Dom
UDSKRIFT
AF
ØSTRE LANDSRETS DOMBOG
____________
D O M
Afsagt den 27. september 2024 af Østre Landsrets 16. afdeling
(landsdommerne Dorthe Wiisbye, Michael de Thurah og Rebekka Høj (kst.) med nævnin-ger).
16. afd. N nr. S-1812-23:
Anklagemyndigheden
mod
Tiltalte
(CPR nr. (Født 1974))
(advokat Naja Wærness Larsen, besk.)
Dom afsagt af Retten i Hillerød den 20. juni 2023 (9-695/2023) er anket af Tiltalte med påstand om frifindelse i forhold 2 samt påstand om frifindelse i det ikke erkendte omfang i forhold 3 og 4. Tiltalte har endvidere nedlagt påstand om formildelse, herunder således at han frifindes for anbringelsespåstanden.
Anklagemyndigheden har påstået stadfæstelse.
Forurettede 1 har nedlagt påstand om erstatning som for byretten.
Tiltalte har bestridt erstatningspligten, men har ikke bestridt beløbets størrelse.
Den for Forurettede 2 beskikkede bistandsadvokat, advokat Laura Tholstrup har på veg-ne af Forurettede 2 nedlagt påstand om erstatning og tortgodtgørelse på i alt 408.847,65 kr. med procesrente fra den 13. juni 2023. Af kravet udgør 294.187,65 kr. tabt arbejdsfor-tjeneste, 88.500 kr. svie og smerte, 25.000 kr. tort og 1.160 kr. tingsskade (selvrisiko). Der er endvidere taget forbehold for yderligere krav om erstatning og godtgørelse.
- 2 -
Tiltalte har bestridt erstatningspligten og har vedrørende den beløbsmæssige opgørelse af kravet på tabt arbejdsfortjeneste gjort gældende, at posten vedrørende mistet indtjening for vikararbejde på 197.880,54 kr. er udokumenteret. Opgørelsen af erstatningskravets størrel-se og forrentning er ikke bestridt i øvrigt.
Den for Forurettede 3 beskikkede bistandsadvokat, advokat Laura Tholstrup har på vegne af Forurettede 3 nedlagt påstand om godtgørelse på 20.470 kr. for svie og smerte med procesrente fra den 18. oktober 2024. Der er endvidere taget forbe-hold for yderligere krav om erstatning og godtgørelse.
Tiltalte har bestridt erstatningspligten, men ikke den beløbsmæssige opgørelse af kravets størrelse og forrentning.
Forklaringer
Der er i landsretten afgivet supplerende forklaring af tiltalte og vidnerne Forurettede 2 og Forurettede 3.
Der er endvidere i landsretten afgivet vidneforklaring af Vidne 4.
De i byretten af vidnerne Vidne 1, Forurettede 1, Vidne 2 og Vidne 3 afgivne forklaringer er dokumenteret i medfør af retsplejelovens § 923.
Tiltalte har vedrørende forhold 2 forklaret bl.a., at hans forældre ikke vidste, at han ville
komme på besøg den pågældende dag. Han fløj op, da han fik trykket noget metal hårdt ind mod brystet. Han stod op, da han slog ud. Han var ikke klar over, at der var andre personer til stede. Han slog bare ud i luften. Paramedicinerens briller faldt ned på jorden, da han forsøgte at undvige tiltaltes slag. Han jagtede ikke personen rundt i haven. Det er løgn, når paramedicineren har forklaret noget andet. Han blev først klar over, at der var en parame-diciner til stede, da politiet ankom og førte ham ud af haven.
Vedrørende forhold 3 og 4 har tiltalte forklaret bl.a., at han fik medicin i form af en ind-sprøjtning hver 14. dag. Det var altid Forurettede 2 og Forurettede 3, der kom og gav ham medicinen. Det var Forurettede 2 eller Forurettede 3, der lukkede hoveddøren, efter de var trådt ind i lejligheden. Han ved ikke, om de plejede at lade hoveddøren stå åben. Hvis han sagde nej til at få me-
- 3 -
dicinen, ville han blive afhentet af politiet og kørt til hospitalet, hvor man så ville give ham medicinen alligevel.
Kniven var en billig kniv fra Ikea, som han havde fået i gave nogle år tidligere. Kniven var ikke bøjet, da han tog den op. Han mener, at Forurettede 3 efterfølgende må have stukket Forurettede 2 i ballen med kniven, og at kniven herved blev bøjet. Han stak alene Forurettede 2 to eller tre gange i ansigtet. Kniven var efter hans opfattelse slet ikke farlig.
Han tog kniven for at skræmme dem. Han truede dem begge med kniven, men han rettede den ikke mod Forurettede 3 og stak heller ikke ud efter hende. Forurettede 2 tog fat i hans arme, fordi han havde kniven i hånden. Han havde kniven i hånden hele tiden, mens Forurettede 2 havde fat i ham. Da Forurettede 2 gav slip, stak tiltalte ham to gange i ansigtet. De stod begge to op, da han stak. Han stak per automatik, fordi de var oppe at slås. Han tænkte ikke over, at det kunne være farligt. Efter at han havde stukket Forurettede 2 to gange i ansigtet, sparkede han Forurettede 2 i hovedet. Derefter lagde han kniven på gulvet og løb ud af lejligheden. Forurettede 2 sad nede på gulvet, da han sparkede ham i hovedet. Både han og Forurettede 2 var på et tidspunkt nede at ligge på gulvet, men dette var før han stak Forurettede 2. De havde fat i hin-andens hænder, mens de lå på jorden. Han havde kniven i højre hånd. Han stak ikke Forurettede 2, mens de lå på gulvet. Da tiltalte kom op igen, stak han Forurettede 2 og sparkede ham bagefter. Han ved ikke, hvorfor han løb fra stedet. Han følte ikke, at han havde gjort noget galt. Han gav ikke Forurettede 2 en skalle.
Han stak ikke for at dræbe Forurettede 2, men alene for at true ham. Han er sikker på, at han kun stak Forurettede 2 to gange. De øvrige stik må Forurettede 2 have fået af andre, efter at tiltal-te havde forladt stedet. Han tror, at andre ansatte stak Forurettede 2 med kniven for at få tiltal-te dømt for drabsforsøg. Han får mange bivirkninger af medicin, bl.a. prikker for øjnene, og han bliver kastreret af den, og han ville derfor ikke have den. Han havde ikke indtaget alkohol eller narkotika den pågældende dag. Såret på hans venstre underben strammer fra, at Forurettede 3 kastede en stol mod ham. Mærket på hans venstre skulder ved han ikke, hvor strammer fra.
Vidne 4 har vedrørende forhold 2 forklaret bl.a., at hun er mor til tiltalte. Hun og hendes mand var hjemme den pågældende dag, da tiltalte kom på uanmeldt besøg. De så ud af stuevinduet, at tiltalte gik ude i haven. Tiltalte lagde sig i græsset. De gik ud til ham, men han var ikke kontaktbar, da de talte til ham og prøvede at ruskede i ham. De rin-gede derfor efter en ambulance. Der kom en paramediciner hen til tiltalte. Hun så ikke,
- 4 -
hvad paramedicineren gjorde ved tiltalte. Tiltalte vågnede på et tidspunkt op og så for-skrækket og forvirret ud. Hun så ikke, hvad der nærmere skete. Hun så kun, at hendes mand på et tidspunkt holdt tiltalte nede. Herefter ankom politiet. Hun så, at paramedicine-ren efterfølgende ledte efter sine briller i haven.
Foreholdt at hun til politiet, jf. afhøringsrapport af 27. juni 2022, godkendt telefonisk, skul-le have forklaret følgende ”En ambulance med to Falck-reddere ankom til adressen og ret-tede henvendelse til sigtede, hvorved ” han fløj op ad en æske, da det var et fremmed ansigt der var henne hos ham også smadrede han den ene Falck redder en ordentlig lussing” . ”, forklarede hun, at det godt kan passe, at hun har forklaret sådan. I dag husker hun det dog sådan, at hun ikke selv så tiltalte slå paramedicineren, men nok har fået det fortalt.
Det er gået op og ned med tiltaltes medicinering i de over 30 år, han har været syg. Han har dog altid givet udtryk for, at han var ked af at skulle have medicinen, og han har talt meget om bivirkningerne. Hun har også i perioder kunnet se, at tiltalte har haft det fysisk dårligt og bl.a. rystet, ligesom han har taget på i vægt på grund af medicinen. Der var en periode, hvor det lykkedes tiltalte at tabe sig en del ved egen hjælp. Hun husker ikke, hvornår det var. Tiltalte var bange for, at han skulle tage på i vægt på ny på grund af medicinen.
Forurettede 2 har vedrørende forhold 3 og 4 forklaret bl.a., at det altid foregik under ekstra opsyn og med to kolleger til stede, når tiltalte skulle have sin depotmedicin. Tiltalte har altid været imod at skulle have medicinen. Der har dog ikke tidligere være trus-ler eller andet fra tiltaltes side i forbindelse med, at de har givet ham medicinen. Tiltalte har dog tidligere nogle gange afvist at få medicin, og så er sagen overgået til retspsykia-trisk afdeling, da tiltalte dengang havde en behandlingsdom. De var altid særlig opmærk-somme på tiltaltes sindstilstand, da han kunne være meget anspændt, ligesom han også tog en del stoffer.
Tiltalte tog kniven og stak først ud efter Forurettede 3. Han vil tro, at kniven blev bøjet som følge af de voldsomme stik, som tiltalte gav ham. Tiltalte sigtede hele tiden mod vidnets ansigt, da tiltalte begyndte at stikke ud efter ham. Vidnet havde på et tidspunkt fat i tiltaltes højre arm, men hver gang tiltalte fik vristet armen fri, stak tiltalte ham i ansigtet.
Vidnet gled på et tidspunkt i sit eget blod og landede på gulvet. Tiltalte væltede samtidig. Tiltalte fik sat sig op, mens vidnet stadig lå ned. Tiltalte huggede kniven i retning mod vid-nets hjerte- eller maveregion. Han fik dog trukket benet op under sig, så tiltalte i stedet
- 5 -
ramte ham i ballen. Han er sikker på, at han ellers ville have været død. Stikket i ballen var det eneste stik, som han fik, mens han lå nede på gulvet. De øvrige stik og skallen fik han, mens de stod op. Pludselig lagde tiltalte kniven på gulvet og løb ud af lejligheden. Vidnet lå derefter alene i lejligheden, indtil der kom hjælp.
Han var med Forurettede 3 den pågældende dag for at skabe tryghed omkring hele situationen, hvor tiltalte skulle have sin depotmedicin. Forurettede 3 havde kun givet tiltalte depotmedicin et par gange tidligere. Han er sikker på, at tiltalte nikkede ham en skalle, og han kunne høre en knasende lyd fra sine knogler, da det skete.
Forurettede 3 har vedrørende forhold 3 og 4 forklaret bl.a., at hun tidligere havde givet tiltalte depotmedicin en eller to gange, men ikke i tiltaltes egen lejlig-hed. Det havde ikke givet anledning til problemer. Hun havde dog i andre sammenhænge tidligere oplevet, at tiltalte pludselig kunne blive aggressiv. De vidste godt, at tiltalte i al-mindelighed var imod at skulle have medicin.
Alle omstændighederne omkring forløbet, herunder at tiltalte aftalte med dem, hvornår de skulle komme til hans bopæl med medicinen, at han lukkede hoveddøren og stillede sig mellem dem og hoveddøren, gør, at hun er sikker på, at tiltalte havde planlagt, hvad der skulle ske.
Hun lagde ikke mærke til, at tiltalte lukkede hoveddøren. Hvis hun eller Forurettede 2 havde set, at tiltalte lukkede døren, er hun sikker på, at de ville have reageret anderledes. Tiltalte stak ud mod hende med kniven, og hun er sikker på, at tiltalte ville have stukket hende, hvis ikke Forurettede 2 var gået imellem. Hun kunne ikke se selve knivstikkene, da tiltalte på det tidspunkt stod mellem hende og Forurettede 2, men hun kunne høre på Forurettede 2, at han blev stukket, og hun kunne se Forurettede 2's blod på gulvet. Hun kan ikke huske, hvordan tiltalte og Forurettede 2 kom ned at ligge på gulvet. Tiltalte virkede helt upåvirket af, at hun forsøgte at få ham til at stoppe og kastede ting mod ham.
Efter at hun var gået udenfor, kunne hun på grund af et stakit og nedrullede gardiner ikke se, hvad der skete inde i lejligheden. Hun så ikke, at tiltalte forlod lejligheden.
Personlige oplysninger
Tiltalte har om sine personlige forhold forklaret, at han har ophold på Psykiatrisk Center Sct. Hans, Afdeling. Han er meget forpint på grund af den medicin, han får. Bivirknin-
- 6 -
gerne er navnlig rysteture, prikker for øjnene og søvnbesvær. Han får depotmedicin hver fjortende dag. Han går selv ind og lægger sig på briksen, når han skal have sin medicin. Han er ikke syg, og han vil gerne stoppe med at få medicin. Medicinen gør, at han ikke har kræfter til at dyrke motion, ligesom han har svært ved en række dagligdags ting. Han har eksempelvis svært ved at koncentrere sig om at se fjernsyn og høre radio. Det er ikke rig-tigt, at han bliver psykotisk, når han ikke får medicinen. Også uden medicin vil han godt kunne bo alene på Bosted, ligesom før. Han har ikke kontakt med sin familie. Det ønsker han ikke, fordi familien mener, at han er syg.
Tiltalte har under anken været fortsat frihedsberøvet i surrogat.
Landsrettens begrundelse og resultat
Skyldspørgsmålet
Af landsrettens kendelse vedrørende skyldspørgsmålet, som er afsagt af et enigt nævninge-ting, fremgår følgende:
” Forhold 2
Også efter bevisførelsen for landsretten, herunder forklaringen fra Forurettede 1, læg-ges det til grund, at tiltalte pludselig vågnede op o g udtalte ”jeg smadrer dig” , da Forurettede 1 som led i sit forsøg på at komme i kontakt med tiltalte smertepåvirkede tiltalte på brystet. Det findes endvidere bevist, at tiltalte herefter kom på benene og gik mod Forurettede 1 og tildelte ham et knytnæveslag i hovedet. Efter Forurettede 1's forkla-ring om, at han gik 4-6 skridt tilbage for at undvige tiltalte, men at dette ikke lykkedes, finder landsretten det bevist, at tiltalte var klar over, at han slog mod en person, og ikke blot slog ud i luften, som tiltalte selv har forklaret.
På baggrund af de dokumenterede oplysninger om Forurettede 1's påklædning finder landsretten det ikke med den fornødne sikkerhed bevist, at tiltalte, der var under opvåg-ning, var klar over, at Forurettede 1 var tjenestegørende ved ambulancen. Det er der-for ikke bevist, at tiltalte havde forsæt til at overtræde straffelovens § 119, stk. 1.
Efter det anførte om hændelsesforløbet tiltræder landsretten, at der ikke er tale om lovlig nødværge omfattet af straffelovens § 13, stk. 1 eller stk. 2.
Landsretten tiltræder herefter, at tiltalte er skyldig i forhold 2, dog således at forholdet hen-føres under straffelovens § 244, stk. 1, og ikke § 119, stk. 1.
- 7 -
Forhold 3 og 4
Også efter bevisførelsen for landsretten, herunder forklaringerne afgivet af vidnerne Forurettede 2 og Forurettede 3 samt de lægelige oplysninger om Forurettede 2's skader, tiltræder landsretten, at hændelsesforløbet var som anført i byrettens dom. Dog finder landsretten for så vidt angår bruddet på Forurettede 2's næse, at det alene er bevist, at tiltalte har påført Forurettede 2 denne skade på et tidspunkt under den samlede voldsudøvelse. Landsretten finder, at der ganske bør ses bort fra tiltaltes forklaring om, at flere af de knivstik, som Forurettede 2 pådrog sig, skulle være påført ham af an-dre end tiltalte.
Efter de lægelige oplysninger om antallet, placeringen og karakteren af de stik- og snitlæ-sioner, som tiltalte påførte Forurettede 2 med en kniv med en klinge på ca. 20 cm, finder landsretten det ubetænkeligt at lægge til grund, at tiltalte havde forsæt til at slå Forurettede 2 ihjel.
Tiltalte har vedrørende forhold 4 bestridt at have rettet en kniv imod Forurettede 3.
Også efter bevisførelsen for landsretten tiltrædes det, at tiltalte indledningsvist rettede kni-ven mod Forurettede 3.
På baggrund af det hændelsesforløb, som efter det anførte er lagt til grund, finder landsret-ten, at det ikke kan lægges til grund, at der på noget tidspunkt forelå et påbegyndt eller overhængende uretmæssigt angreb mod tiltalte fra Forurettede 2's eller Forurettede 3's side. Landsretten finder derfor, at ingen del af volden, som tiltalte udøvede, kan henføres under straffelovens § 13, stk. 1 eller stk. 2.
Herefter og i øvrigt af de grunde, som byretten har anført, tiltræder landsretten med den ovenfor anførte bemærkning om bruddet på Forurettede 2's næse, at tiltalte er skyldig i forhold 3 og 4 i samme omfang som anført af byretten.
T h i b e s t e m m e s:
Byrettens skyldkendelse stadfæstes med den ændring, at tiltalte i forhold 2 alene findes skyldig i overtrædelse af straffelovens § 244, stk. 1.”
- 8 -
Sanktionsspørgsmålet
Samtlige nævninger og dommere udtaler:
Tiltalte er fundet skyldig i overtrædelse af straffelovens § 276, jf. § 287, stk. 1, § 244, stk. 1, § 237, jf. § 21, og § 119, stk. 1, ved bl.a. at have truet Forurettede 3 med kniv og forsøgt at dræbe Forurettede 2 med adskillige knivstik.
Det fremgår af retspsykiatrisk erklæring af 6. december 2022 fra Psykiatrisk Center Sct. Hans og Retslægerådets erklæring af 11. januar 2023, at tiltalte kan henføres til den per-sonkreds, der er omfattet af straffelovens § 16, stk. 1, samt at der, hvis han findes skyldig, til imødegåelse af en betydelig, af hans psykiske helbredstilstand afhængig, risiko for frem-tidig ligeartet kriminalitet anbefales dom til anbringelse i psykiatrisk afdeling.
Tiltalte er således omfattet af personkredsen i straffelovens § 16, stk. 1, og tiltalte er derfor straffri.
Efter det oplyste om tiltaltes psykiske tilstand, lovovertrædelsernes karakter og udtalelser-ne fra Psykiatrisk Center Sct. Hans og Retslægerådet finder landsretten, at en mindre ind-gribende foranstaltning end anbringelse ikke vil være tilstrækkelig for at forebygge yderli-gere lovovertrædelser, jf. straffelovens § 68, 2. pkt.
Efter kriminalitetens karakter tiltrædes det endvidere, at der ikke fastsættes en længstetid for foranstaltningen, jf. straffelovens § 68 a, stk. 2.
Herefter og i øvrigt af de grunde, som byretten har anført, tiltrædes det, at tiltalte dømmes til anbringelse i psykiatrisk afdeling uden fastsættelse af længstetid, samt at den foranstalt-ning, som tiltalte blev idømt ved Retten i Helsingørs dom af 11. september 2017, ophæves.
Erstatning og godtgørelse
Tiltalte har for så vidt angår alle de fremsatte krav om erstatning og godtgørelse bestridt at være erstatningsansvarlig. Endvidere har tiltalte anført, at eventuel erstatning og godtgørel-se skal nedsættes eller bortfalde som følge af egen skyld.
Tiltalte har endvidere angående den beløbsmæssige opgørelse af kravene fremsat af Forurettede 2 bestridt kravet om erstatning for tabt arbejdsfortjeneste vedrørende vikararbej-
- 9 -
de på 197.880,54 kr. med procesrente fra den 16. oktober 2024. Tiltalte har ikke i øvrigt bestridt opgørelsen og forrentningen af Forurettede 2's fremsatte krav.
Angående kravet fremsat af Forurettede 3 har tiltalte bestridt, at den lægeli-ge dokumentation skulle vise, at der er overgået hende en sådan skade, som er omfattet af erstatningsansvar for tiltalte.
Derudover har tiltalte ikke bestridt opgørelsen og forrentningen af Forurettede 3's fremsatte krav om svie-smerte-godtgørelse.
De juridiske dommeres afgørelse om erstatningsspørgsmålet:
Tiltalte er fundet skyldig strafferetligt i det ovenfor anførte omfang. Herefter findes tiltalte i det hele erstatningsansvarlig.
Der findes intet grundlag for nedsættelse eller bortfald af erstatningsansvaret ud fra egen skyld-betragtninger som anført af tiltalte.
For så vidt angår kravene fremsat af Forurettede 1 og LB Forsikring, som ikke er be-stridt størrelsesmæssigt, stadfæstes dommens bestemmelse herom.
Forurettede 2's krav om erstatning for vikararbejde findes efter de fremlagte bilag ikke tilstrækkeligt dokumenteret til påkendelse under straffesagen, og denne del af Forurettede 2's krav henskydes derfor til afgørelse ved Erstatningsnævnet eller ved civilt søgsmål, jf. retsplejelovens § 992. Den øvrige del af Forurettede 2's krav, 210.967,11 kr. tages til følge med procesrente fra den 13. juni 2023 som påstået.
Forurettede 3 har til dokumentation for det fremsatte krav om godtgørelse for svie og smerte fremlagt lægeerklæringer. På grundlag af det, der efter det ovenfor an-førte om den strafferetlige vurdering er lagt til grund om hændelsesforløbet i forhold 3 og 4, og efter den fremlagte lægelige dokumentation tager landsretten Forurettede 3 krav på 20.470 kr. med renter som påstået til følge.
Byrettens bestemmelser om erstatning stadfæstes derfor med ændringer for så vidt angår kravene fremsat af Forurettede 2 og Forurettede 3 som nedenfor anført.
T h i k e n d e s f o r r et :
- 10 -
Byrettens dom i sagen mod Tiltalte stadfæstes med følgende ændringer vedrørende dommens bestemmelser om erstatning:
Tiltalte skal inden 14 dage til Forurettede 2 c/o advokat Laura Tholstrup, betale 210.967,11 kr. med tillæg af procesrente fra den 13. juni 2023.
Tiltalte skal inden 14 dage til Forurettede 3 c/o advokat Laura Tholstrup, betale 20.470 kr. med tillæg af procesrente fra den 18. oktober 2024.
Tiltalte skal betale sagens omkostninger for landsretten.