nogen ændring med tiltalte, efter at han havde været i sikrings-cellen. Det var svært at vurdere, om tiltalte havde det godt eller skidt. Vidnet havde bare løse samtaler med ham.

Han havde begrænset med samtaler med tiltalte. Der havde i en periode været ”nedlukninger” på Afdeling 1. Når der var nedlukning, skulle der være fire betjente pr. indsatte, når de indsatte skulle på gårdtur, vaske tøj eller til besøg. Det er svært at nå ind til de indsatte, når den eneste måde, de kunne have samtaler, var over samtaleanlægget.

Nedlukningerne var ikke rettet specifikt mod tiltalte. Beslutninger om nedlukning blev truffet, hvis der havde været nogle hændelser, og så ramte det alle LTF’ere. Der var flere perioder, hvor der var nedlukning, hvorefter det blev ophævet efter noget tid. Hvis der skete nye hændelser, blev der besluttet nedlukning igen. Han husker ikke, om der havde været en periode med nedlukning op til den 18. februar 2023. De har haft LTF’erne siden 2019, og der har været flere perioder med nedlukning.

Den eneste samtale, vidnet havde med tiltalte, efter at tiltalte havde været i sikringscelle, var, da han hentede tiltalte fra sikringscellen. Han kunne ikke aflæse, om tiltalte skulle have været vred eller ked af det. Han var lidt svær at aflæse. Tiltalte gav ikke udtryk for, at der var sket noget forkert i sikrings-cellen.

Vidnet blev kontaktperson for tiltalte, da denne kom tilbage fra Sjælland. Han kan ikke huske, hvornår det var. De startede op med LTF’ere i 2019. Efter at tiltalte havde overfaldet to fængselsbetjente, kom han først på politigården og derefter til Sjælland i et halvt år, før han kom tilbage til Fængsel. Vidnet blev kontaktperson for tiltalte, da han kom tilbage. Han har i hvert fald været kontaktperson for ham i nogle år op til episoden.

Han vil ikke sige, at han er den fængselsbetjent, som kendte tiltalte bedst. Som kontaktperson skal man bl.a. lave indstillinger vedrørende udgang og prøveløsladelse. Derudover var det op til de indsatte, om de havde noget, de ville tale med deres kontaktperson om. Han havde ikke mange samtaler med tiltalte. Det var mest løse samtaler. Der var ikke dialogarbejde med ham. Det var mest praktiske ting. Han ved ikke, hvem der kendte tiltalte bedst. Kon-taktpersonen er ikke nødvendigvis den, som kender en indsat bedst. Som kontaktperson forsøger man at være i kontakt, hver gang man er på arbejde, men det er ikke sikkert, at det lykkes.

Han havde en god relation til tiltalte, men de var ikke sammen alene. Det skyldtes bl.a., at tiltalte var LTF’er, og så kunne man ikke lige hive én person ud. Nogle gange kunne de tale lidt sammen, mens der var to indsatte, som havde gangtid og lavede mad. Det fremgik af fængslets regler, at han ikke måtte være alene med tiltalte. De skulle være to betjente sammen.

Han var også med til at lave farlighedsvurderinger, som er en slags sikkerhedsvurderinger. Når han laver indstillinger herom, baseres det på faktuelle oplysninger så som overordnet sikkerhed, den indsattes dom og vedkommendes adfærd. Afdelingslederen og sikkerhedsenheden er også med til at lave indstillingerne.

Det er lidt svært at tage samtaler med de indsatte på fokusafdelingen, men i andre tilfælde kan det godt være, at indsatte bliver taget ind til samtaler på kontoret.

På afdelinger med fokusfanger havde de altid ”stram” sikkerhed. Det medførte, at dialogen med de indsatte var mere begrænset. Når der skete noget, gik de over til ”nedlukning” . ”Stram” medførte, at de indsatte fulgte et skema for gårdtur og gangtid, og at der skulle være to betjente, når de skulle ind eller ud af cellerne. ”Nedlukning” kunne medføre krav om 3-6 betjente, når indsatte skulle lukkes ind eller ud. Nedlukning er sket før på Afdeling 1, men det var ikke ofte.

Han mener, at det var et enkeltstående tilfælde, da tiltalte var i sikringscelle. Han var i hvert fald ikke ofte i sikringscelle. De havde generelt ikke problemer med tiltalte.

Der var ikke noget i tiltaltes adfærd forud for den 18. februar 2023, som havde fået vidnets alarmklokker til at ringe. Der var begrænset dialog, og det

var svært at aflæse de indsatte, når de var låst inde hele tiden. Der havde tidligere været flere episoder på fokusafdelingen, hvor nogen var kommet til skade. De havde en forventning om, at der kunne ske noget, men ikke specifikt fra tiltalte.

Han mener, at tiltalte var iført en elefanthue. Foreholdt, at andre har forklaret om en halsedisse, har vidnet forklaret, at han så det som en elefant-hue. Han har ikke set maskeringen efterfølgende.

Forevist skema, ekstrakten side 118, har vidnet forklaret, at det er et eksempel på sådan et skema, som han henviste til. Kondi/fritid er lukket mandage og lørdage, hvor der er besøg, og gangtid og gårdtur er lagt i helt faste rammer. På almindelige afdelinger har de ikke den slags skemaer, så der kan der tages hensyn til mere individuelle ønsker.

De var flere fængselsbetjente på hans afdeling, som havde været udsat for vold. De havde sendt flere indberetninger til fængslets sikkerhedsenhed om, at der ville ske noget. Både han selv og andre havde fået nogen på hovedet af nogle fra LTF. Det skete også inden for det sidste år, hvor tiltalte var der. De havde skrevet og spurgt, om de havde styr på, hvem det var, de satte ind, og om der var styr på deres sikkerhed. Overfaldene gav bl.a. anledning til, at de kørte nedlukning i perioder. De oplevede ikke, at der skete noget generelt på baggrund af indberetningerne. Antallet af fængselsbetjente på Afdeling 1 var blevet nedjusteret flere gange, og det gik ud over sikkerheden. De har foretaget indberetninger af overfaldene, som de skulle. Han ved ikke, om det er sket løbende. Der var sket noget flere gange, så derfor regnede de med, at der ville ske noget igen.

Fængselsbetjent Vidne 5 har forklaret, at han den 18. februar 2023 var ansat på Fængsel som fængselsbetjent. Han var på Afdeling 4 denne dag. Han har ikke været tilknyttet Afdeling 1. Han har intet kendskab til til-talte. Han løb ned til Afdeling 1, da alarmen gik. Han mødte flere kolleger i indergården. Han så tiltalte på gårdtursarealet med maskering og solbriller på. Tiltalte havde en sneskovl i hænderne. Vidnet troede da, at det var en indsat, der ikke ville ind fra gårdtur. Tiltalte virkede voldsparat og klar til at gå til angreb, hvis de gik ind til ham. Han havde sneskovlen hævet og stod to til tre meter fra det hegn, hvor betjentene stod. Der var ca. fire meter mel-lem dem og tiltalte. Tiltalte havde rettet sit ansigt ud mod dem, og der blev råbt til ham, at han skulle lægge sig ned og overgive sig. Det gjorde han imidlertid ikke. De stod der i nogen tid, måske et minut, og talte om, hvor-dan de skulle gribe det an. Han fik da oplyst, at der lå en kollega indenfor, og han gik ind på personalekontoret. Han så da flere kolleger og et par uni-formsbukser på gulvet. Da kunne han regne ud, at en kollega var kommet til skade. Han har kursus i førstehjælp, men der var allerede iværksat førstehj-ælp. Derfor koncentrerede han sig om at få kontrol på situationen og overgik til sikkerhedsindsatsen. De andre gange skulle skærmes. Gardinerne blev ru-llet ned, og der blev klargjort et skjoldhold. Der blev bragt skjold til Afdeling 1 fra andre afdelinger, hvis de indsatte skulle komme ind i gården. Han sik-

rede endvidere en genstand, der blev fundet i fællesarealet. En kollega var ved at række ud efter genstanden, men vidnet sikrede den til sagen, idet han modsat kollegaen var iført handsker. Den blev overleveret til politiet. Fore-vist ekstrakten side 178, så var det den genstand, han sikrede. Han havde he-refter ikke mere kontakt med tiltalte. Kort efter kom lægeambulancen, der tog over.

Læge Vidne 6 har forklaret, at hun har været behandlende læge i forbindelse med, at fængselsbetjent Forurettede 1 kom ind på Aarhus Universitetshos-pital. Hun har ikke haft mulighed for at læse op på sagen og erindrer kun svagt episoden. Foreholdt journalnotat af 18. februar 2023, ekstrakten side 238-239, så er hun læge og øre-, næse- og halskirurg . Hun var på vagt den 18. februar 2023 og havde bagvagt i forhold til en yngre læge. Som bagvagt bliver hun tilkaldt, hvis der sker noget akut. Det er vanligvis ikke dem, der modtager patienter i traumecenteret. Hun tilkaldes kun, hvis der er behov for specialviden på traumeafdelingen. Det er hende, der har udarbejdet journalnotatet.

Hun husker skaderne, fordi notatet nu bliver læst op. Hun husker, at der kom en fængselsbetjent. ”Cricoidet” er en lidt fremtrædende bruskring i halsen lige under struben. Her sås en 1 cm lang stiklæsion/flænge. Når man mærkede på halsen, kunne der ikke mærkes et fremmedlegeme. De andre læsioner er beskrevet som mere overfladiske. Spørgsmålet var, om der var gået hul på luftrøret, som ikke var langt fra flængen, men der var ikke luftophobning under huden. Der var ikke ramt blodkar, idet der ikke var tegn på blodansamlinger.

Der blev udført fleksibel-laryngoskopi, hvilket betyder, at der blev kørt en kikkert ind gennem næsen og ned i halsen. Det viste normale forhold i næsesvælget, mundsvælget, nederst i svælget samt indvendig i struben. Der var således ingen tegn på læsion. ”Trachea” er luftrøret, og der var heller ikke tegn på læsion af dette.

Der blev foretaget CT-scanning af halsen. CT-scanning er en form for røntgenscanning, der kan udføres af hele kroppen. En sådan foretages på traumepatienter for at se, om der er flere skader. Hun har forholdt sig til CT-scanningen af halsen. Den viste, at der var en lille smule luft, hvor stik-læsionen var foran på halsen. Der vil altid været en smule luft under huden, når der bliver stukket hul. Der var ikke tegn på perforering af luftrøret. ”Larynx” er strubehovedet/adamsæblet. Stiklæsionen var et stykke under adamsæblet. Hun har ikke beskrevet dybden af stikket. Hvis man mærker på sin hals, kan man mærke en bruskring. Bruskringen er luftrøret, og der var ikke hul i luftrøret. Det afhænger af, hvor meget fedt den enkelte har under huden, men der er ikke langt ind til luftrøret, måske 5 mm. Dybden af stikskaden er ikke målt. Ud fra beskrivelserne og ud fra, at der ikke var hul i luftrøret, så kan hun ikke forestille sig, at stikket har været dybere end 5 mm, hvis stikket er gået lige ind. Hun har ikke forholdt sig til dybden, idet dette ikke var relevant i forhold til behandlingen.

CT-scanningen bruges til at se, hvor tæt man har været på vitale kar. Her var der ikke tegn på, at kar havde været ramt. En røntgenlæge vil formentlig kunne vurdere, hvor tæt på vitale kar, man har været. Hun kan med sin viden ikke vurdere det.

Hun husker ikke med sikkerhed, at hun talte med politiet. Foreholdt, at det fremgår af rapport af 18. februar 2023, ekstrakten side 232, at hun til politiet skulle have udtalt: ”F orurettede er ikke i livsfare pt. Det dybe sår havde ikke ramt vitale dele af halsen, men det var blot et tilfælde. Inden for en centimeter af såret fandtes både luftrør og større kar. Såret var nok et par cm dybt.” , s å husker hun ikke at have forklaret sådan. Hvis der bliver stukket mod halsen, så er det sjældent, at der er stukket fuldstændigt lige på halsen. Hvis stikket har været skråt, så kan det sagtens have været et par centimeter dybt. Det dybe sår var midt på halsen. De andre sår var mere overfladiske. Hun har set på de andre sår og har hurtigt konstateret, at det var såret midt på halsen, de skulle koncentrere sig om. Det var det sår, der blev syet. Patienten har ikke været i livsfare, idet der ikke var tegn på et hul på noget vitalt.

Foreholdt, at det af journalnotatet fremgår, at patienten skulle være opmærksom på, om der tilkom hævelse/hæshed eller besværet vejrtrækning, så kan hæshed komme på grund af slag mod halsen. Det skyldes hævelse omkring struben, der kan medføre hæshed. Hvis halsen hæver meget, kan det medføre, at patienten får svært ved at trække vejret.

Man skal have en scanning af patienten for at kunne se de store kar, hvor det ville være farligt, hvis stikket gik ind. Det kan også være farligt at ramme selve luftrøret. Hvis stikket har været bare et par centimeter skævt, er der ikke langt ud til de store halskar. Luftrøret er hårdt. Det er sandsynligt, at stikket har bevæget sig ud til siden, fordi det er gledet af på luftrøret. Her løber halspulsåren og de store vener. Ud fra undersøgelsen vil det være et gæt, men da der ikke var hul på luftrøret, er det sandsynligt, stikket er gledet af til en af siderne. Indstikshullet var 1 cm langt. Hun kan ikke svare på, hvor langt ud man skal for at ramme noget vitalt. Der er tale om bløddels-væv, som man nemt glider igennem. Det afhænger af skarpheden af den genstand, der anvendes, om man glider af på eller går gennem til luftrøret, hvis man stikker med alle kræfter.

De to andre læsioner var meget overfladiske. Hun tænker ikke, at de er gået ind under huden. De to andre læsioner var måske mere rids end stik.

Retsmediciner Vidne 7 har forklaret, at han er special-læge i retsmedicin. Vidnets kollega har foretaget personundersøgelsen af forurettede med vidnet som supervisor. Kollegaen og vidnet har sammen ud-arbejdet erklæringen om personundersøgelsen.

Udtrykket ”friske læsioner” i personundersøgelsen dækker over skader, som

er opstået for relativt nylig. Det vil typisk være inden for det seneste døgn. Det anførte om, at læsion 1, 2, 3 og 4 er ”forenelige med det oplyste overfald med tilspidset tandbørste” , har de vurderet ud fra, hvordan skaderne så ud. Skaderne på huden er atypiske, idet de ikke er lige så skarprandede som ved anvendelse af skarpe genstande som eksempelvis en kniv. Der er dermed anvendt en spids genstand, men genstanden har ikke været lige så skarp som en kniv.

Hvis der anvendes en genstand, som er mindre skarp end en kniv, skal der bruges større kraft for at lave hul på huden. Endvidere vil en meget spids genstand lettere kunne give skader dybere nede. Der skal således anvendes større kraft for at lave samme skade med en mindre spids eller skarp genstand.

De har anført, at skaderne vurderes at være ”overfladiske” . Dette dækker over, at de har sammenholdt deres visuelle observationer og oplysningerne fra sygehuset om, at der ikke var skader i dybden, og på denne baggrund har de vurderet, at skaderne var overfladiske. Udtrykket ”overfladiske” betyder, at de ikke går så dybt. De har også vurderet, at den sammensyede læsion 2 var overfladisk, idet der ikke var sket skader i dybden. De kunne ikke selv se i dybden, fordi læsionen var syet sammen, så de har baseret vurderingen på oplysningerne fra sygehuset om bl.a. CT-scanningen og kikkertundersøgelse i halsen. Hvis genstanden havde ødelagt noget i dybden, ville de ikke betegne skaden som ”overfladisk” .

Han og hans kollega har set videoen af overfaldet. De har ikke set en video, hvor man kunne se, at der sad noget fast i halsen. De har set en beskrivelse af, at der har været et løst fragment, som havde siddet fast. Det ændrer ikke noget på hans vurdering af de skader, som de har set, om der har siddet noget fast i halsen.

Det relevante er, om der er skader i dybden, og derfor betyder størrelsen af såret i huden ikke særlig meget. Sygehuset har beskrevet, at de på scanningen kunne se noget luft, og det er forventeligt, når der er gået hul på huden. Sygehuset har så undersøgt, om luften kunne være kommet fra luftrøret, og ud fra sygehusets beskrivelse var der ikke grund til at antage, at det skulle være tilfældet.

Det kan godt være, at genstanden kan være gledet af på luftrøret og dermed ind i underhuden eller noget muskulatur. Når de skriver ”overfladisk” forholder de sig til, om der er hul på luftrør, blodkar, nerver, rygmarv, knogler eller lignende skader på noget vitalt i dybden.

Deres beskrivelse af læsionerne som ”uregelmæssige” og ”tilnærmelsesvis skarprandede” er udtryk for, at de formentlig er påført med en genstand, som ikke er lige så skarp som en kniv. Han kan ikke vurdere den tilvirkede tandbørstes konsistens, eller hvor spids den er, blot ved at se på tandbørsten.

Det er generelt svært at bestemme retningen af stik på folk, der overlever, idet man ikke har mulighed for at stikke noget ind i såret eller fjerne huden. Hvis man ud fra en scanning kunne se, at der var ramt en knogle eller andet bagved, kunne det give en pejling om stikretningen. Idet der i dette tilfælde ikke var hul på noget i dybden, havde de ikke noget pejlepunkt om retningen.

Med hensyn til hvor tæt stikkene var på at ramme eksempelvis luftrør og blodkar kan han svare ud fra generel viden om anatomi. Luftrøret ligger lige under huden, så risikoen afhænger bl.a. af, hvor meget fedt man har under huden på halsen. Det samme gælder blodkarrene, som også ligger tæt på. Det er inden for nogle cm eller mindre, at der er vitale vævsstrukturer som luftrør, strube, halspulsåre og halsblodåre. Der ligger mange ting på halsen, og det ligger relativt overfladisk. Rygsøjlen med rygmarven ligger derimod dybere og mere beskyttet. Halsen er et udsat sted, hvor tingene ligger lige under huden.

I forhold til, at ”ethvert stik mod halsen indebærer risiko for læsion af store blodkar og heraf følgende risiko for forblødning” afhænger risikoen af, hvad der stukket med, herunder bl.a. skarphed og hvilken kraft, der er stukket med.

Når det om læsion 6 på venstre underarm er anført, at den er ”ukarakte-ristisk” , så betyder det, at de ikke kan sige noget bestemt om den. De kan dermed ikke sige, hvordan den er opstået. Læsionen kan godt være en afværgelæsion i forbindelse med, at forurettede har beskyttet sig med armen. Det kunne også være kommet af noget andet. Skaden sidder et sted, hvor der tit både er skader og afværgelæsioner. Hvis de havde anset det som en typisk afværgelæsion, ville de have skrevet det, men den kan godt være en afværgelæsion alligevel.

Afstanden fra huden ind til struben afhænger af omfanget af fedt på halsen, men skønsmæssigt er det typisk 0,5-1 cm. Huden og struben ligger tæt på hinanden.

De har i erklæringen beskrevet fire stiklæsioner i alt, og det er baseret på, hvad de selv har konstateret. Læsion 1-4 er alle fire indstik på en eller anden måde.

Det er en mulighed, at genstanden i læsion 2 har ramt struben og derefter er gledet af. Der kan også være stukket ved siden af struben, som kan være blevet strejfet. De kan se, at der ikke er hul på struben. Han kan ikke sige, hvor dybt stikket var, eller om stikket er gledet af på struben eller gået ved siden af struben. Det er bestemt en mulighed, at genstanden er ”bøjet af” på struben. Den kan godt være gået et par cm ind uden at ramme noget vitalt. Der ligger også et stort blodkar lige under overfladen, som kunne give en blødning eller risiko for, at der suges luft ned i hjertet. Genstanden kunne også være stoppet lige under huden. Det afhænger af den kraft, der er brugt.

Ud fra skaderne har personen ikke været i livsfare.

Forevist stillbillede fra videoovervågningen har vidnet forklaret, at genstanden må have siddet fast i læsion 2 på en eller anden måde. Dermed må den have siddet så dybt, at den har siddet fast. Det kan også skyldes, at den har lavet et mindre hul, som er udspilet af genstanden. Det er svært at sige noget om, hvor dybt det har været. Det forhold, at genstanden har siddet fast, ændrer ikke på noget af det, som de har skrevet.

Fængselsbetjent Forurettede 2 har forklaret til forhold 2, at han den 18. februar 2023 var ansat som fængselsbetjent i Fængsel på Afdeling 2, som er den særligt sikrede afdeling. Han var på arbejde den pågældende dag, men over-værede ikke episoden på Afdeling 1. Han kom heller ikke til efterfølgende. Han blev først involveret om aftenen, da tiltalte skulle på Afdeling 2. Der er almindelige celler på sikringsafdelingen samt observationsceller og sikrings-celler, hvor indsatte kan fikseres. Det afhænger af faren, hvor vedkommende placeres. Det afhænger af, hvad der er gået forud.

Han kendte tiltalte inden den 18. februar 2023. I forbindelse med afvikling af strafcelle har tiltalte ad flere omgange været på Afdeling 2, senest tre uger inden episoden. Hvis de indsatte laver noget ulovligt, så kan de ikendes strafcelle. Den afvikles typisk på Afdeling 2 i isolationscelle. Tiltalte har nok senest inden episoden været placeret 14 dage i isolationscelle. Vidnet havde da kontakt med tiltalte. Det foregik stille og roligt. Tiltalte havde det ikke særlig godt. På et tidspunkt havde tiltalte muligvis et angstanfald. Han råbte pludseligt meget højt til himlen på et sprog, som vidnet ikke forstod. Det foregik to gange, dels i cellen, dels på gårdturen. Vidnet forsøgte at tale med tiltalte om dette. Han spurgte, hvad han kunne gøre for at hjælpe. Tiltalte bad om noget tøj fra sin celle, som han fik over. Indtil den 18. februar havde han herefter ikke noget med tiltalte at gøre.

Den 18. februar fik han kontakt med tiltalte. Når der har været overfald, bliver den indsatte placeret på Afdeling 2. Tiltalte skulle i observationscelle på grund af overfaldet. Vidnet var på arbejde sammen med fængselsbetjent Vidne 8, fængselsbetjent Person 3 og fængselsbetjent Person 4. Herudover var der to politibetjente til stede. Fængselsbetjentene fik overgivet tiltalte fra politibilen, og de tog over herfra. Vidnet tog fat i tiltaltes arme. Det var vidnet og Vidne 8, der tog fat i tiltaltes arme. De skulle gennem tre døre og føre tiltalte ned ad isolationsgangen. Tiltalte var iført håndjern bag på ryggen og en DNA-dragt. De tog førergreb rundt om armene og førte ham i den rigtige retning. Førergrebet var også for at de kunne gribe ham, hvis han faldt. Der er først syv celler, herefter en observationscelle og endelig en sikringscelle på gangen. Da det gik op for tiltalte, at de var på vej mod observationscellen, satte han benene i jorden og lavede drejebevægelser med kroppen. Han strittede imod og råbte noget uforståeligt. De lagde ham ned for at få bedre kontrol over ham. Vidnet havde fat i tiltaltes venstre arm. Vidnets hånd gled op på siden af tiltaltes hoved, da de lagde ham ned. De fik tiltalte ned at ligge ved at føre ham fremad. De fulgte selv med ned for at

tage kraften ved faldet. Vidnet lå halvt på siden af tiltalte og halvt oven på ham. Hans ene hånd gled op ved siden af tiltaltes hoved. Der var en afstand på ca. 10 cm. Tiltalte rykkede hovedet mod venstre i retning mod vidnets hånd, åbnede munden og bed ud efter vidnet. Det gik hurtigt. Der var 5-10 cm mellem dem. Han sagde: ”Du skal ikke bide mig” , og flyttede hånden. Tiltalte bed kun ud en gang. Tiltalte fortsatte med at råbe noget uforståeligt på et andet sprog end dansk. Tiltalte virkede aggressiv og psykisk uligevægtig. DNA-dragten var tynd og blev rykket i stykker, for at de kunne få et bedre greb i tiltalte. Tiltalte blev ført til sikringscellen, hvor han blev fastspændt. Tiltalte havde ikke mulighed for yderligere udfald. Tiltalte spændte i kroppen for at undgå at blive fastspændt. Vidnet er helt sikker på, at tiltalte bed ud efter ham.

Foreholdt tiltaltes forklaring om episoden, så passer det ikke, at det var sådan, det foregik. Han sagde til tiltalte, at han ikke skulle bide ham, da tiltalte forsøgte at bide ham.

Der er almindelige strafceller på sikringsafdelingen. Her sidder de indsatte 23 timer i isolation og har en times gårdtur i døgnet. Gårdturen foretages alene. Længden af opholdet i isolationscelle afhænger af forseelsen. Han mener, at tiltalte senest var to uger i isolationscelle. Han husker ikke for hvad. Tiltalte har flere gange været på afdelingen. Han husker ikke hvor mange gange.

I dag er der et nyt disciplinærsystem, da man har ønsket at nedbringe brugen af strafcelle. Isolationer er ikke godt for nogen. Der sker skærpelse ved gentagelser.

I den sidste omgang, hvor tiltalte var der, virkede han mærket af isolationen. Vidnet så tiltalte de dage, hvor han var på vagt i perioden.

Den 18. februar 2023 skulle tiltalte i observationscelle. Han gav ikke udtryk for noget i den anledning. Da det gik op for tiltalte, at han skulle i observationscelle, satte han imod. Han forsøgte at vriste sig fri af fører-grebet. Det var derfor, de lagde ham ned. Vidnets hånd gled hen ved siden af tiltaltes ansigt, fordi DNA-dragten var glat. Han ramte ikke tiltalte i ansigtet. Hans hånd var 5-10 cm fra tiltaltes ansigt. Tiltalte blev ramt af gulvet, da de lagde ham ned. Det var derfor, han vendte siden af hovedet til. Han husker ikke, om tiltalte gav udtryk for, at det gjorde ondt. Han husker heller ikke, om tiltalte fik skader. Tiltalte havde højre side af hovedet ned mod gulvet og venstre side af hovedet mod vidnet. Vidnet var på tiltaltes venstre side og Vidne 8 på tiltaltes højre side.

Fængselsbetjent Vidne 8 har forklaret til forhold 2, at han den 18. februar 2023 var tilknyttet Afdeling 2, som er en særlig sikret afdeling. Han har kendskab til tiltalte, som har siddet hos dem tidligere. Tiltalte havde været hos dem ca. 14 dage forud, hvor han var i observationscelle. Vidnet kender ikke baggrunden for, at tiltalte var i observationscelle på det tidspunkt, og

han ved ikke, hvor længe tiltalte var der, idet han ikke var på arbejde de da-ge. Han kendte til tiltalte, idet tiltalte også havde været hos dem før. Han havde ikke et nærmere kendskab til tiltalte, som ikke rigtig talte med perso-nalet. Vidnet var ikke til stede i forbindelse med episoden i Afdeling 1.

Han var med til at overtage tiltalte fra politiet sammen med fængselsbetjent Forurettede 2. De overtog ham fra politibilen, og de førte ham ned mod observationscellen og sikringscellen. Foruden vidnet selv og fængselsbetjent Forurettede 2 var fængselsbetjentene Person 3 og Person 5 til stede. Der kom en politibil med tiltalte i, og politifolkene sagde til dem, at de bare kunne tage over.

Tiltalte havde DNA-dragt på, og det medførte, at de ikke kunne få særlig godt fat i ham. Derfor havde vidnet og Forurettede 2 tiltalte i førergreb. De førte tiltalte ind på gangen, og da de var kommet rundt om et hjørne, spændte tiltalte op, så hans fødder kurede hen ad gulvet. De tog tiltalte ned på gulvet for at få styr på ham, fordi han spændte op. De lagde ham ned ved at tage fat i hans skuldre, hvorefter tiltalte røg ned på gulvet.

Da tiltalte landede på gulvet, gjorde han tegn til at bide ud efter Forurettede 2, idet han lavede et ”ryk” med hovedet hen mod Forurettede 2's hånd. Forurettede 2's hånd var ved tiltaltes skulder, da de landede på gulvet, så hånden var lige ved siden af tiltaltes hoved. Tiltalte rykkede med hovedet over mod Forurettede 2's hånd, og Forurettede 2 sagde: ”Han bider” . Vidnet så ikke, at tiltalte bed, eller at tiltalte havde åben mund. Han så tiltalte rykke med hovedet hen mod hånden. Hånden var omkring skulderen, og han kan ikke sige nærmere om afstanden mellem hånden og munden.

Vidnet lagde sin højre hånd på tiltaltes nakke, og så rykkede de DNA-dragten i stykker. Vidnet lavede herefter en armsnoning på tiltaltes højre arm, og Forurettede 2 lavede det samme på tiltaltes venstre arm. Derefter kom tiltalte i sikringscelle. Han husker ikke flere situationer, hvor tiltalte forsøgte at bide. De lagde ham ned for at få DNA-dragten af, så de kunne få et bedre greb, idet DNA-dragten forhindrede dem i at holde ordentligt fat.

Foreholdt, at det fremgår af afhøringsrapport 21. april 2023, ekstrakten side 288, at han til politiet har forklaret: ” Det var afhørtes opfattelse, at nu sigtede forsøgt at bide Forurettede 2 2 gange. Første gang var det lige inden de lagde nu sigtede ned på gulvet, da afhørte hørte Forurettede 2 sige "Du skal ikke bide". Afhørte og Forurettede 2 lagde nu sigtede ned på gulvet på gangen ved isolationscellerne. I forbindelse med nedtagningen tog Forurettede 2 fra med sin venstre hånd på gulvet. Forurettede 2's hånd var nu lige ud for nu sigtedes hoved. Her så afhørte at nu sigtede flyttede sit hoved hen mod Forurettede 2's hånd i et forsøg på at bide i hånden” , har vidnet forklaret, at det godt kan passe, at han har forklaret det sådan. Han husker ikke at have fået læst rapporten op. Da han forklarede det, har det været tydeligt i erindring. Han husker i dag særligt, at tiltalte lavede et ryk med hovedet for at bide Forurettede 2, mens de lå på gulvet. Hans hukommelse er blevet genopfrisket af det oplæste, men han

husker ikke nærmere om, at tiltalte også forsøgte at bide, inden han blev lagt ned på gulvet.

Foreholdt, at han indledningsvist forklarede, at han kun så tiltalte lave et ryk med hovedet hen mod Forurettede 2, har vidnet forklaret, at han så, at tiltalte lavede et ryk mod Forurettede 2, hvor han åbnede munden og ”tyggede ud” efter Forurettede 2's hånd. Vidnet var på højre side af tiltalte, og Forurettede 2 var på tiltaltes venstre side. Vidnet røg også selv med ned på gulvet. Han landede ved tiltaltes højre side. Der var fysisk kontakt mellem vidnet og tiltalte. De lå ikke ovenpå tiltalte. De sad på knæ og havde fat i ham med armene. Vidnet havde fat i tiltaltes nakke og ene arm. Forurettede 2 landede med den ene hånd ved tiltaltes hoved og havde fat i tiltaltes anden arm. Vidnet havde sit hoved rettet mod tiltalte hele tiden. Han mener, at Forurettede 2 ikke landede oven på tiltalte.

Tiltalte bed ikke efter vidnet. Tiltalte havde sit hoved rettet mod Forurettede 2, og vidnet holdt tiltaltes hoved ned, så tiltalte kunne ikke dreje hovedet.

Øvrige oplysninger

Af en politirapport af 18. februar 2023 om gerningsstedsundersøgelse af fæl-lesrum, fremgår bl.a.:

”…

Gerningsstedet er fællesområdet i bygningen, som huser Afdeling 1. Området er indrettet med en aflukket går mod nord, et celleområde, som hedder Område 1 mod vest, et centralt placeret fællesområde og to celleområder mod syd, som har navnene, Område 2 og Område 3, som alle er låst med nøgle. I øst lig retning ligger personaleområdet bag en låst dør.

Fællesområdet er indrettet med en metaldetektor i midten af rummet tættest på den vestlige væg.

Der er adgang til stedet via de forskellige ovennævnte døre, som alle kræver ledsagelse af en fængselsbetjent udstyret med en nøgle.

Der er et overvågningskamera placeret centralt i loftet, som filmer i 365 graders vinkel.

Gerningsstedsundersøgelsen viste primært via videoovervågning på stedet, at gerningsmanden blev lukket ind fra gårdturen i den nordlige ende af en af fængselsbetjentene, hvorefter han kort efter satte i løb hen mod forurettede, som var ved at låse døren op til Område 3 Her stak han forurettede et ukendt antal gange med en tandbørste, som var tilvirket som stikvåben. I den forbindelse knækkede tandbørsten i to dele, hvoraf den ene blev siddende i forurettes hals og den anden landede på gulvet i fællesområdet.

…

I kontoret i den nordlige ende af fællesområdet blev der på gulvet ca. en meter fra døren ud til gården fundet flere blodpletter, som formentlig stammede fra forurettede, som var gået denne vej efter at være blevet stukket.

…”

Af en politirapport af 18. februar 2023 om ransagning af tiltaltes celle i Fængsel fremgår:

”Fængselspersonalet henviste os med henblik på ransagning af sigtedes celle til Område 3 celle Nr..

Pa. Person 6 og jeg ransagede cellen i tidsrummet fra kl. 1745 til kl. 1801 under overværelse af fængselsbetjent, Person 4. Ransagningen blev foretaget så skånsomt som muligt uden tilkaldelse af vidner.

Der blev optaget fotos. Se fotorapport.

Cellen består af et badeværelse samt et værelse med en seng, et skrivebord og et skab.

På badeværelset blev der fundet en blyantspidser i metal på hylden over vasken. Blyantspidseren blev sikret som koster nr. 4 som bevis i sagen.

Der blev fundet små stykker hvid og grøn plastik i toilettet. Sikret som bevis i sagen under koster nr. 5.

På en karklud på håndvasken blev der sikret 1 stykke tilsvarende plastik som bevis i sagen under koster nr. 6.

…”

Det er oplyst, at to dele af en grøn/hvid tandbørste, som blev fundet på gerningsstedet, af politiet blev sikret til sagen under kosternummer 1 (spids del af tandbørste) og 2 (stump del af tandbørste).

Af en kriminalteknisk erklæring om "Sammenligning af tandbørstedele og blyantspidser", afgivet den 5. juni 2023 af NCK, fremgår bl.a:

”…

3.0 Konklusion

IDENTIFIKATION

Den spidsede tandbørstedel KT 1 (koster 1) er identificeret til at være spidset med den lille spidser på blyantspidseren KT 3 (koster 4), idet der ved sammenligningen er konstateret overensstemmelse med hensyn til

specifikke detaljer, hidrørende fra forarbejdning, slitage og beskadigelse af blyantspidseren. Disse detaljer er ved kontakt mellem blyantspidseren og overflade overført fra den lille spidser på blyantspidseren til tandbørstedelen. ….

…

IDENTIFIKATION

Den spidsede tandbørstedel KT 1 (koster 1) er identificeret til at have siddet sammen med den anden tandbørstedel KT 2 (koster 2), idet der ved sammenligningen er konstateret overensstemmelse i brudfladeforløbene. ….

... ”

Fængselsbetjent Forurettede 1 blev efter overfaldet undersøgt på Øre-, Næse- og Hals-kirurgisk Klinik, Aarhus Universitetshospital. Af et journalnotat, udarbejdet den 18. februar 2023 af læge Vidne 6, fremgår bl.a.:

"…

Klinisk kontrol

Aktuelt

Modtages som traumept. på grund af stiklæsion mod halsen.

Arbejder som fængselsbetjent, en fange har stukket ham flere gange i halsen med en tilspidset tandbørste samt slået ham mod halsen. Stabile forhold under transporten, fri respiration, ingen hoste eller blodigt opspyt. Ingen melding om traume mod brystkasse eller mave.

Objektivt

Kranium: Ansigt: Der ses lille stiklæsion overfladisk ved venstre mundvig. Hals: Lige midt på halsen omkring niveau for cricoidet ses 1 cm horisontal læsion, hvorfra det bløder lidt. Ingen fornemmelse af fremmedlegeme i dybden. Yderligere en lille læsion, mere overfladisk, på venstre side af halsen. Ingen emfysem og intet hæmatom.

Fleksibel laryngoskopi

Beskrivelse: Normale forhold i rhino-, oro- og hypopharynx samt endolarynx. Normalt udseende af stemmelæberne med god bevægelighed ved fonation. Det lykkedes at skopere ned i den øverste del af trachea og der ses ikke tegn til læsion.

Vurdering af prøver og undersøgelser

Beskrivelse: Billeddiagnostik: Der er lavet CT af hals, der viser en smule luft, foreneligt med selve stikkanalen, men ikke tegn til perforationer af hverken kar eller traachea. Der er ikke beskrevet fraktur af larynx.

Plan

Ikke mistanke om dybere liggende læsioner. Der sættes en enkelt sutur midt på halsen, de øvrige dækkes med plaster. På grund af slag mod

halsen og betydelige smerter, indlægges pt. til observation, indtil i morgen. Er informeret om selv at være opmærksom på om der tilkommer hævelse, hæshed eller besværet vejrtrækning.

…”

Af en erklæring vedrørende personundersøgelse af fængselsbetjent Forurettede 1, fore-taget den 18. februar 2023 af Institut for Retsmedicin, Aarhus Universitet, fremgår bl.a.:

"...

Resumé og konklusion

Ved undersøgelsen af den 55-årige mand, udsat for vold med slag og stik mod halsen med en tilspidset tandbørste kl. 15.04 i Fængsel, fandtes:

Uregelmæssige, tilnærmelsesvis skarprandede læsioner i ansigtet (1) på halsen (3, 4), sammensyet læsion på halsen (2), hud rødme i nakken (5), hudafskrabning på venstre underarm (6) og skorpedækkede sår på højre underben (7).

Læsion 1-6 var friske. Læsion 7 var ældre. Den sammensyede læsion (2) og de uregelmæssige, tilnærmelsesvis skarprandede læsioner i an-sigtet (1) og på halsen (3, 4) er følger efter stik eller slag med en spids genstand, og er forenelige med det oplyste overfald med tilspidset tandbørste. Hudrødmen (5) og hudafskrabningerne (6) er følger efter mindre ukarakteristiske stumpe traumer. Sårene (7) var ældre og uspe-cifikke.

De påførte uregelmæssige, tilnærmelsesvis skarprandede læsioner vur-deres at være overfladiske. Den anvendte kraft kan ikke afgøres nær-mere, men afhængig af den anvendte genstands skarphed, må der være anvendt en vis kraft. Stikretningen kan ikke vurderes.

På det foreliggende må det antages, at undersøgte ikke har været i livs-fare, idet de påførte læsioner ikke nødvendiggjorde behandling, fraset sammensyning. Det skal bemærkes at ethvert stik mod halsen indebæ-rer risiko for læsion af store blodkar og heraf følgende risiko for for-blødning.

...

Objektiv undersøgelse

...

Hovedet

Håret er mørkt og gråt og op til 7 cm langt.

Der er ingen læsioner i hårbunden.

Der ses ingen punktformede blødninger i øjnenes bindehinder, øjen-lågshuden, ansigtshuden, huden bag ørerne eller i mundslimhinden. Næsen er uden læsioner. De ydre ører er uden læsioner.

Læberne er uden læsioner med intakte læbebånd.

Der er egne tænder i over- og undermund, tandstatus normal.

Læsion 1: I ansigtet, ved venstre mundvig, ses en V-formet uregel-mæssig, tilnærmelsesvis skarprandet læsion, målende 0,3 x 0,3 cm.

Hals

Læsion 2: På forsiden af halsen, til højre for midtlinien, midt på, 31 cm fra issetoppen, ses en sammensyet læsion, målende 1 x 0,1 cm. Læsion 3: På venstre side af halsen, opadtil, ved kæberanden, ses en uregelmæssig, tilnærmelsesvis skarprandet læsion målende 0,4 x 0,3 cm. Læsionen er op til 0,2 cm dyb.

Læsion 4: På venstre side af halsen, midt på, 27 cm fra is en, ses en u-regelmæssig, tilnærmelsesvis skarprandet læsion, målende 0,4 x 0,3 cm.

Læsion 5: I nakken ses et område med hudrødme målende 3,5 x 2,5 cm.

Bryst

Der ses ingen læsioner.

Bug

Der ses ingen læsioner.

Ryg

Der ses ingen læsioner.

Arme

Læsion 6: På lillefingersiden af venstre underarm, midt på, ses tre skråtforløbende hudafskrabninger, med afløsnede hudflager, målende fra 0,4 x 0,3 til 1,5 x 0,5 cm med en indbyrde afstand på 2 cm. Fingerneglene er intakte.

..."

Der har været afspillet optagelse fra videoovervågningskamera opsat i det af forhold 1 omhandlede fællesområde i Fængsel.

Personlige oplysninger

Tiltalte er tidligere straffet af betydning for sagen ved

- dom af 7. maj 2018 med fængsel i 4 måneder, bl.a. for overtrædelse

af straffelovens § 276, til dels jf. § 21, og § 119, stk. 1,

- dom af 26. juni 2018 med en tillægsstraf på fængse l i 6 måneder, jf.

straffelovens § 89, for overtrædelse af straffelovens § 245,

- Østre Landsrets ankedom af 14. august 2018 for ove rtrædelse af

straffelovens § 244, stk. 1, til dels jf. § 21, samt § 276 og § 291, stk. 1. I medfør af straffelovens § 89 ikke idømt en tillægsstraf til de to førstnævnte domme,

- dom af 17. december 2018 med fængsel i 5 år og 6 m åneder for

overtrædelse af straffelovens § 192 a, stk. 1, nr. 1, jf. stk. 3, jf. § 81 a, stk. 1, samt § 266. Straffen var en fællesstraf med dommene af 7. maj 2017 og 26. juni 2018, jf. straffelovens § 89, sidste pkt., jf. § 88,

- dom af 21. maj 2021 med dagbøder for overtrædelse af straffelovens

§ 121,

- dom af 14. juni 2021 med fængsel i 3 måneder for o vertrædelse af

straffelovens § 119, stk. 1. Straffen var en fællesstraf med dommen af 21. maj 2021, jf. straffelovens § 89,

- dom af 17. juni 2024 med dagbøder for overtrædelse af straffelovens

§ 119, stk. 4, 1. pkt.

Tiltalte har været mentalundersøgt under indlæggelse på Sikringsafdelingen i Slagelse. Af mentalerklæring af den 21. maj 2024 fremgår bl.a.:

"...

Diskussion

Observanden er vurderet psykotisk under aktuelle indlæggelse. Han er på den baggrund sat i behandling med antipsykotika, som gives med tvang. Medicinen har haft nogen effekt på tilstanden, så han nu kan indgå samtaler med personalet. Han taler dog kun om neutrale emner og er helt afvisende overfor at tale om sin egen psykiske tilstand.

Observanden er tilset af psykiater i Nyborg fængsel grundet bekymring fra personalet. Her har man ikke mistænkt en psykotisk tilstand, da observanden afviste symptomer på psykisk sygdom.

Der er i Fængsel beskrevet en ændring i tilstanden i januar 2023 altså ca. 1 måned før påsigtede, hvor observanden isolerede sig på egen stue. Hans forældre har ligeledes berettet om en klar ændring i tilstanden i januar 2023, hvor han ringede til familien og var svært angst for derefter at afvise alle forsøg på samtaler fra deres side flere måneder frem.

I både Nyborg og Vestre fængsel blev observanden beskrevet med dårlig kontakt, hvor han kun talte meget sparsomt til personalet, indtag af mad og drikke var begrænset og han indtog aparte stillinger. Han gav på intet tidspunkt selv udtryk for at fejle noget psykisk. Dette er også gældende for aktuelle indlæggelse, hvor observanden er garderet omkring sin psykiske tilstand og fastholder, at han ikke er psykisk syg. Psykosen ses således i observandens adfærd og mangel på udtalelser, fremfor hvad han selv verbalt beretter om.

I den psykologiske undersøgelse beskrives observanden ligeledes garderet, idet han ofte finder spørgsmålene "for private". Der beskrives

dårlig kontakt og et letvakt paranoidt beredskab. Observanden beskrives med afvigende personlighedstræk forenelig med psykopati, men en underliggende psykopatologisk tilstand kan ikke udelukkes.

Undersøgelsen er gennemført efter observanden gennem flere måneder har modtaget antipsykotisk virkende medicin, som har bedret hans psykiske tilstand.

Psykisk sygdom indenfor det skizofrene spektrum mistænkes.

Observanden er massivt disponeret for psykisk sygdom. Han er ikke tidligere kendt i psykiatrisk regi, men psykisk sygdom, særligt indenfor skizofrenispektret, udvikler sig ofte først i sen teenagealder eller i starten af20'erne. I denne periode har patienten siddet fængslet. Der er tale om sygdomme, som udvikler sig over tid. Det vurderes ikke realistisk, at observanden skulle have været apsykotisk, det vil sige uden psykotiske symptomer, på tidspunktet for det påsigtede for derefter at blive vedvarende psykotisk få måneder senere. På trods af medicinering med antipsykotika i potent dosis er observanden fortsat psykotisk, om end tilstanden er bedret. Følgende symptomer er observeret hos observanden under denne indlæggelse: Mutisme, stupor (ekstremt nedsat aktivitet og reaktion på stimuli), formålsløs psykomotorisk uro og abnorm legems-holdning gennem mange minutter, derudover har observanden været udtalt garderet og vag under samtaler. Samlet set rejser observandens adfærd og symptomatologi mistanke om kataton skizofreni, som er en undertype af skizofreni domineret af udtalte psykomotoriske forstyrrelser, hvis prognose er dårlig.

Konklusion

Observanden findes herefter ved en samlet vurdering sindssyg, og det antages, at han ligeledes var sindssyg på tidspunktet for de påsigtede handlinger. Observandens IQ er lavt i normalområdet. Observanden har formodentlig ikke været påvirket af stoffer eller alkohol under de påsigtede handlinger. Der er ikke mistanke om en patologisk rustilstand. Observanden lider ikke af epilepsi eller anden organisk hjernelidelse.

Observanden er født i Danmark af forældre med tyrkisk oprindelse. Der er massiv disposition til psykisk sygdom, herunder skizofreni og bipolar lidelse. Observanden er den ældste i en søskende flok på 2 med en lillesøster, som er 6 år yngre, derudover er der 2 yngre halvsøskende på faderens side.

Forældrene blev skilt, da observanden var 6 år gammel. Ægteskabet var præget af vold mellem forældrene, men ikke mod børnene. Observanden boede hos sin mor, som havde forældremyndigheden, under sin opvækst fraset 3 år fra omkring 7. til 9. klasse, hvor han boede hos faren.

Præstationer i skolen har været middelmådige, men observanden har ikke modtaget særlig støtte eller gået klasser om. Der har været flere skoleskift, hvor der forinden har været problemer med observanden i det

sociale samspil. Det beskrives, at han er styrende overfor de andre elever i klassen, og selv kommer i dårligt selskab. Han har gennemført 10. klasse og gik videre på gymnasiet, hvor han droppede ud af 1. g.

Hjemmet hos mor er beskrevet som manglende faste rammer. Hos faren er der beskrevet en streng opdragelse med fysisk afstraffelse og trusler om at komme på opdragelsesrejse.

Siden observanden var 20 år, er han blevet idømt flere fængselsstraffe for vold, grov vold, tyveri, besiddelse og salg af narkotika samt at have båret et ladt skydevåben. Han afsonede i Fængsel under påsigtede. Der er oplysninger om bandetilhørsforhold samt rejst mistanke om radikalisering.

Observanden er ikke tidligere kendt i det psykiatriske behandlings-system. Han afviser nogensinde at have haft et egentlig misbrug af stoffer, men det fremgår af akter fra både Københavns kommune og kriminalforsorgen, at han tidvis har haft et misbrug af hash.

Under aktuelle indlæggelse er observanden fundet sindssyg. Han har været paranoid overfor sine omgivelser, haft katatone symptomer, hvor han fastholder samme aparte stilling af minutters varighed, isolerer sig fra omgivelserne, er ambivalent og fremstår yderst vag og garderet under samtaler. Tilstanden er bedret under tvangsbehandling med anti-psykotika, hvor der særligt er set en bedring i kontakten med observanden.

Han vurderes dog fortsat psykotisk på trods af aktuelle behandling. Der er planlagt tillæg af yderligere et antipsykotisk præparat, som observanden dog selv afviser at modtage.

Den psykologiske undersøgelse, som er gennemført efter flere måneders behandling med antipsykotisk virkende medicin, har vist et letvakt paranoidt beredskab og en dårlig kontakt.

Der er tegn på afvigende personlighedstræk forenelig med psykopati, men en underliggende psykopatologisk tilstand kan ikke afvises.

Observanden findes herefter omfattet af straffelovens §16 stk. 1. Såfremt han findes skyldig, skal som mest formålstjenestelig foranstaltning til imødegåelse af en af hans sygdom betinget, ikke ubetydelig risiko for fremtidig ligeartet kriminalitet, jævnfør samme lovs §68 stk. 1, anbefales dom til anbringelse på hospital for sindslidende.

Der er fra anklagemyndighedens side spurgt til forvaring. Observanden er dog i aktuelle undersøgelse fundet sindssyg, hvorfor stillingtagen til forvaring ikke findes relevant.”

Til brug for mentalundersøgelsen blev der foretaget en psykologisk undersøgelse af tiltalte. Af denne fremgår bl.a.:

"...

PCL-R

PCL-R er en ratingskala, der anvendes til at identificere og vurdere psykopatiske personlighedstræk og adfærdsmønstre. Vurderingen er baseret på et semistruktureret interview og sagens tilgængelige akter.

Af akterne fremgår, at observanden i 10-11-årsalderen begyndte at udvise adfærdsmæssige problemer. Af skoleunderretning beskrives han eksempelvis som en dreng, der manglede selvtillid i forhold til de faglige krav og forventninger, men derimod udviste stor selvtillid i frikvarterssituationer, hvor de sociale interaktioner ofte var præget af en gruppementalitet, hvor observanden placerede sig øverst i hierarkiet. Følgelig, at han kontrollerede og bestemte, hvem hans kammerater måtte og ikke måtte omgås. Videre, at observanden dominerede sine skolekammerater i kraft af sin fysiske styrke, som han tillige underbyggede sin sociale stand igennem. Ligeledes, at observanden var en dreng, der hurtigt og nemt blev vred, og at han tacklede egne følelser samt konflikter på en uhensigtsmæssig måde, bl.a. gennem vold. Her adspurgt, om observanden som barn nogensinde har forvoldt nogen alvorlig skade, svares "kan jeg ikke huske".

I ungdomsårene beskrives observanden derimod som en velreflekteret ung mand med udmærket fornemmelse for hvad der er rigtigt og forkert samt med relevant bekymring for sin fremtid. Herunder om observanden havde "arvet" farens temperament og tendens til vold med erkendelse af eget behov for at få støtte til vredes- og aggressionsforvaltning. At observanden således var i besiddelse af gode intentioner om anden og mere hensigtsmæssig adfærd, ligesom han beskrives som meget motiveret for at blive kriminalitets- og stoffri. At observanden ikke desto mindre var tilbøjelig til at vende tilbage til den velkendte, men uhensigtsmæssige omgangskreds, præget af kriminelle aktiviteter og misbrug. Observanden blev desuden tidligt en del af bandegrupperingen LTF, og han modtog sin første dom i 18-årsalderen i form af bødeforlæg for overtrædelse af bekendtgørelse om euforiserende stoffer. Han idømtes kort efter sin første fængselsstraf grundet overtrædelse af selv samme bekendtgørelse. Siden straffedes observanden atter med fængsel, denne gang i fem år og seks måneder med baggrund i banderelateret kriminalitet, og aktuelt er han sigtet for drabsforsøg på tjenestemand i funktion.

Jf. akter fra Kriminalforsorgen er observandens afsoningsforløb forud for aktuelle indlæggelse beskrevet svært problematisk, præget af utallige påtaler, foruden disciplinære afgørelser for voldelige og aggressive episoder samt vilkårsovertrædelser. Observanden har haft mange konflikter med såvel personale som indsatte, herunder har han udvist truende og voldelig adfærd, hvorfor han ikke har kunnet afsone på almindelig fællesskabsafdeling, ligesom placering i særlig sikret regi har

været påkrævet. Observanden synes her optaget af de konsekvenser, som hans handlinger har haft for ham selv, bl.a. i form af aktuelle placering og fraværet af "mine brødre" og "den store TV-pakke", mere end baggrunden herfor. Graden af anger og skyldfølelse forekommer således ganske begrænset. Dertil forholder observanden sig bagatelliserende til tidligere begået kriminalitet, der omtales som "småting", mens han afviser at drøfte den verserende sag.

Under nærværende interview opleves en gennemgående letvakt irritation og utålmodighed; observanden er ikke direkte uvenlig, men fremstår tilbageholdende, hvorfor der kun fremkommer få brugbare oplysninger, og det er helt overvejende ham, der kontrollerer interviewsituationen. Videre, at de oplysninger, der fremkommer, ofte står i kontrast til de, der allerede fremgår. Dette være sig i forhold til opvækstforhold og kriminelle aktiviteter foruden misbrug. Observandens følelsesliv lader sig vanskeligt eksplorere, idet han forholder sig ganske garderet til spørgsmål omkring selvsamme, og hvorvidt han er i stand til at nuancere eller differentiere emotionelle oplevelser, udtryk og beskrivelser udestår derfor. Af beskrivelser fra de tidlige ungdomsår, afsoningsforløb og særakter - foruden nærværende undersøgelsesforløb - får man imidlertid indtryk af en begrænset empati, hvor observandens interaktion med andre synes kendetegnet ved en vis hårdhudet og aggressiv hensynsløshed uden tegn på tilstedeværelsen af et moralsk ståsted, ligesom selvransagelse og selvindsigt synes frakoblet. Der afsløres ydermere manipulations- og udtalt dominanstendens, hvor observandens livsorientering synes magt- og dominansansporet, og hvor oplevelsen af kontrol skønnes selvværdsforøgende. Videre, at der må antages at være en vis spænding ved denne form for adfærd, hvor fravær af angst erstattes af en oplevet nydelse ved magt og kontrol. Ydermere får man indtryk af non-aversive reaktioner på straf, hvor observanden omvendt drives af en anti-autoritær spændingssøgen, der stedse fører til kriminel regelbryden samt volds- og risikoorienteret adfærd. Under afsoning har observanden benyttet sig af uddannelsestilbud som kunne give udseende af, at han er oprigtigt interesseret i resocialisering, om end han på intet tidspunkt har lagt afstand til sine bandetilhørsforhold og bl.a. har ønsket afsoning med ligesindede. Videre, at observanden på intet tidspunkt har udvist interesse for fremtidig beskæftigelse, derimod har man fået indtryk af en bekymringsløs og useriøs holdning til fremtiden.

Samlet set huser observanden en række svært afvigende personligheds-træk, og han opnår en score på 28, som korrigeret ud fra SEM-indeks med sikkerhed placerer observanden i kategorien 22-34 ved 95 % konfidensinterval. Dette indikerer umiddelbart moderat til svær/svær psykopati.

KONKLUSION

Observanden fremtræder som en høj og slank ung mand, hvis udseende synes alderssvarende samt rimelig soigneret. I undersøgelsessituationen

har han gennemgående siddet med siden til på en stol, enten kigget ned i gulvet eller ind i væggen, ligesom han ofte har placeret hovedet i hæn-derne. Ved direkte tiltale har han ydet øjenkontakt, tidvis på ganske in-tens, grænsende til intimiderende, facon. Mimik og gestik har derimod været sparsom. I samtalen har observanden overvejende svaret nonver-balt, hvorfor det har været vanskeligt at etablere en egentlig, gensidig samtale, men som tiden er gået, har han sat flere ord på. Dog med tilba-gevendende tendens til at opponere mod at svare med henvisning til, at han finder spørgsmålene "for private". Derimod har han ikke afholdt sig fra at stille undersøger spørgsmål af mere privat og for sagen irrelevant karakter, i hvilken forbindelse han har demonstreret et drilsk blik og smil på læben. Den formelle kontakt har således været forstyrret, præget af en styrende og garderet tilgang, desuden situationsutilpassede indslag, for-uden at den helt og aldeles har været på observandens præmisser. Den emotionelle kontakt har dertil været tillukket, præget af en betydelig an-spændthed og et allestedsnærværende letvakt paranoidt beredskab, mens stemningslejet er vurderet neutralt. Det psykomotoriske tempo har været normalt, mens tankeindholdet vanskeligt har ladet sig afdække. Koopera-tionen omkring de præsenterede prøver har været ganske svingende.

....

Personlighedsprøverne peger først og fremmest på betydelige dyssociale adfærdsmønstre, idet observanden har en lang historie med manglende efterkommelse af sociale regler og normer, impulsivitet og manglende adfærdshæmning, ligesom der ses tydelige problemer med autoriteter, herunder en tilbøjelighed til aggressiv, dominant og voldelig adfærd. Graden af anger og skyldfølelse forekommer derimod ganske begrænset. Personlighedsorganiseringen er endvidere umoden, hvor observanden demonstrerer en mangelfuld evne til relevant affektregulering, ligesom hans sociale ressourcer er begrænsede, hvorfor det vil være vanskeligt for ham gnidningsfrit at kunne indgå i dybe samt gensidigt forpligtende relationer. Videre er observanden tilbøjelig til at føle sig usikker og mindre godt tilpas i sociale sammenhænge, hvor hans tilgang er influeret af en betydelig hypervigilans og mistroiskhed. Samtidig ses dependente personlighedstræk, hvilket samlet set skaber indre konflikter i forhold til, hvordan observanden skal positionere sig over for omgivelserne. I forlængelse heraf huser observanden en lav selvværdsfølelse, og han vil være tilbøjelig til at indtage en lettere defensiv samt selvhævdende position for at afværge sine følelser af selvusikkerhed og mindreværd. Der er ikke fundet tegn på alvorligt forstyrret, ejendommeligt eller ligefrem bizart tankeindhold, men realitetstestningen er ikke desto mindre stærkt forringet, hvilket ikke udelukker tilstedeværelsen af en aktiv og invaliderende proces af psykoselignende karakter.

Samlet set er der tale om en lavt normalt begavet mand, der er fundet uden manifeste tegn på psykose, men hvis realitetstestning ses stærkt for-ringet, hvorfor man ikke kan udelukke en underliggende psykopatologisk tilstand. Dertil kommer, at observanden på undersøgelsestidspunktet er

tvangsbehandling med antipsykotisk virkende medicin. Personligheds-mæssigt er observanden ikke desto mindre præget af gennemgribende samt stærkt afvigende personlighedstræk på såvel det affektive, interper-sonelle og adfærdsmæssige plan, hvorfor det vurderes, at der er tale om egentlig psykopati."

Sagen har været forelagt Retslægerådet, der i en erklæring af 1. juli 2024 har udtalt:

"Med sagens tilbagesendelse skal Retslægerådet, på grundlag af frem-sendte akter med retspsykiatrisk erklæring af 23. april 2024 ved overlæge Person 7, Sikringsafdelingen, Psykiatrien i Region Sjælland, udtale, at Tiltalte er sindssyg på undersøgelsestidspunktet, men ik-ke kan antages at have været sindssyg på tidspunktet for det påsigtede, hvor der ikke foreligger oplysninger om, at han var påvirket af rusmidler. Han er ved mentalundersøgelsen fundet lavt normalt begavet og lider ikke af epilepsi.

Opvæksten var præget af konflikter og vold mellem forældrene, som er af tyrkisk herkomst og blev skilt, da Tiltalte var seks år. Han voksede herefter op hos moderen, som ikke magtede at sætte grænser for ham eller indgå i dialog med skole og kommune. I kommunale akter beskrives han som tiårig med respektløs opførsel overfor voksne samt manipulerende og dominerende i forhold til klassekammerater. Han blev kort efter flyttet til privatskole, som ikke fandt anledning til bekymring, hverken af faglig, so-cial eller følelsesmæssig art. Han boede hos faderen, fra han var 13 til 15 år, hvor den afvigende adfærd fortsatte med kontakt til andre utilpassede unge. Efter afsluttet grundskole startede han på gymnasium, men udgik, grundet faglige vanskeligheder, efter det første år. Han havde gennem fle-re år tilknyttet en kommunal kontaktperson. Som 18-årig flyttede han fra moderen til studiebolig. Han er enlig og har ingen børn. Der foreligger kun sporadiske oplysninger om forsørgelsesgrundlag.

Tiltalte har haft et ikke nærmere specificeret forbrug af hash. Der foreligger ikke oplysninger om forbrug eller misbrug af andre rusmidler.

Tiltalte har ikke forud for det påsigtede været i kontakt med psyki-atrien. Moderen har oplyst om omfattende forekomst af psykisk sygdom i slægten på hendes side og formodet, men udiagnosticeret, forekomst på faderens side.

Tiltalte har siden tidlig ungdom modtaget domme for blandet kri-minalitet. Han blev som 20- årig ved dom af 17. december 2018, som medlem af grupperingen Loyal to Familia (LTF) idømt en fængselsdom på femår og seks måneder, for bl.a. ulovlig våbenbesiddelse. Ved dom af 14.juni 2021 blev han dømt for vold mod fængselsbetjente under afso-ning.

Det nu påsigtede fandt sted, mens Tiltalte afsonede fængselsdom. Efterfølgende har han været varetægtsfængslet i henholdsvis Nyborg Fængsel og Vestre Fængsel, begge steder i Særligt Sikret Afdeling, hvor han gentagne gange er tilset af psykiatriske speciallæger, som ikke før omkring oktober 2023 fandt anledning til at mistænke psykotisk tilstand hos ham.

Kriminalforsorgen har både i 2020 og 2023 rejst bekymring for mulig ra-dikalisering.

Den 7. november 2023 blev Tiltalte overflyttet til Sikringsafdelin-gen til mentalundersøgelse. Han er her fundet psykotisk, med bizar ad-færd, svigtende egenomsorg, kontaktafvisende, med kortfattede, oftest in-tetsigende svar, hvorfor det ikke har været muligt at få nærmere indblik i hans tankeindhold. Få uger efter overflytningen er der påbegyndt tvangs-behandling med antipsykotisk virkende medicin, hvorunder der er obser-veret bedring i kontakten til personale, men en i øvrigt svingende tilstand. Samlet set rejser symptomato logien mistanke om, at han lider af skizofre-ni.

Ved psykologisk undersøgelse findes ingen manifeste tegn på psykose, men tyde ligt forringet realitetstestning. Tiltalte har været i medika-mentel behandling under testningen. Han er præget af stærkt afv igende personlighedstræk, i et omfang, som vurderes at være udtryk for egentlig psykopati.

Retslægerådet finder herefter Tiltalte omfattet af straffelovens § 73, stk. 1, idet han i tiden efter det påsigtede har udviklet en ikke blot forbi gående tilstand af den i straffelovens § 16, stk. 1, nævnte art. Hans psyki-ske tilstand er fortsat ustabil, og han må udenfor de aktuelt gældende sik-rede rammer efter Retslægerådets opfattelse antages fortsat at kunne ud-gøre en nærliggende fare for andre. Retslægerådet skal på baggrund heraf, som mest formålstjenlig foranstaltning, j f. straffelovens § 68, 2. pkt., an-befale dom til anbringelse i Sikringsafdelingen, indtil en eventuel straf måtte kunne fuldbyrdes.

Retslægerådet finder ud fra en samlet vurdering, at Tiltalte med overvejende sandsynlighed udgør en så nærliggende fare for andres liv, le-geme, helbred eller frihed, at dom til forvaring, jf. straffelovens § 70, stk. 1, findes påkrævet for at forebygge denne fare. "

Tiltalte har om sine personlige forhold supplerende forklaret, at han stadig bliver tvangsbehandlet. Han modtager medicinen i små doser én gang om dagen. Det er medicin, som han skal drikke. Han modtager medicinen fra personalet og læger. Han føler, at han ikke har brug for medicinen. Han er stadig den samme og føler ikke, at han fejler alt det, som er anført i udtalel-

serne. Han kan godt huske, at han i en periode under varetægtsfængslingen ikke talte med nogen, herunder ikke med forsvareren. Det er rigtigt, at han begyndte at tale, efter at han blev tvangsmedicineret. Han begyndte at tale, idet det gik op for ham, at han kom længst ved at snakke. Da han blev tvangsindlagt, blev han flyttet fra fængslet, så det viste sig, at det ikke var positivt at lade være med at snakke. Han fandt dermed ud af, at det er vigtigt at tale sin sag. Det kommer man længst med. Der er sket en justering af me-dicinen, hvor der er skruet ned for hans dosis, og et præparat er blevet skiftet ud med et andet.

Frihedsberøvelse under sagen

Tiltalte har under sagen været frihedsberøvet fra den 18. februar 2023, her-under siden den 7. oktober 2023 i surrogat på Sikringsafdelingen i Slagelse.

Rettens begrundelse og afgørelse

Der er under sagen afsagt følgende kendelse om skyldsspørgsmålet:

"Alle nævninger og dommere udtaler:

Forhold 1

Tiltalte har erkendt, at det er ham, som på optagelsen fra videoovervåg-ningen i fællesområdet ses angribe fængselsbetjent Forurettede 1. Tiltalte har i den forbindelse anført, at han ikke havde til hensigt at dræbe fængselsbetjent Forurettede 1, men at han alene ville skade ham og begå grov vold.

Efter indholdet af optagelsen fra videoovervågningen, forklaringen fra fængselsbetjent Forurettede 1 og de lægelige oplysninger lægger retten til grund, at tiltalte med en tilvirket tandbørste stak fængselsbetjent Forurettede 1 én gang i ansigtet ved venstre mundvig og tre gange i halsregionen, og at tiltalte derudover forsøgte at stikke fængselsbetjent Forurettede 1 mindst en gang mere i halsregionen, hvilket mislykkedes, da fængselsbetjent Forurettede 1 gjorde modstand.

På denne baggrund, og i overensstemmelse med tiltaltes erkendelse, er det bevist, at tiltalte har udført de handlinger, som er beskrevet i tiltalen.

Tiltalte angreb fængselsbetjent Forurettede 1 med en tandbørste, som han forinden nøje havde tilvirket med en blyantspidser i sin celle, således at tandbørsten var spids og dermed kunne anvendes som stikvåben. Tiltalte angreb fængselsbetjent Forurettede 1 umiddelbart efter, at tiltalte havde været alene på gårdtur, idet tiltalte i fællesområdet satte i løb mod fængselsbetjent Forurettede 1, netop da denne stod med ryggen til. Det må derfor lægges til grund, at tiltalte havde medbragt den tilvirkede tandbørste fra sin celle forud for gårdturen med henblik på at udføre et angreb i forbindelse med gårdturen. Retten finder herefter, at der var tale om et planlagt angreb.

Efter indholdet af optagelsen fra videoovervågningen, forklaringen fra fængselsbetjent Forurettede 1 og oplysningerne om placeringen af de skader, fængsels-betjent Forurettede 1 blev pådraget, lægger retten til grund, at tiltalte under hele angrebet målrettet sigtede efter at ramme fængselsbetjent Forurettede 1 i halsregionen. Henset til, at tandbørsten knækkede, at en del af tandbørsten blev siddende i halsen på fængselsbetjent Forurettede 1, de lægelige oplysninger om, at der - afhængig af den anvendte genstands skarphed - må være anvendt en vis kraft, og da fængselsbetjent Forurettede 1 værgede for sig, lægger retten endvidere til grund, at tiltalte tildelte fængselsbetjent Forurettede 1 stikkene med stor kraft.

Navnlig efter indholdet af optagelsen fra videoovervågningen lægger retten herudover til grund, at tiltalte ville have fortsat med at stikke fængsels-betjent Forurettede 1 i halsregionen, hvis ikke den tilvirkede tandbørste var knækket, og hvis ikke fængselsbetjent Forurettede 1 havde skubbet tiltalte væk.

Efter de lægelige oplysninger, herunder forklaringen fra retsmedicineren, indebærer ethvert stik mod halsen risiko for læsion af store blodkar og heraf følgende risiko for forblødning, ligesom luftrøret ligger få millimeter under huden.

Det er på denne baggrund bevist, at tiltalte havde det fornødne forsæt til at dræbe fængselsbetjent Forurettede 1.

Tiltalte er herefter skyldig i den principale tiltale, jf. straffelovens § 237, jf. § 21.

Forhold 2

Fængselsbetjent Forurettede 2 har i retten afgivet en sikker og troværdig forklaring om, at tiltalte forsøgte at bide ham én gang, mens de begge lå på gulvet. Forklaringen støttes af fængselsbetjent Vidne 8's forklaring. På denne baggrund findes det bevist, at tiltalte er skyldig i overtrædelse af straffe-lovens § 119, stk. 1, jf. stk. 5, som anført i tiltalen, dog således, at han kun har forsøgt at bide én gang.

Derfor bestemmes:

Tiltalte er i forhold 1 skyldig i den principale tiltale.

Tiltalte er i forhold 2 skyldig i overensstemmelse med tiltalen, dog således, at han kun har forsøgt at bide én gang."

Sanktionsspørgsmålet

Alle nævninger og dommere udtaler:

På grundlag af Retslægerådets udtalelse lægger retten til grund, at tiltalte på gerningstidspunktet ikke var utilregnelig på grund af sindssygdom eller en

tilstand, der må ligestilles hermed, og at han derfor ikke er omfattet af straf-felovens § 16.

Efter Retslægerådets udtalelse finder retten, at tiltalte efter de strafbare handlingers foretagelse er kommet i en ikke blot forbigående tilstand af sindssygdom, jf. straffelovens § 73. Navnlig under hensyn til den alvorlige kriminalitet, som han er fundet skyldig i, er der ikke grundlag for at lade straffen bortfalde i medfør af straffelovens § 73.

Tiltalte er herefter skyldig til straf for overtrædelse af straffelovens § 237, jf. § 21, og § 119, stk. 1, jf. stk. 5, jf. § 89.

Retslægerådet har i sin udtalelse vurderet, at tiltalte med overvejende sand-synlighed udgør en så nærliggende fare for andres liv, legeme, helbred eller frihed, at dom til forvaring findes påkrævet for at forebygge denne fare. Retslægerådet anfører i udtalelsen bl.a., at tiltalte er præget af stærkt afvi-gende personlighedstræk i et omfang, som vurderes at være udtryk for egent-lig psykopati. Retten finder ved straffens fastsættelse at måtte tillægge denne udtalelse afgørende vægt.

Retten lægger videre vægt på karakteren af forhold 1 og på, at forholdet blev udført, efter at tiltalte som led i sin planlægning nøje havde tilvirket et stik-våben. Retten lægger således vægt på, at angrebet efter det foreliggende blev gennemført helt umotiveret mod et tilfældigt offer på grund af dennes egen-skab af fængselsbetjent. Endelig lægger retten vægt på tiltaltes forstraffe for personfarlig kriminalitet.

Efter en samlet vurdering af disse omstændigheder finder retten, at selv i forhold til en straf af fængsel i 8 år, som ville være en passende straf for for-holdene omfattet af tiltalen, er forvaring påkrævet for at forebygge den nær-liggende fare for andre, som tiltalte må antages at frembyde.

Anklagemyndighedens påstand om, at tiltalte dømmes til forvaring, tages derfor til følge, jf. straffelovens § 70.

Da dette findes formålstjenligt, skal tiltalte, indtil forvaring måtte kunne fuldbyrdes, anbringes på Sikringsafdelingen under Afdeling for Retspsykia-tri, Region Sjælland, jf. straffelovens § 73, stk. 1, 2. pkt., jf. § 68, jf. § 16.

Der fastsættes ingen længstetid for foranstaltningen, jf. straffelovens § 68 a, stk. 2, jf. § 73, stk. 1, 2. pkt.

I medfør af straffelovens § 89 a, stk. 1, bestemmer retten, at straf, som tiltal-te tidligere er idømt, og som ikke er fuldbyrdet, bortfalder.

Konfiskation

Retten tager påstanden om konfiskation til følge, jf. straffelovens § 75, stk. 2.

Erstatning

Tiltalte er som følge af afgørelsen af skyldsspørgsmålet i forhold 1 erstat-ningsansvarlig over for fængselsbetjent Forurettede 1.

Efter oplysningerne om varigheden af forurettedes sygemelding tager dom-merne påstanden om godtgørelse for svie og smerte på 56.550 kr. til følge.

Dommerne finder, at det af forhold 1 omhandlede drabsforsøg, som skete under forurettedes udførelse af sit arbejde som fængselsbetjent, har indebå-ret et særlig groft angreb mod forurettedes person. Påstanden om godtgørel-se på 30.000 kr. efter erstatningsansvarslovens § 26, stk. 4, tages derfor lige-ledes til følge.

Beløbene forrentes som nedenfor bestemt.

Den del af erstatningskravet, som vedrører erstatning for tabt arbejdsfortje-neste, tages ikke under påkendelse under denne sag, jf. retsplejelovens § 992, stk. 1.

Thi kendes for ret:

TiltalteTiltalte dømmes til forvaring.

Indtil forvaringen måtte kunne fuldbyrdes, skal tiltalte anbringes på Sik-ringsafdelingen under Afdeling for Retspsykiatri, Region Sjælland.

Der fastsættes ingen længstetid for foranstaltningen.

Straf, som tiltalte tidligere er idømt, og som endnu ikke er fuldbyrdet, bortfalder.

Hos tiltalte konfiskeres en tilvirket tandbørste og en blyantspidser

Tiltalte skal inden 14 dage betale 86.550 kr. til fængselsbetjent Forurettede 1 v/bi-standsadvokat Karsten Høj, Borgergade 24B, 5. sal, 1300 København K. Be-løbet forrentes med procesrente af 46.200 kr. fra den 14. december 2023 og af 40.350 kr. fra den 12. september 2024.

Tiltalte skal betale sagens omkostninger.

Dommer 1Dommer 2                       Dommer 3

Forvaring for forsøg på at dræbe fængselsbetjent

Dom afsagt: 13. september 2024

26-årig mand er fundet skyldig i at have forsøgt at dræbe en fængselsbetjent i Fængsel.

Sagsnummer: SS 70/2024

Sagen kort fortalt

En nu 26-årig mand er i dag af et enigt nævningeting fundet skyldig i at have forsøgt at dræbe en fængselsbetjent ved gentagne stik i og omkring halsen med en tilvirket tandbørste.

Den 26-årige mand afsonede en længere fængselsstraf i Fængsel på en særlig afdeling for bandemedlemmer og fokusfanger. Forholdet blev begået i februar 2023, og den 26-årige mand har været varetægtsfængslet siden.

Den 26-årige mand var tiltalt for forsøg på manddrab ved efter forudgående planlægning samt under særligt skærpende omstændigheder at have tilvirket en tandbørste til et våben, som han i fællesområdet med henblik på at dræbe en tjenestegørende fængselsbetjent angreb denne med, idet han flere gange stak fængselsbetjenten i og omkring halsregionen med den tilvirkede tandbørste. Fængselsbetjenten fik afværget med sin arm, og tandbørsten knækkede, mens den sad i halsen på fængselsbetjenten. Fængselsbetjenten overlevede angrebet og var ikke i livsfare.

Derudover var den 26-årige mand tiltalt for senere samme dag - som anholdt for det første forhold - at have forsøgt at bide en anden fængselsbetjent i hånden, hvilket mislykkedes, da fængselsbetjenten flyttede hånden.

Den 26-årige mand erkendte at have stukket fængselsbetjenten i og omkring halsregionen med den tilvirkede tandbørste, men nægtede sig skyldig i at ville dræbe fængselsbetjenten. Han nægtede sig tillige skyldig i at have forsøgt at bide den anden fængselsbetjent.

Dommens resultat

Anklagerens påstand var dom til forvaring, hvilket et enigt nævningeting tiltrådte. Forvaring er en tidsubestemt straf.

Nævningetinget fandt det bevist, at tiltalte som led i sin planlægning af angrebet havde tilvirket tandbørsten i sin celle ved nøje at spidse denne med en blyantspidser, hvorefter han medbragte tandbørsten på gårdtur med henblik på at overfalde en fængselsbetjent. Nævningetinget fandt det bevist, at tiltalte ved overfaldet, der alene var rettet mod halsregionen på fængselsbetjenten, havde haft

det fornødne forsæt til at dræbe fængselsbetjenten. Tiltalte blev derfor fundet skyldig i forsøg på manddrab.

Tiltalte blev derudover fundet skyldig i at have forsøgt at bide en anden fængselsbetjent.

Ved fastsættelse af straffen lagde nævningetinget vægt på, at den 26-årige mand må antages at udgøre en så nærliggende fare for andres liv, at forvaring findes nødvendigt for at forebygge denne fare. Ved vurderingen heraf blev der lagt afgørende vægt på en udtalelse fra Retslægerådet sammenholdt med det helt umotiverede angreb på en tilfældig fængselsbetjent.

Efter Retslægerådets vurdering er den 26-årige mand efter episoden blevet sindssyg.

Anklageren påstod på denne baggrund den 26-årige mand dømt til anbringelse på Sikringsafdelingen i Slagelse, indtil forvaringen måtte kunne fuldbyrdes.

Denne påstand blev fulgt af et enigt nævningeting.

Fængselsbetjenten blev af de tre juridiske dommere tilkendt godtgørelse for en længere sygdomsperiode efter overfaldet og godtgørelse for den krænkelse, som angrebet indebar.

Tiltalte valgte at anke dommen.

Afgørelsesdato

Dommen blev afsagt af Retten i Horsens den 13. september 2024.