Gå til indhold
Tilbage til søgning

Sag om forældremyndighed og bopæl

Retten i AalborgCivilsag1. instans25. august 2023
Sagsnr.: 1330/24Retssagsnr.: BS-26183/2023-ALB
Anket

Sagens oplysninger

Afgørelsesstatus
Appelleret
Faggruppe
Civilsag
Ret
Retten i Aalborg
Rettens sagsnummer
BS-26183/2023-ALB
Sagstype
Forældreansvarssag
Instans
1. instans
Domsdatabasens sagsnummer
1330/24
Sagsdeltagere
PartsrepræsentantUlrik Andreas Henriksen

Dom

RETTEN I AALBORG

DOM

afsagt den 25. august 2023

Sagen er behandlet for lukkede døre.

Sag BS-26183/2023-ALBFar(Anden partsrepræsentant)modMor(beskikket advokat Ulrik Andreas Henriksen)Denne afgørelse er truffet af Dommer.Parternes påstandeSagsøgeren, Far, har nedlagt påstand om, at BarnBarn, født Dato 2010, ikke skal have samvær med sagsøgte,Mor.Sagsøgeren har overfor sagsøgtes selvstændigt nedlagte påstande påstået frifin-delse.Sagsøgte, Mor, har nedlagt en selvstændig påstand om, at forældre-

myndigheden over Barn overføres til sagsøgte alene, subsi-diært at der fastsættes fælles forældremyndighed, således Barn får bopæl hos hende.

2

Sagsøgte, Mor, har endvidere nedlagt en selvstændig påstand om, at Barns samvær med sagsøgeren skal være overvåget gennem Familieretshuset hver 14. dag efter Familieretshusets nærmere bestemmelse.

Mest subsidiært har sagsøgte påstået frifindelse overfor sagsøgerens påstand om, at Barns samvær med sagsøgte ophæves.

Oplysningerne i sagen

Dommen indeholder ikke en fuldstændig sagsfremstilling, jf. retsplejelovens § 218 a.

Far har forældremyndigheden over Barn alene i henhold til familierettens dom af 22. november 2022 (BS-22231/2022-ALB).

Ved dommen blev der endvidere truffet afgørelse om, at Barn skulle have samvær med Mor i lige uger fra fredag til søndag samt et nærmere angivet feriesamvær.

Den 6. januar 2023 anmodede Far Familieretshuset om ophævelse af samværet, herunder at der blev truffet en midlertidig afgørelse herom.

Den 7. februar 2023 blev der af Nordjyllands Politi meddelt Mor til-hold mod at kontakte eller følge efter Barn.

Den 9. marts 2023 traf Familieretshuset afgørelse om ophævelse af samværet, som blev stadfæstet af familieretten den 28. april 2023 (BS-15021/2023-ALB).

Mor anmodede efterfølgende om overførsel af forældremyndighe-den til sig og om, at der fastsættes et overvåget samvær mellem Barn og Far.

Familieretten har modtaget nærværende sag den 30. maj 2023.

Familieretshuset har den 6. juni 2023 truffet afgørelse om afslag på Mors anmodning om at fastsætte midlertidigt kontaktbevarende samvær for hende, og denne afgørelse er indbragt for familieretten den 15. juni 2023 og er behandlet under rettens BS-29081/2023. Den sag er behandlet sammen med nærværende sag under retsmødet den 11. august 2023.

Forklaringer

3

Far og Mor har afgivet forklaring under sa-gen. Forklaringerne er gengivet i retsbogen.

Parternes synspunkter

Sagen har ikke været procederet.

Familierettens begrundelse og resultat

Mor har forklaret, at Barn i omfattende omfang har været fejlmedicineret, at hun derfor flere gange har været i livsfare, og at dette kan tilskrives Fars forsømmelighed. Det oplyste om Barns helbredstilstand er ikke underbygget af lægelige oplys-ninger og har heller ikke støtte i andre af sagens oplysninger, hvorfor det såle-des ikke kan lægges til grund af familieretten.

Endvidere har Mor forklaret, at Far og hans ægtefælle i øvrigt har gjort sig skyldig i et alvorligt omsorgssvigt af Barn, herunder bl.a. vedrørende to ikke nærmere specificerede over-greb mod Barn. Dette har ikke støtte i andre af sagens øvrige oplysninger, her-under fra Barns skole, og kan således heller ikke lægges til grund af familieretten.

Mors forklaring og adfærd i retten er forekommet påfaldende, her-under bl.a. hendes insisteren på, at datteren har været fejlmedicineret og om-sorgssvigtet af Far. Bl.a. har Mor også forkla-ret, at hun har observeret tydelige skader på datterens kranie, ligesom datterens ansigtsform har ændret sig i perioden, hvor samværet har været afbrudt, og at Barn er blevet fodret med ”spandevis af insekter” af Far og hans ægtefælle.

Mor har forklaret, at hun er fulgt efter Barn til og fra skole for at sikre hendes trivsel, uagtet at hun af Nordjyllands Politi den 7. februar 2023 har fået tilhold mod at kontakte og følge efter datteren. Mor har endvidere erkendt, at hun i byen har opsat en seddel om, at Barn har været udsat for to ikke nærmere konkretiserede overgreb hos Far, og Far har forklaret, at han flere gange har fundet lignende sedler i byen.

Herefter og henset til Barns modstand mod at have samvær med Mor, der er begrundet i utryghed ved og bekymring for Mor, som nærmere er beskrevet i referatet fra børnesamtalen i Familierets-huset den 14. februar 2023, finder familieretten, at det er bedst for

4

Barn, at hun ikke har samvær med Mor, jf. forældreansvarslo-vens § 21, stk. 3, jf. § 4.

Der er efter det forklarede, herunder om parternes samarbejde, ikke grundlag for at antage, at betingelserne nu er opfyldt, for at Mor skal have forældremyndigheden alene eller opnå del i den.

Med disse bemærkninger tager familieretten Fars princi-pale påstand til følge, således at han frifindes for de af Mor selv-stændigt nedlagte påstande.

THI KENDES FOR RET:

Barns samvær med sagsøgte, Mor, ophæves.

Sagsøgeren, Far, frifindes for de af Mor selv-stændigt nedlagte påstande om forældremyndighed og bopæl.

Ingen af parterne betaler sagsomkostninger til den anden part eller til statskas-sen.

Publiceret til portalen d. 25-08-2023 kl. 14:28

Modtagere: Anden partsrepræsentant, Sagsøgte Mor, Sagsøger Far, Advokat (H) Ulrik Andreas Henriksen

Oplysning om appel

3. instansHøjesteretHJR
DDB sags nr.: 1332/24
Rettens sags nr.: BS-14113/2024-HJR
Afsluttet
2. instansVestre LandsretVLR
DDB sags nr.: 1331/24
Rettens sags nr.: BS-43145/2023-VLR
Kæret
1. instansRetten i AalborgALB
DDB sags nr.: 1330/24
Rettens sags nr.: BS-26183/2023-ALB
Anket

Øvrige sagsoplysninger

Dørlukning
Nej
Løftet ud af den forenklede proces
Nej
Anerkendelsespåstand
Nej
Politiets journalnummer
Påstandsbeløb
0 kr.