Kendelse
HØJESTERETS KENDELSE
afsagt fredag den 25. oktober 2024
Sag BS-14113/2024-HJR
Mor
(advokat Peter Giersing, beskikket)
mod
Far
I tidligere instanser er afsagt dom af Familieretten i Aalborg den 25. august 2023 (BS-26183/2023-ALB) og af Vestre Landsrets 14. afdeling den 15. december 2023 (BS-43145/2023-VLR).
I påkendelsen har deltaget tre dommere: Hanne Schmidt, Jan Schans Christensen og Kristian Korfits Nielsen.
Påstande
Kærende, Mor , har nedlagt påstand om, at landsrettens dom ophæ-ves, og at ankesagen hjemvises til realitetsbehandling i landsretten for så vidt angår spørgsmålet om samvær.
Indkærede, Far, har påstået stadfæstelse af landsrettens dom.
Sagsfremstilling
Far og Mor blev i 2010 forældre til Barn. Parterne gik efter det oplyste fra hinanden i 2012.
Ved afgørelse af 1. juni 2022 bestemte Familieretshuset, at Barn midlertidigt skulle have bopæl hos Far. Barn har efter det oplyste siden haft bopæl hos Far.
2
Ved familierettens dom af 22. november 2022 blev den fælles forældremyndig-hed over Barn ophævet, og Far fik for-ældremyndigheden alene. Det blev samtidig fastsat, at Barn skulle have samvær med Mor hver anden uge fra fredag med af-hentning i skolen til søndag kl. 14 og samvær i ferier.
Efter et samvær fra den 27. til den 28. december 2022 besluttede Far at tilbageholde Barn fra yderligere samvær hos Mor .
Den 6. januar 2023 anmodede Far Familieretshuset om midlertidig ophævelse af samværet mellem Mor og Barn.
Den 7. februar 2023 fik Mor af Nordjyllands Politi et tilhold mod at kontakte eller følge efter sin datter. Tilholdet blev stadfæstet af Statsadvokaten i Viborg ved afgørelse af 3. marts 2023.
Ved afgørelse af 9. marts 2023 bestemte Familieretshuset, at samværet mellem Barn og Mor midlertidigt skulle ophæves.
Den 30. maj 2023 indbragte Familieretshuset sagen for familieretten. For fami-lieretten nedlagde Far påstand om, at Barn ikke skal have samvær med Mor . Mor nedlagde påstand om, at forældremyndigheden skal overføres til hende alene, subsidiært fastsættelse af fælles forældremyndighed, således at Barn får bopæl hos hende. Mor nedlagde endvidere påstand om, at Barns samvær med Far skal være overvåget gennem Familieretshuset hver 14. dag. Mest subsidiært påstod Mor frifindelse for Fars påstand om, at Barns samvær med hende skal ophæves.
Familieretten afsagde dom i sagen den 25. august 2023. Ved dommen blev Barns samvær med Mor ophævet. Familieretten frifandt Far for de af Mor nedlagte påstande. Af fami-lierettens begrundelse fremgår:
”Familierettens begrundelse og resultat
Mor har forklaret, at Barn i omfattende omfang har været fejlmedicineret, at hun derfor flere gange har været i livsfare, og at dette kan tilskrives Fars forsømme-lighed. Det oplyste om Barns helbredstilstand er ikke underbygget af lægelige oplysninger og har heller ikke støtte i andre af
3
sagens oplysninger, hvorfor det således ikke kan lægges til grund af fa-milieretten.
Endvidere har Mor forklaret, at Far og hans ægtefælle i øvrigt har gjort sig skyldig i et alvorligt omsorgs-svigt af Barn, herunder bl.a. vedrørende to ikke nærmere specificerede overgreb mod Barn. Dette har ikke støtte i andre af sagens øvrige oplysninger, herunder fra Barns skole, og kan således heller ikke lægges til grund af familieretten.
Mor s forklaring og adfærd i retten er forekommet påfal-dende, herunder bl.a. hendes insisteren på, at datteren har været fejlme-dicineret og omsorgssvigtet af Far. Bl.a. har Mor også forklaret, at hun har observeret tydelige skader på datte-rens kranie, ligesom datterens ansigtsform har ændret sig i perioden, hvor samværet har været afbrudt, og at Barn er blevet fodret med ”spandevis af insekter” af Far og hans ægtefælle.
Mor har forklaret, at hun er fulgt efter Barn til og fra skole for at sikre hendes trivsel, uagtet at hun af Nordjyl-lands Politi den 7. februar 2023 har fået tilhold mod at kontakte og følge efter datteren. Mor har endvidere erkendt, at hun i byen har opsat en seddel om, at Barn har været udsat for to ikke nærmere konkretiserede overgreb hos Far, og Far har forklaret, at han flere gange har fundet lignende sedler i byen.
Herefter og henset til Barns modstand mod at have samvær med Mor , der er begrundet i utryghed ved og be-kymring for Mor , som nærmere er beskrevet i referatet fra børnesamtalen i Familieretshuset den 14. februar 2023, finder familieret-ten, at det er bedst for Barn, at hun ikke har samvær med Mor , jf. forældreansvarsloven § 21, stk. 3, jf. § 4.
Der er efter det forklarede, herunder om parternes samarbejde, ikke grundlag for at antage, at betingelserne nu er opfyldt, for at Mor skal have forældremyndighed alene eller opnå del i den.
Med disse bemærkninger tager familieretten Fars principale påstand til følge, således at han frifindes for de af Mor selvstændigt nedlagte påstande.”
4
Mor ankede familierettens dom til Vestre Landsret. Far påstod dommen stadfæstet. Sagen var berammet til hovedforhand-ling den 22. november 2023.
Af retsbog af 15. november 2023 fremgår, at landsretten i forbindelse med for-beredelsen af hovedforhandlingen fandt anledning til at overveje, om anken skulle afvises efter retsplejelovens § 368 a. Landsretten iværksatte på den bag-grund høring af Far og Mor .
Ved dom af 15. december 2023 afviste landsretten ankesagen i medfør af rets-plejelovens § 368 a. Begrundelsen var følgende:
”Landsrettens begrundelse og resultat
Efter en gennemgang af sagens dokumenter og de forklaringer, der blev afgivet under hovedforhandlingen af sagen i familieretten, parternes synspunkter og familieretsdommens begrundelse er landsretten enig i familierettens vurdering såvel med hensyn til sagens beviser som til de retlige spørgsmål i sagen.
Landsretten bemærker herved, at Far ved dom af 22. november 2022 fik forældremyndigheden alene, og at Mor den 7. februar 2023 fik tilhold af politiet mod at kontakte og følge efter Barn, hvilket Mor efter egen forkla-ring har overtrådt. Landsretten lægger til grund, at Mor si-den familierettens dom er blevet varetægtsfængslet som følge af adskil-lige overtrædelser af dette tilhold. Beskyldningerne mod Far, der er sagens centrale emne, har under familierettens sag ikke været underbygget af nogen form for dokumentation. Hertil kom-mer, at Barn under børnesamtale har givet klart ud-tryk for, at hun ikke ønsker kontakt med Mor , der får hende til at føle sig utryg.
For landsretten har Mor nedlagt samme påstande som for familieretten. Der foreligger ikke oplysninger om nye synspunkter, lige-som der ikke er fremlagt nye oplysninger i forbindelse med indlevering af anken. Mor har anmodet om indhentelse af udtalelse fra Barns egen læge for at belyse hendes helbredstilstand.
Da landsretten som tidligere anført er enig i byrettens vurdering af be-viserne i sagen og er enig i resultatet vedrørende de retlige spørgsmål, sagen rejser, er der under de ovenfor nævnte omstændigheder ikke ud-sigt til, at ankesagen vil få et andet udfald end i byretten. De anførte omstændigheder taler imod, at sagen skal behandles i to instanser,
5
selvom sagen vedrører forældremyndighed, fastsættelse af bopæl og samvær.
Landsretten afviser herefter sagen i medfør af retsplejelovens § 368 a.”
Anbringender
Mor har anført navnlig, at betingelserne for at afvise sagen i medfør
af retsplejelovens § 368 a ikke er opfyldt.
Landsrettens afvisningsdom bør ophæves, og sagen hjemvises til realitetsbe-handling, for så vidt angår hendes selvstændige påstand om samvær, hvorefter Barn skal have samvær med Mor hver 14. dag, subsidiært med længere terminer fastsat af Familieretshuset på vilkår, der er fastsat af Familieretshuset. De i ankestævning af 30. august 2023 øvrige på-stande frafaldes.
Samvær må anses for at have særlig betydning for hende og datteren, da rela-tionen mellem dem ellers må antages at lide skade.
Far forklarede i familieretten, at Barn ønskede kontakt til sin mor. Dette sammenholdt med baggrunden for, at Barn fik bopæl hos sin far, og morens daværende psykiske tilstand taler for, at det søges afklaret, hvad Barn ønsker. Hun havde det på daværende tidspunkt dårligt, og hendes til-stand førte til indlæggelse på psykiatrisk afdeling den 9. december 2023. Hun blev udskrevet den 30. april 2024 og har det nu godt og har løbende kontakt til psykiatrien.
Barns alder taler for, at der gennemføres en samtale med Barn med henblik på at få afklaret, hvad hun ønsker. Det kan ikke udelukkes, at en samtale med hende vil føre til et andet resultat, og at der derfor kan fastsættes samvær, even-tuelt på vilkår fastsat af Familieretshuset.
Far har anført navnlig, at der ikke er grundlag for at hjemvise sagen til realitetsbehandling i landsretten.
Barns ønske om kontakt med sin mor var udtryk for tilstanden før et samvær i december 2022, hvor samværet endte med, at Barn måtte råbe om hjælp ud ad vinduet og grædende ringede til sin far.
Efter det beskrevne samvær tilbageholdt han Barn, indtil der i marts 2023 blev truffet afgørelse om midlertidig ophævelse af samværet. I samme periode udvi-ste Mor en adfærd over for Barn, der påvirkede hende i et sådant omfang, at der blev udstedt et polititilhold mod Mor .
6
Barn har under en række børnesamtaler i 2023 klart givet udtryk for, at hun ikke ønskede kontakt til Mor .
For landsretten var der intet anført til støtte for, at familierettens dom skulle være forkert. Sagen var fuldt ud belyst ved sagens dokumenter og forklaringer under hovedforhandlingen i familieretten. Imidlertid havde sagen alene udvik-let sig i negativ retning for Mor , idet hun var blevet varetægts-fængslet for adskillige overtrædelser af tilholdet.
Efter landsrettens dom er Mor blevet dømt skyldig i overtrædelse af straffelovens § 242 samt adskillige overtrædelser af tilholdet. Mor blev fritaget for straf, da hun var utilregnelig på gerningstidspunktet på grund af sindssygdom eller en tilstand, der må ligestilles med sindssygdom. Mor skulle følgelig undergive sig psykiatrisk behandling. Længstetiden blev fastsat til fem år.
Det var åbenbart, at der ikke var udsigt til, at sagen ville få et andet udfald end i familieretten. Uanset om Mor har det godt nu og løbende har kon-takt til psykiatrien, skal landsrettens afgørelse bedømmes ud fra forholdene på tidspunktet for domsafsigelsen.
Højesterets begrundelse og resultat
Ved familierettens dom af 22. november 2022 blev det bestemt, at den fælles forældremyndighed over Barn skulle ophæves, og at Far skulle have forældremyndigheden alene. Det blev samtidig fastsat, at Barn skulle have samvær med Mor .
Ved familierettens dom af 25. august 2023 blev samværet mellem Mor og Barn ophævet. Mor fik ved dommen ikke medhold i påstande om overførsel af forældremyndigheden til hende, subsidi-ært fastsættelse af fælles forældremyndighed, således at Barn fik bopæl hos hende. Mor fik heller ikke medhold i en påstand om, at Barns samvær med Far skulle være overvåget.
Mor ankede familierettens dom af 25. august 2023 til landsretten, der afviste sagen i medfør af retsplejelovens § 368 a.
For Højesteret er spørgsmålet alene, om landsretten med rette har afvist sagen for så vidt angår familierettens afgørelse om at ophæve Barns samvær med Mor .
Efter retsplejelovens § 368 a kan landsretten afvise at behandle en sag i 2. in-stans, hvis der ikke er udsigt til, at sagen vil få et andet udfald end i byretten,
7
og sagen ikke er af principiel karakter, eller andre grunde i øvrigt taler for, at sagen skal behandles af landsretten.
Som anført i senest Højesterets kendelse af 28. maj 2024 (UfR 2024.3667) bør en ankesag ikke afvises af landsretten, hvis det ikke umiddelbart forekommer åbenbart, at der ikke er udsigt til, at sagen vil få et andet udfald end i byretten, hvis sagen indeholder principielle problemstillinger, eller hvis sagen f.eks. har særlig betydning for parterne.
Som ligeledes anført i den nævnte højesteretskendelse følger det af retsplejelo-vens § 455, stk. 1, og forarbejderne hertil, at retsplejelovens § 368 a også finder anvendelse i familieretlige sager.
Højesteret finder, at sager om ophævelse af samvær har en sådan særlig betyd-ning for den ankende part, at afvisning efter retsplejelovens § 368 a kun kan finde sted, hvis der foreligger særlige omstændigheder.
Højesteret finder efter en samlet vurdering af sagens omstændigheder og af de grunde, der er anført af landsretten, at der foreligger sådanne særlige omstæn-digheder, der kan begrunde, at landsretten i medfør af retsplejelovens § 368 a afviste Mor s anke.
Højesteret stadfæster herefter landsrettens dom.
Thi bestemmes :
Landsrettens dom stadfæstes.
Ingen af parterne skal betale kæremålsomkostninger for Højesteret til den an-den part.
Publiceret til portalen d. 25-10-2024 kl. 12:11
Modtagere: Kærende Mor , Advokat (H) Peter Giersing, Anden partsrepræsentant, Indkærede Far